Inklusion - i gruppeordningen ved Lundtofte Skole Tilstedeværelse ...

Inklusion - i gruppeordningen ved Lundtofte Skole
Nedenfor gives et bud på en definition af inklusionsbegrebet sammenfattet i en definition baseret på
10 punkter. Definitionen kendetegner primært de inklusionsprocesser, der foregår i folkeskolen 1 .
Definitionen kan dog også bruges uden for skolen, dvs. på hele børne- og ungeområdet. I
forlængelse af definitionen gives et bud på, hvorledes vi tænker at en konstruktiv beskrivelse af en
inklusiv indsats kan se ud i et vidtgående specialtilbud som eksempelvis gruppeordningen.
1. ”Inklusion” kendetegner den vedvarende udviklingsproces, hvori mulighederne
for alle børns ”tilstedeværelse”, ”deltagelse” og ”læring” i de almene arenaer øges. Kun når alle
disse tre kriterier er opfyldt, er barnet ”inkluderet” i det almene.
2. ”Tilstedeværelse” kendetegner institutionens rummelighed og betyder, at barnet er fysisk placeret
i institutionens almene arenaer.
3. ”Deltagelse” betyder, at barnet har en oplevelse af værdi i institutionens sociale
fællesskab.
4. ”Læring” betyder, at barnet har et højt udbytte af de læringsprocesser, der foregår i institutionen.
5. Som udgangspunkt inkluderes alle børn i institutionens almene arenaer.
6. Grænserne for inklusion findes aldrig i generelle manualer, men altid i undersøgelsen af
mulighederne inden for rammerne af den enkelte problemstilling.
7. Institutionen ekskluderer ikke pr. automatik, når mulighederne for inklusion udfordres.
8. Når mulighederne for inklusion udfordres, leder institutionen efter løsninger ved både at
undersøge sin egen praksis og barnet som individ.
9. Institutionens almene arenaer samarbejder tæt med interne og eksterne specialarenaer, hvorved
graden af bevægelse imellem de almene og de øvrige arenaer er høj.
10. Man taler derfor om ”et mere inkluderende system”, inden for hvilket flest mulige børn er
inkluderede i størst muligt omfang.
I punkt 1 fokuseres først og fremmest på, at ”inklusion” er en vedvarende proces,
der retter sig mod ”alle” skolens elever – ikke kun dem, der er i farezonen for
eksklusion. Endvidere slås fast, at alle de tre grundlæggende inklusionskriterier
skal være opfyldt, før at man kan kaldes for ”inkluderet”.
Er man så ikke inkluderet, hvis man som elev eksempelvis er placeret i et tilbud som
gruppeordningen? Svaret er nej. Man kan godt være en aktiv deltager i det pågældende steds sociale
fællesskab, og man kan godt have et højt uddannelsesmæssigt udbytte. Men samtidig er man
ekskluderet fra de almene arenaer, hvor jævnaldrende børn har deres gang.
Derimod kan der godt være tale om inklusion inden for rammerne af en specialenhed eller en
specialskole. Inden for disse rammer kan den enkelte elev have gode muligheder for tilstedeværelse,
deltagelse og læring og i øvrigt have et godt liv efter omstændighederne. Men om vi kan lide det
eller ej, så er der ikke tale om inklusion i det store billede.
Tilstedeværelse - Deltagelse - Læring
Man kan således godt sige, at den segregerede elev er ”inkluderet, der hvor han er”, men samtidig
må vi konstatere, at han ifølge ovenstående definition, fundamentalt set er ekskluderet.
I punkt 5 er ordet ”udgangspunkt” et centralt ord. Dette punkt knytter sig til Salamancaerklæringen,
og det har relation til det rettighedsperspektiv, der opereres med her. Dog signaleres der med ordet
”udgangspunkt”, at der absolut kan være tilfælde, hvor det ikke er hverken etisk eller fagligt
forsvarligt at inkludere en pågældende elev i den almene arena.
1 Efter Rasmus Alenkær: "AKT ink" (Dafolo) september 2010
1

