Hygiejne - paarisa

TimikkuT
eqqiluisaarneq
kropshygiejne
sammisaqTema eqqiluisaarneqhygiejne
errorluartarneq
nalaatsornerinnarmik TB-erlunga paasivara
erruutit igitakkat, pujoralak iperlu
angerlarsimaffimmi nerisassanik paarsinissamut
siunnersuutitsialaat
nappaatit tuniluussinnaasut
god håndhygiejne
opdagede ved et tilfælde at jeg havde TB
engangsklude, støv og snavs
gode råd om opbevaring af mad i hjemmet
smitsomme sygdomme
U p e r n a a q · f o r å r · 2 0 0 8
Ilaqutariinnut atuagassiaq · familiemagasinet

Ilaqutariinnut atuagassiaq SILA saqqummersinneqartar-
poq PAARISA-mit.
Familiemagasinet SILA udgives af PAARISA.
Atuagassiaq ukiumut marloriarluni saqqummersinneqar-
tarpoq.
Magasinet udgives to gange årligt.
Atuagassiap imai tigulaariffigineqarsinnaapput suminngaanneersuunerat
erseqqissumik nalunaarneqarpat.
Magasinets indhold kan citeres med tydelig kildeangivelse.
Kontakt SILA attaveqarfigisinnaavat
E-mail: sila@gh.gl
Tlf.: 346675 · Fax: 325505
”SILA” PAARISA, Box 1160, 3900 Nuuk
Aaqqissuisut – Redaktion
Pauline L. Abelsen, Nukaraq Eugenius, Atuakkiorfik A/S
Sofie Jessen, PAARISA
Akisussaasoq – Ansvarshavende
Bodil Karlshøj Poulsen, PAARISA
Ilioqqaasoq ilusilersuisorlu – Layout og tilrettelægning
Tegnestuen TITA
Naqinneqarfia – Tryk Naqitat A/S
Amerlassusii – oplag 24.000
ISSN 1603-0745
Pisartagaqarneq – Abonnement
Kalaallit Nunaat/Grønland 75 kr.
Nunani Avannarlerni/ Norden 95 kr.
Apersuinermi atuartartulluunniit allaaserisaanni
isummat saqqummiunneqartut, atsiorneqarsimasut
atsiorneqarsimanngitsulluunniit aaqqissuisoqarfiup
pisortaqarfiullu akisussaaffigisinnaanngilaat.
Meninger og holdninger, der kommer til udtryk i interviews
eller i læser-indlæg, signerede, er ikke nødvendigvis
redaktionens eller direktoratets opfattelse, og derfor ikke
kan gøres ansvarlig herfor.
SAQQAA / FORSIDE: Leiff Josefsen
ALLAFFIGITIGUT
SILA atuagassiaavoq atuartartut peqatigalugit
ineriartortikkusutarput. Taamaattumik
pisariaqartipparput atuartartut isumaannik
tusarlerneqartarnissarput. SILA-p ilusaa,
imai siunissamilu imarisinnaasai pillugit allaffigisinnaavatsigut
uunga: sila@gh.gl
SKRIV TIL OS
SILA er et magasin, som vi gerne vil udvikle i
dialog med læserne. Derfor vil vi opfordre
jer til at skrive til os om magasinets form,
indhold og hvad det kan tage op i de næstkommende
numre. Skriv til redaktionen på
e-mail: sila@gh.gl
sila ilaqutariinnut atuagassiamut ateritinneqarpoq;
sila isumaqartinneqarpoq inuup
siluarsuaanik, silamik avatingiisigisatsinnik
aamma silaqassutsitsinnik ersernerullunilu
kimeqassutsitsinnut. Silap ersersittarpai silarsuarput
aamma avatangiisitsinni sila,
aammali oqaaseq isumaqarpoq isumassutsimik
silaqassutsimillu.
sila er navnet på familiemagasinet; sila
betyder både universet, vejret og forstand
og er udtryk for energier. Sila både udtrykker
verden og vejret omkring os, samtidig
med at betydning af ordet også går indad
mod vores forstand og intellekt.
Kina napparsimanikuunngila?
Ila, inersimasut
tamattaasugut piffissap
ingerlanerani misiginikuuarput,
amerlanerusugullu aamma
arlaleriarluta napparsimanikuulluta.
Eqqaamasassaraarpullu eqqiluisaarnertigut
nappaatit ilaat anigorsinnaagatsigit. Tassani pineqarput
inuttut eqqiluisaarneq, angerlarsimaffimmi aammalu
suliffimmi eqqiluisaarneq.
Pingaaruteqarpoq perusuersartarfimmeereeraanni assat errortarnissaat,
ipeqarsinnaasunik attuuasaqareernermi aammalu soorlu quersoreernermi
aamma assat errornissaat pisariaqarput. Eqqiluisaarnertigut bakteriat
pisariaqanngitsut inunnillu napparsimalersitsisut pinngitsoorneqarsinnaapput.
Angerlarsimaffimmi eqqiluisaarnerup mianerinissaa pingaaruteqarpoq soorlu iggavimmi.
Nerisassat suliarisarnerini mianerisarnissaq pisariaqarpoq. Soorlu aamma angerlarsimaffimmi
suliffimmilu eqqiluisaarneq nakkutigineqartariaqartoq.
Imaanngilaq inuit bakteriaqaratik eqqiluisaassasut, bakterissat ilaat pisariaqartippagut. Kisianniliuna
eqqiluisaarnertigut tunillatsinnginnissat tunillaassuinnginnissallu pinaveersaartussaagigut.
Hvem har ikke været syg? Ja, det har alle os voksne på et eller andet tidspunkt oplevet og i de fleste
tilfælde flere gange.
Det vi skal huske på, er at vi godt kan undgå nogle af sygdommene ved, at være opmærksom på hygiejnen.
Det gælder personligt hygiejne, hygiejnen i hjemmet og på arbejdet.
Det er vigtigt at vaske hænder efter hvert toilet besøg, undgå kontakt med ikke rengjorte områder,
forsvarligt host og lignende, således undgås unødvendige bakterier som kan gøre os
syge.
Det er også vigtigt at være opmærksom på hygiejnen på hjemmet f.eks. i køkkenet.
Fødevarerne skal bearbejdes med omtanke. Ligesom hygiejnen på arbejdspladsen
eller institutionen skal kontrolleres.
Det er ikke sådan at vi mennesker skal være helt fri for bakterier, for
vi har brug for nogle af bakterierne. Men vi skal være renlige
så vi ikke smitter hinanden.
imai indhold
errortorluartarneq 4
God håndhygiejne 6
nalaatsornerinnarmik TB-erlunga paasivara 8
opdagede ved et tilfælde at jeg havde TB 10
erruutit igittakkat, pujoralak iperlu 12
engangsklude, støv og snavs 14
angerlarsimaffimmi nerisassanik
paarsinissamut siunnersuutitsialaat 16
Gode råd om opbevaring af mad i hjemmet 18
Timikkut eqqiluisaarneq 20
Kropshygiejne 22
nappaatit tuniluussinnaasut 24
Smitsomme sygdomme 24

