Pagina 1 di 4 HIFI4ALL.DK | Anmeldelser | Audio Analogue Bellini ...
Pagina 1 di 4 HIFI4ALL.DK | Anmeldelser | Audio Analogue Bellini ...
Pagina 1 di 4 HIFI4ALL.DK | Anmeldelser | Audio Analogue Bellini ...
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong> | <strong>Anmeldelser</strong> | Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti<br />
Her er du: <strong>Anmeldelser</strong> - Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti 4. september 2007 | 08:36<br />
Redaktionelt<br />
Forsiden<br />
Nyheder<br />
<strong>Anmeldelser</strong><br />
Indsigtsartikler<br />
Besøgsartikler<br />
Link Katalog<br />
Arrangementer<br />
Nye DVD på vej<br />
Ordbogen<br />
Forhandleroversigt<br />
AV-Guide<br />
Hi-Fi<br />
Surround<br />
Billede<br />
Bærbare me<strong>di</strong>er<br />
Interaktivt<br />
Køb Salg Bytte<br />
Tilbudsavisen<br />
Debat Forum<br />
Brugeranmeldelser<br />
Chatten (0 online)<br />
Services<br />
Gratis nyhedsbrev<br />
RSS feeds<br />
WAP / Mobil<br />
Webmaster (gratis)<br />
Annoncering<br />
Information<br />
Jobs<br />
Kontakt<br />
Søgning<br />
Indtast søgeord<br />
Vælg søgeområde:<br />
Udfør søgning »<br />
<strong>Anmeldelser</strong><br />
Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti<br />
Anmeldelse af: Mikkel Gige [28.08.2007] Tip en ven Print testen<br />
Som anmelder render man en gang i mellem ind i nogle usædvanlige løsninger, når man får<br />
udstyr på besøg i lytterummet. Tag nu dette sæt fra Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong>, hvor forforstærkeren har<br />
langt mere strømkapacitet end effekttrinnet. Forklaring følger.<br />
624.000 µf! Så meget strømkapacitet har forforstærkeren <strong>Bellini</strong>. Nok til at gøre langt de fleste effekttrin<br />
grønne af misundelse. Årsagen til den voldsomme mængde ladelytter- 16 stk. på 39.000 µf - skyldes den<br />
meget utra<strong>di</strong>tionelle strømforsyning, som kaldes ”Virtual Battery Off-line Power Supply”. Ideen er at<br />
have så meget strøm på lager, at man derved isolerer de følsomme kredsløb i forforstærkeren fra<br />
elnettet. Dog uden de ulemper som batteri-drift kan medføre, som f.eks. spæn<strong>di</strong>ngsfald når batteriet er<br />
delvist afladet. Trafoen i <strong>Bellini</strong> benyttes i dette tilfælde kun til én opgave: At oplade banken af<br />
ladelytter. Ikke alle 16 lytter bliver benyttet samti<strong>di</strong>gt. Først bruges strømmen fra ca. halvdelen til de<br />
næsten er afladet, herefter skifter forstærkeren til den anden halvdel, men for at undgå støj og klumper i<br />
lyden ved skiftet, benyttes et par af lytterne som buffer ved selve skiftet. Ganske smart!<br />
Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong>.<br />
Til trods for denne meget specielle strømforsyning, så har Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> ikke valgt at hvile på<br />
laurbærrene. Resten af indmaden bærer præg af samme fuldstæn<strong>di</strong>ge kompromisløshed, f.eks. er<br />
kredsløbene 100 % balancerede, hvilket vil sige at der er dobbelt op af alt, og komponent -kvaliteten<br />
hører til i den absolutte topklasse. Der er også blevet plads til en RIAA-indgang til <strong>di</strong>n pladespiller, og<br />
den er ikke kræsen. Den tager alt, både MM og MC, og byder på alle tænkelige indstillingsmuligheder for<br />
MC-pickup’er: Gain kan indstilles fra 40-70 dB, og der medfølger phonostik med modstande (100-470<br />
ohm) og kondensatorer (110-330 pf), så du kan tilpasse RIAA’en lige til <strong>di</strong>n PU. Stikkene med<br />
kondensatorerne bruges til subsonisk filter, som hindrer at <strong>di</strong>ne basenheder står og flagrer faretruende<br />
