27.07.2013 Views

Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012

Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012

Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

FERSKVANDSBIOLOGISK LABORATORIUM<br />

BIOLOGISK INSTITUT<br />

KØBENHAVNS UNIVERSITET<br />

Foto: Peter Sunde<br />

<strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong><br />

Program og abstracts


Forord<br />

Organisationskomiteen for <strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong> og Ferskvandsbiologisk Laboratorium,<br />

byder jer velkommen til <strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong>. <strong>Ferskvandssymposiet</strong> er tidligere afholdt i<br />

2006 og 2008 på Aarhus Universitet. Begge symposier var en stor succes, og det er med<br />

glæde at vi på Ferskvandsbiologisk Laboratorium nu kan være vært for det tredje<br />

Ferskvandssymposium, som hermed må siges at været blevet en fast tradition.<br />

Symposiet er inddelt i seks temaer:<br />

• Tilstanden i vandløb og ådale<br />

• Status for vand og naturplaner<br />

• Den nyeste viden til restaurering af søer og vandløb<br />

• Klimaeffekter på ferske vande<br />

• Indlæg om interessante organismers biologi, herunder invasive arter.<br />

• Overvågning af vandmiljøet – status og nye metoder<br />

Gennem mundtlige indlæg og postere vil vi få et indblik i og mulighed for at diskutere, hvad<br />

der netop nu foregår på den danske ferskvandscene indenfor hvert af disse emner.<br />

Dette katalog indeholder program og sammendrag af indlæg ved symposiet. Indlæggene er<br />

ordnet alfabetisk efter førsteforfatter og i programmet henvises til sidetallet for indlæggene.<br />

Bagerst i bogen er opført en alfabetisk liste med alle deltagere, deres tilhørsforhold og e-mailadresse.<br />

På vegne af organisationskomitéen for <strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong> og Ferskvandsbiologisk<br />

Laboratorium, Københavns Universitet vil vi gerne takke alle deltagerne, sponsorer og alle de,<br />

der har bidraget med poster eller foredrag.<br />

Vel mødt og rigtig godt symposium.<br />

Peter Stæhr, Ole Pedersen og Inge C. Holding<br />

<strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong><br />

1


Indholdsfortegnelse<br />

<strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong><br />

FORORD ...................................................................................................................... 1<br />

INDHOLDSFORTEGNELSE ............................................................................................ 2<br />

PROGRAM ................................................................................................................... 4<br />

Tirsdag d. 2. marts ................................................................................................ 4<br />

Onsdag d. 3. marts ................................................................................................ 5<br />

FOREDRAG .................................................................................................................. 6<br />

GÆSTEFOREDRAG – FERSKVANDSBIOLOGIENS UDVIKLINGSHISTORIE. .............................................. 6<br />

TEMA 1 – VANDLØB OG ÅDALE .......................................................................................... 7<br />

Vandløb og ådale. .................................................................................................. 7<br />

Nydannede søer – en udfordring for vandrefiskene. .................................................... 8<br />

Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb - retablering af oprindelige passage-,<br />

bund- og faldforhold. ............................................................................................. 8<br />

Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb. ............................................. 9<br />

Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj i grundvandsafhængige, terrestriske<br />

økosystemer. ........................................................................................................ 9<br />

TEMA 2 – VAND OG NATURPLANER .................................................................................... 11<br />

Implementering af Vandrammedirektivet i Danmark: Fra Grøn Vækst til 23 vandplaner . 11<br />

Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i søer. .................................... 11<br />

Fysisk indeks – en vigtig og grundlæggende støtteparameter ved vurdering af<br />

målopfyldelse i vandløb. ....................................................................................... 12<br />

Ophør af grødeskæring – hvor, hvordan og med hvilke effekter på vandmiljø, natur og<br />

arealanvendelse? ................................................................................................. 13<br />

Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i vandløb i forbindelse med<br />

implementering af vandrammedirektivet? ............................................................... 13<br />

TEMA 3 – SØRESTAURERING .......................................................................................... 15<br />

Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer. ............................................... 15<br />

Når Vængsø nogensinde en kemisk tilstand så sørestaurering vil have længerevarende<br />

effekt? ............................................................................................................... 16<br />

Turbiditet i søer; effekten på prædation og jagtadfærd af to prædator-fisk. .................. 16<br />

GÆSTEFOREDRAG – LÆNGSEL EFTER SVERIGE ...................................................................... 17<br />

TEMA 4 – KLIMAEFFEKTER PÅ FERSKE VANDE ........................................................................ 18<br />

Klimaeffekter på ferske vande. .............................................................................. 18<br />

Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden – et multiproxy studie. ...... 18<br />

Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vigtig vandforsyning og akvatisk biodiversitet.<br />

........................................................................................................................ 19<br />

Hampen sø – år 2100? ......................................................................................... 20<br />

TEMA 5 – ORGANISMERNES BIOLOGI ................................................................................. 21<br />

Organismers biologi. ............................................................................................ 21<br />

Signalkrebs i Danmark– En invasiv art på fremmarch? .............................................. 21<br />

Fysisk-kemiske og fysiologiske begrænsninger af den nedre dybdegrænse hos emergente<br />

sumpplanter i søer. .............................................................................................. 22<br />

Plantefordelinger i en Ølandsk stenørken. ................................................................ 22<br />

TEMA 6 – OVERVÅGNING AF VANDMILJØET .......................................................................... 24<br />

Om naturens sundhedstilstand. ............................................................................. 24<br />

Hydrometri – et nedprioriteret overvågningsområde. ................................................ 24<br />

Vandremuslingen i Gudenåsystemet: status og perspektiver. ..................................... 24<br />

Udvikling og anvendelse af ferskvands pigment/klorofyl a ratioer – en sammenligning<br />

mellem pigment analyse og mikroskopi. .................................................................. 25<br />

Hvor hurtigt slår miljøforbedringer igennem i vandløb? Betydningen af voksne<br />

vandløbsinsekters spredning over land. ................................................................... 25<br />

2


<strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong><br />

POSTERS .................................................................................................................. 27<br />

TEMA 1 – VANDLØB OG ÅDALE ......................................................................................... 27<br />

1.1 Vandløbsorganismers δ 15 N niveau i forhold til oplandets arealanvendelse – hvilke<br />

organismer afspejler bedst oplandet? ..................................................................... 27<br />

1.2 Potentialet for at øge biodiversiteten i ådale ved periodevis oversvømmelse. .......... 28<br />

1.3 Modellering af sandfang i vandløb. .................................................................... 28<br />

1.4 Snæbelprojektet – Varde Å. Faglige indhold og udfordringer. ................................ 29<br />

1.5 Vandløbsrestaurering i Danmark – 30 års erfaringer. ........................................... 29<br />

1.6 Sandfang – indflydelse på vandløbets fysiske forhold og fiskebestand. ................... 30<br />

1.7 Frøspredning i vandløbssystemer. ..................................................................... 31<br />

TEMA 2 – VAND OG NATURPLANER .................................................................................... 32<br />

2.1 Anvendeligheden af vandløbshabitatmodeller til kvantificering af vandløbskvalitet for<br />

ørreder i mindre vandløb. ..................................................................................... 32<br />

TEMA 3 - SØRESTAURERING ........................................................................................... 33<br />

3.1 Organisk fosfor i danske søer. .......................................................................... 33<br />

3.2 Sedimentfjernelse i Sorte Sø ............................................................................ 33<br />

3.3 Redoxbetinget frigivelse af opløst organisk fosfor fra søsedimenter. ....................... 34<br />

3.4 Fysiske effekter af kemisk sørestaurering. ......................................................... 34<br />

3.5 Frigivelse af fosfor fra sedimentet i søer, som er tilført ilt til bundvandet. ............... 35<br />

3.6 Growth responses of underwater vegetation to groundwater seepage in freshwater<br />

lakes. ................................................................................................................ 35<br />

3.7 Scaling of whole lake metabolism. .................................................................... 36<br />

3.8 Ændringer i omsætningen af fosfor, kvælstof, DOC og silikat efter<br />

aluminiumbehandlingen af Nordborg Sø. ................................................................. 37<br />

TEMA 4 – KLIMAEFFEKTER PÅ FERSKE VANDE ........................................................................ 38<br />

4.1 Salinity tolerance of genetically different clones of Phragmites australis. ................ 38<br />

4.2 Klimaafledte faktorers betydning for reguleringen af ørredpopulationer - Case studie af<br />

ørredpopulationen i Kalvemose Å. .......................................................................... 38<br />

TEMA 5 – ORGANISMERNES BIOLOGI ................................................................................. 40<br />

5.1 Hvorfor er Tornfrøet Hornblad en invasiv plante i New Zealand? ............................ 40<br />

5.2 Undervandsånding hos voksne vandkalve: Gælle eller plastron? ............................ 40<br />

5.3 Effekter af temperatur og øget sedimentiltforbrug på den intern iltdynamik i Tvepibet<br />

Lobelie. .............................................................................................................. 41<br />

5.4 Fænotypisk plasticitet hos tagrør (Phragmites australis): Forskelle i respons på<br />

temperatur og næringstilgængelighed hos geografisk distinkte kloner. ........................ 42<br />

5.5 Oversvømmelses-tolerance hos sumpplanter. ..................................................... 42<br />

5.6 CAM i vandplanter: studier af isoetiden Littorella uniflora og den invasive Crassula<br />

helmsii. .............................................................................................................. 43<br />

TEMA 6 – OVERVÅGNING AF VANDMILJØET .......................................................................... 44<br />

6.1 Development in high frequency measurements for lake surveillance ...................... 44<br />

6.2 Rigkærshydrologi - Hvad fortæller vandstandsdata i danske rigkær? ...................... 44<br />

DELTAGERLISTE ....................................................................................................... 46<br />

FÆLLESSANG ............................................................................................................ 53<br />

3


Program<br />

Tirsdag d. 2. marts<br />

08.30-09.30 Registrering<br />

09.30-09:40 Officiel velkomst<br />

09.40-10:00 Gæsteforedrag (side 6)<br />

Bent L. Madsen: Oplæg om ferskvandsbiologiens udviklingshistorie i Danmark<br />

Tema 1: Vandløb og ådale. (side 7-10)<br />

Ordstyrer: Søren Brandt<br />

10.00-10.30 Jan Nielsen, keynote: Vandløb og ådale<br />

10.30-10.50 Anders Koed: Nydannede søer – en udfordring for vandrefiskene<br />

10.50-11.10 Peter Markman: Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb<br />

11.10-11.30 Martin Olsen: Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb<br />

11.30-11.50 Dagmar K. Andersen: Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj<br />

12.00-13.00 Frokost<br />

Tema 2: Vand og naturplaner. (side 11-14)<br />

Ordstyrer: Christian Skov<br />

13.00-13.30 Harley Bundgaard Madsen, keynote: Implementering af Vandrammedirektivet i<br />

Danmark<br />

13.30-13.50 Martin Søndergaard: Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i<br />

søer<br />

13.50-14.10 Annette Sode: Fysisk indeks – en vigtig og grundlæggende støtteparameter<br />

14.10-14.30 Bjarne Moeslund: Ophør af grødeskæring – hvor, hvordan og hvilke effekter?<br />

14.30-14.50 Jens Pedersen: Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i<br />

vandløb?<br />

14.50-15.20 Kaffe og kage<br />

Tema 3: Sørestaurering. (side 15-16)<br />

Ordstyrer: Tenna Riis<br />

15.20-15.50 Henning Jensen, keynote: Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer<br />

15.50-16.10 Bertel Nilsson: Længerevarende effekter af restaurering af Vængsø<br />

16.10-16.30 Lene Jacobsen: Turbiditet i søer; effekter på prædator fisk<br />

Gæsteforedrag (side 17)<br />

16.30-17.00 Kjeld Hansen: Gæsteforedrag om udviklingen i Danmarks natur<br />

17.00-19.00 Poster drøftelser med øl og vand<br />

19.00- Middag med musik og dans<br />

<strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong><br />

4


Onsdag d. 3. marts<br />

Tema 4: Klimaeffekter på ferske vande. (side 18-20)<br />

Ordstyrer: Peter Stæhr<br />

8.30- 9.00 Nicolai Friberg, keynote: Klimaeffekter på ferske vande<br />

9.00- 9:20 Rikke Bjerring: Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden<br />

9.20- 9.40 Dean Jacobsen: Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vandløbene<br />

9.40-10.00 Peter Engesgaard: Hampen sø – år 2100?<br />

10.00-10.30 Kaffe<br />

Tema 5: Organismernes biologi. (side 21-23)<br />

Ordstyrer: Ole Pedersen<br />

10.30-11.00 Kirsten Christoffersen, keynote: Organismernes Biologi<br />

11.00-11-20 Søren Berg: Signalkrebs i Danmark– En invasiv art på fremmarch?<br />

11.20-11-40 Brian Sorell: Begrænsninger af dybdegrænsen hos emergente sumpplanter i<br />

søer<br />

11.40-12.00 Lars Båstrup-Spohr: Plantefordelinger i en Ølandsk stenørken<br />

12.00-13.00 Frokost<br />

Tema 6: Overvågning af vandmiljøet. (side 24-26)<br />

Ordstyrer: Annette Sode<br />

13.00-13.30 Kaj Sand-Jensen, keynote: Om naturens sundhedstilstand<br />

13.30-13.50 Klaus Schlünsen: Hydrometri – et nedprioriteret overvågningsområde<br />

13.50-14.10 Per Andersen: Vandremuslingen i Gudenåsystemet: status og perspektiver<br />

14.10-14.40 Torben Lauridsen: Monitering af algegrupper ud fra pigment ratioer<br />

14.40-15.00 Peter Wiberg-Larsen: Hvor hurtigt slår miljøforbedringer igennem i vandløb?<br />

15.00-15.30 Afslutning og kaffe<br />

<strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong><br />

5


Foredrag<br />

Ferskvandsbiologiens udvikling i Danmark.<br />

Bent Lauge Madsen<br />

Vandborg Gl. Skole, 7620 Lemvig<br />

Gæsteforedrag – Bent Lauge Madsen<br />

”Således fandt jeg de sælsomste skabninger og så deres legemes bygning at være afpasset til<br />

det element og det sted, hvor de opholde sig. Dette kan enhver i magelighed foretage sig i sit<br />

kammer uden bekostning og uden fare og være vis på at få sin liden umage belønnet.”<br />

Således blev ferskvandsbiologi formuleret af O.F. Müller i 1700 tallet, og udfoldet af<br />

Wesenberg-Lund i 1900 tallet. Han var iagttagelsens mester. Men hans videnskab var isoleret<br />

fra den økologiske tankegang, der spirede hos danske botanikere (Warming, Raunkjær), og<br />

som voksede frem i Tyskland (Møbius). Den var ligeledes upåvirket af eksperimenter, der<br />

blomstrede i København (Krogh). Med Kaj Bergs Esrum sø og Suså studier kom der fokus på<br />

den fysiske ramme, organismerne lever i. Kemikere, geologer og botanikere kom ind i faget,<br />

men søerne var mest i fokus. Med sine respirations-studier trak Berg den eksperimentelle<br />

ferskvandsbiologi ud af det skab, han havde måttet gemme den i. Han åbnede op til verden<br />

ved at deltage i kongresser, og ved at invitere fremmede forskere. Den linje har Bergs<br />

efterfølgere fortsat og udviklet, så også vandløbene har fået deres rette plads. Det har fiskene<br />

også, men i et forløb uden for universitetet. Det startede som en praktisk videnskab i 1800<br />

tallet, blev udviklet af Otterstrøm i 1900 tallet, og fiskene har i dag en velfortjent, høj status i<br />

dansk ferskvandsbiologi.<br />

Mens ferskvandsbiologien trivedes, gik det den forkerte vej med ferskvandet. Det bragte faget<br />

ind i den administrative verden fra 1970-erne. Handlingsorienterede ingeniører kom ind i de<br />

biologiske fagområder, biologer kom ud af ”mageligheden” og ud af ”kammeret.” Det blev en<br />

frugtbar udfordring for de biologer, universiteterne uddannede til de nye stillinger i amterne og<br />

i Miljøministeriet. Men der opstod 2 kulturer: ”Vi seriøse videnskabsmænd er ikke meget for at<br />

give hurtige svar på komplicerede problemer” stod over for ”Hvis ikke Universiteterne kan give<br />

os svar, så må vi selv skaffe dem.”(Citater fra 1974). Vi startede med en ikke særlig stor viden<br />

om vandmiljøet, og vi arbejdede i en positiv politisk atmosfære. Vi prøvede os frem med den<br />

viden, vi havde. Nu har vi en overordentlig stor viden om vandmiljøet. Men den er ikke på den<br />

politiske dagsorden.<br />

At vandløbene viser fremgang, og søerne det modsatte, betyder ikke, at vandløbsfolket var<br />

mere ihærdige end søfolket. Vandløbene har en hurtig responstid, søerne en lang. De er<br />

efterladt til den nye politiske virkelighed. En gang satte ferskvandsbiologerne den<br />

videnskabelige dagsorden. Nu er den overtaget af medierne og politikerne. Moderne<br />

ferskvandsbiologi er ikke ”uden omkostninger,” men er afhængig af økonomiske midler. Og<br />

som Sidsel-Jo Gazan slutter sin roman, ”Dinosaurens fjer”: ”Medieopmærksomhed giver<br />

økonomiske midler. Det kan man mene om, hvad man vil. Men man har ikke ret til samtidigt<br />

at hævde, at det handler om videnskab.” Udfordringen er at formulere projekter i de nye<br />

rammer, så man ”kan få sin (liden) umage belønnet” som god videnskab. Og ikke mindst at<br />

genvinde den videnskabelige dagsorden.<br />

6


Tema 1 – Vandløb og ådale<br />

Vandløb og ådale.<br />

Keynote taler.<br />

Jan Nielsen, DTUaqua<br />

Foredrag tema 1 – Vandløb og ådale<br />

Frem til 1982 blev de fleste danske vandløb reguleret og hårdt vedligeholdt, primært for at<br />

sikre afledningen af vand fra de dyrkede marker. Men den ”nye” vandløbslov i 1982 satte fokus<br />

på, at vandløbene også skulle have et naturligt plante- og dyreliv, herunder fisk. Det betød<br />

først og fremmest, at vedligeholdelsen skulle være miljøvenlig og sikre fysisk variation. Men<br />

loven åbnede også mulighed for at yde statstilskud til at restaurere vandløb. Derfor er der<br />

siden 1980’erne gennemført mange restaureringsprojekter (genslyngning, udlægning af sten<br />

og grus, etablering af fiske/faunapassage etc.). En del af projekterne er undersøgt, og derfor<br />

har vi i Danmark et særdeles godt kendskab til de biologiske forhold, der skal overvejes ved<br />

planlægning og gennemførelse af miljøforbedrende vandløbsprojekter.<br />

Det mest varierede dyre- og planteliv findes i vandløb med stor fysisk variation (gode fysiske<br />

forhold) og det bedste i de upåvirkede vandløb. Fiskebestandene kan dog være små eller<br />

mangle i de ”gode” vandløb, hvis der er spærringer ved rørlægninger, opstemninger etc.<br />

I 1980’erne blev der bygget mange fisketrapper ved opstemninger. De virkede meget dårligt<br />

og blev i 1990’erne erstattet af stryg og omløb, som regel med bevarelse af<br />

opstemningshøjden og en fortsat bortledning af en stor del af vandet til drift af dambrug og<br />

turbiner (eller demonstrationsdrift af mølleanlæg). De senere år har dog vist, at man ikke kan<br />

sikre fri faunapassage og gode fysiske forhold i vandløbene, hvis der er opstemninger og<br />

bortledning af vand. Det skyldes dels, at de naturlige vandløbsstrækninger er forringede eller<br />

ødelagt i opstuvningszonerne opstrøms opstemningerne (hvor bl.a. mange vandrefisk<br />

forsvinder på vandringerne), dels at vandindtaget forårsager, at en del af fiskene og den<br />

øvrige fauna bortledes fra vandløbet og ind i f.eks. dambrug og turbineanlæg.<br />

For at kompensere for en unaturligt høj udledning af næringsstoffer til vandmiljøet fra bl.a.<br />

landbruget har der siden 1998 gennem Vandmiljøplan II og III været givet statstilskud til<br />

etablering af våde enge og lavvandede søer i vandløb, hvor bl.a. kvælstof omsættes af<br />

denitrificerende bakterier. Ved at inddrage ådalene har man herved mange steder genskabt<br />

vådområder og store naturværdier - men der er desværre også eksempler på, at vandrefisk<br />

kan få alvorlige problemer med at passere lavvandede søer, der anlægges direkte i vandløbene<br />

(svarende til opstuvningszonerne i vandløb med opstemninger). Desuden kan det medføre<br />

forhøjede vandtemperaturer og iltsvind.<br />

En midtvejsevaluering af Vandmiljøplan III i 2008 viste, at der stadig udledes for meget<br />

kvælstof fra landbruget. Derfor blev aftalen om ”Grøn Vækst” indgået i 2009 (erstatter<br />

Vandmiljøplan III). Frem til 2015 skal der bl.a. etableres nye vådområder og ådalsprojekter for<br />

1 mia. kr., og de fysiske forhold skal forbedres på udvalgte strækninger af 7.300 km vandløb.<br />

Grøn Vækst indeholder også en aftale om at styrke dambrugserhvervet med 100 mio. kr., så<br />

man via 40 % tilskud til ombygning sikrer en mere miljøvenlig driftsform. Det kan bl.a. ske<br />

ved fuld recirkulering uden vandindtag fra vandløb, hvorved dambrugets opstemning kan<br />

fjernes, og vandløbet kan gendannes med gode naturlige forhold og fri faunapassage.<br />

Det kan konkluderes, at mange vandløb har unaturligt dårlige fysiske forhold, samt at<br />

bevarelsen af opstemningsanlæg og etableringen af menneskeskabte søer direkte i forbindelse<br />

med vandløb ofte er til væsentlig skade for bl.a. vandløbenes vandrefisk. Det stiller særlige<br />

krav til planlægningen og etableringen af fremtidige naturprojekter som f.eks. de nye<br />

vådområder og ådalsprojekter, der skal gennemføres i henhold til aftalen om Grøn Vækst.<br />

