Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012

Foredrag tema 4 – Klimaeffekter på ferske vande
Tema 4 – Klimaeffekter på ferske vande
Klimaeffekter på ferske vande.
Keynote taler.
Nikolaj Friberg
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, afdeling for Ferskvandsøkologi, Silkeborg.
Søer, vandløb og vådområder vil både i Danmark og globalt blive påvirket af
klimaforandringer, der allerede i dag udviser målbare ændringer i temperatur og
nedbørsforhold. Ud over de direkte effekter af højere temperatur og ændret vandbalance vil de
ferske vande få ændret følsomhed over for andre menneskeskabte påvirkninger af miljøet. At
undersøge effekter i dag af noget, der i høj grad vil ske i fremtiden, er en videnskabelig
udfordring af dimensioner. Klimaeffekter i ferskvand bliver derfor undersøgt gennem en række
indirekte metoder som ”space-for-time substitution”, paleolimnologi samt kontrollerede og
naturlige eksperimenter, der dernæst kan samkøres med modeller for vand- og
temperaturudviklingen i forskellige scenarier.
I Danmark har vi gennem seneste 100 år set en markant ændring i afstrømningsforhold med
større vandføring i flere vandløbssystemer og 1oC stigning af temperaturen i søerne inden for
de seneste 20 år. Modelscenarier for perioden 2071-2100 forudsiger enslydende øget
vinterafstrømning i de danske vandløb, mens vandføring især i Østdanmark bliver lavere med
væsentligt øget risiko for udtørring til følge. Temperaturen vil i samme periode stige 2-3oC,
varmest i sensommer og efterår. Disse forhold vil ændre udvaskning og tilbageholdelse af
næringsstoffer, ændre sedimentdynamikken i vandløb og ændre kulstoffluxen til atmosfæren.
Foreløbige resultater tyder på, at disse ændringer vil have en overvejende negativ effekt på de
økologiske forhold i søer, vandløb og vådområder, samt på at ferskvandssystemerne kan blive
en øget kilde til CO2 og andre drivhusgasser. Derudover tyder resultaterne entydigt på, at
risiko for fx eksponering med pesticider vil øges, og at økosystemernes følsomhed over for
miljøpåvirkninger bliver større med det ændrede klima. Således skal der mindre mængder
fosfor til at give eutrofieringseffekter i søer i et varmt klima sammenlignet med et koldt.
Meget af denne øgede følsomhed kan henføres til ændringer i systemernes biologiske struktur
og ændringer i styrken af de trofiske interaktioner. Der er et derfor et åbenlyst behov for at
udvikle tilpasningsstrategier i forhold til vandplaner, når de ses i fremtidens klimaperspektiv.
Klimaeffekt i Sarup Sø under nedkølingen for 8200 år siden – et multiproxy
studie.
Rikke Bjerring 1 , Bent Vad Odgaard 2 , Erik Jeppesen 1,3 , Jesper Olsen 2 , Jan Heinemeier 4 , Bjørn
Buchardt 5 , Peter R. Leavitt 6 og Suzanne McGowan 7 .
1 Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Aarhus Universitet, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg
2 Geologisk Institut, Aarhus Universitet, C.F. Møllers Allé 120, 8000 Århus C
3 Afdeling for Plantebiologi, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé, 8000 Århus C
4 Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet, Ny Munkegade 120, 8000 Århus C
5 Geologisk Institut, Københavns Universitet, Øster Voldgade 10, 1350 København K
6 Department of Biology, University of Regina, Regina, SK, Canada S4S 0A2
7 School of Geography, University of Nottingham, University Park, NG7 2RD, United Kingdom
Klimaændringer kan kun påvises gennem længere måleserier. Sammenhængen mellem
klimaændringer og økosystemændringer kræver derfor monitering over lang tid, især hvis der
er viser sig en tidsforskydning mellem klimaændring og systemrespons. Undersøgelser af
sedimentkerner (palæolimnologi) fra søer har vist gode muligheder for at undersøge effekten
af klimaændringer i fortiden. Styrken i metoden er, at ændringer i søens økosystem lagres og
arkiveres kronologisk i søsedimentet og dermed giver mulighed for at opnå rigtigt lange
tidsserie-data. Desuden kan det i serier fra moderne systemer være svært at skelne responser
på klimaændringer fra responser på intensiv opdyrkning af jorden og industrialiseringen, som
har fundet sted i Europa.
18