dEcEmbEr 2006 - Herning Shipping

WAVES
dEcEmbEr 2006
Leder side 2
Anbefaler
aspirantuddannelsen side 3
Havnepris til Vitta Lysgaard side 4
Første forsøg med
fjernaudit af kvalitetssikring side 6
Stafetten side 8
Herning implementerer IFRS
som regnskabsstandard side 9
Steel cutting i Kina side 10
Livet til søs side 12
Arkitekturpris
til domicilbygningen side 13
Ambassadør
for shippingfaget side 14
Nyt om navne side 15
Quiz side 15
Flådeliste side 16

Lars Vang Christensen
Adm. Direktør
Vi holder kursen
Et aktivitetspræget år er snart slut. De mange begiven-
heder og tiltag, vi har lagt bag os var forudset og plan-
lagt, – og resultatet er nu målbart. I en foranderlig verden
som aktør i et konkurrencepræget erhverv, er der grund
til at glæde sig over, at den organiske vækststrategi vi
har valgt, skaber værdi og fremadrettede visioner. Vore
kunder oplever, at vi er på forkant med udviklingen, og
vi gør en forskel; – det skal vi blive ved med.
Aktiviteterne tager udgangspunkt i flere forhold. Globali-
seringen, hvor herning shipping breder sin kommercielle
platform ud og agerer internationalt, kommer til udtryk
ved udvidet fartsområde, udekontorenes virke og betyde-
lige nybygningsprogrammer i Tyrkiet, Indonesien og
Kina. Hertil kommer, ændrede myndighedskrav til kon-
struktion af skibe og en tydelig konsolideringsproces i
nichen og inden for industrien som helhed.
Sidste års forudsigelse om et nyt skib om måneden med
udfasning af utidssvarende skibe lød for nogle optimis-
tisk, men faktisk er der inden for de seneste 12 må-
neder tilført 12 nye fartøjer som erstatning for andre,
der enten er solgt, eller ikke har opnået forlængelse af
t/c aftalen. Sammenlagt er rederiets dødvægtstonnage
forøget, men frem for alt har foryngelseskuren resulte-
ret i en af de yngste flåder i vor niche. Ved indgangen
til 2005 var flådens gennemsnits alder knap 13 år; ved
udgangen af 2006 vil den være 5,4 år.
Vi er dermed et af de rederier, der står bedst rustet til
at opfylde de nye krav pr. 1. januar 2007, og det for-
ventes at den kommende tid vil byde på flere egne og
t/c skibe med en begrænset sideløbende udfasning.
For et rederi af vores størrelse er en foryngelseskur i
denne skala en betydelig opgave, hvorfor det er mig
magtpåliggende at rose medarbejderne for det flotte
resultat, og for at det derudover er lykkedes at dokke
mere end halvdelen af vore skibe i 2006. Også dette
styrker vores position fremadrettet.
På de indre linjer implementerer vi den internationale
regnskabsnorm IFRS. Finansafdelingen har således
også haft en travl tid med at klargøre alt til de nye
standarder i det nye år.
Forventningerne og planerne for et år siden var sto-
re, men de er indfriet. Vi har det godt med at sætte
overliggeren højt og levere resultatet til tiden. Denne
evne til at realisere de opstillede mål er også bemær-
ket udenfor huset, og det glæder os alle, at skibsreder
Vitta Lysgaard hele tre gange i år har modtaget priser
og påskønnelser for et langt virke. Det opfattes som
et personligt og velfortjent skulderklap, der samtidig
smitter af på rederiets image og medarbejdere.
Stor tak til alle indenfor og udenfor huset, til søs som
på land, som har bidraget til et flot årsresultat. Og en
glædelig jul samt et godt nytår ønskes til alle.
Lars Vang Christensen
Hæderspris til Vitta Lysgaard
C3 organisation (det tidligere Civiløkonomerne) i Midtjylland fortsætter traditionen
med at uddele Civiprisen til en person, der i særlig grad har markeret sig i udviklingen
af regionens erhvervsliv.
I år faldt valget for første gang på en kvinde, nemlig skibsreder Vitta Theresa Lysgaard,
bestyrelsesformand for herning shipping a.s. og tidligere ejer af benzinselskabet Uno-X.
Prisen blev overrakt i forbindelse med et virksomhedsbesøg hos herning shipping
den 22. november.

