herning shipping a.s.

WAVES
November 2004 · nr. 16
herning shipping a.s.

INDHOLD
Ny kaptajn på broen . . . . . . . . . . . . . . . . 02
Mødested højt til vejrs . . . . . . . . . . . . . . 03
To ude & en hjemme . . . . . . . . . . . . . . . 04
herning-shipping på usædvanlig opgave 05
En international streg bag stor
udvidelse & byggeri i Herning . . . . . . . . 06
Livet til søs – ”Søværnets miljø-drenge”
påmønstrer Herning-flåden . . . . . . . . . . 08
Portræt af en medarbejder
– Sikkerhedsofficer Lars Yde Sørensen . . 10
Stafetten Niels Ole Christensen . . . . . . . . 11
Nyt om navne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Flåde liste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
WAVES TEAM
Udgiver herning shipping a.s.
Olufsvænget 29
DK-7400 Herning
Phone +45 9626 6666
Fax +45 9626 6699
E-mail info@herning-shipping.dk
Website www.herning-shipping.dk
Forsidefoto SAS Arena, Herning
Redaktion Vitta Lysgaard [ansv.]
Gorm Albrechtsen
Kurt H. Jørgensen
Rikke Hornshøj
Grafisk www.vindum.dk
Tryk Broløs Grafisk Form & Tryk
Ny kaptajn
på broen
Meddelelsen for nylig om et vagtskifte
på broen af herning-shipping
har vakt opsigt. Det var forudsigeligt
af flere grunde. Naturligvis
vækker det opmærksomhed blandt
de 350 ansatte, som den samlede
rederivirksomhed beskæftiger, når
der skal ny kaptajn på broen. Men i
rederibranchen er kontaktfladen
stor, så efterdønningerne fra meddelelsen
nåede længere end til
vores egen kreds.
Kaptajner og øvrige medarbejdere
var naturligvis de første, der fik
meddelelse om det forestående
direktørskifte, og derefter gik meddelelsen ud til den bredere offentlighed.
I medarbejderkredsen er den første reaktion det nærmest forudsigelige
spørgsmål: – Hvad vil der nu ske med den arbejdsplads, vi er fortrolige
med? Og vores engagement i den forbindelse? Hvordan er fremtiden
for vores arbejdsplads?
I omverdenen, både den nære og den fjernere for skibsfart har stor berøringsflade
i det internationale samhandelsbillede, lød spørgsmålet: – Hvad
er dét der sker i rederiet – og hvordan vil det påvirke vores handelssamkvem
med rederiet?
Som nævnt forudsigeligt og forståelige spørgsmål. Hertil er blot at sige, at
jeg efter mange spændende, udfordrende og dejlige – men også travle –
år i spidsen for rederiet har følt, at tiden er inde til at finde en afløser.
Derfor er stillingen som adm. direktør i rederiet blevet opslået ledig.
Der stilles skrappe krav til den nye kaptajn på broen, men det er nødvendigt
i en branche, der selv er krævende at virke i.
Med en ny kaptajn af den kaliber er rederiets fremtid i gode hænder. Selv
har jeg været utrolig glad for at være her i tiden efter min søn Knud, men
firmaet har krav på at nye og yngre kræfter kommer til. Jeg vil lægge min
kommende arbejdsindsats i bestyrelsen, men her og nu er kravet til mig
og til virksomhedens øvrige ledelse at finde den rette arvtager.
Vores kommende direktør vil kunne sætte sig til rette i stolen i bevidstheden
om at lede en virksomhed, der er i vækst. Et foretagende under
ekspansion på nye markeder, senest illustreret med åbning af et nyt kontor
i Singapore, og som er karakteriseret ved at beskæftige dygtige og
engagerede medarbejdere. Over for dem skal signalerne fra broen melde
om fortsat tryghed og stabilitet. Over for vore handelspartnere og den
øvrige branche skal signalerne fortælle, at rederiet ikke blot befinder sig
”i smult vande”, men også er parat til at møde udfordringerne, hvor bølgerne
går højt.
Mødested højt til vejrs
Danmarks nyeste fodboldarena danner rammen
om firmamøder og socialt samvær
I foråret fik Herning en ny stadion, en fodboldarena
i national topklasse, der primært skal huse
hjemmekampene for det lokale fodboldhold, FC
Midtjylland, der spiller i Danmarks bedste række,
SAS Ligaen. Og med navnet SAS Arena har det
skandinaviske luftfartsselskab også sat sig på navnet
af det nye stadion.
Blandt de specielle faciliteter på den nye arena er
”sky box”, der er et lokale løftet helt op under
arenaens tag og med en fantastisk udsigt over
fodboldbanen. En sådan ”sky box” har herning
shipping sikret sig brugsretten over i kraft af en
sponsoraftale med fodboldklubben.
