PNEUMOTHORAX OG DENS KONSKVENSER. DAN ... - DAN Europe

DAN: YOUR DIVE SAFETY ASSOCIATION IV QUARTER 2009 

Alert Diver 

PNEUMOTHORAX 

OG DENS KONSKVENSER. 

DAN Tilbyder Rådgivning 

ved Punktering af Lungerne 

”P” FÆNOMENET. 

Hvorfor Får Neddykning dig Til at ”skulle”? 

DYKNING EFTER BRYSTKRÆFT. 

Her Ses DAN’s Oversigtresultater 

Photo by Pedro De Ureta

DAN Europe 

Legal Network 

A global network of lawyers 

and diving law specialists created 

by DAN Europe to protect 

the rights of its members. 

info@daneurope.org

Alert Diver Summary 

Editor 

DAN Europe 

Casella Postale 77 

64026 Roseto degli Abruzzi (Te) Italy 

Phone +39 085 893 0333 

Fax +39 085 893 0050 

Skype: Dan_europe_foundation 

Publisher 

Prof. Alessandro Marroni M.D. 

Translators 

English Bird Deely 

Bulgarian Nicolay Mitev 

Czech Klement Hartinger 

Danish Filip Nielsen 

Dutch Els Knaapen 

Estonian Markko Juolainen 

Finnish JP Vuorio 

French Gwendolyn Hayden 

German Joachim Strieben 

Greek Viviana Delidaki 

Hungarian Laszlo Fogarasi 

Italian Laura Marroni & 

Livia Giordano 

Polish Jaroslaw Woch 

Portuguese Bruno Stuart-Torrie 

Russian Svetlana Touloub 

Slovak Michal Palkovic 

Slovenian Igor Urh 

Swedish Richard Lovik 

Turkish Murat Egi 

Art Director: Francesca Marroni 

E-mail: mail@daneurope.org 

Website: www.daneurope.org 

Distribution: Worldwide 

Download 

3 

IV QUARTER 2009 

Editorial 4 

Alessandro Marroni 

-Bullettin Board- 5 

-Incident insights- 

Neuro Hit – Problemer Med Udstyr og Overdreven 

Tillid til Udrustning Kan Komplicere Vurderingen af 

Symptomer 6 

Marty McCaffety 

Vær Opmærksom På Detaljer – Små Problemer 

Skal Løses Før De Gror 10 

Jeff Mayers 

-Medical line- 

Pneumothorax og Dens Konskvenser. 


ved Punktering af Lungerne 14 

G. Yancey Mebane & Richard Moon 

-Future Diver- 

Vægtige Problemer. 

Løsning af Blybælte Blues 16 

Robert N. Rossier 

ALT SOM SNURRER 

ER IKKE DYKKERSYGE 20 

Frans J Cronjè 

-Dive Medicine- 

”P” Fænomenet. 

Hvorfor Får Neddykning dig Til at ”skulle”? 30 

Jolie Bookspan 

Dykning Efter Brystkræft. 

Her Ses DAN’s Oversigtresultater 35 

Laurie Gowen

Editorial 

Prof. Alessandro Marroni M.D. 

President, DAN Europe 

President, International DAN 

Kære Dan Europe medlemmer, 

Dette er den tredje udgave af Alert Diver, som du modtager i denne 

nye, elektroniske form. 

Vi fik mange kommentarer efter udgivelsen af den første udgave. 

Nogle komplimenterede og ønskede os tillykke med det nye format, 

andre (og ikke så få) havde nyttige forslag, råd og anmodninger; andre 

få udtrykte konstruktiv kritik, som vi har taget til os og sætter pris 

på. Som en konsekvens heraf har vi ændret den indlæste software, 

og det var ikke en nem opgave, og vi tilbød den tredje 2009 udgave 

af bladet med et helt nyt elektronisk læseværktøj, som vi mener, er 

meget mere bruger- og læservenligt end den forrige udgave, og som vi håber, du satte pris på. Men 

vær venlig stadig at sende os dine kommentarer, forslag, ønsker og kritik. Det eneste, vi ønsker, er at 

levere et endnu bedre produkt. 

Antallet af sprog, som bladet oversættes til og læsere, det udbringes til, forøges konstant, og vi håber, 

at vi snart vil kunne tilbyde dig dit Diving Safety Magazie på dit eget modersmål. 

Med denne udgave har vi tilføjet flere sprog i sammenligning med den første elektroniske udgave og 

vi har nu oversat bladet til 20 sprog. 

Tro mig, det er ikke nogen nem opgave at koordinere dette, eller er det en nem opgave for oversætterne, 

som jeg takker inderligt for deres arbejde og medvirken til at udbrede ideen om dykkersikkerhed 

uanset sproglige barrierer. 

Som sædvanlig har vi i denne udgave prøvet at pakke så mange nyttige og brugelige oplysninger om 

dykkersikkerhed og medicinsk information sammen og dækket emner, som er interessante og hyppige 

som f.eks. svage og tvetydige symptomer efter en dykning, tips om forebyggelse, pneumothorax, 

tilbagevenden til dykning efter brystkræft så vel som oplysning om det fysiologiske grundlag for 

almindelige problemer, der kan opstå under dykning og mulige problemer forårsaget af blyvægte, og 

hvordan man løser dem. 

God læselyst 

Klart vand og god sigtbarhed til jer alle 

4

Bullettin Board 

DAN Europe and SSI to further deepen their cooperation 

Nuremberg, Dec. 14th 2009 - DAN Europe (Divers Alert Network Europe) and SSI (Scuba Schools 

International) Service Center Europe, Middle East & Africa signed a cooperation agreement in the field 

of expert Diving Medical Assistance and Diving Accident Insurance throughout most parts of Europe, 

Egypt and the Maldives. 

“We are proud SSI has chosen DAN as the leading organization committed to diving safety. We believe 

both sides can benefit from this cooperation, and thank everyone who made it possible ”, says 

DAN Europe President Alessandro Marroni. 

The present agreement deepens the cooperation between the two organizations, which already 

worked together on Training programs and courses. 

5

Neuro Hit 

Problemer Med Udstyr og 

Overdreven Tillid til 

Udrustning Kan Komplicere 

Vurderingen af Symptomer 

Marty McCaffety 

6 

Dykningerne: 

Dykkeren og hans makkere planlagde at dykke 

ned til 108 fod (33 m) i 30 minutter. Oprindelig 

havde han planlagt at bruge nitrox, men efter at 

have vurderet parametrene for dykningen, besluttede 

han at bruge trykluft. Det første dyk gik 

som planlagt; de oplevede ingen problemer eller 

unormale episoder og før de dykkede ud, udførtes 

et 3 minutters sikkerhedsstop. 

Da de var kommet op i båden begyndte dykkeren 

imidlertid straks at føle sig svimmel og fik kvalme. 

Han tillagde symptomerne til at være forårsaget af 

søsyge fra de krappe søer. Mens hans makkere 

udførte deres andet dyk, blev han ombord. Da 

han håbede, at hans kvalme skyldtes, at han var 

sulten, spiste han noget mad og efter to timers 

pause, besluttede han sig for at udføre sit andet 

dyk. Det var så hans makkeres tredje dyk. 

Hans andet dyk gik til 63 fod (19m) i 44 minutter. 

Igen oplevede de intet unormalt eller havde problemer. 

Da de dykkede ud, opdagede dykkeren, at 

han ikke havde indstillet sin computer i overensstemmelse 

med den valgte gasart. Computeren 

var stadig indstillet på nitrox. Under turen i båden 

på vej ind til kysten begyndte dykkerens symptomer 

at forværres. Til trods for svimmelhed og 

kvalme kørte han selv hjem.

Komplikationer: 

Incident Insights 

Der var nu gået ca. 4-5 timer siden hans første 

symptomer begyndte. Da han havde adgang til 

ilt i hjemmet, inhalerede han noget. Da ilten slap 

op, bemærkede han, at symptomerne ikke var 

blevet mindre: svimmelheden var nu det tydeligste 

symptom. 

På det tidspunkt, hvor dykkeren ringede til DAN 

DIVING EMERGENCY’s hotline, var der gået 

næsten 24 timer siden hans dyk. Han beskrev 

omstændighederne og symptomerne for den 

DAN vagthavende, som informerede ham om det 

lokale trykkammer og opfordrede ham til at lade 

en anden køre sig til hospitalet. Dykkeren talte så 

med personalet på hospitalet og den vagthavende 

læge instruerede ham til at gå direkte til trykkammeret 

for at få en bedømmelse. 

Diagnose: 

Ved ankomsten til trykkammerafdelingen følte 

dykkeren stadig, at han var svimmel og havde 

kvalme. På intet tidspunkt havde han følt ledsmerter, 

følelsesløshed, svækkelse, smerter i 

brystet eller åndenød. Alligevel udførte vagtlægen 

en grundig, neurologisk undersøgelse. Han kunne 

bekræfte, at dykkeren ikke havde nogen muskelsvækkelse, 

nedsat følelse, øreskade, vanskeligt 

ved at gå eller ufrivillige hurtige bevægelser af 

øjeæblet (nystagmus), som sommetider er en 

følge af neurologisk dekompressionssyge (dykkersyge). 

Under undersøgelsen fik vagtlægen dykkeren til at 

stå med samlede fødder og lukkede øjne som et 

led i den neurologiske undersøgelse. Mens denne 

undersøgelse fandt sted, blev det observeret, at 

dykkeren blev usikker på benene. Han blev så 

instrueret i at gå hæl til tå, en prøve, der ligner 

den politiet udfører som en prøve på ædruelighed. 

Dykkeren havde imidlertid også svært ved at 

udføre denne prøve. (Bemærk: læger kan udføre 

7


denne første neurologiske prøve, der er omtalt 

her. Dykkere, der har neurologiske problemer kan 

begynde at vakle eller endog falde omkuld, når de 

lukker øjnene. Dette kaldes et positivt Rombergs 

tegn*). 

På grundlag af dykkerens beretning og de kliniske 

fund besluttede vagtlægen, at dykkeren skulle i 

trykkammeret for at blive behandlet. Dykkeren 

blev behandlet med en modificeret Hart-Kindwall 

Tabel (se sidebjælken). I løbet af de første 10 

minutter af behandlingen forsvandt den tilskadekomne 

dykkers symptomer. Efter behandlingen 

gentog lægen den neurologiske undersøgelse: resultatet 

var, at alt var normalt og at dykkeren ikke 

længere var usikker på benene. Han blev rådet til 

ikke at dykke de næste 30 dage. Efter 3 uger var 

dykkeren stadig symptomfri. 

Diskussion: 

Tilfældet sætter fokus på mere end et problem. 

Mens teknologi har forbedret dykkerudstyr, så 

har dette også medført yderligere konsekvenser 

og ansvar. De fleste dykkerkurser anbefaler, at 

man udfører en grundig inspektion af udstyret før 

brugen. 

Efterhånden som man får erfaring, bliver disse inspektioner 

rutine: dette er ikke for at betvivle manglende 

samvittighedfuldhed, men det er vigtigt at 

gøre sig bekendt med udstyret. Uheld sker oftere 

med opgaver, vi udfører hyppigt, end med nyere 

opgaver. 

Heldigvis udgør udstyrsrelaterede uheld kun 

en lille procentdel af dykkerskader og alvorlige 

ulykker. Om denne dykkers symptomer direkte 

var forårsaget af manglende tilsyn med computeren, 

finder man nok aldrig ud af, men det er en 

sandsynlig faktor. Det manglende tilsyn kan i hvert 

fald komplicere afgørelsen af, hvilke faktorer, der 

medvirkede. 

8 

De symptomer, som denne dykker oplevede, 

var ikke typiske for dem, man sædvanligvis ser 

ved dekompressionssyge (DCI, dykkersyge). 

Derfor er tidlig vurdering så vigtig. Efter et dyk 

bør alle usædvanlige symptomer give anledning 

til opmærksomhed. Tegn og symptomer på DCI 

kan være ganske vanskelige at opdage. 

I ”DAN On-Site Neurologisk Vurdering Kursus 

for Dykkere” er de, der leder kurset trænet i at 

udføre en udførlig neurologisk undersøgelse, 

som sørger for at påvise de svagere tegn og 

symptomer, som ofte overses. Det er ofte let at 

affærdige nogle symptomer som havende andre 

årsager. Joel Dovenberger, DAN’s vicepræsident 

i lægetjenesten, siger ofte: ”Dykkere ringer 

ikke til os, fordi de har symptomer; de ringer til 

os, fordi de har symptomer, som ikke vil forsvinde”. 

I “DAN Report on Dekompression illness, Diving 

Fatalities and Projektet Dive Exploration for 

2003” viser statistikken at de fleste, der dykker 

for fornøjelse, udsætter behandling. Dykkere, 

som oplever alvorlige symptomer søger sædvanligvis 

at blive behandlet hurtigt og bliver behandlede 

inden for 12 timer. Dykkere med ikke 

så alvorlige symptomer venter ofte længere, 

og i gennemsnit går der 37 timer før de bliver 

behandlede. 

Til trods for forsinkelsen i behandlingen så 

oplever de fleste dykkere, at symptomerne 

forsvinder med den rette behandling. Hvad det 

er ubetinget vigtigt for dykkere at huske er, at 

sommetider vil milde symptomer på DCI udvikle 

sig til alvorligere symptomer. Jo alvorligere 

symptomerne er, desto mere kompliceret bliver 

både behandlingen og vejen til helbredelse. 

