APR 07 Har du de rette kompetencer? - Prosa

STUD.PROSA.DK
PROSIT
APR 07
DE IT - STUDERENDES FAG BLAD
I dette nummer
Side 2
CeBIT 2007 - indtryk fra hele verden
Sådan får du den rigtige løn
Side 3
Stop medielicensen
Side 4-5
Velkommen til et rødglødende
it-arbejdsmarked!
Har du de rette it-kompetencer?
Sælg dig selv med et godt CV
Side 6-7
Jeg, en dinosaur på 28?
Side 8
Shit happens
Exit uddannelse - enter PROSA
Sudoku
Har du de rette
kompetencer?
Velkommen til
et rødglødende
it-arbejdsmarked
side 4- 5
Afsender PROSA Overgade 54 5000 Odense C
B
Står dit navn her?
Ellers meld dig ind i PROSA
- medlemsskab er gratis
under studiet.
Stop medielicensen
side 3

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD APR 07 side 2
RoboKing-robotkonkurrence
er et populært
initiativ fra et tysk
universitet for at få
unge til at interessere
sig for teknik.
CeBIT 2007 – indtryk
fra hele verden
- reportage fra PROSAs bustur til CeBIT-messen i Hannover 17. marts.
AF BJARKE WALLING
FRA PROSA/STUD-BESTYRELSEN
CeBIT er en it-messe. Det er
tredie gang PROSA arrangerer
en tur dertil med succes. Det kan
virke stort, hvis det er første gang
man besøger det. Det er en god
idé at vide hvad man vil nå at se.
Et af de mest interessante områder
at befinde sig i, efter min mening,
er i hal 9. Der er et område kaldet
Future Park, hvor fremtidige
produkter og it-dimser under
udvikling fremvises. Her er det
ikke unormalt at finde studerende
fra universiteter, der arbejder på et
særligt produkt eller ny forskning.
Jeg fandt en tysk studerende, der
kunne fortælle om brugen af peerto-peer-netværk
indenfor områder
som online-spil og kommunikation.
Han fortalte, at de arbejder
på at bygge en proxyserver for
VoIP-systemer, der benytter SIPprotokollen.
Serveren sørger for at
route samtaler på en effektiv måde
ved at snakke sammen med andre
proxyservere, uden at man har en
centraliseret struktur med kun få
servere hos én udbyder. Denne
Sådan får du
den rigtige løn
AF ERIK KLAUSEN, FAGLIG SEKRETÆR
Hvis du er ved at nå enden på
studiet, skal du snart ud at forhandle
din første månedsløn. Og
så er det jo heldigt at PROSAs
lønstatistik udkommer i slutningen
af marts måned! Dermed får du et
værdifuldt værktøj med til lønforhandlingerne,
når du har fundet dit
første drømmejob. I løn statistikken
kan du se hvad en projektleder
eller en supporter får i løn, fordelt
efter anciennitet eller alder.
Bedste lønstatistik
Godt 3.300 PROSA-medlemmer
har indberettet deres lønoplysninger
til PROSA, som dermed har
den bedst funderede lønstatistik
på it-jobmarkedet. Det er medlemmernes
januar-løn, der ligger til
proxyserver kan i princippet ligge
hos virksomhederne selv. Idéen er
at man ved hjælp af peer-to-peer
ikke belaster VoIP-udbyderens
netværk i så høj grad. Samtidig
behøver man ikke skifte sine IPtelefoner
ud, da implementeringen
ligger i en proxyserver, som SIPprotokollen
allerede understøtter.
Nogle af problemerne er dog sikkerhed.
Han stod og forklarede så
godt han kunne med det engelske
ordforråd han havde. Jeg må sige
han var entusiastisk omkring det,
og det var spændende at høre om.
En af de sjove ting ved CeBIT
er at der er folk fra hele verden.
Jeg snakkede med folk fra Tyskland,
Italien, Indien, Rusland og
Kina. Blot for at nævne få af dem
jeg kan huske. Jeg nåede ikke at
finde nogle fra Danmark, selvom
jeg slog op at der var 29 danske
stande.
Jeg fik mange gode it-oplevelser
på CeBIT. Der er desværre ikke
plads til at fortælle om dem alle.
Jeg savnede at vi PROSA-folk
grund for statistikken, hvor vi også
ser på f.eks. hvor stort pensionsbidrag
man får og hvor mange timer
man faktisk arbejder ugentligt.
Startløn
Det er vigtigt at få lavet et seriøst
lønkrav fra starten. Det er generelt
svært at få ændret lønnen væsentligt,
hvis der ikke er ting som
opgaveskift eller lignende, der gør
det relevant. Brug tabellen med
startlønnen, men husk endelig at
kigge på den jobfunktion du skal
udfylde. Og så må du selvfølgelig
afgøre om du skal have gennemsnitsløn,
eller om du ligger i den
dygtigste fjerdedel (kvartilen).