Angerlarsimaffimmi qaqorsaatit pinngortitamut mingutsitsinngitsut
atorlugit mingutsaaliuisoqarsinnaavoq:
­ Natermik, nerriviit qaavinik uffarfimmilu anartarfinnik
allanillu saliinermi imeq kissartoq qaqorsaatillu pinngortitamut
mingutsitsinngitsut atornerisigut.
­ Atisanik qarsorsaanermi *klorimut taarsiullugu qaqorsaatit
natriumpercarbonetallit atorneqarsinnaapput.
­ Kitseriviit saviillu orsumut atorneqarsimasut errorniaraanni
imeq qalattoq qaqorsaallu atorneqarsinnaapput.
­ Erruutit iluatigullu atisat kinisimaqqaanngikkaluarlugit
qaqorsaatinik natriumpercarbonetalinnik qaqorsaaserlugit
errorsivillu 60 grademut kissassusilerlugu errorneqarsinnaapput.
* Klor imermik mingutserisarpoq imermullu akuliukkaagami
sivisoorujussuarmik arrorniarsarisarluni, taamaalilluni
pinngortitamik imermillu mingutsitsilersarluni.
Man kan mindske forurening af miljøet, når man bruger
miljøprodukter af vaskemidler:
­ Til rengøring af gulvet, bordplade, i badeværelset toiletter
mm. er det bedre, hvis du bruger mere miljøvenlige
vaskemidler.
­ Til blegning af tøj kan du bruge vaskemidler med natriumpercarbonet
i stedet for *klor
­ Ved vask af karklude og undertøj kan du bruge
miljøvenlige vaskemidler og vaske dem ved 60 grader.
­ Du kan også bruge miljøvenlige vaskemidler, når du
vasker skærebræt og knive med kogende vand.
* Klor forurener miljøet, og når det kommer i vandet,
tager det lang tid at nedbryde, her kan forurening begynde.

4
- Ulluinnarni eqqiluisaarneq annerusumik
eqqarsaatigisanngilarput taamaattussaannartullu
isigisarlutigu. Kisianni assannik
erruineq pingaarutilerujussuuvoq, taama
oqarpoq Sabine Moratz Ittoqqortoormiuni
peqqissaasutut atorfeqartoq.
sooq errortassaagut?
• Bakterissat napparsimalissutaasinnaasut errortornikkut
peerniarlugit
• Ipeq peerniarlugu
• Assagut eqqiluitsuutinniarlugit
• Napparsimalinnginnerussagatta
Ilaatigut taamannak Sabine Moratzi eqqiluisaarneq pil-
lugu piffissami kingullermi Ittoqqortoormiuni assigiinngitsunut
assat errortarnerisa pingaassusaat paasisitsiniutigisimavaa.
Ilaatigut atuartut minnerit 1.-4. klasse;
Meeqqerivimmi Paarsisoq-mi meeqqat 3-6-nik ukiullit;
Anaanaq meeqqallu ataatsimoortinneqartartut; Napparsimavimmi
Utoqqaallu illuani sulisut sammisaqartereersimavai.
- Assatsinniipput bakterissat peqqissuunissamut iluaqutaasut,
taakkulu timitta ilagaat. Assattali atornerini nerisassanik
uumasunik inunnilluunniit allanik attaveqar-
nitsigut bakterissat avataaneersut pissarsiarisarpagut,
taakkulu ilaat napparsimalissutaasinnaasarput aseruuttoorutaasinnaallutillu.
Taakkua qaqorsaatit toquttanngilaat
kisianni errortornitsigut peerneqartarput.
qanoq ililluta bakterissat napparsimalissutaasartut
pinaveersimatissinnaavagut?
1. Assat errortorluartarnerisigut
2. Allarterluarnikkut
3. Kilernerit aseruunnerillu poorneqarnerisigut
qaqugukkut errortassaagut?
• Perusuersareeraangatta
• Nerillunilu imilinnginnermi
• Silami pinnguareernerit tamaasa
• Quersornerit, tangajornerit kakkereernerillu tamaasa
• Uumasunik attugaqarsimaguit
• Igaffimmi suliaqalinnginnermi naammassinermilu

Allattoq assiliisorlu Paneeraq Siegstad

Tekst og foto af Paneeraq Siegstad · Oversættelse: Aage Lennert
6
- Til daglig tænker vi ikke så
meget på personlig hygiejne og
anser det som en naturlig ting i
dagligdagen. Det er dog meget
vigtigt at være omhyggelig med
at vaske hænder, siger Sabine
Moratz, der arbejder som
sygeplejerske i Ittoqqortoormiit.
hvorfor skal vi vaske hænder?
• For at fjerne bakterier, der kan forårsage sygdomme
• For at fjerne snavs
• For at holde hænderne rene
• For at undgå sygdomme
Det siger Sabine Moratz, der i den sidste tid har lavet kam-
pagne i Itoqqortoormiit på forskellig vis om, hvor vigtigt det
er at vaske hænder, bl.a. hos de små elever i 1.-4. klasse, i
børnehaven Paarsisoq for børn mellem 3-6 år, for hjemmegående
mødre og for medarbejderne på sygehuset og Alderdomshjemmet.
- Vi har bakterier på vores hænder, der er positive for vores
helbred, og som findes i vores krop. Men når vi bruger
hænderne, får vi fremmede bakterier på dem. Det samme
ved berøring med dyr og i kontakt med andre mennesker.
Nogle af af disse bakterier kan resultere i sygdomme eller i
infektioner. Sæben kan ikke dræbe disse, men de bliver fjernet,
når vi vasker hænder.
hvordan undgår vi de sygdomsfremmende bakterier?
1. Ved at vaske hænder omhyggeligt
2. Ved at tørre hænderne godt
3. Ved at sætte plaster på sår
hvornår skal vi vaske hænder?
• Når vi har været på toilettet
• Inden vi skal spise og drikke
• Når vi har været ude at lege
• Hver gang vi har hostet, nyst eller pudset næse
• Når vi har været i berøring med dyr
• Både før og efter vi laver noget i køkkenet

1. Assat masatserneqassapput qaqorsaallu
siammarterlugu
Hænderne gøres våde, og sæben fordeles
2. Assat tamaasa, tunui inussallu akorni asattorneqassapput
Håndryg og finger­mellemrum vaskes på begge
hænder
3. Inussat paarlatsilaarlugit itummat asattorneqassapput
Håndfladerne vaskes med let flettede fingre
4. Inussat nuui
Fingerspidserne
1
2
3
4
5. Assat illugiisillugit kullup tunua asattorneqassaaq
Tommelfingerens bagside vaskes på begge hænder
6. Itummat tagiartorlugit asattorneqassapput, assat
tamaasa
Håndfladernes furer vaskes på begge hænder
7. Qaqorsaatip sinnera piiarluarneqassaaq
Sæberester skylles omhyggeligt af
8. Kuuffik saligaatsuunngippat ataasiartarissamik
milinneqassaaq.
Vandhanen, som ikke er ren, lukkes med engangshåndklæde
5
6
7
8
Tigusiffik/ Kilde: Komiteen for Sundhedsoplysning