Ellers risikerer man, at vandrefiskene bliver tabere i arbejdet med at begrænse udledningen af<br />

næringsstoffer fra bl.a. landbruget.<br />

7


Foredrag tema 1 – Vandløb og ådale<br />

Nydannede søer – en udfordring for vandrefiskene.<br />

Anders Koed<br />

Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer<br />

Gennem de senere år har man i mange ådale stoppet dræningen af enge i de nedre dele af<br />

vandsystemerne. Dette er oftest sket som led i gennemførelse af VMPII-projekter, hvor det<br />

primære mål har været at øge omsætningen af kvælstof, og dermed nedsætte udledning af<br />

kvælstof til havmiljøet. Efter dræningen er ophørt, er der i mange ådale, hvor der før var eng,<br />

dannet store og lavvandede søer som står i direkte og permanent forbindelse med vandløbene.<br />

Disse indskudte søer, som opstår hvor der ikke tidligere har været søer, har visse steder vist<br />

sig at være en stor udfordring for danske ørred- og laksebestande, da fiskene ikke er tilpasset<br />

til at kunne klare sådanne forhold.<br />

Denne præsentation giver eksempler på, hvor nydannede søer har haft en dramatisk negativ<br />

effekt på overlevelsen af vandrefiskene, og eksempler på hvor effekten har været mindre<br />

udtalt. Årsagerne til disse forskelle diskuteres. Herunder præsenteres data som kan forklare<br />

hvorfor, vandrefiskene er udsat for stor dødelighed ved gennemvandring af søer, og hvorfor<br />

denne overlevelse kan være søspecifik. Endelig gives en række anbefalinger til hvordan man<br />

sikrer mindst mulig negativ effekt på vandrefiskebestandene ved restaurering af ådale.<br />

Nedlæggelse af dambrug i himmerlandske vandløb - retablering af<br />

oprindelige passage-, bund- og faldforhold.<br />

Peter Noe Markmann<br />

Skov- og Naturstyrelsen Himmerland, Moskovgaard, Møldrupvej 26. DK-9520 Skørping<br />

Villestrup Å løber i et kuperet morænelandskab præget af grusede/stenede aflejringer. Over<br />

store strækninger i sin mellemste og nedre del løber åen i snævre dale med stejle sider. Åens<br />

fald er stort. Det næsten 19 km lange hovedløb fra sydsiden af Rold Skov til udløbet i Mariager<br />

Fjord falder med godt 23 m. Flere steder er faldet over 5 o/oo, så efter danske forhold, kan<br />

man tale om et bjergvandløb. Oplandet er i alt ca 130 km2. Undergrunden består af<br />

sprækkerig kridt, som flere steder træder frem i vandløbets bund og brinker og i ådalens sider.<br />

Vandløbet er vandrigt, og vandføringen stabil.<br />

Den landbrugsmæssige udnyttelse i ådalen har aldrig været særlig intensiv, og betydelige<br />

strækninger både i Villestrup Å og i tilløbene har været forskånede for egentlige reguleringer.<br />

De fremstår endnu med en stor fysisk variation og en høj vandløbskvalitet. Der findes i dag så<br />

godt som ikke sædskiftearealer i ådalen, hvor de fleste arealer græsses eller henligger i<br />

naturtilstand, som ellesumpe eller rigkær.<br />

Store strækninger har dog været stuvningspåvirkede som følge af opstemninger ved åens<br />

mange dambrug, og vandkvaliteten har igennem flere årtier været tydeligt forringet som følge<br />

af stofudledningerne fra dambrugene. Sammen med umulige eller meget vanskelige<br />

passageforhold ved opstemningerne betød det, at åens oprindelige havørredbestand var så<br />

godt som udryddet i mere end 50 år. Der var 17 dambrug, da der var flest, men i løbet 1980erne<br />

ophørte driften på flere af dem som følge af dårlig rentabilitet, og Nordjyllands Amt nåede<br />

i sine sidste år at opkøbe og nedlægge 2 dambrug, bl.a. et store dambrug umiddelbart ved<br />

åens udløb i Mariager Fjord og at skabe fri passage her. Åens havørredbestand har herefter<br />

restitueret sig markant, så der er i 2008 og 2009 har været en gydebestand på 1200-1500<br />

fisk.<br />

Skov- og Naturstyrelsen, Himmerland har i løbet af 2007-2009 opkøbt foderkvoter og<br />

opstemningsrettigheder for de 7 tilbageværende dambrug. Opkøbene resulterer selvsagt i en<br />

betydende nedbringelse af stoftilførslerne til vandløbene og til Mariager Fjord, men<br />

hovedformålet har været at genskabe det økologiske og hydrauliske kontinuum i<br />

vandsystemet. Ikke blot fjernes opstemninger, men der genskabes også oprindelige fald- og<br />

8


Foredrag tema 1 – Vandløb og ådale<br />

bundforhold på ca 1,5 km stuvningspåvirkede strækninger i selve Villestrup Å, og der<br />

genskabes værdifulde vådbundslokaliteter på de retablerede dambrugsarealer.<br />

Når retableringsarbejderne er helt afsluttede medio <strong>2012</strong>, og der er uhindret adgang til alle<br />

åens potentielle gydeområder, forventes en årlig gydebestand på 2500-3000 havørreder.<br />

Samtidig forventes rigkær og græsningsarealer at være fordoblede både i antal og udbredelse.<br />

Ørredens fysiske præferencer og forvaltning af vandløb.<br />

John Conallin 1 , Martin Olsen 1 , Stig Pedersen 2 og Eva Bøgh 1<br />

1 Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC), 4000 Roskilde, e-mail: maol@ruc.dk<br />

2 DTU AQUA, Sektion for Ferskvandsfiskeri, 8600 Silkeborg<br />

Fysiske forhold i vandløb er vigtige for vandløbsorganismers leveforhold da de udgør den<br />

fysiske ramme for organismernes habitat. Metoder til forudsigelse af de fysiske forholds<br />

påvirkning på vandløbsorganismer er blevet efterspurgt for danske forhold siden<br />

introduktionen af EU's Vandrammedirektiv bl.a. til vurdering af vandløbs-restaureringseffekter<br />

samt bestemmelse af minimumsvandføringer i forbindelse med fastsættelsen af tilladelige<br />

grundvandsindvindinger. Fra starten har der været fokus på såkaldte vandløbshabitatmodeller<br />

der kan kvantificere det tilgængelige fysiske vandløbshabitat for forskellige organismer. I<br />

danske vandløb er ørred ofte anvendt som biologisk indikator og hvis vandløbshabitatmodeller<br />

skal udbredes og implementeres i dansk vandforvaltning er et vigtigt skridt udvikling af<br />

såkaldte Habitat Suitability Curves (på dansk præferencekurver eller Fysisk Habitat Kurver) for<br />

ørreds krav til det fysiske habitat.<br />

Vi vil her præsentere resultaterne fra et 3-årigt forskningsprojekt om ørredyngel og unge<br />

ørreds fysiske habitat præferencer i små danske vandløb, samt præsentere<br />

anvendelsesmuligheder af disse resultater i dansk vandforvaltning.<br />

Ørredhabitatdata blev indsamlet på 6 feltstationer á 200 m i små danske vandløb (bredde 1.5-<br />

2.7 m og oplandsareal 3-13 km2) med gode fysiske forhold for ørred. På hver feltstation blev<br />

det tilgængelige fysiske habitat karakteriseret og estimeret i forhold til vandløbets fysiske<br />

karakteristika f.eks. bredde, dybde, strømhastighed, bundsubstrat og skjul. Det habitat som<br />

ørreden anvendte, blev estimeret ved at indsamle ørredpositionsdata ved brug af forskellige<br />

metoder f.eks. el-fiskeri, genfinding af mærkede fisk og visuel observation. Ved hver enkelt<br />

ørredposition blev de samme parametre opmålt som blev brugt til at karakterisere det<br />

tilgængelige habitat. Forskellige præferencekurver blev fremstillet på basis af det indsamlede<br />

ørredhabitatdata og disse blev sammenlignet.<br />

Vanddybde var den vigtigste faktor for unge ørreds habitatvalg, mens der ikke blev fundet<br />

præference for strømhastighed. El-fiskeri var den mest effektive indsamlingsmetode i forhold<br />

til antallet af fisk der blev observeret. Dataindsamlingsmetode og databehandlingsmetode<br />

påvirkede formen af de opstillede HSC’er. Det blev fundet at det i forbindelse med<br />

vandløbshabitatmodellering er acceptabelt at overføre lokale præferencekurver fra et vandløb<br />

til et andet så længe de fysiske forhold i vandløbene er sammenlignelige. Alternativt er det<br />

bedre at benytte præferencekurver fra danske vandløb end kurver fra udenlandske vandløb.<br />

Præferencekurver bliver oftest benyttet i forbindelse med vandløbshabitatmodellering på<br />

strækningsniveau, men vi vil demonstrere hvorledes de kan anvendes til identificering af<br />

kriterier for minimum- og optimumvandføring i vandløb og til simulering af habitatforhold for<br />

ørred på stor skala.<br />

Næringsratio som botanisk diagnoseværktøj i grundvandsafhængige,<br />

terrestriske økosystemer.<br />

Dagmar Kappel Andersen og Rasmus Ejrnæs<br />

Aarhus Universitet, DMU, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Grenåvej 12, 8410 Rønde<br />

Grundvandsafhængige, terrestriske økosystemer, som rigkær og kildevæld, er karakteriserede<br />

ved høj pH, høj tilgængelighed af Ca, Mg og Fe, lav tilgængelighed af N og P og en meget<br />

stabil vandstand gennem året, skabt ved en konstant tilstrømning af grundvand. Derfor er<br />

9


Foredrag tema 1 – Vandløb og ådale<br />

naturtyper som rigkær og kildevæld meget følsomme over for ændringer i grundvandstryk,<br />

ændringer i grundvandets indhold af næringsstoffer og tilførsel af næringsrigt overfladevand<br />

fra omgivelserne. En udtømmende beskrivelse af hydrologi og vandkemi er imidlertid meget<br />

ressourcekrævende og derfor ikke gennemførlig for de tusindvis af grundvandsafhængige<br />

naturtyper i ådale og langs kysterne.<br />

Vi har undersøgt, om simple plantelister kan anvendes som et første diagnoseværktøj til at<br />

identificere rigkær i felten, vurdere deres tilstand og overvåge deres udvikling.<br />

Projektet har taget udgangspunkt i plantelister fra afgrænsede områder indsamlet i den<br />

nationale overvågning (NOVANA) og undersøgt om Ellenbergs indikatorværdier kan bruges til<br />

at diagnosticere og tilstandsvurdere rigkær.<br />

Vi har anvendt EllenbergN/R, kaldet ”næringsratio”, der udtrykker hvorvidt næringsniveauet på<br />

en lokalitet er højere eller lavere end forventet ud fra pH, idet der findes en naturlig<br />

korrelation mellem pH og næringsstoftilgængelighed i de danske naturtyper: De naturtyper,<br />

der naturligt har de laveste pH-værdier, er også de mest næringsfattige. Rigkær har en høj<br />

pH-værdi og en højere næringsstoftilgængelighed end eksempelvis en højmose. De gode<br />

rigkær ser dog ud til at have en lavere EllenbergN-værdi end forventet ud fra EllenbergR.<br />

Resultaterne tyder på at planterne er meget anvendelige som indikatorer for<br />

grundvandspåvirkning og for den økologiske tilstand og udvikling. En botanisk diagnosticering<br />

kan derfor anvendes til at fokusere opmærksomheden i forvaltningen og i udforskningen af<br />

årsags-virkningssammenhænge mellem hydrologi, vandkemi og biologisk tilstand i<br />

grundvandsafhængige naturtyper.<br />

10


Tema 2 – Vand og naturplaner<br />

Foredrag tema 2 – Vand og naturplaner<br />

Implementering af Vandrammedirektivet i Danmark: Fra Grøn Vækst til 23<br />

vandplaner<br />

Keynote taler.<br />

Harley Bundsgaard Madsen<br />

Kontorchef, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Odense<br />

Implementering af Vandrammedirektivet er en særdeles stor og krævende<br />

vandmiljøforvaltningsopgave, som integrerer anvendelsen af naturvidenskabelige, spildevands-<br />

og landbrugsfaglige samt økonomiske discipliner i planlægningen med henblik på at opnå ”god<br />

økologisk tilstand” i hele vandkredsløbet inden udgangen af 2015. I Danmark gennemføres den<br />

statslige vandplanlægning af By- og Landskabsstyrelsens 7 decentrale miljøcentre, som<br />

udarbejder en vandplan for hvert af de 23 hovedvandoplande, som landet er opdelt i.<br />

Den danske regering har i Folketinget indgået en ”Grøn Vækst -aftale”, som fastlægger<br />

rammerne for vandmiljøindsatsen frem til 2015. Målene i vandplanerne er at reducere<br />

kvælstofafstrømningen til kystvandene med 19.000 tons N/år, fosforafstrømningen til søerne<br />

med 210 tons P/år samt at forbedre de fysiske forhold for 7.300 km vandløb.<br />

Virkemidlerne til gennemførelse af indsatsen er valgt ud fra princippet om<br />

omkostningseffektivitet. De vigtigste virkemidler i relation til forurening fra landbrug og<br />

hydromorfologiske påvirkninger af vandløb er etablering af 50.000 ha randzoner langs vandløb<br />

og søer, 13.000 ha vådområder, forøget anvendelse af efterafgrøder, ophør/reduceret<br />

vandløbsvedligeholdelse, vandløbs- og sørestaureringer samt spildevandstiltag. Regeringen har<br />

også besluttet at udvikle et system med omsættelige kvælstofkvoter med henblik på at<br />

nedbringe kvælstofbelastningen med 10.000 tons N/år ud af de 19.000 tons N/år. De årlige<br />

omkostninger til gennemførelse af planerne er skønnet til ca. 1 mia. kr.<br />

I modsætning til de tidligere vandmiljøplaner, hvor indsatsen har været ensartet over hele<br />

landet, er indsatsen i de 23 vandplaner differentieret og fastlagt på baggrund af konkrete EUinterkalibrerede<br />

miljømål og tilstandsvurderinger i vandområderne. Dette arbejde har i vid<br />

udstrækning været baseret på resultaterne af det omfattende overvågningsprogram, som har<br />

været gennemført siden 1980’erne.<br />

Vandplanerne er for tiden i høring og efterfølgende vil landets 98 kommuner skulle udarbejde<br />

kommunale vandhandleplaner, som angiver hvorledes vandplanernes indsatsprogrammer skal<br />

realiseres i kommunerne.<br />

Undervandsplanter som indikatorer for vandkvaliteten i søer.<br />

Martin Søndergaard, Liselotte S. Johansson, Torben L. Lauridsen, Lone Liboriussen og Erik<br />

Jeppesen<br />

Danmarks Miljøundersøgelser, afdeling for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet<br />

Undervandsplanter er et af de 4 biologiske hovedelementer, som jf. EU’s Vandrammedirektiv<br />

skal anvendes til at beskrive den økologiske tilstand i søer. Kravet er at alle vandområder<br />

omfattet af direktivet (herunder også søer) senest i 2015 skal have mindst en god økologisk<br />

tilstand. Karakteriseringen af undervandsplanter vil dermed sammen med fisk, bunddyr og<br />

fytoplankton have en direkte indflydelse på, hvordan de danske søer fremover skal forvaltes.<br />

I dette indlæg beskrives hvilke variable (metrics i EU-sprog), der vil være mulige<br />

eutrofieringsindikatorer baseret på en analyse af data fra 300 danske søer. Analysen vurderer<br />

bla. forekomsten af arter, den maksimale dybdegrænse og plantedækkket areal i forhold til en<br />

eutrofiereingsgradient. I indlægget præsenteres også et forslag til, hvordan et samlet<br />

11


Foredrag tema 2 – Vand og naturplaner<br />

makroftyindeks kunne beregnes, og hvordan undervandsplanter anvendes til økologisk<br />

klassificering i andre europæiske lande.<br />

Fysisk indeks – en vigtig og grundlæggende støtteparameter ved vurdering af<br />

målopfyldelse i vandløb.<br />

Annette Sode 1 og Peter Wiberg-Larsen 2<br />

1 Miljøministeriet, Miljøcenter Odense, C. F. Tietgens Boulevard 40, 5220 Odense SØ<br />

2 Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. f. Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg<br />

Ifølge Vandrammedirektivet skal vandløbene i Danmark som udgangspunkt opnå mindst god<br />

økologisk tilstand inden udgangen af 2015. Hvor denne tilstand ikke allerede findes i<br />

vandløbene i dag, skal der snarest iværksættes miljøforbedrende foranstaltninger.<br />

En vigtig forudsætning for opnåelse af dette mål er, at der findes varierede fysiske forhold.<br />

Brugen af Dansk Fysisk Indeks, der beskriver denne variation, er derfor et vigtigt<br />

støtteredskab til at vurdere behovet for fysiske forbedringer.<br />

Dette indeks har nu været i brug i mere end 6 år, både i nationale og regionale<br />

overvågningsprogrammer, og der er derfor behov for at gøre status over indeksets<br />

anvendelighed.<br />

Vi har analyseret data fra NOVANA for perioden 2004-2008 for at undersøge indeksets mulige<br />

afhængighed af vandløbenes størrelse, fald eller geografiske placering. Desuden er<br />

sammenhængen mellem smådyrsfaunaens tilstand - beskrevet ved Dansk Vandløbs Fauna<br />

Indeks - og Dansk Fysisk Indeks undersøgt, herunder betydningen af de enkelte delvariable i<br />

sidst nævnte. Ud fra de foretagne analyser foreslås en række justeringer af vægtningen og<br />

indholdet af delvariable i Dansk Fysisk Indeks.<br />

12


Foredrag tema 2 – Vand og naturplaner<br />

Ophør af grødeskæring – hvor, hvordan og med hvilke effekter på vandmiljø,<br />

natur og arealanvendelse?<br />

Bjarne Moeslund<br />

Orbicon, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby, bm@orbicon.dk<br />

Regeringen har i Grøn Vækst peget på ophør af grødeskæring på udvalgte strækninger af<br />

vandløb som et af de vigtige virkemidler til målopfyldelse. På grund af grødeskæringens<br />

kendte negative effekter på planter og dyr lyder det som udgangspunkt godt at bringe<br />

grødeskæringen til ophør. Men hvilke vandløb er de mest oplagte kandidater til ophør af<br />

grødeskæring, og hvordan kan man bedst bringe grødeskæringen til ophør. Hvilke effekter på<br />

planterne og dyrene i vandløbene kan vi rent faktisk forvente? Og hvordan vil ophøret påvirke<br />

vandstanden i vandløbene og afvandingstilstanden såvel som naturen i ådalene? Foredraget vil<br />

på baggrund af erfaringer og eksisterende viden redegøre for, i hvilke typer af vandløb, det er<br />

mest oplagt at bringe grødeskæringen til ophør og for, hvordan det med fordel kan gøres.<br />

Foredraget vil endvidere belyse nogle af de forventelige effekter på vandløbenes miljøtilstand.<br />

Foredraget vil endelig redegøre for de forventelige afvandingsmæssige effekter heraf og<br />

konsekvenserne for både naturen og arealanvendelsen i ådalene.<br />

Hvad koster det at opnå god fysisk og økologisk tilstand i vandløb i<br />

forbindelse med implementering af vandrammedirektivet?<br />

Jens Pedersen, Jan Q. Sørensen, Poul Træholt, Jens Baggesen og Thomas Lomholt<br />

Team Natur & Vandløb, Hjørring Kommune<br />

-Et regneeksempel fra Hjørring Kommune, hvor 765 km målsatte vandløb er gennemgået for<br />

at fastlægge den fysiske og økologiske tilstand i vandløbene.<br />

I Hjørring Kommune koster implementeringen af vandrammedirektivets krav om god fysisk<br />

tilstand i vandløbene omkring 240 mio. kr. Omkostninger til reduktion af spildevand m.v.<br />

indgår ikke i beregningen, men anslås at være i samme størrelsesorden.<br />

Omkostningerne for Hjørring Kommune er således omkring 48 mio. kr. om året frem til 2015.<br />

Dette beløb er mange gange større end det staten forventer, da der ifølge aftalen om Grøn<br />

Vækst er afsat omkring 1,3 mio. kr. om året pr. kommune frem til 2015.<br />

Beregningerne er foretaget på basis af en feltgennemgang af kommunens 765 km målsatte<br />

vandløb. Samtlige målsatte vandløb i kommunen blev i efteråret 2007 og foråret 2008<br />

gennemgået for at få en status over den fysiske og økologiske tilstand. Formålet var endvidere<br />

at få vurderet, hvilke tiltag og restaureringsindgreb, der skal til for at bringe vandløbene i<br />

overensstemmelse med god fysisk og økologisk tilstand, potentiale for målopfyldelse og<br />

vurdering af fremtidig vedligeholdelsespraksis.<br />

Gennemgangen af vandløbene viste, at 558 km (77,2 %) ikke opfylder målsætningen om god<br />

fysisk og økologisk tilstand. Det er især dårlige fysiske forhold, som hovedsagligt skyldes<br />

faunaspærringer og hårdhændet vedligeholdelsespraksis, der er årsag til den manglende<br />

målopfyldelse. Målsætningen er at vandløbene skal have potentiale til at opnå faunaklasse 5<br />

(DVFI) og dermed god økologisk tilstand senest 2015.<br />

Det vil bl.a. kræve følgende tiltag i Hjørring Kommune, da god fysisk tilstand er en<br />

forudsætning for at opnå god økologisk tilstand:<br />

- Ophør med grødeskæring i 175,5 km vandløb (22,7 % af alle målsatte vandløb i<br />

kommunen).<br />

- Fjernelse af 385 faunaspærringer.<br />

- Genåbning af 39 km længere rørlægninger (5,1 % af alle målsatte vandløb i<br />

kommunen).<br />

Tiltagene vil givetvis kræve udbetaling af erstatning til lodsejere eller opkøb af jord. Omfanget<br />

og den økonomiske betydning heraf indeholder stor usikkerhed, da virkemidlerne på<br />

nuværende tidspunkt ikke er udmeldt fra staten.<br />

Kommunens omkostningsberegninger tager afsæt i de forskellige statslige omkostningsrapporter,<br />

der er udkommet de sidste 2-4 år. I omkostningsrapporterne indgår kun<br />

13


Foredrag tema 2 – Vand og naturplaner<br />

omkostninger, der er relateret til ophør med vedligehold eller ændret vedligeholdelsespraksis.<br />