Du skal justere dine forventninger
efter virksomhedens placering
i virksomheds-indekset. Selvfølgelig
kan du beregne dit lønkrav
mødtes på messen for sammen at
se noget. Sidste år var der et foredrag
fra IBM man kunne melde
sig til. Jeg håber at noget lignende
kommer næste år. Der skal jeg
selvfølgelig med igen!
Ingen messe uden bodypaint
ud fra den almindelige markedsløn,
men du skal ikke forvente at
virksomheden vil være gavmild
over for dig, hvis de øvrige
medarbejdere ligger lavere end
gennemsnittet.
Fryns
Der er ydelser, som ikke er med i
lønstatistikken: medarbejderbredbånd,
frokostordning, motionsrum
etc. Det er alt sammen ting man
kan blive fristet til at tage imod i
stedet for den sidste tusindkroneseddel.
Det må du gøre op med dig
selv. Husk dog på at disse ordninger
ikke medfører indbetalinger til
din pension.
Læs mere på http://www.prosa.
dk/loen_job/loenstatistik/lon2006/
PROSIT – it-studerendes fagblad apr ´07
Udgiver: PROSA/STUD,
Overgade 54, 5000 Oden se C
Telefon.: 6617 9211 • e-mail: prosit@prosa.dk
Ansvarshavende: Bjarke Walling
Redaktionssekretær: Jesper Kiel
Layout: Palle Skramsø, PROSA
Forsidefoto: iStockphoto.com
Oplag: 5000. Tryk: Skive Folkeblad
Deadline: 19. maj ´07
IT-Universitetet
i København
BLIV PROSA-REPRÆSENTANT
PÅ DIT STUDIE -
Se mere på www.prosa.dk/stud
Og vær med til at sikre at:
- Alle på dit studiested får besked om PROSA/STUDs aktiviteter
- Plakater om arrangementer kommer op på dit studiested
- Der er kontakt til jeres lokale aktiviteter
- Vi får et praj, hvis der sker noget, som fortjener at komme i de it-studerendes
eget blad, PROSIT
Du får til gengæld:
- en smart computertaske til din bærbare pc.
Se yderligere oplysninger og meld dig som PROSA-repræsentant på:
www.prosa.dk/stud

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD APR 07 SIDE 3
Stop medielicensen
Den nye licensordning har ført til en hel underskov af lokale aktiviteter og
protester. Men kritikken må føres videre for at få gennemslag.
AF BJARKE FRIBORG
PROSA og PROSA/STUD var
blandt de første til at gå imod den
nye medielicens. Heldigvis er vi
langt fra alene. Adskillige underskriftsindsamlinger
florerer f.eks.
på nettet, selv om datakvaliteten
– og argumenterne – er varierende.
Der er langt fra Enhedslistens
ungdomsorganisation SUF til de
liberalistiske ideer hos Venstres
Ungdom og Konservativ Ungdom,
der helst ser DR nedlagt eller
privatiseret. It-branchens indfaldsvinkel
har været det administrative
bøvl hos forhandlerne, der skal
indberette salg af licenspligtige
apparater. Og mens PROSA går
principielt imod medielicensen,
fordi den er teknologifjendtlig,
er Danske Studerendes Fællesråd
f.eks. tilhængere af en studielicens
– dvs. nedsat pris for studerende.
Med andre ord har der ikke været
nogen samlet front indtil videre.
StopComputerlicens.dk
Et af de initiativer, der i høj grad
har den samme argumentation
som PROSA, hedder StopComputerlicens.dk
og er blevet startet
af it-konsulent Jesper Sommer fra
Lyngby. Med over 35.000 indsamlede
underskrifter er der godt gang
i butikken, der forsøger at holde
presset oppe imod politikerne.
– Initiativet er taget for at råbe
politikerne op og forhåbentligt få
dem til at forstå, at man ikke kan
forene idéen om Danmark som
–verdens førende it-nation– med
en ekstra skat på computere og
bredbånd, fortæller Jesper til
PROSIT.
– Vi har fra starten forsøgt at
være samlende, f.eks. ved kun
at forholde os til medielicensen
og ikke til DR-licens generelt.
Samtidig lægger vi stor vægt på
høj datakvalitet. Over 12% af de
indsamlede underskrifter er slettet
efter indtastning. Enten fordi de
ikke levede op til kvalitetskravene,
eller fordi samme person allerede
havde underskrevet tidligere.
Initiativet Stop ComputerLicens
adskiller sig dermed fra mange
andre underskriftsindsamlinger
på nettet, ved at have en uhørt høj
datakvalitet. For hver underskrift
er den fulde adresse registreret,
lige som der kun er én underskrift
pr. person uanset hvor mange
forskellige mellemnavne og supplerende
e-mail adresser de har
forsøgt sig med. Fiktive navne
som f.eks. –Anders And– eller
folk med adresse på f.eks. –Paradisæblevej–
er desuden slettet.
Vi er ikke sortseere
”StopComputerlicens.dk”, der
umiskendeligt er drevet af itfolk,
er imidlertid også optaget
af den sociale slagside. Ifølge
Jesper Sommer er medielicensen
både urimelig fra et teknologisk
synspunkt og uretfærdig, fordi den
rammer en række mindretal.
