PROSAblader februar 2006

Dokumenter – liste over senest tilføjede
eller opdaterede sider
Kalenderemner – liste med kommende
arrangementer, deadlines, happenings,
fester eller ferie
Mailinglister
Databaseopslag – fi nd et ledigt job, få nye
releases af software, se de nye produkter, se
fl yafgang, få virus- og sikkerhedsalarmer
m.m.m.
På Tim Yang’s Geek Blog ligger en artikel
’Things You Can Do With RSS’ med et
hav af mere eller mindre fantasifulde eksempler
på, hvad man også kan bruge RSS
til. Artiklen ligger på timyang.com under
menupunktet ’Wiki’.
Hvordan laver man RSS-feeds?
Det er ganske nemt at konstruere en RSSfi
l. Præcist hvordan en RSS-fi l ser ud vil
afhænge af hvilken version af RSS, der bliver
brugt. Figur 2 viser en RSS-fi l i version 2.0.
Et feed er en xml-fi l, der overholder W3Cs
specifi kationer for xml 1.0, hvilket angives i
xml start-tag’et sammen med eventuelle oplysninger
om hvilket namespace, der bruges
(#1). På første niveau fi ndes elementet
(#2) med den obligatoriske attribut version,
der specifi cerer den version af RSS, som bruges
i fi len – i dette tilfælde altså version 2.0.
Helt basalt består et feed af et element
(#3), der indeholder overordnet
information om feed’et og et antal elementer
(#4), der indeholder information
om hvert enkelt emne i feed’et – svarende
til f.eks. hver enkelt nyhed.
Påkrævede elementer i
-elementet er:
(#3a)
Det overordnede navn på feed’et, der ofte
vil indeholde titlen på webstedet.
(#3b)
Url’en til det tilsvarende websted.
(#3c)
En kort beskrivelse af feed’et.
Herudover er der en række valgfrie elementer,
der kan bruges efter behov. Eksempelvis:
(#3d)
Sproget som feed’et er skrevet i. Landekoder
fi ndes på W3C.
(#3e)
Angivelse af evt. ophavsret på feed’ets indhold.
Figur 2: Eksempel på RSS-fi l (version RSS 2.0)
(#3f)
Email på den ansvarshavende.
(#3g)
Email på den teknisk ansvarlige ift. feed’et.
(#3h)
Dato for feed’ets publicering, som jo kan
være dagligt. Alle datoformater i RSS skal
opfylde RFC 822-specifi kationerne for
dato og tid.
(#3i) Specifi cerer et link til et
billede, der kan blive vist sammen med
feed’et.
Der er fl ere valgfrie elementer. Se en fuld
specifi kation på Berkman Center for Internet
& Society at Harvard Law School (blogs.
law.harvard.edu/tech)
Et feed kan indeholde et tilfældigt antal
s (#4), der kan have en mængde
metadata tilknyttet. De mest almindelige
metadata er en titel , et link og
en beskrivelse . Ofte fungerer
som en rubrik for selve artiklen,
og peger så på den fulde historie.
Et kan dog også være komplet i sig
selv, og i det tilfælde indeholder
hele indholdet, og og kan
udelades. Andre muligheder for metadata
til et er forfatter , kategori
, kommentarer
m.fl . Alle elementer i et er valgfrie,
dog skal enten eller
være til stede.
Kampen om standarden
RSS blev udarbejdet første gang i 1999 af
Netscape, og det har siden været tilstræbt,
at det skulle være et simpelt og let forståeligt
format. Med populariteten voksede
også udvikleres krav om at kunne bruge
moduler defi neret i namespaces i RSS-formatet.
RSS 2.0, der blev udviklet af Dave
Winer og hans Berkman-kolleger, tilføjede
denne mulighed, men har bibeholdt det
simple format.
Som på alle andre områder er der også
på RSS-området en kamp om standarder.
Nogle mener, at den fi re år gamle RSS version
2.0 simpelthen ikke efterkommer aktuelle
syndikeringskrav. Det primære alternativ
til RSS 2.0 er Atom 1.0, der tilbyder fl ere
faciliteter, men som til gengæld er mere kompliceret.
Microsofts kommende platform
- Windows Vista-platformen, og dermed
den kommende browser, Internet Explorer
7, vil understøtte RSS-feeds, som Microsoft
vælger at kalde web feeds. Microsoft
har valgt at holde sig til RSS 2.0-formatet
og udvide det med deres egne extension
- Simple Sharing Extensions.
PROSAbladet nr. 2 2006 27