8
- Meeqqamik paarisaqalerniarluta kom-
munemut qinnuteqaratta assigiinngitsu-
tigut misissorneqartussanngorpugut.
aamma TB-imut, taama oqaluttuarluni
aallartippoq pauline L. abelsen
• peqqilluartuuneq Tuberkulosemut illersuutissat
pitsaanersaraat
• pujortartaruit, imigassartortaruit peqqinnanngitsunillu
nerisaruit tuberkulosemik tunillatsinnissat
ernumanarnerussaaq.
- Paariniagarpulli angerlarsilerluni Aasiannut angerlarpoq. Sanamili
misissortinnera aallartereermat unitsinnagu ingerlatiinnarpara. Puakkut
assilitinnikuullunga ullut ilaanni Sanamiit allagarsivunga ammukaqqeqquneqarlunga
sukumiinerusumik misissorusukkaminnga. Takanunnaqqikkama
oqaluttuuppaannga puanni tinumanermik nassaarsimallutik,
imermik imaqarunartumik. Taamanikkut Svend aamma
Helene Jungekkut aningaasaliiffigisaannik scannerutitaaqqammerpoq.
Tassani scannertippunga, tassanili paasisaqanngillat. Taava Rigshospitalimukartussanngorpunga.
Oqarfigaannga sunaanersoq uppernarsiniaannarlugu
misissortikkiartulaassasunga. Oqarfigineqanngilangali
puanniittoq suusinnaanersoq, Pauline L. Abelsen oqaluttuarpoq.
rigshospitalimi misissortinneq
- Rigshospitalimut unikkama aqaguani puakkut misissugassamik tigusiffigaannga.
Pingasunngornermi paasinngilaat suunersoq. Ilimasaarpaanngali
puanniittoq imaassinnaasoq kræftiusoq imaluunniit tuberkulose.
Taamanikkut misigisaq ajoqaaq. Aqaguanimi angajullequtinnguara
aqqanilinnik ukioqalertussaavoq. Annilaanganarnerpaavorlu
kræftimik napparsimaninnik kalerritsinnissara. Sisamanngornermi ulloq
naapajaarlugu utaqqivunga. Nakorsap ornikkaminga oqarfigaanga
ullumikkut sisamanngornermi puanniittoq suussusersinngikkunikku
aqagukkut pilatsillunga paasiniarneqassasoq. Qimappaangalu pilatsiffissannik
inniminniiartuutigaluni. Suli tassani ajorneruvoq! Takorloorsinnaanngilarami
timikkut pilattartinnissara, Paaliit taama oqarpoq
nangillunilu.

FOTO: LEIFF JOSEFSEN
TB-ip bakteriaanik timimiittoqarnersoq paasiniarlugu tuberkulin
atorlugu talikkut kapitilluni paasiniaasoqartarpoq.
For at undersøge, om der er tuberkulose i kroppen, bruger man
tuberkulin, som placeres på armen.
- Qujanartumilli ulloq taanna ualilluinnaraa nakorsaq iseqqippoq kiinaanilu
takusinnaavara paasisaqarsimalluni iserfigigaanga. Pissangallunga
isigaara. Kiisamilu oqaluttuuppaanga puanniittoq TB-iusoq. Siullermik
suussusersineqarmat eqqissiallaqaanga, aamma katsorsarneqarsinnaammat.
Aappaatigullu aamma TB-iummat assut tupigalugu.
Soorlu imminulluunniit maajugisutut misigisimaleraluarpunga,
Paaliit oqaluttuarpoq.
nalunarpoq qanoq tunillatsissimasinnaaneq
- Nunatsinnut uteqqikkama TB-imut niviarsiap nakorsaatissannik tunileraminga
apeqquterpassuarnik apersorpaanga. Arlaannik ippigisaqartarnersunga,
quersukuluttarnersunga, qujanartumilli sumilluunniit
ippisigisaqarneq ajorpunga quersornangalu. Soorlu aamma ilaquttannit
TB-ertoqarsimanersoq, amerlasuukkaarluta illoqatigiissimanersugut,
anartarfiit kuutsittakkat imermillu kuuginnartumik peqarsimanersugut
allarpassuarnillu. Apeqquterpassuarmini qanoq tunillatsissimasinnaanera
inissinniarsaraa, aammali oqarfigalunga imaassinnaasoq
inuppassuit akornaniitillunga tunillatsissimasinnaasunga, Paaliit
oqarpoq nangillunilu.
- Ilaquttakka ingerlaannaq aamma misissorneqarput. Taakku talimik-
kut kapuuteerannguamik kapitipput. Qujanartumillu TB-ip bakteri-
aanik soqanngillat.
FOTO: LEIFF JOSEFSEN
Kapitinnermit ullut sisamassaannit kapitiffiup nalaa 5 cm angullu-
gu angitigisumik aappillersimappat taava timi tuberkelbakteriaqarsimassaaq.
Taamaanngippalli soqarsimassanngilaq tunillatsissimasoqarnanilu.
Efter at have fået indsprøjtning, vil der fra den fjerde dag være en 5
cm stor rød plamage omkring stikket, og man har fået tuberkelbakterier
i kroppen. Hvis ikke, er man ikke blevet smittet.
iisartagarpassuit
- Tuberkulosernera qujanartumik tuniluuttuunngilaq. Taamaammat
anillaannissaa (tuniluuttunngornissaa) pinaveersaarniarlugu iisarta-
garpassuarnik ukiup affaani atugassannik tunineqarpunga. Iisartakkat
ullaakkut pisartagassakka katillugit quliupput. Siullermik ullaakkut
nerinnginnermi ½ tiimi sioqqullugu iisassat marluk. Taava ullaakkut
nerinermi sinneri. Aallaqqaammut iisartakkat taama amerlatigisut
pisarlugit nukillaanganarput qasoqqanarlutillu. Sungiutinngivillugillu
ukiup affaa qaangiuttukassaavoq. Aamma pingaaruteqarluinnarpoq
katsorsartinneq iluatsissappat imigassamik atuinnginnissaq imminullu
paarilluarnissaq.
Taamaanngippat iisartakkat sunniuteqanngitsoorsinnaapput, taama
naggasiivoq Pauline L. Abelsen 2006-imi TB-imik atuileraluarsimalluni
aniguilluarsimaqisoq.
- TB-imut tunillatsissanngikkaanni imminut paarilluartariaqarpoq,
soorlu peqqinnartunik nerisaqarnikkut, imigassamik atuivallaanngin-
nikkut pujortartannginnikkullu. Pujortartaraannimi puaat sanngiit-
suararsuanngortarput, tunillannartunillu sunnerteqqajaanerusarlutik,
taama oqarpoq Sanami tuberkuloseqartunut sygeplejerske Thomas
Rendal.