– herning shipping har i årevis haft en tæt tilknytning
til fodboldsporten, og derfor er det helt
naturligt, at dette engagement nu også omfatter
den nye arena. Når vi har investeret i en ”sky box”
er det imidlertid ikke kun, fordi vi selv kan lide at
se fodbold. Hensigten er mindst lige så meget, at
vi ved at placere arrangementer i vores ”sky box”
kan skabe nye og spændende oplevelser sammen
med vores kunder og øvrige forretningsforbindelser,
fortæller befragtningsdirektør Jesper
Haurum.
Han henviser til, at firmaet gennem årene har haft
stor glæde af at kombinere arbejdsmæssigt samvær
med kultur- og sportsoplevelser. Således har
man dystet i både golf og kørsel med go-cart.
Jesper Haurum har siden arenaens etablering ved
flere lejligheder placeret møder af forretningsmæssig
art således, at man kan afslutte dagen
med at se fodbold.
– Vores ”sky box” er indrettet med mødefaciliteter
og er i det hele taget lagt forretningsmæssigt an,
således at møder kan gennemføres på samme professionelle
måde som i hovedkontoret i Herning. I
tilgift får vi så muligheden for at overvære fodbold
på topplan, fortæller Jesper Haurum.
Aflastning i byggeperioden
I disse måneder, hvor rederiets hovedkontor er
under kraftig ombygning, rykker medarbejderne
sammen, ligesom mødelokalerne midlertidigt er
inddraget, fordi de er omfattet af ombygningen.
Det betyder, at flere af de faste møder, f.eks.
bestyrelsesmøder, officersmøder o.l., må placeres
uden for hovedkontoret.
– Normalt ville vi sikkert vælge et af de nærliggende
hoteller, som også har gode mødelokaler.
Men vi har faktisk med stor fordel kunnet placere
disse møder i vores ”sky box”. Fordelen er, at vi
har følelsen af, at vi har beholdt mødet hos os selv,
samtidig med, at vi også i forbindelse med disse
møder har kunnet koble fodbold på ved afslutningen
af en arbejdsdag, fortæller teknisk direktør
Tom Bach Mortensen.
Han mener, at man ikke skal undervurdere betydningen
af at kombinere arbejde med socialt samvær,
uanset om det gælder officersmøder eller
kundemøder. Fodbolden tilfører samværet en
afslappet dimension, og det er legalt at tale om
noget andet ovenpå den egentlige arbejdsdag.
– Vi mødes med både forretningsforbindelser og
medarbejdere, der ofte har rejst langt for at nå
frem. Så skal der være tid til andet end arbejde, og
så er det samtidig meget nyttigt, at man lærer hinanden
at kende, siger Tom Bach Mortensen. Idet
han henviser til, at det er almindelig kendt, at hvis
man kan more sig sammen, så glider arbejdet også
meget lettere fremover. Så hvorfor ikke udnytte
det potentiale, der ligger heri?
waves 3

To ude og en hjemme
Mange rejsedage og stor fleksibilitet præger dagligdagen
på rederiets lager og værksted
På en kundes spørgsmål om, hvor mange medarbejdere
rederiets lager og værksted omfatter, lød
det korte svar: Der er i øjeblikket to ude på skibene
og en hjemme. Og det er nok meget karakteristisk
for dagligdagen, hvor mange rejsedage og
tæt opfølgning til skibenes behov styrer kalenderen.
– Udgangspunktet er, at skibene skal være mest
mulig i drift, og vores afdeling skal servicere skibene
på den bedst mulige måde. Derfor står vi
altid til rådighed og er klar til at rykke ud med
kort varsel. Vi kan arbejde, mens skibet er i havn,
eller vi kan tage turen med til næste havn for ikke
at forsinke transporterne, fortæller Georg
Joensen, der til foråret kan fejre ti år i rederiets
tjeneste. Han assisteres på værkstedet af Torben
Meyer og Erik Jensen.
Værksted og lager er placeret på en gård lige
udenfor Herning og er organisatorisk en del af
teknisk afdeling. I serviceringen af skibene er der
derfor en tæt kontakt med skibsinspektører og
indkøbere.
Også postkontor
Som udgangspunkt samles indkøb og forsyninger
til skibene i store gitterboxe på lageret, og indkøberne
bliver bedt om at koordinere indkøb sam-
men til tre måneder af gangen, så det betyder, at
der konstant er store mængder opstuvet i rederiets
”postkontor”. Kommer et skib inden for tre
måneders perioden i dansk eller nordtysk havn,
rykker en af lagerets folk imidlertid hurtigt ud og
fremskynder dermed leveringen.
– Vi sender forsyningerne med vognmand, men er
skibene tæt på, er det en fordel at få leverancerne
ud. Samtidig kan vi måske løse praktiske ting om
bord, ligesom vi kan få maskindele eller andet
med hjem til reparation. Og vi holder en tæt kontakt
med skib og besætning, fortæller Erik Jensen,
der typisk er manden, der sendes ud på disse ture.
