Ferskvandssymposiet 2010 - Ferskvandssymposiet 2012

Foredrag tema 6 – Overvågning af vandmiljøet
Tilsynekomsten af disse arter i vandløbssystemer, hvor de ikke havde været registreret siden
overvågningen blev startet, er derfor tolket som reel rekolonisering via individer fra de
nærmeste kendte populationer. Der er beregnet median værdier for kolonisering over land i
intervallet 2,4-9,0 km med maksimum på over 20 km. Disse afstande er sammenlignelige med
data for fangster af voksne vårfluer i lysfælder, som afspejler en lateral spredning fra
nærliggende vandløb. For flere arter blev der fundet en positiv sammenhæng mellem den
koloniserede afstand og den tid det tog kolonisere. Der blev dog fundet markante
artsspecifikke forskelle i koloniserede afstande og med hensyn til den tid det tog at kolonisere
over givne afstande. Fx synes hunner af vårfluen Agapetus ochripes at kunne sprede sig over
væsentlig længere afstande end hunner hos den nærtstående A. fuscipes, tilsyneladende på
grund af et større relativt vingeareal hos først nævnte. For slørvingen Leuctra fusca blev der
ikke fundet nogen sammenhæng mellem koloniseret afstand og tid, hvilket antyder at denne
art er en særlig god ’spreder’.
Data tyder på, at passiv transport med vinden spiller en vigtig rolle for arternes spredning.
Således kan fx varme og tørre vinde fra syd en øst fremme spredning og kolonisering.
Imidlertid kan byområder og skove virke som ’filtre’, der hæmmer spredningen.
Til trods for et generelt stort spredningspotentiale hos mange vandløbsinsekter – også hos
nogle af de, som spiller en nøglerolle i DVFI - kan alene koloniseringen af restaurerede
vandløbsstrækninger over land være en faktor, som er begrænsende for, at der kan opnås god
økologisk tilstand inden 2015. Således vil tidshorisonten fra at de planlagte miljøforbedrende
foranstaltninger i vandløbene er gennemført ofte kun være 2-3 år, hvorfra yderligere skal
trækkes den tid det tager, før foranstaltningerne reelt fører til egnede levevilkår for
smådyrene.
26