Punkt 6 knytter sig til præmisserne for ekskluderende foranstaltninger. Her understreges det, at
mulighederne for inklusion ikke kan formaliseres, men altid afhænger af den konkrete kontekst.
Dette punkt har særlig reference til Jørn Nielsens tænkning omkring ”invitationer” og ”diagnose i
kontekst”.
Punkt 7 knytter sig til eksempelvis Dysons tænkning om at forstå inklusionsproblematikker som
udviklingsmuligheder. Selv om dette kan være vanskeligt i en travl og presset hverdag, er skolens
personale i dette perspektiv parate til at eksperimentere med nye og kreative løsninger i stedet for at
ekskludere pr. automatik, når praksis udfordres af eksempelvis uafstemt elevadfærd.
Punkt 8 knytter sig til transdisciplinær tænkning og problemforståelse
Punkt 9 udfolder en anerkendelse af, at den enkelte folkeskole ikke i alle tilfælde har mulighederne
for at betjene alle elever i dens almene og segregerede arenaer. Derfor kan det være nødvendigt med
specialarenaer (eksempelvis specialklasser), der ligger uden for skolens mure. Pointen er dog, at de
almene arenaer altid arbejder
tæt sammen med både de interne og de eksterne specialarenaer, så elever ikke ”sidder fast” i en
arena, når mulighederne for inklusion i de almene arenaer er tilstede.
Punkt 10 opsummerer de øvrige punkter. Her gøres i en forstand op med begrebet ”den
inkluderende skole”, da dette begreb udvides til ”det mere inkluderende system”, eller ”det mere
inkluderende skolesystem”.
Altså: skolen er ikke nødvendigvis 100% inkluderende, da dette i nogle tilfælde kan være uetisk og
fagligt uforsvarligt. Derfor tales der om ”det mere inkluderende …”, dvs. ”mere end
ekskluderende”, men ikke nødvendigvis ”totalt inkluderende”. Der skal dog holdes fokus på, at
eksklusion er sidste mulighed i skolens vedvarende arbejdsproces. Dernæst tales der om, at skolen
er en del af et større system og ikke en ensom ø i et stormombrust hav. Derfor samarbejder skolen
tæt med sine samarbejdspartnere, i den hensigt at optimere mulighederne for tilstedeværelse,
deltagelse og læring for alle de elever, der hører ind under skolesystemet.
I forlængelse af ovenstående vil vi i gruppeordningen bringe følgende forståelse af det inklusive
arbejde i det vidtgående specialtilbud i anvendelse. Vi vil arbejde med inkluderende processer. Det
gør vi ved fortløbende at fokusere på barnets normalitet og positive udvikling mens de
ekskluderende processer i form af diagnosetænkningens faldgruber, der viser sig i form af
tankemæssige begrænsninger i troen på barnets udviklingspotentiale søges undgået. Det drejer sig
altså om at arbejde med en stadig bevægelse mod det mere inklusive, og undgå at de ekskluderende
processer, der har ført til diagnose(r) og specialtilbud fortsætter i gruppeordningen
I grafisk form kan de inkluderende og ekskluderende processer illustreres således som nedenfor.
Det bliver hermed en pointe at vi kan arbejde med inkluderende processer uden at et barn
nødvendigvis inkluderes fuldt i almenskolens almenundervisning. En anden vigtig pointe er den, at
de samme ekskluderende processer, der har ført til at et barn er ekskluderet fra et almentilbud til et
vidtgående specialtilbud, findes indenfor specialtilbuddet.
2

Eksk ludere nde proce sser
Folke skole Grå zone
Specialtil bud
Inkludere nde proce sser
Efter at have beskrevet hvorledes vi forstår inklusionsbegrebet, vil vi i det følgende forholde os til,
hvorfor gruppeordningen skal være inkluderende.
Hvorfor skal gruppeordningen være inkluderende?
Økonomi er fra kommunalt hold utvivlsomt en primær begrundelse for den inklusive interesse.
I gruppeordningen ved Lundtofte Skole ser vi dog også andre gode grunde til at tage fat om
inklusionsarbejdet. Vi ser inklusion som først og fremmest en humanistisk tilgang til mødet med
andre mennesker og dermed en etisk forpligtigelse for lærere og pædagogers i deres arbejde med
alle børn. Denne etik, der yderligere er beskrevet i eksempelvis internationale hensigtserklæringer
som UNESCOs børnekonvektion og Salamancaerklæringen - som Danmark har tilsluttet sig - tager
vi altså på os.
Da inklusion, eksklusion ikke er et enten - eller, men en fortløbende proces fra mindre til mere
inklusion, gør vi allerede en del for at være et inkluderende tilbud. Det forsøges afdækket nedenfor.
Hvor arbejder vi allerede inkluderende?
Det gør vi i følgende sammenhænge:
Når vi ser "væk" fra diagnoser og hen mod barnets normalitet og udviklingspotentialer.
Når vi indgår i almenfællesskaber på hovedskolen og hoved sfo´en - eksempelvis:
Ved skolens traditioner: Motionsløb, Max & Mulle (juleshow)
7. klasses teater
9. klasses afslutning
Sommerfest med det blå hus (sfo)
SFO – eftermiddagsaktiviteter i det blå hus (X-klassen)
Brug af skolens faglokaler: Biblioteket, gymnastiksalene, musik- og billedkunstlokalerne.
Sløjd (to drenge fra Y-klassen)
Praktikforløb (f.eks. elev i 1. a )
Svømning
3

Morgensang (Y-klassen)
Projektuge(r)
SAL – en del af vores inklusionsarbejde. Det er vigtigt med lærer/pædagog samarbejdet -
idet samarbejdet sikrer et helhedsperspektiv mellem skole og SFO.
Vi har nedsat et inklusionsudvalg!
4