Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012

Gletsjervandløb anses traditionelt for at være artsfattige. Det er de også i Ecuador, tæt
på gletsjerne. Vi har imidlertid højst overraskende fundet, at længere nede ad
gletsjervandløbene, i 4000 – 4300 meters højde, har de generelt højere lokal faunarigdom (αdiversitet)
end andre vandløb i tilsvarende højde. Dette skyldes muligvis optimalt vandførings-
og temperaturregime for sameksistens af mange arter i de lavtliggende gletsjervandløb. En
endnu vigtigere pointe er imidlertid, der findes arter som udelukkende forekommer i
gletsjervandløb. Det er tilsyneladende ikke overvældende mange, men gælder for 8 arter
(hovedsagligt tovinger). Dette svarer til ca.10 % af faunaen i vores undersøgelsesområde.
Vi tror ikke at den forventede temperaturstigning på 2,5 oC og oprykning af gletsjere til
ca. 5300 m i år 2050 i de ækvatoriale Andes vil få dramatiske konsekvenser for den regionale
rigdom af vandløbsfauna (γ-diversitet). Årsagen er, at vandløb er sammenhængende
systemer, der løber på langs af højde- og temperaturgradienter, hvilket tillader dyr at flytte sig
op eller ned ad systemerne i søgen efter forhold, der opfylder deres krav. Desuden er det
tilsyneladende kun ganske få faunagrupper i de højest beliggende områder, der ikke også
forekommer i betydeligt lavere højder. På den anden side, hvis den nuværende klimaprognose
for år 2100 holder, vil selv de højeste bjerge i Ecuador på 5800 m og derover være helt uden
permanent snedække, og dette må forventes at føre til uddøen af et antal arter tilknyttet
gletsjervandløbenes særlige temperatur- og stabilitetsforhold.
Hampen sø – år 2100?
Foredrag tema 4 – Klimaeffekter på ferske vande
Peter Engesgaard 1 , Jacob Kidmose 1 , Bertel Nilsson 2 og Torben Sonnenborg 2
1 Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet
2 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
I forsommeren 2009 kom Hampen sø i medierne. TV2 NEWS ankom med deres TV vogn og
sendte direkte fra søen. Aviserne rapporterede om klimaændringernes betydning for
grundvandsressourcerne, vandløbene, Hampen sø, og ikke mindst oversvømmelsen af
hovedvej A13 der løber lige forbi Hampen sø. Anledningen var et nyt klimahæfte fra
GEOCENTER Danmark der belyste konsekvenserne af de ændrede klimaforhold på
vandressourcerne i Danmark, med eksemplet fra Skjern å systemet. Disse var beregnet på
baggrund af simuleringer med grundvandsmodeller der som input bruger resultater fra
klimamodeller; to modelsystemer med hver deres sæt af antagelser, begrænsninger og
usikkerheder.
Indlægget vil fokusere på; (1) beskrive den nuværende (år 2009) grundvandsmodel for
Hampen sø og grundvandsoplandet der er udviklet i forbindelse med CLEAR projektet, (2)
prognoserne for Hampen sø i et fremtidigt klima (år 2100) ved brug af denne model og IPCC
scenarierne A2 og B2 og (3) diskutere antagelserne og usikkerhederne ved disse
grundvandsmodelsimuleringer – og hvor generelle de (måske) er for jyske søer.
Beregningerne viser at søens vandstand vil stige med ca. hhv. 0.2 m (A2) og 2 m (B2) i et
fremtidigt klima. I B2 scenariet bliver hovedvej A13 således (sandsynligvis) oversvømmet.
Vandbalancen for Hampen sø ændres i et nyt klima. I år 2009 er det på basis af feltmålinger
og beregninger vist at ca. 2/3 af søens vand stammer fra grundvand, resten kommer fra
nettonedbør (der er ingen større til- eller afløb). I år 2100 ændres udvekslingen med
grundvand (ind- og udstrømning) med hhv. ca. 12 % (A2) og ca. 26-27 % (B2). Men, da
klimascenariet er forskelligt i A2 og B2, med forskellig nedbør og potentiel fordampning, bliver
nettoresultatet at opholdstiden i søen falder med 6 % (fra ca. 1.7 år i 2009) i A2 og stiger ca.
12% i B2. Med andre ord vil der i år 2100 være en 12-27 % større udvaskning af
næringsstoffer fra de omkringliggende marker kombineret med en øget vandstand og en enten
mindre eller større opholdstid i søen. Måske er resultaterne generelle for søer beliggende nær
den jyske højderyg?
20