Beregningerne i Hjørring Kommune inddrager alle nødvendige tiltag for at opnå god fysisk og<br />

således også en række tiltag, som ikke indgår i de statslige beregninger. Det er f.eks. fjernelse<br />

af opstemninger/styrt og frilægning af rørlagte strækninger. Der er således stor forskel mellem<br />

forudsætningerne for omkostningsberegningerne og resultatet heraf!<br />

14


Tema 3 – Sørestaurering<br />

Erfaringer med aluminiumbehandling af danske søer.<br />

Keynote taler.<br />

Henning S. Jensen 1 , Kasper Reitzel 1 , Sara Egemose 1 , Mogens Flindt 1 , Frede Ø. Andersen 1 ,<br />

Thomas Aabling 2 , Kirsten Christoffersen 3 , Søren Gabriel 4 .<br />

1 Syddansk universistet, e-mail: hsj@biology.sdu.dk<br />

2 Thomas Aabling Vandmiljø<br />

3 Københavns Universitet<br />

4 Orbicon<br />

Foredrag tema 3 – Sørestaurering<br />

I perioden 2001-2009 er 6 danske søer blevet behandlet med aluminium for at standse den<br />

interne fosforbelastning. Dette er øjensynligt lykkedes godt til trods for, at der i nogle af<br />

søerne er doseret for lidt i forhold til den labile fosforpulje. Fosforkoncentrationen i søvandet er<br />

faldet markant. Derimod har effekten på sigtdybde og klorofyl været begrænset til de første år<br />

efter aluminiumbehandling i Sønderby Sø, Frederiksborg Slotssø, og Nordborg Sø, mens der i<br />

Kollelev Mose ikke kom en effekt før efter en biomanipulation.<br />

I fire af søerne, hvor søvandets alkalinitet er høj (2-3 mM) blev der kun anvendt polyaluminiumklorid<br />

i sur opløsning. I disse søer er vandet i stand til at bufre den syredannende<br />

hydrolyse af Al3+ til Al(OH)3, således at høje restkoncentrationer af Al3+ undgås. Der blev<br />

ikke observeret toksiske effekter på faunaen her. I Kollelev Mose samt ved den ene af to<br />

udbringninger i Vedsted Sø blev der også anvendt natriumaluminat (NaAl(OH)4) i basisk<br />

opløsning, idet der var behov for ekstra buffer. Den metode har været brugt i USA og<br />

laboratorieforsøg bekræftede, at man kunne holde en lav restkoncentration af aluminium ved<br />

uændret pH og alkalinitet. I begge tilfælde fældede aluminaten imidlertid dårligt i praksis og<br />

der blev der observeret fisk, som var døde af kvælning (slimdannelse i gællerne). I Vedsted<br />

Sø, hvor stigende pH-værdier i maj og juni bevirkede yderligere dannelse af opløst aluminium,<br />

blev der også observeret krebsedød. Der var en tydelig akkumulering af aluminium i<br />

muskelvævet hos krebs; mens der hos fisk i samme periode kun sås en forbigående<br />

akkumulering af aluminium i leveren og ingen akkumulering i muskelvæv.<br />

En stribe laboratorieforsøg blev gennemført med vand fra Vedsted Sø for at se, om det var<br />

muligt at fælde den opløste aluminium (som steg op til 340 µg Al L-1); men det blev vurderet,<br />

at en pH sænkning i hele vandsøjlen var en forudsætning for succesfuld fældning. Denne kom<br />

naturligt i august –september. Ved den anden aluminiumudbringning i efteråret 2009 blev der<br />

kun anvendt surt aluminiumsprodukt samt brændt kalk (CaO) som buffer. pH blev holdt på 6,5<br />

i blandingen. Her blev både den ny-udbragte aluminium og resten af den opløste aluminium fra<br />

første udbringning fældet effektivt og uden yderligere effekter på faunaen.<br />

Konklusionen er, at nydannet aluminiumflok er følsomt overfor høje pH-værdier (>8) og let<br />

danner den opløselige aluminat. Denne viden må indbygges i teknologien for fremtidige<br />

anvendelser af aluminium. Desuden må anvendelse af aluminat som buffer frarådes og<br />

toksiciteten af opløst aluminium ved høje pH værdier må revurderes.<br />

15


Foredrag tema 3 – Sørestaurering<br />

Når Vængsø nogensinde en kemisk tilstand så sørestaurering vil have<br />

længerevarende effekt?<br />

Bertel Nilsson 1 , Peter Engesgaard 2 , Jacob Kidmose 2 , Mette Frandsen 2 , Frank Landkildehus 3 ,<br />

Erik Jeppesen 3 , Martin Søndergård 3<br />

1<br />

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS), 1350 København<br />

2<br />

Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet, 1350 København<br />

1<br />

DMU-Aarhus Universitet, 8600 Silkeborg<br />

En foreløbig undersøgelse af Vængsø med hydrogeologiske metoder udviklet og aftestet under<br />

CLEAR projektet viser at søens vandbalance og sandsynligvis også vandkvaliteten (særlig total<br />

fosfor) i meget høj grad er styret af det omgivende grundvandsmagasin. Vores undersøgelse<br />

bekræfter at opholdstiden i søen er meget kort (2-4 uger), så delta O18 signalet selv i<br />

søvandet svarer til hvad der er i grundvand. Med andre ord udskiftningen af søvandet i<br />

Vængsø sker med en sådan fart at fordampningsprocessen ikke når at få nogen effekt på delta<br />

O18 forholdet. I piezometer rør placeret sysTematisk i søkanten måles fosfor indhold på<br />

mellem 20 og 220 mikrogram/l (gennemsnit 90 mikrogram pr. liter). Vi kender ikke<br />

grundvandsfluxen ved de enkelte prøvetagningspunkter men ved med sikkerhed at<br />

grundvandet står lige uden for søen og presser sig på for at sive ind enten via søens vestlige<br />

sides ripariske zone eller i kilder langs østsiden i søbunden eller fra den ripariske zone. En<br />

bedre kvantitativ opgørelse skal foretages af masse flux af fosfor via ripariske zoner og<br />

kildevæld set i kombination med dynamiske vandspejlsændringer i søen med periodevis<br />

oversvømmelse af de ripariske zoner. Det naturligt forekommende fosfor indhold i det<br />

omgivende grundvand er antagelig så højt at det er usikkert om den positive effekt af<br />

restaurering ved indgreb i fiskebestanden vil kunne fastholdes på lang sigt uden periodisk<br />

opfølgende reduktion i bestanden af skalle og brasen.<br />

Turbiditet i søer; effekten på prædation og jagtadfærd af to prædator-fisk.<br />

Lene Jacobsen, Søren Berg og Christian Skov<br />

Technical University of Denmark, National Institute of Aquatic Resources (DTU-Aqua), Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg,<br />

Denmark, Tel: +4589213100, email: lj@aqua.dtu.dk<br />

En af de anerkendte grundtanker indenfor søøkologi er, at rovfisk hæmmes langs en stigende<br />

næringsstof gradient, når søen bliver uklar. Aborren er ofte den dominerende rovfisk i<br />

klarvandede søer, hvorimod antallet af aborrer generelt falder, jo mere uklar og næringsrig<br />

søen bliver. Dette er ofte blevet forklaret ud fra aborrens afhængighed af synet for at kunne<br />

jage. Men der findes også uklare søer med gode aborre bestande, og i nylige eksperimenter<br />

har vi vist, at aborre er i stand til at jage i uklart vand, i hvert fald når der er nok bytte. Men<br />

hvilken adfærd har aborren i den uklare sø – vil aborren være i stand til at bruge en alternativ<br />

jagtstrategi? Det blev undersøgt ved at sammenligne store aborrers aktivitet og habitatvalg i<br />

en klar og en uklar sø ved hjælp af telemetri. Vi mærkede i alt ca. 40 store aborrer (29.4-<br />

42.5cm) med radiosendere i to søer, en klar og en uklar. Aborrerne blev fulgt 8 gange i døgnet<br />

i en række perioder i løbet af sæsonen. Resultaterne viste en stor forskel i adfærd. I den<br />

klarvandede sø var aborren meget aktiv omkring solopgang og solnedgang og passiv om<br />

natten, hvorimod der ikke var tydelig døgnvariation i aktivitet i den uklare sø – aborren var<br />

aktive hele døgnet rundt også om natten. Aborren i den uklare sø havde en ligeså god<br />

kondition som i den klare sø, så det ser ud til, at aborren ved en alternativ jagt strategi med<br />

længere aktivitetsperioder og mere kontinuert aktivitet klarer den begrænsning, den lave<br />

sigtbarhed giver. Resultaterne tyder på, at aborrens begrænsninger i uklare søer nærmere<br />

findes i tidligere livsstadier, og hvis aborren når at blive rovfisk i en uklar sø, er den i stand til<br />

jage og drage nytte af de høje byttefisk tætheder, der ofte er i uklare søer.<br />

16


Gæsteforedrag – Længsel efter Sverige<br />

Kjeld Hansen<br />

Debattør, forfatter, foredragsholder og journalist<br />

Gæsteforedrag – Kjeld Hansen<br />

Startskuddet til den store ødelæggelse af Danmarks natur blev affyret i november 1940. Den<br />

direkte anledning var Nazitysklands besættelse af det yndige land, men hvad der kun skulle<br />

have været en ekstraordinær indsats under ekstreme vilkår, blev behændigt gjort til<br />

hævdvunden normalitet af en privat forening helt frem til 1970. I disse 30 år forarmedes<br />

landets natur mere end i samfulde forudgående 10.000 år.Søer forsvandt, enge blev opdyrket,<br />

moser drænet og gravet væk, mens tusinder af kilometer vandløb rettedes ud og blev uddybet<br />

– og så et stadigt tykkere lag møg ned over det hele.<br />

Fra 1200 par storke i 1940 kom vi ned på 40 par i 1970. I dag har vi ingen. Det paradoksale<br />

er, at forarmelsen fortsætter, til trods for at landbrugserhvervets økonomiske og kulturelle<br />

betydning svinder fra år til år. En forklaring er de stærke politiske Morten Korch-tradioner i<br />

erhvervet, der har et fast greb om regeringspartiet Venstre - og stædigt fastholder sit eget<br />

ministerium og minister i det magtfulde Fødevareministerium. En anden forklaring er vores<br />

længsel efter Sverige. Med ganske få – men bemærkelsesværdige undtagelser – vil vi hellere<br />

en tur til Sverige og se på uberørte vandløb med hele sortimentet af vårfluelarver, der for<br />

længst er udryddet i Danmark, eller falde i svime over en engflora , der for længst er gødet<br />

væk i Danmark – end konfrontere agrospekulanter og svinebaroner og træske Venstrefolk.<br />

Den danske natur ligger derude og venter – de 71 genskabte/nyskabte søer og de hundredevis<br />

af kilometer gensnoede og gydegrus-belagte vandløbsstrækninger dokumenterer, at vi kan få<br />

naturen igen den dag i morgen – men vi skal ville det. Det var et politisk flertal i Rigsdagen,<br />

der i 1940 vedtog at finansiere ødelæggelsen af Danmarks natur. For tilskud skulle der til, i sig<br />

selv ville det aldrig kunne svare sig. På samme måde kører det i dag – uden tilskud ville det<br />

ekstreme danske landbrug aldrig fortsætte. Så hvad er mere nærliggende end at tage<br />

tilskuddene væk, hvis du vil have mere natur?<br />

Skal vi have radikalt mere natur i Danmark, skal der et politisk flertal til, men mindre kan vel<br />

også gøre det, mens vi venter. Den bedste handlingsplan er EU-direktiverne, som SKAL<br />

overholdes. Men hvis vi alle sammen tager til Sverige, så sker der altså ikke noget...<br />

17


Foredrag tema 4 – Klimaeffekter på ferske vande<br />

Tema 4 – Klimaeffekter på ferske vande<br />

Klimaeffekter på ferske vande.<br />

Keynote taler.<br />

Nikolaj Friberg<br />

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, afdeling for Ferskvandsøkologi, Silkeborg.<br />

Søer, vandløb og vådområder vil både i Danmark og globalt blive påvirket af<br />

klimaforandringer, der allerede i dag udviser målbare ændringer i temperatur og<br />

nedbørsforhold. Ud over de direkte effekter af højere temperatur og ændret vandbalance vil de<br />

ferske vande få ændret følsomhed over for andre menneskeskabte påvirkninger af miljøet. At<br />

undersøge effekter i dag af noget, der i høj grad vil ske i fremtiden, er en videnskabelig<br />

udfordring af dimensioner. Klimaeffekter i ferskvand bliver derfor undersøgt gennem en række<br />

indirekte metoder som ”space-for-time substitution”, paleolimnologi samt kontrollerede og<br />

naturlige eksperimenter, der dernæst kan samkøres med modeller for vand- og<br />

temperaturudviklingen i forskellige scenarier.<br />

I Danmark har vi gennem seneste 100 år set en markant ændring i afstrømningsforhold med<br />

større vandføring i flere vandløbssystemer og 1oC stigning af temperaturen i søerne inden for<br />

de seneste 20 år. Modelscenarier for perioden 2071-2100 forudsiger enslydende øget<br />

vinterafstrømning i de danske vandløb, mens vandføring især i Østdanmark bliver lavere med<br />

væsentligt øget risiko for udtørring til følge. Temperaturen vil i samme periode stige 2-3oC,<br />

varmest i sensommer og efterår. Disse forhold vil ændre udvaskning og tilbageholdelse af<br />

næringsstoffer, ændre sedimentdynamikken i vandløb og ændre kulstoffluxen til atmosfæren.<br />

Foreløbige resultater tyder på, at disse ændringer vil have en overvejende negativ effekt på de<br />

økologiske forhold i søer, vandløb og vådområder, samt på at ferskvandssystemerne kan blive<br />

en øget kilde til CO2 og andre drivhusgasser. Derudover tyder resultaterne entydigt på, at<br />

risiko for fx eksponering med pesticider vil øges, og at økosystemernes følsomhed over for<br />

miljøpåvirkninger bliver større med det ændrede klima. Således skal der mindre mængder<br />

fosfor til at give eutrofieringseffekter i søer i et varmt klima sammenlignet med et koldt.<br />

Meget af denne øgede følsomhed kan henføres til ændringer i systemernes biologiske struktur<br />

og ændringer i styrken af de trofiske interaktioner. Der er et derfor et åbenlyst behov for at<br />

udvikle tilpasningsstrategier i forhold til vandplaner, når de ses i fremtidens klimaperspektiv.<br />

Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden – et multiproxy<br />

studie.<br />

Rikke Bjerring 1 , Bent Vad Odgaard 2 , Erik Jeppesen 1,3 , Jesper Olsen 2 , Jan Heinemeier 4 , Bjørn<br />

Buchardt 5 , Peter R. Leavitt 6 og Suzanne McGowan 7 .<br />

1 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg<br />

2 Geologisk Institut, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 120, 8000 Århus C<br />

3 Afdeling for Plantebiologi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé, 8000 Århus C<br />

4 Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Århus C<br />

5 Geologisk Institut, Københavns Universitet, Øster Voldgade 10, 1350 København K<br />

6 Department of Biology, University of Regina, Regina, SK, Canada S4S 0A2<br />

7 School of Geography, University of Nottingham, University Park, NG7 2RD, United Kingdom<br />

Klimaændringer kan kun påvises gennem længere måleserier. Sammenhængen mellem<br />

klimaændringer og økosystemændringer kræver derfor monitering over lang tid, især hvis der<br />

er viser sig en tidsforskydning mellem klimaændring og systemrespons. Undersøgelser af<br />

sedimentkerner (palæolimnologi) fra søer har vist gode muligheder for at undersøge effekten<br />

af klimaændringer i fortiden. Styrken i metoden er, at ændringer i søens økosystem lagres og<br />

arkiveres kronologisk i søsedimentet og dermed giver mulighed for at opnå rigtigt lange<br />

tidsserie-data. Desuden kan det i serier fra moderne systemer være svært at skelne responser<br />

på klimaændringer fra responser på intensiv opdyrkning af jorden og industrialiseringen, som<br />

har fundet sted i Europa.<br />

18


Foredrag tema 4 – Klimaeffekter på ferske vande<br />

I en sedimentkerne fra Sarup sø, beliggende på Sydfyn er der fundet års-lag svarende til<br />

årringe i træer og kernen er derfor veldateret samtidig med at prøver har kunnet udtages med<br />

faste tidsintervaller. Den kendte klima-anomali (8.2 kyr event) 8200 år før nu (dvs 2<br />

årtusinder før landbrugets indførelse), med en sænkning af temperaturen på ca. 2 grader over<br />

den nordlige halvkugle over en relativ kort periode på ca. 150 år, er identificeret i denne<br />

kerne.<br />

Ændringer i isotoper (δ18O, δ13C), organisk materiale, CaCO3, varv-tykkelse samt fossile<br />

pigmenter og zooplanktonrester er undersøgt over perioden 8700-8000 før nu..<br />

Isotopændringerne indikerer først en stigning i vandstanden i perioden 8300-8200, dernæst et<br />

fald, hvilket underbygges af ændringer i søens størrelse dokumenteret gennem brednære<br />

borekerner samt en forøget erosion af især uorganisk materiale. De biologiske parametre<br />

afspejler ændringer i samme tidsintervaller hvor de markante isotopændringer forekommer.<br />

Hovedtendenserne var en reduceret produktion under vandstandsstigningen samt øget<br />

forekomst af åkander, mens produktionen atter steg ved efterfølgende vandstandsfald.<br />

Responsen på klimaændringen i 8200 i Sarup sø konkluderes at være vandstandsrelateret<br />

mere end temperaturrelateret. Resultaterne indikerer, at fremtidige hydrologiske<br />

klimaændringer bør have mindst lige så stor bevågenhed i forhold til søøkosystemer som<br />

ændringer i temperatur.<br />

Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vigtig vandforsyning og akvatisk<br />

biodiversitet.<br />

Dean Jacobsen<br />

Ferskvandsbiologisk Sektion, Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød, Biologisk Institut, Københavns Universitet<br />

I en tid hvor fordelingen af biologisk diversitet og de økologiske konsekvenser af den globale<br />

opvarmning tiltrækker stor videnskabelig og almen interesse er der næppe noget mere<br />

relevant økosystem at studere end bjergbække født af smeltevand fra gletsjere i troperne.<br />

Næsten alle tropiske gletsjere findes i Andesbjergene. Her foregår opbygning og afsmeltning af<br />

gletsjere året rundt, så disse udgør, særligt i tørtiden, en vigtig vandressource for<br />

befolkningen. Imidlertid trækker gletsjerne sig i disse år tilbage med stor hast, og da tropiske<br />

gletsjere generelt er relativt små, kan mange af dem helt forsvinde i indeværende århundrede.<br />

De socio-økonomiske konsekvenser af ændret vandføring i smeltevandsfloder har været<br />

genstand for omfattende undersøgelser. Derimod har betydningen for biodiversiteten og<br />

økologien i gletsjervandløbene ingen opmærksomhed fået. Som en del af vores mangeårige<br />

forskning i Ecuador fokuserer vi på økologien i gletsjervandløb og på den forventede effekt af<br />

global opvarmning og lokal forsvinden af gletsjere på diversiteten af vandløbsfaunaen i<br />

højandine områder. Disse undersøgelser er blevet støttet af FNU, WWF-Novozymes og<br />

Ecofondo (sidstnævnte fra Ecuador), og udføres i samarbejde med Universidad Católica og det<br />

franske Institut de Recherche pour le Développement i Quito. Studierne udføres i vandløb<br />

beliggende mellem 4000 og 4800 meters højde (≈ gletsjernes nedre grænse). Vi måler en<br />

række miljøvariable, habitatforhold og indsamler kvantitative prøver af vandløbsfauna på et<br />

stort antal lokaliteter, der tilsammen dækker en bred gradient i tilstrømning af gletsjervand,<br />

men med fælles regional artspulje.<br />

Fattig lokalitet på gletsjervandløb, 4550 m Den mest artsrige lokalitet (4050 m), gletsjerfødt<br />

19


Gletsjervandløb anses traditionelt for at være artsfattige. Det er de også i Ecuador, tæt<br />

på gletsjerne. Vi har imidlertid højst overraskende fundet, at længere nede ad<br />

gletsjervandløbene, i 4000 – 4300 meters højde, har de generelt højere lokal faunarigdom (αdiversitet)<br />

end andre vandløb i tilsvarende højde. Dette skyldes muligvis optimalt vandførings-<br />

og temperaturregime for sameksistens af mange arter i de lavtliggende gletsjervandløb. En<br />

endnu vigtigere pointe er imidlertid, der findes arter som udelukkende forekommer i<br />

gletsjervandløb. Det er tilsyneladende ikke overvældende mange, men gælder for 8 arter<br />

(hovedsagligt tovinger). Dette svarer til ca.10 % af faunaen i vores undersøgelsesområde.<br />

Vi tror ikke at den forventede temperaturstigning på 2,5 oC og oprykning af gletsjere til<br />

ca. 5300 m i år 2050 i de ækvatoriale Andes vil få dramatiske konsekvenser for den regionale<br />

rigdom af vandløbsfauna (γ-diversitet). Årsagen er, at vandløb er sammenhængende<br />

systemer, der løber på langs af højde- og temperaturgradienter, hvilket tillader dyr at flytte sig<br />

op eller ned ad systemerne i søgen efter forhold, der opfylder deres krav. Desuden er det<br />

tilsyneladende kun ganske få faunagrupper i de højest beliggende områder, der ikke også<br />

forekommer i betydeligt lavere højder. På den anden side, hvis den nuværende klimaprognose<br />

for år 2100 holder, vil selv de højeste bjerge i Ecuador på 5800 m og derover være helt uden<br />

permanent snedække, og dette må forventes at føre til uddøen af et antal arter tilknyttet<br />

gletsjervandløbenes særlige temperatur- og stabilitetsforhold.<br />

Hampen sø – år 2100?<br />

Foredrag tema 4 – Klimaeffekter på ferske vande<br />

Peter Engesgaard 1 , Jacob Kidmose 1 , Bertel Nilsson 2 og Torben Sonnenborg 2<br />

1 Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet<br />

2 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)<br />

I forsommeren 2009 kom Hampen sø i medierne. TV2 NEWS ankom med deres TV vogn og<br />

sendte direkte fra søen. Aviserne rapporterede om klimaændringernes betydning for<br />

grundvandsressourcerne, vandløbene, Hampen sø, og ikke mindst oversvømmelsen af<br />

hovedvej A13 der løber lige forbi Hampen sø. Anledningen var et nyt klimahæfte fra<br />

GEOCENTER Danmark der belyste konsekvenserne af de ændrede klimaforhold på<br />

vandressourcerne i Danmark, med eksemplet fra Skjern å systemet. Disse var beregnet på<br />

baggrund af simuleringer med grundvandsmodeller der som input bruger resultater fra<br />

klimamodeller; to modelsystemer med hver deres sæt af antagelser, begrænsninger og<br />

usikkerheder.<br />

Indlægget vil fokusere på; (1) beskrive den nuværende (år 2009) grundvandsmodel for<br />

