29.07.2013 Views

Pagina 1 di 4 HIFI4ALL.DK | Anmeldelser | Audio Analogue Bellini ...

Pagina 1 di 4 HIFI4ALL.DK | Anmeldelser | Audio Analogue Bellini ...

Pagina 1 di 4 HIFI4ALL.DK | Anmeldelser | Audio Analogue Bellini ...

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong> | <strong>Anmeldelser</strong> | Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti<br />

Her er du: <strong>Anmeldelser</strong> - Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti 4. september 2007 | 08:36<br />

Redaktionelt<br />

Forsiden<br />

Nyheder<br />

<strong>Anmeldelser</strong><br />

Indsigtsartikler<br />

Besøgsartikler<br />

Link Katalog<br />

Arrangementer<br />

Nye DVD på vej<br />

Ordbogen<br />

Forhandleroversigt<br />

AV-Guide<br />

Hi-Fi<br />

Surround<br />

Billede<br />

Bærbare me<strong>di</strong>er<br />

Interaktivt<br />

Køb Salg Bytte<br />

Tilbudsavisen<br />

Debat Forum<br />

Brugeranmeldelser<br />

Chatten (0 online)<br />

Services<br />

Gratis nyhedsbrev<br />

RSS feeds<br />

WAP / Mobil<br />

Webmaster (gratis)<br />

Annoncering<br />

Information<br />

Jobs<br />

Kontakt<br />

Søgning<br />

Indtast søgeord<br />

Vælg søgeområde:<br />

Udfør søgning »<br />

<strong>Anmeldelser</strong><br />

Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti<br />

Anmeldelse af: Mikkel Gige [28.08.2007] Tip en ven Print testen<br />

Som anmelder render man en gang i mellem ind i nogle usædvanlige løsninger, når man får<br />

udstyr på besøg i lytterummet. Tag nu dette sæt fra Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong>, hvor forforstærkeren har<br />

langt mere strømkapacitet end effekttrinnet. Forklaring følger.<br />

624.000 µf! Så meget strømkapacitet har forforstærkeren <strong>Bellini</strong>. Nok til at gøre langt de fleste effekttrin<br />

grønne af misundelse. Årsagen til den voldsomme mængde ladelytter- 16 stk. på 39.000 µf - skyldes den<br />

meget utra<strong>di</strong>tionelle strømforsyning, som kaldes ”Virtual Battery Off-line Power Supply”. Ideen er at<br />

have så meget strøm på lager, at man derved isolerer de følsomme kredsløb i forforstærkeren fra<br />

elnettet. Dog uden de ulemper som batteri-drift kan medføre, som f.eks. spæn<strong>di</strong>ngsfald når batteriet er<br />

delvist afladet. Trafoen i <strong>Bellini</strong> benyttes i dette tilfælde kun til én opgave: At oplade banken af<br />

ladelytter. Ikke alle 16 lytter bliver benyttet samti<strong>di</strong>gt. Først bruges strømmen fra ca. halvdelen til de<br />

næsten er afladet, herefter skifter forstærkeren til den anden halvdel, men for at undgå støj og klumper i<br />

lyden ved skiftet, benyttes et par af lytterne som buffer ved selve skiftet. Ganske smart!<br />

Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong>.<br />

Til trods for denne meget specielle strømforsyning, så har Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> ikke valgt at hvile på<br />

laurbærrene. Resten af indmaden bærer præg af samme fuldstæn<strong>di</strong>ge kompromisløshed, f.eks. er<br />

kredsløbene 100 % balancerede, hvilket vil sige at der er dobbelt op af alt, og komponent -kvaliteten<br />

hører til i den absolutte topklasse. Der er også blevet plads til en RIAA-indgang til <strong>di</strong>n pladespiller, og<br />

den er ikke kræsen. Den tager alt, både MM og MC, og byder på alle tænkelige indstillingsmuligheder for<br />