Skønt tiltrådt for mindre end et år siden har han
besøgt alle skibe, undtagen dem i Stillehavet og i
Grønland.
Erik Jensen har med ansættelsen i rederiet foretaget
et brancheskifte fra tekstilindustrien, hvor han
også var teknisk medarbejder. Det har på hjemmefronten
betydet, at han har måttet forklare,
hvorfor det er vigtigt, at han også i en weekend
må tage lastbilen og køre en tur til Rotterdam
eller Kiel. – Men jeg vil ikke bytte tilbage. Rederiet
er en utrolig spændende virksomhed med alsidige
arbejdsopgaver, og så kan jeg personligt godt lide
at være et sted, hvor der straks sættes handling
bag ordene, siger Erik Jensen.
Kortere dokninger
Selv om rederiet har udvidet flåden ganske
betragteligt de seneste fem år, bestod værkstedet
også dengang af tre medarbejdere. Når det alligevel
hænger sammen, skyldes det især, at rederiet
har fornyet sin tonnage. Nye skibe betyder kortere
dokninger.
– Nyere skibe, heraf mange nybygninger, kombineret
med et styret vedligeholdelsesprogram betyder,
at den største del af alle reparations- og vedligeholdelsesopgaver
foregår planmæssigt. Tilsvarende er
uheld og utilsigtede driftsforstyrrelser minimeret.
Dokningerne er i gennemsnit kortere, men til gengæld
har vi så fået flere af dem i kraft af den større
flåde, oplyser Georg Joensen. Når året er omme må
han konstatere, at han som altid tilbringer omkring
otte måneder på rejse.
herning shipping på
usædvanlig specialopgave
Har fragtet olie fra Falkland-øerne
Falkland-øerne huskes af mange for de dramatiske
begivenheder for nogle år siden, da denne stormomsuste
lokalitet pludselig kom i verdens søgelys.
To stormagter hævdede begge at have suverænitet
over stedet, og det kom til væbnet konflikt.
I længere tid skabte det overskrifter overalt i verden,
og nu er navnet navnet Falkland pludselig
dukket op hos herning shipping. Men denne gang
i forbindelse med en noget mere fredelig opgave.
Stormende i oktober
Det drejer sig om transport af et parti olie fra
Falkland-øerne til England, en opgave, som er
udført af M/T Bralanta og formidlet af herning
shipping france. I skrivende stund er Bralanta på
vej fra Falkland-øerne via Las Palmas, hvorfra rejsen
også startede.
– Transporten drejer sig om 2150 tons mdo/mgo,
jetfuel og gasolie, som har været opbevaret på
den britiske base og ikke skal bruges mere.
Tilsyneladende er noget af det blandet sammen.
Derfor skal det tilbage til en flådebase ved
Liverpool i England, oplyser Hans Thorsen, leder af
herning shippings afdeling i Frankrig.
Det britiske forsvarsministerium har udpeget et
engelsk firma til at løse opgaven, og her har man
valgt herning shipping som den, der kunne tage
Bralanta – oliefragt fra Falkland-øerne til England.
hånd om transporten. Den lange rejse med den
militære olie varer et par måneder, for afstandene
er store. Alene strækningen mellem Las Palmas og
Falkland-øerne lægger beslag på næsten en
måneds sejlads.
Under lastningen af Falkland-olien levede vejret i
øvrigt helt op til karakteristikken ”stormende i
oktober”. Bratanta tog olien om bord fra en særlig
bøje til søs i noget, der nærmest kan karakteriseres
som snestorm. Siden gik turen mod varmere
og roligere himmelstrøg i forhold til den stormomsuste
plet på landkortet.
Bralanta startede sin rejse d. 30. august da hun sejlede
fra Las Palmas efter at have fået bunkers
ombord, og Hans Thorsen oplyser til Waves, at han
forventer, at Bralanta vil være færdigudlosset i
Eastham (nær Liverpool) d. 30-31. oktober, efter 2
måneders rejse.
4 waves waves 5

En international streg bag stor-udvidelse
og byggeri i Herning
6 waves
Lige så langt som der er fra rederiets hjemadresse
i hedens hovedstad Herning til det åbne hav, er
der fra dets markante hovedkvarter til den nyere
tids mest berømte bygning, Operahuset i Sydney i
Australien. Og dog er der forbindelser – på flere
niveauer.
Først og fremmest fordi manden bag rederiets
hovedkontor på adressen Olufsvænget 29 er den
danske arkitekt Jan Utzon, ældste søn af den
verdensberømte Jørn Utzon, arkitekten bag
Sydney’s vartegn Operahuset. Forleden var Jan
Utzon på besøg i Herning for at tage temperaturen
på den aktuelle stor-udvidelse af hovedkonto-
ret. Vi kiggede ham over skulderen og fandt en tilfreds
arkitekt.
