Ånding hos vandbiller: At være eller ikke være under vandet

Tæt på porerne
Tidlige Scanning Elektron Mikroskop undersøgelser
(SEM) viste, at neddykningstolerante vandkalve
(Madsen 1967) havde porelignende dannelser på
overfladen. Tv. Oreodytes sanmarkii (Poul Jeppesen,
KU 1972). Th. Nebrioporus depressus (Th. Ingstrup,
Odense Universitet 1974.) Fra 2008 har jeg lavet nye
SEM på SNM, København.
Perforeringen er mere end fordybninger i kutikulaen.
De går helt igennem . Her (tv.) er den lagdelte
kutikula fra Deronectes latus, sprængt med
lufttryk (se metode th), så øverste og nederste
lag er skilt.(Nomarski belysning). Der er hul
igennem hele kutikulaen. Men trykforsøg viser,
at der ikke kan presses luft (flow) igennem.
(Udelukker ikke diffusion).
Eksempler på porer i vandkalvenes overflader
Stictotarsus duodecimpustulatus:
Tv: Poren (KOH behandlet) er kun åben i periferien, der ses
stærkere forstørret th. Vidden af åbningen er ca. 400 nm.
Åbent areal er 8 µm². Udgør ca. 2% af overfladen beregnet
ud fra antal porer pr mm².
Deronectes latus: Tv. er porer på dækvingens
overside. Også her er perifere åbninger, mens en
centrale ”prop” er forlænget i et fladt hår.
Længst til venstre ses en hyppigt forekommende
spiralformet dannelse (sanseorgan?). Th. nærbillede
af et knækket, hult hår: Det ser ud som det
sidder i en grube.
Porhydrus lineatus: Tv. stjerneformede porer. Det åbne
areal er 6,3 µm, og udgør ca. 2% af overfladen.
Th. er en KOH behandlet kutikula. Den stjerneformede
struktur synes af fortsætte i en grube, som i bunden har en
åbning, der sikkert fortsætter gennem kutikulaen.
Tv: Oreodytes sanmarkii: Her ses også en ”prop” i
poren. På nogle SEM billeder har den en åbning i
midten. Th. er en frysefraktioneret pore fra en nært
beslægtet art fra en 1984 afhandling, der kun
handler om hårene som sanseorganer. Billedet er
interessant, fordi der synes at være et ”garnnøgle”
af tracheoler, hvilket forfatterne ikke hæftede sig
ved. (Wolfe & Zimmermann 1984)