Hampen sø og grundvandsoplandet der er udviklet i forbindelse med CLEAR projektet, (2)<br />

prognoserne for Hampen sø i et fremtidigt klima (år 2100) ved brug af denne model og IPCC<br />

scenarierne A2 og B2 og (3) diskutere antagelserne og usikkerhederne ved disse<br />

grundvandsmodelsimuleringer – og hvor generelle de (måske) er for jyske søer.<br />

Beregningerne viser at søens vandstand vil stige med ca. hhv. 0.2 m (A2) og 2 m (B2) i et<br />

fremtidigt klima. I B2 scenariet bliver hovedvej A13 således (sandsynligvis) oversvømmet.<br />

Vandbalancen for Hampen sø ændres i et nyt klima. I år 2009 er det på basis af feltmålinger<br />

og beregninger vist at ca. 2/3 af søens vand stammer fra grundvand, resten kommer fra<br />

nettonedbør (der er ingen større til- eller afløb). I år 2100 ændres udvekslingen med<br />

grundvand (ind- og udstrømning) med hhv. ca. 12 % (A2) og ca. 26-27 % (B2). Men, da<br />

klimascenariet er forskelligt i A2 og B2, med forskellig nedbør og potentiel fordampning, bliver<br />

nettoresultatet at opholdstiden i søen falder med 6 % (fra ca. 1.7 år i 2009) i A2 og stiger ca.<br />

12% i B2. Med andre ord vil der i år 2100 være en 12-27 % større udvaskning af<br />

næringsstoffer fra de omkringliggende marker kombineret med en øget vandstand og en enten<br />

mindre eller større opholdstid i søen. Måske er resultaterne generelle for søer beliggende nær<br />

den jyske højderyg?<br />

20


Tema 5 – Organismernes biologi<br />

Organismers biologi.<br />

Foredrag tema 5 – Organismernes biologi<br />

Keynote taler.<br />

Kirsten Christoffersen<br />

Ferskvandsbiologisk Sektion, Biologisk Institut, KU<br />

Disciplinen ”naturhistorie” dvs. den fortællende tilgang til naturforhold, nærmest er gået af<br />

mode fordi næsten alt (makroskopisk) er velundersøgt og velbeskrevet og fordi vi langt hellere<br />

interesserer os for den eksperimenterende og laboratoriebaserede, videnskabelig beskrivelse.<br />

Og så findes der alligevel organismer, hvis tilstedeværelse, taksonomi og anatomi har været<br />

kendte i flere hundrede år, mens deres biologi rent faktisk kan være uhyre dårligt undersøgt.<br />

Et eksempel baseret på damrokker – både de arktiske og de hjemlige vil blive fremdraget.<br />

Andre meget velkendte organismer som dafnier, både mht. biologi og økofysiologi, kan vise sig<br />

at være meget interessante at inddrage, når der skal undersøges hvordan og hvor meget<br />

miljøfremmede stoffer påvirker akvatiske organismer. Dette bliver især relevant, når man<br />

begynder at studere hvordan subletale effekter påvirker feks. reproduktion og konsumption.<br />

Det kan illustreres med relativ enkle forsøgsopstillinger at dafnier begynder at svømme i<br />

slowmotion ved tilstedeværelse af ganske lave pestidcidkoncentrationer. Konsekvensen kan<br />

være at dafnien selv bliver ædt af en fisk.<br />

Et andet element af ”organismers biologi” er, hvad der sker når nye arter invadere et område.<br />

Eksemplerne er efterhånden mange og et af de meget omtalte er hvad der sker, når<br />

zebramuslinger begynder at overtage filtrering af vandsøjlen og dermed påvirker andre<br />

organismers biologi, men også kan tænke sig at blande sig i sø-restaureringstiltag. En sådan<br />

situation eksisterer i en lavvandet sø, som forsøges restaureret vha. biomanipulation og<br />

aluminiumstilsætning.<br />

Signalkrebs i Danmark– En invasiv art på fremmarch?<br />

Søren Berg, Christian Skov, Kim Aarestrup og Finn Sivebæk<br />

DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg<br />

Signalkrebsen (Pacifastacus leniusculus) stammer oprindeligt fra det vestlige Nordamerika.<br />

Den blev via Sverige indført til Danmark i 1970’erne, med henblik på ekstensive opdræt i søer<br />

og damme. Signalkrebsen er optaget på den såkaldte sortliste over de mest invasive planter<br />

og dyr, der findes i Danmark. Den primære årsag hertil, er den trussel signalkrebsen udgør for<br />

den hjemmehørende flodkrebs (Astacus atacus). Signalkrebsen kan dels være bærer af den for<br />

flodkrebs dødelige svampesygdom krebsepest og dels kan den på langt sigt udkonkurrere<br />

flodkrebs, hvor de lever sammen. Der kan også forekomme andre negative effekter på den<br />

omgivende natur.<br />

Der findes ingen sysTematisk registrering af signalkrebsens udbredelse i vores natur. Fund,<br />

der mere eller mindre tilfældigt er gjort i forbindelse med andre undersøgelser i vore vandløb<br />

siden det første fund i 1990, peger på, at udbredelsen i dag er stor og fortsat øges.<br />

Alling Å på Djursland er det eneste sted i landet, hvor en bestand af signalkrebs har været<br />

genstand for en egentlig undersøgelse. Resultaterne af undersøgelsen, som blev gennemført i<br />

efteråret 2008 viste, at signalkrebs endnu ikke er udbredt i hele vandsystemet. På en ca. 9 km<br />

lang strækning i hovedløbet, med centrum omkring godset Clausholm, blev der fundet en<br />

meget tæt bestand, mens der i sidegrenen Skader Å fandtes en lavere tæthed på en ca. 7 km<br />

lang strækning. Nedstrøms området med signalkrebs i hovedløbet, fandtes desuden en mindre<br />

bestand af flodkrebs på strækningen fra Vester Alling til udløbet i Grund Fjord. Undersøgelsen<br />

viste endvidere, at signalkrebsene tilsyneladende reproducerer sig med stor succes og det<br />

vurderes at signalkrebsen i løbet af en årrække vil udbrede sig til hele vandsystemet, såfremt<br />

21


Foredrag tema 5 – Organismernes biologi<br />

der ikke iværksættes foranstaltninger til bekæmpelse. Et pilotforsøg med bekæmpelse ved<br />

fangst i ruser viste, at det er muligt at reducerer tætheden af større fangbare individer. Men<br />

det vurderes som umuligt at udrydde arten fuldstændigt i et givet vandområde med dette<br />

redskab alene.<br />

Signalkrebsens stigende udbredelse i Danmark truer på sigt eksistensen af flodkrebs i vore<br />

vandløb og søer. Hvis den igangværende udvikling skal vendes, vurderes det, at der er behov<br />

for 1) en landsdækkende monitering af signalkrebsens nuværende udbredelse, idet der i dag<br />

reelt ikke er nogen der ved hvor udbredt den er i vores natur. For at kunne forhindre<br />

yderligere udbredelse, er der desuden behov for ændring af lovgivningen, så 2) handel med<br />

levende signalkrebs forbydes og 3) fiskeri efter krebs i visse situationer kan reguleres. Der kan<br />

endvidere være behov for 4) bekæmpelse i udvalgte vandsystemer, hvilket bl.a. vil indebære<br />

5) udvikling og afprøvning af relevante bekæmpelsesmetoder.<br />

Fysisk-kemiske og fysiologiske begrænsninger af den nedre dybdegrænse<br />

hos emergente sumpplanter i søer.<br />

Brian Sorrell 1,2 og Ian Hawes 1,3<br />

1 National Institute of Water and Atmospheric Research, Christchurch, New Zealand<br />

2 Biologisk Institut, Plantebiologi, Ole Worms Alle bygn. 1135, 8000 Århus C<br />

3 Aquatic Research Solutions Ltd, Hamilton, New Zealand<br />

Emergente sumpplanter er ofte vigtige i søernes næringssaltomsætning og for den biologiske<br />

struktur, men der er kun sparsom viden om de faktorer der styrer planternes udbredelse. Vi<br />

målte de maksimale dybdegrænser hos sumpplanter i 20 newzealandske søer. Formålet var at<br />

forklare hvordan dybdegrænsen styres af forskellige arters fysiologiske evne til at vokse på<br />

dybt vand, og hvorledes dybdegrænsen påvirkes af fysiske og kemiske faktorer (lyssvækkelse,<br />

eksponering, vand- og sedimentkemi). Eksponeringen blev kvantificeret fra GPS og<br />

meteorologiske data. Arternes fysiologiske evne til at vokse i dybt vand afhænger af<br />

planternes evne til at udvikle gasflow og ilttransport i deres interne luftkanaler. Ude af de 7<br />

arter der voksede > 0.5 m dybde i søerne havde to arter intet gasflow, tre arter havde lavt<br />

gasflow, og to arter havde højt gasflow. Arter med gasflow voksede dybere end arter uden<br />

gasflow, men arter med højt gasflow fandtes ikke altid dybere end arter med lavt gasflow. En<br />

CART (Classification and Regression Tree) multifaktor analyse viste, at gasflow var nødvendig<br />

for vækst på > 1 m vanddybde, og at de fem arter med gasflow havde forskellige habitatpræferencer.<br />

De tre arter med lavt gasflow foretrak eksponerede kyster, især i oligotrofe søer,<br />

uden højt iltforbrug i sedimentet. På beskyttede kyster kunne arter med højt gasflow altid<br />

udkonkurrere arter med lavt gasflow. I de mest eutrofe søer med høj lyssvækkelse var Typha<br />

orientalis den dybeste forekommende art, og den var begrænset til < 1 m dybde. Ud fra<br />

kendskab til planternes fysiologi og søernes fysisk-kemiske forhold kan en generel model af<br />

det emergente plantesamfunds dybdeudbredelse udvikles; en model som også kan anvendes<br />

til danske søer og sumpplanter.<br />

Plantefordelinger i en Ølandsk stenørken.<br />

Lars Båstrup-Spohr<br />

Ferskvandbiologisk sektion, Københavns Universitet, Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød<br />

På stenfladerne i et forladt stenbrud på den Ølandske Alvar findes en række markante skift i<br />

jorddybde, vand- og næringstilgængelighed langs vertikale gradienter. Der opstår derfor<br />

forskellige miljøer så som bare stenflader, sprækker mellem stenflader, udtørrende og<br />

permanente damme. De skarpe gradienter i jorddybde, vand- og næringstilgængelighed<br />

danner baggrund for en række tydelige fordelingsmønstre hos planterne.<br />

For at finde ud af hvilke faktorer, der bestemmer fordelingen af arter på dette sted,<br />

undersøgte vi i forsommeren 2009 vegetationens sammensætning og de fysiske og kemiske<br />

forhold ti forskellige steder i stenbruddet. Vi undersøgte ligeledes planternes fotosyntetiske<br />

egenskaber i vand og luft.<br />

22


Foredrag tema 5 – Organismernes biologi<br />

Kun meget få arter (bl.a. Sedum album, Nostoc commune) var i stand til at klare sig på de<br />

bare stenflader med en mm-tynd jord, som tørrer helt ud om sommeren, dækkes af vand i<br />

efteråret og fryser om vinteren. Disse arter var sparsomt til stede i de mere ressourcerige og<br />

artsrige miljøer, hvilket peger på en ”trade-off” (dvs. en negativ sammenhæng) mellem<br />

tolerance for stress og konkurrenceevne.<br />

Terrestriske arter udelukkes fra de dybere damme pga. manglende evne til at tolerere<br />

neddykning samt af, at undervandsarter med effektivt HCO3--forbrug, øger pH op til 10,<br />

hvilket reducerer CO2-koncentrationen til 100 gange under atmosfærisk ligevægt, hvor de<br />

terrestriske arter ikke kan fotosyntetisere. Undervandsarter udelukkes fra det terrestriske miljø<br />

pga. udtørring. Det indebærer, at planternes evne til at fotosyntetisere i luft og vand og tåle<br />

udtørring og neddykning sammen med konkurrence mellem arterne bestemmer<br />

plantefordelingen i dette miljø med ekstreme gradienter på Ølands alvar.<br />

23


Foredrag tema 6 – Overvågning af vandmiljøet<br />

Tema 6 – Overvågning af vandmiljøet<br />

Om naturens sundhedstilstand.<br />

Keynote taler.<br />

Kaj Sand-Jensen<br />

Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, Helsingørgade 51, 3400 Hillerød<br />

Hvis vi vil kende vores egen sundhedstilstand må vi fra tid til anden gå til lægen for af få målt<br />

syn, hørelse, blodtryk og forskellige biologiske og kemiske parametre i blodet og urinen. Derfor<br />

bør det ikke komme som en stor overraskelse for nogen, at naturens sundhedstilstand også<br />

skal måles med hyppige mellemrum vha. de nødvendige biologiske, kemiske og fysiske<br />

metoder, hvis vi da vel at mærke reelt ønsker at kende naturens sundhedstilstand i nuet og<br />

tillige vil afdække de forhold og sammenhænge, der enten vil forbedre eller forværre tilstanden<br />

i fremtiden. Følger vi sysTematisk naturens sundhedstilstand med den nødvendige hyppighed<br />

og under brug af de rigtige værktøjer, kan vi med sikkerhed svare på en stribe påtrængende<br />

spørgsmål så som: 1) Går biodiversiteten fortsat tilbage, 2) Hvilke arter og naturtyper går<br />

frem og hvilke går tilbage, 3) Er eutrofieringens effekter reversible eller ej, og 4) Hvordan<br />

ændrer arternes udbredelse sig sandsynligvis i et varmere og fugtigere dansk klima. Ind<br />

imellem åbenbarer resultaterne tillige gedigne overraskelser for forskningen, som vi også kan<br />

anvende i den praktiske naturforvaltning. Som tænkende personer i et demokratisk samfund af<br />

borgere er vi forpligtet af vores professionelle uddannelse til at skaffe data for hele tiden at<br />

være ajour, blive klogere og gennemføre en bedre planlægning til gavn for landet og dens<br />

natur. Gad vide, om nationens chefer og vi altid kan leve op til disse krav?<br />

Hydrometri – et nedprioriteret overvågningsområde.<br />

Klaus Schlünsen<br />

Orbicon, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby, kls@orbicon.dk<br />

Vi har i Danmark en lang tradition for at overvåge vandføringen i vandløbene. Det har givet os<br />

værdifuld viden om en meget væsentlig del af vandets kredsløb og gjort os i stand til at<br />

tilrettelægge og konsekvensvurdere forvaltningen af vore vandløb, vurdere effekter af<br />

vandindvinding, dimensionere faunapassager og vandløbsrestaureringer, beregne<br />

minimumsvandføringer til brug ved indvindings- og udledningstilladelser og ikke mindst –<br />

forholde os kvalificeret til fremtidens klimaforandringer. Desværre er den hydrometriske<br />

overvågning blevet stærkt reduceret i de senere år, og det stiller os i en meget ugunstig<br />

situation, når vi i fremtiden skal gennemføre integreret forvaltning af vandressourcerne og når<br />

vi skal forholde os til de forventede forandringer af nedbørens størrelse og variationsmønster.<br />

Foredraget vil redegøre for den hydrometriske overvågning frem til i dag og belyse de<br />

muligheder, som gode hydrometriske data giver os i en lang række forvaltningsmæssige<br />

sammenhænge. Foredraget vil på den baggrund fortælle om de mulige konsekvenser af den<br />

reducerede hydrometriske overvågning, som allerede er en realitet.<br />

Vandremuslingen i Gudenåsystemet: status og perspektiver.<br />

Per Andersen og Per grøn<br />

Orbicon A/S, Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J, e-mail: pea@orbicon.dk<br />

Vandremuslingen (Dreissena polymorpha) er en velkendt invasiv art som første gang blev<br />

registreret i dele af Gudenåsystemet i 2006. Siden har den bredt sig både nedstrøms og<br />

opstrøms det oprindelige findested i Knud Sø samt til Skanderborg Sø. I foredraget vil<br />

vandremuslingens udbredelse i 2009 samt resultaterne af en kvantitativ undersøgelse blive<br />

præsenteret. Vandremuslingens mulige effekter på de biologiske forhold i Gudenåsystemet vil<br />

blive diskuteret. Desuden vil det blive diskuteret hvordan spredningen af vandremuslingen kan<br />

begrænses indenfor Gudenå-systemet og til andre søer og vandløbssystemer.<br />

24


Foredrag tema 6 – Overvågning af vandmiljøet<br />

Udvikling og anvendelse af ferskvands pigment/klorofyl a ratioer – en<br />

sammenligning mellem pigment analyse og mikroskopi.<br />

Torben L. Lauridsen m.fl<br />

Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet, Silkeborg.<br />

Pigment analyser vhja HPLC er en accepteret metode til identifikation og kvantificering af<br />

algegrupper i marine og kystnære områder. HPLC teknikken har i begrænset omfang også<br />

været anvendt i ferskvand, men de anvendte pigment/klorofyl a (Chl a) ratioer har primært<br />

været baseret på marine algearter. Det er ikke kendt om pigment/Chl a ratioerne, for marine<br />

arter, er identiske med ratioerne for tilsvarende ferske arter, hvorfor der er behov for udvikling<br />

af pigment/Chl a ratioer baseret på ferske algearter. Femten algearter, karakteristiske for<br />

oligo-/mesotrofe søer, og repræsenterende 5 algegrupper, blev dyrket og de tilhørende<br />

pigment/Chl a ratioer registreret ved tre forskellige lysintensiteter.<br />

De udviklede ratioer blev testet på algeprøver indsamlet, gennem en 4 måneders periode, i tre<br />

oligo-/mesotrofe søer samt tre vandløb. Testen blev udført ved at foretage en direkte<br />

sammenligning mellem resultaterne, baseret på HPLC teknikken i kombination med<br />

programmet CHEMTAX, og resultaterne fra mikroskopering.<br />

De udviklede ratioer blev anvendt på såvel pelagiske algesamfund som bentiske algesamfund.<br />

Formålet med det sidste var at undersøge, hvorvidt ratioerne også kunne anvendes på<br />

bentiske alger.<br />

Undersøgelsen viser at de nyudviklede pigment/Chl a ratioer kan anvendes i programmet<br />

CHEMTAX. Desuden viser undersøgelsen at HPLC metoden, kombineret med CHEMTAX, er et<br />

brugbart værktøj til kvantificering af ferskvandsalgegrupper. Metoden er dog ikke signifikant<br />

for alle de testede algegrupper. HPLC metoden er ligeledes anvendelig ved kvantificering af<br />

fyto-bentiske diatomé-samfund i vandløb, mens metoden ikke virker på fyto-bentiske samfund<br />

i søer.<br />

Det konkluderes at metoden giver mulighed for at screene algesammensætningen i primært<br />

pelagiske algesamfund. Metoden er også et godt værktøj til screening af sæsonmæssige<br />

ændringer. Det er dog nødvendigt at kombinere metoden med traditionel mikroskopi, da<br />

CHEMTAX-programmet’s ”output” er afhængig af informationerne, som programmet ”fodres”<br />

med.<br />

Hvor hurtigt slår miljøforbedringer igennem i vandløb? Betydningen af<br />

voksne vandløbsinsekters spredning over land.<br />

Peter Wiberg-Larsen<br />

Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet, Silkeborg.<br />

Mange danske vandløb skal i 2015 have opnået god økologisk tilstand gennem bl.a. fysiske<br />

forbedringer. God økologisk tilstand er indtil videre alene defineret ud fra smådyrsfaunaen,<br />

målt som Dansk Vandløbs Fauna Indeks. Det er derfor afgørende, hvor hurtigt bestemte arter<br />

af smådyr er i stand til at rekolonisere strækninger eller hele vandløbssystemer, hvor de ikke<br />

findes i forvejen. Specielt spredningen over land mellem vandsystemer er vanskelig at ’måle’<br />

eksperimentelt på en stor skala. Til alt held har det været muligt at analysere data fra fynske<br />

vandløb, som modsvarer et sådant eksperimentelt design.<br />

Det fynske ‘case-study’ omfatter registrering af smådyr fra 900 repræsentative<br />

vandløbslokaliteter stort set årligt i løbet af en 25 års periode. De fleste fynske<br />

vandløbssystemer har været stærkt forurenede i årtier, men siden omkring 1990 blev<br />

vandkvaliteten afgørende forbedret gennem effektiv rensning af spildevandet fra kommunale<br />

renseanlæg og indgreb mod ulovlige udledninger af landbrugssafter. Det muliggjorde<br />

genindvandring af forureningsfølsomme arter af døgnfluer, slørvinger og vårfluer til<br />

vandsystemer.<br />

25


Foredrag tema 6 – Overvågning af vandmiljøet<br />

Tilsynekomsten af disse arter i vandløbssystemer, hvor de ikke havde været registreret siden<br />

overvågningen blev startet, er derfor tolket som reel rekolonisering via individer fra de<br />

nærmeste kendte populationer. Der er beregnet median værdier for kolonisering over land i<br />

intervallet 2,4-9,0 km med maksimum på over 20 km. Disse afstande er sammenlignelige med<br />

data for fangster af voksne vårfluer i lysfælder, som afspejler en lateral spredning fra<br />

nærliggende vandløb. For flere arter blev der fundet en positiv sammenhæng mellem den<br />

koloniserede afstand og den tid det tog kolonisere. Der blev dog fundet markante<br />

artsspecifikke forskelle i koloniserede afstande og med hensyn til den tid det tog at kolonisere<br />

over givne afstande. Fx synes hunner af vårfluen Agapetus ochripes at kunne sprede sig over<br />

væsentlig længere afstande end hunner hos den nærtstående A. fuscipes, tilsyneladende på<br />

grund af et større relativt vingeareal hos først nævnte. For slørvingen Leuctra fusca blev der<br />

ikke fundet nogen sammenhæng mellem koloniseret afstand og tid, hvilket antyder at denne<br />

art er en særlig god ’spreder’.<br />

Data tyder på, at passiv transport med vinden spiller en vigtig rolle for arternes spredning.<br />

Således kan fx varme og tørre vinde fra syd en øst fremme spredning og kolonisering.<br />

Imidlertid kan byområder og skove virke som ’filtre’, der hæmmer spredningen.<br />