– De nye licensregler rammer
primært studerende uden tv, pensionister
uden tv og generelt folk,
der har valgt en livsstil uden tv.
For alle tre grupper gælder det, at
mange har anskaffet sig en computer
og en internetforbindelse, som
de bruger til deres arbejde, studier,
eller dække det daglige behov for
nyheder og kommunikation.
– Vi er ikke sortseere eller
snyltere, der forsøger at unddrage
os betaling, udtaler Jesper
Sommer, og fortsætter. – Omkring
20.-30.000 mennesker har rent
faktisk valgt en tilværelse uden tv,
og derfor kan vi heller ikke se det
rimelige i, at vi skal betale over
2.100 kroner om året til DR. En
computer er ikke et tv, blot fordi
DR tilbyder levende billeder på
deres hjemmeside.
En forbudt kultur
– Modsat et tv-apparat, der kun
kan bruges til at se tv, så er en
computer et generelt redskab.
Det kan bruges til at surfe på
nettet, klare sin homebanking,
tekstbehandling, regneark, e-mail,
computerspil, og alt muligt andet.
Den slags kan man ikke tillade
sig at lægge licens på. Det er reelt
en teknologiskat. Og det er helt
utrolig frækt, at DR kan få lov til
at monopolisere computere og
Internettet på denne måde, mener
den ivrige it-konsulent.
– Politikerne har været så fokuserede
på at sikre DR´s fremtid,
at de har trådt en hel kultur under
fode – den tv-løse kultur – som i
praksis nu er blevet en –forbudt–
kultur. Det er ufatteligt, at vi lever
i et land, hvor man kan melde sig
ud af folkekirken, hvis man ikke
tror på Gud, men ikke framelde
sig licens, hvis man ikke tror på tv,
afslutter Jesper Sommer.
Protester og aktioner
Udover at skrive under på stopcomputerlicens.dk,
hvor man
også kan downloade løbesedler,
diskutere aktionsformer etc. kan
kommende aktivister også lade
sig inspirere af de to lærlinge fra
Nordborg, Henrik Philippsen og
Kim Andersen, der i maj 2006
startede en underskriftsindsamling
for en rabat på medielicensen.
Kampagnen nåede bl.a. frem til
Studenterrådet ved Århus universitet,
der bestemte at bakke
op om initiativet. Fra september
til oktober stod Studenterrådet
for opsætning af plakater samt
uddeling af postkort i Århus.
Derudover besøgte de studerende
fredagsbarer på videregående
uddannelsesinstitutioner, hvor de
uddelte ”studelicens-kage” og
sodavand. I oktober kunne studielivsordfører
Mikkel Krogsholm
således aflevere 70.000 underskrifter
til kulturministeren for en
studielicens.
Fra 1. januar 2007 er sagen
videregivet til Danske Studerendes
Fællesråd, DSF, der organiserer
universitetsstuderende i hele
landet. Her ser man det som en
foreløbig løsning at fritage de
studerende fra medielicensen, der
kaldes en ”særskat mod studerende”.
Samtidig er tonen blevet
skærpet imod den teknologifjendtlige
side. Så mon ikke, der snart
er grundlag for endnu bredere
alliancer imod medielicensen.
Ifølge Jesper Sommer er medielicensen både urimelig fra et teknologisk
synspunkt og uretfærdig, fordi den rammer en række mindretal.
Aktionsquiz: Hvilken slags ost?
Hvilken slags ost lugter medieforliget og de nye licensregler af? Det er
vi mange, der har spekuleret længe over. Nu kan du gøre din stemme
gældende, og hjælpe os med at finde det rigtige svar. Gå ind på stopcomputerlicens.dk
og stem på den ost, du synes medieforliget lugter mest af
i nedenstående liste.
Den 15. april samles alle stemmerne op, hvorpå der sendes et eksemplar
af vinder-osten til hver af medieordførerne for de politiske partier i
folketinget, der har været med til at vedtage medieforliget.
Med licens til at se tv…
- Fra og med 1. januar er den gamle tv-licens afskaffet og erstattet af en
ny medielicens. Har du en PC, Mac, mobiltelefon eller spillekonsol med en
bredbåndsforbindelse, skal du betale penge til DR.
- Som tidligere skal der betales den samme pris pr. husstand – det nye er,
at licensen ikke længere er knyttet til et fjernsyn, men til ethvert apparat, der
er i stand til at modtage udsendelser fra DR.
- Medielicensen er en del af folketingets medieforlig, der blev vedtaget med
stort fl ertal. Kun Enhedslisten gik imod på Christiansborg.
- I alt er der udsendt breve til 135.000 husstande, der tidligere ikke har
betalt licens.
Livsstilen uden TV, som omkring 20.000 - 30.000 mennesker har valgt, bliver
trådt under fode. Det er blevet ”forbudt” at droppe fjernsynet og bruge sit liv
på andre teknologier, mener Jesper Sommer fra StopComputerlicens.dk
Hvad kan jeg gøre?