WAVES TEAM
Martin Holmberg er godt tilfreds med herning shippings
bud på en single purpose uddannelse.
Anbefaler aspirantuddannelsen
I det seneste nummer af Waves gjorde bemandings-
chef Klaus Vikkelsø sig til talsmand for, at herning
shipping skal påtage sig sin del af ansvaret for uddan-
nelse af rederierhvervets fremtidige medarbejdere.
Samtidig var han af den opfattelse, at dual-konceptet
for aspirantuddannelsen nok er mere velegnet til an-
dre skibstyper end herning shippings, hvorfor han vil
satse på single purpose modellen.
En af dem, der er sprunget ud i single purpose aspirant-
uddannelsen er Martin Holmberg, der netop er vendt til-
bage til Nordeuropa efter en længere tur i Middelhavet
med m/t Susanne Theresa, hvor man har sejlet med
især fuelolie og biobenzin. For ham er der ingen tvivl.
Single purpose er mest populært
-Da jeg afsluttede HF-søfart sidste år var der vel én
ud af ni på holdet, som var tiltrukket af dual-uddan-
nelsen, hvorimod vi andre fandt, at single purpose ser
mere rigtig ud i forhold til fremtidig beskæftigelse. Jeg
gik derfor målrettet efter et rederi, der ville tilbyde den
uddannelse, og da jeg kendte en i herning shipping var
det derfor indlysende at sende en ansøgning hertil, for-
tæller Martin Holmberg, der ikke har fortrudt det valg.
-Selvfølgelig skal man have en alsidig baggrund, når
man kommer ud at sejle, men som aspirant får man
som regel også lov til at prøve det hele. Single purpose
er det rigtige for mig, for jeg ønsker en karriere som
navigatør, og med mine ture for herning shipping er
jeg rigtig godt rustet, inden jeg skal på navigations-
skole i Marstal, forklarer Martin Holmberg.
Udgiver: herning shipping a.s.
Theresavej 1
DK-7400 Herning
Tlf.: +45 9626 6666
Fax: +45 9626 6699
info@herning-shipping.com
www.herning-shipping.com
Udover m/t Susanne Theresa har han sejlet med m/t
Anette Theresa, det var mest melasse og vegoil, og
med m/t Hanne Theresa, og her var det mest smørolie
og kemikalier, der var i tankene.
Alsidige opgaver
-Jeg har nu prøvet skibe med forskellig alder og ud-
styr, har prøvet mange forskellige havne og opgaver
og har lært mange gode kolleger at kende. Så jeg har
prøvet hele det arbejdsmæssige spektrum, lige fra at
agere ekstra arbejdskraft på dækket til at få udstukket
selvstændige opgaver og ansvar. Jeg er derfor rigtigt
godt rustet til fremtiden, siger Martin Holmberg, der er
klar til at anbefale den måde, hvorpå herning shipping
tilbyder aspirantuddannelse på.
Der er også andet, der er faldet på plads under aspirant-
uddannelsen i Herning. Således har Martin Holmberg
gjort sig nogle tanker om fremtidig beskæftigelse. Man-
ge ser de store skibe og langfart som et stort ønske.
-Den ide har jeg droppet. Det betyder længere ture til
søs, og det ved jeg nu, at jeg ikke er til. Faktisk er jeg
også på det punkt meget glad for Herning, hvor man i
Nordeuropa kun er ude en måned af gangen. Ja, i det
hele taget kunne jeg godt tænke mig at komme tilbage
til Herning en dag, hvis der er muligt. Men nu må jeg
først se at få min skibsføreruddannelse, så må vi se,
om man kan bruge mig igen til den tid, slutter Martin
Holmberg.
Redaktion: Lars Vang Christensen
Kurt H. Jørgensen
Rikke Hornshøj
Grafisk design: TSM A/S - Eva Stage
Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S

Herning bys første havnepris
tildelt Vitta Lysgaard
Stor byfest i Herning satte fokus på utraditionel-
le tiltag. herning shipping og Vitta Lysgaard blev
fremhævet for nytænkning og mod
Læsere af dette magasin vil vide, at herning shipping
er hjemmehørende i Herning, som stort set er placeret
det sted i Danmark, hvor der er længst til vand. Trods
denne selvmodsigelse er det lykkedes at opbygge en
rederi- og shippingvirksomhed, der formår at sætte
dagsordenen på udvalgte nichemarkeder.
Denne indsats - nærmest i mod alle odds - er blevet
påskønnet af den danske regering, der har ændret
lovgivningen hvorved Herning - byen uden havn - nu
har mulighed for at hjemskrive skibe. Dermed har byen
midt i Jylland i realiteten status af havneby.
Tilbage i 1960’erne kom Herning også på landkortet
med spektakulære publikumsudstillinger, og et af
temaerne dengang var ”Herning Havn”. Man havde
opbygget et havnemiljø, der trak publikum fra hele
landet. Det var denne ide, byen genoplivede denne
sommer, hvor byens torv lagde rammer til en havnefest
med fiskeauktion, rokonkurrencer, vandskiløb og med
kopier af de berømte fiskerhuse i Skagen som farverig
kulisse.
Flest forslag på Vitta Lysgaard
I den forbindelse blev der blandt indbyggerne i områ-
det udskrevet en konkurrence om ”årets havnepris”.
Her skulle man i overensstemmelse med festens tema
tænke personer med iværksætterånd, der havde rea-
liseret noget usædvanligt, utraditionelt eller fået en
”skør” ide. Blandt de indsendte forslag ville dommerko-
miteen så udvælge modtageren af prisen.
Dommerkomiteen valgte at følge folkets røst, idet
skibsreder Vitta Lysgaard var langt den mest foreslåede
person. Dels med begrundelsen, at hun sammen med
sin mand etablerede rederiet i Herning, dels at hun og
rederiet dermed er den direkte årsag til, at Herning i
dag kan kalde sig havneby.
Hun oplyser, at rederiet ved flere lejligheder har under-
søgt, om Herning kunne blive hjemsted for skibene,
men egentlig har hun aldrig troet på, at ideen kunne
realiseres. Derfor har skibene helt naturligt været ind-
skrevet i andre danske havne.
Vil gerne reklamere for Herning
- Der følger ingen fordele med en hjemhavn, vi får
ingen særlig behandling eller fordele. Men vi er glade
for, at vi fremover kan reklamere for Herning, hvor vi
som en af de få virksomheder også har fået lov til at
benytte byvåbnet i forbindelse med markedsføringen af
vores virksomhed, fortæller Vitta Lysgaard.
I den forbindelse erindrer hun en sjov episode, hun
engang fik fortalt. Det var Hernings tidligere borgmes-
ter, som havde holdt et arrangement på en restaurant
ved havnen i København, og her havde han fortalt om,
at man så sandelig også havde skibe i Herning. Det
havde nogle af gæsterne selvfølgelig lidt svært ved at
forstå, men i det samme sejlede et af rederiets skibe
forbi ude i havnen, og den undrende forsamling kunne
se til, at borgmesteren pegede skibet ud med Hernings
byvåben på skorstenen.
Herning som havneby er en god historie, og med den
nyindstiftede havnepris skal der nok blive rig anledning
til at fortælle den en anden god gang.