Tidlig opdagelse af symptomer og vurderingen 

heraf er vigtig.

Hvis i tvivl, kontakt DAN 


*Rombergs tegn har sit navn fra den tyske læge Meritz Heinrich Romberg (1795 – 1873). Det er den 

manglende evne til at holde kroppen i balance med lukkede øjne og samlede fødder. Tegnet er positivt, 

hvis patienten svajer og falder, når øjnene lukkes. Det ses i sensory ataxia (ubalance). 

# Taber’s Cyclopedic Medical Dictionary. 

The Hart-Kindwall Tabel 

Patienten, der behandles, får tilført ilt under hele behandlingen. 

Trykket til 2,8 atm. (60 fod) i 30 minutter. 

15 minutter dekompression til 2 atm. (30 fod) pause ved denne dybde i 60 minutter. 

15 minutter dekompression til 1 atm. (havoverfladen) 

Hvis patienten får alvorlige neurologiske symptomer f.eks. lammelse, tab af bevidsthed, eller his 

symptomerne herpå ikke forbedres inden for de første 10 minutters behandling, bruges et længerevarende 

skema (f.eks. langsommere opstigningshastighed). 

Trykket til 2,8 atm. (60 fod) i 30 minutter 

30 minutters dekompression til 2 atm. (30 fod), pause ved denne dybde i 30 minutter. 

30 minutter dekompression til 1 atm. (havoverfladen). 

Bove and Davis’ Diving Medicine 4th Edition. ● 

9

Jeff Mayers 


Vær Opmærksom På Detaljer 

Små Problemer Skal Løses Før De Gror 

U 

nder en træningsudflugt til Mexico for nylig løb 

jeg ind i en gammel ven fra Ohio. Det var over 

25 år siden, vi sidst talte med hinanden, men 

under samtalen gik det op for mig, at hans 

lidenskab for huledykning var usvækket. 

Jeg fornemmede hans ophidselse, da han beskrev nogle 

af sine sidste eventyr under dykning i Cozumel. Han fortalte, 

at han var medlem af bestyrelserne for både National 

Speleological Society (NSS) og Cave Diving Section 

(CDS) af NSS, men til trods for at investere sin tid i 

disse to non profit organisationer, så fik både han og hans 

kone alligevel masser af tid til at udforske både våde og 

tørre hulesystemer. 

Selvom jeg har været certificeret huledykker siden begyndelsen 

af 1980’erne, så er mine erfaringer langt fra min 

gamle vens og mange andres, som vover sig ind i denne 

specielle og potentielt farlige underverden. Jeg er stadig 

klar over, at huledykning kræver træning, erfaring, tillid og 

viden: kendskab til dit udstyr, din buddy og til dine egne 

egenskaber. 

Også, husk på, at huledykning er ikke for nybegyndere: 

der forlanges en særlig certificering. Huledykning handler 

også om at vise hensyn til dykkets detaljer og at kunne 

erkende tidligt opståede ubehageligheder, som kan udvikle 

sig til problemer eller en række problemer på et senere 

tidspunkt. 

Dykkere, der dykker for fornøjelsens skyld (rekreativ dykning) 

har også et ansvar for dem selv og for deres makkere. 

De bør vedligeholde deres kunnen, fremme deres træning, 

få mere erfaring og udvikle selvtillid til deres kunnen. 

Lige så vigtig er deres opmærksomhed på detaljer og 

10


11 

tidlig erkendelse af mulige problemer før, under 

og efter dyk. Det vil medføre, at sandsynligheden 

for at ethvert dyk forbliver uhelds- og skadefrit. 

Detaljer om Dykket: 

Dykning for fornøjelsen skyld nydes mest sammen 

med en anden person. At have en makker er 

mere end bare at iføre sig udstyret, springe i vandet 

og hænge der under vandet sammen med en 

anden. At have en makker betyder, at du er en 

del af et team og ikke bare har en at dele oplevelsen 

med, men også at gøre dit til, at dykket er 

så sikkert som muligt. 

Længe før de går i vandet og igen før de dykker 

ned checker og genchecker huledykkere deres 

eget og makkerens udstyr. Selv om almindelig 

rekreativ dykning betyder, at du altid dykker med 

direkte adgang til overfladen, så skal du stadig 

tage dig tid til at sikre dig, at du selv, dit udstyr og 

din makker er klar til dykket. 

Før, Under og Efter 

Før dykket skal du især være opmærksom på 

det, som du tager for givet og alt det, som du er 

bekendt med. Før du springer i vandet, så tænk 

lige på de modifikationer, du har lavet på dit udstyr, 

selv de enkleste justeringer. Og bare fordi 

du kender dit udstyr så godt, så skal du ikke tro, 

at din buddy ved, at du har lavet disse modifikationer 

og ved, hvad der skal gøres, hvis noget går 

galt under dykket. 

Når man er i vandet bør dykkerne lave en sidste 

mental check af alle deres systemer, herunder 

deres dykkecomputere og give tegn til deres 

buddy før der dykkes ned. Under dykket holder 

man øje med forandringer i omgivelserne, som 

kan ændre dykkets dynamik. 

Dykkere kan føle, at når de engang er dykket 

ned, så er de parate til dykket, men forholdene i 

omgivelserne kan hurtigt ændre sig til det værre.


Strøm, vejrforhold, sigtbarhed kan alt sammen direkte influere på dit dyk. Sådanne forandringer kan 

ændre et relativ begivenhedsløst dyk til noget mere udfordrende og noget, som du og din buddy ikke 

har tilstrækkeligt udstyr til håndtere. 

Opmærksomhed på detaljer spiller også ind, når dit udstyr er blevet skyllet og pakket bort. Tænk på 

hvordan du føler det; snak med din buddy om, hvordan han har det efter dykket. Du vil helst ikke overreagere, 

men hvis du er lidt ude af det eller føler dig utilpas, så hold det ikke for dig selv. Hav forståelse 

for, at dykkerskader, skønt sjældne, virkelig hænder, og du skal ikke føle dig skyldig, hvis du oplever 

et problem. 

Tidlig Erkendelse 

Dykkere finder, at symptomer på dykkersyge (DCI) ofte er vage. De kan gå upåagtede; dykkere ignorerer 

dem ofte og afviser sådanne symptomer som uvæsentlige eller uden forbindelse med dykning. 

Dette resulterer tit i en forsinkelse af behandlingen. Dykkere bør kende de mest almindelige symptomer 

på DCI: ændret hudfølsomhed, følelsesløshed, prikken og brænden i huden, smerter, svimmelhed, 

vertigo og gangbesvær. Dykkere bør også vide, hvordan de skal reagere på disse symptomer. 

Din første kontakt bør være til DAN Diving Emergency Hotline, som er betjent hele døgnet og 365 

dage om året. DAN.s læger er parate til at besvare dine spørgsmål, tilbyde vejledning om dine symptomer 

og hjælpe med at få dig hen til et sted, hvor du kan få den rigtige omsorg og behandling. 

Der findes også DAN træningskurser, som kan hjælpe dig til bedre at forstå, hvad der skal gøres, hvis 

der skulle indtræde en dykkerskade. 

Skadens Vurdering 

12

Incidents Insights 

For eksempel fokuserer DAN On-Site Neurological Assessment for Divers kursus på, hvordan man 

opnår den væsentligste viden om dykkerskader, som muligvis omfatter neurologiske forandringer. 

Sådant sker i cirka to tredjedele af alle DCI tilfælde. Kurset understreger, hvilken information der skal 

videregives til skadestuer og til læger. 

Den information, der fremskaffes ved at udføre en neurologisk vurdering, vil hjælpe lægen med at forstå 

udbredelsen af skaden, og hvorledes det har ændret sig i den tid, det har taget at få den skadede 

dykker frem til det sted, hvor den endelige behandling kan ske. En udarbejdelse af en neurologisk 

vurdering på stedet kan overfor dykkeren vise behovet for øjeblikkelig ilttilførsel og at en yderligere 

vurdering af en læge er nødvendig. 

Lær af Fejl 

Huledykkere bruger tiden efter hvert dyk til at diskutere, hvad der gik rigtigt under dykket, men meget 

diskussion drejer sig om det, som ikke gik som forventet, så de kan forbedre sig inden næste dyk. 

Rekreative dykkere skulle bruge denne adfærd som model og snakke med deres buddies om det, som 

gik galt under dykket. Alt for ofte glemmer rekreative dykkere i ophidselsen ved at diskutere det flotte, 

de så under dykket, at tale med deres buddies om det, som er nødvendigt at forbedre. Det kunne f.eks, 

være noget så simpelt - men skadeligt for både revet og dykker – som at undgå at ens måleudstyr 

slæbes hen over revet. 

Når dykket er overstået, så tal med din buddy om de måder, det næste dyk kan blive endnu bedre. Hus 

de 3 checks: dig selv, dit udstyr og din makker. ● 

13

Pneumothorax og Dens 

Konskvenser. 


ved Punktering af Lungerne 

Original tekst af G. Yancey Mebane MD med nye ændringer af Richard Moon MD. 

S 

pørgsmål: Efter at have brækket et 

ribben og fået pneumothorax ved en 

sportsskade har en dykker spurgt om 

han nogensinde kommer til at dykke 

igen. Hvad er risikoen for spontan pneumothorax? 

Kan arvævsdannelse af lungehinden forårsage 

nogen problemer? 

Svar: Brysthulen rummer lungerne inde i lungehinden. 

Lungehinden (pleura) dækker hen over 

ydersiden af lungerne og indersiden af brystkassen 

med en vis spalte imellem. Hvis luft trænger 

ind i denne spalte mellem de to lungehindelag, 

så udvides spalten, og når denne spalte bliver 

større, reduceres lungernes mulighed for at udvide 

sig, og åndedrættet kompromitteres. 

14 

Hvis luften kommer fra et indre sår, kaldes det 

en lukket pneumothorax. Åbningen kan være resultatet 

af en lungedefekt eller en opstået skade 

(traume). Jo større hullet er, desto hurtigere udvikler 

der sig en pneumothorax. 

Hvis hullet er lille, kan pneumothoraxen afhele 

spontant af sig selv og kroppen vil gradvist genopsuge 

luften i spalten. Hvis det indre sår ikke lukker 

sig, og luft vedbliver at komme ind i spalten, kaldes 

tilstanden for spændingspneumothorax (tension 

pneumothorax). I spændingspneumothorax 

komprimerer det udvidende luftvolumen i pleuralspalten 

lunger og hjerte. Denne tilstand anses for 

meget alvorlig og kræver hurtig behandling. Hvis

Medical Line 

det skulle ske for en dykker, der er neddykket, vil trykforøgelsen i pleuralspalten blive kompliceret med 

en yderligere udvidelse af luften, når dykkeren stiger op mod vandoverfladen. 

Denne unge mand, som har spurgt om dykning efter denne type skade, havde pådraget sig et brækket 

ribben og fik en pneumothorax under sportsudøvelse. Vi antager, at det var et stumpt traume, som 

brækkede ribbenet og pneumothoraxen, men at det brækkede ribben ikke punkterede lungehinden 

og lungen. En pneumothorax kan være forårsaget af stump traume på brystet og få lungehinden til at 

briste i lighed med en oppustet papirpose, der sprænges. 

Hvad er risikoen for, at dette område sprænges igen og forårsager en spontan pneumothorax? Hvis 

mekanismen af skaden er som her beskrevet, skulle det skadede område være tilstrækkeligt afhelet 

efter få måneder med meget ringe risiko for spontan pneumothorax, som er opstået efter den beskrevne 

skade. Lungerne har sandsynligvis ikke lidt nogen skade ved uheldet. 

Hvis imidlertid en skade på brystkassen har resulteret i en punktering af lungerne af et brækket ribben, 

et skud, en kniv eller en skarp genstand, så må man antage, at det underliggende væv er beskadiget, 

og arvævsdannelse af lunger og lungehinde kan forøge risikoen for at lungerne beskadiges ved 

trykforøgelsen under dykning. 

En person med denne type skade bør vurderes før scubadykning. Tilstedeværelsen af en hvilken som 

helst skygge på lungerne ved røntgenfotografering eller CT-scanning kan tyde på en forøget risiko for 

at luften fanges i en fælde og for en nedsat elasticitet af lungevævet. Altså må rådet være, at risikoen 

for trykskade er for stor til at overveje at dykke. 

Spontan pneumothorax kan hos en tilsyneladende rask person ske uden foregående advarsel. Det 

skyldes en lungedefekt, som kan være medfødt eller opstå senere i livet. 

Denne tilstand kan vende tilbage ganske hyppigt og derfor frarådes disse personer at dykke. Risikoen 

for at spontan pneumothorax skal opstå under dykning er for stor, da det kan forårsage en lukning af 

luftspalten, som ikke kan trykudlignes når dykkeren stiger op. 

Derved udvides denne spalte efterhånden som det omgivende tryk nedsættes, og dette har indflydelse 

på hjertets og den anden lunges funktion med mulige katastrofale konsekvenser. 

Hvis du har spørgsmål om pneumothorax, så spørg din læge eller kontakt DAN ● 

15

Vægtige Problemer. 

Løsning af Blybælte Blues 

Robert N. Rossier 

16 

Et af de mest forhadte udstyrsstykker, som en 

dykker skal iføre sig, er nok blybæltet Traditionelle 

blybælter består af et 2 tommer bredt bælte af 

nylonnet, hårde blyvægte og et hurtigt udløseligt 

spænde af metal eller plastic. De er tunge, klodsede 

og ubehagelige at have på. Især når vi 

klæder os på eller prøver at løfte udrustningen ud 

af vandet op på en dykkerbåds gyngende dæk. 