MC-pickup’er: Gain kan indstilles fra 40-70 dB, og der medfølger phonostik med modstande (100-470<br />

ohm) og kondensatorer (110-330 pf), så du kan tilpasse RIAA’en lige til <strong>di</strong>n PU. Stikkene med<br />

kondensatorerne bruges til subsonisk filter, som hindrer at <strong>di</strong>ne basenheder står og flagrer faretruende<br />

pga. udsving i rillerne på pladen. På bagsiden finder du de ekstra indgange, som kun benyttes til <strong>di</strong>sse<br />

specielle stik, samt en række mini -vippekontakter til gain-indstilling. RIAA’en er faktisk identisk med den<br />

separate Aria, som Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> også producerer. Desværre var manualen ikke så detaljeret omkring<br />

opsætning af RIAA’en, hvorfor der kræves en generel indsigt fra brugerens side om MC PU’er. Dog var<br />

importøren, Ra<strong>di</strong>oactiv, meget behjælpelig med at fremskaffe mere materiale. Vil du have den nemme<br />

løsning, så skal du vælge en MM eller High-Output-MC PU. Her kræves nemlig ingen særlig tilpasning.<br />

Det er bare plug and play.<br />

<strong>Bellini</strong> blotter sig!<br />

Bagsiden er sået til med stik. Der er en enkelt balanceret indgang og fem indgange med RCA-stik, hvoraf<br />

det ene kan benyttes både som alm. linie- eller RIAA-indgang. Der benyttes endnu et sæt vippekontakter<br />

til at skifte mellem linie/phono og MM/MC. Der findes ligeledes en udgang til båndoptager, samt fire(!)<br />

sæt udgange til effektforstærkere. To sæt almindelige og to sæt balancerede. Kvaliteten af stikkene er i<br />

ypperste klasse. Jeg ved ikke hvor Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> får deres RCA-stik fra, men det er absolut de<br />

lækreste, jeg til dato har set. Teflon-isolerede, selvfølgelig!<br />

<strong>Bellini</strong> set bagfra.<br />

Så kommer vi til selve kabinettet. Jeg har før haft Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong>’s produkter i mine hænder, så dette<br />

vil blot være en genfortælling af tidligere indtryk. Men hvilket indtryk! Smækker lækker aluminium,<br />

forarbejdet på ypperligste vis. Fronten er 1 cm tyk, kraftige profiler udgør siderne, og toppen er ligeledes<br />

af aluminiums-plade, som er skuret til en perfekt glat sølvfinish, blødere end det blødeste fløjl.<br />

http://www.hifi4all.dk/content/templates/anmeldelser.asp?articleid=1619&zoneid=3<br />

Kommentar (2)<br />

Tilføj <strong>di</strong>n kommentar her<br />

Gratis nyhedsbrev<br />

Tilmeld <strong>di</strong>g<br />

<strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong>´s gratis<br />

nyhedsbreve, og gå<br />

aldrig mere glip af<br />

nyheder, artikler og<br />

anmeldelser!<br />

Klik her for tilmel<strong>di</strong>ng<br />

Nye anmeldelser<br />

Xavian Duetto<br />

22.08.2007<br />

En lille revolution - lyntest af<br />

JVC HD-1<br />

05.08.2007<br />

C.E.C. TL51X & DA53<br />

28.07.2007<br />

B&O Beolab 9<br />

24.06.2007<br />

Peak Consult Princess<br />

Signature<br />

27.05.2007<br />

Hotte anmeldelser<br />

Stortest: 5 billige DVD<br />

maskiner<br />

14.05.2005<br />

B&W Nautilus 803D<br />

01.03.2005<br />

CD-afspiller test<br />

23.08.2006<br />

GamuT L3 standerhøjttalersæt<br />

13.04.2005<br />

Denon AVC-A1XV og DVD-<br />

A1XV<br />

20.05.2005<br />

Seneste Nyheder<br />

SA comet - nyt medlem til<br />

familien<br />

01.09.2007<br />

Martin Logan nyheder<br />

01.09.2007<br />

Denon byder fremtiden<br />

velkommen<br />

01.09.2007<br />

Nyheder fra Montana<br />

29.08.2007<br />

Nyt "haute couture" Home<br />

Cinema System LX01<br />

29.08.2007<br />

Nye Artikler<br />

The Traveling Wilburys<br />

Collection<br />

23.06.2007<br />

Surround og hørelsen<br />

20.04.2006<br />

<strong>Pagina</strong> 1 <strong>di</strong> 4<br />

THX – Skal man overhovedet<br />

bekymre sig?<br />

09.04.2006<br />

Jordbaseret <strong>di</strong>gitalt tvsendenet<br />

indvies 31.03.06<br />

06.03.2006<br />

Lytning – få nye oplevelser<br />

09.02.2006<br />

04/09/2007


<strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong> | <strong>Anmeldelser</strong> | Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti<br />