-Jeg blev da utrolig glad for prisen, for jeg opfatter
den som en lokal påskønnelse for den indsats rederiet
udfører og for de arbejdspladser, vi skaber, udtaler Vitta
Lysgaard.

Første forsøg med online
fjernaudit af kvalitetssikring
Af gæsteskribenter: Tim Karll & Tim Engell Pedersen
Lloyds Register Quality Assurance har auditeret
herning shippings Asia-kontor over Internettet
En naturlig del af fastholdelsen af herning shippings
kvalitetsstandard er eksterne audits med faste inter-
valler, som foretages af Lloyds Register Quality
Assurance, LRQA. I den forbindelse var der også aftalt
audit af herning shippings Asia-kontor i Singapore,
og under normale omstændigheder ville det betyde,
at herning shippings H.S.E.Q. manager Tim Engell
Pedersen sammen med repræsentanter fra LRQA ville
pakke kufferterne og drage et antal dage til Singapore
for at gennemføre en audit ligesom den, man f.eks.
gennemfører i Herning.
Men sådan skulle det ikke gå. I stedet gennemførte
man den første fjernaudit nogensinde ved at benytte
moderne IT-teknologi. Det er første gang i rederiets
historie, at man benytter den fremgangsmåde, og hos
LRQA er man ikke bekendt med, at andre har prøvet
noget tilsvarende.
En forudsætning er dog at herning shipping, som et
resultat af miljøindsatsen i lang tid har kørt med et
stort set papirløst kontor, hvor alle afdelinger trækker
„Ectet, quis am, sum il
ulputpat, quat velisi bla
facillam venim ing el
irit ullaorper.“
på en fælles server og alle systemdokumenter, regi-
streringer og planer foreligger elektronisk.
-I forvejen holder vi møder ved brug af Internet og
moderne IT-teknologi, hvor vi på den måde kan samle
medarbejdere i Danmark, Frankrig og Singapore på én
gang. Så vi fik den ide, om man ikke kunne kombinere
denne mødeform med opgaven at foretage en audit i
Singapore, fortæller Tim Engell Pedersen.
Alle kiggede hinanden over skulderen
I praksis blev det arrangeret således, at der var sik-
ret online adgang til de samme dokumenter, således,
at man på computere kunne følge med i de samme
ting og hinandens arbejde. I Herning sad Tim Engell
Pedersen, i København arbejdede senior lead auditor
Tim Karll, LRQA, mens direktør Jesper Haurum styrede
sin audit i Singapore. Der var samtidig forbindelse over
internettelefoni, der var webkameraer i Singapore, og
alle havde desuden adgang til egne computere i arbej-
det med de mange data og dokumenter.
-I virkeligheden udnyttede vi kun de redskaber, vi til
dagligt har til rådighed. Vi brugte dem blot på en ny
måde og til at udføre en opgave, vi ikke tidligere har
løst på den måde. Risikoen var lille - vi kunne jo bare
gøre arbejdet på den traditionelle måde bagefter, hvis
Jesper Haurum
Direktør i Singapore

det ikke lykkedes. Men resultatet var fint. Med det
bærbare webkamera kunne Tim Karll dirigere Jesper
Haurum rundt i kontoret i Singapore og på den måde
forvisse sig om tingenes tilstand på præcis samme
måde, som hvis han havde været til stede, forklarer
Tim Engell Pedersen.
Ekstra grundige
For ham og for rederiet er der perspektiver i det netop
gennemførte forsøg. Enhver kan regne ud, at der
spares både tid og rejseomkostninger ved den valgte
fremgangsmåde.
-Jeg vil mene, at det betød, at vi var ekstra grundige.
Der var ingen grund til hastværk, og vi koncentre-
rede os virkelig om at komme omkring alle relevante
forhold i forbindelse med den gennemførte audit, der
omfattede ISO 9001, ISO 14001 og OHSAS 18001,
fortæller Tim Engell Pedersen, der udtrykker stor til-
fredshed med den første online audit.
Herning er pioner
For LRQA var det også en ny oplevelse, og Tim Karll
udtrykker den samme glæde over forløbet.
-Grundlæggende skal der være den fornødne tillid
mellem parterne, når man kaster sig ud i et projekt
Tim Engell Pedersen
H.S.E.Q. Manager
af denne art. Men vi kender jo herning shipping fra et
mangeårigt samarbejde. Vi ved, hvad firmaet står for,
når det gælder kvalitetssikring, ligesom vi ved, at man
gerne vil være branchens pionere, når mulighed byder
sig. Derfor havde vi heller ingen betænkeligheder med
denne fjernaudit, som også var en ny oplevelse for os,
udtaler Tim Karll.
-Resultatet var meget tilfredsstillende. Dels var doku-
mentationen i Singapore, som forventet, helt efter
forskrifterne. Dels forløb vores audit gnidningsløst.
Teknologien virkede, og vi kunne derfor have fokus på
det indholdsmæssige. Vi lærte også meget af forløbet,
og jeg vil ikke tøve med at gentage det en anden gang
i samarbejde med herning shipping, siger Tim Karll,
LRQA, til Waves.
Tim Engell Pedersen glæder sig selvsagt over de pæne
ord fra Lloyds Register Quality Assurance og kvitterer
tilbage ved at sige, at det er en fornøjelse at arbejde
sammen med LRQA, fordi man er åbne over for nye
ideer. Ved at fjerne fokus fra de praktiske gøremål
omkring at fragte folk over på den anden side af klod-
en har herning shipping og LRQA derimod frigjort
ressourcer til at koncentrere sig endnu mere om det
væsentlige, kvalitetssikringen.