10
Da vi søgte kommunen om at få et
barn i pleje, skulle vi gennemgå en
lægeundersøgelse for forskellige
sygdomme, herunder TB, begynder
pauline L. abelsen sin historie
Men barnet, vi skulle have i pleje, fik hjemve og rejste tilbage til Aa-
siaat. Da jeg nu var startet med undersøgelser på Sana, fortsatte jeg
bare. Jeg havde fået taget røntgenbillede af mine lunger, og en dag
fik jeg et brev fra Sana om, at jeg skulle komme igen til en nærmere
undersøgelse. Da jeg kom ned, sagde de, at de havde fundet en knude
i lungerne, der sandsynligvis indeholdt væske. Dengang havde man
netop fået en scanner, financieret af Svend og Helene Junge. Jeg fik
foretaget en scanning, men de fandt ikke ud af noget. Så skulle jeg til
Rigshospitalet. De sagde, at jeg skulle undersøges nærmere for at
finde ud af, hvad det var. Man sagde ikke noget om, hvad der kunne
være galt med mine lunger, fortæller Pauline L. Abelsen.
Undersøgelser på rigshospitalet
Da jeg blev indlagt på Rigshospitalet, fik de dagen efter taget en
prøve fra mine lunger til nærmere undersøgelse. De fandt ikke ud af
noget om onsdagen. De varslede dog, at det, der var i lungen enten
kunne være kræft eller tuberkulose. Det var en forfærdelig oplevelse.
Mit ældste barn skulle fylde 11 år dagen efter. Det, der gjorde mig
mest bange var, at jeg skulle få besked om, at jeg havde kræft. Om
torsdagen ventede jeg det meste af dagen. Da lægen kom ind på stuen,
sagde han, at hvis de ikke fandt ud af noget denne torsdag, skulle
jeg opereres dagen efter for at finde ud af det. Han forlod stuen for
at bestille en tid til operation. Det var det værste dengang! Jeg kunne
ikke forestille mig, at man skulle skære i min krop, siger Paaliit og
fortsætter:
Heldigvis kom lægen tilbage senere på eftermiddagen, og jeg kunne
se på hans ansigt, at han kom med nyheder. Jeg kiggede spændt på
ham. Endelig fortalte han mig, at det var TB, der var i mine lunger.
Det beroligede mig meget, at man havde fundet ud af det, og at det
kunne kureres. På den anden side fandt jeg det forbavsende, at det
var TB. Faktisk følte jeg mig ulækker, fortæller Paaliit.

Ved ikke hvordan smitten er opstået
Da jeg kom hjem til Grønland, skulle sygeplejersken, der skulle give
mig medicin, have svar på en hel masse spørgsmål: om jeg havde
mærket noget usædvanligt, om jeg hostede meget, men heldigvis
havde jeg ikke mærket noget, ej heller hostet, om der havde været
tilfælde af TB i mine familie, om vi havde boet mange sammen i
familien, om vi træk og slip toilet, om vi havde rindende vand og en
hel masse andre spørgsmål. Gennem sine mange spørgsmål ville hun
finde smittekilden, men hun fortalte også, at jeg kunne været bleven
smittet ved at være blandt mange mennesker, siger Paaliit og fortsætter:
Hele min familie blev undersøgt med det samme. De fik en indsprøjtning
i armen. Heldigvis havde ingen af dem TB-bakterier.
Megen medicin
Heldigvis var min tuberkulose ikke smittebærende. Derfor fik jeg
forebyggende medicin i et halvt år, for at det ikke skulle bryde ud og
være smittefarligt. Jeg skulle tage ti piller om morgenen. Først skulle
jeg tage to piller en halv time før morgenmaden. Resten skulle jeg
tage i forbindelse med morgenmaden. I starten følte man sig sløv og
træt ved at tage så megen medicin. Endelig gik det halve år uden jeg
dog havde vænnet mig til at tage så mange piller. Det er også meget
vigtigt, at man holder sig fra alkohol og passer godt på sig selv, hvis
man vil helbredes. Hvis ikke, vil medicinen ikke virke, slutter Pauline L.
Abelsen, der i 2006 fik konstateret TB, men kom godt ud af det.
- Hvis man ikke vil smittes med TB, skal man passe godt på sig selv,
for eksempel spise sundt, ikke drikke for meget alkohol og ikke ryge.
Hvis man ryger, vil lungernes immunforsvar blive meget svagt, og
man bliver meget modtagelig for smitte, siger tuberkulosesygeplejerske
på Sana, Thomas Rendal.
• et godt helbred er det bedste forsvar mod tuberkulose
• Du er mere udsat for tuberkulose, hvis du ryger, drikker
alkohol og spiser usundt.
TuberkuloseTuberkulose
Tuberkulose nappaataavoq tunillaannartoq tuberkulosep bakteriaanik
bakteriaqalersimanermik peqquteqartoq. Tuberkuloset assigiinngitsuupput
marluk. Aappaa Latent TB, tassa pualluut tuniluuttuunngitsoq, aappaalu
aktiv TB, tassa tuniluussinnaasumik pualluut.
Tuberkulose er en infektionssygdom, som skyldes tuberkelbakterien. Der
er to forskellige slags tuberkulose. Den ene er Latent TB, dvs. ikke smitsom
TB, og den anden er aktiv TB, som smitter.
nakorsaatitmedicin
Ullutsinni TB katsorsarneqarsinnaavoq. Nakorsaatillu assigiinngitsut akuleriissillugit
nakorsaatigitinneqartartut ukuupput: Isoniazid, Rifampicin,
Etambutotal aamma Pyrazinamid, taakkulu ullaakkut ataatsikkut iineqartarput.
I dag bruges rutinemæssigt i Grønland behandling med en kombination af
stofferne Isoniazid, Rifampicin, Etambotol, og Pyracinamid, som gives
samlet om morgenen.
2006-imi kisitsisitTal fra 2006
2006 nunatsinni pualluummik TB-imik tunillatsissimasut 83-iupput. Inuttussuserlu
uuttuutigalugu sanilliunneqarsinnaavoq, soorlu Qallunaat Nunaannit
nunatsini TB-ertartut quleriaataata missaanik amerlanerusut.
I 2006 var der 83 tilfælde i Grønland. Og det er ca. 10 gange større end i
Danmark.
linklink
Uunga iserluni TB-mut tunngasunik misissuisoqarsinnaavoq:
www.who.org. Tuluttuinnaq oqaasertaqaraluarpoq, paasissutissanilli
aallerfiusinnaavoq. TB pillugu aamma Qallunaat Nunaanni pualluutinik
akiuiniaqatigiiffiup nittartagaani paasissutissanik annertuunik paasisassarsiortoqarsinnaavoq:
www.lunge.dk
Man kan indhente oplysninger på denne hjemmeside: www.who.org. Den
er dog kun på engelsk. Det er også muligt at indhente omfattende information
om TB på Danmarks Lungeforenings hjemmeside: www.lunge.dk
11