Ofte anbringer blybælter ikke vægten lige der, 

hvor den skal være for at opnå det bedste trim. Og 

kedeligt nok, så bæres blybælter sjældent rigtigt, 

er rigtigt justerede eller udløses når de skal. Til alt 

held kan nogle enkelte tips plus noget innovativt 

udstyr hjælpe med at kurere blybælte blues. 

Hvad er problemet? 

Uheld, hvor blybælter er indblandet er ikke usædvanlige 

og der er alle mulige vanskeligheder. Ifølge 

en australsk DIMS undersøgelse for nogle få år 

siden er blybælter indblandet i omkring 12 procent 

af de indrapporterede uheld, der involverede 

udstyr, skønt ingen af problemerne antydede en 

egentlig forkert funktion af blybæltet. Det synes, 

at problemerne med blybælter er oftest forårsaget 

af vor egen handling eller mangel herpå, som det 

nu er tilfældet. Blandt de rapporterede problemer 

var fejlagtig lukning af spænder eller omslag eller 

indbukning af bæltets frie ende under bæltet selv. 

Andre almindelige fejl sker, nåd dykkerne er kommet 

i vandet og så opdager, at de skal bruge mere 

vægt. I stedet for at tage bæltet af og sætte et 

yderligere lod på, så skubbes det ekstra lod ind 

i en BC lomme. Denne løsning synes at være en 

hurtig og let løsning, men er ikke særlig sikker. 

Ofte trækkes lommens velcrolukke løs, så blylod-

Future Diver 

det falder ud. Det er ikke sikkert, at dykkeren opdager det nede 

i dybden, men problemer opstår, når 

man forsøger at lave et sikkerhedsstop på lavt vand. 

Mange dykkere finder det svært at holde deres blybælter 

stramme nok under neddykning, Efterhånden som 

dykkerdragten trykkes sammen, løsnes bæltet: I de 

tilfælde, hvor dykkeren har anbragt mere af vægten 

omme på ryggen, vil bæltet glide eller rotere rundt om 

livet, hvorved spændet kommer om på ryggen under 

flasken. Når dette punkt er nået, er udsigterne til at rette 

på bæltet eller at droppe det som en nødløsning nærmet 

nul. 

Den årvågne dykker undgår dette problem ved at række ned og 

stramme bæltet med hyppige mellemrum. Men det er her, at yderligere 

problemer kan opstå. Hvis dykkeren har kolde hænder eller hvis 

bæltets frie ende er for kort til, at dykkeren kan få fat i det, kan bæltet let glide og falde helt af. Resultatet 

kan blive en hurtig (og farlig) tur tilbage til overfladen. 

Mens vi har vore egne blybælter med den rigtige længde og den rigtige vægt komfortabelt og sikkert 

fordelt til vor standard scuba udstyr, så opstår der et problem, når vi skal bruge lejet udstyr. 

En Bedre Musefælde 

En mængde forskellige løsninger kan bruges i tilfælde af blyvægtproblemer. For dem, som flyver til 

dykkerresorts rundt omkring på planeten og helst vil undgå at betale for overvægt, som flyselskaberne 

forlanger, er en af løsningerne at bruge et lommebælte i stedet for et lejet bælte. I stedet for at tråde 

blylodderne ind i bæltet har lommebælter lommer (overraskende nok!). Disse lommer er lavet sådan, 

at man kan bruge enten hårde eller bløde blylodder. Med et lommebælte kan man stadig dykke med 

ens egen udrustning, med et bælte man kender og som passer rigtigt, men vi bærer lokalt bly i stedet 

for ”importeret”. 

En yderligere fordel ved lommebæltet er, at blylodder hurtigt og let kan isættes eller fjernes – selv mens 

bæltet bæres. Påpasselighed med lommebælter omfatter at man vælger en af høj kvalitet og at det 

inspiceres hyppigt for tegn på slid eller skade. Lommerne skal være sikre og vand skal let kunne løbe 

ud af dem. Dårlig syning kan medføre at syningerne går op, så lommerne åbnes, og som velcro bliver 

ældre, kan dets evne til at holde ting på plads formindskes væsentligt. 

En anden måde at løse vægtproblemet på er vægt-integrerede opdrift-kompensations- indretninger 

(BCD). Disse indretninger har indbyggede lommer til bløde blylodder og er designet med en hurtigudløser, 

som muliggør, at nogle eller alle blylodderne kan frigøres. I stedet for at putte al den nødvendige 

ballast i et bælte, kan noget af det eller det hele, anbringes i denne BCD, hvor det ofte muliggør en 

17

Future Diver 

bedre fordeling af trimmet og er meget behageligere. Problemet er, at mange dykkercentre kun har 

hårde blylodder på lager og de kan beskadige BCD’en. Desuden, at såfremt ekstra vægt er nødvendig, 

end der er plads til i lommerne, så kan dykkeren ende med at forsøge at putte de ekstra lodder 

i BCD lommerne, og det er ikke så godt. 

For at overkomme ”løst bælte syndromet” er der nogle producenter af dykkerudstyr, der laver nogle 

BCD’er, som automatisk bliver lettere efterhånden som dykkeren kommer nedad i dybden – en ide, 

som har flydt omkring i årtier. Trident laver et ”stræk gummi” dybdekompenserende blybælte. XS Scuba 

laver et dybdekompenserende spænde, som bruger en fjederbelastet indretning til at vedligeholde 

bæltets spænding. 

Tørdragtdykkere og andre som iklæder sig tungt udstyr til dykning i koldt vand har fundet ud af, at 

vægtseler – snarere end et traditionelt bælte – er en bedre og behageligere løsning at bære vægten 

på. I lighed med blylodintegrerede BCD’er er der nogle seler, som har indbyggede blylodslommer med 

en hurtigudløser, som dropper lodderne, men bæltet bliver på. 

Trimproblemer 

De fleste dykkere kæmper mere eller mindre for at opnå et godt trim. For meget bly for højt anbragt og 

dykkeren indtager en stilling i vandet med hovedet nedad. For meget bly for langt nede og dykkerens 

fødder synker. I begge tilfælde resulterer det i mere modstand, når dykkeren forsøger at svømme og er 

desuden ubehageligt. Løsningen er at fordele vægten korrekt. Adskillige teknikker og værktøjer findes 

til at opnå et godt trim. 

Et af dem er at justere flaskens plads i BCD’en, så man ændrer flaskens opdrift (positivt eller negativt). 

Nogle dykkere med tørdragter eller støvler, finner eller fødder med stor opdrift bruger ankellodder for 

at kompensere. Selv om det kan virke, så forøger det trækket på benmusklerne, så lodderne sparkes 

rundt. En bedre strategi kunne for nogle dykkere være at skifte til fodtøj med mindre opdrift. 

Huledykkere – måske det mest trimbevidste folk – bruger alle mulige strategier inklusive stålbånd 

omkring flaskerne og ekstra D-ringe på dragternes seler, hvortil de kan fastgøre små blylodder for at 

opnå et præcist trim. Mange producenter af dykkerudstyr fremstiller nu trimlodlommer, som fastgøres 

på flaskerne, hvilket gør placeringen af trimlodder lettere. 

Back to Basics 

Selv om vi stadig bruger det oprindelige blybælte – lejet eller andet, så kan et par tips gøre dykning 

mere fornøjelig. Det ene er at anbringe lodderne korrekt i bæltet. I stedet for at have en masse vægt 

bag i bæltet, så skulle lodderne fordeles jævnt omkring hofterne. På den måde vil bæltet ikke have 

en tendens til at dreje rundt efterhånden som det løsnes i dybden. Det næste er, at de enkelte lodder 

sidder så fast, at de ikke glider rundt og derved kan spærre for spændet. En nem måde at gøre det 

på er at trække bæltet først gennem den ene side af loddet, derefter sno det en halv omgang før det 

stikkes igennem den anden side af loddet. Alternativt kan man fremskaffe nogle ”lodholdere”, som er 

18

små dimser beregnet til at forhindre, at lodderne 

glider på bæltet. 

Future Diver 

Den frie ende af bæltet bør være mindst 10-15 cm 

lang, men ikke længere end 20 cm. Hvis det er for 

langt, kommer det i vejen, og der er en tendens til 

at stikke det under et eller andet sted, hvor det ikke 

hører til. Hvis det er for kort, så kæmper vi for at 

justere bæltet nede i vandet. 

Hvis vi håber at kunne slippe af med bæltet i en 

nødsituation, så er væsentlig at være sikker på, at 

det har en klar ”drop zone”. Det betyder, at man 

skal være sikker på, at ingen andre stropper eller 

seler dækker over blybæltet , noget som min gamle 

instruktør terpede uophørligt ind i os. Det kan også 

betyde, at man skal flytte den kniv eller det værktøj 

til et sted, hvor et bælte i frit fald ikke vil blive fanget 

i det. 

Det Drejer sig om Øvelse 

Uanset hvilken type udstyr, vi bruger for at øge ballasten 

og justere trimmet, så er det en god ide af 

få megen øvelse i brugen af det, især i en nødsituation. 

Handlinger, som vi må udføre i tiden mellem 

19 

to hjerteslag mellem et fredfyldt dyk og en pludselig 

opstået rædselsvækkende situation, skal 

indøves, indtil det kan gøres instinktivt og som 

en rygmarvsreaktion. 

Ligesom en pilot, hvis motor sætter ud kort efter 

starten, så er der i regelen kort tid til at overveje 

muligheder for at handle. Når det øjeblik indtræder, 

hvor en dykker pludselig er nødt til at 

”få blyet ud” skal han ikke fumle for at finde ud 

af, hvilken hånd, han skal bruge og hvilken snor, 

han skal trække i eller gøre andet i en tilstand 

af svimmel forvirring. Hans makker skulle også 

være godt kendt med hans udstyr. Uanset, hvem 

der trækker i snoren, så skal blybæltet kunne 

droppes hurtigt og let. 

Blybælter kan være lidt af en plage for os 

dykkere, men de er en nødvendighed, medmindre 

vi gerne vil bruge tiden på at flyde i overfladen 

og kigge nedad. Ved at bruge en smule 

moderne teknologi og praktisk kendskab kan vi 

slippe af med de gamle” blybælte blues”. ●

Future Diver 

ALT SOM SNURRER ER IKKE DYKKERSYGE 

Frans J Cronjè 

Indledning 

Som dykker lærer man at være opmærksom på usædvanlige tegn og symptomer efter et dyk. Dykkere 

bliver instruerede i at de skal betragte disse symptomer som mulig dykkersyge (DCI), indtil andet er 

bevist. Imidlertid bidrager denne indstilling til, at der opstår en vis ængstelse, men kan også føre til en 

usund grad af opmærksomhed og bekymring over fuldstændig godartede tilstande, som opstår under 

eller efterfølgende aktiviteter i forbindelse med dykning. 

Mild hovedpine, lidt ledsmerte, irriteret hud og selv en smule snurren i fingrene eller følelsesløshed kan 

fejlagtigt antages at skyldes DCI og resultere i unødvendig søgen lægehjælp, hospitalsindlæggelse, 

trykkammerbehandling ja selv tab af egnethed til at dykke eller en efterfølgende frygt for at dykke. På 

den anden side ønsker vi ikke at berøve dykkerne lysten til at søge hjælp, ej heller skulle de benægte 

eller overse potentielt alvorlige tegn på DCI. Der er derfor et behov for at hjælpe dykkere til at skelne 

mellem godartede og alvorlige tilstande. 

20

Future Diver 

Først og fremmest kan risikoen nedsættes: Man kan begrænse sandsynligheden for, at der opstår 

sygdomme under dekompressionen ved at udføre 5-S (dvs: Shorter (Kortere), Shallower (Mere overfladiske), 

Sensible (Fornuftige), Safety Stops (Sikkerhedsstop). Derved nedsættes bekymringen for, at 

svagere symptomer kan sættes i forbindelse med de luftblærer, der forårsager dykkersyge. Det eliminerer 

imidlertid ikke risikoen, og vi råder gerne dykkere til ikke at have den vildfarelse, der hedder: ”Jegdykkede-inden-for 

tabellerne-så-jeg-kan-ikke-have-dykkersyge”. Så mange som 50 % af DCI-tilfælde i 

DAN DCI databasen dykkede inden for tabel- eller computergrænser. Imidlertid nedsætter konservativ 

dykning risikoen for at udvikle alvorlig dykkersyge, selv om symptomerne skulle opstå. 

En anden måde at udelukke en unødvendig overdiagnosticering af DCI er at genkende visse almindelige 

mønstre af symptomer, som skyldes andre årsager end DCI. Også selv om de kan sættes i 

forbindelse med dykkeaktiviteter. Vi omtalte for eksempel i den forrige udgave af Alert Diver de forskellige 

årsager til dykkerrelateret hovedpine. Vi vil derfor i denne udgave diskutere paraesthesia (græsk 

for ”delvis spænding” eller ”følelse”) – som er en unormal følelse i huden i regelen beskrevet som 

brænden ,soven, prikken eller snurren. 