pga. udsving i rillerne på pladen. På bagsiden finder du de ekstra indgange, som kun benyttes til <strong>di</strong>sse<br />
specielle stik, samt en række mini -vippekontakter til gain-indstilling. RIAA’en er faktisk identisk med den<br />
separate Aria, som Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> også producerer. Desværre var manualen ikke så detaljeret omkring<br />
opsætning af RIAA’en, hvorfor der kræves en generel indsigt fra brugerens side om MC PU’er. Dog var<br />
importøren, Ra<strong>di</strong>oactiv, meget behjælpelig med at fremskaffe mere materiale. Vil du have den nemme<br />
løsning, så skal du vælge en MM eller High-Output-MC PU. Her kræves nemlig ingen særlig tilpasning.<br />
Det er bare plug and play.<br />
<strong>Bellini</strong> blotter sig!<br />
Bagsiden er sået til med stik. Der er en enkelt balanceret indgang og fem indgange med RCA-stik, hvoraf<br />
det ene kan benyttes både som alm. linie- eller RIAA-indgang. Der benyttes endnu et sæt vippekontakter<br />
til at skifte mellem linie/phono og MM/MC. Der findes ligeledes en udgang til båndoptager, samt fire(!)<br />
sæt udgange til effektforstærkere. To sæt almindelige og to sæt balancerede. Kvaliteten af stikkene er i<br />
ypperste klasse. Jeg ved ikke hvor Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> får deres RCA-stik fra, men det er absolut de<br />
lækreste, jeg til dato har set. Teflon-isolerede, selvfølgelig!<br />
<strong>Bellini</strong> set bagfra.<br />
Så kommer vi til selve kabinettet. Jeg har før haft Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong>’s produkter i mine hænder, så dette<br />
vil blot være en genfortælling af tidligere indtryk. Men hvilket indtryk! Smækker lækker aluminium,<br />
forarbejdet på ypperligste vis. Fronten er 1 cm tyk, kraftige profiler udgør siderne, og toppen er ligeledes<br />
af aluminiums-plade, som er skuret til en perfekt glat sølvfinish, blødere end det blødeste fløjl.<br />
http://www.hifi4all.dk/content/templates/anmeldelser.asp?articleid=1619&zoneid=3<br />
Kommentar (2)<br />
Tilføj <strong>di</strong>n kommentar her<br />
Gratis nyhedsbrev<br />
Tilmeld <strong>di</strong>g<br />
<strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong>´s gratis<br />
nyhedsbreve, og gå<br />
aldrig mere glip af<br />
nyheder, artikler og<br />
anmeldelser!<br />
Klik her for tilmel<strong>di</strong>ng<br />
Nye anmeldelser<br />
Xavian Duetto<br />
22.08.2007<br />
En lille revolution - lyntest af<br />
JVC HD-1<br />
05.08.2007<br />
C.E.C. TL51X & DA53<br />
28.07.2007<br />
B&O Beolab 9<br />
24.06.2007<br />
Peak Consult Princess<br />
Signature<br />
27.05.2007<br />
Hotte anmeldelser<br />
Stortest: 5 billige DVD<br />
maskiner<br />
14.05.2005<br />
B&W Nautilus 803D<br />
01.03.2005<br />
CD-afspiller test<br />
23.08.2006<br />
GamuT L3 standerhøjttalersæt<br />
13.04.2005<br />
Denon AVC-A1XV og DVD-<br />
A1XV<br />
20.05.2005<br />
Seneste Nyheder<br />
SA comet - nyt medlem til<br />
familien<br />
01.09.2007<br />
Martin Logan nyheder<br />
01.09.2007<br />
Denon byder fremtiden<br />
velkommen<br />
01.09.2007<br />
Nyheder fra Montana<br />
29.08.2007<br />
Nyt "haute couture" Home<br />
Cinema System LX01<br />
29.08.2007<br />
Nye Artikler<br />
The Traveling Wilburys<br />
Collection<br />
23.06.2007<br />
Surround og hørelsen<br />
20.04.2006<br />
<strong>Pagina</strong> 1 <strong>di</strong> 4<br />
THX – Skal man overhovedet<br />
bekymre sig?<br />
09.04.2006<br />
Jordbaseret <strong>di</strong>gitalt tvsendenet<br />
indvies 31.03.06<br />
06.03.2006<br />
Lytning – få nye oplevelser<br />
09.02.2006<br />
04/09/2007
<strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong> | <strong>Anmeldelser</strong> | Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti<br />
