Peter Bagge Hansen - DLF-TRIFOLIUM Denmark

36-årige Peter Bagge Hansen, der har
siddet som delegeret i DLF AmbA siden
2005, går til opgaven som nyt bestyrelsesmedlem
med en god blanding af stolthed
og ydmyghed:
”DLF er en meget spændende virksomhed
med en dygtig ledelse og en flot profil.
Jeg anser det som et privilegium at være
valgt af frøavlerne til at repræsentere dem
i bestyrelsen. Forhåbentlig kan jeg bidrage
til at give ledelsen noget sparring og
inspiration. Lige nu har DLF-TRIFOLIUM
en vigtig opgave med at komme bedst
muligt igennem de markedsforhold, vi ser
for øjeblikket. Der er ingen tvivl om, at vi
lige nu befinder os i en svær situation,”
erkender Peter.
Han mener, at det er firmaets hovedopgave
at sikre, at frøafgrøderne giver
avlerne en konkurrencedygtig økonomi.
”Vi kan ikke forhindre, at der er udsving
i priserne fra år til år - det må vi acceptere.
Men over en årrække skal frøet være
økonomisk attraktivt for avlerne. Ingen
tvivl om det,” fastslår Peter.
Klar til fremtiden
Peter er meget interesseret i det internationale
aspekt og ønsker, at DLF-TRIFOLIUM
6
Peter Bagge Hansen -
nyt bestyrelsesmedlem
Stig Oddershede
Avlschef
DLF-TRIFOLIUM A/S
Peters hustru, Charlotte, forpagter en
forretning på GeoCenter Møns Klint,
hvor sten, fossiler og lokale produkter
med rod i det mønske forhandles.
Hun er også medejer af en forretning i
Stege med navnet ”Hønsegården”, som
forhandler tøj og specialvarer. Sammen
har de sønnen Hans Peter på 5 år.
Peter Bagge Hansen er nyvalgt bestyrelsesmedlem i DLF AmbA og afløser
Poul Skov Nielsen på posten som fritvalgt medlem øst for Storebælt. Peter
Bagge Hansen driver med sin nabo driftsfælleskabet Sølvbjerggård I/S ved
Stege
Peter var blandt de eksperter, der testede de største rotortærskere i engrapgræs på Idalund ved
Sakskøbing juni sidste år
fortsat ser mulighederne i vækst uden for
Europa.
”I mange landbrugsområder vil intensiv
planteproduktion fortrænge den ekstensive
kødproduktion og de arealer, der skal
produceres foder på, skal formentlig også
dyrkes mere intensivt fremover,” forventer
Peter. ”Det kræver nogle gode, højtyden-
de sorter, og dem skal DLF-TRIFOLIUM
naturligvis levere. Vi skal ikke være bange
for at investere både tid og penge i at lave
fremtidens græsser. Der er brug for dyrkningssikkerhed
og sorter med de bedste
dyrkningsegenskaber.”
Landbrug i flere verdensdele
Peter har som ung landmand ad flere
omgange været ude at se sig om i både
Raps har afløst hvidkløver til udlæg af engrapgræs.
Her sorten Lioness
Markplanen høst 2009 i ha
Engrapgræs 31,5
Strandsvingel 41
Hvede 71
Vinterraps 34
Vinterraps m. engrapgræs udlæg 18
Spinat m. engrapgræs udlæg 28
Gul sennep til frø 20
Olieræddike til frø 22
Byg 29
Byg m. rødsvingel udlæg 42
Slætgræs 5,5
Strandeng 7,5
I alt 349,5
TIDSSKRIFT FOR FRØAVL NR. 4/09

Denne weedwiper bliver på Peters foranledning
forhandlet i Danmark
Argentina, Brasilien, Chile, Australien og
New Zealand. Han har skabt sig et internationalt
netværk, som han kan trække på.
I Sydamerika var han i 1997 ansat af
AGCO og skulle hjælpe med at starte en
MF mejetærskerfabrik med tærskere op.
Tærskerne kunne håndtere soja, hvede
og majs, som er hovedafgrøderne i Sydamerika.
”En del af mit arbejde bestod i at være
ude blandt landmænd og maskinstationer
og få idéer til tekniske forbedringer. Det
var et spændende og udfordrende job,”
husker Peter.
I New Zealand var han i 1992 initiativtager
til at starte et firma med import af
Bredal gødningsspredere og maskiner fra
Doublet Record sammen med en lokal
farmer. Farmeren overtog senere forretningen,
der for øvrigt stadig importerer
maskiner:
”Jeg tror, at den erfaring og det netværk,
jeg har til landbrug uden for Danmark,
kan være et aktiv for bestyrelsesarbejdet
i DLF,” siger han.
