sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab - paarisa

Inuusuttunut atuagassIaq · Ungdomsmagasinet
sammisaq ikinngutigiinneq tema venskab
Kammagiitta?
Lad os være venner?
Pinngitsoortinnissaa angajoqqaat pisussaaffigaat
Forældrene har ansvaret for, at det ikke sker
Angajulliit maligassiuisinnaapput
De store børn kan vejlede de mindre børn
Internetikkut kammagiinneq
Venner på internettet
Kammagiinneq assigiinngitsutigut isumaqarfigineqarpoq
Venskab opfattes på forskellige måder
Assigiingaaratta soorlu marlulissat
Vi er som tvillinger
nr. 2 * Ukiaq – Efterår 2010 * PAARISA

INUK saqqummer sin ne qartarpoq
PAARISA-mit
INUK udgives af PAARISA
Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqartarpoq.
Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput
sumit tigu saanerat erseqqissumik nalunaarlugu.
INUK inuusuttunut atuagassiamut ate ritinne qar ­
poq; oqaaseq inuk isu ma qar tinneqarpoq inuup ta makkii
suu ne ra nik, pinnguutigalugu qaamane qar neq, anersaaqar
neq aamma ateq, oqaaserlu inuk aamma inuup
inuttut pissusianut nalunaaqutaasoq.
Isummannik saq qummiussaqarusukkuit uu nga
allas sinnaavutit: inuk@ nanoq.gl
Magasinet udgives 2 gange årligt. Magasinets indhold
kan citeres med tydelig kilde an givelse.
INUK er navnet på ungdomsmagasinet; inuk (mennesket)
betyder enheden af mennesket, som udgøres
af lys, ånd og navn, og inuk er menneskets væsen.
Har du lyst til at komme med din mening, kan du
skrive til: inuk@nanoq.gl
KoNtAKt INUK AttAvIgIsINNAAvAt
inuk@nanoq.gl • tlf. 34 66 75 • fax. 32 45 46
”INUK”, PAARIsA, postboks 1160, 3900 Nuuk
www.inuk.paarisa.gl
AKIsUssAAsoq
ANsvARsHAveNde
Bodil Karlshøj Poulsen
AAqqIssUIsUt
RedAKtIoN
Nukaraq eugenius, tlf. 55 62 27
sofie Jessen, PAARIsA tlf. 34 66 75
IlIoqqAAsoq IlUsIlIIsoRlU
lAyoUt og tIlRettelægNINg
tegnestuen tItA, Nina spore Kreutzmann
NAqIteRNeqARfIA
tRyK
Naqitat A/s
sAqqAANIK AssIlIIsoq
foRsIde foto
Inuuteq Kriegel
AMeRlAssUsIA
oPlAg
7500
IssN 1603­1737
PIsARtAgAqARNeq
ABoNNeMeNt
Kalaallit Nunaat • grønland 75 kr.
Nunani avannarlerni • Norden 95 kr.
4 Kammagiitta?
5 Lad os være venner?
6 Pinngitsoortinnissaa angajoqqaat pisussaaffigaat
8 Forældrene har ansvaret for, at det ikke sker
10 Angajulliit maligassiuisinnaapput
11 De store børn kan vejlede de mindre børn
12 Internetikkut kammagiinneq
14 Venner på internettet
16 Kammagiinneq assigiinngitsutigut isumaqarfigineqarpoq
16 Venskab opfattes på forskellige måder
20 Assigiingaaratta soorlu marlulissat
22 Vi er som tvillinger
24 Antimobbekufferti
SAQQAATA ASSITAA
Louis Papis Chemnitz & Thomas Madsen
Louis aamma Thomas ikinngutigiittuaannarnikuupput. Meeraaqqivimmeeqatigiissinnarlutik
meeqqeri vimmeeqatigiipput.
Maannakkut atuaqatigiipput, badmintoneqatigiittarlutik arsaqatigiittarlutillu.
Assiliisoq: Inuuteq Kriegel
Meeqqat Inuusuttullu Oqarasuaataat / Børne- Ungetelefonen 134
Ammasarpoq unnukkut nal. 19 - 21, ullut tamaasa ukioq naallugu
Åbningstid 19 - 21, hver dag året rundt
INUK aamma nittartagaqarpoq INUK har også hjemmeside
www.inuk.paarisa.gl
Inuusuttuaqqanut nittartagaq isumannaatsumik atoqatigiittarneq
pillugu Hjemmeside for unge om sikker sex www.iggu.gl
FORSIDEFOTO
Louis Papis Chemnitz & Thomas Madsen
Louis og Thomas har altid været gode venner. De har været i
vuggestue og i børnehave sammen. Nu går de i samme klasse
og går til badminton og fodbold sammen.
Foto: Inuuteq Kriegel
AttAVIK 146
Oqarasuaatikkut siunnersuineq akeqanngilaq kinaassuserlu
isertor ne qar sinnaalluni. Ajornartorsiu teqaruit, imminut toqunnissamik
eq qar saa teqa ruit imminulluunniit toqussimasu mik nalaataqarsimaguit.
Ataa. nal.19.00 – 22.00. Ping. nal.19.00 - 22.00
Gratis anonym telefonrådgivning for dig, som har en personlig
krise eller er berørt af selvmord.
Mandag 19.00 – 22.00. Onsdag 19.00 – 22.00

