Betænkning om konkurskarantæne - Justitsministeriet - Publikationer

Udtrykket ”uforsvarlig forretningsførsel” åbner for en skønnsmæssig vurdering.
Et eksempel på uforsvarlig forretningsførelse kan være mangelfuld regnskabsføring.
Et andet eksempel kan være, at bestyrelsesmedlemmer udfører deres hverv
uforsvarligt ved at afholde eller deltage i for få bestyrelsensmøder. Det er ikke et
krav, at den uforsvarlige forretningsførelse har medført tab for fordringshaverne.
Om betingelsen ”uskikket til å stifte nytt selskap” hedder det i Ot.prp. nr. 39
(1982-83) på s. 9:
”Så vel hva de uforsvarlige forhold består i som graden av uforsvarlighet, må
tillegges vekt. Det må foretas en konkret vurdering av om vedkommende på
grunn av disse forhold er usikket til å inneha stilling eller verv som nevnt. Det
må ved vurderingen ses hen til formålet med bestemmelsen, som er å stoppe
”konkursgjengangere”. Hvis de uforsvarlige forhold må antas å være en engangsforeteelse,
skal konkurskarantene normalt ikke ilegges.”
Det er lettere blive pålagt konkurskarantæne, hvis den pågældende er gået konkurs
flere gange før. Men reglerne er ikke begrænset til denne persongruppe. Det
er flere eksempler i lagmannsretspraksis på, at også personer, som er involveret i
en konkurs for første gang, er blevet pålagt konkurskarantæne. Reglerne er også
blevet benyttet for at hindre, at personer, som er involveret i en førstegangskonkurs,
skal blive såkaldte konkursgengangere, dvs. i tilfælde, hvor personens
handlemåde giver grund til at frygte, at vedkommende i fremtidig erhvervsvirksomhed
igen kan blive indblandet i konkurser. Efter retspraksis skal der foreligge
mere graverende forhold, for at en person, som er involveret i en konkurs for første
gang, skal kunne pålægges karantæne.
Der skal være årsagssammenhæng mellem den uforsvarlige forretningsførelse og
uskikketheden. Udrykket ”må antas” indebærer, at der skal være en forholdsvis
betydelig sandsynlighedsovervægt, før karantæne kan pålægges, jf. Ot.prp. nr. 39
(1982-83) på s. 8.
Ud over, at vilkårene i konkurslovens § 142, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal være opfyldt,
er det efter § 142, stk. 2, en betingelse for at pålægge karantæne, at det synes
rimeligt under hensyn til skyldnerens handlemåde og forholdene i øvrigt.
59