Byggeplads og arbejdsplads
– Jeg er meget godt tilfreds. Vi har haft en forsinkelse
på grund af det ustadige sommervejr, men
det er trods alt til at bære, siger en storsmilende
Jan Utzon. Han har en helt særlig interesse i at
følge den aktuelle 400 kvadratmeter udvidelse.
Dels er han mester for udformningen af det
oprindelige byggeri, og dels er han også manden
bag den aktuelle udvidelse. Den skal sikre bedre
plads til alle og tilføre en række nye faciliteter.
Arkitekt Jan Utzon har hele verden som arbejdsplads,
og er godt tilfreds med rederiets nybyggeri
Men nemt er det ikke og helt let har det ikke
været.
– Et grundlæggende problem er naturligvis, at
denne byggeplads også er arbejdsplads, og at
arbejdspladsen dermed også bliver del af en byggeplads
for de enkelte medarbejdere, siger Jan
Utzon. Eksempelvis er håndværkerne i skrivende
stund ved at forberede udgravning af en kanal
tværs gennem flere travlt bemandede kontorer.
Rederiets IT-manager Sonny Juhl og direktionssekretær
Rikke Hornshøj er blandt dem, der må flytte
skriveborde og installationer, fordi en udgravning
skal passere netop der, hvor de sidder.
Rederiets øverste ledelse bliver heller ikke sparet.
Vitta Lysgaard må flytte skrivebord og stol – igen.
Også hun er hjemløs, mens der bliver bygget om.
Det fungerer
Arkitekt Jan Utzon har taget turen fra hjemadressen
på det dejlige Fyn til Herning, og gør en anden
konstatering. Det hidtidige hovedkvarter fungerer
også på den måde, at det er nemt at tilføre et
nybyggeri – trods vejrligets besværligheder. De er
mest af alt opstået, fordi der ikke i Olufsgade er
plads til, at alle medarbejdere kan flytte ud, mens
der bygges.
Men princippet med at tilføje karakteristiske
nybygninger til de hidtidige efter et byggeklodsprincip
synes at fungere. Vi kan se på arkitektens
hovedtegning, hvorledes der rundt om er føjet
større og mindre bygninger til, og at man dermed
kommer op på de 1100 kvadratmeter, der er udvidelsens
mål.
– Det er næsten som efter gammel dansk byggetradition
med bindingsværk, hvor man føjede nye
elementer til efter behov, siger Jan Utzon.
Slået eget navn fast
Hans deltagelse i nyindretningen af det verdensberømte
operahus medfører, at han ofte må være
i Australien. Det er han vant til. Som ung studerende
var han med i Sydney, da faderen skabte det
spektakulære byggeri.
– Vi har altid arbejdet tæt sammen, siger Jan Utzon,
og indrømmer, at der nok har været en tendens til,
at Operahuset løber med al opmærksomheden. Slet
så megen opmærksomhed har der ikke været om
parlamentsbygningen i Kuwait, som de to arbejde-
de sammen om. Eller Esbjerg Musikhus fra 1999, for
blot at nævne ét dansk byggeri, som arkitekterne
Jørn og Jan Utzon har æren for.
For mange børn er det vanskeligt at have kendte
forældre, ikke mindst hvis de ønsker at gå i forældrenes
fodspor. Men Jan Utzon har for alvor slået
sit eget navn fast, både herhjemme og i udlandet,
som en nyskabende arkitekt, der ikke kun lever i
folks bevidsthed i kraft af sin far.
Samme behov
Jan Utzon har ligesom sin far gjort hele verden til
sin arbejdsplads. Han er verdensmand, og har
valgt også at rette sit arbejde mod udviklingslandene.
Han er stærkt engageret i opførelsen af skoler
og seminarier i Afrika.
– Projekter i den del af verden er måske ikke så
spektakulære som mange andre. Byggerierne bliver
jo til på forskellige niveauer alt efter hvad man
har råd til. Men når det kommer til stykket har alle
de samme behov og krav, siger Jan Utzon.
Det kan være lidt besværligt at skabe smukke
omgivelser i Danmark, men Utzon-familien har for
længst sat sine fingeraftryk på rederiets hjemby. I
museums- og uddannelsesbydelen Birk ligger en
pavillon, som er tegnet af Utzon og som nu rummer
en privatbolig, og karakteristiske former fra
rederiets bygninger med deres frie adgang for lys
og luft fornemmes også kort derfra i en tidligere
Uno-X benzinstation, der har sat nye normer for
lette og luftige linjer.
waves 7

Livet til søs:
Søværnets ”miljø-drenge” påmønstrer Herning-flåden
Et venskab og et interessefællesskab har
været med til at udstikke kursen for
Peter Juul Christensen og Caspar Lavall
Et venskab grundlagt på navigationsskolen i
Svendborg har efterfølgende fået karrieremæssige
konsekvenser for Peter Juul Christensen og
Caspar Lavall. Under militærtjenesten i Søværnet
fik de det arrangeret således, at de kom på samme
skib, og i dag har begge også valgt en fremtid i
tankskibsrederiet herning.