Paræstesi og neuropraxi (nervelammelse) 

Paræstesi eller snurren skyldes en delvis afbrydelse af følenerveimpulsers overførsel mellem huden 

og den del af hjernebarken, som registrerer, at vi har følelse i huden. Anæstesi er en fuldstændig 

afbrydelse af impulser. I de fleste tilfælde er paræstesi en kortvarig og godartet tilstand. Ofte skyldes 

det et direkte tryk på en perifer hudnerve efter et længerevarende tryk på den hud, der er placeret 

21

over den pågældende nerve. Et eksempel herpå er den følelsesløshed, der kan opstå, når man sidder 

i en bestemt stilling i et stykke tid. Disse milde nerveskader, forårsaget af tryk eller stræk, kaldes 

neuropraxi. Det betyder, at nervens struktur ikke er beskadiget, men at den ikke længere kan overføre 

impulser i et stykke tid. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne med det samme, når trykket fjernes 

fra huden. I tilfælde, hvor trykket har varet længe, kan det tage flere dage og i sjældne tilfælde endog 

uger, før følelsen vender tilbage, og den snurrende fornemmelse forsvinder. Det kan ske, når man 

ifører sig tætsluttende dragter eller tungt udstyr som en tætsluttende våddragt, blybælte eller en tung 

BC med flaske i længere tid. 

Da en hvilken som helst afbrydelse af nerveledningen mellem hud og hjerne kan forårsage disse 

forstyrrelser, så er det vigtigt at finde den underliggende årsag. Kortvarende neuropraxia, som skyldes 

en tætsluttende våddragt er ikke så betydningsfuld som arteriel gasemboli (luftblodprop)) eller 

dykkersyge. Alligevel kan begge forårsage følelsesløshed og snurren. Til alt held er det muligt ret let 

at afsløre disse forskelle med en smule baggrundsviden. Det er et af formålene med denne artikel – at 

lære at vide, hvornår snurren er alvorlig og hvornår ikke. 

Hjernen, Rygmarven og Nerver 

Både paræstesi og anæstesi kan skyldes hjerneskade, skade på rygmarv eller på nerver. Enhver af 

disse skader har en meget specifik udbredelse, og det er derfor muligt ret let at skelne mellem dem. 

Hjernen 

I hjernen er der flere funktionelle områder. Overfladelaget (også kaldet den grå masse) er der, hvor vi 

udfører bevidst tænkning; hvor spontane bevægelser påbegyndes (kaldet motorisk funktion); og hvor 

forskellige fysiske følelser og signaler fra vore 5 særlige sanser når ind til bevidstheden (kaldet den 

Figur 1: Hjernebarkens sensoriske område: Det koronale 

plan (A), et koronalt snit gennem hjernen, der 

viser overfladen af de grå celler (B) og viser også de 

forskellige følsomme områder af kroppen, der svarer 

til områder af de grå hjerneceller (C). 

Future Diver 

22 

Figur 2: Foster med snit, som kaldes somitter, 

der senere bliver til dermatomer

Future Diver 

sensoriske funktion). Billedet forneden viser, hvorledes hjernen er delt i det koronale plan (A) efterfulgt 

af et koronalt afsnit af hjernen (B). Illustrationen viser også, hvor følelserne fra de forskellige dele af 

kroppen bliver registreret på hjernens overflade (C). 

FIG 1 – Fig 2 

Hvad der skulle være oplagt ud fra denne illustration er, at en mindre skade på cortex (hjernebarken) 

vil resultere i et større følelsesløst eller snurrende område af huden. 

Som følge heraf påvirker cortikal paræstesi – som det kaldes – sædvanligvis en hel arm eller et helt 

ben. Det er dog sjældent, at begge arme eller begge ben rammes samtidig. Svækkelsen rammer typisk 

enten venstre eller højre side (dvs. hemiparæstesi eller hemianæstesi), og det ledsages sædvanligvis 

af en svaghed eller lammelse af det pågældende område (hemiparese). 

Derfor vil der i tilfælde, hvor store områder er blevet følelsesløse, især hvis en hel arm eller et helt 

ben er ramt, være stor mistanke om, at hjernen er involveret, og dette kræver presserende og hurtig 

lægelig indsats. 

Rygmarven 

Ligesom vor hjerne, så har rygmarven også områder, som er ansvarlige for at sende impulser til bevægelsesapparatet 

og til følelse. Der er også et stort antal nervetråde (axoner), som forbinder sig med 

Figur 3: Hvirvelsøjle, 33 hvirvler, der har 31 par rygmarvsnerver 

23

Future Diver 

hverandre og som forløber mellem hjernen og de organer og væv, som er deres mål. Rygmarven er 

ordnet som en stak cylindriske skiver i det ufødte foster (Figur 2). Hver skive har en inddelt nerveforsyning 

og bibeholder denne forbindelse efterhånden som fosteret vokser og skifter form. 

Figur 3 

Efterhånden som fostrets ansigt og lemmer tager form strækkes skiverne nedad og udad. Rækkefølgen 

af dermatomerne forbliver uforandrede, skønt de ikke længere ligner en rulle mønter. I det fuldt 

udviklede foster er der 33 dele i rygmarvssøjlen. Hvert af dem har en tilsvarende hvirvel eller knogle. 

7 i halsen (cervicale vertebrae), 12 brysthvirvler (thorakale vertebrae), 5 lændehvirvler (lumbale vertebrae), 

5 i krydset (sacrale vertebrae) og 4 i halebenet (coxygale vertebrae). 

Figur 4: Dermatomer, de sammenrullede somitskiver i fosteret 

bliver til dermatomer. Med udviklingen af arme og ben strækker 

de oprindelige skiver sig nedad og udad 

Uden at gå ind på at nummerere de tilhørende nerver, som adskiller sig noget fra nummereringen af 

hvirvlerne, så er det almindelige billede tydeligt og er illustreret i Figur 4. Bemærk, at hver skive i fosteret 

nu er blevet et dermatom. 

Figur 4 

Årsagen til at stille denne bagrundsviden til rådighed er, at skader på rygmarven eller rygmarvens rødder 

har indflydelse på bevægeapparatet og på følelse inden for de respektive dermatomers område. 

Forskellen er, at en skade på rygmarven også til en vis grad indvirker på de følgende dermatomer, idet 

nervetrådene bliver afbrudte på deres rejse fra hoved til hale. En skade på roden til en rygmarvsnerve 

24

Future Diver 

rammer kun det specifikke dermatom. 

Paræstesi eller svækkelse af fordelingen af et dermatom 

tyder på, at rygmarven eller roden af en 

rygmarvsnerve er påvirket. Skønt dette kan skyldes 

andre årsager som f. eks en diskusprolaps 

(beskadigelse af den bruskholdige skive, der sidder 

mellem hvirvlerne), så kræver denne tilstand 

hurtig og vigtig lægelig vurdering. Hvis der er tale 

om medfølgende svækkelse eller nedsat kontrol 

med tarm- eller blærefunktion, så må det anses for 

at være en nødsituation, der kræver lægehjælp. 

Figur 5 

Perifere nerver 

De perifere nerver er fortsættelsen af nervetrådene 

(axonerne), i rygmarven. De danner den ubrudte 

forbindelse mellem hjernen og de organer og væv, 

der er målet. Den første del af disse nerver kaldes 

rygmarvens rødder, når de forlader rygmarven. I 

de dele af rygmarven, der går til arme og ben, sammenblandes 

disse nerverødder og danner et net af 

nerver som kaldes hhv. det brachiale plexus (armens 

plexus), det lumbale plexus (benets plexus). 

Og det sakrale plexus (krydsets plexus). Se Figur 

6. Disse sammenfletninger skiller sig ad i et antal 

sammenblandede perifere nerver, som går til huden 

på den øverste del af de respektive ben. 

Figur 5: Del af hvirvelsøjlen, der viser rygmarven med dens 

nervetråde og en rygmarvsrod, der udgår mellem hvirvlerne. 

Bemærk den purpurfarvede ”disk” imellem hvirvlerne. Bristning 

eller udposning af denne disk kan ramme rygmarven og/eller rygmarvsnervens 

rod. Påvirkning af rygmarven resulterer ofte i en 

mere udbredte nedadgående, multi-dermatomale påvirkninger, 

hvorimod i de tilfælde, hvor blot rygmarvsnervens rod er påvirket, 

der vil det kun have virkning på et enkelt dermatom. 

25 

Figur 6: Perifere nerver er forlængelser af rygmarvsrødderne. 

Der er imidlertid, når det drejer sig om 

arme og ben en sammenblanding af nerverne (1), 

hvorved der dannes et net af nerver. Et sådant net 

kaldes et plexus hhv. brachiale for armens vedkommende 

og lumbale for benets, og (2) en efterfølgende 

adskillelse af nogle af nervetrådene.

Future Diver 

Figur 6 

Dette er en af hovedårsagerne til, at der er en væsentlig forskel på den måde, hvorpå en skade på 

rygmarven eller på rygmarvsroden viser sig i kontrast til skader på nerveplexus eller skader på perifere 

nerver, og hvorfor denne baggrundsviden er vigtig: Det giver os mulighed for at se forskellene. I modsætning 

til skader på rygmarven som er en følge af det ”stablede” dermatomale mønster af tab af 

Figur 7: Fordelingen af perifere nerver til huden. Disse illustrationer viser hudområder, som innerveres 

af forskellige grene af hudens nerver øverst i lemmerne. Enhver afbrydelse af forbindelsen i de underliggende 

nervegrene højere oppe i armen eller i halsen vil resultere i en brænden eller prikken i disse 

områder. Dette adskiller dem fra hjerneskader eller skader på rygmarven, som har større udbredelse 

eller en mere segmenteret udbredelse. 

følelse, så er skader på det brachiale plexus eller de perifere nerver pletvise af natur. Figur 7 viser de 

vigtigste hudområder, som forsynes af disse perifere nerver. 

Figur 7 

Hvis følelsesløshed eller snurren er begrænset til et begrænset hudområde og ikke omfatter hele 

lemmet (dvs. det er ikke cortikalt eller regionalt) eller til et afgrænset område (dvs. det ikke er spinalt/ 

dermatonalt), så skyldes det sikkert en skade på en perifer nerve eller på et nerveplexus. 

Vigtigst, fra et ledelsesynspunkt skal enhver skade eller sygdom, som medfører tab af styrke, fører til 

svaghed eller funktionstab, altid anses for at være en lægelig nødsituation. Ligeledes skal al anæstesi 

26

Future Diver 

Figur 8: Perifer nerve (skraveret) i modsætning til dermatomal udbredelse af følsomhed i huden 

Figur 9: Skade på det brachiale plexus 

(”tung BCD syndrom”) 

i en legemsdel, hvis det varer over et minut eller to (f.eks. på grund af direkte tryk på en nerve fra anbringelsen 

af eller trykket fra dykkerudstyr osv.), øjeblikkelig henvises til lægebehandling. Det er kun i 

de tilfælde med delvis forandring af følelse - eller paræstesi – at vi gerne vil hjælpe dykkere i at skelne 

mellem trivielle og alvorligere skader. 

27

Future Diver 

Figur 8 viser kontrasten mellem spinal/dematomal 

vs. den perifere nerveforsyning til huden. Dette gør 

det muligt lettere at skelne mellem arealer af huden 

som vil blive omfattet af skader på hhv. rygmarven 

eller perifere nerver. 

Figur 8 

Almindeligt forekommende dykkerelaterede skader 

Nu da der er lavet en skelnen mellem dermatomale 

og perifere nerve-relaterede paræstesier, vil vi vise 

5 almindelige dykkerrelaterede tilfælde, som hyppigt 

tilskrives DCI, men som næsten altid er relateret til 

trykskade af en perifer nerve. 

Figur 9 

Tryk på den øverste del af det brachiale plexus viser 

sig som følelsesløshed af den nederste del af armen 

inkluderende hånden. Denne skade er almindeligt 

forekommende hos slanke personer med tunge 

BCD'er. 

Figur 10 

Ved tætsluttende våddragter eller hvis man læner sig 

over albuen så kan albuenerven i nærheden af den 

såkaldte albuetunnel (dvs. ”funny bone”) komprimeres 

og forårsage følelsesløshed af den nederste del af 

håndfladen. Bemærk, at i modsætning til skade på 

det brachiale plexus, så er skaden i dette tilfælde begrænset 

til hånden. 

Figur 11 

Moderat kompression af en nerve kan opstå ved en 

tætsluttende våddragts manchet, eller handsker eller 

ved at holde fast i bådens ræling ved søsætning. 

Figur 12 

Tryk på hoftenerven ved at sidde på en hård flade 

kan forårsage følelsesløshed i et stort område på ryggen 

og i benet. Bådture er notoriske. 

Figur 13 

Overvægt og tryk fra et blybælte kan forårsage, at 

den udvendige nerve på siden af låret trykkes, så der 

opstår paræstesi på den øverste del af lårets yderside. 

28 

Figur 10: Albuenerve 

(”funny bone” syndrom) 

Figur 11: Mediane nerve 

(“carpal tunnel” syndrom). 

Figur 12: Hoftenerve 

(“numb bum” syndrome)

Sammendrag 

Future Diver 

● Formålet med denne artikel er kun at sortere den snurren fra, der ikke skyldes 

dykkersyge 

● Alle skader eller sygdom, der forårsager tab af styrke, svækkelse eller funktionstab 

herunder af tarm- eller blærefunktion skal altid anses for en nødsituation, der kræver 

lægebehanding. 

● Al anæstesi i et område, som varer over et minut eller to (f.eks. på grund af direkte 

mekanisk tryk på en nerve fra uheldig placering og derved tryk af dykkerudrustning 

mm.) kræver øjeblikkelig lægehjælp. 