Peter har udnyttet sit netværk til at
hjemtage nye typer maskiner som f.eks.
grubbesåmaskinen til raps, en ny type 12
m weed-wiper fra Oregon samt en mejetærsker
pick-up til frøafgrøder samme
sted fra.
Frøavl i fokus
Som det ses af markplanen for 2009 bør
man ikke være i tvivl om, at Peter brænder
for frøavl. En stor del af sædskiftet er
enten med frøafgrøder eller med udlægsafgrøder
til frø til 2010.
Han har dyrket frø i mange år inden for
arterne hvidkløver, engrapgræs, strandsvingel
og rødsvingel. Engrapgræs er klart
den sværeste art at få til at lykkes, alligevel
har han også her typisk succes.
”Etableringen er helt afgørende for,
at engrapgræs skal lykkes. Dernæst er
græsukrudtsbekæmpelsen i sædskiftet
meget vigtigt,” har Peter erfaret.
For at give engrapgræsset de bedste
vilkår, lægges den ud i vinterraps, som
giver plads til engrapgræsset. Raps
TIDSSKRIFT FOR FRØAVL NR. 4/09
Markvandring hos Peter Bagge Hansen og
Marienborg Gods i juni 2008
kræver som engrapgræs et fint såbed. Den
sås i august og høstes 11 måneder senere,
hvilket giver engrapgræsset gode muligheder
for at etablere sig tilfredsstillende.
”Engrapgræs planterne får nogle store,
flotte udløbere. Næsten som om de var
etableret i hvidkløver,” forklarer Peter.
Når raps og engrapgræs etableres tidligt
i august, har Peter erfaret, at engrapgræsset
når en så tilpas størrelse allerede til
efteråret, så rapsen kan behandles med
en reduceret dosis af Agil. Det bekæmper
spildkorn og kan også genere hejre og
alm. rapgræs. Vel at mærke uden engrapgræsset
bliver nævneværdigt påvirket.
Igen handler det om at få etableret afgrøden
godt, for hvis engrapgræs planterne
er for små, skades de af Agil.
I år forsøger Peter at lægge engrapgræs
ud i spinat, som er en åben afgrøde. I 2008
blev rapsmarken nemlig hærget af snegle,
hvilket desværre også kostede engrapgræsset
livet. Derimod har snegle været
et meget lille problem i dette efterår. Det
skyldes givetvis, at marken blev holdt sort
med gentagne harvninger, inden rapsen
blev sået.
Høsten klares med en Case IH 8010,
som Peter har rigtig god erfaring med til
engrapgræs. Han mener, at de sorter, som
har meget frøuld, er mindre tilbøjelige til
at lave uldboller på soldet i en rotormaskine
- sammenlignet med en rystermaskine.
Slaglernes design og bevægelser gør, at de
uldne frø ikke ”vokser sammen” i samme
grad, som man ser på de traditionelle
maskiner.
”Hvorledes tromlehastighed og broaf-
Peter og Charlotte foran
udsigten til Stege Bugt en
tidlig morgenstund
Detaljer diskuteres, og erfaringer udveksles
ved sommerens markvandringer
stand skal optimeres, er genstand for
mange synspunkter hos frøavlerne,
men efter min overbevisning får man
den bedste udtærskning ved relativt lave
omdrejninger kombineret med en forholdsvis
lukket bro. Dermed bliver materialet
nulret godt og grundigt, og frøene
bliver skilt ud fra strået,” siger Peter.
Blomstrende markkanter
Peter overvejer at plante energipil på de
arealer, der tidligere har vært udlagt til
brak.
Foruden produktionen af bioenergi
gavner pil også vildtet. Rådyrene kan godt
lide at gnave i barken, og piledækket giver ly
for agerhøns og andet markvildt. Desuden
er bier og andre insekter meget glade for
han-planter af pil, som allerede tidlig forår
giver værdifuld pollen og nektar.
Peter har i flere år også haft et særligt
kendemærke i sine frømarker. Han sår
honningurt i markkanten. Både for at
dæmme op for ukrudt fra vejrabatten og
for at nyde synet af de blomstrende planter
det meste af sommeren, ligesom også
vildtet og de forbipasserende sætter pris
på honningurten.
Et øje for ny teknik
”Vi skal hele tiden have øje for, om vores
arbejdsprocesser kan gøres mere rationelle,”
mener Peter. ”Det gælder både hos
landmændene og i frøfirmaet. For markbrugets
vedkommende er målet de kommende
år at have en stor frøproduktion, udnytte
det store potentiale for præcisionslandbrug
med GPS og arbejde hen imod fastlagte
kørespor, så udbyttet kan øges uden
for køresporene,” slutter Peter.
7