Der er kun to knapper på fronten: Indgangsvalg og volumen. Knappen til indgangsvalg aktiverer også<br />
forstærkeren fra standby, og det er kun muligt at gå tilbage til standby fra fjernbetjeningen. Standby er<br />
nu så meget sagt, for alle kredsløb forbliver tændt. Det er kun relæerne i udgangen, som slås fra.<br />
Volumen-knappen er, som på andre Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> forstærkere, en vippekontakt som skifter mellem en<br />
række modstande i en chip på printet. Det er muligt at aflæse volumen via en række grønne <strong>di</strong>oder<br />
rundt om selve volumen-knappen. Der medfølger den ”sædvanlige” lækre metal-fjernbetjening fra Au<strong>di</strong>o<br />
<strong>Analogue</strong>. Den rasler sta<strong>di</strong>gvæk! En lille irriterende detalje er, at selve modtager-<strong>di</strong>oden sidder under<br />
volumen-knappen, så der skal peges nedefra og rimelig præcist for at ramme ”bullseye”.<br />
Der er flere flippede detaljer ved denne forforstærker, f.eks. skifter rækken af <strong>di</strong>oder til indgangsvalg,<br />
farve fra grøn til rød ved ”mute”. Der er også mulighed for at vælge en indgang til bypass i forbindelse<br />
med surround. Det gøres fra fjernbetjeningen, og mens det står på, skifter de samme <strong>di</strong>oder fra grøn til<br />
gul! Der er altså en ingeniør, som har moret sig her, men samti<strong>di</strong>g udstråler det også særklasse!<br />
Donizetti, som er effektforstærkeren i dette par, udstråler udefra samme klasse som sin partner <strong>Bellini</strong>.<br />
Det er det samme lækre aluminium som benyttes, og efter samme opskrift. På fronten er der en powerknap,<br />
samt en grøn <strong>di</strong>ode for hver kanal, der samti<strong>di</strong>g in<strong>di</strong>kerer at forstærkeren er tændt. De er meget<br />
<strong>di</strong>skrete, og hullerne som de lyser igennem er knap synlige når Donizetti er slukket. På bagsiden findes<br />
et sæt højtaler-terminaler i en lækker kvalitet, som kan gabe over det meste, de får tilbudt. Der er to<br />
sæt indgange, RCA og balanceret, og der kan kun benyttes et sæt ad gangen. Der skiftes mellem de to<br />
med en lille vippekontakt. Stikkene er af samme høje kvalitet som på <strong>Bellini</strong>.<br />
Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> Donizetti.<br />
Indeni er Donizetti opbygget som to separate effekttrin, altså dual mono. Lige bag fronten sidder to<br />
ringkerne-trafoer på hver 250 VA og bag dem to køleprofiler, som sørger for køling til to sæt bipolare<br />
transistorer pr. kanal. Kredsløbene er af samme høje standard som <strong>Bellini</strong>, dog uden at være<br />
balancerede. Lige bag XLR stikket sidder et par komponenter, som får rettet det balancerede signal ind<br />
til almindelig drift. Ladelyt-kapaciteten er på 18.800 µf pr. kanal.<br />
Donizetti med låget åbent.<br />
Jeg må desværre tilstå, at jeg er lidt skuffet over den interne opbygning af Donizetti. Til en pris på ca.<br />
16.000,- kroner, burde der have været råd til noget mere. Trafoerne burde være større, og ladelytkapaciteten<br />
kunne sagtens være det dobbelte, uden at det havde haft stor indflydelse på prisen. Og<br />
hvorfor ikke fortsætte den balancerede stil med dobbelte kredsløb helt frem til udgangstrinnet? Samti<strong>di</strong>g<br />
køres der også med en forholdsvis lav spæn<strong>di</strong>ng på 30 -35 Volt. Til sammenligning har den 12 år gamle<br />
reference, Nakamichi PA5E-II, en enkelt dobbelt-viklet trafo på 470 VA, og en ladelyt-kapacitet på<br />
94.000 µf. Samti<strong>di</strong>g kører den så også med en driftsspæn<strong>di</strong>ng på næsten det dobbelte, ca. 60-65 Volt,<br />