Der er kun to knapper på fronten: Indgangsvalg og volumen. Knappen til indgangsvalg aktiverer også<br />

forstærkeren fra standby, og det er kun muligt at gå tilbage til standby fra fjernbetjeningen. Standby er<br />

nu så meget sagt, for alle kredsløb forbliver tændt. Det er kun relæerne i udgangen, som slås fra.<br />

Volumen-knappen er, som på andre Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> forstærkere, en vippekontakt som skifter mellem en<br />

række modstande i en chip på printet. Det er muligt at aflæse volumen via en række grønne <strong>di</strong>oder<br />

rundt om selve volumen-knappen. Der medfølger den ”sædvanlige” lækre metal-fjernbetjening fra Au<strong>di</strong>o<br />

<strong>Analogue</strong>. Den rasler sta<strong>di</strong>gvæk! En lille irriterende detalje er, at selve modtager-<strong>di</strong>oden sidder under<br />

volumen-knappen, så der skal peges nedefra og rimelig præcist for at ramme ”bullseye”.<br />

Der er flere flippede detaljer ved denne forforstærker, f.eks. skifter rækken af <strong>di</strong>oder til indgangsvalg,<br />

farve fra grøn til rød ved ”mute”. Der er også mulighed for at vælge en indgang til bypass i forbindelse<br />

med surround. Det gøres fra fjernbetjeningen, og mens det står på, skifter de samme <strong>di</strong>oder fra grøn til<br />

gul! Der er altså en ingeniør, som har moret sig her, men samti<strong>di</strong>g udstråler det også særklasse!<br />

Donizetti, som er effektforstærkeren i dette par, udstråler udefra samme klasse som sin partner <strong>Bellini</strong>.<br />

Det er det samme lækre aluminium som benyttes, og efter samme opskrift. På fronten er der en powerknap,<br />

samt en grøn <strong>di</strong>ode for hver kanal, der samti<strong>di</strong>g in<strong>di</strong>kerer at forstærkeren er tændt. De er meget<br />

<strong>di</strong>skrete, og hullerne som de lyser igennem er knap synlige når Donizetti er slukket. På bagsiden findes<br />

et sæt højtaler-terminaler i en lækker kvalitet, som kan gabe over det meste, de får tilbudt. Der er to<br />

sæt indgange, RCA og balanceret, og der kan kun benyttes et sæt ad gangen. Der skiftes mellem de to<br />

med en lille vippekontakt. Stikkene er af samme høje kvalitet som på <strong>Bellini</strong>.<br />

Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> Donizetti.<br />

Indeni er Donizetti opbygget som to separate effekttrin, altså dual mono. Lige bag fronten sidder to<br />

ringkerne-trafoer på hver 250 VA og bag dem to køleprofiler, som sørger for køling til to sæt bipolare<br />

transistorer pr. kanal. Kredsløbene er af samme høje standard som <strong>Bellini</strong>, dog uden at være<br />

balancerede. Lige bag XLR stikket sidder et par komponenter, som får rettet det balancerede signal ind<br />

til almindelig drift. Ladelyt-kapaciteten er på 18.800 µf pr. kanal.<br />

Donizetti med låget åbent.<br />

Jeg må desværre tilstå, at jeg er lidt skuffet over den interne opbygning af Donizetti. Til en pris på ca.<br />

16.000,- kroner, burde der have været råd til noget mere. Trafoerne burde være større, og ladelytkapaciteten<br />

kunne sagtens være det dobbelte, uden at det havde haft stor indflydelse på prisen. Og<br />

hvorfor ikke fortsætte den balancerede stil med dobbelte kredsløb helt frem til udgangstrinnet? Samti<strong>di</strong>g<br />

køres der også med en forholdsvis lav spæn<strong>di</strong>ng på 30 -35 Volt. Til sammenligning har den 12 år gamle<br />

reference, Nakamichi PA5E-II, en enkelt dobbelt-viklet trafo på 470 VA, og en ladelyt-kapacitet på<br />