12
erruutit igittakkat paarilluarlugit sivisuumik pigineqarsinnaapput, taakkulu
pujoralammut ipermullu eqqiaataapput pitsaalluinnartut, taama oqarpoq
angerlarsimaffimmi ningiu Mina Lundblad, aasiaat.
angerlarsimaffinni tamani annerusumik minnerusumilluunniit
takussaajuartarpoq amerlanertigullu isigerusunneqarneq
ajorpoq. Taamaakkaluartoq salikkaluarlugu
kingorna takkuteqqittuartarpoq. Tassalu pujoralak
iperlu. angerlarsimaffimmilu pujoralak iperlu akiorniassagaanni
pitsaasunik erruuteqartariaqarpoq, erruutillu
aamma pitsaasumik paarineqartariaqarput.
Mina Lundblad aasianni najugaqartoq, sapaatip akunneranut
marluk angullugit angerlarsimaffimmini pujoralaajaallunilu
asaasarpoq illup iluata ipiitsuullunilu
silaannarissuunissaa anguniarlugu. Minap sapaatip
akunneranut akunnerit arlallit eqqiaanermut atortar-
tillugit pingaartippaa eqqiaanermut atortumi pitsaasuunissaat
minnerunngitsumillu paarilluarnissaat.
erruutit igittakkat
Minap erruutit igittakkat ”alt-mulig-klude” ukiuni kingullerni
atugarilluarlersimavai masammik milluaasinnaassuseqarluarmata,
pujoralannut ipermullu eqqiaatigissallugit
pitsaalluinnartuummata,
minnerunngitsumillu igittagaagaluarlutik
paarilluarlugit sivisuumik
pigineqarsinnaammata.
- erruutit igitta

gaangaluartut ataatsit paarilluarlugit sapaatip akunneri
marluk missaanni pigisinnaasarpakka.
Ipeqarluartillugit imermut nillertumut imaluunniit klorinimut
unnuisillugit kinisimasarpakka taamaalillutillu tipeqarunnaarlutik
atoqqissinnaanngortarput. aammali ipeqarpallaaraangata
errorsivimmut errorsinnaasarpakka.
erruutilli errortatulli allatut pitsaasumik
panersernissaat pingaaruteqartarmat
erruutit kiassaammut
maninagit silamut
allattoq: arne mølgaard
manisarpai qerattarpallaannginnissaat anguniarlugu.
Minap pingaartippaa erruutit arlariit ataatsikkut piginissaat,
soorlu nerriviup qaanut atortut, pujoralaajaanermut
atortut nerisassioreernermilu eqqiaatitut atortut.
- orsulinnik aattalinnillu nerisassiorsimatilluni soorlu neqinik
aalisakkanillu, erruutit amerlanertigut ingerlaannaq
atoqqinnagit igitassanngortarput.
- Uannut angerlarsimaffimmi eqqiaaneq pingaaruteqartorujussuuvoq.
aasakkut illup ilua pujoralaqarnerusarmat
akulikinnerusumik eqqiaasarpunga, aammali meerartaqaraanni
akulikitsumik eqqiaasarnissaq pingaarnerusarpoq.
Minap aamma oqaatigaa erruutit assigiinngitsorpassuusinnaasarmata
erruutit ilaat atoqqinnagit ingerlaannaq
iginneqartariaqartartut.
nerisassiornermik ilinniarfimmiT inuilimiT
erruuTiT pillugiT paasissuTissaT:
• Igaffimmi eqqiluisaarnissamut tunngaviunerpaapput
erruutit. Taamaattumik sapinngisamik erruutit ullut
tamaasa taarserneqartassapput, taakkuummata
bakterissanut siaruarterisartut.
• Erruutit atoreernerisa kingorna (erruereernerup) qaqorsaatilimmut
errortortaraanni ullut marlulluunniit
atorneqarsinnaapput. Erruutit atoreernerisa kingorna
kiassaammut panerserneqarsinnaapput. Pitsaaneruvorli
erruutit ullut tamaasa taarsertarlugit.
• Erruutit marrarnullu allarutit aammalumi assannut
allarutit sapinngisamik ullut tamaasa taarserneqassapput,
mingoqarpata errukkanut, nerrivinnut igaassanullu
mingummik tuniluussinnaammata taamaalilluni
bakterissat ingerlaartinneqassallutik.
1

14
Èngangsklude kan holde i lang tid, hvis man passer dem ordentligt, og de er
et fremragende redskab mod støv og snavs, siger Mina Lundblad fra aasiaat,
der er hjemmegående.
Det findes overalt i hjemmene i større eller
mindre omfang, og det er som regel meget
uønsket. Men det kommer altid retur efter
rengøring - nemlig støv og snavs.
for at tage kampen op mod støv og snavs i
hjemmet skal der tages gode karklude i brug,
og det er vigtigt, at disse passes ordentligt.
Mina Lundblad bor i aasiaat og gør rent i hjemmet
cirka to gange om ugen blandt andet for
at gøre luften frisk inde i stuen.
Mina bruger mange timer om ugen på rengøring
og prioriterer derfor højt, at rengøringsmidlerne,
hun bruger til dagligt, er effektive.
Det er for hende ligeledes vigtigt, at rengøringsredskaberne
vedligeholdes.
Èngangsklude
Mina har i de seneste år benyttet sig flittigt af
éngangskarklude som alt-mulig-klude, da disse
har en stor sugeevne og er velegnet til rengøring
af snavsede overflader samt til almindelig
rengøring i stuen. og selv om de ikke er langtidsholdbare,
er de nemme at vedligeholde, således
at de kan genbruges flere gange.
- Selvom de er beregnet som éngangskarklude
kan jeg faktisk anvende dem til rengøring op
mod hele to uger, når jeg passer godt på dem.
når de er godt snavsede, lægger jeg dem i
koldt vand eller lade dem ligge natten over i
klorin i en spand. Så bliver de dejligt rene, og
lugten fjernes og kludene kan dermed bruges
igen. Men jeg vasker dem også i en vaskemaskine
sommetider, hvis de er alt for snavsede.
Karkludene skal som alt andet vasketøj tørres
ordentligt. Hun undgår at lade dem tørre på
varme radiatorer og foretrækker et godt gammeldags
udendørs tørrestativ, for at undgå at
kludene bliver stive.
Mina foretrækker at anvende forskellige karklude
til hver deres formål som fx til bordoverflader,
afstøvning i stuen og rengøring under og
efter madlavning.
- Jeg plejer for det meste at smide karkludene
ud, efter jeg har brugt dem under og efter madlavning
af kød eller fisk, der indeholder meget
fedt og blod.
- Det er for mig meget vigtigt, at holde hjemmet
rent. Jeg gør mere rent om sommeren på
grund af tør og støvet luft. Men det kan også
være nødvendigt at støve af samt vaske gulv
regelmæssigt, hvis man har børn.
Mina påpeger også, at nogle karklude kan være
mere skrøbelige end mange andre slags klude,
og de er derfor ikke egnet til genbrug.
oplysninger om karklude fra
levnedsmiddelskolen inuili:
• De grundlæggende midler til rengøring i køkkenet
er karklude. Karklude skal derfor skiftes
ud med nye så vidt muligt efter brug, da der
er risiko for spredning af bakterier.
• Karklude kan efter opvask genbruges i yderligere
to dage, hvis man vasker dem grundigt
i sæbe efter brug. Karklude kan tørres på en
radiator efter brug. Men det er bedst at skifte
dem ud med nye hver dag.
• Karklude, viskestykker samt håndklæder skal
så vidt muligt skiftes ud hver dag. Hvis de er
snavsede, kan disse sprede snavs og dermed
bakterier til blandt andet opvasken, borde og
mad.