Casper Lavalls tilknytning til Herning går faktisk
tilbage til 1998, hvor han startede som aspirant. I
aspirantperioden sejlede han med m/t Sara
Theresa og m/t Sofie Theresa (den tidligere udgave
med dette navn), hvorunder han bl.a. var i
Grønland tre gange.
Gåde
På navigationsskolen bevarede han kontakten
med Herning, således arbejdede han bl.a. i sommerferierne
for rederiet.
– Der forelå ingen egentlige aftaler, men alligevel
lå det vel i luften, at vi måske skulle arbejde sammen,
når jeg engang var færdiguddannet. For mit
vedkommende har muligheden hele tiden eksisteret,
men som ung vil man jo også gerne se, hvilke
alternativer, der ellers byder sig til, fortæller
Caspar Lavall.
Under opholdet i Svendborg blev venskabet med
Peter Juul Christensen grundlagt, men da militærtjenesten
blev indledt, så det i første omgang ud
til, at deres veje skulle skilles. Caspar Lavalls oplevelser
i Grønland med m/t Sofie Theresa betød, at
han oprindelig søgte om at gøre tjeneste på
inspektionsskibene for igen at komme op i
Nordatlanten.
– Men da det ikke kunne lade sig gøre, var jeg
meget glad for at blive udtaget til et af miljøskibene.
Samtidig var Peter
imidlertid udtaget til et
andet miljøskib, hvorefter
jeg søgte om forflyttelse –
og fik det, oplyser Caspar
Lavall.
Et arbejde med mening
Peter Juul Christensen gik
derimod efter miljøskibene
i første forsøg og blev
udtaget til miljøskibet
”Gunnar Seidenfaden.”
Skibet med den 16 mands
store besætning var
oprindelig en del af den
danske miljøstyrelses
beredskab, men opgaverne
– og skibene – blev i
1996 overflyttet til
Søværnet.
– Uden på nogen måde at
nedgøre de andre skibe i
flåden, så var miljøskibene
Jon er Lorraines bror. Diana blev gift med Jon. Diana er Johns søster.
Lorraine blev gift med John. Diana og Jon fik 7 børnebørn. Diana og
Jon fik 3 børn. Lorraine og John fik 2 børn.Lorraine og John fik 7 børnebørn.
Ricardo, et af Diana og Jon´s børn og en fætter til lorna-Jane
og Frazier, blev ikke gift og fik ingen børn. Diana og Jon fik 2 andre
børn, Juan og Susi. Lorraine og John fik 2 børn, Lorna-Jane og Frazier.
det absolut eneste, jeg brændte for. Her løses en
opgave med stor mening, så der var tale om et
meget aktivt valg fra min side, og jeg blev da også
glad, da Caspar besluttede sig for at gøre mig følgeskab
på ”Gunnar Seidenfaden”.
Prestige og Fu Shan Hai
Peter Juul Christensen forlængede sit ophold på
miljøskibet udover værnepligten og har indtil sin
tiltrædelse i Herning i år nået at være med på flere
spændende opgaver, om end nogle af dem er på en
trist baggrund. Således var han med om bord, da
”Gunnar Seidenfaden” for to år siden blev sendt til
Spanien for at assistere med forureningsbekæmpelse
efter tankskibet ”Prestige”s forlis.
– Vi arbejdede i døgndrift med opsamling af den
tyktflydende olie, og bagefter er det da tankevækkende,
at forliset sikkert kunne være undgået,
hvis blot man havde imødekommet anmodningen
om at komme i havn, fortæller Peter Juul
Christensen om forliset, der resulterede i et udslip
på 40.000 tons olie, en forurening af 2800 km kyststrækning
i Spanien samt en fire måneders afbrydelse
i det lokale fiskerierhverv.
Caspar Lavall var også om bord på ”Gunnar
Seidenfaden” sidste år, da det kinesiske skib ”Fu
Shan Hai” sank ved Bornholm efter at være kollideret
med et cypriotisk containerskib. Der var tale
om det største totalforlis i danske farvande i nyere
tid, og ”Gunnar Seidenfaden” var på stedet for at
overvåge situationen og forureningsrisiko.