og alligevel kostede den i sin tid kun 12.000,-. En <strong>di</strong>rekte konkurrent, Parasound Halo A21 (19.000,-),<br />
stiller med en trafo på 1200 VA, og en ladelyt-kapacitet på 100.000 µf, og ægte balanceret drift. Det<br />
hele handler om strøm, altså ampere. For det er det, der driver <strong>di</strong>ne højtalere, og får dem til at leve.<br />
Watt får dem bare til at spille højt.<br />
Jeg forstår ikke hvorfor Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> har sparet på Donizetti’ens indmad, når de har brugt så meget<br />
krudt på <strong>Bellini</strong> ’en. Desværre får det mig til at tænke på det gamle ordsprog om, at ”italiensk arbejde, er<br />
halvt arbejde”. Det får mig ligeledes til at tro, at <strong>Bellini</strong> rent faktisk var produktet, man ønskede at lave,<br />
men så skulle man jo bruge en partner for at have et sæt.<br />
http://www.hifi4all.dk/content/templates/anmeldelser.asp?articleid=1619&zoneid=3<br />
<strong>Pagina</strong> 2 <strong>di</strong> 4<br />
04/09/2007
<strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong> | <strong>Anmeldelser</strong> | Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti<br />
Med til begge forstærkere følger som standard, et lækkert blåt netkabel i en kraftig kvalitet. Det samme<br />
kabel bruges internt i Donizetti mellem netbrønd og trafoer. Jeg har ikke testet forstærkerne med andre<br />
netkabler, da det er min holdning altid at teste udstyr med det netkabel, der følger med i kassen.<br />
Lytteindtryk:<br />
Lydmæssigt er <strong>Bellini</strong> ikke bare en forforstærker, men snarere en kontrolforstærker, der med hård hånd<br />
kontrollerer effektblokken, som er spændt efter. Her er der virkelig tale om et hersker/slave forhold. Nu<br />
sidder du vel og tænker, at det slet ikke kan lade sig gøre. Det burde det heller ikke, men jeg stoler på<br />
min ører, og de fortæller mig, at det rent faktisk er sådan, det forholder sig. Den gamle Nakamichi fik<br />
helt nyt liv med <strong>Bellini</strong>’en som hersker. I øvrigt er <strong>Bellini</strong> lydmæssigt fuldstæn<strong>di</strong>g ligeglad med, om den<br />
modtager et ubalanceret eller balanceret input, alt bliver behandlet ens og lyder derfor helt ens, så<br />
længe der er tale om ægte balanceret input som f.eks. fra Lyngdorf CD-1. Der er ingen forskel at spore,<br />
hvilket er kendetegnende for en god balanceret konstruktion!<br />
Starter vi nedefra med bassen, så præsenterer <strong>Bellini</strong> et hug og en hurtighed i bassen, som jeg aldrig<br />
har oplevet før. Der bliver sparket igennem på stortrommen, og enhver bastone holdes i et jerngreb.<br />
Netop hurtigheden er en ting, som går igen hele vejen op gennem frekvensområdet, og denne hurtighed<br />
tvinges igennem til effektblokken, som er spændt efter. Også på B&O’s Beolab 9, som var til stede i<br />
lytterummet under testen, kunne det tydeligt høres at de interne forstærkere ændrede karakter sammen<br />
med <strong>Bellini</strong>.<br />
Et godt eksempel på den fremragende dynamik er et stykke fra Mozarts Tryllefløjten, som jeg har i en<br />
rigtig god indspilning fra Deutsche Grammophone’s Archiv produktion. I det nævnte stykke starter<br />
scenen med et Tordenskrald, og selv om jeg var forberedt på, at det ville komme, blev jeg alligevel<br />
lettere forskrækket, da det kom, for det var med en uhyggelig realisme at det buldrede løs.<br />
Fortsætter vi op gennem mellemtoneområdet, så er det igen dynamikken, som først gør sig bemærket.<br />
Et smæk på en lilletromme eller et skrål fra en messingblæser skærer nærmest hul i luften mellem<br />
højtalerne, så du slet ikke er i tvivl om størrelse eller placering. Samti<strong>di</strong>g er det alligevel behageligt og<br />