94.000 µf. Samti<strong>di</strong>g kører den så også med en driftsspæn<strong>di</strong>ng på næsten det dobbelte, ca. 60-65 Volt,<br />

og alligevel kostede den i sin tid kun 12.000,-. En <strong>di</strong>rekte konkurrent, Parasound Halo A21 (19.000,-),<br />

stiller med en trafo på 1200 VA, og en ladelyt-kapacitet på 100.000 µf, og ægte balanceret drift. Det<br />

hele handler om strøm, altså ampere. For det er det, der driver <strong>di</strong>ne højtalere, og får dem til at leve.<br />

Watt får dem bare til at spille højt.<br />

Jeg forstår ikke hvorfor Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> har sparet på Donizetti’ens indmad, når de har brugt så meget<br />

krudt på <strong>Bellini</strong> ’en. Desværre får det mig til at tænke på det gamle ordsprog om, at ”italiensk arbejde, er<br />

halvt arbejde”. Det får mig ligeledes til at tro, at <strong>Bellini</strong> rent faktisk var produktet, man ønskede at lave,<br />

men så skulle man jo bruge en partner for at have et sæt.<br />

http://www.hifi4all.dk/content/templates/anmeldelser.asp?articleid=1619&zoneid=3<br />

<strong>Pagina</strong> 2 <strong>di</strong> 4<br />

04/09/2007


<strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong> | <strong>Anmeldelser</strong> | Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti<br />

Med til begge forstærkere følger som standard, et lækkert blåt netkabel i en kraftig kvalitet. Det samme<br />

kabel bruges internt i Donizetti mellem netbrønd og trafoer. Jeg har ikke testet forstærkerne med andre<br />

netkabler, da det er min holdning altid at teste udstyr med det netkabel, der følger med i kassen.<br />

Lytteindtryk:<br />

Lydmæssigt er <strong>Bellini</strong> ikke bare en forforstærker, men snarere en kontrolforstærker, der med hård hånd<br />

kontrollerer effektblokken, som er spændt efter. Her er der virkelig tale om et hersker/slave forhold. Nu<br />

sidder du vel og tænker, at det slet ikke kan lade sig gøre. Det burde det heller ikke, men jeg stoler på<br />

min ører, og de fortæller mig, at det rent faktisk er sådan, det forholder sig. Den gamle Nakamichi fik<br />

helt nyt liv med <strong>Bellini</strong>’en som hersker. I øvrigt er <strong>Bellini</strong> lydmæssigt fuldstæn<strong>di</strong>g ligeglad med, om den<br />

modtager et ubalanceret eller balanceret input, alt bliver behandlet ens og lyder derfor helt ens, så<br />

længe der er tale om ægte balanceret input som f.eks. fra Lyngdorf CD-1. Der er ingen forskel at spore,<br />

hvilket er kendetegnende for en god balanceret konstruktion!<br />

Starter vi nedefra med bassen, så præsenterer <strong>Bellini</strong> et hug og en hurtighed i bassen, som jeg aldrig<br />

har oplevet før. Der bliver sparket igennem på stortrommen, og enhver bastone holdes i et jerngreb.<br />

Netop hurtigheden er en ting, som går igen hele vejen op gennem frekvensområdet, og denne hurtighed<br />

tvinges igennem til effektblokken, som er spændt efter. Også på B&O’s Beolab 9, som var til stede i<br />

lytterummet under testen, kunne det tydeligt høres at de interne forstærkere ændrede karakter sammen<br />

med <strong>Bellini</strong>.<br />

Et godt eksempel på den fremragende dynamik er et stykke fra Mozarts Tryllefløjten, som jeg har i en<br />

rigtig god indspilning fra Deutsche Grammophone’s Archiv produktion. I det nævnte stykke starter<br />

scenen med et Tordenskrald, og selv om jeg var forberedt på, at det ville komme, blev jeg alligevel<br />

lettere forskrækket, da det kom, for det var med en uhyggelig realisme at det buldrede løs.<br />

Fortsætter vi op gennem mellemtoneområdet, så er det igen dynamikken, som først gør sig bemærket.<br />