Såvel Caspar Lavall som Peter Juul Christensen har
derfor miljødimensionen tæt inde på livet, og de
udtrykker begge stor tilfredshed med Hernings
politik på dette område. Fra deres arbejde på miljøskibene
har de haft mange oplevelser og gjort
mange iagttagelser, og begge udtrykker stolthed
ved at arbejde for rederiet. Begge er blevet 1. styrmand
– Caspar Lavall på m/t Marianne Theresa og
Peter Juul Christensen på m/t Vitta Theresa.
Afsløret på fersk gerning
At miljøbevidstheden og det årvågne blik er
intakt, blev konstateret ret hurtigt efter påmønstringen
i foråret, hvor Caspar Lavall en tidlig mor-
Lorna-Jane blev gift med Juan, og de fik 4 børn.
Frazier blev gift med Sisu og fik 3 børn. Lorraine
og John fik tvillinger. Frazier og Juan var fætre.
Susi og Lorna-Jane var kusiner.
Ricardo havde en søster. Lorna-Jane havde en bror.
Frazier havde en søster. Susi havde to brødre.
gen på sin vagt opdagede en oliestribe i havet.
Intuitivt reagerede han ved at melde udslippet til
Søværnets Operative Kommando, som straks
sendte et miljøskib af sted for at udtage en prøve.
Ved at kombinere sine iagttagelser med data i skibets
AIS-system kunne Caspar Lavall tillige give
myndighederne et fingerpeg om, hvor synderen
befandt sig.
Caspar Lavall kender ikke den præcise afslutning
på historien, da oplysningerne ikke er offentligt
tilgængelige, men han er sikker på, at skibet er
fundet, og at der præsenteret et bødeforlæg. Og
det har han det godt med, ligesom han er sikker
på, at der kunne fanges flere miljøsyndere,
såfremt søfolk selv ville være med til at påvise svineriet
til havs.
– Det er blot ikke særlig almindeligt. Således fortalte
den vagthavende hos SOK, at han ikke kunne
erindre noget fortilfælde, hvor et besætningsmedlem
på et olie- eller kemikalieskib melder en
olieforurening. Det er jo tankevækkende men
dækker sikkert over, at mange ikke ved, hvordan
man melder disse udslip, ligesom mange skibe sikkert
ikke ønsker at påkalde sig nogen form for
opmærksomhed. Man skulle jo nødigt komme i
kikkerten selv, gætter Caspar Lavall på motiverne
for passiviteten.
Fuld opbakning
På hans eget skib var der ingen usikkerhed at
spore, og hans kolleger har bakket ham op. Og
Caspar Lavall er da også sikker på, at han vil gøre
det en anden gang igen.
– Dels ligger det i opdragelsen, dels kan det kun
være en fordel for de skibe, der overholder reglerne,
at der sættes fokus på de skibe, der tilsviner
vore have, mener Caspar Lavall.
Både Caspar Lavall og Peter Juul Christensen
udtrykker håb om, at rederiet aktivt vil drage
nytte af deres tidligere erfaringer fra forsvarets
miljøskib på samme måde, som de har haft rig lejlighed
til at dele oplevelserne med deres besætningskolleger
på henholdsvis m/t Marianne
Theresa og m/t Vitta Theresa.
Hvormange bedsteforældre, forældre, børn,
fætre, kusiner og søskende var der ialt
i denne familie?
Løsningsforslag sendes til redaktionen på e-mail:
rh@herning-shipping.dk
8 waves waves 9

Portræt af en medarbejder:
Han sprang ned i hovedet
på en haj
10 waves
En af tre nye inspektører i teknisk afdeling
fortæller om spændende hobby
Tager man den gamle danske vittighed for pålydende
om at en dykker er en fin fyr – han er nemlig
god nok på bunden – har Lars Yde Sørensen
sikkert den egenskab. Han er én af tre nyansatte
inspektører i herning shippings tekniske afdeling –
og han er dykker i fritiden.
Nyansættelse af hele tre nye inspektører understreger
den travle vækst, der karakteriserer rederiet
i disse år. De tre skal medvirke til at løse tekniske
problemer, til at finde tekniske nyskabelser, der
kan lette tilværelsen for medarbejderne til søs og
bidrage til at effektivisere arbejdet. De skal så at
sige sørge for, at tingene går som i olie.
På værft
Allerede 1. august tiltrådte Brian Engel Larsen som
skibsinspektør, og arbejdede i den første tid på
Dearsan værftet i Istanbul med at få rederiets
nybygning Sofie Theresa vel i søen.
1. oktober startede Lars Yde Sørensen i sit nye job,
og midt i oktober tiltrådte Henrik Stege Ovesen
som den tredje nye inspektør.
Med en karriere til søs rejser man en hel del, og
Lars Yde Sørensen, 39 år, har benyttet en del af sin
fritid til at dykke rundt om i verden. Han fik inter-
Løsning på gåden i
Waves 15
essen for en verden under havets overflade under
et ophold på Filippinerne, tog dykkercertifikat og
har siden dykket næsten overalt.