Til trods for et generelt stort spredningspotentiale hos mange vandløbsinsekter – også hos<br />

nogle af de, som spiller en nøglerolle i DVFI - kan alene koloniseringen af restaurerede<br />

vandløbsstrækninger over land være en faktor, som er begrænsende for, at der kan opnås god<br />

økologisk tilstand inden 2015. Således vil tidshorisonten fra at de planlagte miljøforbedrende<br />

foranstaltninger i vandløbene er gennemført ofte kun være 2-3 år, hvorfra yderligere skal<br />

trækkes den tid det tager, før foranstaltningerne reelt fører til egnede levevilkår for<br />

smådyrene.<br />

26


Posters<br />

Tema 1 – vandløb og ådale<br />

Posters tema 1 – Vandløb og ådale<br />

1.1 Vandløbsorganismers δ 15 N niveau i forhold til oplandets arealanvendelse<br />

– hvilke organismer afspejler bedst oplandet?<br />

Peter Kristensen, Hans Erik Dylmer og Tenna Riis<br />

Biologisk Institut, Plantebiologi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé bygn. 1135, 8000 Århus C.<br />

Stabile N isotoper benyttes i vid udstrækning til at beskrive fødekædestrukturer i økosystemer<br />

og benyttes også i stigende grad til at undersøge og estimere effekterne af menneskelig Nberigelse<br />

af vandløbssystemer. Det er således velkendt at forholdet mellem den tunge og den<br />

lette N-isotop (15N/14N; δ15N) i vævet fra vandløbsorganismer er korreleret til oplandet og<br />

dets arealanvendelse.<br />

Organismer der lever i vandløb og søer med et højt input af f.eks. husdyrgødning tilført<br />

oplandet, vil have et højere δ15N niveau end upåvirkede oplande, pga. den fraktionering den<br />

tilgængelige pulje af kvælstof allerede har gennemgået i husdyrhold, med en stigning i δ15N<br />

på op til 20 ‰.<br />

Der er dog ikke tidligere lavet en sammenligning af, hvilke organismegrupper indenfor det<br />

samme system, der udviser den bedste sammenhæng med bestemte oplandskarakteristika,<br />

men traditionelt foretrækkes primærkonsumenter frem for primærproducenter, da de er større<br />

og har længere livshistorier, hvilket resulterer i små sæsonvariationer.<br />

Vi analyserede δ15N niveauer fra perifytprøver, makrofyter, makroinvertebrater og fisk fra 9<br />

forskellige vandløb i Jylland med varierende oplandsparametre og δ15N niveauer blev relateret<br />

til oplandets arealanvendelse (% omdrift og natur). Relationerne fungerer som simple<br />

modeller, der kan give information om et oplands arealanvendelse og kan ydermere danne<br />

grundlag for udvælgelse af basisorganismer til sammenligning af fødekæderelationer i<br />

komparative studier af forskellige vandløbssystemer.<br />

De grupper, der afspejler oplandet bedst, skal indtage føde, der stammer fra oplandet eller er<br />

påvirket direkte heraf. Filtratorer var den fødefunktionelle gruppe der bedst beskrev oplandets<br />

arealanvendelse og blandt filtratorerne fandt vi den bedste sammenhæng for Simulidae. Dette<br />

skyldes formentlig 1) at filtratorerne har en høj grad af homogenitet i fødevalget, der filtrerer<br />

vandmassen for partikler, der netop tilføres fra oplandet, og 2) en lav mobilitet der medfører<br />

en formodet stor stabilitet i fødeudbud og fødevalg. Bæklampretter udviste også høje<br />

korrelationer mellem arealanvendelsen og δ15N. Bæklampretten er fødefunktionelt i kategori<br />

med filtratorerne, hvilket kan være medvirkende til at give denne art et stabilt δ15N niveau.<br />

De opnår endvidere en relativ høj alder og kan dermed have væv med langsom turnover rate,<br />

hvilket mindsker usikkerheder i forbindelse med sæsonvariationer i δ15N.<br />

Modellerne finder den største anvendelighed i områder, hvor GIS data er mangelfulde.<br />

Baseret på δ15N niveauer fra organismer i vandløb med kendte arealanvendelser i oplandet,<br />

vil man således kunne få en indikation på ukendte oplandes arealanvendelser. Derudover kan<br />

uoverensstemmelser mellem δ15N og oplandsdata fra GIS, i forhold til hvad en model<br />

foreskriver, give nyttig information. Hvis δ15N er højere end forventet ud fra modellen, kan<br />

det være forårsaget af, 1) at andelen af intensiv landbrugsdrift er højere end forventet og at<br />

der er flere dyreenheder end forventet, 2) at marker der tidligere var udlagt i brak er taget i<br />

omdrift, eller 3) at forurening fra punktkilder betyder meget i det pågældende system.<br />

Undersøgelsen giver desuden svar på hvilke organismer der bedst egner sig som<br />

basisorganismer, i dette tilfælde filtratorer. En række fordele ved de omtalte grupper, er at de<br />

forekommer i hovedparten af vores vandløb og ofte i stort tal, de er letgenkendelige og lette at<br />

indsamle og er nemme at arbejde med i laboratoriet.<br />

27


1.2 Potentialet for at øge biodiversiteten i ådale ved periodevis<br />

oversvømmelse.<br />

Didde Dalkvist 1,2 og Annette Baattrup-Pedersen 2<br />

1 Århus Universitet, Biologisk institut, Ole Worms Alle, Byg. 1135, 8000 Århus C.<br />

2 Århus Universitet, Afd. for ferskvandsøkologi, DMU, 8600 Silkeborg, Denmark<br />

Vandløb er en vigtig spredningsvej for mange ripariske planter, hvorfor samspillet mellem<br />

vandløb og de ripariske områder er vigtigt for succesfuld spredning af disse planter. Vi ønsker<br />

at undersøge spiring, etablering og overlevelse i den første vækstsæson af frø fra en række<br />

plantearter deponeret i en ådal i forbindelse med en sedimentation. Dette undersøges langs en<br />

kvalitetsgradient i de eksisterende plantesamfund, og det vurderes bl.a. hvorvidt<br />

plantediversiteten i ådale vil kunne øges på sigt som følge af frødeponering i forskellige typer<br />

af samfund.<br />

Følgende hypoteser opstilles:<br />

1. Der vil være forskelle i spiring, etablering og overlevelse af frø fra de deponerede<br />

plantearter, hvilket vil afspejle forskelle i tilpasninger til abiotiske forhold hos arterne.<br />

2. Etablering og overlevelse vil være størst i områder, hvor den eksisterende vegetation<br />

består af arter med lav vækst og biomasse og mindst i områder, hvor den eksisterende<br />

vegetation består af høje konkurrencestærke arter.<br />

Data blev indsamlet i sommeren 2009. I foråret blev fint sediment deponeret sammen med en<br />

frøblanding bestående af indikatorarter for vandløbsnære arealer af høj kvalitet i en række<br />

forsøgsfelter i Kastbjerg ådal. Sideløbende med såning i felten blev der desuden sået frø i<br />

drivhus som et kontrolforsøg mht. frøenes spiringskapacitet. I løbet af foråret og sommeren<br />

blev det registreret hvilke arter, som spirede samt arternes etablering og overlevelse.<br />

Databehandling pågår og resultaterne vil blive præsenteret til Ferskvandssymposium <strong>2010</strong>.<br />

1.3 Modellering af sandfang i vandløb.<br />

Posters tema 1 – Vandløb og ådale<br />

Emil Dietz Fuglsang<br />

Aalborg Universitet, Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi, Sohngaardsholmsvej 57, 9000 Aalborg, rum D221<br />

Tilførslen af sediment til de danske vandløb via dræn og kanaliseringen af vandløbene har<br />

bidraget til den stærkt forøgede sedimenttransport. I forhold til at kunne imødekomme<br />

kravene i Vandrammedirektivet om god økologisk kvalitet senest i <strong>2012</strong> er sandvandring og<br />

tilsanding af laksefiskenes gydebanker i vandløb en af de begrænsende faktorer for<br />

bestandsudviklingen hos disse fisk og dermed for den økologiske tilstand. Til dato er der udført<br />

hen ved 3000 restaureringsprojekter i de danske vandløb med fokus på udlægning af egnet<br />

gydegrus for laksefisk. I forbindelse med anlæggelsen af disse gydeområder anlægges ofte<br />

sandfang opstrøms for projektområdet for at tilbageholde og senere hen opgrave sediment<br />

(sand) og derved forhindre udlagt grus i at blive overdækket. Projektets overordnede formål<br />

har været at belyse, hvorledes disse sandfang bør dimensioneres ud fra tidslige analyser af det<br />

med vandet transporterede sediment samt ud fra vandløbsdata. Ud fra vandløbsdata og<br />

karakteristikken af sedimentet er der opstillet modelforsøg i laboratoriet samt hydrauliskbaserede<br />

computermodeller for vand- og stoftransporten, og forskellige scenarier af<br />

sandfangsdesign er evalueret i forhold til tilbageholdelsen af forskellige kornstørrelser. Hvis<br />

kunstigt etablerede sandfang skal have den optimale funktion og kapacitet, er en egentlig<br />

hydraulisk baseret dimensionering og placering langt at foretrække i forhold til trial-and-errormetoder.<br />

28


1.4 Snæbelprojektet – Varde Å. Faglige indhold og udfordringer.<br />

Lars Bo Christensen 1 og Ove Kann 2<br />

1 Orbicon: Jens Juuls Vej 16, 8260 Viby J<br />

2 SNS Vadehavet, Skovridervej 3, 6510 Gram<br />

Posters tema 1 – Vandløb og ådale<br />

Restaurering af Varde Å omfatter gensnoning og udvidelse af Varde Å´s nuværende forløb<br />

over en ca. 20 km lang strækning. Størrelsen af projektet og det at have fokus på Snæblen og<br />

dens leve- og ynglebetingelser har givet nogle spændende faglige udfordringer. SNS<br />

Vadehavet har gennemført lodsejerforhandlingerne, herunder opnået aftaler med et dambrug<br />

på strækningen samt et større gods og Orbicon|Leif Hansen har projekteret forløbet.<br />

Foredraget omhandler de lodsejermæssige og faglige udfordringer i projektet.<br />

1.5 Vandløbsrestaurering i Danmark – 30 års erfaringer.<br />

Morten Lauge Pedersen 1 og Nikolai Friberg 2<br />

1 Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg, Sohngaardsholmsvej 57, 9000 Aalborg<br />

2 Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, Afd. for Ferskvandsøkologi, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg<br />

Flere tusinde projekter er blevet gennemført i Danmark siden 1982. Et konservativt bud er at<br />

der er udført et restaureringsprojekt for hver 17. km vandløb. Det kniber dog meget med den<br />

videnskabelige dokumentation for de økologiske effekter af restaureringsprojekterne. En oplagt<br />

mulighed for at få en bedre dybere forståelse af grundlæggende økologiske processer i vandløb<br />

er hermed blevet tabt på gulvet. Bestandsdynamiske processer, spredning,<br />

koloniseringsprocesser, trofiske samspil og fødenetsstruktur kunne have været blevet studeret<br />

i storskala forsøg, hvis man havde haft fokuserede effektundersøgelser som en del af<br />

restaureringsprojekterne. Hvad der måske er mere vigtigt er at man i dag mangler<br />

videnskabelig dokumentation for at projekterne virker efter hensigterne – dette kan potentielt<br />

blive et problem hvis restaurering skal bruges som et redskab til at forbedre kvaliteten i vores<br />

vandløb i henhold til Vandrammedirektivet.<br />

Effekterne af at udlægge gydegrus og genslynge vandløb er blevet dokumenteret i både<br />

Europa og Nordamerika. Herhjemme har der i enkelte projekter været fokuseret på studier af<br />

korttidseffekterne på de fysiske habitater, makroinvertebrater og fiskesamfundet, mens<br />

langtidseffekterne på både de dynamiske fysiske og biologiske processer er stort set blevet<br />

ignoreret. Generelt mangler vi også replikerede undersøgelser og undersøgelser hvor der er<br />

brugt rigtige opstrøms eller uforstyrrede kontrolstrækninger til at dokumentere effekterne.<br />

29


Posters tema 1 – Vandløb og ådale<br />

For at imødegå ovenstående kritikpunkter har vi sammenlignet 18 vandløb, hvoraf 6 havde et<br />

naturligt slynget forløb, 6 var kanaliserede og 6 vandløb var blevet restaureret. Formålet med<br />

undersøgelsen var at undersøge effekterne på makroinvertebratsamfundet og vandløbets<br />

fysiske habitater. Resultaterne viser at der er en markant højere dækning af grus på de<br />

restaurerede strækninger sammenlignet med både naturlige og kanaliserede vandløb. Den<br />

højere grusdækning påvirkede antallet af EPT taxa (døgnfluer, slørvinger og vårfluer) positivt,<br />

mens den overordnede artsdiversitet var sammenlignelig med niveauet i naturlige vandløb.<br />

Genslyngningen af vandløbene forbedrede habitatudbuddet i forhold til kanaliserede vandløb,<br />

men habitatstrukturen var markant anderledes end i naturlige vandløb. Undersøgelsen viser en<br />

tendens til at udlægge så store mængder gydegrus og sten til sikring af vandløbets forløb, at<br />

der reelt er tale om et kunstigt element i danske vandløb. Vores pointe er at denne form for<br />

restaurering kun er marginalt bedre end det oprindelige kanaliserede forløb, hvis formålet er at<br />

genskabe den oprindelige fysiske og biologiske struktur og funktion i vandløbene.<br />

1.6 Sandfang – indflydelse på vandløbets fysiske forhold og fiskebestand.<br />

Stig Pedersen<br />

DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri, Vejlsøvej 39, 8600 Silkeborg, sp@aqua.dtu.dk<br />

Danske vandløb er gennem tiderne blevet kraftigt påvirket af menneskelig aktivitet bl.a. ved<br />

udretning og uddybning. Denne indgriben har haft stor betydning for vandløbenes naturlige<br />

dynamik med forøget afstrømningshastighed og med reduceret stabilitet i bund og brinker.<br />

Dette har medført forøget erosion og sedimenttransport i vandløbet, hvor klimabetingede<br />

forøgede nedbørsmængder øger problemets omfang.<br />

Samtidig med forøget materialetilførsel fra befæstede og dyrkede arealer er resultatet en<br />

udbredt forekomst af kritisk høj sedimenttransport. Dette har som resultat at vandløbene<br />

fysisk er modificeret, i mange tilfælde ikke kan overholde målsætningen og, at reproduktion<br />

hos ørred og laks forhindres ved at hulrummene i gruset fyldes op så æggene i gruset dør som<br />

følge af mangel på ilt.<br />

I forsøg på at reducere sandtransporten og beskytte bl.a. gydeområder er der mange steder<br />

anlagt sandfang i vandløbene.<br />

Indledende studier af effekten af sandfang i et vandløb med stor sandtransport, viste at de<br />

undersøgte sandfang kun havde en marginal effekt på vandløbets biologi og ikke en konsistent<br />

effekt på ørredbestanden i vandløbet. Det blev vurderet at årsagen til dette var at<br />

sandfangene ikke var tilstrækkeligt dimensioneret eller at de ikke blev vedligeholdt i<br />

tilstrækkeligt omfang.<br />

Størrelse og driftspraksis er efterfølgende søgt optimeret og DTU-Aqua har gennemført<br />

opfølgende undersøgelser af fiskebestanden og af de fysiske forhold omkring tre sandfang.<br />

Resultaterne viser at der især ørredbestanden har responderet positivt på ændringerne I<br />

vandløbet ved de undersøgte sandfang så der nu, i de undersøgte sandfang, er flere større<br />

ørreder nedstrøms sandfangene end opstrøms og at der er stor forskel på fiskebestanden i<br />

selve sandfangene.<br />

Sandfangenes effekt på vandløbets bestand af fisk præsenteres og sættes i relation de fysiske<br />

forhold i vandløbet.<br />

30


1.7 Frøspredning i vandløbssystemer.<br />

Posters tema 1 – Vandløb og ådale<br />

Tenna Riis 1 og Annette Baattrup-Pedersen 2<br />

1 Biologisk Institut, Aarhus Universitet, Ole Worms Alle, 8000 Århus C<br />

2 DMU, Aarhus Universitet, Vejlsøvej, 8600 Silkeborg<br />

Planters spredning og kolonisering er to centrale processer for planters forekomst og<br />

sammensætning i naturen. I vandløb og på vandløbsnære arealer forventes spredning og<br />

kolonisering af planter at have speciel stor betydning for vegetationens hyppighed og<br />

sammensætning. Vandløbssystemer er naturligt forstyrrede, idet sæsonbetingede eller<br />

kortvarige stigninger i vandføring og strømhastighed betyder, at plantebestande med jævne<br />

mellemrum fjernes fra vandløbene og at der aflejres store mængder materiale på<br />

vandløbsnære arealer. Vegetationsfrie områder bliver derved tilgængelige for kolonisering af<br />

plantearter der spredes til habitaterne.<br />

I vandløbssytemer sker en stor del af spredning af vand- og kantplanter med vandet ned<br />

gennem systemet, og mængden af frø og vegetative spredningsenheder i drift i middelstore<br />

danske vandløb kan overstiger hhv. 2 mio. og 500.000 over vækstsæsonen. En stor del af<br />

disse spredningsenheder er spiringsdygtige og kan derved give ophav til nye plantebede i<br />

vandløbene eller medvirke til at strukturere vegetationen på brinkerne og de vandløbsnære<br />

arealer. Desuden findes der store spiringsdygtige frøpuljer i sedimentationsområder i vandløb<br />

(>2000 m-2) som kan få betydning for koloniseringen af vegetationsfrie habitater.<br />

I dette projekt har vi undersøgt (1) sammenhængen mellem vandløbets hydrologiske regime<br />

og aflejring af frø på de vandløbsnære arealer på en strækning i Odense Å, og 2) hvorledes<br />

oplandsudnyttelse påvirker frøpuljens artssammensætning på to strækninger i Skjern Å. I<br />

første delprojekt indsamlede vi deponeret sediment i 6 afstande fra 0 til 100 m fra vandløbet.<br />

Vi fandt, at vinteroversvømmelse resulterede i betydelige frødeponeringer på de vandløbsnære<br />

arealer. Antallet af frø var størst cirka 20 m fra vandløbet og varierede positivt med organisk<br />

stof indhold i sedimentet og med lokale højdeforskelle, således at flere arter var til stede, hvor<br />

der fandtes små lokale forhøjninger. Antallet af arter var størst tæt ved vandløbet og arterne<br />

fordelte sig karakteristisk i forhold til afstand fra vandløbet. I det andet delprojekt undersøgte<br />

vi frøpuljen på to strækninger i Skjern Å med forskel i andelen af opdyrkede areal i oplandet.<br />

Kvantiteten og kvaliteten af frøpuljerne i de indsamlede prøver undersøgtes i en<br />

eksperimentelt udendørs facilitet, hvor sedimentprøverne dels spredtes ud kunstige kanaler<br />

med strømmende vand (simulerede vandløb), dels spredtes i bakker med vandmættet jord<br />

(simulerede vandmættet engarealer). Disse data er stadig under oparbejdning men vil blive<br />

præsenteret ved symposiet.<br />

31


Tema 2 – Vand og naturplaner<br />

Posters tema 2 – Vand og naturplaner<br />

2.1 Anvendeligheden af vandløbshabitatmodeller til kvantificering af<br />

vandløbskvalitet for ørreder i mindre vandløb.<br />

Jens K. Davids 1 , Mark W. Holm 1 , Martin Olsen 1 , Esben A. Kristensen 2 og Stig Pedersen 3<br />

1<br />

Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC), 4000 Roskilde, e-mail:<br />

jdavids@ruc.dk eller mwholm@ruc.dk<br />

2<br />

DMU, Aarhus Universitet, Afdeling for Ferskvandsøkologi, 8600 Silkeborg<br />

3<br />

DTU AQUA, Sektion for Ferskvandsfiskeri, 8600 Silkeborg<br />

Ifølge Vandrammedirektivet skal danske vandløb opnå god økologisk status inden 2015. For at<br />

vandløbene kan leve op til dette krav, skal de biologiske, fysiske og kemiske forhold være af<br />

god kvalitet. Da vandkvaliteten er blevet forbedret væsentligt gennem de sidste 20 år er det<br />

nu dårlige fysiske forhold, der regnes for at være en af hovedårsagerne til, at vandløbenes<br />

kvalitet ikke lever op til kravene. Vandløbshabitatmodeller, der kobler fysiske forhold i vandløb<br />

(f.eks. dybde, strømhastighed og substrat) med organismers krav til fysiske forhold i vandløb<br />

(såkaldte præferencekurver), kan anvendes til at vurdere effekter af vandløbsrestaurering<br />

samt til at estimere minimumsvandføringskrav i vandløb. Udover simuleringen af<br />

habitatforholdene er det nødvendigt at gøre sig erfaringer med forskellige metoder til<br />

beregning af habitatforhold, samt validering af de simulerede forhold.<br />

Denne undersøgelse havde tre delformål: 1) at evaluere tre forskellige beregningsmetoder;<br />

Multiplicative, geometric mean og minimum factor til udregning af habitatkvalitet for unge<br />

ørreder i mindre vandløb 2) at undersøge betydningen af døgn- og årstidsvariation for<br />

modellens simulerede habitatkvalitet 3) at undersøge hvorvidt der er en betydende fysisk<br />

faktor, der påvirker ørreders habitatvalg. Dette blev gjort ved at sammenligne de simulerede<br />

habitatforhold med ørreders habitatvalg.<br />

Undersøgelsen blev udført i 3 udendørs strømrender (0,6m x 11m). I hver strømrende blev der<br />

udsat 6 ørreder (0,83 ørred m-2) med indopererede PIT-mærker (Passive Integrated<br />

Transponder). Strømrenderne blev opbygget med to sektioner som hver indeholdt stryg, run<br />

og høl, samt seks større sten som skjul. Strømrenderne blev inddelt i celler, hvori dybde,<br />

strømhastighed og substratsammensætning blev målt. Ørredernes habitatvalg i strømrenderne<br />

blev registreret seks gange i døgnet over otte dage ved brug af en detektor, der kunne<br />

lokalisere de PIT-mærkede ørreder. Habitatforhold i strømrenderne blev estimeret ved brug af<br />

habitat præferencekurver baseret på feltobservationer af ørreders habitatvalg i mindre danske<br />

vandløb (gennemsnitsdybde 11cm±4cm (SE)), hvis fysiske forhold var sammenlignelige med<br />

strømrenderne.<br />

Resultaterne indikerer, ud fra denne undersøgelses størrelse af datasæt, at en multiplikativ<br />

beregningsmetode er den mest anvendelige. Resultaterne antydede dog også, at det muligvis<br />

vil være fordelagtigt at anvende en minimumfaktor beregningsmetode, hvis et mere detaljeret<br />

datasæt med flere intervaller havde været benyttet.<br />

Desuden indikerer resultaterne, at de fysiske forhold har større betydning for habitatvalget end<br />

