Kirkebladet for Torup Sogn

More documents

Recommendations

Info

Forsvar for Folkekirken Man kan få fortalt en usandhed så tit, at man til sidst næsten bliver nødt til at tro på den. Simpelthen fordi den bliver gentaget – igen og igen og igen. En sådan usandhed er efter min mening påstanden om, at folkekirken er i krise. Igen og igen hører vi om den ”store medlemsflugt,” og får fortalt, at nu er det lige op over. Nu må der virkelig gøres noget – sofort, hvis ikke Folkekirken skal dø helt ud. Igen og igen hører vi om, at denne medlemsflugt skyldes, at Folkekirken er fodslæbende, berøringsangst o.s.v, o.s.v.. Men står det så grelt til med Folkekirken, som vi hele tiden hører? Kigger vi lidt på tallene, så er det faktisk svært at se de store krisetegn. Det er ganske rigtigt, at der de senere år har været procentvis nedgang i folkekirkemedlemmer, set i forhold til befolkningen. Dette skyldes primært den voksende muslimske befolkningsgruppe i Danmark. Men faktisk er 80 procent af den danske befolkning medlemmer af Folkekirken, hvilket i virkeligheden gør den til én af de største majoritetskirker i verden. Og Kirkebladet for Torup Sogn. Juni, juli og august 2012. 61. årgang • 2 • Af sognepræst Kristian Hein Forside: Motiv fra Englenes dal med skulptur af Preben Boye. Foto Svend Mortensen. Se side 5. Øvrige fotos: Tove Dinesen, Jan Grønborg, Svend Mortensen, Kristian Hein, Ivan Jacobsen, Ole Hartmann Schmidt, Christian Warrer og Mette Bramsøe. Næste nummer udkommer 1.september, deadline 1. juli. Indlæg sendes til leneandersen@sol.dk. Kirkebladets redaktion: Kristian Hein (ansvarshavende), Svend Mortensen, Steen Anker Nielsen, Jan Grønborg, Lene Andersen. Uddeling: Halsnæs Y’s Mens Club. Produktion: Fjeldal Grafisk. vi topper listen når vi sammenligner os med vore nordiske kirkebrødre. At kalde dette for et krisetegn virker besynderligt på mig. Vi ligger i virkeligheden helt i top. Og hvorfor er så mange danskere så medlem af folkekirken? Jeg tror det først og fremmest er fordi, at det er her man føler at man hører til. Slet og ret. Danskerne føler sig hjemme i Folkekirken. Og det gør de – tror jeg – fordi den er meget rummelig. Folkekirken er forpligtet – selvfølgelig – på at forkynde evangelisk – luthersk kristendom. Det er dét, der er hele sagen for den. Men denne forkyndelse foretages faktisk i en righoldighed af varianter, af forskellige præster, med forskellige teologiske opfattelser og af meget forskellige politiske observanser. Der udgår mange forskellige aktiviteter i de mange forskellige sogne, der alle er sammensat og præget af
mange forskellige grupper. Både kirkelige og ikke-kirkelige. Med udgangspunkt i sit evangelisk-lutherske fundament omfatter Folkekirken det alt sammen. Og det er unikt. Det er unikt, at Folkekirken er forblevet samlet og stadig omfatter langt størstedelen af Danmarks befolkning. Og forklaringen på, at dette har ladet sig gøre, tror jeg ligger i det helt særlige forhold mellem stat og kirke, som Folkekirken er funderet på. Hvor Folketinget, med den til enhver tid siddende kirkeminister i spidsen, er den egentlige forvalter af – og lovgiver for – Folkekirken, og hvor de indre ”trosanliggender” reguleres af Folkekirken selv uden om Folketinget. Det er ikke altid at denne balance er let, hvad den nuværende strid om et homofilt vielsesritual – dikteret af Folketinget – er et eksempel på. Her mener mange – med rette - at Folketinget netop blander sig i kirkens indre anliggender. Men at balancen er svær, betyder ikke at den er forkert. Tværtimod. Den egentlig politiske funktion i Folkekirken ligger hos kirkeministeren, hvilket betyder at ingen indenfor Folkekirken kan udtale sig politisk eller ideologisk på den samlede Folkekirkes vegne. Ingen præst, ingen provst, ingen biskop, ingen selvbestaltet gruppe af elitekristne, ingen kirkelige aktivister og ingen politiske præster. Ingen kan tage patent på en bestemt politisk eller ideologisk holdning og sige: Dette her mener Folkekirken om dette eller hint. Og det er en stor lykke. Forestil jer, hvad der ville ske, hvis man kunne. Hvis kirken pludselig begyndte at • 3 • have en officiel holdning til flygtningepolitik, krigen i Afghanistan, EU, euroen, økologi, betalingsring, den siddende regering o.s.v. Det ville jo skræmme alle de uenige væk, og få vores evangelisk-lutherske kirke til at handle om politik, ideologi og alt muligt andet. Men det er netop ønsket om at give folkekirken en sådan fælles stemme – mund og mæle - der har fået mange kirkelige organisationer, aktivister og præster til at støtte en såkaldt kirkeforfatning, hvor man løsner bindingen mellem stat og kirke, og lægger det meste af beslutningskompetencen fra kirkeministeriet over i et stiftsråd, synode el. lign.. Dette råd skal så styre kirken og udtale sig på den samlede kirkes vegne. Kirken vil så blive mere synlig, mener man. Komme til fylde mere. Få mere politisk magt. Pas på! Folkekirkens mål må ikke blive at få politisk og ideologisk magt, men at forkynde evangeliskluthersk kristendom. Folkekirken skal forblive den kirke, hvor hele folket føler sig hjemme, ikke kun de politisk - og ideologisk - korrekte. Og dertil er vor nuværende ordning indtil videre bedst – tror jeg.
Page 1: Kirkebladet for Torup Sogn
Page 5 and 6: Har du nogensinde været i Ramsøma
Page 7 and 8: Det er Pilgrimsgruppen fra Frikirke
Page 9 and 10: Kalenderen - juni, juli og august S
Page 11 and 12: Forårskoncert i Lynæs Kirke Lørd
Page 13 and 14: Hundested besøgte The Big Apple og
Page 15 and 16: Vejkirkerne og Torup Kirke Sommerti

Kirkebladet for Torup Sogn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?