Nakkarsaaneq tassaavoq inuit amerlasuut inummik ataatsimik
malersuinerat ajattuinerallu. Nakkarsar neqartut misigilersagaat
nuanniitsorujussuusinnaapput, soorlu makkunannga eqqarsalersitsisut:
“ajoqu taannaavunga”, “kukkujuaannarpunga”, “uangaana
ajoquteqartunga”, “atorfissaqartinneqanngilanga”.
Meeqqat mikisuuneriniilli taamaaliortoqartarnera takussaalereersarpoq,
qanorlu inersimasunit iliorfigineqanngikkuni meeqqap
n akkarsagaasup inuunermi sinneranut ajoqutissarsiffigisinnaavaa.
tamanna pillugu nunatsinni suliniut “Kammagiitta” aallartinneqarsimavoq
meeqqat akornanni nakkarsaattarneq iliuu seqarfi giumallugu.
Suliniut Mary Fondenip Red Barnet-illu tapersersu gaat nunarput
tamakkerlugu aallartinneqaruttorpoq. Siunertaavorlu meeraqatigiit
qinngasaaruttaratik kammagiinnerulernissaat. Neriuutigineqartunullu
ilaa voq meeqqat ilikkariartussagaat pissusilersuutit nuannarinngisatik
aamma meeraqatiminnut pissusilersuutigisassanngikkaat.
Allaaserisat ikinngutigiinnermut aammali nakkarsaattarnermut
tunngasut atuarluarisigit.
Mobning er, når en gruppe mennesker nedgør
og driller et andet menneske. Den, der bliver
mob bet, bliver ramt af ubehagelige følelser
som f.eks. kan være: “jeg er ikke god nok”,
“jeg dur ikke”, “jeg er forkert”, “der er ikke
brug for mig“.
At børn mobber hinanden kan allerede opleves,
når de er helt små, og hvis de voksne ikke griber
ind i tide, kan det for mobbeofferet betyde
skader på sjælen for livet. Derfor er projektet
“Kammagiitta” startet for at gøre noget ved
børns mobberi.
Projektet, som støttes af Mary Fonden og Red
Barnet, er igangsat rundt omkring på kysten.
Formålet er at vende børns mobberi til venskab
– at børn efterhånden finder ud af, at det er
bedst at behandle andre, som man selv vil behandles.
Vi ønsker jer god læselyst af artiklerne om venskab
og mobning.
3

Meeqqat kammagiinnerulernissaat anguni ar lu­
gu iliuuseqarniartoqalerpoq. suleqati giissitaq
ateqarpoq ”Kamma giitta?”, tassa nilu ilaasor­
taavoq Helga Nielsen, qaasuitsup kommuniani
pitsaaliuinermut immik koor tortaqarfimmi pisortaq.
­ sinerissami atuarfiit meeqqeriviillu arlallit misiliutaapput,
maannalu oqaa ti gisinnaalereer parput
misiliineq iluatsil luartoq, Helga Nielsen
oqarpoq.
Kufferti
Atuarfiit meeqqeriviillu misiliutaat tassaavoq
kufferti sakkussanik imalik. Kuffertimi tassaniipput
meeqqat pi nga suniit, arfineq pingasunik
ukiullit ataatsimoorlutik malitassaat assigiin ngitsut,
assersuutigalugu pinnguaatit ataatsimoornissamik
kamma giinnis sa millu siunertaqartut.
­ Assersuutigalugu pinnguaatinut ilaavoq
meeq qanut ataatsimiisitsisuu saar neq. Aamma
pinnguaat alla tassaavoq natermut issaalluni
iloqqasun ngorneq, taamaaseriarlunilu inuammik
tunukkut titartaasuusaaqatigiinneq.
tassani a nguniagaavoq
meeqqat imminnut qanilaarnerulernissaatataqqineruler
nissaat
kiisalu
4
misigisa minnik oqaa sin ngortit sisinnaa ler nis saat,
Helga Nielsen oqaluttuarpoq.
”Kammagiitta”­p anguniagaasa annerpaartaraat,
nunatsinni meeqqat akornanni pitsaasumik
ataqatigiilernissaq, ikinngutigiinnissaq ataqqinerulernissarlu.
Nalilersuineq
Maanna kommuneni tamani meeqqeriviit atuarfiillu
marluk kuffertinik tuni neqarsimapput,
taakkulu kuffertip i maanik misile raaleruttorput.
­ taakku misileraanerminni nalilersui sassapput.
Kuffertip imai kalaaliaqqanut naleq qunnersut
nalilersuissapput. taakkulu nalilersuereerpata
kuffertip imai kalaaliaqqanut tulluussarneqassapput.
suliaq aallarteq qaaratsigu atuarfiit
meeqqeriviillu aperisimavagut soqutiginninnersut,
siunertaavorlu soqu tiginnillutik nalunaarsimasut,
kuf fer ti mik kalaaliaqqanut naleqqussakkamik
tunineqarumaartut, Helga Nielsen oqarpoq.
Saqqami misileraaneq
qaasuitsup Kommuniani nunaqarfimmi saqqami
atuarfik misileraasunut i laavoq. Helgallu
taakku malinnaaffigai.
­ Kuffertip imaasa atornerisa kingu neri takussutissaqalereerput.
saqqami misi liisut takutippaat,
meeqqat misigi sa minnik oqaa sinngor titsisarnerat
pitsan ngorsimasoq, meeqqat akunnerminni
oqaatsit atugaat ataqqinnippa laarnerulersimasut,
meeqqat ikioqatigiinne rulersi masut,
nammineerne rulersima sut, kiisalu meeqqat
ilikkak katik angerlarsimaffimminnut ingerlateqqittalersimagaat,
Helga Nielsen oqarpoq.
Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen

der er taget ini­
tiativ til at for bedre
kammeratskabet mellem
børnene. en ar bejds gruppe,
der hedder ”lad os være venner” er
nedsat og der er Helga Nielsen, leder for fore byggel­
ses afdelingen i qaa suitsup kommunia, medlem.
­ flere skoler og daginstitutioner forskellige steder på
kysten er med i forsøget, og på nuværende tids punkt
kan vi allerede sige, at forsøget er meget vellykket,
siger Helga Nielsen.
Kufferten
deltagende skoler og daginstitutioner har fået tildelt
en kuf fert med udstyr, som skal benyttes i forsøget. I
kufferten er der ud styr til børn i 3­8 års alderen med
regler samt legetøj som er beregnet til opbygning af
fællesskab og kammeratskab.
­ for eksempel er en af legene en finge ret generalforsamling
for børn. en andet leg er at sætte sig i rundkreds
på gulvet og derefter tegne på ryggen af kammera
terne. formålet med denne leg er at få bør ne ne
til at være mere nænsomme mod hinanden og udvise
større respekt for hin anden ved at forbedre deres
mundt lige fremstilling af en oplevelse, for tæller Helga
Nielsen.
Et initiativ for at stoppe mobning
blandt børn er igangsat
et af ”lad os være venner”’s vigtigste formål er at
skabe bedre kontakt, ven skab og respekt for hinan den
mellem børnene.
Evaluering
På nuværende tidspukt er to dag institutioner og to
skoler i hver kommune tildelt en kuffert og er nu godt
i gang med forsøget.
­ disse institutioner skal derefter evaluere forsøget. der
skal bl.a. evalueres om kuffert indholdet er passende
for grønlandske børn. Når de har gennemført deres
evalueringer, så skal kuffert ind holdet tilpasses grønlandske
børn. samtidig med starten af forsøget har vi
spurgt skoler og daginstitutioner, om de er interesserede,
og det er meningen, at alle, der har meddelt interesse
for sagen, senere får en kuffert med tilpasset
indhold, sagde Helga Nielsen.
Forsøget i Saqqaq
skolen i saqqaq, en bygd i qaasuitsup kommunia, er
med i forsøget. Helga følger med i forsøget der.
­ vi har allerede set resultater af brugen af kuffertindholdet.
forsøget i saqqaq viser at børns mundtlige
fremstilling af deres op levelser er blevet bedre, børnenes
indbyr des sprog er mere respektfuldt, børn er blevet
bedre venner, mere hjælpsomme, mere selvstændige,
og derudover har de taget de nye kundskaber
hjem til deres respek tive hjem, sagde Helga Nielsen.
Af Aminnguaq Dahl Petrussen
5