- Gå ind på stopcomputerlicens.
dk, hvor du bl.a. kan give din underskrift,
downloade løbesedler,
diskutere aktionsformer etc.
- Tag kontakt med dine venner, studiekammerater
etc. og se om der er
grundlag for en arbejdsgruppe eller
et netværk
- Meld dig ind i PROSA/STUD og
vær med til at arbejde politisk imod
medielicensen
Ved stemmelighed for to oste, får medieordførerne een af hver slags ost.
Ostene vil enten bliver overrakt personligt, eller sendt med kurerpost.
Hvilken slags ost?
Hvilken slags ost lugter medieforliget af?
□ ... aner det ikke ... jeg er her bare ...
□ Danablue - der er noget muggent over det!
□ Lillebror ostehaps - fordi det er både tandløst og smagløst.
□ Gamle Ole - føj for en stinker!
□ Mozarella - burde rives i små stykker og derefter smeltes til
ukendelighed.
□ Midtfynsk rygeost - fordi ingen aner hvordan pokker de kom på
den tåbelige idé...
□ Græsk gedefeta - uspiselig for de fleste almindelige mennesker
□ Buko pikant - alle kender den, ingen køber den
(fra stopcomputerlicens.dk)

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD APR 07 side 4
Velkommen til et
rødglødende
it-arbejdsmarked!
Det vælter ind med it-stillinger på de forskellige jobsites, og der bliver uddannet færre it-folk end
der er set i mange år. Man siger, at markedet er rødglødende, men hvordan er det lige det ser ud?
AF MICHAEL TØTTRUP, FAGLIG KONSULENT
It-arbejdsmarkedet er en sammensat størrelse. Den faglige bredde
er stor, og efterspørgslen varierer meget alt efter hvilken specifik
faglighed der er tale om. Den første ting der bør slås fast er, at itarbejdsmarkedet
ikke er det samme som it-erhvervet - også kaldet
it-branchen. Rent faktisk ligger ca. 60% af it-stillinger uden for iterhvervet.
Se også figur 1.
It-erhvervene
Traditionelt deler man it-erhvervene op i fire underbrancher:
• it-industri
• it-engroshandel
• telekommunikation
• it-konsulent-virksomhed.
Igennem de sidste år er den samlede beskæftigelse i it-erhvervene
steget, men denne stigning dækker over, at industri, engroshandel og
telekommunikation har haft vigende beskæftigelse, mens den har steget
for konsulentvirksomheder – en stigning der har været større end det
samlede fald i de tre øvrige delbrancher (figur 2).
60% ansat uden for it-erhvervene
Hvor er de 60% uden for it-erhvervene så ansat henne? Svaret er, at det
er de i alle brancher, men særligt i
• den finansielle sektor, banker m.v.
• små og mellemstore virksomheder der har en lille it-afdeling – nogen
gange kun bestående af en enkelt mand – der servicerer den interne it
• typisk større virksomheder med egen itudviklings afdeling.
Har du de rette it-kompetencer?
Ny rapport fortæller, hvilke it-profiler danske virksomheder efterlyser – og hvilke it-opgaver der
vil dominere i fremtiden.
AF MICHAEL TØTTRUP, FAGLIG KONSULENT
Teknologisk Institut lavede i efteråret
2006 en undersøgelse blandt
en lang række virksomheder om
hvilke kompetencer, it-folk skal
have - lige nu og på lidt længere
sigt. Formålet var at finde ud
af, hvilke trends der er i efterspørgslen.
Kigger man på de rent
it-faglige kompetencer nåede de
frem til følgende liste:
• forskellig efterspørgsel på
specifikke teknologier og programmeringssprog,
f.eks. .NET,
Java, web-services mv.
• ERP-systemer F.eks. SAP,
Navision m.v.
• it-integration
• mobile løsninger
• mainframe systemer (især
finansområdet og store statslige
arbejdspladser)
• IP-telefoni
• it-sikkerhed (fra bruger til
ekspertniveau)
• ”robuste” it-systemer
Fremtidens opgaver
Virksomhederne blev også spurgt
om, hvilke opgaver der ville blive
flere af i fremtiden:
• idé- og forretningsudvikling
(it-sektoren)
• mere fokus på it-design og
arkitektur
• it-strategi og
forretningsudvikling
• afdækning af brugerbehov
• kravspecifikation, dokumentation
og kvalitetssikring af
it-løsninger
• tilpasning af softwareløsninger
til forretningsbehov
• projektledelse (internt, nationalt
og internationalt)
Ovenstående har primært fokus
på det, der kaldes it-intensive
virksomheder, altså virksomheder
hvor it er en meget
væsentlig del af forretningsgrundlaget,
som f.eks. den
finansielle sektor.
Kigger vi på den store gruppe, der
varetager en virksomheds interne
it-drift, fx systemadministratorer
eller netværksadministratorer, er
det nogle lidt andre kompetencer
der efterspørges:
• dels er der en rent it-teknisk
kernefaglighed, der efterspørges,
vedkommende skal have
styr på netværk, distribuerede
systemer m.v.