Hvad er den sværeste del forbundet med dit job
som Project Manager?
At finde en balance imellem at fastsætte krav og samtidig
være fleksibel, for det kan være en udfordring i sig selv at
definere disse krav.... jeg ved ikke - måske er det fordi, at
vi er fordybet i vor egen dynamiske maritime verden, der
konstant ændrer sig? Men samtidig er dette også præcis
dét, der gør vort arbejde så spændende.
Hver afdeling i en virksomhed kan så at sige betragtes
som et levende væsen. Derfor må alle være indstil-
lede på, at forandringer vil ske over tid. Set i netop
dette lys må alle ligeledes være fleksibelt indstillede.
I enhver menneskelig vekselvirkning ligger det også
implicit, at man undergår forandringer; dette gælder
også for virksomheder og deres ansatte. Hvis man skal
have succes som leder, skal man arbejde på at styrke
sin fleksibilitet. Man må konstant være opmærksom
på mangler og udbedre disse, alt imens man styrker
de ting, man ønsker skal bestå og vækste. Man skal
ligeledes besidde empati og oprigtigt drage omhu for
virksomhedens kunder samtidig med, at man tilpas-
ser sig de forandringer, man kontimuerligt undergår.
En anden vigtig ting er, at nå til erkendelsen af, at man
nogle gange måske taber det enkelte slag, men trods
alt vinder den samlede krig. Hele essensen i fleksibi-
litetens kunnen er at forstå, at ikke alt absolut skal
være mejslet ned i sten som runer. De systemer, der
har virket i sidste uge, eller sidste måned eller sid-
ste år for den sags skyld, kan måske trænge til en
ændring eller tilpasning imorgen netop fordi kravene
ændrer sig; fordi vore kunder, vore kolleger eller vore
leverandører ændrer sig.
Daniel McLaughlin
Project Manager
Stafetten
Man skal også være opmærksom på misforstået loyali-
tet. Man kan godt være loyal og respektfuld overfor sin
mentor og sine ledere, samtidig med at man kommer
med forslag til forbedringer. Man skal også være op-
mærksom på sine konkurrenter. Bevæger de sig med
strømmen eller ej? Klarer de sig godt eller skidt? Hvad
betyder det for os? Hvad kan vi lære af det?
Hovedformålet er at bevare det store billede, samtidig
med at man får ordnet dagens små gøremål. Det vil gøre
os i stand til at være endnu hurtigere, når det er nødven-
digt , men samtidig i stand til at holde den satte kurs.
At yde vort bedste i stressede situationer. I shipping-
branchen kan man ikke 100% forudse, hvad der måtte
ske i fremtiden. Derfor er det vigtigt at have in mente,
at ting forandrer sig.
Hvis vi istedet lærte at tage tingene, som de kommer
lidt oftere, og satte fokus på at overkomme de forhin-
dringer, der udfordrer os, ville vi ikke spilde så meget
tid og energi, som ellers kunne være brugt bedre. Man
får faktisk meget mere fra hånden, hvis man ændrer
sin tankegang, således at forhindringer istedet opfat-
tes som udfordringer. Dette vil yderligere bevirke, at
mindre tid og energi bruges på at ”kæmpe mod strøm-
men,” så at sige, og denne energi kan derfor frigøres
og koncentreres andre steder.
Følelsesmæssig afstandtagen er også vigtigt - dét, at
træde et skridt tilbage engang imellem, idet man let
bliver frustreret af og til. Hvis man lige træder et skridt
tilbage – får man mulighed for at se mere objektivt på
situationen, og kan dermed bedre vurdere ens valg-
muligheder og mulige løsninger på problemer. Hast-
værk er lastværk; så når der opstår et problem, skal
man tage sig den fornødne tid til at overveje løsningen
på dette problem.
Ovenstående kan faktisk vise sig at være den fornem-
meste opgave, men samtidig også mest tilfredsstil-
lende del, forbundet med - ikke blot mit job – men alle
menneskers job.
Stafetten gives videre...
Til Frede Hansen