6
Isikkoq pillugu qinngasaarneqartarsimanerup
kingorna Arnajaaq inuk
matoqqasunngoraluarsimavoq, qinngasaartinnginniassagamilu
imminut
puigorluni inoqatini ajunngitsuliorfiginiaannaavittalersimallugit.
­ Meeraqatinnit tallukkaajuneruvunga.
tamannalu pillugu mee raallunga
atuarfimmi meeraqatinnit pinniinnerartillunga,tallukkaajunerartillungalu
qinngasaartittarsimavunga.
Aamma taamani angajoqqaakka
i merajuttuupput, ta mannalu aamma
qinngasaartittarninnut ilasaataasimavoq.
qinnga saartittarnerma kinguneraa
matoq qasunngornera, kiisalu
atuarusussuseerunnera. Aamma imminut
puigorlunga meeraqatikka
ajun ngit suliorfiginiaan naavitta lersima
vakka, soorlu aningaasaateqaraangama
tuniorartarlugit – qin nga saartinnginnissara
pinaveersaarni arlugu,
Arnajaaq larsen oqarpoq.
Arnajaaq qinngasaartikkaangami
alia suttarpoq, imminullu mattuteqqajaalersarluni.
Meeraqatini pisaartartut
assigerusullugit allaat tillittalerpoq,
tassami ilaqutariit pigissaarnerpaajunngillat,
piumasaminillu pisaarsinnaanngilaq.
­ Aamma imminut apeqquseqqajaalersarpunga,
apeqqusertalerlugu
sooq uangarpiaq taama isikkoqarlunga
inunngorsimanerlunga, kiisalu
angajoqqaakka kamaattar lugit, taama
isikkoqartillunga inun ngortissimammannga,
Arnajaaq oqarpoq.
Inuit tamarmik atorfissaqarlutillu
naleqarput
Arnajaap inuusuttunngoriartornermini
misigisarsimasani ajortut taku le ramigit,
sakkussat assigiin ngitsut atorlugit
imminut suliari sarsimavoq. Isumaqarporlu
qin nga saarisarnerup
pinngitsoortin nissaanut angajoqqaat
tassaasut pinngitsoortitsiniaasussat.
­ Angajoqqaat meeqqaminnik pe ror­
saanerminni, inoqatinut ataqqinninneq
pingaarnerit ilaattut ilan ngut tarunikku
immaqa qin ngasaarisarneq
annikillisaaqataaffigisinnaavaat.
Nam minerli sisama nik meeraqarama
nalunngilara meeqqat akunnerminni
perujuuttarnerat nalinginnaasuusoq.
Meeq qama imminnut perujuunnerat
nak karsaaninnguukkaangat qinngasaarininnguukkaangalluunniitoqaloqatigiissinniartarpakka
tamassuma
nuanninnginneranik tunngasunik,
i luatsinngikkaangallu uanga inissinniartarpakka,
qin nga saarinerup aqqutissaannginneranikoqaluttuullugit,
Arnajaaq oqarpoq.
­ Inuit tamatta assigiinngikkaluarluta
tamatta pinngitsoqarata nale qarpugut,
pikkoriffeqarluta atorfissaqarlutalu.
Angajoqqaat meeqqatik tusaatillugit
inunnik ingutsisut naatsorsuutigissavaat
meeqqat aamma taama
isumaqalernissaat. tassami meeqqat
sunik tamanik immiussisarput, angajoqqaatillu
assiginiartarlugit, Arnajaaq
oqarpoq.
Atuarfik aqqutigalugu
pinaveersaartitsineq
Arnajaap paniata atuarfiani pisoqartarsimavoq
atuaqatigiinnut sakkortuumik
kingunilimmik, tamannalu
pillugu atuartut angajoqqaallu ataatsimiisinneqartarsimapput,
ilaatigut
annersaanerup qinnga saarinerullu
qanoq pinngitsoortinneqarsinnaanerinut
tunngasunik.
­ Atuarfiup eqeersimaarnissaa pingaa
ruteqarsoraara. Aammali atuarfinnut
siunnersuutissaqarpunga:
I nersimasut meeraallutik qinnga saarneqartarsimasut
atorluarne qar sinnaapput,
aggersarlugit atuartunut
oqaluttuartillugit. oqaluttuartinneqar
sinnaapput misigisaat, taakkulu
inummut kingunerisinnaasaat pillugit,
Arnajaaq oqarpoq.
tamanna aamma isumaqarpoq, inuit
isikkuisa pissusaasalu assigiinnginnerinik
meeqqat nassuiaattarnissaat
pingaartuusoq.
Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen

efter at være blevet mobbet på
g rund af sit udseende blev Arnajaaq
meget indesluttet, og for at undgå
mobning glemte hun sig selv som
person og brugte sin tid på at gøre
alt mulig godt for sine medmennesker.
­ Jeg havde en større hage end andre
børn. og derfor blev jeg kaldt
grim af de andre børn i skolen; de
sagde, at jeg havde en stor hage og
mobbede mig. dengang var mine
forældre også fordrukne, og det var
en ekstra grund til at mobbe mig.
Mobningen resulterede i, at jeg blev
indesluttet, og at jeg også mistede
lysten til at gå i skole. for at prøve
på at undgå mobningen glemte jeg
mig selv som person og gjorde alt,
hvad jeg kunne af gode ting overfor
andre børn, som for eksempel at
give dem penge, hvis jeg havde nogen,
siger Arnajaaq larsen.
Arnajaaq var ked af det, når hun blev
mobbet, og hun blev meget hurtig til
at lukke sig inde i sig selv. Hun ville
så gerne have de nye ting, som andre
børn fik, så hun begyndte at
stjæle, fordi hendes forældre ikke
havde nogen særlig stor indtægt, og
derfor ikke kunne hun få de ting,
som hun ønskede.
­ Jeg begyndte også at tvivle på mig
selv, og jeg tænkte over, hvorfor lige
netop jeg skulle blive født og se sådan
ud, og så blev jeg også tit vred
på mine forældre over, at de lod mig
blive født med det udseende, siger
Arnajaaq.
Der er brug for alle mennesker,
og alle er værdifulde
da Arnajaaq blev opmærksom på
alle de forfærdelige følelser, som
hun havde haft gennem sin opvækst,
brugte hun forskellige måder for at
arbejde med sig selv. og hun mener,
at forældrene er dem, der må forhindre
at mobning sker.
­ Hvis forældrene gennem deres opdragelse
af børnene, som noget af
det vigtigste lærer børnene at have
respekt for deres medmennesker, vil
det måske medvirke til, at der ikke
længere er så meget mobning. Men
fordi jeg selv har fire børn, ved jeg
godt, at det er helt normalt, at børn
driller hinanden. Når mine børns
drillerier udvikler sig til ydmygelser
og mobning, prøver jeg på at få dem
til at snakke sammen om, at det altså
ikke er særlig sjovt, og når det
ikke lykkes, sætter jeg dem på plads
og fortæller dem, at mobning ikke
er måden at gøre tingene på, siger
Arnajaaq.
det betyder også, at det er vigtigt at
fortælle børnene, at mennesker er
forskellige af udseende og opførsel.
­ selv om vi mennesker er forskellige,
er vi selvfølgelig alle sammen værdifulde,
vi er alle sammen gode til noget,
og der er brug for os. Når
forældre gør forskel på andre mennesker,
mens deres børn hører det,
skal de regne med, at deres børn
kommer til at tænke på samme
måde. Børn er jo gode til at tage
mange ting til sig, og de vil gerne
gøre som deres forældre, siger Arnajaaq.
Forebyggelse i skolen
I Arnajaaqs datters skole er der nogle
gange sket noget, som har fået store
følger for eleverne, og derfor har der
været møder om disse ting med eleverne
og forældrene, og nogle gange
har det drejet sig om, hvad man skal
gøre for at forebygge vold og mobning.
− Jeg tror, det er vigtigt, at skolen er
vågen og opmærksom. og jeg har
også et godt råd til skolerne: de har
mulighed for at gøre god brug af
voksne, der har været udsat for
mobning, dengang de var børn, og
at invitere dem til at komme og
fortælle børnene om det. de kan
fortælle om deres følelser og om de
konsekvenser, som det kan få for
dem som mennesker, siger Arnajaaq.
Af Aminnguaq Dahl Petrussen
9

Meeraqatigiit akornanni qinnga saa ri sarneq
immikkoortitsisarnerlu ajoraluartumik
takussaaqaat. Tamanna akiorniarlugu
su li niut ”Kammagiitta” sineriak
tamakkerlugu aallartinneqarpoq.
Atuarfiit atuilereersut ilagaat Atuarfik Ukaliusaq. Minnerni
trinlederiusoq ilinniartitsisoq Zanne Zeeb oqaloqatigaarput
paasiniarlugu nak karsaasarneq akiorniarlugu suliniut qanoq
i ngerlanersoq.
Zannep oqaluttuuppaatigut suliniut ukiup affaannaa ingerlareeraluartoq
oqarsinnaalluni meeqqat minnerit akornanni nuannarineqarlunilu
iluaqutaalereersoq. Maannakkut minnerni
taamaallaat misileraanertik ingerlasoq unnerpaa, qilanaarnerarporlu
atortut kalaallisuunngortinneqarlutik atorneqarsinnaalernissaannut.
Kufferti atortussianik imalik (atuagassiap
tunua takuuk) Ukaliusami pisiarisimavaat atulereerlugulu.
– Ukaliusami aatsaat kuffertit tigoqqammerpavut, neriuppungalu
qallunaatuinnaq allaqqagaluartut ilinniartitsisut
amerla nerusut atuilerumaartut, Zanne Zeeb oqarpoq.
– Atortut taakku atorlugit qularnanngilaq meeqqat
akornanni immikkoortitsisarneq minnerulersissinnaavat.
Aamma pissanganarpoq piffissap ingerlanerani
angajulliit minnernut maligassiuisutut kammalaatinngortinneqartalernissaat
misilissallugu.
eqqarsaataavormi meeqqat angajullernik kammalaateqarnermikkut
ileqqorissaarnermik
ilitsersor neqarsinnaalernissaat. soorunami aamma
pissanganarpoq angajoq qaat akuutinnerulernissaat,
inersimasummi ileqquisa isummersortarnerisalu
meeqqat qanoq pissuseqalertarnerat
aalajangertarmassuk, Zanne Zeeb naggasiivoq.
10
NAKKARSAANEq akiorniarukku
nammineq qanoq iliorsinnaavit?
• Nakkarsaaneq akuerisassanngilat!
• Nakkarsarneqarlutit misigiguit ilinniartitsisut imaluunniit
angajoq qaatit oqaloqatigissavatit.
• Meeraqativit ilaat nakkarsarneqartoq takugukku
akulerutissaatit!
• siunnersuutigisinnaavat atuarfissinni nakkarsaasoqartarnera
pillugu malittarisassaliortoqassasoq.
• Aamma siunnersuutigisinnaavat atuarfimmi nakkarsaasarneq
oqa luuserissagissi. Atuaqatigiillusi oqallisigisinnaavarsi
imaluunniit elevrådimi sammineqarsinnaavoq.
• Meeraqatitit ilagisanngisatit oqaloqatigisakkit,
pinnguaqatigisakkit ilagisarlugillu.
• Meeraqatitit iluaalliortillugit kakkanniartassanngilatit.
• Maluginiartarpigit atuaqativit ilaat immikkoorlutik
allaanerusut?

