3: Byforgrønnelse – en holistisk løsning - Jens Hvass

50
Figur 3.4: Harrestrup Å er udgangspunktet for forskningsprojektet
2BG. Foto: Fra 2BG seminar (bilag 1.8)
hvor jordkvaliteten har en meget lav porøsitet. I
forbindelse med 2BG-casen Harrestrup Å vurderes
det dog, at minimum de første 10 % af området kan
afkobles uden bekymring over dette.
Et andet problem ved nedsivning især i historiske
byområder er mængden af forurening på vejarealer
og i undergrunden – fra tidligere industribrug, trafik
mm. Det er svært at kortlægge, hvor disse forureningslagre
befinder sig, da de kan bevæge sig i jorden,
og da visse historiske aktiviteter ikke er tilstrækkelig
kendt. Men der arbejdes på at løse dette problem
vha. dobbeltporøs filtrering (se bilag 1.8).
Vedrørende den termiske komfort i fremtidens
byer kan beplantning af byrum være afgørende. Byrummene
er dér, hvor man færdes mest, og effekten
på mikroklimaet er derfor meget mærkbar. Især
store træer i gadeplan gør en forskel i kraft af deres
tætte bladhang:
“Mature trees are particularly important
in terms of shade provision
and water capture!” - ASCCUE, 2006
Der er også en rigtig stor effekt at hente i større
parker og bynære skove, men da vi hovedsagelig
arbejder med begrønning i den tætte by, er det
potentiale ikke så relevant i denne sammenhæng –
det er sjældent, der er mulighed for at etablere nye
parker af betydelig størrelse i de indre byområder,
og dette emne behandles således ikke videre her.
Blot anbefales det, at eksisterende parkområder så
vidt muligt ikke inddrages til yderligere bebyggelse
i tætte byområder, da dette vil forstærke varme-øeffekten.
Nedenfor behandles endvidere en række
teknologier til vandhåndtering i byrum, som også
kan benyttes til at optimere kapaciteten i eksisterende
parkområder.
Bygninger
I tæt bebyggede områder ligger husene som regel
placeret langs trafikårer, hvor muligheden for
at forgrønne i byrummene er begrænset. De høje
bygninger giver desuden dårligere levevilkår for
beplantningen pga. reduceret sollys. Det er derfor
oplagt at undersøge, hvilke andre flader der optræder
på byens forskellige niveauer: Bygningernes
overflader udgør i tætte byområder et meget
større overfladeareal end de omkringliggende byrum.
Alene tagene kan udgøre omkring 32 % af de
horisontale flader i de tættest bebyggede områder
(Frazer, 2005). Men trods dette er det som regel
hovedsagelig byrummene, man forbinder med mulighed
for begrønning. Således bør potentialet for
begrønning af bygninger afklares nærmere. Allerede
i forbindelse med miljøbevægelsen i 70’erne og
80’erne, hvor de første mere alvorlige spørgsmål
om klimaet kom frem, udvikledes en stigende in-
Figur 3.5: Samir kassir Square i Beirut er bygget op omkring to
gamle cypresser der giver skygge på varme dage.
Foto architecturelist.com