af arne mølgaard
1

16
Angerlarsimaffimmi
nerisassanik paarsinissamut
Igaffimmi ningiutut ilinniarsimasumit,
Irena Jensenimit, angerlarsimaffimmi
nerisassat paarilluarnissaannut siunnersuutit
paasissutissallu pitsaasut
Allattoq: Arne Mølgaard
- Angerlarsimaffinni amerlaqisuni nerisassat assigiinngitsor-
passuit ulluinnarni inuuniarnermi pinngitsoorneqarsinnaan-
ngitsut pigineqartarput. Tamakkuli pitsaasumik paarilluarnis-
saat pingaaruteqarluinnarpoq – sivisuumik piusinnaanissaat
kisiat pinnagu, aammali napparsimalissutaannginnissaat
anguniarlugu, taama oqarpoq nerisassassiornermik ilinniar-
fimmi Inuilimi Narsamiittumi ilinniartitsisoq, Irena Jensen. Nerisassat
qanoq paarilluarneqarsinnaanerat paasissutissallu allat
maanna paasisaqarfigikkit.
Angerlarsimaffimmi nerisassat qanoq paarilluarneqarsinnaappat?
Nerisassat sivisunerusumik pigissagaani nioqqutissat angerlaanneranniit
sumiiffissaannut inaalittariaqarput, qallersuutissat,
naatitat allallu. Nillataartumiittussat nillataartitsivimmut
inissinneqassapput. Taamaaliornikkut eqqiluitsumik paarineqassallutik
atorneqarnissaata tungaanut.
Igalernermi igaassanut, soorlu naatitanut neqinut/aalisakkanulluuniit
agguiviit saviillu tamarmik immikkut atortariaqarput.
Bakterissat naatitaneersut (jordbakteriat) imaluunniit neqineersut
akuliunneqarneranni navianarsinnaapput. Jordbakteriat
naatitaniik neqinut aalisakkanulluunniit eqqiluisaannginnerup
kingunerisaanik akuliussimagaanni sivisuallaamillu
igaassat uninngallutillu suliarisimagaanni, bakterissat navianarsisinnaapput
meriarnermik, naarlunnermik timminnermillu
kinguneqartitsisinnaasumik, ajornerpaaffiatulli toqunartunngorsinnaallutik.
Nerisassat nillataartitsivimmiittut qanoq paarineqassappat?
Nillataartitsiviit eqqiluitsuunissaanut siullertut suliniutaasinnaavoq
nerisassat nillataartitsivimmiittussat puuisa eqqiluitsuunissaasa
iluamillu matusinnaanissaasa isumaginissaat.
Taamaanngippat asiulerlutik aallartittut nerisassanut ajoquteqanngitsunut
ajortunngortitsisinnaammata. Nillataartitsiviup
ammarneqarnerani silaannaatalu kaaviiaarnerata aallaavigisaanik
tuniluunneq pisinnaammat. Nillataartitsivimmi tuniluussinnaaneq
tassaasinnaavoq oquk aammalu nerisassat puui
minguttut bakterieqarsinnaasut. Taakku ammasimappata neri-

siunnersuutitsialaat
sassanut ajoquteqanngitsunut ajortunngortitsisinnaapput.
Taamaammat aassiilernermi igaassaq aassigassaq skålemut
ilineqassaaq nerisassanut allanut kooqqunagu.
Nerisassiornermi imeq pitsaasoq sunaava?
Imertartaraanni imeq imeruersaatigineqartussaq nalunartut
pillugit qalatinneqartassaaq, naak imeqarfinni imeq nalinginaasumik
klorimik akuneqartaraluartoq. Dunkeqaraanni
spandiluunniit matusarlugit akuttunngitsunillu eqqiartarlugit.
Errortorfiit, erruivik kuuffiit erruinermut qaqorsaammik imermik
kissartumik eqqiartarlugit. Erngup nillataartumiittup bakteriaqalernissaa
killeqarpoq matoqqatinnissaalu isumagiinnagasssaalluni.
Nerinermi atortut atoriikkat qanoq pineqartassappat?
Imerfik nerinermiluunniit atortut allat inuup ataatsip kisimi
atussavai, nalusatsinnimmi tunillannarsinnaasumik bakteriaqarsinnaagatta.
Igaat sinneri qeriteqqinneqarsinnaappat imaluunniit nillataartinneqarsinnaappat?
Nerisassat qeritilerneranni immikkut poorneqassapput matulluarlugit.
Igaat sinneri aalarunnaarpata nillataartumut, soorlu
nillataartitsivimmut ilineqassapput kingorna nereqqissagaanni,
nereqqinneqalerpatalu qalanneqassallutik imaluunniit iffiorfikkut
kissanneqassallutik.
Igaffimmi bakterissat suut pilersinnaappat?
Assatsigut kimillanneqaraanni nerisassiornermi mattuserneqassaaq,
igaatigut napparsimalersitsisinnaaneq pinngitsoortinniarlugu.
Bakterissanik (streptokokker imaluunniit stafylokokker)
nalinginnaasumik timitsinni, qingatta qanittalu ameraasaaniittoqartuaannarpoq,
taamaalilluni assatsigut kimillanneqarsimagaani
nerisassat ooriikkanut tuniluusinnaallutik.
1