herning shipping implementerer IFRS som
regnskabsstandard
Hvorledes kan dokumentationen og effektivitetstest
se ud, når man benytter terminskontrakter og ren-
teswaps til afdækning af finansielle risici? Hvorledes
opgøres en nedtagningsforpligtelse, der vedrører
indretning af lejede lokaler? Det var blot to af de
spørgsmål, som økonomidirektør Svend Erik Nielsen
og regnskabschef Alice Sandgaard blev stillet for nylig.
Spørgsmålene er udtryk for praktiske IFRS-problem-
stillinger, og de blev stillet i forbindelse med deres del-
tagelse i PricewaterhouseCoopers’ University-uddan-
nelse omkring IFRS. Både Alice Sandgaard og Svend
Erik Nielsen er nu igang med at blevet certificeret, og
det betyder, at herning shipping har taget det første
skridt i retning af at kunne implementere IFRS alle-
rede fra næste regnskabsår.
IFRS, International Financial Reporting Standard, er
et udtryk for en fælles europæisk opgradering på
området, som samtidig er i færd med at blive den
internationalt accepterede standard, idet der pågår en
harmonisering i forhold til f.eks. amerikansk standard.
I Danmark er det vedtaget, at alle børsnoterede sel-
skaber skal anvende denne standard.
Frivilligt
-For herning shipping er det frivilligt, om vi vil arbejde efter
IFRS, men vi har besluttet at agere efter samme standard
som de børsnoterede virksomheder. Hermed efterlever vi
frivilligt skrappere standarder end nødvendigt.
-Det har gennem årene været en helt bevidst sats-
ning. Vi går gerne forud, for dermed sender vi også
vigtige signaler om vores kvalitet og seriøsitet. Med
hensyn til kvaliteten af vore regnskaber og årsberet-
ninger vil vi gerne sammenlignes med de bedste, og
derfor finder vi det naturligt at implementere IFRS,
siger Svend Erik Nielsen.
Han ser dette skridt som en helt naturlig udvikling i en
virksomhed, der tænker globalt og agerer på stadig flere
markeder.
Fælles sprog
I takt med herning shippings udbredelse i andre lande
er der kommet mere fokus på virksomheden. Der er
krav om tilgængelighed til oplysninger fra såvel myn-
digheder som kunder og andre samarbejdspartnere.
At indføre IFRS gør kun dette arbejde mere enkelt og
sammenligneligt, mener Svend Erik Nielsen:
-Man kan sige, at IFRS er et udtryk for et fælles sprog,
en fælles referenceramme, når man taler regnskaber.
Præcis på samme måde som en ISO-certificering, når
det gælder kvalitetssikring. Med IFRS har man tilslut-
tet sig et internationalt anerkendt regelsæt. For herning
shipping betyder det så, at der på en række punkter skal
kigges på såvel de daglige rutiner, praktisk håndtering
samt samspillet med IT. Fordi herning shipping i forvejen
opererer med en række veludviklede systemer, forventer
Svend Erik Nielsen dog ikke de store vanskeligheder i
den forbindelse. Der vil dog helt klart være behov for en
række justeringer, når det gælder detaljeringsgraden i
den efterfølgende rapportering og i dokumentationen.
Det skyldes, at kravene i IFRS til informationsværdien er
høj i lyset af, at det et en standard, der er beregnet for
børsnoterede virksomheder.
I front
herning shippings revisor, Lise Kaae Løvbjerg, Pricewater-
houseCoopers, tror, at også denne del af øvelsen vil fore-
gå smertefri for herning shipping, der i forvejen arbejder
med en høj kvalitet, når det gælder dokumentation.
-herning shipping er en af de første af vore kunder,
der frivilligt har valgt at indføre IFRS, idet vi naturlig-
vis har flere børsnoterede kunder, der arbejder med
projektet. Dermed er herning shipping blevet en del
af det netværk og kan trække på erfaringer herfra. At
herning shipping på denne måde indfører IFRS er for
os et udtryk for virksomhedens høje standard, som
også ytrer sig på en række andre områder. Vi mødte
det bl.a., da man for nogle år siden insisterede på at
gennemføre total papirløs revision, hvor man også
er blandt frontløberne i Danmark, oplyser Lise Kaae
Løvbjerg til Waves.

10
„Ectet, quis am, sum il
ulputpat, quat velisi bla
facillam venim ing el
irit ullaorper.“
Vi har fået sat et godt team.

Steel cutting i Kina
Bygningen af herning shippings hidtil største
skibe er igangsat
Med steel cutting ceremonien 16. august i Nantong er der
indledt et nyt og spændende kapitel i herning shippings
historie. Efter at have gjort erfaringer med eget skibsbyg-
geri i andre lande, har rederiet nu for første gang igang-
sat et projekt i Kina, og der er vel at mærke tale om et
projekt med nogle af de største skibe til rederiets flåde.
Godt tre timers kørsel fra Shanghai, langs Yangtzefloden
finder man Nantong Mingde Shipyard, der efter kinesisk
målestok er et skibsværft under opbygning. Hele byen
og industrikvarteret bærer præg af det, idet infrastruktur
og arealanvendelsen konstant ændres for at tilgodese
værftets udbygningsbehov. Sammenligner man derimod
med danske værfter, er der vel kun et, der kommer op i
samme kategori. Det fortæller lidt om en industri, der er
stærkt på vej i det store land.
Lokal bevågenhed
herning shipping har ansat Leif O. Johansen som Site
Manager. Han kommer fra A.P. Møller Mærsk og besidder
stor ekspertise med skibsbyggeri og tilsyn, ikke kun i Kina
men i hele regionen og dermed er styringen af det nye
skibsbygningsprojekt lagt i de bedste hænder.
Leif O. Johansen var da også på stedet for at tage imod,
da Lars Vang Christensen og Tom Bach Mortensen i
august havde taget turen til Kina for at deltage i steel
cutting ceremonien, der også nød den allerstørste bevåg-
enhed fra kinesisk side. Såvel Nantongs borgmester som
viceborgmester samt den lokale partiformand deltog i
ceremonien, der også havde deltagelse af værftets 2
ejere. Det skal måske i den forbindelse fremhæves, at
Nantong er en by med cirka otte millioner indbyggere.
Leif O. Johansen
Site Manager
Hidtil største skibe
Med byggenumrene MD003-8000CT-01 og MD003-
8000CT-02 er byggeriet af de to nye kemikalietankere,
hver på 8.000 tdw dermed igangsat. De bygges sideløb-
ende, således at det første skib efter planen skal afleveres
om cirka et år, mens det andet afleveres i foråret 2008.
- Byggeriet af skibene er en del af den offentliggjorte
organiske vækstplan om, dels at forny tonnagen i rede-
riet, således at gennemsnitsalderen bringes ned, dels at
tilføre tonnage i en anden kategori, end vi hidtil har ope-
reret i. Med disse to 8.000 tdw-skibe samt de to 11.000
tdw-skibe, der senere skal bygges på samme værft,
bevæger vi os op i et lidt andet markedssegment end tid-
ligere og udvider dermed vores kapacitet og fleksibilitet,
oplyser teknisk direktør Tom Bach Mortensen.
Han har bl.a. været i Kina for at sikre, at de nyttige
erfaringer, herning shipping igennem årene har høstet
ved skibsbyggeri i Tyrkiet, på bedste vis kan videreføres
i Kina. Det er sket ved at oprette eget kontor på stedet.
Foruden Leif O. Johansen trækker dette kontor på andre
medarbejdere, f.eks. Sinasi Yalcinkaya og Jan Schøsler,
der begge har arbejdet i Tyrkiet, og har været i Kina for
at sikre et godt forløb med de nye skibe. Således har de
været i tæt kontakt med CS Marineservice, Shanghai,
som rederiet har samarbejdet med omkring skibsdesign.
- Det bliver spændende at arbejde i Kina. Vi har fået sat
et godt team, så alle forudsætninger er til stede for et
godt resultat, siger Tom Bach Mortensen efter hjemkom-
sten og igangsætningen af skibsbyggeriet.
11