● Paræstesi eller snurren er resultatet af en delvis afbrydelse af følenerveimpulsers 

overførsel mellem huden og den del af hjernebarken, der modtager disse signaler. 

● Både paræstesi og anæstesi kan skyldes en hjerneskade eller skade på rygmarven 

eller nerver. 

● Hvis der er større arealer i huden, der er følelsesløse - især hvis det omfatter en hel 

arm eller hele benet – så er der stor mistanke om, at det kan være hjernen, der er 

inddraget og så udgør det en nødsituation, hvortil lægehjælp er nødvendig. 

● Paræstesi eller svækkelse af udbredelsen af dermatomer tyder på at rygmarven 

eller rødderne af rygmarvsnerver sandsynligvis er påvirkede. Skønt dette kan have 

andre årsager som f.eks. en diskusprolaps så kræver sådanne symptomer hurtigt 

en lægelig vurdering. 

● Hvis følelsesløshed eller snurren er begrænset til et mindre område af huden og ikke 

et helt lem eller et begrænset afsnit, så skyldes det sikkert en beskadigelse af en 

perifer nerve eller nerveplexus. De mest almindelige af disse er tryk på eller mindre 

skader på (1) den nederste del af det brachiale plexus, (2) albuenerven, (3) den 

mediane nerve, (4) hoftenerven og (5) den yderste hudnerve på låret. ● 

Husk – hvis der er nogen som helst tvivl – så kontakt Divers Alert Netwørk for at få hjælp og gode råd. 

29 

Figur 13: Lårets udvendige hudnerve 

(“blybælte” syndrom)

”P” Fænomenet. 

Hvorfor Får Neddykning dig 

Til at ”skulle”? 

Jolie Bookspan, Ph.D. 

" J 

Hvorfor sker det? 

ames Crook fra Long Acre havde vattersot, gulsot, rystelammelse, gigt og en uhelbredelig 

rygsmerte. Efter 3 nedsænkninger i vand mindskedes hævelsen i hans ben og 

det gjorde rygsmerterne, gulsoten også, og når han pudsede næse, kom der en masse 

galdegul snot. Ud fra strålen og trykket af væsken går vi ud fra, at han tissede mere end 

han drak. 

A. Sutherland, 1764 

Tag ud at dykke, svømme eller stig i badekarret og du ”skal” bare. Den forøgede vandladning kaldes 

for ”P Fænomenet” (PF) men kaldes også neddykningdiurese. Det forklares som regel ved, at neddykning, 

sædvanligvis i vand, flytter blod fra dine ben til brystet. Monitorer i hjertet registrerer forøgelsen, 

og at hjertet, for at normalisere blodmængden, signalerer til kroppen at udskille mere væske. 

Men blod, der flyttes fra benene forklarer ikke det hele. En undersøgelse, der sammenligner personer, 

der har fået begge ben amputeret med personer, der har begge ben i behold, viser, at mængden af 

væske i benene kun delvis bidrager til denne flytning af væske. Du kan se det ved at stå på hovedet 

eller ligge på ryggen med benene i vejret. Blodet flyttes fra dine ben uden at man får større vandladning 

af det. Hvad kan årsagen så være? 

30

Mekaniske faktorer 

Dive Medicine 

Position. Større urindannelse (diurese) optræder når man er nedsænket i vand til halsen end hvis man 

kun er nedsænket til hoften. Det er en misforståelse, at når trykket forøges med stigende dybde, så vil 

det større vandtryk på benene end på den øverste del af kroppen klemme blodet opad. 

Men diurese indtræder, når man ligger vandret i vandet og under den lave påvirkning af tyngdekraften 

ved rumflyvninger, hvor der i ingen af tilfældene er nogen forskel på trykket på ens hoved og fødder. 

Diurese sker også, når man har hovedet nedad og fødderne opad i vandet, hvor trykforskellen (den 

hydrostatiske gradient) er vendt om. Blodet bliver ikke klemt til fødderne. Hvad er så årsagen? 

Tyngdekraft. Når man ligger ned – på land - er blodtrykket i arme og ben næsten det samme. Når man 

står op, stiger blodtrykket på grund af vægten af blod i blodkarrene foroven. Man får nogen ophobning 

af blod i benene på grund af tyngdekraften og fordi venerne (i modsætning til arterierne) udvider sig, 

så de kan indeholde mere blod. Mindre blod flyder derfor tilbage til hjertet. 

Når man sænker sig ned i vandet modvirkes virkningen på blodvolumenet for en stor del af opdriften. 

Denne udligning af blodtrykket (ikke fra vandtrykkets klemning) forøger brystets blodvolumen og diuresen. 

I rummet er trækket fra tyngdekraften ringe og dette modvirker, i lighed med opdrift, blodtrykket 

nedadgående. I rummet ophobes blodet ikke i benene. Astronauter og ”mission control ” videnskabsfolk 

bruger et teknisk udtryk for det volumen, der flyttes op mod hovedet under rumflyvning. De kalder 

det for ”Fedt - ansigt – kyllingeben - effekten”. 

Negativt tryk. Når du står i vand til halsen, er lufttrykket ved din mund lavere end trykket af vand på 

dit bryst. Det kræver en indsats at trække vejret ind, ligesom at drikke gennem et sugerør. At trække 

vejret mod dette lavere tryk kaldes negativt tryk – åndedræt, Det har mange følgevirkninger. En af dem 

31 

Photo by Marcel Gubern

Dive Medicine 

er, at en lille mængde blod trækkes ind i brystet og 

en lille, hvis nogen, urinproduktion (diurese). Scubaregulatorer 

leverer luft med næsten det samme 

tryk som det omgivende vand, uanset om man 

har hovedet op eller ned. Men der indtræder sommetider 

nogle variationer, som medfører en konstant 

vekslen mellem let positivt tryk- og negativt 

tryk-åndedræt med ulogisk flytning af blodvolumen 

i begge retninger. 

Kemiske faktorer 

At blodmængden koncentreres centralt under neddykning 

stimulerer kroppen til at frigøre nogle interessante 

kemiske stoffer, som har indflydelse på 

og som regulerer diuresen, udskillelsen af natrium 

(kaldet natriuresis) og kalium (kaldet kaliuresis). 

Et af de vigtigste kemiske stoffer, som kontrollerer 

væskeudskillelsen, er hormonet vasopressin. En 

af vasopressinets virkninger er at koncentrere og 

nedsætte mængden af urin, når man ”P” (lader 

vandet). Vasopressins almindelige navn er antidiuretisk 

hormon (ADH). ADH er vigtigt i dagliglivet, så 

man ikke udtørres. Neddykning undertrykker ADH 

og udskillelsen af urin forøges – i hvert fald midlertidigt. 

En anden velkendt påvirkning undertrykker 

ADH med samme virkning: indtagelse af stærk 

alkohol. 

Et endnu vigtigere kemisk stof i P Fænomenet er 

ANF. Når neddykning centraliserer blodvolumenet 

til hjertet, vil forkamrene (atrierne) i hjertet udvide 

sig, så de kan rumme mere blod. For et nedsætte 

dette blodvolumen udskiller celler i hjertets forkamre 

et stof, som forøger diuresen, undertrykker tørst , 

forøger udskillelsen af natrium (natriuresis) og udløser 

et sæt af kemiske stoffer til at opnå en vis 

balance af dette Da det udskilles i forkamrene (atrierne), 

og dets vigtigste faktor er natriuresis, kaldes 

det for den natriuretiske faktor ANF, ANF består af 

et særligt proteinmolekyle et såkaldt Peptid og kaldes 

også derfor Atrie Natriuretisk Peptid (ANP). 

32 

Photo by Clet Herrero 

Photo by Claire Guerrero

Miljøfaktorer 

Dive Medicine 

Diuresen er større om dagen end om natten, en god hjælp til at få en god nats søvn, hvad enten man 

er nedsænket i vand eller ej. Da saltvand er tættere end ferskvand forøges opdriften og den diuretiske 

virkning af, at blodet flyttes. Dette er dog faktorer med mindre betydning. 

Ved neddykning i koldt vand trækker blodkarrene i lemmerne sig sammen for at reducere varmetabet. 

Blodmængden centraliseres, og du føler virkelig et behov for at urinere. Ikke så stor diurese indtræder 

i varmt vand, som f.eks. ved et varmt bad, men det indtræder alligevel indtil man er varm nok og blodkarrene 

flytter blodet væk fra det indvendige af kroppen for at slippe af med varmen. Kulde er sådan 

en vigtig faktor, at man føler virkningen ved at træde ind i et koldt brusebad, uden overhovedet at 

dykke ned. 

Personlige faktorer 

Træning reducerer diuresen ved en kompliceret serie reaktioner. I et eksperiment, hvor man har sammenlignet 

mængden og hurtigheden af diurese under dykning hos ældre mennesker (62-74 år) med 

yngre menneskers (21-28 år), har man fundet, at selv med den samme centrale flytning af blod, så er 

diuresen både større og hurtigere hos den ældre gruppe end hos den yngre. Frygt, bange anelser og 

følelsesmæssig stress forøger mængden af nervesignaler til nyrerne, hvorved urinudskillelsen forøges. 

Ukendte faktorer 

Skønt diuresen ikke ændres med dybden, forøges den i tørre trykkamre under dybe mætningsundersøgelser. 

Man ved ikke nøjagtigt hvorfor, men det kan være på grund af det forøgede gastryk og 

tæthed samt nedsat væsketab gennem huden. Kroppen bruger så en alternativ metode til at skille sig 

af med vand. 

Myten om P Fænomenet 

Det passer ikke, at man ved at putte en sovendes hånd i vand (uanset temperaturen), så vil det fremkalde 

P Fænomenet under søvnen. 

Sammendrag 

Neddykning er ikke den eneste årsag, for diurese har mange årsager. En kombination af mekaniske, 

nervemæssige, miljømæssige og kemiske påvirkninger kontrollerer væskebalancen i nogle indviklede 

”feedback” sløjfer. 

På den anden side er det bare sommetider sådan, at ”Hvis du skal, så skal du altså” ● 

33

Available on our website: www.daneurope.org 

DIVING PHYSICS WITH BUBBLE MECHANICS AND DECOMPRESSION THEORY 

IN DEPTH (Bruce Wienke, 2008, Hardcover, 568 pgs) 

€ 40,38 

This book focuses on physics and associated mathematical relationships. Basic 

principles are first presented, and then practical applications and results are detailed. 

The intent here is to present a working view of physical phase mechanics, then 

followed by application to decompression theory in diving. It is directed toward 

the diver and reader with a basic understanding of decompression. Basically 

the mechanics of tissue gas exchange, bubbles and nucleation, supersaturation, 

perfusion and diffusion, and related mechanisms are discussed.

Dive Medicine 

Dykning Efter Brystkræft. 

Her Ses DAN’s Oversigtresultater 

Laurie Gowen 

”Der var aldrig et hav så blåt eller et ocean så fyldt 

med så meget som ved mit første dyk efter min 

diagnose . Jeg er nu helbredt for min cancer, men 

mit synspunkt, at tage alt for givet, er nu ændret 

drastisk.” 

En ud af tre kræftdiagnoser hos kvinder er 

brystkræft. Ifølge www.breastcancer.org viser statistikken 

en stigning. 

- Hver andet minut får en kvinde i USA stillet diagnosen 

brystkræft. Det blev anslået, at der i 2005 vil 

blive diagnosticeret ca. 212.000 nye tilfælde af infiltrerende 

brystkræft sammen med 58.000 tilfælde 

af ikke-infiltrerende brystkræft. 40.000 kvinder kan 

forventes at dø af denne sygdom. 

- Hyppigheden af brystkræft hos kvinder er steget 

fra 1 i tyve i 1960 til 1 i otte i dag. 

35 

I en tidligere udgave af Alert Diver behandlede vi 

emnet brystkræft i forhold til sikkerheden ved dykning. 

I en anonymiseret undersøgelse spurgte 

vi kvindelige dykkere om de havde fået stillet diagnosen 

brystkræft, og hvis det var tilfældet, om 

de havde enten fået behandling eller var under 

behandling. 

Vi modtog 42 udfyldte skemaer fra kvinder, som 

var behandlet, og behandlingen gik lige fra fjernelse 

af selve svulsten til fjernelse af hele brystet 

og behandlingerne kunne også have inkluderet 

kemoterapi og røntgenbestråling. Kvinderne gav 

nogle omfattende og oplysende svar. Vi bringer 

her nogle af de meningsfulde citater fra de 

kvinder, der deltog i undersøgelsen. 

Da jeg først havde fået stillet diagnosen, vidste 

jeg ikke, om jeg skulle leve videre endsige at 

dykke igen. Nu er mit motto: ”Nyd hvert øjeblik!”

Dive Medicine 

De opmuntrende svar, vi modtog ved undersøgelsen, 

gav os praktiske og udvidede oplysninger 

om kvinder og deres beslutninger om at vende 

tilbage til en sportsgren, som de elsker og er blevet 

afhængige af. Sikker dykning har høj prioritet 

hos disse kvinder, og de viser os, at når man har 

overlevet brystkræft, så kan man fortsætte med at 

leve et normalt liv, og med sikkerheden i behold 

kan nyde enkle fornøjelser efter en kræftsygdom. 

”Jeg finder, at dykning virker meget afslappende, 

36 

og rent psykisk ved jeg, at så længe, jeg kan 

dykke, så er jeg rask.” 

