Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012

Posters tema 6 – Overvågning af vandmiljøet
Tema 6 – Overvågning af vandmiljøet
6.1 Development in high frequency measurements for lake surveillance
Jesper P.A. Christensen og Peter A. Stæhr
Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet, Helsingørgade 51, 3400 Hillerød
Anvendeligheden af måleudstyr til automatisk registrering af vandkvalitetsparametre er
forøget kraftigt de senere år i takt med forbedring af måleteknologierne. Det drejer sig
primært om semikontinuerte frivandsmålinger af ilt, pH, temperatur, ledningsevne samt
vandets klarhed. Derved kan man registrere søens generelle tilstand fra dag til dag.
Målingerne kan desuden anvendes til at beregne søens samlede produktions og
nedbrydningsrate af organisk materiale. Data som tidligere krævede flaske inkubationer som
var påvirket af store usikkerheder.
I 8 måneder gjorde vi brug af profilerende Sondemålinger i Hampen Sø, som lavede ilt
og temperatur målinger for hver halve meter for hver halve time. Samtidig blev der målt
vindstyrke og solindstråling i en meters højde over vandoverfladen.
Ved hjælp af ændringer i iltkoncentration og udveksling med atmosfæren har vi udregnet
søens samlet produktion og respiration ud fra metabolismerater i de enkelte dybder. Med
baggrund i denne viden og ved hjælp af temperaturprofiler til dybdebestemmelse af springlag
har vi vurderet effekten af opblanding af iltfattigt og nærringsrigt vand fra hypolimnion med
iltrigt og næringsfattigt vand fra epilimnion.
Således har vi kunnet følge springlagets dynamik og produktionen i hypolimnion. Dette
giver et mere nuanceret billede af søen og bidrager til forståelsen af hele søens dynamik. Vi
har kunnet følge hvordan springlaget gentagne gange i løbet af sæsonen er blevet nedbrudt og
dermed har bidraget med næringsstoffer til de øvre lag. Det har også vist sig at respiration og
produktion i hypolimnion ikke kan estimeres ved simple antagelser og at metalimnion kan
være et hot spot for produktion og respiration.
Samlet betyder det at vi med denne type overvågning forbedrer muligheden for at
præcisere om en øget næringsstofbelastning primært skyldes intern dynamik eller udefra
kommende omstændigheder. Det øger også muligheden for at forudsige udviklingen i
vandmiljøet og dermed sætte ind tidligere og mere effektfuldt ved eventuelle menneskeskabte
belastninger.
6.2 Rigkærshydrologi - Hvad fortæller vandstandsdata i danske rigkær?
Ole Munch Johansen 1 , Dagmar Kappel Andersen 2 og John Bøhme Dybkjær 3
1 Aalborg Universitet, Institut 6 – Afdeling for vand og jord, Sohngårdsholmsvej 57, 9000 Aalborg
2 DMU - Aarhus Universitet, Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, Grenåvej 12, 8410 Rønde
3 DMU - Aarhus Universitet, Afdeling for Ferskvandsøkologi, Vejlsøvej 25, 8600 Silkeborg
Naturkvaliteten i de grundvandspåvirkede terrestriske naturtyper afhænger af et kompliceret
samspil mellem hydrologi, grundvandskemi og overfladenære processer, som har betydning
for vandmætningen, pH-værdien og tilgængeligheden af næringsstoffer. Der er et stort behov
for indsamling af data samt udvikling af modeller, som kan fremme forståelsen for dette
samspil og hjælpe til at målrette indsatsen for at opnå en god kvalitet for naturtyperne. Blandt
de grundvandsafhængige naturtyper anses rigkærene for at være den mest artsrige og
samtidig mest følsomme habitattype overfor hydrologiske påvirkninger. Den naturlige
hydrologi i rigkærsområderne kan typisk karakteriseres ved et grundvandstryk, som ligger
højere end terrænoverfladen og en vandstand i rigkæret, som af samme grund er stabil og
terræn-nær det meste af året. Hyppigheden af rigkær er størst i områder, hvor
grundvandsmagasinet er kalkholdigt hvorved bufferkapaciteten i grundvandet fastholder en høj
pH-værdi. Overvågningen af rigkær i Danmark baserer sig primært på registrering af arter og
plantesammensætningen anvendes som indikator for om området er påvirket af eutrofiering
eller hydrologiske forstyrrelser. Et fåtal af rigkærsområderne er desuden moniteret med
kontinuerte vandstandsregistreringer, og undersøgelser indikerer, at vandstandsdatene kan
korreleres direkte til mængden af tilført grundvand og til pH. Samtidig kan vandstandsdataene
danne grundlag for anvendelse af numeriske modeller i forbindelse med detailstudier af
44