årstids- og døgnvariationer. Det vil derfor være vigtigere at anvende præferencekurver fra<br />

vandløb med ens fysiske forhold end nødvendigvis fra samme sæson. I forhold til de fysiske<br />

faktorer viser undersøgelsen, at dybde var af større betydning for ørredernes habitatvalg end<br />

strømhastighed og substratsammensætning.<br />

32


Tema 3 ­ Sørestaurering<br />

3.1 Organisk fosfor i danske søer.<br />

Charlotte Jørgensen, Kasper Reitzel, Frede Ø. Andersen og Henning S. Jensen.<br />

Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M.<br />

Organiske fosforforbindelser (org. P) kan i visse danske søer udgøre en stor del af den samlede<br />

fosforpulje, men sammensætningen af org. P er dog dårligt kendt. Formålet med dette studium<br />

var derfor at opnå mere viden om typerne af org. P forbindelser i søsedimenter og vandsøjler<br />

samt at klarlægge eventuelle autoktone eller alloktone kilder til disse forbindelser. Desuden<br />

blev sedimentprofiler fra udvalgte søer undersøgt for at afgøre, hvorvidt forbindelserne kan<br />

nedbrydes og/eller mobiliseres fra sedimenterne. Sammensætningen blev bestemt under<br />

anvendelse af 31P NMR spektroskopi. Puljen af org. P i sediment fra 15 danske søer udgjorde<br />

op til 30 % af TP. Specielt tre specifikke monoestere (myo-inositol hexakisfosfat (IP6), αglycerofosfat<br />

og β-glycerofosfat) udgjorde en stor del af denne pulje i de mange af søerne.<br />

Mængden af alle tre monoestere faldt med sedimentdybden, hvilket kan indikere, at de enten<br />

nedbrydes eller mobiliseres fra sedimentet. Sammensætningen af org. P i vandsøjlen blev kun<br />

bestemt for 2 af søerne (Kvie Sø og Hampen Sø). I begge søer blev både α- og βglycerofosfat,<br />

som sandsynligvis er nedbrydningsprodukter fra fosforlipider, identificeret. Vores<br />

undersøgelser viste, at autoktont planTemateriale er kilde til α- og β-glycerofosfat i<br />

sedimentet. Derimod er det endnu ikke lykkedes at klarlægge kilder til IP6 i søerne, men det<br />

kan have en terrestrisk oprindelse, da IP6 kan være den mest betydningsfulde pulje af org. P i<br />

jorden i dyrkede områder.<br />

3.2 Sedimentfjernelse i Sorte Sø<br />

Posters tema 3 – Sørestaurering<br />

Henrik Skovgaard, Asger Vestergaard og Kasper Mølgaard, COWI A/S<br />

COWI A/S: Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.<br />

I 2009 blev Sorte Sø oprenset. De øverste 40 cm af det fosforrige sediment blev ved hjælp af<br />

en flådemonteret "cuttersuger" pumpet op i store geotekstilposer tæt på søen efter tilsætning<br />

af et flokkuleringsmiddel. I alt blev der fjernet 20.000 m3 sediment. Efter afvanding blev<br />

rejektvandet ført til Skanderborg Renseanlæg og renset inden tilbageløb i søen. Metoden til<br />

afvanding i Sorte Sø er anvendt for første gang i Danmark. Den giver en optimal udnyttelse af<br />

tilgængelig plads, f.eks. et spulefelt, og det afvandede sediment kan nemt transporteres til<br />

genanvendelse eller deponi. Der er få erfaringer med sedimentoprensning i Danmark, men der<br />

forventes en markant reduktion i søvandets fosforindhold, og tilgroning af søen er forebygget<br />

på kort sigt.<br />

Sorte Sø er en lavvandet sø (0,6-1,0 m) på ca. 5 ha ved Skanderborg. En detaljeret<br />

kortlægning af sedimentets udbredelse og sammentsætning viste en meget høj<br />

fosforkoncentration på ca. 6 g P/kg ts og forhøjede værdier af f.eks. cadmium og PAH'er i de<br />

øverste 40 cm på grund af tidligere årtiers udledning af spildevand. Spildevandet er nu<br />

afskåret til Skanderborg Sø, men frigivelse af fosfor fra sedimentet har i årtier belastet<br />

nedstrøms liggende søer. Søens miljøtilstand var dårlig på grund af ekstremt høje<br />

fosforkoncentrationer (over 2 mg P/l). Sigtdybden var kun 30 cm, der var ingen rodfæstet<br />

vegetation, og tilbagevendende bundvendinger og iltsvind gav ustabile biologiske forhold med<br />

f.eks. fiskedød i varme perioder. I henhold til regionplanen skulle Sorte sø enten afskæres<br />

hydraulisk og nedklassificeres til en lempet målsætning eller sedimentoprenses. Da<br />

fosforbelastningen hovedsagelig skyldes historisk tilledning af spildevand var det muligt at<br />

finansiere oprensningen over vandafledningsbidraget med hjemmel i forureneren betaler i<br />

vandløbslovens § 68 stk. 2. Oprensningen blev udført af Skanderborg Forsyningsvirksomhed<br />

A/S med COWI som rådgiver.<br />

Erfaringerne fra Brabrand Sø, som blev oprenset i perioden 1988-1995 er, at sedimentets<br />

frigivelse af fosfor reduceres markant efter en oprensning. Efterfølgende års målinger har vist,<br />

at der på trods af oprensningen stadig kan ske en fosforfrigivelse om sommeren, blot i mindre<br />

omfang end tidligere. Blotlagte sedimentlag kan frigive organisk bundet fosfor, der<br />

33


Posters – Tema 3<br />

Posters tema 3 – Sørestaurering<br />

mineraliseres efter iltning af overfladelagene. Høj pH kan også medvirke til fosforfrigivelse fra<br />

sedimentet. Endelig kan der være en fortsat fosforfrigivelse fra områder, hvor oprensning af<br />

tekniske grunde ikke har kunnet gennemføres. De kommende tre års overvågning, vil bidrage<br />

til ny viden om effekter af sedimentoprensning. Denne form for restaurering har perspektiv i<br />

forhold til vandplanernes mål om opnåelse af god økologisk tilstand gennem indgreb overfor<br />

den interne fosfor belastning i søer, som ikke vil kunne aflaste puljen i overskuelig fremtid.<br />

3.3 Redoxbetinget frigivelse af opløst organisk fosfor fra søsedimenter.<br />

Heidi M. Nielsen, Kasper Reitzel og Henning S. Jensen<br />

Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M.<br />

Undersøgelser af fosforfrigivelse fra sedimenter til søvand har normalt kun omhandlet<br />

uorganiske fosfatforbindelser (DIP), mens opløst organisk fosfor (DOP) kun har fået ringe<br />

opmærksomhed skønt det er velkendt at DOP kan være den dominerende form for opløst<br />

fosfor i oligotrofe søer. En stor del af sedimenters organiske fosforpulje er bundet til humus.<br />

Humus-P kan i nogle søer udgøre op til 50 % af søens fosfor og noget af puljen kan<br />

mobiliseres ved lave redoxpotentialer. Spørgsmålene: ”Hvor betydningsfuld er frigivelsen af<br />

DOP” og ”Er størrelsen af DOP fluksen korreleret med humus og/eller jern i sedimentet” blev<br />

undersøgt i 6 danske søer.<br />

I sommeren 2008 og vinteren 2008/2009 blev der hentet sedimentkerner i Almind Sø, Avn Sø<br />

og Ørn Sø i Silkeborg, Søholm Sø og Sorte Sø på Fyn, samt Vedsted Sø i Sønderjylland. Disse<br />

blev inkuberet iltfrit og med ilt i en periode på 18 dage ved hhv. 150C og 200C. Der blev målt<br />

fluxe af DIP, DOP, farve, jern, aluminium, opløst organisk kulstof (DOC) på dag 1, 8 og 18.<br />

Sedimentets P-puljer, samt Fe- og Al-puljer blev målt på 4 kerner fra hver af søerne.<br />

Humus måles som farve i vandet og forsøget viste at koncentrationen af farve i vandsøjlen<br />

stiger over tid. Den største frigivelse ses under anoxiske forhold ved 200C, hvor der sker en<br />

fordobling af frigivelshastigheden. Der ses også en øget frigivelse af jern, hvilket indikerer at<br />

humus, fosfor (P) og jern, er bundet til hinanden. For tre af søerne (Almind Sø, Søholm Sø og<br />

Ørn Sø) ses en redox betinget frigivelse af både DIP og DOP.<br />

3.4 Fysiske effekter af kemisk sørestaurering.<br />

Kasper Reitzel, Sara Egemose, Frede Østergaard Andersen, Henning S. Jensen og Mogens<br />

Flindt<br />

Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M.<br />

De senere års brug af Polyaluminumklorid (Al) til inaktivering af den interne fosfor(P)-pulje i<br />

eutrofierede søer har generelt vist, at Al er i stand til at immobilisere store mængder P og<br />

generelt forbedre søernes trofiske niveau, i hvert fald i de første år efter behandling. I<br />

forbindelse med den generelle monitering efter en Al-behandling har fokus primært været<br />

rettet mod ændringer i næringssalte og lysklima. Langt mindre fokus har været rettet mod Al’s<br />

skæbne efter, at det er fældet ud på søbunden. Dog bemærkes det i litteraturen, at man aldrig<br />

er i stand til at genfinde den oprindelige Al-dosis, når man analyserer sedimentet en årrække<br />

efter, at man har Al behandlet søen. En hypotese har således været, at resuspension og<br />

interne strømhastigheder i søerne kan mobilisere Al-flokken. Derfor har vi udført et<br />

laboratorieforsøg for at studere strømhastigheders effekt på den nyudfældede Al-flok.<br />

Forsøgene viser, at nyudfældet Al kan resuspenderes ved strømhastigheder helt ned til 2<br />

cm/sek, mens det kohæsive overfladesediment resuspenderes ved strømhastigheder omkring<br />

10-15 cm/sek. In situ målinger af strømhastigheden i 4 danske søer viser, at der selv ved<br />

moderate vindhastigheder forekommer interne strømhastigheder op til 11 cm/sek, hvilket<br />

underbygger hypotesen om Al-mobilitet forårsaget af interne strømhastigheder i søerne. Ud fra<br />

disse data kan det beregnes, at der vil være mulighed for Al-mobilitet ca. 200 dage om året.<br />

En nylig gennemført Al-behandling af Nordborg Sø, viser at sedimentets indhold af Al<br />

reduceres på lavvandede resuspensionspåvirkede arealer over tid og akkumuleres på dybere<br />

mindre påvirkede arealer. Dette viser således, at Al-flokken meget nemt fokuseres i den<br />

dybeste del af søerne, hvorfor det er yderst vigtigt, at man inkluderer disse informationer i<br />

fremtidige vurderinger af, om en sø er egnet til Al-behandling. Alternativt, kan andre<br />

34


Posters tema 3 – Sørestaurering<br />

metodikker/tilpasninger til Al udbringning overvejes, således at problemer med Al mobilitet af<br />

den nyudfældede flok forhindres.<br />

3.5 Frigivelse af fosfor fra sedimentet i søer, som er tilført ilt til bundvandet.<br />

Maria Jensen, Sara Egemose og Henning S. Jensen<br />

Biologisk Institut, Syddansk Universitet.<br />

Iltning af søer er længe blevet anvendt som en metode til at binde fosfor (P) i sedimentet.<br />

Iltningen af søernes bundvand holder jern (Fe) på en oxideret form, som kan binde P. For at<br />

sikre en optimal binding af P bør molforholdet mellem oxideret Fe og jernbundet P være over<br />

8,3 (Jensen et al. 1992). Det er ikke tilfældet i hverken Vedsted sø, Hald sø eller Furesø, som<br />

er blevet undersøgt i dette projekt. Vedsted sø har et Fe:P forhold omkring 6, mens værdierne<br />

for Hald sø ligger omkring 2,5 og Furesøens ligger omkring 3,3.<br />

Laboratorieforsøg med uforstyrrede sedimentkerner viser, at Vedsted sø frigiver store<br />

mængder opløst uorganisk P, (430 µmol m-2 d-1) allerede efter 7 dage uden iltning. Hald sø<br />

frigiver ca. 500 µmol m-2 d-1 efter 4 dage, mens Furesøen efter 7 dage frigiver ca. 120 µmol<br />

m-2 d-1. Samtidigt frigiver sedimentet fra alle søer opløst Fe (overvejende som Fe2+), hvilket<br />

er en indikation på, at P kommer fra den jernbundne pulje. Vedsted sø frigiver omkring 740<br />

µmol Fe m-2 d-1 efter 7 dage, hvor Hald sø efter 4 dage frigiver ca. 330 µmol Fe m-2 d-1,<br />

mens Furesøen efter 7 dage kun frigiver ca. 30 µmol Fe m-2 d-1. Den mobile P-pulje udgør ca.<br />

40 % i Vedsted sø, mens den udgør ca. 80 % i Hald sø og Furesøen. Denne pulje er faldet ved<br />

forsøget slutning, men udtømmes ikke helt, sandsynligvis fordi der ikke tilføres sedimentet<br />

organisk materiale i løbet af forsøget, hvilket medfører at Fe-reduktionsraten aftager.<br />

Undersøgelsen rejser tvivl om, hvorvidt der kan opnås en irreversibel binding af P i sedimentet<br />

ved iltning. Heller ikke i udenlandske undersøgelser er det nogensinde påvist, at den øgede Pbinding<br />

kan opretholdes efter endt iltning.<br />

3.6 Growth responses of underwater vegetation to groundwater seepage in<br />

freshwater lakes.<br />

Mette Cristine Schou Frandsen, Ole Pedersen og Bertel Nilsson<br />

University of Copenhagen, Freshwater biological laboratory and GEUS<br />

The exchange of water between surface- and groundwater is a major route of transportation<br />

for chemical substances between terrestrial and aquatic systems. Seepage of groundwater to<br />

lakes (seepage discharge) and from lakes to groundwater (seepage recharge) occurs along all<br />

lakeshores to some extent. The chemical composition of the groundwater water depends on<br />

both the geological composition of the catchment as well as its land use (i.e. forest,<br />

agriculture, or wetland). Consequently, the chemical composition of the seepage water is<br />

catchment specific and as a result, the seepage water in different zones within a lake will<br />

potentially have different water chemistry (i.e. nutrient rich, nutrient poor) which in turn will<br />

affect the ecosystems in those zones.<br />

It is widely accepted that the distribution of submerged rooted macrophytes is mainly<br />

determined by light penetration, nutrient availability, alkalinity, wave exposure, competition,<br />

grazing and substrate slope and composition. In lakes with no gradient in these factors, they<br />

fail to explain the heterogeneous distribution of submerged macrophytes which is often<br />

observed. However, recent studies show that natural variations in groundwater seepage may<br />

affect the distribution of the submerged macrophytes.<br />

Submerged macrophytes are diverse and thrive in different physiochemical environments.<br />

Some macrophytes are adapted to nutrient and carbon poor environments (the isoetids) while<br />

some are excellent competitors in nutrient rich alkaline lakes (the elodeids). Because isoetids<br />

and elodeids have different preferences to their environments, they will benefit in different way<br />

from seepage depending on the chemical composition of the seepage water.<br />

35


In this study it was examined how groundwater seepage, of varying magnitude and nutrients<br />

content, affected the growth of one isoetid (L. uniflora) and two elodeid species (M.<br />

alterniflorum and E. canadensis) in Lake Hampen, Dk. To evaluate the relative importance of<br />

nutrient and inorganic carbon, In Vitro experiments were carried out by percolating vegetated<br />

sediment cores with artificial groundwater while manipulating the nutrient content.<br />

The study concludes that groundwater seepage positively affect the growth for L. uniflora<br />

leading to higher plant biomass due to elongation of the shoot. The effects are possibly caused<br />

by elevated access to inorganic carbon, but no final conclusion can be drawn on the basis of<br />

this study.<br />

Groundwater seepage positively affected the growth rates for M. alterniflorum but the<br />

response was dissimilar between transects and seemed to depend on the nutrient content in<br />

the seepage water as well as factors not related to groundwater seepage. No effects caused by<br />

groundwater seepage alone were not found for E. canadensis.<br />

3.7 Scaling of whole lake metabolism.<br />

Posters tema 3 – Sørestaurering<br />

Peter A. Stæhr, Lars Båstrup-Spohr og Kaj Sand-Jensen<br />

Ferskvandsbiologisk sektion, Biologisk institut, KU.<br />

Increasing lake size is statistically linked to greater wind exposure, mean depth, mixing depth<br />

and reduced external inputs of nutrients and organic matter, while increasing forest cover is<br />

statistically linked to lower wind exposure, mixing depth and external nutrient input and higher<br />

input of organic matter. Those couplings should generate an implicit scaling between lake<br />

metabolism, lake size, forest cover and the limnological variables influenced by these<br />

properties. We used a comprehensive comparative data set for 25 alkaline lakes in North<br />

Zealand, Denmark during summer to explore these relationships using continuous<br />

measurements of light, temperature, wind speed and dissolved oxygen for one week to<br />

calculate whole-lake metabolism and bottle measurements to determine pelagic metabolism.<br />

In accordance with predictions we found that: (1) gross primary production (GPP) and<br />

community respiration (R) decline with lake size, (2) all lakes, but especially small forest lakes,<br />

have negative net ecosystem production (NEP (=GPP – R) < 0), (3) day-to-day variability of<br />

lake metabolism decreases with lake size as a consequence of lower input of nutrients and<br />

organic matter per unit water volume, (4) the relative importance of benthic processes<br />

declines with lake depth and, thus, with lake area to the extent that lake area and depth are<br />

positively correlated, and (5) lake metabolism changes more strongly per unit water volume<br />

than per unit surface area among lakes because light use, photosynthesis and respiration<br />

gradually approach a limit when they are integrated over the entire water column and the<br />

underlying sediment bottom.<br />

As anticipated, gross primary production declines and net ecosystem becomes more negative<br />

with increasing forest cover, but these changes were not statistically significant perhaps<br />

because measurements were conducted during summer when surface light is highest and<br />

organic input is lowest. We conclude that physical properties such as lake area, water depth,<br />

mixing depth and vertical light attenuation are equally strong predictors of lakes metabolism<br />

as total phosphorus, algal biomass and dissolved organic carbon that are directly linked to<br />

photosynthesis and respiration.<br />

36


Posters tema 3 – Sørestaurering<br />

3.8 Ændringer i omsætningen af fosfor, kvælstof, DOC og silikat efter<br />

aluminiumbehandlingen af Nordborg Sø.<br />

Sara Egemose 1 , Inmaculada de Vicente 2 , Kasper Reitzel 1 , Mogens R. Flindt 1 , Frede Ø.<br />

Andersen 1 og Henning S. Jensen 1 .<br />

1<br />

Biologisk Institut, Syddansk Universitet<br />

2<br />

Granada Universitet, Spanien<br />

Aluminium(Al)-behandling af søer bliver udført med det formål at eliminere den interne<br />

fosfor(P)-belastning og som regel falder P-frigivelsen fra sedimentet drastisk efter en Albehandling.<br />

Tilsvarende reduceres P-koncentrationen i vandfasen, såfremt den eksterne Ptilførsel<br />

er tilstrækkelig lav. Al-hydroxider kan også binde silikat og opløst organisk kulstof<br />

(DOC), hvilket direkte påvirker omsætningen af disse forbindelser. Dette foredrag vil belyse,<br />

hvordan omsætningen af næringssalte i søen påvirkes direkte og indirekte ved en Albehandling.<br />

Restaureringsprojektet Nordborg Sø blev gennemført i efteråret 2006. Den eksterne P-tilførsel<br />

blev reduceret med 40 %, mens en Al-behandling af søen reducerede den interne P-belastning<br />

med 94 %. Søvandets koncentration af total P, opløst P, silikat og DOC faldt med hhv. 73 %,<br />

97 %, 87 % og 46 % efter Al-behandlingen og er stadig markant lavere nu 3 år efter<br />

restaureringen. Nitratkoncentrationen steg i 2007, men er efterfølgende faldet til samme<br />

niveau som før aluminiumbehandlingen. Udover at eliminere frigivelsen af P fra sedimentet, så<br />

faldt frigivelsen af både silikat (70 %) og ammonium (79 %) efter behandlingen. Også<br />

porevandskoncentrationen af P (99 %) og silikat (76 %) faldt drastisk. Sedimentets iltforbrug<br />

faldt med 51-97 % i 2007-2009 sammenlignet med 2006 før behandlingen, men der blev ikke<br />

registreret ændringer i kulstofsedimentationsraten fra 2006 til 2007. Til trods for de markante<br />

ændringer i næringsstofomsætningen, så er vandkvaliteten i Nordborg Sø ikke permanent<br />

forbedret. Sigtdybden steg det første år efter behandlingen, men er nu faldet til samme niveau<br />

som før behandlingen og klorofylkoncentrationen har ikke ændret sig, hvilket understøttes af<br />

sedimentationsraterne, hvor kun raten for P faldt.<br />

En gennemsnitlig sommerkoncentration af total P på 26-65 μg l-1 er stadig for høj til at<br />

forbedre vandkvaliteten i Nordborg Sø, men denne restaurering har til gengæld tydeligt vist, at<br />

omsætningen af andre parametre end P ændres drastisk efter en Al-behandling.<br />

37


Posters tema 4 – Klimaeffekter på ferske vande<br />

Tema 4 – Klimaeffekter på ferske vande<br />

4.1 Salinity tolerance of genetically different clones of Phragmites australis.<br />

Luciana Achenbach og Hans Brix<br />

Department of Plant Biology, Biologisk Institut, Aarhus University, Ole Worms Alle 1, 8000, Århus C<br />

The understanding of salt tolerance mechanisms in non-halophytes is extremely important in<br />

relation to the current climate change scenarios, which assume reduced surface water<br />

supplies, low quality groundwater and sea level increase. All these aspects suggest that soil<br />

salinity will naturally increases at high rates.<br />

The aim of this study is to investigate the salt tolerance of 16 different Phragmites australis<br />

clones, with different ploidy levels (4n, 6n, 8n, 10n, 12n) and different origins (Romania,<br />