Hvad kan du selv gøre for at bekæmpe
mobNINg?
• du skal ikke acceptere mobning!
• Hvis du føler dig mobbet, skal du snakke med en lærer eller
dine forældre
• Bland dig, hvis du ser nogen blive mobbet!
• du kan foreslå, at jeres skole indfører en regler imod mobning.
• du kan også foreslå, at I taler om mobning i skolen.
det kan man gøre i klassen,
eller man kan tage emnet op i elevrådet.
• snak, leg eller vær sammen med andre end dem, du plejer at
være sammen med.
• lad være med at spille smart på andres bekostning.
• lægger du mærke til nogen i din klasse,
der er lidt anderledes?
Mobning og forskelsbehandling er
desvær re noget, der er meget almindeligt
blandt børn. For at bekæmpe
imod problemet er projektet ”Kammagiitta”
(Lad os være venner) opstartet.
Ukaliusaq skolen er én af de skoler, hvor projektet nu er
kommet i gang. vi har talt med Zanne Zeeb, som er lærer
og trinleder for de mindste, for at finde ud af,
hvordan det går med at bekæmpe mob ning.
Zanne fortalte os, at selv om projektet endnu kun er kørt
i et halvt år, så er børnene i de små klasser glade for det,
og det er alle rede begyndt at få en god virkning. Hun
nævner, at projektet indtil videre kun er afprøvet på de
yngste klassetrin, og at man glæder sig til, at materialet
bliver oversat til grønlandsk og kan bruges som sådan.
skolen har allerede købt kufferten med materialet (se
bladets bagside) og er begyndt at bruge det.
– vi har kun lige fået kufferterne i Ukaliusaq skolen, og
jeg håber, at de fleste lærere vil begynde at bruge dem,
selv om materialet stadig kun er på dansk, siger Zanne
Zeeb.
– der er ingen tvivl om, at mobning blandt børn kan begrænses
ved brug af disse materialer. det bliver også
spændende at afprøve mo dellen ved at lade de store
børn blive venner med og rollemodeller for de yngre
børn. tanken er jo, at venskabet med de større børn kan
føre til, at de vejleder dem til en god opførsel. elever har
som en gruppe et fælles sprog, og vi tror, at de indbyrdes
forstår hinanden bedre, end hvis det hele blev forklaret
af voksne og lærere. det bliver selvfølgelig også
spændende at få forældrene til at tage større del i det,
fordi voksnes vaner, tanker og idéer er afgørende for,
hvordan børnene kommer til at opføre sig, afslutter
Zanne Zeeb.
11

Lona Lyngep Ilisimatusarfimmi atuarnermini inaarutaa su-
mik misilitsissutigaa allaaserisaq, kammageeriaatsimut
nutaajunerusumut, tassalu internetti aqqutigalugu kammagiilertarnermut
misissuisimanermut tunngasoq.
Lona Lyngep ilaatigut misissorsimavaa inuit chattertarfinni
imaluunniit allatut interne tik kut naapittarfinni kammagiilersartut
attaveqatigiilernerminni pissuserisartagaat.
- Internettikkut kinaassuseqarneq eqqartorne qartalerpoq,
chattertarneq nalinginnaalermat. Chatternermi kinaassuseq
tassaavoq kinaassu seq inuup chattertup saqqummiukku
masaa. I nternettikkut kammattaaruit
chatteqati gisar tak kan nik, illit
nammi neq qanoq ittoorusunnerit aalianger
sor sin naavat. Kinaassusivinni nuannarisatit
saq qummersissinnaavatit, nuannarinngisatillu
saqqummersinna git. Aamma
chatteqatigisat taamaaliorsinnaavoq, taamaam
mat ilaatigut imma qa kinaassusivia saqqum
mer neq ajorpoq, namminerli kinaassusererusutaa
saqqummerluni, Lona Lynge oqarpoq.
Lona aamma oqarpoq chattikkut sallulluni
k inaassuseqartoqarsinnaasoq.
- tassa nalunartarpoq chattikkut kinaassuseq ilumut
i nuup ilumoortumik kinaassuserineraa. I nuilli ilaqartarput
chatte raangamik aamma unneqqarilluinnarlutik
kinaassusivimminnik takutitsi sunik, Lona oqarpoq.
Chattikkut kammagiinneq pitsaaquteqarpoq ajoqutitaqar
sinnaallunilu.
- Chattikkut itisuumik kammagiilersoqarsinnaavoq, allaqatigilluarsinnaasamik
nassaaraanni. taava suut tamaasa
isertornagit aninneqar sinnaapput imminut kiinarsisimanngikkaluarluni.
Avitseqatigiinneq nuannersoq taa maa lil luni
pisinnaavoq.
- Misissuininni apersukkamma ilaat oqarpoq, chatteqartigisartakkamik
naapitsigaanni paasinarsisartoq inuup chatteqatigisap
kinaassusivia allarujussuusoq. Inuunivimmili
kammagiinneq ajunnginnerpaatut nalilerpara, tassami
chattik kut kinaassuseq allaqatigisamut ilaanni kukkusumik
takorluuilersitsisinnaammat.

Lona Lynge har som sin afsluttende eksamensopgave i sit
studium på Grønlands universitet / Ilisimatusarfik skrevet
om de nyere former for venskaber, og det vil sige en opgave
baseret på en undersøgelse af venskaber, som opstår
via internettet.
Lona Lynge har blandt andet undersøgt, hvordan mennesker
opfører sig, når de kontakter hinanden på chat-sider
eller på andre måder på internettet for at finde venner.
- Internet-identitet begyndte at blive nævnt, da chat blev
et almindeligt fænomen. Chat-identitet er den identitet,
som den der chatter gerne vil vise frem. Når du får en ven
på internettet, som du chatter sammen med, kan du selv
bestemme, hvordan du vil være. Du kan vise de gode sider
af din virkelige identitet og lade være med at for tælle om
de sider af dig selv, som du ikke bryder dig om. Den, som
du chatter med, kan gøre det samme, og derfor sker det
nogle gange, at den anden parts virkelige identitet måske
ikke bliver vist men kun den del, som den anden ønsker at
have som sin identitet, siger Lona Lynge.
Lona fortæller også, at det er muligt at skabe en falsk
identitet på chat-siden.
- Det er altså svært at vide, om den identitet, som vises på
chatten, er personens virkelige identitet. Der findes dog
også mennesker, som chatter og helt åbent og ærligt viser
deres virkelige identitet, siger Lona.
At bliver venner via chat-sider har både gode og dårlige
sider.
- Hvis man finder nogen, som man skriver virkelig godt
sammen med, kan det lade sig gøre at skabe dybe venskaber
via chat-siderne. Uden at skjule noget kan man
fortælle hinanden om hvad som helst, selv om man ikke
ser hinanden. På den måde kan der skabes et dejligt fællesskab.
- En af dem, som jeg interviewede, fortalte, at når man
mødte det menneske, som man chattede med, viste det
sig, at den persons identitet var helt anderledes i virkeligheden.
Jeg mener, at de bedste venskaber er dem, der findes
i det virkelige liv, fordi chat-identiteten nogle gange
kan give den anden part nogle forkerte forestil linger.

