Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012

More documents

Recommendations

Info

Onsdag d. 3. marts Tema 4: Klimaeffekter på ferske vande. (side 18-20) Ordstyrer: Peter Stæhr 8.30- 9.00 Nicolai Friberg, keynote: Klimaeffekter på ferske vande 9.00- 9:20 Rikke Bjerring: Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden 9.20- 9.40 Dean Jacobsen: Gletsjere forsvinder i troperne, og det truer vandløbene 9.40-10.00 Peter Engesgaard: Hampen sø – år 2100? 10.00-10.30 Kaffe Tema 5: Organismernes biologi. (side 21-23) Ordstyrer: Ole Pedersen 10.30-11.00 Kirsten Christoffersen, keynote: Organismernes Biologi 11.00-11-20 Søren Berg: Signalkrebs i Danmark– En invasiv art på fremmarch? 11.20-11-40 Brian Sorell: Begrænsninger af dybdegrænsen hos emergente sumpplanter i søer 11.40-12.00 Lars Båstrup-Spohr: Plantefordelinger i en Ølandsk stenørken 12.00-13.00 Frokost Tema 6: Overvågning af vandmiljøet. (side 24-26) Ordstyrer: Annette Sode 13.00-13.30 Kaj Sand-Jensen, keynote: Om naturens sundhedstilstand 13.30-13.50 Klaus Schlünsen: Hydrometri – et nedprioriteret overvågningsområde 13.50-14.10 Per Andersen: Vandremuslingen i Gudenåsystemet: status og perspektiver 14.10-14.40 Torben Lauridsen: Monitering af algegrupper ud fra pigment ratioer 14.40-15.00 Peter Wiberg-Larsen: Hvor hurtigt slår miljøforbedringer igennem i vandløb? 15.00-15.30 Afslutning og kaffe <strong>Ferskvandssymposiet</strong> <strong>2010</strong> 5
Foredrag Ferskvandsbiologiens udvikling i Danmark. Bent Lauge Madsen Vandborg Gl. Skole, 7620 Lemvig Gæsteforedrag – Bent Lauge Madsen ”Således fandt jeg de sælsomste skabninger og så deres legemes bygning at være afpasset til det element og det sted, hvor de opholde sig. Dette kan enhver i magelighed foretage sig i sit kammer uden bekostning og uden fare og være vis på at få sin liden umage belønnet.” Således blev ferskvandsbiologi formuleret af O.F. Müller i 1700 tallet, og udfoldet af Wesenberg-Lund i 1900 tallet. Han var iagttagelsens mester. Men hans videnskab var isoleret fra den økologiske tankegang, der spirede hos danske botanikere (Warming, Raunkjær), og som voksede frem i Tyskland (Møbius). Den var ligeledes upåvirket af eksperimenter, der blomstrede i København (Krogh). Med Kaj Bergs Esrum sø og Suså studier kom der fokus på den fysiske ramme, organismerne lever i. Kemikere, geologer og botanikere kom ind i faget, men søerne var mest i fokus. Med sine respirations-studier trak Berg den eksperimentelle ferskvandsbiologi ud af det skab, han havde måttet gemme den i. Han åbnede op til verden ved at deltage i kongresser, og ved at invitere fremmede forskere. Den linje har Bergs efterfølgere fortsat og udviklet, så også vandløbene har fået deres rette plads. Det har fiskene også, men i et forløb uden for universitetet. Det startede som en praktisk videnskab i 1800 tallet, blev udviklet af Otterstrøm i 1900 tallet, og fiskene har i dag en velfortjent, høj status i dansk ferskvandsbiologi. Mens ferskvandsbiologien trivedes, gik det den forkerte vej med ferskvandet. Det bragte faget ind i den administrative verden fra 1970-erne. Handlingsorienterede ingeniører kom ind i de biologiske fagområder, biologer kom ud af ”mageligheden” og ud af ”kammeret.” Det blev en frugtbar udfordring for de biologer, universiteterne uddannede til de nye stillinger i amterne og i Miljøministeriet. Men der opstod 2 kulturer: ”Vi seriøse videnskabsmænd er ikke meget for at give hurtige svar på komplicerede problemer” stod over for ”Hvis ikke Universiteterne kan give os svar, så må vi selv skaffe dem.”(Citater fra 1974). Vi startede med en ikke særlig stor viden om vandmiljøet, og vi arbejdede i en positiv politisk atmosfære. Vi prøvede os frem med den viden, vi havde. Nu har vi en overordentlig stor viden om vandmiljøet. Men den er ikke på den politiske dagsorden. At vandløbene viser fremgang, og søerne det modsatte, betyder ikke, at vandløbsfolket var mere ihærdige end søfolket. Vandløbene har en hurtig responstid, søerne en lang. De er efterladt til den nye politiske virkelighed. En gang satte ferskvandsbiologerne den videnskabelige dagsorden. Nu er den overtaget af medierne og politikerne. Moderne ferskvandsbiologi er ikke ”uden omkostninger,” men er afhængig af økonomiske midler. Og som Sidsel-Jo Gazan slutter sin roman, ”Dinosaurens fjer”: ”Medieopmærksomhed giver økonomiske midler. Det kan man mene om, hvad man vil. Men man har ikke ret til samtidigt at hævde, at det handler om videnskab.” Udfordringen er at formulere projekter i de nye rammer, så man ”kan få sin (liden) umage belønnet” som god videnskab. Og ikke mindst at genvinde den videnskabelige dagsorden. 6
Page 1 and 2: FERSKVANDSBIOLOGISK LABORATORIUM BI
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Ferskvandssympo
Page 5: Program Tirsdag d. 2. marts 08.30-0
Page 9 and 10: Foredrag tema 1 - Vandløb og ådal
Page 11 and 12: Foredrag tema 1 - Vandløb og ådal
Page 13 and 14: Foredrag tema 2 - Vand og naturplan
Page 15 and 16: Foredrag tema 2 - Vand og naturplan
Page 17 and 18: Foredrag tema 3 - Sørestaurering N
Page 19 and 20: Foredrag tema 4 - Klimaeffekter på
Page 21 and 22: Gletsjervandløb anses traditionelt
Page 23 and 24: Foredrag tema 5 - Organismernes bio
Page 25 and 26: Foredrag tema 6 - Overvågning af v
Page 27 and 28: Foredrag tema 6 - Overvågning af v
Page 29 and 30: 1.2 Potentialet for at øge biodive
Page 31 and 32: Posters tema 1 - Vandløb og ådale
Page 33 and 34: Tema 2 - Vand og naturplaner Poster
Page 35 and 36: Posters - Tema 3 Posters tema 3 - S
Page 37 and 38: In this study it was examined how g
Page 39 and 40: Posters tema 4 - Klimaeffekter på
Page 41 and 42: Tema 5 - Organismernes biologi 5.1
Page 43 and 44: Posters tema 5 - Organismernes biol
Page 45 and 46: Posters tema 6 - Overvågning af va
Page 47 and 48: Deltagerliste Ferskvandssymposiet 2
Page 49 and 50: Henning S. Jensen Syddansk Universi
Page 51 and 52: Maria Jensen Syddansk Universitet O
Page 53 and 54: Tom Ruggaard Miljøcenter Odense to

Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?