Adskillige betænkeligheder blev nævnt i nogle 

af svarene. En af betænkelighederne, der er 

nævnt er lymfeødem* i forbindelse med dykning. 

Faktisk nævnte 12 procent af dykkerne, at dykning 

hjalp med til at reducere ødemet. Imidlertid 

manede en af dykkerne til forsigtighed, at det at 

skulle løfte tungt dykkerudstyr kunne forværre 

ødemet. Hvis det er nødvendigt, kan trykdragter

hjælpe mod hævelserne. 

Dive Medicine 

Efter en fjernelse af brystet og efterfølgende indsættelse 

af implantater var opdrift også et emne, 

der blev nævnt. En af dykkerne anbefalede, at man 

skulle sikre sig, at udstyret tilpasses korrekt for at 

afhjælpe eventuelle forskelle i opdriften efter operationen. 

I en undersøgelse har Dr Richard Vann, vicepræsident 

hos Research at DAN America, undersøgt 

den inaktive (inerte) luftoptagelse i brystimplantater, 

idet han under laboratorieforhold kunne 

simulere virkningen på implantaterne under forskellige 

dybde/tid profiler. Hvad angår ændringer 

i størrelse eller luftabsorption fandtes der ikke noget, 

der var i modstrid med at kvinder med implantater 

kan dykke. 

37 

Nogle af deltagerne i undersøgelsen nævnte 

den risiko, der kunne være i forbindelse med den 

mentale omtåge, der kan opleves ved kemoterapi. 

Om symptomer efter en operation sagde en af 

de sikkerhedsbevidste deltagere følgende: 

”Pas på ”kemohjerne” [tab af fokus, mental forvirring, 

hukommelsestab, nedsat evne til at tænke 

klart, som nogle patienter oplever efter kemoterapi]. 

Dyk ikke med problemer i at træffe beslutninger, 

hukommelsestab eller tab af orienteringssans..” 

Andre deltagere gjorde os opmærksom på, at 

der er risiko for, at sår og hudafskrabninger kan 

inficeres. At være i god fysisk form, spise rigtigt

Dive Medicine 

38 

og lytte til kroppens signaler var også blandt de 

praktiske tips til dykkere. 

”Spørg DAN. Svaret var både hjælpsomt og beroligende.” 

Når vi spurgte, hvilke anbefalinger deres læger 

havde givet med hensyn til et kunne genoptage 

dykning, så var det opmuntrende at konstatere, 

at ingen læger havde frarådet det. Typisk foreslog 

læger, at når såret fra operationen var helet, og 

dykkeren følte sig stærk nok, så kunne hun overveje 

at dykke igen. 

Adskillige kvinder rapporterede, at deres læger 

havde anbefalet, at de ventede med at genoptage 

dykningen, indtil al kemoterapi og strålebehandling 

var afsluttet. Mange kvinder sagde, at de 

ikke engang havde spurgt deres læge. 

En af dykkerne fortalte, at hun tog ud at dykke 

inden 10 dage efter at have fået fjernet brystet, 

og en anden dykkers læge lod hende dykke en 

uge efter operationen. Dykkerne i vores undersøgelse 

ventede fra 0 til 48 måneder, inden de tog 

ud at dykke igen. Når vi spurgte dem, om de nu 

oplevede nogle fysiske begrænsninger på grund 

af deres kræftsygdom, svarede 20 procent, at de 

blev hurtigere trætte nu, 16 procent havde nedsat 

bevægelighed af arme på grund af operationen, 

og to procent følte smerte. 80 procent fortalte, at 

de havde påbegyndt et træningsprogram for at 

forbedre deres fysiske kondition. 

Da arvævsdannelse efter en operation kan begrænse 

bevægelsesfriheden, kan fysioterapi blive 

nødvendig for at komme i god form til at dykke. 

”Rådet om at få fysioterapi efter udskrivning fra 

operationen var ikke noget mine læger mente var 

nødvendigt. Jeg fik rådet fra DAN og fulgte det. 

Brugen af en fysioterapeut for at forbedre min 

bevægelsesfrihed og styrke i den ramte arm, er 

den bedste beslutning, jeg tog efter operationen

Dive Medicine 

og vil med garanti forbedre min fremtidige dykning. Tak DAN!”. 

Snit fra operationen skal nødvendigvis være helet før man genoptager dykning og det reducerer 

risikoen for infektion. Herudover indebærer nogle midler, der bruges til kemoterapi, en yderligere 

risiko, som bør vurderes, før man dykker igen. Risici omfatter også usædvanlige bivirkninger som 

arvævsdannelser i lunger og hjerte. 

Kræften kan også spredes til lungerne og det kunne disponere for luftembolier (luftblodpropper). Det 

anbefales derfor, at en regelmæssig vurdering med hensyn til dykning bliver foretaget af en læge. Det 

er vigtigt, at man ikke tillader, at kræften skal diktere ens fremtid, men sikker dykning har høj prioritet. 

Vi modtog utrolige beretninger om dykning og den evne, kvinder er i besiddelse af til at træffe afgørelser 

om deres liv og de aktiviteter, de elsker at udføre, Deres svar på fordelene ved at fortsætte 

med at dykke var, at de nød at dykke med familiemedlemmer og gode venner. 

”Jeg nød at dyrke denne sport med min mand, som opmuntrede mig til at blive den bedste, jeg kunne, 

under mit behandlingsforløb.” 

Kvinder sagde, at de ikke ville lade brystkræften kontrollere deres liv. Deres dykning beviser, at de ikke 

lader kræften diktere, hvorledes de lever deres liv. Og ”at leve” er nøgleordet. Dykning kan forbedre en 

stærk fysisk og emotionel heling og en sjælelig sammenhæng. 

”Jeg elsker den sindsro og følelsen af åbenhed, når jeg dykker. Ingen telefoner, ingen at snakke med: 

Det er bare naturligt. Det er Guds urørte skaberværk.” 

En dykker udtrykker det fyndigt således: 

” Dykning er en nødvendighed for min sindstilstand.” 

Tak til de kvinder, der deltog i undersøgelsen. Vi håber, at disse kommentarer, råd og tanker vil inspirere 

mange andre kvinder, som bliver udsat for de samme udfordringer. 

*opsvulmen af især bindevævet under huden. De fleste tilfælde af lymfeødem hos brystkræftpatienter 

ses i armen på grund af tilstopning eller fjernelse af lymfekar elle lymfekirtler. ● 

39

DAN Mission Statement 

DAN EUROPE FOUNDATION 

Territory: Geographical Europe, European 

territories and protectorates, with regional 

IDAN responsability for the Mediterranean 

Sea and Shore, the Red Sea, the Arabian 

Gulf, Ethiopia, and the Maldives. 

Rgistered Address and Headquarters: 

26, Triq Fidel Zarb, Gharghur NXR07, Malta; 

TEL. +356 2141 9804 - FAX. +356 2141 9294 

Operations Head Office: 

P:O: BOX: DAN, 64026 Roseto Italy, 

TEL. +39 085 8930333 

FAX. +39 085 8930050 

E-mail: mail@daneurope.org 

Web: www.daneurope.org 

DAN Europe Regional Offices 

DAN Europe Balkans 

(Serbia and Montenegro, Bosnia and 

Hezegovina) 

Area Drector: Prof. Alessandro Marroni 

Regional Director: Dr. Dragana Ivkovic,M.D. 

Milovana Marinkovica 17. 11000 Belgrade, 

Serbia and Montenegro 

TEL. and FAX. +381 (0) 11 247 10 40 

MOBILE. +381 (0) 63 8129 687 

E-mail: Balkans@daneurope.org 

DAN Europe BeNeLux 

(Belgium, Netherlands, Luxembourg) 

Area Director: Prof. Costantino Balestra 

Ph.D. 

Area Medical Director: Dr. Peter Germonpre 

M.D. 

National Medical Director for The Netherlands: 

Dr. Menno Gaastra M.D. 

Regional Head of Training (Dutch): 

Guy Thomas 

Regional Head of Training ( French): Frédéric 

Venderschueren 

Phone and Fax: refer to Central Office in Italy 

Email: benelux@daneurope.org 

DAN Europe Česko 

Area Director: Prof Alessandro Marroni 

National Director Dr. Pavel Macura M.D. 

K Břízkám 4/7, Hradec Králové, PSC 500 09, 

Česká Republika 

Phone + 420 495 516 147 

Fax-phone + 420 495 264 641 

Email: cekia@daneurope.org 

Divers Alert Network (DAN), a nonprofit 

organization, exists to provide expert 

medical information and advice for the 

benefit of the diving public. DAN´s historical 

and primary function is to provide 

emergency medical advice and assistance 

for underwater diving accidents, to 

work to prevent accidents and to promote 

diving safety. Second, DAN promotes 

and supports underwater diving research 

DAN Europe Croatia 


National Director Dr. Darko Kovacevic M.D. 

Kruge 19A, 10000 Zagreb, Croatia , 

Fax +385 (0)1 6151900 

Email: croatia@daneurope.org 

DAN Europe France. 

Area Director: Prof. Costantino Balestra 

Ph.D. 

Area Medical Director: Dr. Peter Germonpre 

M.D. 

National Medical Director: 

Dr. Bruno Grandjean M.D. 

Service de Médecine Hyperbare, 

Centre Hospitalier d'Ajaccio, 27 Avenue 

Impératrice Eugénie, 20303 AJACCIO 

CEDEX. 

Phone and Fax : refer to Central Office in 

Italy 

Email: france@daneurope.org 

DAN Europe Germany, Austria & Hungary 

Area Director: Dr. Ulrich van Laak M.D. 

Eichkoppelweg 70, 24119 Kronshagen, 

Germany, 

Phone +49 (0)431 549 861 

(Monday and Thursday, 18 until 21 h CET), 

Fax +49 (0)431 544 288, 

Email: germany@daneurope.org 

Hungary 

National Info-line Tel.: +36 30 8114451, 

National Emergencies Tel.: +36 30 5222497 

DAN Europe Hellas 


Medical Director: Dr Bassilis Zachariades 

C/o Hyperbaric Medical Center:, 

5 Klazomenon st., Tavros Athens, 17778 

Tel/Fax +30 210 3462898 

(workdays,14:00 to 19:00 pm) 

e-mail : Hellas@daneurope.org 

DAN Europe Ibérica (Andorra, Portugal, 

Spain) 

Area Director: Dr. Jordi Desola, M.D., Ph.D. 

CRIS Unitat de Terapèutica Hiperbàrica, 

Dos de Maig 301, Hospital Creu Roja, 

08025 Barcelona, Spain, 

Phone +34 93 347 7366, 

Fax +34 93 450 3736, 

Email: iberica@daneurope.org 

and education, particularly as it relates to 

the improvement of diving safety, medical 

treatment and first aid. Third, DAN strives to 

provide the most accurate, up-to-date and 

unbiased information on issues of common 

concern to the diving public, primarily, but 

not exclusively, for diving safety. 

Moving? If you have moved in the last year, please send 40 DAN your new address. 

Questions? Call DAN Europe al +39 085 893 0333 or any of your regional offices indicated above 

DAN Europe Italia 

National Director: Dr. Nuccia De Angelis 

Medical Director: Prof. Alessandro Marroni 

M.D. 

P.O. Box DAN, 64026 Roseto , Italy, 

Phone +39 085 893 0333, 

Fax +39 085 893 0050. 

Email: italy@daneurope.org 

DAN Europe Malta 

National Director: 

Dr. Ramiro Cali Corleo M.D. 

26, Triq Fidiel Zarb, Gharghur NXR07, Malta. 

Tel: +356 2141 9804; Fax: +356 2141 9294 ; 

Email: malta@daneurope.org 

DAN Europe Polska 


Medical Director, Zdzislaw Sicko, M.D., Ph.D. 

Membership Assistance Coordinator, Jacek 

Kot, M.D., Ph.D. 

National Center for Hyperbaric Medicine, 

Institute of Maritime and Tropical Medicine, 

Medical University of Gdansk 

Powstania Styczniowego 9B 

Gdynia 81-519, Poland 

Phone +48 58 699 8610 ( 08:00 – 15:00) 

Fax: +48 58 622 2789 

Email: polska@daneurope.org 

DAN Europe Skandinavien (Denmark, Norway, 

Sweden, Finland) 

Area Director: Dr. Ole Hyldegaard, MD, Ph.D. 

P.O.Boks 11, 2830 Virum, Denmark. 

Tel +45 45 836330 

Fax +45 45 836 331. 

Email: skandinavien@daneurope.org 

DAN Europe Slovenia 


National Director: Prof. Dr. Igor Mekjavic 

Department of Automation, 

Biocybernetics and Robotics 

Jozef Stefan Institute 

Jamova 39, SI-1000 Ljubljana, Slovenia 

Tel +386 41 696 558 

Fax +386 1 423 2209 

Email: slovenia@daneurope.org 

DAN Europe Suisse 

National Director: Dr.Jürg Wendling M.D. 

Faubourg du Lac 67, 2502 Biel, Switzerland, 

Phone +41 32 322 3823 

Fax +41 32 322 3839. 

Email: suisse@daneurope.org

DAN Europe Türkiye 

Area and Medical Director : 

Dr. Ramiro Cali Corleo 

National Medical Directors: Dr Salih Aydin, 

Regional Managers : Murat Egi, Ali Konoklu 

C/o Yavuztürk Sok, No32, D:1; Söğütlüçeşme 

34716, Kadıköy ISTANBUL 

Phone: +90 533 341 5404 

+90 533 448 0458 

DAN Europe United Kingdom Gibraltar 

& Ireland 

Area Director: Dr. Ramiro Cali Corleo, M.D. 