ligetil. Stemmer præsenteres med naturlighed og glød. Alle de små facetter er med, og på nogle<br />
indspilninger er det nærmest muligt at række ud og røre ved sangeren. I <strong>di</strong>skanten forsætter det videre i<br />
samme dur. Dynamik! Bækkener lyder skarpt og præcist, men alligevel lette og luftige. <strong>Bellini</strong> fylder<br />
lydbilledet med luft, så du nemt kan fornemme afstand mellem instrumenterne og sangere, mellem<br />
højre/venstre, og afstand til bagvæggen.<br />
Lydbilledet er stort og næsten uden begrænsninger. Vi er helt på omgangshøjde med Ayre’s AX-7e og<br />
Jeff Rowland’s Concerto. Allermest imponerende er <strong>Bellini</strong> ’s evne til at hive den gamle Nakamichi med op<br />
på dette niveau. Det understreger <strong>Bellini</strong> ’s kontrol over effektforstærkeren, som er spændt efter. Jeg<br />
havde <strong>Bellini</strong> stående i lytterummet længere tid end normalt, for at få bekræftet at det virkelig var det,<br />
jeg hørte. Jeg fik det bekræftet til fulde.<br />
Detaljerne er der alle sammen så det behøver vi ikke uddybe nærmere. Det er mest for god ordens<br />
skyld, at jeg nævner det, for under testen tænkte jeg aldrig over det. Der var det, som der skulle være.<br />
En anden ting som også først kommer frem i tankerne under skriveriet er: Neutralitet. <strong>Bellini</strong> opfører sig<br />
nærmest som Xavian reference højtalerne, for den er ikke helt neutral. Men den er heller ikke betonet<br />
mod varm eller kold lyd. Det er nærmest en musikalsk betoning, som alligevel tilføjer noget, uden at det<br />
decideret kan kaldes koldt eller varmt. Bare musikalsk!<br />
Via RIAA’en opleves <strong>Bellini</strong> en anelse slankere i lyden, men den bliver aldrig kold eller klinisk. Bare<br />
slankere. Hurtigheden er der sta<strong>di</strong>g med masser af hug på bassen, og den generelle klang holder sig<br />
rimelig neutral. Dog må det siges at den musikalske betoning, som jeg tidligere nævnte, ikke er til stede,<br />
når der afspilles vinyl via reference PU, Sumiko Talisman Sapphire, der ellers har en meget musikalsk<br />
klang hældende mod det varme. Det forsvandt fuldstæn<strong>di</strong>gt sammen med RIAA’en i <strong>Bellini</strong>. Jeg ved ikke<br />
om det nødven<strong>di</strong>gvis er en dårlig ting, for til gengæld fik jeg mere præcision og hug, og bedre<br />
rumfornemmelse og perspektiv end jeg er vant til via RIAA’en i Onkyo’en, som absolut også hører til i<br />
den bedre ende.<br />
Donizetti matcher generelt klangen fra <strong>Bellini</strong>, dog kan den ikke helt præsentere den samme magt over<br />
bassen, som Nakamichi’en. Anslag på tromme og basstrenge er sta<strong>di</strong>g meget tydelige og præcise, men<br />
savner det hug, som <strong>Bellini</strong> oprindeligt leverer. Her mister Donizetti lidt af overblikket og kan ikke helt<br />
følge med den gamle reference. Lydbilledet opleves således lidt slankere end med <strong>Bellini</strong> og den gamle<br />
Nakamichi sat sammen. Mellemtone og <strong>di</strong>skant fremstår blød, dejlig og naturlig med masser af luft,<br />
endda en anelse mere luft end Nakamichi ’en kunne præstere. Stemmer er præcise og præsenteres<br />
tydeligt med masser af detaljer og tre<strong>di</strong>mensionalitet. Perspektivet opleves også en anelse større med<br />
Donizetti med mere bredde og rum, men det kan være den ekstra luftighed, som snyder. Der er rigeligt<br />
med luft mellem de udøvende til let at adskille instrumenter fra hinanden.<br />
Når det så er sagt, så tør jeg næsten ikke tænke på, hvordan resultatet ville have været, hvis Donizetti’s<br />
strømforsyning havde været dobbelt så stor, og kredsløbene rigtig balanceret. Prisen ville nok stige 1½<br />
