Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012

Foredrag tema 5 – Organismernes biologi
der ikke iværksættes foranstaltninger til bekæmpelse. Et pilotforsøg med bekæmpelse ved
fangst i ruser viste, at det er muligt at reducerer tætheden af større fangbare individer. Men
det vurderes som umuligt at udrydde arten fuldstændigt i et givet vandområde med dette
redskab alene.
Signalkrebsens stigende udbredelse i Danmark truer på sigt eksistensen af flodkrebs i vore
vandløb og søer. Hvis den igangværende udvikling skal vendes, vurderes det, at der er behov
for 1) en landsdækkende monitering af signalkrebsens nuværende udbredelse, idet der i dag
reelt ikke er nogen der ved hvor udbredt den er i vores natur. For at kunne forhindre
yderligere udbredelse, er der desuden behov for ændring af lovgivningen, så 2) handel med
levende signalkrebs forbydes og 3) fiskeri efter krebs i visse situationer kan reguleres. Der kan
endvidere være behov for 4) bekæmpelse i udvalgte vandsystemer, hvilket bl.a. vil indebære
5) udvikling og afprøvning af relevante bekæmpelsesmetoder.
Fysisk-kemiske og fysiologiske begrænsninger af den nedre dybdegrænse
hos emergente sumpplanter i søer.
Brian Sorrell 1,2 og Ian Hawes 1,3
1 National Institute of Water and Atmospheric Research, Christchurch, New Zealand
2 Biologisk Institut, Plantebiologi, Ole Worms Alle bygn. 1135, 8000 Århus C
3 Aquatic Research Solutions Ltd, Hamilton, New Zealand
Emergente sumpplanter er ofte vigtige i søernes næringssaltomsætning og for den biologiske
struktur, men der er kun sparsom viden om de faktorer der styrer planternes udbredelse. Vi
målte de maksimale dybdegrænser hos sumpplanter i 20 newzealandske søer. Formålet var at
forklare hvordan dybdegrænsen styres af forskellige arters fysiologiske evne til at vokse på
dybt vand, og hvorledes dybdegrænsen påvirkes af fysiske og kemiske faktorer (lyssvækkelse,
eksponering, vand- og sedimentkemi). Eksponeringen blev kvantificeret fra GPS og
meteorologiske data. Arternes fysiologiske evne til at vokse i dybt vand afhænger af
planternes evne til at udvikle gasflow og ilttransport i deres interne luftkanaler. Ude af de 7
arter der voksede > 0.5 m dybde i søerne havde to arter intet gasflow, tre arter havde lavt
gasflow, og to arter havde højt gasflow. Arter med gasflow voksede dybere end arter uden
gasflow, men arter med højt gasflow fandtes ikke altid dybere end arter med lavt gasflow. En
CART (Classification and Regression Tree) multifaktor analyse viste, at gasflow var nødvendig
for vækst på > 1 m vanddybde, og at de fem arter med gasflow havde forskellige habitatpræferencer.
De tre arter med lavt gasflow foretrak eksponerede kyster, især i oligotrofe søer,
uden højt iltforbrug i sedimentet. På beskyttede kyster kunne arter med højt gasflow altid
udkonkurrere arter med lavt gasflow. I de mest eutrofe søer med høj lyssvækkelse var Typha
orientalis den dybeste forekommende art, og den var begrænset til < 1 m dybde. Ud fra
kendskab til planternes fysiologi og søernes fysisk-kemiske forhold kan en generel model af
det emergente plantesamfunds dybdeudbredelse udvikles; en model som også kan anvendes
til danske søer og sumpplanter.
Plantefordelinger i en Ølandsk stenørken.
Lars Båstrup-Spohr
Ferskvandbiologisk sektion, Københavns Universitet, Helsingørsgade 51, 3400 Hillerød
På stenfladerne i et forladt stenbrud på den Ølandske Alvar findes en række markante skift i
jorddybde, vand- og næringstilgængelighed langs vertikale gradienter. Der opstår derfor
forskellige miljøer så som bare stenflader, sprækker mellem stenflader, udtørrende og
permanente damme. De skarpe gradienter i jorddybde, vand- og næringstilgængelighed
danner baggrund for en række tydelige fordelingsmønstre hos planterne.
For at finde ud af hvilke faktorer, der bestemmer fordelingen af arter på dette sted,
undersøgte vi i forsommeren 2009 vegetationens sammensætning og de fysiske og kemiske
forhold ti forskellige steder i stenbruddet. Vi undersøgte ligeledes planternes fotosyntetiske
egenskaber i vand og luft.
22