Vi slog en klo i ham på en travl formiddag i rederiets
hovedkontor i Herning og spurgte, hvad der
har været den største oplevelse.
Bermuda-vrag
– Jeg sprang engang direkte ned i hovedet på en
hvidhaj, og aldrig er jeg kommet så hurtigt op af
vandet igen, fortæller Lars Yde Sørensen. Han
havde nok ventet at møde hajer, men ikke så store
– og på den måde.
Han havde ellers prøvet ekstrem dykning i
Stillehavet, vragdykning ved Bermuda, og er også
fortrolig med at dykke i de kolde, mørke skandinaviske
farvande. – Kan man dykke i Skandinavien,
kan man dykke overalt i verden, fastslår han.
Hvorfor så en teknisk karriere til søs og ikke
erhvervsdykning? –- Klar nok, siger den nye inspektør
i teknisk afdeling. – Hvis man gør sin hobby til
et erhverv, har man jo ikke nogen hobby mere, og
det gør tilværelsen en smule mere kedelig.
Førstesalen truer
Kedelig har hans karriere ikke været, og den er
112 procent maritim. Først som sejlende maskinmester,
blandt andet på Grønland, siden som
maskininspektør, og senest som marine surveyor
for Bureau Veritas. Lars Yde Sørensen har således
prøvet begge sider af skrivebordet i arbejdet med
at formidle og bistå i en hverdag fyldt med stadig
flere krav og regler, at løse tekniske problemer og
føre løsningerne ud i livet.
Egenskaber han har god brug for sammen med
sine to nye kolleger.
I hjemmet med hustruen Gitte og børnene Jacob,
Line og Mathias venter helt andre opgaver på at
blive løst, og her er det nok mere fingersnilde og
tålmodighed der er brug for end teknisk indsigt.
Det aktuelle projekt lyder nemlig på total nyindretning
af husets overetage – og dér er det ikke
nok at være god på bunden. Man skal også være
fiks på fingrene.
Lars Yde Sørensen – sprang ned i hovedet på en hvidhaj.
Et vægtproblem:
Det korrekte svar på gåden er: faderen vejer 96
kg, moderen vejer 64 kg, sønnen vejer 80 kg og
datteren vejer 60 kg. Totalt udgør familiens vægt
300 kg.
Stafetten:
Hellere lille og vågen
end stor og doven!
For nylig startede min 6-årige søn i skole; og én af
de første ting, som skoleinspektøren fortalte de nye
skolebørn og deres forældre var en lille underholdende
historie, som gav anledning til eftertanke, og
som jeg derfor gerne vil dele med jer alle.
Historien, som den er blevet mig fortalt, er oprindelig
skrevet af en fransk skribent ved navnet La
Fontaine. Den er som følger:
Engang for længe længe siden, samledes alle skovens
fugle. De besluttede sig for at én af dem skulle
udnævnes til fuglekonge. Men de fandt dog snart
ud af, at det var en særdeles svær opgave at beslutte,
hvilken fugl af dem alle, der skulle udpeges til
kongen over alle fugle.
“Det må simpelthen være mig, der skal udpeges til
fuglekonge, for jeg har den flotteste fjerdragt og de
skønneste farver”, sagde skovskaden, og i samme
åndedrag viste skovskaden sin prægtige fjerdragt
for de øvrige konkurrenter.
“Neeej – det må altså være mig, der skal være fuglekonge”,
sagde nattergalen”. “For jeg har den smukkeste
røst af os alle”, og straks begyndte den lille
fugl at kvidre, så alle de øvrige fugle kunne høre
dens flotte fuglesang.
“Nej det må altså blive mig, der udpeges til fuglekonge”,
sagde falken, for jeg er den hurtigste fugl
as os alle. Alle de andre fugle var lidt bange for falken,
og de turde ikke gå I dispute med den, desuden
måtte de alle medgive falken, at den skam var ekstremt
hurtig.
Et par andre fugle forsøgte også at overbevise, de
andre fugle om, at de klart måtte udpeges til fuglekonge
og snart blev det klart for alle skovens fugle,
at de sikkert ikke ville kunne komme til enighed om,
hvem af dem, der skulle udpeges til fuglekonge. De
blev dog enige om, at dén fugl, der kunne flyve højest
af dem alle skulle udpeges til fuglekonge. Kort
tid efter fløj de alle afsted med kursen sat højt op i
skyerne. De fløj alle sammen højere og højere op i
luften, men efter et stykke tid måtte en del af dem
give op og vende snuden ned på jorden igen. Til
sidst var alle fugle landet på jorden igen, på nær én
fugl, som de andre fugle kunne skimte som en sort
Vinderen af konkurrencen blev: Hasse Grönqvist,
der får tilsendt tre flasker god rødvin fra redaktionen
i Herning.
prik, der stadig fløj igennem skyerne højt på himlen.