1
Livet til søs
Kaptajn Anton Martinis er blevet glad for livet
ombord på Herning-rederiets tankskibe
For Anton Martinis var det en omvæltning, da han
for ti år siden for første gang fik hyre på et af tank-
skibsrederiet hernings skibe. Nok havde han før sejlet
med kemikalietankere, men ikke så små. I dag vil han
imidlertid ikke bytte.
-Tiden inden Herning-perioden var også omskiftelig.
På tre år sejlede jeg for tre forskellige rederier med
den omskiftelige tilværelse, det nødvendigvis fører
med sig. Jeg er tilfreds med i en længere periode at
have haft samme arbejdsgiver, og så nyder jeg stør-
relsen af disse skibe. Alle kender hinanden om bord.
Det er næsten som én stor familie, og det er meget
rart, siger Anton Martinis.
Anton Martinis er i dag kaptajn på m/t Annelise
Theresa. Tidligere har han sejlet med m/t Anette
Theresa og m/t Ellen Theresa. Således sejlede han de
første fem år som styrmand med kaptajn Jørgen Bork,
og det er en tid, han mindes med glæde.
Alle har et navn
Anton Martinis
Kaptajn
Som én stor familie
-Det var her, at jeg oplevede, at alle har et navn, og
at alle indgår i det samme team. På de store skibe
kender man ikke altid navnene på hinanden, fortæller
Anton Martinis, der mener, at det er vigtigt, at man
tiltaler hinanden med navn og ikke blot med titel.
Én ting er en uformel omgangstone, men derfor skal
professionalismen stadig være i højsædet. Og det er
den på Theresa-skibene, ifølge kaptajn Martinis, der
også glæder sig over at kunne holde sammen med
næsten det samme mandskab igennem en årrække.
Det styrker yderligere sammenholdet og er med til, at
skib og mandskab performer optimalt i alle situationer.
Netop mandskabets evne til at agere professionelt fik
han lejlighed til at teste i august, hvor han modtog et
nødkald fra en fiskerbåd, der var brudt i brand ud for
Sveriges kyst.
Fiskerbåd i brand
-Vi gennemfører øvelser for at kunne håndværket,
hvis vi en dag bliver ramt af uheld eller ulykke. Men
derfor kan man godt tænke over, om systemet mon
virker, når det gælder. Sådan tænkte jeg i hvert fald
kl. 6 den morgen, hvor jeg trykkede på alarmknap-
pen, erindrer Anton Martinis om episoden.
Han kunne glæde sig over, at alle mand, uanset om
de var på vagt eller holdt fri, reagerede på alarmen og
stod klar få minutter efter. m/t Annelise Theresa var
tydeligvis det skib, som var nærmest det uheldsramte
fiskefartøj, der kun havde én mand om bord, og hvor
maskinrummet stod i brand.
På mindre end en halv time nåede man det brænd-
ende skib, fik sat livbåden i vandet, hvorefter et par
mand entrede fiskefartøjet med brandslukningsudstyr
og fik slukket branden. Den svenske fisker blev imens
hevet om bord på m/t Annelise Theresa, hvor han i
trygge omgivelser kunne vente, indtil den svenske
kystvagts helikoptere lidt senere dukkede op.
Waves ville gerne have bragt fotos af redningsakti-
onen, men det hele gik så hurtigt, at ingen nåede at
tænke på billeder.
-Bagefter ville jeg gerne have haft fotos. På den anden
side må jeg glæde mig over, at alle var 100 procent
fokuseret på redningsopgaven. Her gjorde vi som
søfolk, hvad der forventes af os i den situation, slutter
Anton Martinis.