• derudover skal han eller hun
også være lidt af en generalist.
Ikke nødvendigvis være ekspert,
men have en bred all-round
viden om, hvad det går ud på.
Vedkommende skal være den
interne vidensperson om alt
inden for it, og vide, hvornår
man skal have fat på eksperten.
• der kræves også store kommunikative
og pædagogiske
kompetencer for at servicere
nogle brugere der ikke nødvendigvis
har den samme
tekniske forståelse som
systemadministratoren.
• hvis systemadministratoren også
evner at tænke it i et forretningsstrategisk
perspektiv, og dermed
give et it-kvalificeret bidrag til
udviklingen af en it-strategi der
understøtter forretningen, så vil
de fleste virksomheder se det
som et plus.

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD APR 07 SIDE 5
Hvilken profil er du?
Der er typisk fire profiler, virksomhederne søger:
• Programmør
• Systemudvikler
• Netværk/systemadministration
• Design
Pt. er der stor efterspørgsel på udviklere og konsulenter i ERP-systemer og .NET. Der er stor behov for it-folk der
kan programmere og stå for fx fejlretning på systemer. Nyuddannede får sjældent et udvikler-job. Men opgaverne i
en drift og supportafdeling fører ofte til ønskejobbet som udvikler. Der er en tydelig tendens til, at virksomhederne
efterspørger it-folk med forretningsmæssig forståelse - som ved noget om fx økonomi og organisation. It-folk i
dag skal i høj grad kunne forholde sig strategisk til it: hvorfor har vi det i organisationen og hvordan optimerer vi
brugen af det?
Kilde: Investas ApS, der siden 1995 har udstationeret it-personale, som vikarer og fastansatte hos private og
offentlige kunder i Danmark.
Sælg dig selv med
et godt CV
Et gennemarbejdet CV er forskellen på succes
eller fiasko, når du skal søge job. Der er en
række regler, du skal huske at følge.
AF JEANETTE GRØN NIELSEN, JOURNALIST
Din ansøgning skal på en side
beskrive, hvorfor du søger jobbet
og hvad du kan bidrage med. Når
firmaet så skal finde ud af, hvad
du er for en fisk, bladrer de om i
dit CV. Her har du adskillige sider
at brede dig på, hvor du fortæller
alt relevant om din fortid – hvad
du har lavet og hvad det har lært
dig og hvorfor netop du skal til
samtale. Du kan ikke skrive et godt
CV på en halv time. Det tager tid
at sætte ord på alle de arbejdsfunktioner
og kompetencer, man kan
prale med fra studiejobs, jobbet
som fodboldtræner eller kasserer i
andelsforeningen. Tænk på CV´et
som en brochure der rammende og
kortfattet beskriver din fortid. Det
kræver, at du må gennemskrive det
igen og igen. Få gerne en der kender
dig til at læse med. Måske kan de
se, at du har overset noget.
• Find en struktur du synes er god
– fx afsnit om personlige data,
erhvervserfaring, uddannelse, itkvalifikationer,
kurser, interesser
(fritid og foreningsarbejde) samt
kontaktinfo
• Brug gerne overskrifter
og punktopstillinger
for overskueligheden
• Start altid med nutiden – dvs.
øverst skriver du din seneste
uddannelse
• Beskriv din hovedopgave og det
faglige og personlige udbytte
• Gå i dybden med hvad du har
lært på studiet – for der er stor
forskel på studierne og fra skole
til skole.
• Selvom du aldrig har haft et
fuldtidsarbejde, har du nok alligevel
it-erfaring, du kan skrive på
– f.eks. fra foreningsarbejde eller
studiejob. Eller måske har du stået
for kollegiets intranet? Nyuddannede
må tænke utraditionelt og få
alt relevant med for at vise deres
kompetencer.
• Uddyb hver erfaring med at
beskrive de relevante arbejdsopgaver,
ansvarsområder og hvilke
kompetencer, du fik udviklet.
• Send kun bilag med, hvis det står
i opslaget - og kun kopier
• Det gør ikke noget hvis det bliver
3-4 sider langt – bare det er
relevant.
• Sørg for at der ikke er stave- eller
slåfejl i. Tjek - og tjek så igen. Og
bed andre læse korrektur.
Start med en opringning
Inden du sætter pennen til papiret
og skriver din ansøgning, er det
en god idé at ringe op og stille
virksomheden et par forberedte
spørgsmål. Det gør dels, at din
ansøgning vil skille sig lidt ud
fra bunken, fordi de kan huske dit
navn. Dels giver det dig et forspring
for du ved præcis, hvilket job du
søger. Dermed kan du bedre få
beskrevet dine helt relevante kompetencer
i forhold til jobbet.

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD APR 07 side 6
Jeg, en dinosaur på 28?
Selvom man er 28 år, kan man godt være begejstret for
at udvikle på en mainframe. Læs her om komplekse
systemer, tårnhøje krav og hvorfor Cobol ikke er et
dødt sprog.