Denne fugl fløj så højt oppe på himlen, at de andre
fugle ikke kunne se, hvilken fugl, der var tale om.
Det var ørnen. Alle de øvrige fugle sagde: “det må
simpelthen være ørnen, som vi skal udpege til fuglekonge;
for den er dén af os, der kan flyve allerhøjest”.
Men da ørnen igen landede sikkert på jorden,
hoppede en ganske lille ukendt fugl ned af ørnens
ryg. Alle de andre fugle spurgte forundret den lille
fugl; “Har du siddet på ørnens ryg hele tiden??” Ja,
svarede den lille fugl, – kort tid efter vi var fløjet
afsted, blev jeg simpelthen så træt og udmattet,
fordi jeg er den mindste fugl af os alle, men ørnen
var så venlig at tilbyde mig en plads på dens ryg”.
Jamen så må du jo udpeges til fuglekonge, for du
var jo den af os alle, der fløj allerhøjest på himlen.
Og sådan gik det til, at den mindste fugl af alle, blev
udnævnt til fuglekonge”….
Jeg vil lade det være op til læsere af dette Wavesblad
at afgøre, hvilken type fugl herning shipping
må betegnes som. Personligt er jeg slet ikke i tvivl,
og jeg må sige at vi nyder flyveturen, og selvom
man af og til kan blive lidt svimmel, så er udsigten
heroppe fra vidunderlig dejlig….
Skulle du ønske at se lidt nærmere på denne vise og
kloge fugl, foreslår jeg, at du ser nærmere på rederiets
skorstens-logo, jeg tror faktisk stadig, at fuglen
er derpå.
waves 11

• Joseph Toanco Arellano
• Jesus Hernandez Nunez
• Claus Ove Jensen
• Kim Østergaard Hansen
• Peter Juul Christensen
• Svend Jensen
• Jesper Hansen
• Armando Rex Michael Salvador
• Nicolas Sylvest Christensen
• Ulrik Arthur Benoni Nielsen
• Gent Christensen
• Steven Søndergaard Petersen
• Andrzej Dudzik
• Sergiy Gavrylyuk
• Oleksiy Gorbachov
• Adam Miroslaw Kuszyk
• Gerardo Ferrera Llobrera
• Bernabe Cosio Bernadino
• Vitalij Solomcuk
• Oleg Kuznecov
• Edgardo Plata Talabis
• Zbiegniew Swiac
• Wojciech Graczyk
• Pawel Krowicki
• Maciej Swiecicki
• Kurt Christian Jensen
• Jevgenij Didenko
Nyt om navne
Nyansættelser m.m.
Nye ansatte
• Lars Yde Sørensen – inspektør på Herning-kontoret
• Henrik Stege Ovesen – inspektør på Herning-kontoret
Ejede skibe:
m/t Annelise Theresa
m/t Anette Theresa
m/t Aqipi Ittuk
m/t Birthe Theresa
m/t Bitten Theresa
m/t Dagmar Theresa
m/t Ditte Theresa
m/t Ellen Theresa
m/t Else Marie Theresa
m/t Grete Theresa
m/t Jette Theresa
m/t Laila Theresa
m/t Maria Theresa
m/t Marianne Theresa
m/t Pia Theresa
m/t Sofie Theresa
m/t Vitta Theresa
T.C. skibe:
m/t Annette J
m/t Almar
m/t Apache 1
m/t Aztek
m/t Betty Theresa
m/t Bralanta
m/t Charlotte Theresa
m/t Inzhener Lupichev
• Dante Chavez Saplad
• Boguslaw Tomaszewski
• Marek Marciniak
• Roman Gminski
• Jimmy Hagen Knudsen
• Søren Vadstrup Nielsen
• Valdemar Lyberth
• Maria Leegaard Harhoff
• Lasse Roer Jensen
• Allan Broberg Rasmussen
Forfremmelser
• Peter Valdemar Stokbro er forfremmet til
teknisk chef pr. 01.10.04
• Bjarne Rosenkvist Jensen udnævnt til overstyrmand
pr. 29.07.2004
Fødselsdage
• Tomasz Rybkowski 50 år d.04.10.04
• Jan Chmielewski 60 år d.14.10.04
• Jerzy Szczepaniak 50 år d.17.10.04
• Karl-Gynther Heuckendorff 60 år d.19.10.04
• Oleg Lushov 40 år d.23.10.04
• Steffen Clausen 40 år d.26.10.04
Jubilæum
• Lars Kieler 10 år d. 11.08.04
m/t Mamry
m/t Navitas Prelude
m/t Navitas Quest
m/t Sea Trust
m/t Serra Theresa
m/t Vityaz
Management skibe:
lpg/c Gas Pioneer
Flåde-liste