Et smæk på en lilletromme eller et skrål fra en messingblæser skærer nærmest hul i luften mellem<br />

højtalerne, så du slet ikke er i tvivl om størrelse eller placering. Samti<strong>di</strong>g er det alligevel behageligt og<br />

ligetil. Stemmer præsenteres med naturlighed og glød. Alle de små facetter er med, og på nogle<br />

indspilninger er det nærmest muligt at række ud og røre ved sangeren. I <strong>di</strong>skanten forsætter det videre i<br />

samme dur. Dynamik! Bækkener lyder skarpt og præcist, men alligevel lette og luftige. <strong>Bellini</strong> fylder<br />

lydbilledet med luft, så du nemt kan fornemme afstand mellem instrumenterne og sangere, mellem<br />

højre/venstre, og afstand til bagvæggen.<br />

Lydbilledet er stort og næsten uden begrænsninger. Vi er helt på omgangshøjde med Ayre’s AX-7e og<br />

Jeff Rowland’s Concerto. Allermest imponerende er <strong>Bellini</strong> ’s evne til at hive den gamle Nakamichi med op<br />

på dette niveau. Det understreger <strong>Bellini</strong> ’s kontrol over effektforstærkeren, som er spændt efter. Jeg<br />

havde <strong>Bellini</strong> stående i lytterummet længere tid end normalt, for at få bekræftet at det virkelig var det,<br />

jeg hørte. Jeg fik det bekræftet til fulde.<br />

Detaljerne er der alle sammen så det behøver vi ikke uddybe nærmere. Det er mest for god ordens<br />

skyld, at jeg nævner det, for under testen tænkte jeg aldrig over det. Der var det, som der skulle være.<br />

En anden ting som også først kommer frem i tankerne under skriveriet er: Neutralitet. <strong>Bellini</strong> opfører sig<br />

nærmest som Xavian reference højtalerne, for den er ikke helt neutral. Men den er heller ikke betonet<br />

mod varm eller kold lyd. Det er nærmest en musikalsk betoning, som alligevel tilføjer noget, uden at det<br />

decideret kan kaldes koldt eller varmt. Bare musikalsk!<br />

Via RIAA’en opleves <strong>Bellini</strong> en anelse slankere i lyden, men den bliver aldrig kold eller klinisk. Bare<br />

slankere. Hurtigheden er der sta<strong>di</strong>g med masser af hug på bassen, og den generelle klang holder sig<br />

rimelig neutral. Dog må det siges at den musikalske betoning, som jeg tidligere nævnte, ikke er til stede,<br />

når der afspilles vinyl via reference PU, Sumiko Talisman Sapphire, der ellers har en meget musikalsk<br />

klang hældende mod det varme. Det forsvandt fuldstæn<strong>di</strong>gt sammen med RIAA’en i <strong>Bellini</strong>. Jeg ved ikke<br />

om det nødven<strong>di</strong>gvis er en dårlig ting, for til gengæld fik jeg mere præcision og hug, og bedre<br />

rumfornemmelse og perspektiv end jeg er vant til via RIAA’en i Onkyo’en, som absolut også hører til i<br />

den bedre ende.<br />

Donizetti matcher generelt klangen fra <strong>Bellini</strong>, dog kan den ikke helt præsentere den samme magt over<br />

bassen, som Nakamichi’en. Anslag på tromme og basstrenge er sta<strong>di</strong>g meget tydelige og præcise, men<br />

savner det hug, som <strong>Bellini</strong> oprindeligt leverer. Her mister Donizetti lidt af overblikket og kan ikke helt<br />

følge med den gamle reference. Lydbilledet opleves således lidt slankere end med <strong>Bellini</strong> og den gamle<br />

Nakamichi sat sammen. Mellemtone og <strong>di</strong>skant fremstår blød, dejlig og naturlig med masser af luft,<br />

endda en anelse mere luft end Nakamichi ’en kunne præstere. Stemmer er præcise og præsenteres<br />

tydeligt med masser af detaljer og tre<strong>di</strong>mensionalitet. Perspektivet opleves også en anelse større med<br />

Donizetti med mere bredde og rum, men det kan være den ekstra luftighed, som snyder. Der er rigeligt<br />

med luft mellem de udøvende til let at adskille instrumenter fra hinanden.<br />

Når det så er sagt, så tør jeg næsten ikke tænke på, hvordan resultatet ville have været, hvis Donizetti’s<br />

strømforsyning havde været dobbelt så stor, og kredsløbene rigtig balanceret. Prisen ville nok stige 1½<br />

gang, men lyden ville sandsynligvis også <strong>di</strong>stancere sig væsentlig fra Nakamichi’en. Det gør den ikke i<br />

den nuværende situation. Noget gør Donizetti bedre, men på andre punkter må den også se sig slået af<br />

den gamle reference.<br />

I øvrigt skal Donizetti helst spille via den almindelige RCA indgang for at give fuldt udbytte. Den<br />

balancerede indgang har lidt tendens til at maskere lydbilledet en anelse, så noget af luften forsvinder.<br />