Regional Manager: 

Christopher Young CertEd 

EMP House, Telford Way 

Coalville, Leicestershire, LE67 3HE 

United Kingdom 

Phone: 

National 0845 029 1990; 

International +44 845 029 1990 

Fax : 

National 0845 029 1991; 

International +44 845 029 1991 

Email: uk@daneurope.org 

DAN Europe Affiliate Organizations 

DAN Maldives 


Medical Director. Dr. Guenter Frey, M.D. 

Bandos Hyperbaric & Medical Clinic - 

Bandos Island Resort. Republic of Maldives. 

Fax +960 44 0060 

Email: maldives@daneurope.org 

DAN Egypt 


Regional Director: Dr. Adel Taher, M.D. 

Hyperbaric Medical Center 

Sharm el-Sheikh, Egypt 

Tel.: +20 69 3 660 922 or 23 

(from 10:30 till 18:00 - daily) 

Fax: +20 69 3 661 011 

E-mail: egypt@deneurope.org 

DAN Israel 


Regional Director: Mr. Shai Roth 

P.o.box 36667 , Tel – Aviv, 61366 , Israel 

Fax :+972-3-9213838 . 

e-mail: israel@daneurope.org 

DAN FACTS 

The other International DAN Organizations 

DAN America 

territory: United States and Canada, with 

regional IDAN responsibility for Central and 

South America, the Caribbean, Polynesia, 

Micronesia and Melanesia (except Fiji), and 

any other area not designated for the other 

DAN entities 

President and CEO: Dan Orr 

The Peter B. Bennett Center, 6 West Colony 

Place, Durham, NC 27705, USA, 

Phone +1 919 684 2948, 

Fax +1 919 490 6630 

Email: dan@diversalertnetwork.org . 

Website: http://www.diversalertnetwork.org 

DAN America - Mexico 

Director, Dr. Cuauhtemoc Sanchez, M.D. 

Indiana 260-907, Col. Nápoles Mexico, D.F. 

03710, Phone +52 55 5568 8082, 

Fax +52 55 5568 8083 

Email: danmex@hotmail.com 

Website: http:// www.diversalertnetwork.org 

DAN Japan 

Territory: Japanese mainland and islands, 

with regional IDAN responsibility for 

Northeast Asia-Pacific 

Director Prof. Yoshihiro Mano, M.D. 

DAN JAPAN /J apan Marine Recreation 

Association 

Kowa-Ota-Machi Bldg,2F, 47 Ota-machi 

4-Chome Nakaku, 

Yokohama City, Kagawa 231-0011 Japan 

Tel:(81)45-228-3066 

Fax:(81)45-228-3063 

Email: dan@danjapan.gr.jp 

Website: http://www.danjapan.gr.jp 

DAN Asia-Pacific 

Territory: Australia and New Zealand, with 

regional IDAN responsibility for Papua New 

Guinea, Fiji, Indonesia, Malaysia, Vietnam, 

Singapore, Cambodia, Myanmar, 

Philippines, Vanuatu, Solomon Islands, 

Brunei, Thailand, Hong Kong, Korea, China 

and Taiwan 

Director Mr. John Lippmann 

49A Karnak Rd, Ashburton, Victoria 3163, 

Australia. 

Postal address: PO Box 384 Ashburton, Vic. 

3147, Australia. 

Tel: +61-3-9886 9166; 

Fax: +61-3-9886 9155 

Email: info@danasiapacific.org 

Website: http://www.danasiapacific.org 

DAN Asia Pacific - Philippines 

Medical Director, Dr. Benjamin G. Luna, 

Jr.M.D. 

Makati Medical Center; 2 Amorsolo St.; 

Makati City 1200; Philippines 

Phone/Fax: +63 (0)2 817 5601 (office 

hours); or Phone: +63 (0)2 815 9911 

(ask for Ext. 2123; office hours); 

Email: blunamd@cnl.net 

DAN Southern Africa 

Territory: Austral Africa, Comoros, 

Madagascar, Seychelles Islands, plus 

Kenya and Zanzibar (for residents only, 

European expatriates refer to DAN Europe) 

Director Dr. Frans J. Cronje, M.D. 

DAN-SA Building, Rosen Office Park, Cnr 

Invicta and Third Roads, Halfway House, 

South Africa 1685 

Telephone: + 27 11 312 0512 

Fax:+ 27 11 312 0054 

Email: mail@dansa.org 

Website: http://www.dansa.org 

DAN Europe E-mail address list 

General mail@daneurope.org, 

Membership members@daneurope.org 

Medical medical@daneurope.org 

Training training@daneurope.org 

DAN Europe Sponsor Program 

sponsors@daneurope.org 

Insurance Claims claims@daneurope.org 

41 

Moving? If you have moved in the last year, please send DAN your new address. 

Questions? Call DAN Europe al +39 085 893 0333 or any of your regional offices indicated above

DAN EUROPE SPONSOR 

We thank all the Sponsors and DAN Points that support with 

great devotion and enthusiasm, DAN's mission all over the 

world 

CORPORATE SPONSOR 

DUIKEN VIPMEDIA Publishing & Services - Postbus 7272 - 4800 

GG Breda, The Netherlands - Tel +31 (0)76 - 530 17 21 

Fax : + 31 (0)76 520 52 35 - www.duiken.nl - duiken@vipmedia.nl 

SEA FISH PODWODNY SWIAT 

Witczaka 9 - 41-902 - Bytom - Poland 

Tel+48-32-2825304 - Fax: +48-32-2826670 www.sea-fish.bytom.pl 

podwodnyswiat@sea-fish.bytom.pl - e.buchczyk@sea-fish.bytom.pl 

GOLDEN DAN POINTS 

ACQUASPORT DI ROTA ALBERTO & C. SAS 

Via Risorgimento 46 - 23900 Lecco - Italy 

Tel: +39-341 285915 Fax: +39-341 283577 

Web: www.acquasportlecco.com Email: info@acquasportlecco.com 

AQUAVENTURE Plezantstraat 66 - 9100 Sint-Niklaas - Belgio 

Tel +32 (0)32651610 Fax : +32 (0)3 265 16 11 

info@aquaventure.be -www.aquaventure.be 

A.S.D. I TITANI DI VINCENZO POLIMENI 

c/o Centro sportivo MACO - Via Ettore Rota 6/8 - 00177 Roma - Italia 

Tel 062419360 - Fax 0624193035 - Cell 3486900581 

epolim@tin.it - www.ititani.it 

ASSOCIAZIONE SPORT E VITA DIVING CENTER 

Via Agrippina, 22 - 80070 Bacoli NA -Italia 

Tel 081-5235683 Fax: 081-5235683 - www.sportevita.it - info@ 

sportevita.it 

FINEGLOBE-DIVING SERVICES 

P.O. BOX 62867, 8069 PAPHOS, CYPRUS 

Tel. +357-99089784 Website: www.fineglobe.net 

Email: jurg@fineglobe.net 

"ATLANTIS" ZBIGNIEW STYCHNO 

Ul. Dworcowa 73, 44-190 - Knurów - Poland 

Mobile +48 602-270-217 - www.stychno.pl - biuro@atlantis-pl.com 

BAZA NURKOWA KOPARKI 

ul. Płetwonurków 1 - 43-600 Jaworzno - POLAND 

Tel: +48 32 6152982 - biuro@orkasa.pl - www.orkasa.pl 

TAUCHSPORT ALLERSBERG Hilpotsteiner Strasse 6, 90584 Allersberg 

-Germany Tel. +49-91765359 - Fax: +49-9176-998150 Website: 

www.tauchsport-allersberg.de 

Email: info@tauchsport-allersberg.de 

BEYOND DIVING Wallbergstr. 2 / Karwendelplatz, 85598 Baldham b. 

München, Germany 

Tel. +49-89-9010800 - Fax: +49-8106-21007-29 

info@beyond-diving.de - www.beyond-diving.de 

BLUE DOLPHIN 

Via San Francesco D'assisi 10 - 00044 Frascati (Roma) 

Tel e Fax 06-9425565 - bluedolphinsub@virgilio.it - www.bluedolphinsub.it 

GENSYSNAUTICA Via Trieste 5 22012 CERNOBBIO (CO) 

Tel. +39 0313347502 Fax +39 0313346598 

website: www.gensysnautica.com 

Email: nautica@gensysnautica.com 

A corporate Sponsor is an organisation which holds 

an important role in the development and spreading of 

DAN's mission. 

DAN points are important partners in Diving Safety. 

Divers can go to these DAN points for DAN First Aid 

Education, DAN membership info, and in some cases 

also to participate in DAN's Diving Research. 

All DAN Points have availability of an Oxygen and first 

WORLD ORGANISATION OF SCUBA DIVING 

(WOSD) Marsdiep 16e - NL-8321 MC URK - Nederland 

Tel+31 (0)527 688847 - Mobiel: +31 (0)612 590416 

Fax: +31 (0)522 242591 - office@wosd.com - www.wosd.com 

PLONGEUR.COM - FABRICE CHARLEUX 

BP 110505 - 98709 MAHINA - Polynésie Française 

Phone: +(689) 79 44 54 - www.Plongeur.com - fab@plongeur.com 

CENTRUM NURKOWE AQUANAUTIC 

Naftowa 1, 65-705, Zielona Gora, Poland 

Tel. +48 684512458- Mobile: +48 509628737 - Fax: +48 684512458 

www.aquanautic.pl - aquanautic@aquanautic.pl 

CENTRUM NURKOWE KRAKEN 

Ul. Kobierzynska 43, 30-363 Krakow - Poland 

Tel +48-12-2668683 - Fax: +48-122668683 - kraken@kraken.pl 

CENTRUM NURKOWE LET'S DIVE 

Zgodna 80, 30-444, Krakow-Libertow, Poland 

Tel +48 513 800 900 - Fax: + 48 12 2700161 

www.letsdive.pl - info@letsdive.pl 

CENTRUM NURKOWE "PIJAWKA" 

Ul. Pulawska 84 - 02-603 Warszawa Poland 

Tel +48 22 8449104 - +48 22 6464565 

www.nurkowanie.pl - nurkowanie@nurkowanie.pl 

CENTRUM TURYSTYKI PODWODNEJ VENTURI 

Ul. Dworcowa 37, 85-009 - Bydgoszcz, Poland 

Tel +48 52 345 6869 - Fax: +48 52 348 6077 - venturi@o2.pl - www. 

venturi24.pl 

CYDIVE Diving Centre & Instructor Training 

Academy 1 Poseidonos Avenue 8042 Paphos - Cyprus 

Tel +357-26934271 - Fax +357-26935307 

www.cydive.com - cydive@spidernet.com.cy 

DAHAB TEC DIVERS 

P.o Box 37 - Dahab, South Sinai - Egypt - Mobile: +20-101350969 

tifa@dahabtecdivers.com - www.dahabtecdivers.com 

ESQUELA DE BUCEO SCUBA PLUS Cala'n Busquets 10 Ed. Las 

Terrazas 07760 Ciudadela De Menorca - SpainTe: .+34-696903160 

Web site: www.scubaplus.org 

E-mail: info@scubaplus.org 

D.D.R.C. Ltd./ The Oxygen Centre Kypreopoullos Court 2, Amathus 

Ave. 59, 4532 Limassol - Cyprus Tel +357-25320101 - Fax: +357- 

25320108 24hr emergency: +357 99 5188 37 - www.hbo-therapy.com 

- ddrc@cytanet.com.cy 

DECOSTOP 

di Botti Riccardo - Via Leonardo Da Vinci 67, 29100 Piacenza - Italia 

Tel 0523609692 - info@decostop.it - www.decostop.it 

AQUA TEC Divers Educational Center 

Gravias 14, Dafni, 17235 Athens, Greece 

Tel.: +30-2103830182 

email: aquatec@aquatec.gr Web: www.aquatec.gr

aid kit to ensure diver's safety during emergencies. 

"DAN points" are also entitled to sell DAN Europe materials to all divers DAN Instructors and Trainers will be 

able to purchase DAN Educational Materials from these "DAN Points". 

DAN points might even have rental services for their Oxygen and AED Units as an extra service to DAN educators. 

While a Silver DAN Point will be able to offer at least 1 type of DAN provider Course, a Gold DAN Point will be able to offer 

all DAN Provider and 

Instructor Courses, making them specialised in DAN First Aid Education. 