AF FRANK JENSEN,
SYSTEMUDVIKLER HOS BANKDATA
Da jeg dimitterede som datamatiker
tilbage i 2000, havde jeg
allerede skrevet kontrakt med
Bankdata. Hvad jeg skulle lave,
anede jeg ikke rigtigt, andet end
det var noget med at kode Cobol
på en mainframe… Cobol? Mainframe?
Havde hørt noget om det,
men mest af det var fra de gode
gamle dage, og det ikke var noget
der blev brugt længere. Men de
ville uddanne mig til at udvikle på
den, og det lød til at være et miljø
med høje krav og masser af udfordringer.
Og jeg har ikke fortrudt!
Det at udvikle på en mainframe er
ikke noget, der kun er for dinosaurer
og andre uddøende arter - men
for dem, der drives af komplekse
systemer og tårnhøje krav.
Mainframe
Det er jo ’bare’ en stor computer
med mange CPU’er, og som
er gearet til at køre alt parallelt
og styre tonsvis af harddiske og
brugere m.m. Typisk bruges
mainframes som backendsystemet
hvor data gemmes
og forretningslogikken ligger.
Forretningslogikken er alle
valideringer og andre forretningsmæssige
regler, så kort fortalt
andet end præsentationslaget og
tekniklaget(selve accessen til
hardware, databaser o.l.) Brugergrænsefladen
kan så være
3270-skærmbilleder(se eksemplerne,
men det er tekstbaserede
skærmbilleder), webservices
eller Java portlets m.m. Som
systemudvikler hos Bankdata, er
vores primæresprog Cobol, men
vi benytter også PL/1, Java o.l.
Bankdata bruger et styresystem
der hedder z/OS, som er udviklet
af IBM specielt rettet til mainframes.
Men man kan også benytte
Linux og andre styresystemer, det
kommer an på hvad mainframen
skal benyttes til. I den finansielle
branche tror jeg, at z/OS er mest
benyttet, da det understøtter DB2
(databasesystem) og CICS (en
applikationsserver) som er det
mest udbredte. Selve udviklingsmiljøet
kan virke gammeldags.
3270-skærmbilleder er ikke det
mest fancy, men det virker og
er utroligt effektivt. Og sådan
er en stor del af verdenen på en
mainframe. Det er en velafprøvet
platform som er blevet pudset af
gennem de sidste 30 år og der er
kommet masser af nye ting til.
Cobol
Nej, Cobol er ikke et dødt sprog.
Det er gammelt, ja, men derfor
behøver det jo ikke dø. Det er
derimod blevet udviklet stille og
roligt igennem tiden, og i dag supporterer
Cobol bl.a. XML direkte i
sproget. At kode Cobol er for mig
meget som at kode Visual Basic.
Det er næsten som at skrive en
engelsk stil. Og det er noget af det
der gør Cobol meget stærkt. Det
er nemt at læse, og dermed også
rimeligt nemt at forvalte efterfølgende,
da man hurtigt kan læse
og forstå programmet. Standardskeletter
har også gjort det endnu
nemmere (programeksempler man
skal tage udgangspunkt i, og som
findes i mange varianter, men alle
er gennemtestet og overholder en
kodestandard). En anden ting er
performance. Cobol programmer
er compilerede programmer, der
afvikles hurtigt. En tredje ting
man heller ikke må undervurdere:
Der er skrevet rigtig meget kode
i Cobol hos Bankdata, og det vil
tage rigtig lang tid at kode det om
til et andet sprog og efterfølgende
teste det. Og hvorfor skifte noget
der, der faktisk fungerer rigtig
godt? Så selvom Cobol er et ældre
sprog, er jeg blevet glad for at
kode i det, og tror stadig på, at det
vil blive brugt i mange år frem.
Hvad driver værket?
Min motivation for at udvikle
på mainframes er klart, at jeg
er mest til teknisk design og
udfordringerne ved at lave flerbrugersystemer,
der kan håndtere
store mængder, både hvad angår
data og antal af transaktioner. Og
det er en af de helt store fordele
med firmaer der er så store som
Bankdata: Man har mulighed for
at specialisere sig i noget af det
tekniske, og arbejde primært med
det. F.eks. siger design af præsentationslaget
mig ikke ret meget, og
slet ikke når det kommer over i, at
det ikke er 3270-skærmbilleder,
men browserbaserede skærmbilleder,
hvor der er endnu flere
muligheder. Og heldigvis er der
ingen der siger, at jeg skal det.
Det gør andre. Det er en fordel at
kende til den anden verden, men
jeg synes det er dejligt, at jeg ikke
behøver være specialist i den.
Store datamængder
Da jeg studerede, syntes jeg, det
var svært at se en del af logikken
med bl.a. databaser. Hvorfor
partitionere, hvorfor overveje hvor
mange indekser, der kunne være
og hvilke felter man læser? Det
har jeg lært i dag, hvor jeg arbejder
med tabeller der har passeret
de 1,5 mia. rækker. Pludselig
betyder det noget, om et indeks er
optimalt, og om vi så stadig kan
indsætte rækker hurtigt nok. Det er
en balancegang, jeg først har lært
efter jeg har arbejdet med så store
systemer. En af de første opgaver,
jeg lavede tilbage da jeg startede
var på en ældre DB2-version, hvor
vi havde et problem: DB2 kunne
ikke håndtere så store indekser
som vi behøvede, så vi måtte til
at kode vores egne indekstabeller.