SuuSAAt PouLSEN JoNAtHANSEN 14-inik ukiulik, gSS-imi assammik arsartartoq · 14 år, spiller håndbold i gSS
Timersortartuulluni ikinngutigiinneq
qanoq pingaaruteqartigaa?
- timersoqatigiittarluni ikinngutigiinneq pingaaruteqarpoq.
Kamaattoqaraangat nuannerunnaartarpoq,
oqaloqatigiinniarnerlu ajornarsisarluni.
Qanormi taava kamaannaveersaartarpisi?
- Immitsinnut ajunngitsumik pisarpugut, ajunngitsumillu
oqaluulluta. Kamaalluni oqaloqatigiinnissaq
nalunarsisarpoq. taamaattumik
timersoqatikkalu ataatsimoorniartarpugut.
Hvor vigtigt er venskab for én, der dyrker
sport?
- Venskab er vigtigt, når man dyrker sport sammen.
Når nogen er uvenner, er det ikke sjovt
længere, og det bliver svært at prøve på at
snakke sammen.
Hvad gør i så for at undgå at blive
uvenner?
- Vi opfører os ordentligt overfor hinanden og
taler pænt til hinanden. Når man er uvenner,
er det svært at snakke sammen. Derfor prøver
jeg og mine sportsvenner på at holde sammen.
17

Ikinngutigiinnermi imaluunniit
kammalaatigiinnermi suut pingaartitaraagit?
- Ikinngutigiinnermi pingaartitaraara kammalaatikka oqaloqatigissallugit.
Amerlanertigut nuannersunik oqaloqateqarneq,
kisianni aamma ilaanni nuannerpallaanngitsunik.
Ikinngutikka isertorfeqarnar neq ajoramik, taamaattumik
assigiinngitsunut tun ngasunik oqaloqatigisinnaasarpakka.
Kammalaatit amerlanerit sumi naapittarpigit?
- Amerlanerpaat timersortaleqqaarama naapippak ka. Paamiuni
arsartarnikuuvunga kammalaatikkalu amerlanerit
tassani naapillugit. Kisianni aamma ilai soorlu maani
N uummi kammalaatima kammalaatai ilikkartarpakka kammagilerlugillu.
Hvad synes du er vigtigt ved et venskab eller et
kammeratskab?
- For mig er det vigtigt at snakke med mine kammerater.
For det meste at snakke sammen om gode ting men sommetider
også om ting, som ikke er så sjove. Det er svært at
holde noget hemmeligt for mine kammerater, og derfor
kan jeg snakke med dem om alt muligt.
Hvor plejer du at møde dine kammerater?
- De fleste af dem mødte jeg, da jeg begyndte at gå til
sport. I Paamiut spillede jeg fodbold, og dér mødte jeg de
fleste af mine kammerater. Men for eksempel her i Nuuk
har jeg mødt en kammerats venner og er blevet gode venner
med dem.
18
NuKAARAq mIKAELSEN
16-inik ukiulik, ukioq ataaseq atuanngiffeqarallartoq
16 år, holder sabbatår efter skolen
ARNAARAq PEtERSEN
26-inik ukiulik, Niuernermik Ilinniarfimmi ilinniartoq
26 år, studerende på Niuernermik Ilinniarfik
Inuusuttuaraagallaravit kammalaativit massakkullu
kammalaativit suna assigiinngissutigaat?
- Inuusuttuaraangama ikinngutikka immaqa oqarsinnaavunga
qalliinnarsiupajaarnerusumik kam malaati
gisimallugit. taamanikkut assigiinngitsunik
ussernartunik misileraaniarneruvugut. taakku ilaat
massak kut ikinngutigivakka. Massakkulli ilagigaangakkit
itinerusunik eqqartueqatigiittarpugut.
Ikinnguteqarniaraangavit ukiui
apeqqutaatittarpigit?
- Naamik apeqqutaatinneq ajorpara. Apeqqutaanerpaavoq
inuttut qanoq ittuunerat. Ikinngu teqarnia
raangama qanilaassuuseq tatiginassuserlu
pingaartinnerusarpakka.
Hvad er forskellen på de venner du havde, dengang
du var ganske ung, og på dem du har nu?
- Jeg kan måske sige, at de venner, som jeg havde
som helt ung, nok mere var lidt overfladiske venskaber.
Dengang rendte vi mere rundt og afprø vede
forskellige fristelser. Nogle af dem er jeg gode
venner med i dag. Men når jeg er sammen med
dem i dag, taler vi sammen om lidt dybere ting.
Er folks alder noget du tænker på, når du
gerne vil være venner med dem?
- Nej, alderen betyder ikke noget for mig. Det
vigtigste for mig er, hvordan de er som mennesker.
Når jeg gerne vil have venner, er fredsomme lighed
og tillidsfuldhed vigtigere for mig.