Det er småting, men skal retfær<strong>di</strong>gvis nævnes.<br />

Konklusion:<br />

Der skal ikke herske tvivl om, at det er <strong>Bellini</strong>, som imponerede undertegnede mest i denne test. Den er<br />

et overflø<strong>di</strong>ghedshorn både konstruktions- og lydmæssigt. Her er der dømt ”value for money” til trods for<br />

prisen på 17.950,-. Det er sta<strong>di</strong>g mange penge, men du skal op i en helt anden klasse for at få noget,<br />

der bare ligner det, du får leveret her.<br />

Donizetti holder sig derimod til budgettet. Konstruktionsmæssigt vil jeg kalde strømforsyningen i<br />

underkanten, og lydmæssigt holder den prisen uden at give noget<br />

ekstra, som <strong>Bellini</strong> gør.<br />

Som et sæt gør de det rigtig godt, men Donizetti begrænser<br />

<strong>Bellini</strong> ’en i at udfolde sig 100 %. Her bør man gå efter et dyrere<br />

effekttrin, som kan videreføre <strong>Bellini</strong>’s ”hug” uden begrænsninger.<br />

I fællesskab blev undertegnede og kollegaerne Morten Witzel og<br />

Anders Fournais enige om at tildele Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> ”E<strong>di</strong>tors<br />

Choice” titlen, og den bliver samti<strong>di</strong>g ny reference i undertegnedes<br />

lytterum.<br />

Specifikationer:<br />

Udgangseffekt, Donizetti: 2 x 100 watt 8 ohm, 2 x 165 watt 4 ohm, ved 1 kHz.<br />

Dimensioner: 44,5 x 38,5 x 8,5 cm (B x D x H, <strong>Bellini</strong>), 44,5 x 37 x 10 cm (B x D x H, Donizetti).<br />

http://www.hifi4all.dk/content/templates/anmeldelser.asp?articleid=1619&zoneid=3<br />

<strong>Pagina</strong> 3 <strong>di</strong> 4<br />

04/09/2007


<strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong> | <strong>Anmeldelser</strong> | Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti<br />

Vægt: 10,3 kg (<strong>Bellini</strong>), 16,5 kg (Donizetti).<br />

Pris: <strong>Bellini</strong> 17.950,-. Donizetti 15.950,-.<br />

Importør:<br />

Ra<strong>di</strong>oactiv ApS<br />

Web: www.ra<strong>di</strong>oactiv.dk<br />

Mail: info@ra<strong>di</strong>oactiv.dk<br />

Tlf.: +45 2097 4721<br />

Reference-udstyr:<br />

Lyngdorf CD-1, CD-afspiller<br />

Onkyo P388F, forforstærker<br />

Nakamichi PA5 MKII, effektforstærker<br />

Xavian XN360, højtalere<br />

Silver Sonic Revelation og Q10, kabler<br />

Netstøjsfilter, selvbyg<br />

Lytterum:<br />

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m 2 . Anlægget spiller på tværs af rummet med 2 meter<br />

mellem højtalerne, ½ meter til bagvæggen, og 2 meter fra højtaler til lytteposition. Rummet er dæmpet<br />

med absorbenter fra Foamzorb.<br />

Relaterede emner til denne anmeldelse:<br />

CD-afspiller test [23.08.2006]<br />

Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> Enigma - det lille mysterium. [30.05.2006]<br />

5 eksklusive fra Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> [26.10.2005]<br />

Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> MAESTRO 192/24 CD-afspiller [20.02.2005]<br />

Persondatapolitik | Copyright Copyright © 2007 <strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong> - Alle rettigheder forbeholdes<br />

http://www.hifi4all.dk/content/templates/anmeldelser.asp?articleid=1619&zoneid=3<br />

<strong>Pagina</strong> 4 <strong>di</strong> 4<br />

04/09/2007

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!