Og generelt er DB2 en af de store
syndere, når man snakker performance.
Der går utrolig meget
tid med at finde data. Vi lærte
godt nok om det under studiet,
men man skal op i nogle store
datamængder og mange brugere
for, at man virkeligt lærer det.
Og databasesystemer er lige så
uforudsigelige som kvinder, så det
gælder om at lære deres væremåde
og så ellers please dem. En anden
ting er de høje krav til systemerne
i drift.
Oppetid: Min. 99.97%
Der er tårnhøje krav til kvaliteten
af vores systemer. Der er flere
tusind rådgivere ude i bankerne
der benytter dem, samt alle
virksomheder og privatpersoner
der benytter netbank. Så hvis

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD APR 07 SIDE 7
”
Det er næsten som at
skrive en engelsk stil,
at kode i Cobol
Eksempel på 3270-skærmbilleder. 3270 hentyder til 32 linier a 70 tegn, som er størrelsen på skærmen. I dag
er vi oppe på 32 linier a 80 tegn, men ingen mulighed for at scrolle, og ikke noget grafi k som knapper o.l.
Skærmbilledet er et af de skærmbilleder som brugerne benytter.
det ikke kører, så er det noget, vi
hurtigt hører. Svartider, svartider,
svartider. Normalt når vi arbejder
i præsentationslaget siger vi, at
fra brugeren gør noget, til der er
svar må der maks. gå to sekunder.
Selvom der inde i maven på
systemet gennemløbes måske 150
programmer der hver især tjekker
noget forretningslogik, læser
databaser, udregner og opdaterer
andre databaser, inkl. logning o.l.
- og det gælder også på de dage,
hvor maskinerne kører 100% CPU
forbrug. Selve datasikkerheden
skal også være høj. Folk er jo
normalt ikke så tilfredse med,
at banken ikke har styr på, hvor
mange penge de har, eller ting
forsvinder fra et kontoudtog. Så
data er ikke noget, man må ændre
uden et godt revisionsspor - og
mange data må slet ikke rettes, når
vi snakker om historiske data (dvs.
at de er behandlet færdigt og evt.
præsenteret for en bruger). Så der
er ikke plads til mange fejl, når
først et system er gået i luften.
Integration er et keyword
Banksystemer er ikke bare et
system, men rigtig mange forskellige
systemer, og tidens trend er,
at man selvfølgelig kun skal lave
tingene en gang, og så skal systemerne
være integreret til den store
guldmedalje. Nye dejlige udfordringer,
for at integrere er én ting. At
få det til at performe er noget helt
andet, som selvfølgelig også bare
skal virke. Og det er endnu en af de
store forcer ved at udvikle på mainframe.
Systemerne er store, og det
kræver, at man tænker sig om. Selv
den mindste sten kan vælte hele
systemet, hvis det ikke virker.
24 timers drift
Nu kan 24 timers drift dække
over mange ting. Vores maskiner
er tændte 24 timer i døgnet, 365
dage om året, så vi må jo have 24
timers drift. Men vi har perioder,
hvor brugeren ikke kan benytte
systemet fordi vi skal have afviklet
serviceprogrammer. Vi har også
en masse ting, der kører batch om
natten. Men generelt set skal vi
udvikle systemer der er realtidssystemer,
og skal kunne benyttes
hele tiden. Der er så meget at lave
hele tiden, at vi simpelthen ikke
har tid til at ’lukke’ for systemer
ret lang tid ad gangen - for
så kommer vi for langt bagefter
med behandlingen. I integrerede
systemer vil det betyde, at vi
måske behandler noget på forkert
grundlag.
Nattevagter
I min afdeling har vi ansvaret
for mange basissystemer (både
udvikling og drift), og dermed
en del programmer, der kører
om natten. Om natten har vi en
nattevagtordning, hvor en tilkaldevagt
skal tilse alle afdelingens
systemer. Det giver nogle gode
udfordringer for mig som udvikler
at være med i den ordning, da
man kommer rundt om programmer
og systemer som man ellers
aldrig ville have stødt på. Udfordringer
er der nok af – så hvis du
er til backend systemudvikling,
komplekse systemer og tårnhøje
krav, er der altid plads til gode
udviklere. Og især inden for den
finansielle branche, hvor der i
øjeblikket er stor efterspørgsel på
disse profiler. Så det kan være, at
vi ses en dag?
Eksempel på Cobol kode.
Endnu et eksempel på 3270-skærmbilleder. Dette er et udviklingsværktøj
til DB2 fra IBM.
Bankdata oplærer i mainframe
Bankdata er med sine 450 ansatte en af de større it-virksomheder i trekantsområdet.