CARDIOPROTEC 

C./ Salvador Ferrandiz, 30 - 03750 Pedreguer (Alicante) - Spain 

Tel +34 690 052 576 - Fax: +34 966 457 512 

pkolb@daneurope.org - www.cardioprotec.com 

ITS SAFETY-FIRST/De onderwaterwereld 

Koningstraat 40 - 2011 TD Haarlem - Tel 023 5367189 

www.onderwaterwereld.com - itssafetyfirst@onderwaterwereld.com 

KALLIOPI DIVE COLLEGE 

P.O. Box 61036 - 8130 Paphos - Cyprus 

Tel +357-26818534 - kalliopi@cytanet.com.cy - www.kalliopitravel.com 

MAINDES 

Postbus 171 - 7940 AD Meppel - Nederland 

Tel +31-(0)522-242592 - Fax: +31-(0)522-242591 

www.maindes.com - info@maindes.com 

MANATEE DIVING Raadhuisplein 13 - 2914 KM NIEUWERKERK 

AAN DEN ijSSEL - Nederland 

Tel +31(0)6 55188644 - fax: +31(0) 180 315106 - manateediving@ 

xs4all.nl 

MOBY DICK 

Melbournestraat 36 & 38a - 3047 BJ Rotterdam - Holland 

Tel +31-10-4767992 - www.mobydick.nl - info@mobydick.nl 

PIMIA DIVING 

Demmerik 25, 3645 EA Vinkeveen - Nederland 

Tel +31-297-263270 - fax +31-297-263270 - www.pimia.nl - info@ 

pimia.nl 

PROFESSIONAL DIVING UNIT 

Postelseweg 88 - 5521 RD Eersel - Nederland 

Tel +31-497-517704 - Fax: +31-497-512940 - www.pdu.nl - info@ 

pdu.nl 

SCUBA DOLPHIN 

Via Montecassiano 15, 00156 Roma - Italia 

Tel 393-4177257 - 347-6447821 - www.scubadolphin.it 

info@scubadolphin.it - dsldcc@daneurope.org 

SCUBAKRETA DIVING CENTER Nana Beach Hotel, 

70014 Chersonissos-Crete, Greece - Tel +30 2897024915 

Fax +30 2897024916 - www.scubakreta.gr - scuba@scubakreta.gr 

SIRENA SUB 

Vipavska C. 54, 5000 Nova Gorica - Slovenia 

Tel +38641687210 - Fax: +38653330378 - www.reef.si - info@reef.si 

SNORKEL D.C. 

Avda. Del Mar s/n - Llafranc - Spain 

Tel +34-972 30 27 16 www.snorkel.net - snorkel@snorkel.net 

SPORT EDER 

Sulzbacher Str. 1, 94152 Neuhaus am Inn, Germany 

Tel + 49-8503-8010 - Fax +49-8503-8630 - info@sport-eder.de 

www.sport-eder.de - www.tauchlehrerakedemie.info 

TAKE AIR 

Schagerweg 33, 1751 CA, Schagerbrug, Netherlands 

Tel +31 650622161- Fax: +31 320 264611 - posttech@freeler.nl 

NAUTILOS TRADING LTD 25A Prodromou Str, Strovolos, 2063 

Nicosia, Cyprus Tel.: +357-7000DIVE(3483) Fax: +357-22518070 

Emergency contact Number: +357 7000HELP (4357) 

email: admin@nautilostrading.com Web: www.nautilostrading.com 

DIVECENTER NEW ATLANTIS 

Wilhelminastraat 2 - 9611 JW Sappemeer 

Tel +31 (0)598 380688 - Fax +31 (0)598 398266 - info@newatlantis.nl 

LOK - LIGA OBRONY KRAJU 

KOMISJA PLETWONURKOWANIA 

CHOCIMSKA 14, 00-791 WARSZAWA - POLAND 

email: biuro@kplok.pl 

DIVE-IN LTD. LARNACA 132 Piale Pascha, 6028 Larnaca - Cyprus 

Tel +357-24627469 - Fax: +357-24627469 

www.dive-in.com.cy - dive_in_larnaca@cytanet.com.cy 

DIVEVERSITY 

Kempervennendreef 8, 5563 VB Westerhoven - Netherlands 

Tel +31-40-2017465 - Fax +31-40-2044792 

www.diveversity.com - info@diveversity.com 

DIVE POINT RED SE 

Matthias Breit P.O. Box 219 Hurghada / Red Sea Egypt 

Tel +2-012-3255483 - Fax +2-065-3442019 

hurghada@dive-point.com - www.dive-point.com 

DIVING DISEASES RESEARCH CENTRE 

Tamar Science Park, Derriford, PL6 8BU Plymouth - United Kingdom 

Tel +44-1752-209999 - Fax: + 44-1752-209115 

www.ddrc.org - training@ddrc.org 

DUIKCENTRUM NEDERLAND 

hotsestraat 7, 5171 DT Kaatsheuvel - Nederland - Tel +31-162850275 

www.duikcentrumnederland.nl - info@duikcentrumnederland.nl 

ELBLASKIE WOPR 

Ul. Robotnicza 68, 82-300 Elblag, Poland 

Tel +48 55 2349261 - Fax +48 55 2349261 

elwopr@o2.pl - www.elblaskiewopr.pl 

EME / Prevent & Rescue International 

Peelmanserf 10, 5706 JZ Helmond - Nederland - Tel +31-(0)492- 

590591 

www.eme.nl - info@eme.nl 

ENAZUL 

C/. Mayor,50, 50001 Zaragoza, Spain - enazu@enazul.net 

EXSTREAM 

Kosciuszki 35 A, 50-011 Wroclaw - Poland 

Tel +48-602235345 - Fax: +48-713422800 

www.exstream.com.pl - biuro@exstream.com.pl 

GALICIA TECHNICAL DIVING 

J. Tielemansstraat 31 - 3200 Aarschot - Belgium 

Tel +32-475257720 - Fax: +32-16520749 - www.galicia.be - info@ 

galicia.be 

GLOBAL UNDERWATER SERVICES Ltd. Maurizio Carmini - Via M. 

Fanti, 8, 50019 Sesto Fiorentino - Italia Tel +39-348-8430109 - Fax 

+390554491603 - wheresmau@hotmail.com technical-diving@ 

hotmail.com - www.mauriziocarmini.com - info@mauriziocarmini.com 

GORNOSLASKIE CENTRUM NURKOWE SEA FISH 

Podwodny Swiat - Witczaka 9 - 41-902 - Bytom - Poland 

Tel +49-32-2825304 fax +48 32 282 66 70 

www.sea-fish.bytom.pl - podwodnyswiat@sea-fish.bytom.pl

TAUCHCENTER DIVING WORLD KIRSCH 

Willi Grasser Str.21., 91056 Erlangen, Germany 

Tel +49 9131 67173 - Fax +49 9131 63625 

info@tauchen-erlangen.de - www.tauchen-erlangen.de 

TIME TO DIVE 

Kuringersteenweg 517, 3511 Hasselt - Belgium 

Tel +32-11-740602 - Fax: +32-11-740602 

www.timetodive.be - timetodive@pandora.be 

SILVER DAN POINT 

DIVECENTER SCUBIDO 

Laanweg 5-B - 1871 BH Schoorl 

Tel 072-5090477 - info@scubido.com - www.scubido.com 

DUIKPUNT 

Torhoutsesteenweg 551, 8400 Oostende - Belgie 

Tel +32-59800951 - Fax +32-59807806 - www.duikpunt.be - i 

nfo@duikpunt.be 

SEASINGS DIVERS De Binderij 47, 1321 EG Almere, Netherlands 

Tel: +31-1365363826 

Fax: +31-1365365379 Website: www.seasignsdivers.com 

Email: info@seasignsdivers.com 

DAN EUROPE 

Product Selection 

DAN POINTS 

DAN Europe long sleeve shirt: Special offer! 

24% discount – 32,85€ now for 25,00€! 

This black, elegant, long sleeve shirt with DAN Logo embroidered 

on the chest is made from an easy to iron fabric and is 

nice to wear. 

The shirt has a pocket on the chest, right below the DAN 

logo. 

Flasher/Strobo: 30,47€ 

This highly visible strobo light/flasher, flashes with a 3-4 second 

interval and makes it possible to easily identify your dive 

partner during night and low visibility dives. 

Also ideal to attach under a boat (identification of the boot during 

a low visibility or night dive) or on a buoy (at the surface). 

Comes with a velcro strap that can be attached, for example, 

around the arm. 

(Batteries not included) 

44 

Visit the online catalogue today and discover the complete range of DAN products! 

GRUPPO SUBACQUEO LUCIANOSUB 

Via Facheris 50 - 24064 Grumello del Monte (BG) - Italia 

Tel 348 5601635 - 035 914466 - Fax 035 914480 

luciano@lucianosub.it - www.lucianosub.it 

TNT DIVING 

Steenweg Op Rijkevorsel 19, 2330 Merksplas - Belgium 

Tel +32-14-14719356 - Fax +31-13-5436459 

www.tntdiving.com - flupstra@gmail.com 

STICHTING SAVE AND CARE Mendelssohnstraat 18, 3261 JL Oud- 

Beijerland, Netherlands - Tel +31 186 616411 

Mobile +31 6 41249115 - info@save-and-care.nl - www.save-andcare.nl 

LAZYWAVE 

Van der Takstraat 194, 3071 LM Rotterdam, Netherlands 

Tel +31-10-2800798 - info@lazywave.nl - www.lazywave.nl 

CETUS DIVING Lange Voren 22, 5521 DD Eersel, Nederland 

Tel: +31653266940 Fax: +31497518635 

Email: info@cetusdiving.nl 

website: www.cetusdiving.nl 

More DAN Products Available 

at: www.daneurope.org 

Scubasight: 14,92€ 

ScubaSight is a useful and innovative tool that enlarges the 

visual field in diving, which is often limited by encumbrance 

and difficoulties due to the dive equipment. 

This special dive mirror makes it easier to locate your dive 

buddy without unnecessary movements; check your equipment; 

solve diving problems and make visual signalations. 

These advantages let the diver concentrate more on the 

underwater world surrounding him/her, making diving more 

relaxing and safe. 

Advantages of ScubaSight: 

-enlarging the visual field in diving 

-Signaling 

-Checking 

-Localizing

Pro-Ear Diving Mask: 75,25€ 

Ear problems are the most common of all maladies affecting divers’ comfort 

and safety. 

They are also the main reason for aborted dives, disrupted diving holiday 

and, in the extreme, ending the enjoyment of the sport altogether. 

The unique design of the ProEAR 2000 mask is a totally new concept in 

diving featuring: 

The best defense yet against painful ear infections 

Improving hearing and sense of direction underwater 

Simplifying equalization of pressures while diving 

Increased warmth and comfort 

DAN Europe Product Selection 

Universal AED Training unit: 

225,72€ 

This AED Trainers comes in a cordura 

carry bag, a remote control, 3 

pair adult electrodes and 2 pair child 

electrodes. 

The AED Traner is pre-configured 

with several training scenarios, but 

thanks to the remote control, Instructors 

can take control and have 

the AED do what they want. Batteries 

(AA) not included. 

Decompression Buoy: 8,60€ 

Be visible during your safety stops! 

This Decompression Buoy signals your presence 

underwater while you are completing the Safety 

Stop or any Decompression Stop. 

1,3 meter, high visibility, orange coloured plastic 

tubular plastic buoy with 18 meter line. 

LED Light Stick: 11,34€ 

Be seen during night and low visibility dives! This 

shock proof LED Light stick (flashing or constant 

burning version) is perfect for low visibility or night 

dives (waterproof until 100 meters) and available 

in different colours. The batteries last for 50 hours 

and the LED has a lifetime of 100.000 hours! Extra 

batteries included. 

Little Anne Manikin: 318,40€ 

DAN Standard First Aid Kit: 57,79€ 

45 

Visit the online catalogue today and discover the complete range of DAN products! 

This DAN First Aid Kit is designed for those who want a good, solid 

first aid kit. Contained in a waterproof case, the contents allow for 

the provision of basic first aid in a variety of situation. 

Different models and size available 

Scuba-Opoly (3th edition): 30,81€ 

DAN EUROPE OXYGEN UNITS: 

STARTING FROM 274,42 € 

Be able to respond to a dive emergency 

with oxygen and have oxygen 

onsite when you need it! The 

DAN Oxygen units are coming in a 

waterproof case or a soft nylon bag 

and are available in both Pin Index 

and DIN versions. A wide range of 

options and sizes (cases) will guarantee 

to find an oxygen unit that 

suits your needs. 

A board game designed for divers and non-divers who 

enjoy the marine environment. The artwork of artist Rogest 

gives you beautiful and colorful sea creatures to enjoy while 

playing. 

The Little Anne® manikin has been developed to provide effective adult CPR training without compromising 

realism or quality. Its durable and convenient design makes hands-on practice affordable for every 

student.

Photo Contest 

Guidelines and Instructions on our website: www.daneurope.org/photocontest 

Location: Lembeh/North Sulawesi - Type of camera: Olympus SP-560UZ 

The 2009 Winner - 4th Session 

2009 

HELMUT THEISS 

Results by the pool of expert underwater 

photographers: 

Paolo Cassinari - Pierfranco Dilenge - Andrea Giulianini 

As usual, the choice of the photo to use as the background 

of the new card DAN occurred among the 

images received in the 4 sessions of the 2009 DAN 

Photocontest. 

The choice, increasingly difficult for the quality of the 

images we receive, has fallen on a shot that won the 

4th session of the Photocontest. 

Helmut Theiss has succeeded in stopping on the 

CCD of his digital camera a beautiful picture of a 

shy octopus using two valves of a clam like a shield 

to protect itself. 

The image was taken in Lembeh, one of the most 

interesting locations for the enormous quantity and 

quality of some species not found elsewhere in the 

world. 

It is interesting to point out that we now receive high-quality images shot with digital cameras 

which can be purchased even with very limited budget, something that was unthinkable 

only a few years ago. This finally makes underwater photography a possibility for everyone. 

As usual, DAN Europe thanks all participants who contributed to the success of the contest 

with their photos. 

46

4 th Session 2009 

Location: Lembeh/North Sulawesi - Type of camera: Olympus SP-560UZ 

47

PNEUMOTHORAX OG DENS KONSKVENSER. DAN ... - DAN Europe

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?