AqqALu-PEtER LARSEN 21-nik ukiulik, tele-Postimi assistentitut sulisoq · 21 år, arbejder som assistent hos tele-Post
Aappallu ikinngutigiippisi?
- Aap, soorunami.
Sooq ikinngutigiinnissarsi pisariaqarpa?
- Upperinngilara aappariittoqarsinnaasoq kammagiinngikkaanni.
Arlaannimmi aappariit ataatsimoorfeqartariaqarput.
Pingaarnerpaavoq oqaloqatigiinnissaq.
Oqaloqatigiissinnaanngikkaanni aappariinneq
ajorsigaluttuinnassammat.
Aappallu qanoq ilillusi
kamaannaveersaartarpisi?
- Maannakkut aapparisaralu paaseqatigiillaqqissorujuuvugut.
Soorunami immitsinnut ilinniaratta kamaas
sinnaasarpugut, imminut ilinniarnermi kamaanneq
pinngitsoorneqarsinnaanngimmat. Paaseqatigiinnissarpulli
pingaarnerpaasarpoq. Isumaqatigiinngikkaangatta
kamaakkaangattaluunniit pikkoriffigaarput
oqaloqatigiinnissarput. taamaattumik
inger laannaq ingerlaqqinniartarpugut.
Er du og din kæreste gode venner?
- Ja, selvfølgelig.
Hvorfor er det nødvendigt, at i er gode
venner?
- Jeg tror ikke på, at man kan være kærester uden at
være gode venner. Et par er jo nødt til at have et
fællesskab på én eller anden måde. Det vigtigste er
at tale sammen. Kan man ikke tale sammen, vil parforholdet
jo blive dårligere og dårligere.
Hvordan undgår du og din kæreste at blive
uvenner?
- Nu er min kæreste og jeg kommet til at forstå hinanden
rigtig godt. Selvfølgelig var vi da også uvenner
ind imellem i begyndelsen, da vi først begyndte
at lære hinanden at kende, for det kan jo ikke undgås,
at man bliver uvenner, inden man rigtigt lærer
hinanden at kende. Men det vigtigste er, at vi forstår
hinanden. Når vi er uenige om noget eller bliver
uvenner, er vi gode til at tale sammen. Derfor prøver
vi på at komme videre med det samme.
19

Ivalu Ajaajalu kammagiinnersaapput. –
tatigeqatigiissinnaanngikkaanni kammagiittoqarsinnaanngilaq,
isuma qarput.
Ajaaja Ivalulu isikkumikkut as sigiilaa qaat. Angeqqati
giipput, marluullutik akutangajaallutik –
assigii nga jannillu atisaqarlutik.
­ Isumaqatigeeq qaanngiivilluta pilis suugut assigiinnik
atisalersimalluta. I laannilu marluliaasori
ne qar tar pugut, oqarput.
Allaaserinnittoq Aminnguaq Dahl Petrussen · Assiliisoq Anda Hansen
Ivalu Barlach Christen sen aamma Ajaaja
Nielsen Aasiammiuupput, meeq qallu
atuarfiat naammas seq qam mer lu gu.
Ukiamut ta marmik efter skolis samaarput,
kisi an ni immik koor lutik.
Neriupput qimaq qa ner tik
kammalaatigiinnerminnut
allannguu taassan ngit soq, tassami ullut
tamaasa takusaramik.
tatiginngikkaanni
kammagiittoqarsinnaanngilaq
Ivalu Ajaajalu 5.klassemi atuaqatigiileramik
kamma gii ler put.
­ Atuaqatikka atuaqatigileqqaarakkit tunuar simaaq
qaar simavunga, qaammalli ataaseq qaangiummat
akulerukkama, Ajaaja kammalaatitaaraara,
Ivalu oqaluttuarpoq.
­ Piffissap ingerlanerani paasiartulerpara Ajaaja
tati gisin naallugu, kiisalu assut nuannarilerpara,
qanor luunniit annutsigigaluaraangama illartittuaannar
ma nga, Ivalu oqarpoq.
­ Uangattaaq Ivalu tatigeqaara, nuannareqalugulu
– tassami isertugaatinnik oqaluttuussinnaavara,
na lunagulu i ngerlateqqissanngikkai. oqaluuserisagut
najoqqutaralugit immitsinnut oqarfiginngikkaluarluta
naluneq ajorparput oqaluuserisarput
isertugaa taasoq, allanullu ingerla teqqis sanatigu,
Ajaaja oqarpoq.
Niviarsissammi isumaqarput imminnut tatigi sinnaan
ngik kaanni ilumoortumik kammagiit toqarsinnaan
ngitsoq.
­ Inuk tatiginngisaq matoqqaffigineqartarpoq, tamannalu
kammagiinnermi atorsinnaanngilaq.
Kammalaallu tatigi sin naasaq ammaffigineqartarpoq,
imminummi ammaffigigaanni kinaassusivik
takutinne qartarpoq, inuillu allat eq qar saa tiginagit
suulluun niit eqqartorneqarsinnaallutik, Ivalu oqarpoq.
Salluffiginngisaannarput
­ Nuanniilliuuteqaruma Ivalumut saaffiginneriaannaavu
nga. Aamma Ivalu uannut taamaalioriaannaavoq.
Uangalu aamma siunnersuisarpunga,
aaqqiissu tissanik ujaarlerlunga. Kammagigakku
tapersersortarpara. Aamma salluf figin ngisaannarpara,
salluga luarumami tatigiun naassavaa
nga, taamaaliunngi saannassaanga, Ajaaja
oqarpoq.
­ Arlarput tatiginanngitsumik iliuuseqaraluarpat
ta matta pakatsissaqaagut tupallutalu. Aamma
nalulissavarput qanoq iliussanerluta, kammagiinnerpullu
apeqquserlugu. taamaammat tatigisinnaagatta
qujanaqaaq, Ivalu oqarpoq.
Internettikkut kammagiinneq
kammagiinnerunngilaq ilumoortoq
Ivalu Ajaajalu artoqarlutillu facebookeqarput. tamarmillu
misiginikuuaat taakku aqqutigalugit
kammattaarlutik.
­ Internettikkut kammattaakka killilimmik alla qa tigi
sarpakka. suulluunniit eqqartorsinnaanngilagut.
tassami takunikuunngilagut, qanorlu pissuseqavinnerluta
naluarput. Ataasiarlunga kammattaaraluarpunga
allaqatigalugu nuannerso rujussuarmik.
Kisi anni aqqusinermi naapikkatta ilassinngilaangaluunniit
qaangiinnarpaangalu. Assut pakatsinarpoq,
Ivalu oqaluttuarpoq.
­ Isumaqanngilanga internetikkut kammagiinnerpaanngortoqarsinnaasoq.
tassami inuk naa pissiman
ngisaq nalunartarpoq qanoq pissuseqavinnersoq.
Allaqatigalugu nuannersinnaavoq,
naapikkaannili alla rujussuusinnaalluni, Ajaaja
oqarpoq.
21