Arkitekturpris til domicilbygningen
herning shipping hovedkontor hædret for
visionært og funktionelt byggeri
For rederiets ejere har de fysiske rammer omkring
aktiviteterne aldrig været ligegyldige. På samme
måde, som der er udvist interesse for kvalitet og
professionalisme i forhold til virksomhedens ydelser
overfor kunderne, er der sørget for, at medarbejderne
har inspirerende omgivelser at arbejde i.
Det kommer bl.a. til udtryk i Rederiets domicilbyg-
ning i Herning, hvor lyse og venlige kontorer, et godt
materialevalg og moderne kunst på væggene udgør
de smagfulde rammer. Disse kvaliteter har andre nu
også set, og i september har rederibygningen modtag-
et Herning Kommunes Bygningspræmieringspris, der
er en påskønnelse for god arkitektur.
Hvert år uddeler en særlig priskomite med deltagelse
af arkitekter, politikere og teknikere priser til byg-
geri, der fortjener særlig hæder og opmærksomhed.
Hensigten er at belønne det gode byggeri for derigen-
nem at inspirere andre til også at lade arkitektur og
æstetik være en rettesnor i byggeriet.
Denne pris var ikke indstiftet i 1984, da rederiets
hovedkontor blev bygget, og derfor har bygningen
aldrig indgået i bedømmelsen. Det gjorde den så for
første gang i 2005, hvor den seneste udvidelse knap
var færdiggjort, og derfor besluttede dommerkomi-
teen at foretage en ny bedømmelse i sommer.
Præmieret for helhed og grundlæggende ide
Bygningen er derfor præmieret for sin helhed.
Dommerkomiteen har fundet det prisværdigt, at der
fra starten er tænkt nogle tanker omkring udvidelse,
således at bygningen flere gange undervejs er udvid-
et, uden at man faktisk kan se det. Bygningens grund-
ide er bevaret, det samme er funktionaliteten.
Skibsreder Vitta Lysgaard modtog på rederiets vegne
prisen. Desværre var arkitekt Jan Utzon forhindret på
grund af rejse, men han ville meget gerne have været
til stede også, fortæller Vitta Lysgaard.
Fremtidssikret byggeri
-Han blev naturligvis meget glad, da han hørte om
pristildelingen. Fordi det bekræfter, at de tanker, vi
oprindeligt gjorde os, har vist sig bæredygtige. Vi vid-
ste jo, at hvis forretningen kom til at gå godt, så ville
der være behov for udvidelser, og derfor kunne vi lige
så godt tænke den mulighed ind fra starten, forklarer
Vitta Lysgaard.
Ideen om det modulære byggeri, der nærmest
ved knopskydning kan udvikle sig, afprøvede Vitta
Lysgaard første gang i den tidligere domicilbygning i
Birk, i udkanten af Herning. Her skabte Jan Utzons far,
Sydney-operaens arkitekt Jørn Utzon, nogle moduler,
der oprindelig var tænkt til skolebyggeri, og som
kunne udvides i det uendelige. I disse moduler boede
rederiet nogle år, og det var inspirationen herfra, der
blev omformet til den nuværende rederibygning.
-Vi har bl.a. genbrugt ideen med de store og højt pla-
cerede vinduespartier mod nord, som giver et godt lys
uden direkte sol hele året, fortæller Vitta Lysgaard, der
selv har taget aktiv del i såvel byggeri som udvidelser.
Hvor andre synes, at byggemøder er en tung pligt, har
det for Vitta Lysgaard nærmest været det modsatte.
-Jeg har altid fundet det interessant at arbejde med
arkitekter og kunstnere, og jeg interesserer mig for
byggeri og indretning. Byggemøderne med bl.a. Jan
Utzon har været særdeles spændende og inspire-
rende. Og så tror jeg da på, at man som aktiv byg-
herre kan være med til at sætte en dagsorden. Det
har været min hensigt, og derfor glæder det mig da,
at andre udenfor huset også kan se kvaliteterne i det
byggeri, vi har opført, udtaler Vitta Lysgaard.
1

1
Niels Knud Nielsen tog med Uddannelses-
karavanen rundt på danske uddannelsessteder
Ingen, der har mødt Niels Knud Nielsen, kan være
i tvivl om, at her er en ung shippingmedarbejder,
der har fundet sin rette hylde. Han er så glad for sit
erhvervsvalg, at han gerne vil delagtiggøre andre om
faget og de uddannelsesmæssige muligheder. Og det
var vel også derfor, at han blev spottet som et rigtigt
godt bud på en deltager til Uddannelseskaravanen.
Uddannelseskaravanen er et landsdækkende initiativ,
hvor man i 2006 besøger omkring 100 handelsskoler
og gymnasier for at informere om forskellige erhvervs-
uddannelser. Rederi- og shippingbranchen støtter ini-
tiativet, og på Danmarks Rederiforenings stand kunne
man derfor møde Niels Knud Nielsen fra Herning sam-
men med Per Larsen fra A.P. Møller Mærsk.
-På den lokale handelsskole så jeg engang et opslag,
hvor herning shipping søgte en medarbejder til mæg-
leruddannelsen, og det fandt jeg interessant. Det slog
mig imidlertid, at jeg ingen supplerende oplysninger
kunne finde. Ingen andre havde hørt om uddannelsen,
og skolens vejledere kunne ikke hjælpe. Heldigvis lod
jeg mig ikke afskrække af det. Derfor er jeg nok også
mere tændt i dag på at gøre en indsats for at udbrede
kendskabet til uddannelse og beskæftigelse i faget,
siger Niels Knud Nielsen. Han er udlært for et år siden,
han taler de studerendes sprog og er derfor en god
ambassadør at sende i marken.
Niels Knud Nielsen
Befragter
Ambassadør for shippingfaget
Det var imidlertid nogle lange dage, da Niels Knud
Nielsen skulle rundt på uddannelsesstederne, idet der
typisk var to besøg om dagen. Med transport, op- og
nedtagning af standmateriel samt selve informations-
mødet med de unge, så kunne det fuldt ud sammen-
lignes med en normal arbejdsdag på rederiet.
-Det var også spændende, og så finder man ud af, at
der er et stort behov for at fortælle om fagets uddan-
nelsesmuligheder, der åbenbart er ukendt land for
mange, oplyser Niels Knud Nielsen. Han er dog ikke
mere kvæstet af rundturen end, at han gerne melder
sig igen, hvis lejlighed byder sig.
Et godt tilbud
-Jeg mener, at vi har et spændende tilbud til andre
unge. Mange vil gerne arbejde med handel, økonomi,
sprog og vil derudover gerne have muligheden for
udstationering i andre lande. Her byder shippingfa-
get på mange muligheder, men de er åbenbart ikke
kendte.
Niels Knud Nielsen peger også på, at man hurtigt får
spændende arbejdsopgaver og ansvar. Det har han
i hvert fald fået. Så han mener nok, at uddannelsen
fint kan konkurrere med andre uddannelser. Også med
hensyn til aflønning under uddannelsen er man kon-
kurrencedygtige, og her noterede Niels Knud Nielsen
sig nogle overraskende blikke, når man f.eks. sam-
menligner med bankuddannelsen, der for mange står
som noget særligt.
-På samme måde, som herning shipping gerne vil tage ansvar for at tiltrække unge til
erhvervet, vil jeg da gerne være med til at udbrede kendskabet til erhvervet og uddannelsesmulighederne.
Jeg har jo været heldig at få et godt job, og hvis mine erfaringer
kan hjælpe andre på vej - ja, så står jeg til rådighed, lover Niels Knud Nielsen.