18
Gode råd om opbevaring
i hjemmet
Her får du gode råd og tips af køkkenleder
Irena Jensen om god opbevaring
af mad i hjemmet
Af Arne Mølgaard
- I mange hjem opbevares en del forskellige madvarer, der ikke
kan undværes i dagligdagen. Det er meget vigtigt, at disse
bliver opbevaret på den rigtige måde – ikke alene af hensyn til
holdbarheden, men også for at undgå, at man bliver syg af at
spise dem. Det siger Irena Jensen, der er lærer i levnedsmiddelskolen
Inuili i Narsaq. Her kan du læse om god opbevaring
af mad samt andre nyttige oplysninger.
Hvordan opbevares mad i hjemmet på en god måde?
Fødevarer såsom pålæg, frugter og andet skal opbevares på
den rigtige måde, hvis de skal gemmes i længere tid. Mad, der
skal opbevares køligt, skal direkte i køleskabet for at opnå
bedre hygiejne, når maden skal bruges. Man skal ikke bruge
samme skærebræt og knive til for eksempel frugter, kød og
fisk. Hvis bakterier fra frugter (jordbakterier) og kød bliver
blandet sammen, kan det være farligt. Hvis jordbakterierne
bliver blandet sammen med enten kød eller fisk på grund dårlig
hygiejne – og hvis maden har ligget urørt for længe eller
bliver tilberedt alt for lang tid, kan bakterierne fra maden være
farlige. Hvis man får bakterierne i kroppen ved indtagelse af
dårlig mad, kan det medføre opkast, mavepine og diarré – og
det kan i værste fald være dødeligt.
Hvordan skal mad i køleskabet opbevares?
Det første, der skal til for at holde køleskabet rent, er at holde
indpakningen til maden ren og samtidig sørge for, at indpakningen
kan lukkes helt tæt. Hvis det ikke sker, kan mad, der er
ved at rådne, smitte af på andre madvarer i køleskabet. Der er
risiko for, at bakterierne føres videre til andet mad, når døren
til køleskabet bliver åbnet og lukket gentagne gange og dermed
får luften cirkulere inde i køleskabet. Smitten kan komme
fra mug og beskidte opbevaringsposer eller lignende. Hvis mad
bliver smittet med bakterier fra disse, bliver det hurtigt dårligt.
Frosne madvarer skal derfor også tøs op i en skål for at undgå
spredning af bakterier fra smeltevandet.

af mad
Hvad er det bedste vand til brug i madlavningen?
Hvis man selv henter vand, skal det koges før brug for en sikkerheds
skyld, selvom vandet som regel tilsættes klor. Hvis
man bruger dunke eller spand, skal disse tildækkes og rengøres
regelmæssigt. Håndvask, køkkenvask og vandrør skal rengøres
med opvaskemiddel i varmt vand.
Der er ikke så stor risiko for, at vand på et køligt sted bliver inficeret
med bakterier. Vandbeholderen skal blot tildækkes ordentligt.
Kan man genbruge bestik og andet?
Service, der bruges ved spisningen, skal kun bruges af én person
for at undgå at overføre bakterier til andre personer.
Kan man nedfryse resten af maden i gryde eller sætte det i
køleskab?
Resten af maden skal omhyggeligt pakkes separat ind før nedfrysningen.
Hvis maden skal spises igen senere, skal det lægges
på et køligt sted, når det er nedkølet fx i køleskabet. Maden
skal først koges igen eller varmes op på komfuret før spisningen.
Hvilke bakterier kan opstå i køkkenet?
Hvis man har sår på hånden, skal den forbindes for at undgå
spredning af bakterier via maden. Der er altid bakterier (streptokokker
eller stafylokokker) i vores krop og næse. Bakterierne
kan derfor spredes videre til varm mad, hvis man har sår på
hånden.
1

20
Inuunermi pisariaqartitat ilagaat eqqiluisaarnissaq.
Talitit qullarteriarlugit unitit naamariannguakkit, immaqa
tipeqalaarput immaqaluunniit suli tipigipput.
Tipeqarsimappata tassa uffarnissaq pisariaqalersimassaaq.
Peqqinnissakkut Nakkutilliisoqarfimmi niviarsiaq Turid B. Skifte apersullatsiarakku
timikkut eqqiluisaarneq pillugu imatut akissuteqarpoq. - Timikkut peqqissaarnissami
pisariaqarnerpaajupput imeq qaqorsaallu. Minnerunngitsumik
pingaartuuvoq assat eqqiluitsuutittuaannarnissaat, tassa assatsigut minguit
bakterissat virusillu inunnut allanut tuniluuttarmata. Aperiganni nappaateqalertoqarsinnaanersoq
eqqiluisaanngikkaani, angerpoq. Nappaataalersinnaasullu
makkuunerarpai: Nuanneq allallu aseruuttoornerit soorlu nuallunneq, timminneq,
siggunni kimillannerit, herpes, meeqqat kimillanneri (børnesår), meeqqat
nappaataat, soorlu mæslingit, kuppiaqqat, savarneq, polio allallu nappaatit.
Puakkut sakiallunneq, anernerup aqqutaatigut aseruuttoorneq, kimillannernik
aseruuttoornerit aammalu atoqatigiinnermi nappaatit tunillaattartut.
Nappaatit tuniluuttartut eqqiluisaarluarneq aqqutigalugu pinngitsoortinniarneqarsinnaapput.
Taamattaaq inigisap ipiitsuunera aammalu silaannarissarluartarneq
iluaqutaasinnaapput.
Taamaammat arlaannik nappaatinik peqalersimaguit qasuersernissaq, imerluarnissarlu
pisariaqarpoq. Aammalu inunnik allanik tuniluutsitsinaveersaarnissaq
pisariaqarluinnarluni. Nualersimaguit quersortillutit qanivit assertarnissaa
eqqaamaniariuk. Ilaalli nappaatit nakorsaatinik aatsaat aaqqinneqarsinnaammata,
nakorsiaqqaarnissaq pisariaqarpoq.
Meeqqat inersimasuniik annertunerusumik napparsimalernissaminnut qaninnerusarput,
ullup ilarsua meeqqerivinniittaramik meeqqat amerlasuut akornanni.
Meeqqerivinni allanilu paaqqinnittarfinni taamaammat eqqiluisaarnissat
pisariaqarluinnartarpoq, misissuinerit takutissimammassuk eqqiluisaannginnerusuni
taavalu silaannarissarneqanngippallaartuni meeqqat napparsimagajunnerusartut.
Soorlu makku ilisarnaataasarlutik: Isini, sorlunni qungatsimilu
iluaalliornerit, amikkut anillanneq, qasoqqajaaneq, niaqorlunneq, ungilatsitsineq
aammalu malussajasuuneq. Taamaammat silaannarissaatit aalamik, tipimik,
pujoralannillu piiaasinnaasut iluaqutaapput pitsaviit.
Peqqinnerullutit inuujumaguit taava niviarsiap Turid B. Skiftep oqaasii eqqaamaannarigit:
erngup qaqorsaatillu atorluarnissaat.
Assatit qiviakkit immaqa kukivit ataat ipeqarput, taava errortoriannguarit. Assatit ipeqarpasinngikkaluarlutik
tuniluussinnaasoqarput – bakterissat virusillu isaannarmik takuneqarsinnaanngillat. Errortortaannarillu minguit
allanut tuniluutinnginnissaat anguniarlugu.
Taavalu inigisanni silaannarissarluartarit, silaannarmi minguinnerusoq najuullugu pitsaanerummat.

