Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012
Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012
Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Tema 3 Sørestaurering<br />
3.1 Organisk fosfor i danske søer.<br />
Charlotte Jørgensen, Kasper Reitzel, Frede Ø. Andersen og Henning S. Jensen.<br />
Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M.<br />
Organiske fosforforbindelser (org. P) kan i visse danske søer udgøre en stor del af den samlede<br />
fosforpulje, men sammensætningen af org. P er dog dårligt kendt. Formålet med dette studium<br />
var derfor at opnå mere viden om typerne af org. P forbindelser i søsedimenter og vandsøjler<br />
samt at klarlægge eventuelle autoktone eller alloktone kilder til disse forbindelser. Desuden<br />
blev sedimentprofiler fra udvalgte søer undersøgt for at afgøre, hvorvidt forbindelserne kan<br />
nedbrydes og/eller mobiliseres fra sedimenterne. Sammensætningen blev bestemt under<br />
anvendelse af 31P NMR spektroskopi. Puljen af org. P i sediment fra 15 danske søer udgjorde<br />
op til 30 % af TP. Specielt tre specifikke monoestere (myo-inositol hexakisfosfat (IP6), αglycerofosfat<br />
og β-glycerofosfat) udgjorde en stor del af denne pulje i de mange af søerne.<br />
Mængden af alle tre monoestere faldt med sedimentdybden, hvilket kan indikere, at de enten<br />
nedbrydes eller mobiliseres fra sedimentet. Sammensætningen af org. P i vandsøjlen blev kun<br />
bestemt for 2 af søerne (Kvie Sø og Hampen Sø). I begge søer blev både α- og βglycerofosfat,<br />
som sandsynligvis er nedbrydningsprodukter fra fosforlipider, identificeret. Vores<br />
undersøgelser viste, at autoktont planTemateriale er kilde til α- og β-glycerofosfat i<br />
sedimentet. Derimod er det endnu ikke lykkedes at klarlægge kilder til IP6 i søerne, men det<br />
kan have en terrestrisk oprindelse, da IP6 kan være den mest betydningsfulde pulje af org. P i<br />
jorden i dyrkede områder.<br />
3.2 Sedimentfjernelse i Sorte Sø<br />
Posters tema 3 – Sørestaurering<br />
Henrik Skovgaard, Asger Vestergaard og Kasper Mølgaard, COWI A/S<br />
COWI A/S: Jens Chr. Skous Vej 9, 8000 Århus C.<br />
I 2009 blev Sorte Sø oprenset. De øverste 40 cm af det fosforrige sediment blev ved hjælp af<br />
en flådemonteret "cuttersuger" pumpet op i store geotekstilposer tæt på søen efter tilsætning<br />
af et flokkuleringsmiddel. I alt blev der fjernet 20.000 m3 sediment. Efter afvanding blev<br />
rejektvandet ført til Skanderborg Renseanlæg og renset inden tilbageløb i søen. Metoden til<br />
afvanding i Sorte Sø er anvendt for første gang i Danmark. Den giver en optimal udnyttelse af<br />
tilgængelig plads, f.eks. et spulefelt, og det afvandede sediment kan nemt transporteres til<br />
genanvendelse eller deponi. Der er få erfaringer med sedimentoprensning i Danmark, men der<br />
forventes en markant reduktion i søvandets fosforindhold, og tilgroning af søen er forebygget<br />
på kort sigt.<br />
Sorte Sø er en lavvandet sø (0,6-1,0 m) på ca. 5 ha ved Skanderborg. En detaljeret<br />
kortlægning af sedimentets udbredelse og sammentsætning viste en meget høj<br />
fosforkoncentration på ca. 6 g P/kg ts og forhøjede værdier af f.eks. cadmium og PAH'er i de<br />
øverste 40 cm på grund af tidligere årtiers udledning af spildevand. Spildevandet er nu<br />
afskåret til Skanderborg Sø, men frigivelse af fosfor fra sedimentet har i årtier belastet<br />
nedstrøms liggende søer. Søens miljøtilstand var dårlig på grund af ekstremt høje<br />
fosforkoncentrationer (over 2 mg P/l). Sigtdybden var kun 30 cm, der var ingen rodfæstet<br />
vegetation, og tilbagevendende bundvendinger og iltsvind gav ustabile biologiske forhold med<br />
f.eks. fiskedød i varme perioder. I henhold til regionplanen skulle Sorte sø enten afskæres<br />
hydraulisk og nedklassificeres til en lempet målsætning eller sedimentoprenses. Da<br />
fosforbelastningen hovedsagelig skyldes historisk tilledning af spildevand var det muligt at<br />
finansiere oprensningen over vandafledningsbidraget med hjemmel i forureneren betaler i<br />
vandløbslovens § 68 stk. 2. Oprensningen blev udført af Skanderborg Forsyningsvirksomhed<br />
A/S med COWI som rådgiver.<br />
Erfaringerne fra Brabrand Sø, som blev oprenset i perioden 1988-1995 er, at sedimentets<br />
frigivelse af fosfor reduceres markant efter en oprensning. Efterfølgende års målinger har vist,<br />
at der på trods af oprensningen stadig kan ske en fosforfrigivelse om sommeren, blot i mindre<br />
omfang end tidligere. Blotlagte sedimentlag kan frigive organisk bundet fosfor, der<br />
33