Nyt om navne
Nye ansatte:
Lars Sørensen
Thomas Skjødt Høegh
Michael Jørgensen
Michael Bobinski
Eugeniusz Bzdrega
Patryk Karnas
Benhamin Palicte
Jon karl Borgarlid
Romuald Rozpendkowski
Abner Baustista
Thomas Busch Nedergaard
Grzegorz Pozoga
Jaroslaw Zyzniewski
Noel Magdato
Lars Juhl Christiansen
Befragter på Herning-kontoret
Lars P. Nielsen
Elev på Herning-kontoret
Iben Nørgaard Bertelsen
Regnskabsassistent på Herning-kontoret
(Vikariat)
Forfremmelser:
Quiz
Hvis der er nul grader udenfor i dag, og det bliver
dobbelt så koldt i morgen, hvor koldt bliver det så?
Løsningsforslag sendes til redaktionen
på e-mail: rh@herning-shipping.com
Fødselsdage
01/0 - 1/1 00 :
Vitta Theresa Lysgaard år 19/07.06
Lars P. Nielsen 0 år 16/08.06
Lars Henrik Johansen 0 år 19/08.06
Morten Andersen 0 år 19/08.06
Eugeniusz Malinka 0 år 30/08.06
Daniel J Jacobsen 0 år 02/09.06
Per Tvilling 0 år 02/09.06
Jørgen Bork 0 år 05/09.06
Ryszard Jazdzewski 0 år 10/09.06
Jens Anker Sandahl 0 år 22/09.06
William Pedersen 0 år 05/10.06
Gent Christensen 0 år 14/10.06
Florentiona Pacifico 0 år 16/10.06
Vasyl Vdovichenko 0 år 03/11.06
Bjarne R Gjerlevsen 0 år 09/11.06
Jozef Stunza 0 år 03/12.06
Bo Sørensen 0 år 11/12.06
Jubilæum 10 år:
Lars Henrik Johansen 10 år 01/08.06
Morten Bersang 10 år 23/09.06
Finn Lauritzen 10 år 27/12.06
Overstyrmand Martin Petersen, General Manager Operations Niels Ole Christensen,
Deputy Company Security Officer (DCSO) Anders J. Mikkelsen,
H.S.E.Q. Manager & Designated Person Ashore (DPA) Tim Engell Pedersen,
Superintendent Team Leader Lars Yde Sørensen, Vetting Manager Jan Eliassen.
Løsning på gåden i Waves 1
Kvadratroden af én er lig én
Vinderen af quizzen i sidste Waves:
Finn Ginnerup, der får tilsendt tre
flasker rødvin fra redaktionen.
1

Flådeliste
m/t Annelise Theresa
m/t Birthe Theresa
m/t Bitten Theresa
m/t Dagmar Theresa
m/t Else Marie Theresa
m/t Grete Theresa
m/t Hanne Theresa
m/t Jette Theresa
m/t Maria Theresa
m/t Marianne Theresa
m/t Pia Theresa
m/t Sara Theresa
m/t Sofie Theresa
m/t Susanne Theresa
m/t Vitta Theresa
m/t Almar
m/t Amalia Theresa
m/t Betty Theresa
m/t Cecilie Theresa
m/t Charlotte Theresa
m/t Eleousa Trikoukiotisa
m/t Emirates Swan
m/t Eships Bainunah
m/t Eships Nahyan
m/t Inzhener Lupichev
m/t Mamry
m/t Mar Cristina
m/t Natasja Theresa
m/t Serra Theresa
m/t Anette Theresa
m/t Leoni Theresa
m/t Tina Jakobsen
m/t Else Theresa
m/t Brovig Wind
m/t Kristina Theresa
m/t Alenya Mercan
Glædelig jul samt godt nytår
ønsker ledelse og medarbejdere
ved herning shipping a.s.
Vi takker for godt samarbejde i
det forgangne år samt ser frem til
et forsat godt samarbejde i 2007.
Med venlig hilsen
Lars Vang Christensen
Adm. Direktør
Istedet for traditionelle firmajule-
gaver er rederiets julehilsen for 2006
konverteret til en donation til ”Læger
uden grænser”.
Management skibe:
lpg/c Gas Pioneer
m/t Ingrid Jakobsen
Næste nummer af Waves: April 2007