Russia, Japan, Czech Republic).<br />

The clones were exposed to increasing salinity, from 8 ppt to 72 ppt. The effects of treatment<br />

on growth, photosynthesis, transpiration, stomata conductance, as well as organ specific ion<br />

accumulation were measured.<br />

Salt stress strongly reduced plant-height, as well as chlorophyll and carotenoids content in all<br />

clones. The physiological parameters significantly differed, the sensitive clones lowering their<br />

photosynthesis, transpiration rate and stomata conductance already at concentrations of 16<br />

ppt, while tolerant clones showed significant stress signs over 40 ppt.<br />

Furthermore, the ion distribution in different plant organs was investigated on the surviving<br />

plants harvested at the end of the experiment. It was revealed that the vacuoles of the old<br />

leaves had been used by plants as deposits for salt specific ions (Na+, Cl-), while other parts<br />

of the plant, like the roots, were not capable of storage, being damaged by this ion deposition.<br />

All in all, Phragmites australis presents high tolerance towards salt stress, as well as significant<br />

variability among the clones. These responses can be attributed to the genotypic structure and<br />

the degree of phenotypic plasticity. Further investigation is required for a more complete<br />

understanding of these tolerance mechanisms.<br />

4.2 Klimaafledte faktorers betydning for reguleringen af ørredpopulationer -<br />

Case studie af ørredpopulationen i Kalvemose Å.<br />

Rune Olsen, Eva Bøgh og Martin Olsen<br />

Roskilde Universitet, Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring (ENSPAC), 4000 Roskilde,<br />

www.ecohydrology.ruc.dk, e-mail ruol@ruc.dk<br />

Ørredpopulationers regulering påvirkes af en lang række af forskellige faktorer, som<br />

overordnet kan inddeles i to undergrupper; densitetsafhængige faktorer og<br />

densitetsuafhængige faktorer. Processerne bag de densitetsafhængige faktorer kan i princippet<br />

være både positive og negative, hvilket vil sige at individets sandsynlighed for at overleve, kan<br />

både falde og stige med densiteten. De densitetsuafhængige faktorer er derimod ikke<br />

afhængige af bestandstætheden og kan påvirke mortaliteten i alle livsstadier og ved alle<br />

tætheder. Vandløbets vandføring og temperatur er vigtige eksempler på dette, hvorfor også<br />

klimaet er vigtigt, da variationer i disse faktorer et tæt knyttet til variationer i klimaet. På trods<br />

af dette er antallet af undersøgelser omhandlende klimaafledte faktorers betydning for<br />

reguleringen af ørredpopulationer begrænsede. Specielt studier over længere tidsperioder er<br />

sjældne og en af de primære årsager hertil, er manglende ørreddata.<br />

Formålet med dette projekt er at undersøge hvordan klimaafledte faktorer påvirker ørredernes<br />

populationsudvikling over en længere periode. Kalvemose Å på Sjælland er valgt som case<br />

38


Posters tema 4 – Klimaeffekter på ferske vande<br />

vandløb, da der her er blevet bestemt ørredbestandstæthed ved flere stationer hvert år, i de<br />

seneste 20 år.<br />

De 20 års moniteringsdata (1989-2008) af ørredpopulationen blev indhentet fra 3 stationer i<br />

Kalvemose Å og den daglige middelvandføring fra to. Klimadata blev indhentet for perioden<br />

1989-2008 fra en nærliggende klimastation og vandtemperaturen blev målt flere steder i<br />

Kalvemose Å. Vandtemperaturen blev estimeret for perioden 1989-2008 ud fra både lineære<br />

og logistiske regressionsmodeller og lufttemperaturer. Relationen mellem ørredpopulation og<br />

klimaafledte faktorer blev undersøgt ved korrelationsanalyse.<br />

I forhold til de densitetsafhængige faktorer viser de foreløbige resultater en signifikant<br />

korrelation mellem densiteten af 0+ ørreder og densiteten af 1+ ørreder det efterfølgende år.<br />

For de densitetsuafhængige faktorer indikerer de foreløbige resultater at variationen i<br />

bestandsstørrelsen er negativt korreleret med antallet af dage hvor vandløbstemperaturen<br />

overstiger 19 Co.<br />

39


Tema 5 – Organismernes biologi<br />

5.1 Hvorfor er Tornfrøet Hornblad en invasiv plante i New Zealand?<br />

Benita Hyldgaard og Hans Brix<br />

Biologisk Institut, Plantebiologi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé 1, 8000 Århus C<br />

Spørgsmålet om hvorfor nogle planter bliver invasive, mens andre ikke gør, har været centralt<br />

i mange projekter i flere år, og flere hypoteser er blevet fremsat i et forsøg på at forklare den<br />

dramatiske ændring i adfærd. Ikke-oprindelige ferskvandsplanter er i flere tilfælde beskrevet<br />

som invasive i et introduceret område. Planterne udviser en adfærd som inkluderer blandt<br />

andet høj fekunditet og biomassetilvækst, som kan resultere i skabelse af monokulturer ved at<br />

oprindelige arter udkonkurreres. Konsekvensen er et tab af biodiversitet. I modsætning til<br />

denne invasive adfærd, opfører disse plantearter sig ofte uproblematisk i deres naturlige og<br />

oprindelige habitater. Én af de fremsatte teorier er Enemy-release hypotesen, hvor den<br />

pågældende art hævdes at blive holdt nede af naturlige fjender i deres oprindelige<br />

udbredelsesområde. Ved spredning af arten til et nyt område er det muligt, at den kan slippe<br />

fri for sine naturlige fjender og dermed reproducere sig mere voldsomt og blive invasiv. Denne<br />

teori er ikke umiddelbart dækkende for ferskvandsplanter, da disse sjældent har specifikke<br />

fjender. De seneste år har en ny hypotese dog vundet indpas. Øget fænotypisk plasticitet har<br />

vist sig i nogle tilfælde at være en medvirkende årsag til udvikling af invasive karaktertræk.<br />

Udvikling af øget plasticitet gør det muligt for planten at tilpasse sig en større bredde af nicher<br />

og dermed være konkurrencedygtig i en bred vifte af miljømæssige forhold. Samtidig kan<br />

denne øgede plasticitet være medvirkende til, at planten er i stand til bedre at udnytte<br />

favorable betingelser i forhold til de oprindelige arter i området.<br />

Dette føromtalte drastiske skift i adfærd er også observeret hos Tornfrøet Hornblad<br />

(Ceratophyllum demersum) som skaber store problemer i flere New Zealandske søer – både<br />

økologisk og økonomisk. Arten er ikke rangeret som invasiv i dens oprindelige<br />

udbredelsesområde, som er Europa og USA. Hvad er der sket med denne art? Ved hjælp af<br />

forskellige indgangsvinkler forsøger vi at spore os ind på hvorfor Tornfrøet Hornblad opfører<br />

sig invasivt i New Zealand – når arten i resten af verden ikke skaber lignende problemer.<br />

Planter fra populationer fra New Zealand og Danmark er blevet dyrket i vækstkamre under ens<br />

forhold, og ud fra resultaterne kan vi konkludere, at planterne i de to lande er markant<br />

forskellige. Når planterne dyrkes ved forskellige temperaturer ses det tydeligt, at planterne fra<br />

New Zealand responderer kraftigere på en temperaturstigning og har klart højere<br />

fotosynteserater og vækstrater. Forskellen i Tornfrøet Hornblads adfærd i Danmark og New<br />

Zealand skyldes derfor genetisk betingede forskelle i plasticitet, og ikke kun forskelle i de<br />

miljømæssige forhold i de to lande. På posteren vil de nyeste resultater blive præsenteret.<br />

5.2 Undervandsånding hos voksne vandkalve: Gælle eller plastron?<br />

Bent Lauge Madsen<br />

Vandborg Gl. Skole, 7620 Lemvig<br />

Posters tema 5 – Organismernes biologi<br />

En lille gruppe vandkalve fra vandløb kan leve under vandet uden at skulle hente ny<br />

luftforsyning ved overfladen. SEM billeder viser, at dækvingernes overflade har mange, meget<br />

små porer. Luft kan passere disse porer ind til trachesystemet. Der er en stor variation i<br />

porernes struktur, nogle er forsynet med hår. Transportvejens fysiske struktur er entydigt<br />

afklaret af forskere på Bayreuth Universitet (2009) takket være ) elektronmikroskopiske (TEM)<br />

analyser af ultratynde tværsnit af billernes dækvinger.: Fine tracheoler går fra trachesystemet<br />

ud gennem porerne og ender i et netværk i en pæreformet struktur, som ligger i en grube tæt<br />

på overfladen. De tyske forskeres konklusion er, at der er tale om en trachegælle, meget lig<br />

den vi kender fra fx døgnfluelarver, hvor ilten finder vej fra vandet direkte ind til tracheolerne.<br />

Ved symposiet vil der blive præsenteret en speciel plastron som alternativ til gællen.<br />

Observationer ved rimelig høj forstørrelse af overfladen på levende biller, neddykket i vand i et<br />

mikroakvarium, viser, at hver pore ser ud til at være overspændt med en vand/luft<br />

grænseflade. Luft synes også at fylde det meget snævre rum ud mellem gruben og den<br />

40


Posters tema 5 – Organismernes biologi<br />

tracheolefyldte ”pære”. I betragtning af, at ilt diffunderer ca. 10.000 gange lettere i luft end i<br />

vand, at der er ca. 30 gange flere iltmolekyler i luft end i vand, og at en buet vandhinde<br />

forstærker iltgradienten mellem yder- og inderside, er det fristende at betragte plastronen som<br />

en mere effektiv ”iltpumpe” end en gælle. Igangværende målinger og beregninger i<br />

samarbejde med Bayreuth-gruppen vil formodentlig afklare spørgsmålet. Porer er ikke kun på<br />

dækvingerne, men også på andre dele af overfladen. En begrænsende faktor for denne type<br />

respiration er overfladens størrelse i forhold til volumen. Der skal være plads til et passende<br />

antal porer for at dække iltbehovet, men overfladen vokser i langsommere takt end volumen.<br />

Jo større billerne er, des flere overflader har porer. Hos den lille Oreodytes sanmarkii (ca. 3<br />

mm længde) har kun oversiden porer. Hos den store (5,5 mm) Stictotarsus<br />

duodecimpustulatus er alle overflader, selv benene, tæt besat med porer. Ingen biller over<br />

denne størrelse kan, så vidt vi ved i dag, klare sig med denne form for respiration. Porearealet<br />

er mellem 10 og 14 % af det samlede overfladeareal. Arealet af poreåbningen, som er beklædt<br />

med en lufthinde, er ca. det halve. Disse dækningsgrader er af samme størrelsesorden som de<br />

grønne blades spalteåbninger, hvilket næppe er tilfældigt. Også her gælder, at det ikke alene<br />

er størrelsen, det kommer an på: De spredte porer/spalteåbninger giver en særlig<br />

konfiguration af det ilt/kuldioxid fattige grænselag, haloen, der er over porerne/<br />

spalteåbningerne. Det forstærker diffusionen ind i porerne. Inden for diffusionens sære verden<br />

er porediffusion meget sær. Den blev beskrevet, ligesom mange andre ferskvandsrelevante,<br />

fysiske fænomener, for mere end 100 år siden. Kun få biologer, bl.a. August Krogh, så de<br />

biologiske muligheder.<br />

5.3 Effekter af temperatur og øget sedimentiltforbrug på den intern iltdynamik<br />

i Tvepibet Lobelie.<br />

Claus Møller Lindskov<br />

Ferskvandsbiologisk Laboratorium, ,Københavns Universitet, Helsingørgade 51, 3400 Hillerød<br />

Planters evne til at opretholde iltede forhold i plantevævet i mørke er nødvendig for at<br />

dække det respiratoriske behov og for at hindre indtrængen af giftige stoffer fra sedimentet.<br />

De fleste ferskvandsplanter udnytter iltpuljen i vandfasen om natten ved at tillade diffusion af<br />

ilt over bladene, hvorefter ilt via luftkanalsystemet kan diffundere videre og forsyne hele<br />

planten med ilt. Rosetplanten Tvepibet Lobelie (Lobelia dortmanna) har derimod som en af de<br />

eneste ferskvandsplanter impermeable blade, som forhindrer gasudveksling mellem planten og<br />

vandfasen. Lobelies iltudveksling foregår derfor udelukkende over dens store rodoverflade,<br />

hvorfor iltforbruget i sedimentet er afgørende for iltkoncentrationen i planten om natten. På<br />

dens naturlige levesteder i meget næringsfattige søer, hvor iltforbruget i sedimentet er lavt, er<br />

Lobelie i stand til at opretholde iltede forhold internt i planten og i rhizosfæren gennem<br />

natteperioden. Øges iltforbrug i sedimentet enten ved øget temperatur eller ved øget indhold<br />

af omsætteligt organisk stof, kan det tvinge Lobelie til at ”holde vejret” om natten.<br />

For at undersøge effekten af temperatur og sedimentiltforbrug blev der ved hjælp af<br />

mikroiltelektroder foretaget en række målinger af den interne iltkoncentration i Lobelie over<br />

døgnet ved forskellige temperaturer og i sedimenter med varierende indhold af omsætteligt<br />

organisk stof.<br />

Undersøgelsen af iltdynamikken viste, at selv små ændringer i temperatur eller organisk<br />

indhold i sedimentet har afgørende betydning for iltdynamikken i Lobelie (se figur). Længere<br />

perioder med iltfrie forhold i planten om natten resulterede i tydelige morfologiske ændringer<br />

og Lobelies evne til at lave fotosyntese faldt mærkbart. Det store tab af voksesteder for<br />

Lobelie i Danmark kan derfor meget vel skyldes organisk berigning af sedimenter som følge af<br />

eutrofiering, som simpelthen har kvalt planterne. Med den forventede temperaturstigning står<br />

Lobelie over for endnu et problem, som kan forårsage yderligere tilbagegang, da højere<br />

temperatur vil øge sedimentiltforbruget på Lobelies voksesteder.<br />

41


Posters tema 5 – Organismernes biologi<br />

Den intern iltkoncentration i Lobelies luftkanaler målt i en 12 timers mørke efterfulgt af 12<br />

timers lysperiode. Planterne er groet i sedimenter tilsat hhv. 0, 0,4 og 1,6 % organisk stof.<br />

5.4 Fænotypisk plasticitet hos tagrør (Phragmites australis): Forskelle i<br />

respons på temperatur og næringstilgængelighed hos geografisk distinkte<br />

kloner.<br />

Franziska Popko og Hans Brix<br />

Biologisk Institut, Plantebiologi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé 1, Bygning 1135, 8000 Århus C<br />

Geografisk distinkte kloner af tagrør (Phragmites australis) fra Danmark og Algeriet blev<br />

dyrket i et faktorielt set-up i vækstkamre ved hhv. 15 °C og 25 °C, og lav og høj<br />

næringstilførsel. Vækst og fotosyntese hos planterne blev målt for at undersøge eventuelle<br />

forskelle og interaktioner i klonernes respons på temperatur og næringstilgængelighed. Begge<br />

kloner responderede med plastiske ændringer som var tydeligst i de undersøgte<br />

vækstparametre. Den danske klon responderede især på væksttemperatur, mens den<br />

algeriske klon responderede mest på næringstilgængelighed. Det forskellige responsmønster<br />

skyldes formodentligt deres genetisk betingede forskelle i vækstrater og fysiologiske<br />

processer, som kan være forårsaget af de forskellige vækstbetingelser i Danmark og Algeriet.<br />

Resultaterne viser, at de to kloner vil respondere forskelligt på et fremtidigt ændret klima.<br />

5.5 Oversvømmelses-tolerance hos sumpplanter.<br />

Ole Pedersen 1,2 , Sarah M. Rich 2 , Al I. Malik 2 , Anders Winkel 1,2 og Timothy D. Colmer 2<br />

1 Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød<br />

2 School of Plant Biology, The University of Western Australia, 35 Stirling Highway, Crawley, 6009 WA, Australien<br />

I forbindelse med kraftig afstrømning risikerer rørsumpsplanterne langs bredderne af vandløb<br />

og søer fra tid til anden total oversvømmelse. Under normale omstændigheder står de med<br />

rødderne i anoxisk substrat, og de har derfor udviklet en lang række tilpasninger som hver<br />

især sikrer effektiv iltforsyning til rødderne, hvilket har været kendt og studeret i årtier. Ny<br />

forskning viser imidlertid at disse også planter i vid udstrækning tolererer total neddykning i<br />

kortere eller længere perioder. En essentiel forudsætning for at overleve total neddykning i<br />

mere end blot nogle få dage er at planterne kan optage ilt fra det omgivende vand til at dække<br />

den aerobe respiration. Det vil ydermere øge oversvømmelses-tolerance, hvis planterne også<br />

kan danne kulhydrater i lysperioden ved hjælp af undervandsfotosyntese.<br />

Vi har på seneste påvist, at mange planter i rørsumpen danner en tynd gasfilm på bladene, når<br />

de neddykkes. Gasfilm er også kendt fra dyreriget, hvor visse vandlevende voksne biller<br />

opretholder en tynd gasfilm på maven (en plastron), som står i forbindelse med dyrets<br />

åndedrætssystem, hvilket gør dem i stand til at leve permanent neddykket i vand. Gasfilmen<br />

hos sumpplanterne opstår fordi bladene er super-hydrofobiske, som det også er kendt fra<br />

lotusplanten. Inde under gasfilmen kan spalteåbningerne opretholde deres normale funktion,<br />

og derudover danner gasfilmen også en enorm overflade til det omgivende vand, hvorigennem<br />

gasudvekslingen kan foregå. Gasfilmen øger derved iltoptagelsen om natten og gør de fleste<br />

42


sumpplanter i stand til at opretholde en positiv nettofotosyntese under naturlige CO2<br />

koncentrationer og relevante lysforhold. Gasfilm på blade er indtil videre påvist hos så<br />

væsentlige grupper i rørsumpen som almindelig tagrør, dunhammer, iris, vadegræs, arter af<br />

star og alle typer af risplanter (både deepwater rice og paddy field rice).<br />

Gasfilmen på bladene kan nemt fjernes eksperimentelt i laboratoriet ved hjælp af stoffer som<br />

bryder overfladespændingen. Vi har på den måde påvist at planter med gasfilm på bladene har<br />

6-8 gange højere fotosyntese ved relevante CO2 koncentrationer end planter, hvor vi har<br />

fjernet gasfilmen. Vi har også vist at gasfilmen i mørke er helt essentiel for transporten af ilt<br />

fra det omgivende vand og ned til rødderne; iltindholdet i rødderne falder til nul, når gasfilmen<br />

fjernes. Vi mener derfor at gasfilm på blade er en væsentlig tilpasning til oversvømmelse og<br />

derfor bør inkluderes på lige fod med f.eks. ’shoot elongation’ når planters oversvømmelsestolerance<br />

vurderes.<br />

5.6 CAM i vandplanter: studier af isoetiden Littorella uniflora og den invasive<br />

Crassula helmsii.<br />

Signe Koch Klavsen<br />

Biologisk Institut, Plantebiologi, Aarhus Universitet<br />

Posters tema 5 – Organismernes biologi<br />

Både isoetiden Littorella uniflora (strandbo) og den elodeide og invasive Crassula helmsii<br />

(newzealandsk korsarve) har Crassulacean Acid Metabolism (CAM). CAM er en biokemisk<br />

mekanisme, som i vandplanter anses for at være en tilpasning til den potentielle CO2begrænsning,<br />

der hersker i det vandige miljø. Besiddelsen af CAM gør planterne i stand til at<br />

optage uorganisk kulstof i nattetimerne i tillæg til dagstimerne – og således kan CAMvandplanter<br />

optage CO2 op til 24 timer i døgnet. CAM anses derfor for at være en<br />

kulstofkonserverende mekanisme i vandplanter med positiv effekt på kulstofbudgettet.<br />

Formålet med dette studie var at undersøge, hvorledes CAM reguleres i Littorella og Crassula,<br />

som er morfologisk, fysiologisk og økologisk forskellige. For både Littorella og Crassula<br />

justeres CAM afhængig af miljøvariable, så som lys og CO2 koncentration, og for begge arter<br />

gælder det, at øget CO2 medfører en nedregulering af CAM. Dog sker nedreguleringen ved<br />

væsentlig forskellige CO2-koncentrationer, sådan at Crassula nedregulerer CAM ved CO2niveauer,<br />

hvor Littorella stadig har høj CAM aktivitet. Selvom Littorella og Crassula justerer<br />

CAM ved forskellige CO2-niveauer, er den kvantitative betydning af CAM i naturen omtrend<br />

lige høj for de to planter. Kulstofoptaget via CAM bidrager med ca. 20-50% til det samlede<br />

kulstof-regnskab, hvilket indikerer, at CAM er vigtig for planterne i naturen.<br />

For Littorella er CAM en tilpasning til den lave kulstof tilgængelighed, som findes i lav-alkaline<br />

søer, hvor Littorella primært hører hjemme. Besiddelsen af CAM medvirker i dette kulstoffattige<br />

habitat til plantens overlevelse. For Crassula, som findes i både høj- og lav-alkaline<br />

søer, sikrer CAM ikke kun overlevelse, men kan sandsynligvis også bidrage til plantens<br />

invasive natur.<br />

43


Posters tema 6 – Overvågning af vandmiljøet<br />

Tema 6 – Overvågning af vandmiljøet<br />

6.1 Development in high frequency measurements for lake surveillance<br />

Jesper P.A. Christensen og Peter A. Stæhr<br />

Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, Helsingørgade 51, 3400 Hillerød<br />

Anvendeligheden af måleudstyr til automatisk registrering af vandkvalitetsparametre er<br />

forøget kraftigt de senere år i takt med forbedring af måleteknologierne. Det drejer sig<br />

primært om semikontinuerte frivandsmålinger af ilt, pH, temperatur, ledningsevne samt<br />

vandets klarhed. Derved kan man registrere søens generelle tilstand fra dag til dag.<br />