Kunderne er en række større banker og andre fi nansielle
fi rmaer, som ejer Bankdata og driver en stor del af deres it-systemer hos
Bankdata. Udviklingen sker på mainframe, men også på brugergrænsefl
ader i Websphere portalen.
Mange nye medarbejdere får Bankdatas tre måneders introduktionsforløb
til den fi nansielle branche og udvikling på mainframe. Og de ansætter
gerne uddannede og oplærer dem.
www.bankdata.dk

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD APR 07 side 8
AF HANNE LYKKE JESPERSEN,
FAGLIG SEKRETÆR
Sikken en velkomst
Velkommen i a-kassen – du får
karantæne. Kan det virkelig være
rigtigt? Ja, det kan det desværre
godt.
Som nyuddannet datamatiker
var tjansen som butiksassistent i
Føtex torsdag og fredag eftermiddag
samt lørdag formiddag ikke
lige sagen. Det havde været godt
som et studiejob og det var på den
måde lykkedes helt at slippe for
studiegæld. Men som nyuddannet
datamatiker vil man selvfølgelig
ud og prøve kræfter med sit fag.
Det er faktisk derfor, man har bidt
tænder sammen og gjort uddannelsen
færdig. Så medlemmet
opsagde sit job – it-verden here I
come.
Men selv om der er høj beskæftigelse
i faget, kan det jo godt
vare lidt, før det rigtige job er i
hus. Derfor glædede medlemmet
sig til at blive dimittendoptaget i
a-kassen. Ledighedserklæring og
alle andre nødvendige papirer blev
udfyldt. Der var et lille felt, der
skulle udfyldes: ”har du opsagt
dit job”. Man svarer jo på tro og
love, så der er ingen vej uden om.
Svaret var: Ja. Men det var jo ikke
et rigtigt job – bare et studiejob.
Men her hjælper ingen ”kære
mor”. PROSAs a-kassen er, som
alle andre a-kasser, underlagt
arbejdsdirektoratets strenge regler.
Og i det regelsæt hedder sådan en
opsigelse ”selvforskyldt ledig”
og det takseres til 3 ugers karantæne
– plus et ”sort mærke”, der
betyder, at hvis det samme skulle
ske inden for 1 år – så mister man
helt dagpengeretten, indtil man har
haft 13 ugers arbejde på mere end
30 timer pr. uge.
Hvornår kan man sige op?
Hvis man ved, at man vil af med
sit studiejob, skal det opsiges, så
man er helt fratrådt og slet ikke
har nogen lønudbetaling der vedrører
perioden efter man søger om
optagelse i a-kassen.
Hvad hvis man ikke siger op?
Så er alt vel i orden? Nej, ikke
nødvendigvis. Hvis man har et
opsigelsesvarsel i sit job (og det
har man næsten altid), står man
jo ikke til rådighed for at kunne
påbegynde et fuldtidsjob uden
varsel. Og så kan man ikke få
dagpenge. Man skal så have en
såkaldt ”frigørelsesattest” fra
sin arbejdsgiver, som betyder,
at man kan forlade jobbet uden
varsel, hvis man har fået et
arbejde på flere timer end man
allerede har nu og det ikke kan
lade sig gøre at bestride begge.
(fordi de f.eks. ligger på samme
tidspunkt). Hvis arbejdsgiveren
har udfyldt sådan en attest, kan
man få supplerende dagpenge.
Man kan dog kun få suppleret
for uger, hvor man har arbejdet
mindre end 29,6 timer.
Hvis din arbejdsgiver ikke vil
udfylde en frigørelsesattest, får
du ikke karantæne, når du opsiger
jobbet.
Reglerne er mange og komplicerede.
Derfor er vores bedste råd,
hvis du har et studiejob, at kontakte
a-kassen, når du er færdig
med studiet.
Løsning på hexadecimal sudoku: stud.prosa.dk
EXIT uddannelse - ENTER PROSA
Snart færdig med
din uddannelse?
I så fald har du sikkert svært ved
at koncentrere dig om meget andet
end din forestående eksamen. På
den anden side af eksamensræset
venter dig et langt og udfordrende
arbejdsliv, hvor PROSA - Forbundet
af It-professionelle står klar til
at støtte dig, hvis du får brug for
det.
Som medlem af fagforening og
a-kasse vil du til enhver tid kunne
få den helt rigtige hjælp.
Hvorfor PROSA?
Et medlemskab af PROSA er for
dig som vil arbejde, udvikle og
dygtiggøre dig indenfor it!
I PROSA, den eneste fagforening
i Danmark, udelukkende for
it-professionelle, er din backup
sammensat af professionelle folk
hvis kompetencer og viden ligger
indenfor de områder, hvor du
kunne få brug for deres information
og vejledning. Uanset om du
får problemer på din arbejdsplads,
eller blot har brug for et godt
råd, er PROSAs faglige medarbejdere
klar til at hjælpe dig. At
du har en fagforening i ryggen
som udelukkende beskæftiger
sig med it-branchen, kan vise sig
afgørende for dig i dit fremtidige
arbejdsliv.
Indmeldelse
foregår
online
via
www.prosadimittend.dk