3: Byforgrønnelse – en holistisk løsning - Jens Hvass

Figur 3.59: Fra venstre: Augusteborg, ”Autoparken” på theklavej i nordvest. Egne fotos
På den baggrund må man konkludere, at det er afgørende, at de enkelte brugere/grundejere selv
kan præge funktionen og det æstetiske udtryk. Man skal således som planlægger passe på med at
gå ind fra oven og prøve at styre, hvad der er ”arkitektonisk korrekt”.
Hvis folk præsenteres for inspirationsbilleder fra helt forskellige typer begrønnede bygninger og
byrum, kan man ramme en bredere målgruppe – ikke kun ”de langhårede øko-hippier” med vilde
græsarter på taget, men også ”de konservative nostalgikere” med trimmede græsplæner og
liguster, ”de grøntvaskende kapitalister” med kombinationen af solceller og sedum, samt måske
en række eksempler på den gyldne mellemvej. Ingen af disse tilgange er mest rigtige eller forkerte,
for som Dorte Rømø påpegede: ”Branding-effekten kan være et fint nok argument, hvis bare den
betyder, at man rent faktisk gør noget – at man faktisk forgrønner!” 1
tisk som en sideeffekt heraf: Hvis de økonomiske in- både tryghed og stolthed hos beboerne i området.
citamenter bliver forbedret som anbefalet, vil dette En af de bekymringer, der viste sig, var, at brugbare
kunne tiltrække folk som udgangspunkt, hvorefter uderum skulle omdannes til ”uudnyttelige vando-
de aktiviteter, der skal lede op til realiseringsfasen verflader” i form af fontæner og damme (Edgar L.
kan danne grundlag for interaktion via fælles delta- Villarreal, 2001) – her har begrønning af bygninger
gelse i eksempelvis kurser, workshops, debatmøder en fordel over LAR-teknologier i gadeplan, da de
mm. Netop hvis der gives et tilstrækkelig fristende hovedsagelig installeres på flader, der ikke som ud-
økonomisk incitament til afkobling af regnvand for gangspunkt er aktivt udnyttet. Dog var beboerne
boligforeninger og private grundejere, kan man for- i hvert boligkompleks med til selv at designe de
estille sig, at man kan nå ud til andre og flere end blå elementer i deres uderum, hvilket øgede ejer-
den ofte for lille andel af lokalt engagerede borgere. skabsfølelsen.
Forskellen fra mange andre borgerinddragelses-situationer
er her, at man har en fælles ”ydre fjende”: Identitet, ejerskabsfølelse og indflydelse giver moti-
klimaforandringerne. De kommer ligegyldigt hvad, vation hos borgerne, som er det, der efterspørges
og som sådan er vi også nødt til at forholde os til af beslutningstagere.
dem. Så hvis først det kan tydeliggøres, at afkobling
er en enklere og billigere løsning end alternativet, Endnu et eksempel på dette er opførslen af ”Au-
vil mange sandsynligvis også foretrække at have toparken” på Theklavej . Det samme i Nordvest, kan man hvor jo en sige stor
indflydelse om de andre på, argumenter, hvilke af de forskellige der måtte teknologier, være – det vigtigste gruppe er, at lokale byen folk forgrønnes på eget initiativ i en grad har og indtaget på en en
der måde, skal så indføres klima-konsekvenserne hos dem selv – særligt imødegås i kraft i tide. af tom matrikel, tidligere autohandler, og omdannet
at
Ironisk
visse
nok
af disse
konstaterer
teknologier
Dorte
er meget
Rømø,
synlige
at der
(her
foreløbigt
det
kun
til
er
en
ét
lille
planmæssigt
park – deraf
ben
navnet.
at stå
Selvom
på for
de
de
ikke
tænkes
kommuner,
især
der
på begrønning
gerne vil stille
af bygninger),
krav om grønne
mens
tage, og at det er arkitektoniske retningslinjer for
ved, hvor længe det får lov at blive bevaret, har de
nye byområder – paradoksalt, da retningslinjer basalt set går ud på at ensrette. ”Det ville være
andre På den ændrer baggrund på noget må man så konkludere, intimt som hygiejne- at det er afgørende, investeret at de både enkelte tid og brugere/grundejere penge på at gøre området selv til
bedre, hvis også der var mulighed for mere konsekvent implementering, men i så fald skal det
forhold kan præge (udnyttelse funktionen af regnvand og det eller æstetiske modvirkning udtryk. Man skal deres således eget: De som spredte planlægger murbrokker passe er på pyntet med med at
komme fra By og Landskabsstyrelsen”, konkluderer hun.
af gå spildevand ind fra oven i tilfælde og prøve af oversvømmelser). at styre, hvad der Deru- er ”arkitektonisk havemøbler korrekt”. og potteplanter, der er lagte adskillige
dover Hvis Tidsperspektiv
folk vil mange præsenteres forhåbentlig for inspirationsbilleder se potentialerne for fra helt kvadratmeter forskellige typer rullegræs begrønnede ud med tilhørende bygninger gynges- og
øget byrum, Målet attraktionsværdi for kan kloakkerne man ramme ved er, en disse at de bredere investeringer. i første målgruppe omgang Ved skal – ikke være tativ kun færdigt og ”de små langhårede udbygget lanterner, inden der øko-hippier” er år bygget 2030, en med hvor sandkasse vilde de
forgrønnelsen græsarter øgede regnmængder på af taget, Augustenborg men forventes også i Malmø, ”de at blive konservative hvor en bor- realitet. nostalgikere” Så med hvis byforgrønnelse form med som trimmede et lille skal skib græsplæner være osv. et Over egentligt og indgangen
gerinddragelse liguster, alternativ, ”de må grøntvaskende var det et leve bærende op til kapitalister” samme element, deadline. opnåede med kombinationen Det betyder, hænger at et der af skilt solceller er med 20 år påskriften og til sedum, gradvist ”Velkommen samt at overbevise måske til Au-
man en befolkning, række et markant eksempler grundejere socialt på løft og den investorer og gyldne en stor mellemvej. om, stigning at byen i Ingen skal toparken af blive disse mere tilgange – brug grøn den, og er byg mest blå, den, og rigtige pas til at på eller få den!” det forkerte, Dette afgennemført.
Dog vil udbygningen af kloaknettet naturligvis starte længe før, da det tager tid at
gennemføre, og det er billigst at øge kapaciteten i takt med den gængse vedligeholdelse. Der skal
1 Bilag 1.4
Figur 3.60: Forskellige eksempler på arkitektoniske variationsmuligheder.
3. Byforgrønnelse
for som Dorte Rømø påpegede: ”Branding-effekten kan være et fint nok argument, hvis bare den
betyder, at man rent faktisk gør noget – at man faktisk forgrønner!” 1 . Det samme kan man jo sige
101