gang, men lyden ville sandsynligvis også <strong>di</strong>stancere sig væsentlig fra Nakamichi’en. Det gør den ikke i<br />
den nuværende situation. Noget gør Donizetti bedre, men på andre punkter må den også se sig slået af<br />
den gamle reference.<br />
I øvrigt skal Donizetti helst spille via den almindelige RCA indgang for at give fuldt udbytte. Den<br />
balancerede indgang har lidt tendens til at maskere lydbilledet en anelse, så noget af luften forsvinder.<br />
Det er småting, men skal retfær<strong>di</strong>gvis nævnes.<br />
Konklusion:<br />
Der skal ikke herske tvivl om, at det er <strong>Bellini</strong>, som imponerede undertegnede mest i denne test. Den er<br />
et overflø<strong>di</strong>ghedshorn både konstruktions- og lydmæssigt. Her er der dømt ”value for money” til trods for<br />
prisen på 17.950,-. Det er sta<strong>di</strong>g mange penge, men du skal op i en helt anden klasse for at få noget,<br />
der bare ligner det, du får leveret her.<br />
Donizetti holder sig derimod til budgettet. Konstruktionsmæssigt vil jeg kalde strømforsyningen i<br />
underkanten, og lydmæssigt holder den prisen uden at give noget<br />
ekstra, som <strong>Bellini</strong> gør.<br />
Som et sæt gør de det rigtig godt, men Donizetti begrænser<br />
<strong>Bellini</strong> ’en i at udfolde sig 100 %. Her bør man gå efter et dyrere<br />
effekttrin, som kan videreføre <strong>Bellini</strong>’s ”hug” uden begrænsninger.<br />
I fællesskab blev undertegnede og kollegaerne Morten Witzel og<br />
Anders Fournais enige om at tildele Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> ”E<strong>di</strong>tors<br />
Choice” titlen, og den bliver samti<strong>di</strong>g ny reference i undertegnedes<br />
lytterum.<br />
Specifikationer:<br />
Udgangseffekt, Donizetti: 2 x 100 watt 8 ohm, 2 x 165 watt 4 ohm, ved 1 kHz.<br />
Dimensioner: 44,5 x 38,5 x 8,5 cm (B x D x H, <strong>Bellini</strong>), 44,5 x 37 x 10 cm (B x D x H, Donizetti).<br />
http://www.hifi4all.dk/content/templates/anmeldelser.asp?articleid=1619&zoneid=3<br />
<strong>Pagina</strong> 3 <strong>di</strong> 4<br />
04/09/2007
<strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong> | <strong>Anmeldelser</strong> | Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> <strong>Bellini</strong> & Donizetti<br />
Vægt: 10,3 kg (<strong>Bellini</strong>), 16,5 kg (Donizetti).<br />
Pris: <strong>Bellini</strong> 17.950,-. Donizetti 15.950,-.<br />
Importør:<br />
Ra<strong>di</strong>oactiv ApS<br />
Web: www.ra<strong>di</strong>oactiv.dk<br />
Mail: info@ra<strong>di</strong>oactiv.dk<br />
Tlf.: +45 2097 4721<br />
Reference-udstyr:<br />
Lyngdorf CD-1, CD-afspiller<br />
Onkyo P388F, forforstærker<br />
Nakamichi PA5 MKII, effektforstærker<br />
Xavian XN360, højtalere<br />
Silver Sonic Revelation og Q10, kabler<br />
Netstøjsfilter, selvbyg<br />
Lytterum:<br />
Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m 2 . Anlægget spiller på tværs af rummet med 2 meter<br />
mellem højtalerne, ½ meter til bagvæggen, og 2 meter fra højtaler til lytteposition. Rummet er dæmpet<br />
med absorbenter fra Foamzorb.<br />
Relaterede emner til denne anmeldelse:<br />
CD-afspiller test [23.08.2006]<br />
Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> Enigma - det lille mysterium. [30.05.2006]<br />
5 eksklusive fra Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> [26.10.2005]<br />
Au<strong>di</strong>o <strong>Analogue</strong> MAESTRO 192/24 CD-afspiller [20.02.2005]<br />
Persondatapolitik | Copyright Copyright © 2007 <strong>HIFI4ALL</strong>.<strong>DK</strong> - Alle rettigheder forbeholdes<br />
http://www.hifi4all.dk/content/templates/anmeldelser.asp?articleid=1619&zoneid=3<br />
<strong>Pagina</strong> 4 <strong>di</strong> 4<br />
04/09/2007