Målingerne kan desuden anvendes til at beregne søens samlede produktions og<br />

nedbrydningsrate af organisk materiale. Data som tidligere krævede flaske inkubationer som<br />

var påvirket af store usikkerheder.<br />

I 8 måneder gjorde vi brug af profilerende Sondemålinger i Hampen Sø, som lavede ilt<br />

og temperatur målinger for hver halve meter for hver halve time. Samtidig blev der målt<br />

vindstyrke og solindstråling i en meters højde over vandoverfladen.<br />

Ved hjælp af ændringer i iltkoncentration og udveksling med atmosfæren har vi udregnet<br />

søens samlet produktion og respiration ud fra metabolismerater i de enkelte dybder. Med<br />

baggrund i denne viden og ved hjælp af temperaturprofiler til dybdebestemmelse af springlag<br />

har vi vurderet effekten af opblanding af iltfattigt og nærringsrigt vand fra hypolimnion med<br />

iltrigt og næringsfattigt vand fra epilimnion.<br />

Således har vi kunnet følge springlagets dynamik og produktionen i hypolimnion. Dette<br />

giver et mere nuanceret billede af søen og bidrager til forståelsen af hele søens dynamik. Vi<br />

har kunnet følge hvordan springlaget gentagne gange i løbet af sæsonen er blevet nedbrudt og<br />

dermed har bidraget med næringsstoffer til de øvre lag. Det har også vist sig at respiration og<br />

produktion i hypolimnion ikke kan estimeres ved simple antagelser og at metalimnion kan<br />

være et hot spot for produktion og respiration.<br />

Samlet betyder det at vi med denne type overvågning forbedrer muligheden for at<br />

præcisere om en øget næringsstofbelastning primært skyldes intern dynamik eller udefra<br />

kommende omstændigheder. Det øger også muligheden for at forudsige udviklingen i<br />

vandmiljøet og dermed sætte ind tidligere og mere effektfuldt ved eventuelle menneskeskabte<br />

belastninger.<br />

6.2 Rigkærshydrologi - Hvad fortæller vandstandsdata i danske rigkær?<br />

Ole Munch Johansen 1 , Dagmar Kappel Andersen 2 og John Bøhme Dybkjær 3<br />

1 Aalborg Universitet, Institut 6 – Afdeling for vand og jord, Sohngårdsholmsvej 57, 9000 Aalborg<br />

2 DMU - Aarhus Universitet, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Grenåvej 12, 8410 Rønde<br />

3 DMU - Aarhus Universitet, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg<br />

Naturkvaliteten i de grundvandspåvirkede terrestriske naturtyper afhænger af et kompliceret<br />

samspil mellem hydrologi, grundvandskemi og overfladenære processer, som har betydning<br />

for vandmætningen, pH-værdien og tilgængeligheden af næringsstoffer. Der er et stort behov<br />

for indsamling af data samt udvikling af modeller, som kan fremme forståelsen for dette<br />

samspil og hjælpe til at målrette indsatsen for at opnå en god kvalitet for naturtyperne. Blandt<br />

de grundvandsafhængige naturtyper anses rigkærene for at være den mest artsrige og<br />

samtidig mest følsomme habitattype overfor hydrologiske påvirkninger. Den naturlige<br />

hydrologi i rigkærsområderne kan typisk karakteriseres ved et grundvandstryk, som ligger<br />

højere end terrænoverfladen og en vandstand i rigkæret, som af samme grund er stabil og<br />

terræn-nær det meste af året. Hyppigheden af rigkær er størst i områder, hvor<br />

grundvandsmagasinet er kalkholdigt hvorved bufferkapaciteten i grundvandet fastholder en høj<br />

pH-værdi. Overvågningen af rigkær i Danmark baserer sig primært på registrering af arter og<br />

plantesammensætningen anvendes som indikator for om området er påvirket af eutrofiering<br />

eller hydrologiske forstyrrelser. Et fåtal af rigkærsområderne er desuden moniteret med<br />

kontinuerte vandstandsregistreringer, og undersøgelser indikerer, at vandstandsdatene kan<br />

korreleres direkte til mængden af tilført grundvand og til pH. Samtidig kan vandstandsdataene<br />

danne grundlag for anvendelse af numeriske modeller i forbindelse med detailstudier af<br />

44


hydrologi og vandkemi. I rigkærene vil sommerperioder med stor fordampning betyde mindre<br />

kortvarige sænkninger i vandstanden, som kan medføre en oxidering af tørven, en pHsænkning<br />

og en frigivelse af næringsstoffer.<br />

Vandstand (cm)<br />

140<br />

120<br />

100<br />

Posters tema 6 – Overvågning af vandmiljøet<br />

01-Apr-07 01-Jul-07 30-Sep-07 30-Dec-07 30-Mar-08 30-Jun-08 29-Sep-08 29-Dec-08 30-Mar-09<br />

45<br />

Stubberup Vad syd<br />

Figur1: Eksempel på vandstandsdata fra et rigkærsområde, hvor det fremgår, at vandstanden i<br />

vinterperioden er stabil, mens der er større dynamik i sommerperioderne.<br />

Der præsenteres analyser af en række vandstandsdata fra midtjyske rigkær og den<br />

samhørende naturkvalitet baseret på planteindikatorer, og det diskuteres hvordan<br />

vandstandsdataene afspejler de hydrologiske og vandkemiske forhold i rigkærene.


Deltagerliste<br />

<strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong> - Deltagerliste<br />

Navn Organisation Email<br />

Allan Schmidt Vordingborg Kommune als@vordingborg.dk<br />

Anders Christensen Alectia A/S anch@alectia.com<br />

Anders Koed DTU Aqua ak@aqua.dtu.dk<br />

Andreas Jarløv Busch Helsingør Kommune ajb55@helsingor.dk<br />

Anne Margrethe Wegeberg Randers Kommune amw@randers.dk<br />

Annette Sode Miljøministeriet, Miljøcenter Odense ansod@ode.mim.dk<br />

Annika Sundberg Lauridsen Herning Kommune, Teknik og Miljø mynal@herning.dk<br />

Benita Hyldgaard Plantebiologi, Biologisk Institut, Aarhus Universitet benita.hyldgaard@biology.au.dk<br />

Bent Lauge Madsen Pensioneret biolog fra Miljøministeriet. bent@laugemadsen.dk<br />

Birgit Olesen Biologisk Institut, Århus Universitet birgit.olesen@biology.au.dk<br />

Birgitte Braae Andresen Kolding Kommune bian@kolding.dk<br />

Bjarke Birkeland AQUA Ferskvandsakvarium bb@fvc.dk<br />

Bjarne Moeslund Orbicon|Leif Hansen bm@orbicon.dk<br />

Bjørn Howe Jessen Miljøcenter Ålborg bhoje@aal.mim.dk<br />

Bodil Aavad Jacobsen Miljøcenter Roskilde boaja@ros.mim.dk<br />

Brian Sorrell Biologisk Institut, Plantebiologi, Aarhus Universitet brian.sorrell@biology.au.dk<br />

Britta Gammelgaard SDU britta@dsr.kvl.dk<br />

Carsten Fjorback NIRAS cfk@niras.dk<br />

Casper Christiansen Katborg Ikast-Brande Kommune cakat@ikast-brande.dk<br />

Casper Risholt Miljøklagenævnet kenkn@mkn.dk<br />

Charlotte Højbjerre Herning kommune mynch@herning.dk<br />

Charlotte Jørgensen Syddansk Universitet charlottej@biology.sdu.dk<br />

Christian Lundberg Gribskov Kommune chrlu@gribskov.dk<br />

Christian Petersen Odder Kommune christian.petersen@odder.dk<br />

Christian Skov DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri ck@aqua.dtu.dk<br />

46


Claus Koch Miljøcenter Roskilde clkoc@ros.mim.dk<br />

Claus Lindskov Møller Ferskvandsbiologisk Laboratorium clmoller@bio.ku.dk<br />

Claus Rasmussen Miljøcenter Ringkøbing tiped@rin.mim.dk<br />

Dagmar Kappel Andersen Aarhus Universitet/ DMU dka@dmu.dk<br />

Dean Jacobsen FBS, BI, KU djacobsen@bio.ku.dk<br />

Didde Dalkvist Århus Universitet/DMU Silkeborg didde_d@hotmail.com<br />

Elisabeth Jensen Miljøcenter Ålborg eljen@aal.mim.dk<br />

Elisabeth Krog Grontmij - Carl Bro ekr@gmcb.dk<br />

Emil Dietz Fuglsang AAU emildf@gmail.com<br />

Eva Bøgh Roskilde Universitet (ENSPAC) eboegh@ruc.dk<br />

Finn Sivebæk DTU Aqua fs@aqua.dtu.dk<br />

Finn Thoft Jensen Vejle Kommune, Natur- og Miljøforvaltningen finto@vejle.dk<br />

Frank Gert Larsen Miljøministeriet, Miljøcenter Odense frgla@ode.mim.dk<br />

Frank Landkildehus DMU, Århus Universitet fla@dmu.dk<br />

Franziska Popko Århus Universitet franziska.popko@biology.au.dk<br />

Frede Ø. Andersen Biologisk Institut, Syddansk Universitet foa@biology.sdu.dk<br />

Gudrun Krog Frandsen Miljøcenter Ringkøbing tiped@rin.mim.dk<br />

Hanne Wind-Larsen Randers Kommune, Natur & Miljø hwl@randers.dk<br />

Hans Bredstrup Miljøcenter Odense habre@ode.mim.dk<br />

Hans Heidemann Lassen Miljøcenter Ålborg hahla@aal.mim.dk<br />

Hans Lassen Team Vand, Gribskov Kommune hlass@gribskov.dk<br />

Hans-Erik Jensen Miljøcenter Århus hajen@aar.mim.dk<br />

Hans-Martin Olsen Kolding Kommune haol@kolding.dk<br />

Harley Bundgaard Madsen Miljøcenter Odense habma@ode.mim.dk<br />

Heidi Nielsen Syddansk Universitet Odense, Biologisk Institut Heidi-Nielsen83@ofir.dk<br />

Heine Glüsing Miljøcenter Ringkøbing heglu@rin.mim.dk<br />

Helle Jensen Miljøcenter Århus hejen@aar.mim.dk<br />

Helle Jerl Jensen Fiskeøkologisk Laboratorium hjj@foel.dk<br />

Henning Hermansen Århus Kommune, Natur og Miljø he@aarhus.dk<br />

47


Henning S. Jensen Syddansk Universitet, Biologisk Institut hsj@biology.sdu.dk<br />

Henriette Andersen Hillerød Kommune Hnan@hillerod.dk<br />

Henrik Skovgaard COWI A/S hnsk@cowi.dk<br />

Inge C. Holding <strong>Ferskvandssymposiet</strong>s sekretær icholding@bio.ku.dk<br />

Inge Christensen Miljøcenter Århus inchr@aar.mim.dk<br />

Inge Graves Christensen Miljøcenter Århus ingch@aar.mim.dk<br />

Inger Balslev Clausen Miljøklagenævnet kenkn@mkn.dk<br />

Ivan Karottki By- og Landskabsstyrelsen ibk@bist.dk<br />

Jacob N. Ingerslev Grontmij - Carl Bro jin@gmcb.dk<br />

Jacob Peter Jacobsen Orbicon jpj@orbicon.dk<br />

Jan Grandahl Miljøministeriet, Miljøcenter Ringkøbing jagra@rin.mim.dk<br />

Jan Nielsen DTU Aqua janie@aqua.dtu.dk<br />

Jeff Rasmussen Hillerød Kommune jr@hillerod.dk<br />

Jens Albert Hansen Natur og Miljø, Favrskov Kommune jah@favrskov.dk<br />

Jens Anders Johnsen Lyngby-Taarbæk Kommune jaj@ltk.dk<br />

Jens Borum Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet JBorum@bio.ku.dk<br />

Jens Davids Roskilde Universitet - ENSPAC jdavids@ruc.dk<br />

Jens Pedersen Hjørring Kommune jens.pedersen@hjoerring.dk<br />

Jens Peter Müller Fiskeøkologisk Laboratorium jpm@foel.dk<br />

Jes Rasmussen Danmarks Miljøundersøgelser jr@dmu.dk<br />

Jesper P A Christensen KU ferskvandsbiologisk sektion jc@bio.ku.dk<br />

Jimmi Spur Olsen Vordingborg Kommune jso@vordingborg.dk<br />

Jonas Hansen Miljøcenter Odense, Miljøministeriet johan@ode.mim.dk<br />

Jonas Rasmussen Plantebiologi, Århus Universitet jonas.rasmussen@biology.au.dk<br />

Jørn V. Rasmussen Miljøministeriet, Miljøcenter Roskilde jovra@ros.mim.dk<br />

Kaj Sand-Jensen KU, FBL ksandjensen@bio.ku.dk<br />

Karen Pilt Miljøcenter Nykøbing F. kaboe@nyk.mim.dk<br />

Karsten Fugl MC Nykøbing Miljøministeriet kafug@nyk.mim.dk<br />

Kasper Rasmussen ALECTIA A/S kara@alectia.com<br />

48


Kasper Reitzel Biologisk Institut, Syddansk Universitet reitzel@biology.sdu.dk<br />

Keld Mortensen Grontmij - Carl Bro kmt@gmcb.dk<br />

Kenn Knudsen Miljøklagenævnet kenkn@mkn.dk<br />

Kirsten Olrik Miljøbiologisk Laboratorium Aps kio@m-b-l.dk<br />

Kirsten Seestern Christoffersen Ferskvandsbiologisk Laboratorium kchristoffersen@bio.ku.dk<br />

Kjeld Hansen Bæredygtighed baeredygtighed@vip.cybercity.dk<br />

Kjeld Lundager Jørgensen SNS Himmerland kjelj@sns.dk<br />

Kjeld Sandby Hansen Miljøcenter Odense kjsha@ode.mim.dk<br />

Klaus Peter Brodersen Biologisk Institut, Københavns Universitet kpbrodersen@bio.ku.dk<br />

Klaus Schlünsen Orbicon|Leif Hansen kls@orbicon.dk<br />

Kristine Thorsen Høje-Taastrup Kommune KristineTh@htk.dk<br />

Lars Bille Hansen Miljøcenter Ålborg larbh@aal.mim.dk<br />

Lars Bo Christensen Orbicon|Leif Hansen lbc@orbicon.dk<br />

Lars Båstrup-Spohr Ferskvandsbiologisk sektion, K.U. lbaastrupspohr@bio.ku.dk<br />

Lars Christian Adrados Amphi Consult lca@amphi.dk<br />

Lars Kamp Nielsen Ferskvandsbiologisk Laboratorium lknielsen@bio.ku.dk<br />

Lars Lindhardt Miljøministeriet, Miljøcenter Nykøbing F lalin@nyk.mim.dk<br />

Lars Nørgaard Bach Aalborg Kommune, vandmiljø lnb-teknik@aalborg.dk<br />

Lars Paulsen Miljøcenter Ribe lapau@rib.mim.dk<br />

Lars Sandberg Randers Kommune, natur og miljø lars.sandberg@randers.dk<br />

Lene Jacobsen DTU-Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri lj@aqua.dtu.dk<br />

Linda Adelfest Vordingborg Kommune lina@vordingborg.dk<br />

Lisbeth Nielsen Miljøcenter Ringkøbing heglu@rin.mim.dk<br />

Lise-Lotte Pedersen Miljøcenter Ribe liped@rib.mim.dk<br />

Liselotte Sander Johansson Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet lsj@dmu.dk<br />

Lone Johnsen Høje-Taastrup Kommune loneJo@htk.dk<br />

Luiciana Achenbach Plantebiologi, Biologisk Institut, AU luciana.suica@biology.au.dk<br />

Mads U. Kousgaard Miljøcenter Ribe mauko@rib.mim.dk<br />

Malde Volmer Beinthin Biologisk Institut, Syddansk Universitet mvbeinthin@gmail.com<br />

49


Maria Jensen Syddansk Universitet Odense maje203@student.sdu.dk<br />

Mark W. Holm Roskilde Universitet - ENSPAC mwholm@ruc.dk<br />

Martin Køhl Søholm Kerteminde Kommune mks@kerteminde.dk<br />

Martin Olsen Roskilde Universitet, ENSPAC maol@ruc.dk<br />

Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ms@dmu.dk<br />

Melanie Jette Sønderup Biologisk Institut, Syddansk Universitet m.sonderup@jubii.dk<br />

Mette Cristine Schou Frandsen Københavns universitet mette@mettested.dk<br />

Michael Deacon Miljøcenter Ribe Midea@rib.mim.dk<br />

Michael Ingemann Pedersen Danmarks Tekniske Universitet, DTU Aqua mip@difres.dk<br />

Michael Jensen Miljøministeriet Miljøcenter Roskilde mijen@ros.mim.dk<br />

Michael Tranekjær Jensen Plan, Byg & Miljø, Kalundborg Kommune michael.jensen@kalundborg.dk<br />

Mikkel Andersen Ferskvandsbiologisk Lab. Københavns Universitet ferskvand@gmail.com<br />

Mikkel Fagerbo HedeDanmark mif@hededanmark.dk<br />

Morten Gaarde HedeDanmark a/s mga@hededanmark.dk<br />

Morten Hjørne Miljøcenter Ribe Mohjo@rib.mim.dk<br />

Morten Lauge Pedersen Aalborg Universitet mlp@civil.aau.dk<br />

Morten Søndergaard Biologisk Institut, Københavns Universitet msondergaard@bio.ku.dk<br />

Nanna Rosenqvist Petersen CLEAR nanpe05@student.sdu.dk<br />

Nikolai Friberg DMU - Afd. for Ferskvandsøkologi nfr@dmu.dk<br />

Nina Katborg Viborg Kommune nhc@viborg.dk<br />

Ole Laursen Danmarks Naturfredningsforening ola@dn.dk<br />

Ole Munch Johansen Aalborg Universitet omj@civil.aau.dk<br />

Ole Pedersen Ferskvandsbiologisk Laboratorium opedersen@bio.ku.dk<br />

Paul Debois Vordingborg Kommune pde@vordingborg.dk<br />

Peer Bo Mortensen Miljøcenter Ringkøbing pebmo@rin.mim.dk<br />

Per Helge Jørgensen Miljøcenter Århus pehjo@aar.mim.dk<br />

Per Helmgaard Miljøcenter Roskilde pehel@ros.mim.dk<br />

Per Nissen Grøn Orbicon A/S png@orbicon.dk<br />

Per Schriver Miljøcenter Aalborg pesch@aal.mim.dk<br />

50


Per Søby Jensen Ringkøbing-Skjern Kommune per.jensen@ringkøbing.dk<br />

Peter B. Jørgensen Miljøministeriet - Miljøcenter Roskilde pebjo@ros.mim.dk<br />

Peter Brinkmann Kristensen Plantebiologi, Biologisk Institut, AU peter.b.kristensen@biology.au.dk<br />

Peter Engesgaard Københavns Universitet pe@geo.ku.dk<br />

Peter Holm Norddjurs Kommune peth@norddjurs.dk<br />

Peter Ring Kolding Kommune peri@kolding.dk<br />

Peter Stæhr Ferskvandsbiologisk Laboratorium pastahr@bio.ku.dk<br />

Peter Wiberg-Larsen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet pwl@dmu.dk<br />

Poul Nordemann Jensen DMU, Aarhus Universitet PNJ@dmu.dk<br />

Poul Træholt Hjørring Kommune poul.traeholt@hjoerring.dk<br />

Rasmus Juel Rasmussen Århus Universitet, Plantebiologi rasmusjuel@gmail.com<br />

Rikke Bjerring Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet rbh@dmu.dk<br />

Rune Olsen ENSPAC, Roskilde Universitet ruol@ruc.dk<br />

Ruth Sthen Hansen Miljøcenter Roskilde rusha@ros.mim.dk<br />

Sara Egemose Biologisk Institut, Syddansk Universitet saege@biology.sdu.dk<br />

Signe Koch Klavsen Biologisk Institut, Aarhus Universitet signe.klavsen@biology.au.dk<br />

Simon Grünfeld Grontmij | Carlbro sig@gmcb.dk<br />

Sten Bøgild Frandsen Kolding Kommune stfr@kolding.dk<br />

Stephan Skaarup Lund Miljøcenter Ålborg stslu@aal.mim.dk<br />

Stig Pedersen DTU-Aqua sp@aqua.dtu.dk<br />

Stine Handesten FBL KU shandesten@bio.ku.dk<br />

Susanne Simonsen Miljøcenter Roskilde suhsi@ros.mim.dk<br />

Søren Berg DTU Aqua sbe@aqua.dtu.dk<br />

Søren Brandt Herning Kommune mynsb@herning.dk<br />

Søren Laurentius Nielsen ENSPAC, Roskilde Universitet nielsen@ruc.dk<br />

Tenna Riis Aarhus Universitet tenna.riis@biology.au.dk<br />

Theis Kragh Ferskvandsbiologisk Laboratorium KU tkragh@bio.ku.dk<br />

Thorsten Møller Olesen Miljøcenter Ålborg thmol@aal.mim.dk<br />

Tina Pedersen Miljøcenter Ringkøbing tiped@rin.mim.dk<br />

51


Tom Ruggaard Miljøcenter Odense torug@ode.mim.dk<br />

Torben Bramming Jørgensen DMU, afd. for ferskvandsøkologi tobj@dmu.dk<br />

Torben L. Lauridsen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet tll@dmu.dk<br />

Torben Wiis Miljøcenter Ribe towii@rib.mim.dk<br />

Trine Warming Perlt FBL, Københavns Universitet twperlt@uranienborg.dk<br />

Aase Rodkjær Miljøcenter Århus aarod@aar.mim.dk<br />

52


Fællessang<br />

Jeg ved, hvor der findes en have<br />

Jeg ved, hvor der findes en have så skøn,<br />

hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn,<br />

hvor fuglene bygge i løvhækkens ly<br />

og flyve hver morgen med sang over sky.<br />

Og midt i den friske og gyngende sø,<br />

der dukker af dybet den dejligste ø;<br />

og søen af prægtige skibe er fuld<br />

og øen af frugt og af blomster og guld.<br />

Dér risler en kilde, dér rinder en å,<br />

og højene ere så runde og små,<br />

og engen er blød, så det ret er en lyst<br />

at tumle sig dér og få lettet sit bryst.<br />

Dér danse småpiger med blomster i hat,<br />

en rød og en hvid har på brystet de sat,<br />

og drengene lege med harpe og sværd<br />

og synge så glade om dannemænds færd.<br />

Jeg tror det for vist, at der ej er en plet<br />

på jorden, hvor alt er så blødt og så net,<br />

som haven, hvor øen i søen er lagt;<br />

kom, så skal jeg vise dig hele dens pragt!<br />

Se ud over dal, over mark, over sund,<br />

så ser du en have med løvsal i lund,<br />

med blomster i enge og sølvspejl i vand,<br />

og haven er Danmark, vort fædreneland.<br />

Tekst: Mads Hansen, 1870<br />

Melodi: J.A.P. Schultz, 1790<br />

<strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong> - Fællessang<br />

53

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!