Af Aminnguaq Dahl Petrussen
Foto Anda Hansen
22

Ivalu og Ajaaja er bedste venner. – man kan
ikke være venner, hvis man ikke stoler på
hin anden, siger de.
Ajaaja og Ivalu ligner hinanden meget. de er lige
høje, og de er begge ret lyse – og de er klædt
næsten helt ens.
­ selv om vi ikke har aftalt noget, mødes vi og
opdager, at vi har den samme slags tøj på. og
nogle gange tror folk, at vi er tvillinger, siger de.
Ivalu Barlach Christensen og Ajaaja Nielsen er fra
Aasiaat, og de er netop blevet færdige med folkeskolen.
til efter året skal de begge på efterskole,
men på forskellige steder. de håber, at deres adskillelse
ikke får indflydelse på deres venskab, for
de er jo vant til at se hinanden hver eneste dag.
man kan ikke være venner, hvis man ikke
stoler på hinanden
Ivalu og Ajaaja blev gode venner, da de kom til at
gå sammen i 5. klasse.
­ da jeg begyndte i klassen, holdt jeg mig tilbage i
begyndelsen, men efter en måned blev jeg en del
af klassen, og så blev Ajaaja min nye veninde,
fortæller Ivalu.
­ efterhånden som tiden gik, fandt jeg ud af, at
jeg kunne stole på Ajaaja, og det endte med, at
jeg blev meget glad for hende, fordi hun kan få
mig til at grine, uanset hvor sur jeg er, siger Ivalu.
­ Jeg stoler også virkelig meget på Ivalu og er
meget glad for hende – jeg kan jo fortælle hende
mine hemmelig heder og være sikker på, at hun
ikke fortæller dem videre. Når vi fortæller hinanden
noget særligt, er det ikke nødvendigt for os
at sige til hinanden, at det ikke skal fortælles videre,
for det ved vi bare, siger Ajaaja.
de unge piger mener nemlig, at hvis man ikke kan
stole på hinanden, kan man heller ikke have et
ægte venskab.
­ Man er mere lukket overfor nogen, som man
ikke stoler på, og det kan ikke bruges i et ven skab.
Man er åben overfor en ven, som man sto ler på,
og når man er åben, viser man sin virkelige identitet,
og så kan man snakke om hvad som helst
uden at tænke på andre mennesker, siger Ivalu.
De lyver aldrig overfor hinanden
­ Når jeg oplever noget kedeligt, er jeg meget hurtig
til at snakke med Ivalu om det. og Ivalu har det
på samme måde overfor mig. Jeg kommer også
med gode råd og prøver på at finde løsninger.
Hun er min veninde, og derfor støtter jeg hende.
Jeg har heller aldrig løjet overfor hende, for hvis
jeg lyver, holder hun op med at stole på mig, så
det vil jeg aldrig gøre, siger Ajaaja.
­ Hvis én af os skulle finde på at gøre noget upålideligt,
ville vi begge blive både skuffet og overrasket.
og så ville vi ikke vide, hvad vi skulle gøre,
og vi ville også begynde at tvivle på vores ven skab.
derfor er det utrolig heldigt, at vi stoler på hinanden,
siger Ivalu.
Venskaber på internettet er ikke ægte
v enskaber
Ivalu og Ajaaja er både på arto og facebook. og
de har begge oplevet at få nye venner ad den vej.
­ Jeg skriver sammen med mine venner på internettet
til en vis grænse. vi kan ikke skrive om alting.
vi har jo ikke set hinanden, og vi ved heller
ikke, hvordan vi er i virkeligheden. en gang fik jeg
en ny veninde, og det var virkelig sjovt at skrive
sammen med hende. Men da vi mødtes på gaden,
ville hun ikke engang hilse på mig men gik bare
forbi. Jeg blev meget skuffet, fortæller Ivalu.
­ Jeg tror ikke på, at man kan blive bedste venner
gennem internettet. Man har jo aldrig mødt mennesket
og kan ikke vide, hvordan den person er i
virkeligheden. det kan være rigtig rart at skrive
sammen, men når man møder hende eller ham,
kan hun eller han være helt anderledes i virkeligheden,
siger Ajaaja.
23

Ikinngutigiilluarnerulerneq
bedre Venner
Atuakkat ilitsersuutit
suliassartallit
baggrundsbøger og
aktivitetshæfte
suliniummi ”Kammagiitta”­mi piviusunngortitsisut tassaapput
Red Barnet, Namminersorlutik oqartussat, KA NU KoKA aamma
Mary fonden. taakku suleqati giinner minni aallaavigaat atortus­
siat kuffertimut poortorneqarsimasut qulequtallit ”fri for Mobberi”.
Atortussiat suli kalaalli suunngortinneqanngikkaluartut
a tuarfiit ilaannit pisi arine qar lutik atorneqalereerput.
Suliniutip siunertarai:
• Kalaallit Nunaanni meeqqat akornanni atugarissaar ne runerup
toqqissisimanerunerullu pilersinnissaat, nakkarsaanermik ajornartorsiutip
tamatumalu kingunerisartagaasa samminerisigut
­ akaareqati giinnerup, ataqqinninnerup, isumassuinerup, sapiissutsip
aamma ikinngutigiinnerup siuarsarnerisigut.
• Meeqqerivinni atuarfinnilu iluarsartuusseqqinnerit inger lareersut
tapersernissaat, perorsaanikkut sakkussanik tigussaasunik
tapiissuteqarnikkut.
oqaloqatigiissutissat
Samtaletavler
bamse ”Kamma”
bamseven
Atuakkat allat
assigiinngitsut
Andre bøger
tagiartuinermut ilitsersuut
massagehæfte
Antimobbeprojektet hedder “Kammagiitta” (Lad os være venner).
Red Barnet og Mary fonden har sammen med grøn lands
selv styre og KANUKoKA taget initiativ til udvikling af en grøn­
landsk version af antimobbe materia let fri for Mobberi. det dan­
ske materialesæt benyttes allerede af flere skoler.
Dilemmakort
Formålet med Kammagiitta (Lad os være venner) –
Fri for Mobberi:
• At skabe bedre trivsel og tryghed blandt børn i grønland, ved
at sætte fokus på problemet mob ning og dets konsekvenser,
fremme værdierne to lerance, respekt, omsorg og mod, samt
”det gode kammeratskab”.
• støtte det igangværende grønlandske reformarbej de på førskole­
og skoleområdet ved at bidrage med konkrete pædagogiske
redskaber.