Allattoq: Aviaq Jørgensen/ Assiliisoq: Leiff Josefsen
21

22
en nødvendig ting her i livet er hygiejne. Løft dine arme
og lugt til dine armhuler - måske lugter de lidt, eller de
lugter måske stadig godt. Hvis de lugter, er det nok tid til
et bad.
Vi stillede forskellige spørgsmål til sygeplejerske ved Embedslæge Institution i
Grønlands Turid B. Skifte omkring kropshygiejne, og hun svarede: - Hvis man
vil holde sin krop hygiejnisk, er de vigtigste ingredienser vand og sæbe. Ikke
mindst er det vigtigt, at hænderne altid holdes rene, eftersom snavs, bakterier
og virus overføres til andre mennesker gennem vore hænder. Da jeg spørger
hende, om man kan blive syg af at være uhygiejnisk, svarer hun ja.
Om mulige sygdomme siger hun: Forkølelse og andre følgesygdomme såsom
lungebetændelse, diarré, forkølelsessår, herpes, børnesår og børnesygdomme
såsom mæslinger, kopper, fåresyge, polio samt andre lignende sygdomme:
Lungebetændelse, luftrørsbetændelse, betændelse efter rifter og smitsomme
kønssygdomme. Det er muligt at undgå smitsomme sygdomme gennem en
god hygiejne. På samme måde er det tilrådeligt at holde sin bolig ren og sørge
for at lufte ud med mellemrum.
Det er derfor nødvendigt at hvile sig og drikke godt med vand, hvis man er
blevet syg. Ligeledes er det helt nødvendigt at undgå at smitte andre. Husk at
holde hånden for munden, hvis du er blevet forkølet og er begyndt at hoste.
Det kan være nødvendigt at søge læge, eftersom visse sygdomme kun kan
kureres med medicin.
Børn er mere udsatte for sygdomme end voksne. De tilbringer meget af deres
tid på institutioner, hvor der befinder sig mange andre børn. Det er derfor helt
nødvendigt at sørge for hygiejnen i børnehaver og andre institutioner, fordi
undersøgelser har vist, at der er hyppigere forekomster af sygdom på steder,
hvor der ikke bliver taget hånd om hygiejnen og ikke bliver luftet ud med hyppige
mellemrum. Man skal være opmærksom på følgende tegn: Irritation i
øjnene, næsen eller halsen, udslæt på huden, træthed, hovedpine, kløe og generelt
øget opmærksomhed på øvrige dårligdomme. Det er rigtig godt at anvende
ventilatorer, som kan fjerne em, lugt og støv.

Tekst af Aviaq Jørgensen / Oversætter: H­PR Communications / Fotos: Leiff Josefsen
Hvis du ønsker at leve et sundere liv skal du bare huske på sygeplejersken Turid B. Skiftes gode råd:
Brug godt med vand og sæbe.
Kig på dine hænder – måske er der snavs under dine negle. Så er det blevet tid til at vaske hænder. Selvom
hænderne ser rene ud, kan de godt bære smitstoffer - bakterier og vira kan ikke ses med det blotte øje.
Vask derfor hænder ofte, hvis ikke du ønsker at smitte andre med mulige sygdomme.
Endelig skal du huske at lufte ud i din bolig – det er bedre at indånde den uforurenede, friske luft.
2

SaaffIK ILULISSAT
94 20 04
Tallimap kingorna. Efter kl. 17.
54 36 13
Ammasarfii ataa. ­ sisa. nal. 17­23. talli. ­ sap. nal. 17­12.
Åbent man. - tors. kl. 17-23. fre. - søn. kl. 17-12.
piareersimasut / Beredskabstelefonen
IMMInornISSaMIK pInaVeerSaarTITSIneq
SeLVMorDSforeByGGeLSe NUUK
55 57 38
Ullut tamaasa ukioq naallugu nal. 8 ­ 23 ammasarpoq
Åbningstid hverdag året rundt kl. 8 - 23
KISIMIInnGILaTIT SISIMIUT
86 57 55
Suliffiup avataani. Efter arbejdstid
qaraJaq AASIAAT
89 10 06 / 56 52 83
TUSaannGa ILULISSAT
94 44 50 / 56 74 14
Ulluinnarni ammasarpoq nal. 16­8.
Weekendeni tall. nal.16­miit ­ ataa. nal. 8­mut.
Åbent hverdage: kl. 16-8.
Weekendåben fre. kl. 16 - til man. kl. 8.
aIDS-IMIK paaSInIaaVIK
aIDSLInIen
48 32 46
Ammasarpoq ataa. sisa.­lu nal. 19­22
Åbent mandag og torsdag kl. 19-22.
qanIGISarIITTUT SIUnnerSUIffIK
anonyM faMILIeråDGIVnInG NUUK
31 41 51
Ammasarpoq marl. nal. 19­21, sisa. nal. 15­17
Sianerneq akeqanngilaq
Sinerissamit tamarmit sianerfigineqarsinnaavoq
Åben for rådgivning tirs. kl. 19-21, tors. kl. 15-17
Det er gratis for dig
Mulighed for opkald fra hele kysten
aTTaVIK 146
Oqarasuaatikkut siunnersuineq akeqanngilaq
kinaassuserlu isertorneqarsinnaalluni ajornartorsiu
4­5teqaruit, imminut toqunnissamik eqqarsaateqaruit
imminulluunniit toqussimasumik nalaataqarsimaguit.
Pingasunngorneq nal.19.00 – 22.00
Arfininngorneq nal.19.00 ­ 22.00
Gratis anonym telefonrådgivning for dig som har en
personlig krise eller er berørt af selvmord
Onsdag 19.00 – 22.00
Lørdag 19.00 – 22.00
SILa-mi ukiaru saqqummersussami
immikkut sammineqassaaq:
aningaasanoorneq.
Temaet for efterårets nummer af SILA
bliver: Ludomani.
nappaatit
nalinginnaanerpaat
tuniluussinnaasut
t
• Anersaartuutitigut nappaatit, soorlu
nuak
• Aniornerit
• Isikkut aseruuttoornerit
• Naarlunneq
nalinginnaanerusumik
tuniluunnartut
makkunanngaanneertarput
t
• Anaq
• Assineq
• Kakkik
• Aseruunneq ikimilu seerineq
• Qiseq
• Qooq
• Aak
de mest almindelige
smitsomme sygdomme er
t
• Luftvejssygdomme, f.eks forkølelse
• Børnesår
• Øjebetændelse
• Diarré
smittekilder findes i
vores legemsvæsker
t
• Afføring
• Opkast
• Snot
• Betændelse og væske af sår
• Spyt
• Urin
• Blod