APR 07 Har du de rette kompetencer? - Prosa

More documents

Recommendations

Info

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD APR 07 side 4 Velkommen til et rødglødende it-arbejdsmarked! Det vælter ind med it-stillinger på de forskellige jobsites, og der bliver uddannet færre it-folk end der er set i mange år. Man siger, at markedet er rødglødende, men hvordan er det lige det ser ud? AF MICHAEL TØTTRUP, FAGLIG KONSULENT It-arbejdsmarkedet er en sammensat størrelse. Den faglige bredde er stor, og efterspørgslen varierer meget alt efter hvilken specifik faglighed der er tale om. Den første ting der bør slås fast er, at itarbejdsmarkedet ikke er det samme som it-erhvervet - også kaldet it-branchen. Rent faktisk ligger ca. 60% af it-stillinger uden for iterhvervet. Se også figur 1. It-erhvervene Traditionelt deler man it-erhvervene op i fire underbrancher: • it-industri • it-engroshandel • telekommunikation • it-konsulent-virksomhed. Igennem de sidste år er den samlede beskæftigelse i it-erhvervene steget, men denne stigning dækker over, at industri, engroshandel og telekommunikation har haft vigende beskæftigelse, mens den har steget for konsulentvirksomheder – en stigning der har været større end det samlede fald i de tre øvrige delbrancher (figur 2). 60% ansat uden for it-erhvervene Hvor er de 60% uden for it-erhvervene så ansat henne? Svaret er, at det er de i alle brancher, men særligt i • den finansielle sektor, banker m.v. • små og mellemstore virksomheder der har en lille it-afdeling – nogen gange kun bestående af en enkelt mand – der servicerer den interne it • typisk større virksomheder med egen itudviklings afdeling. Har du de rette it-kompetencer? Ny rapport fortæller, hvilke it-profiler danske virksomheder efterlyser – og hvilke it-opgaver der vil dominere i fremtiden. AF MICHAEL TØTTRUP, FAGLIG KONSULENT Teknologisk Institut lavede i efteråret 2006 en undersøgelse blandt en lang række virksomheder om hvilke kompetencer, it-folk skal have - lige nu og på lidt længere sigt. Formålet var at finde ud af, hvilke trends der er i efterspørgslen. Kigger man på de rent it-faglige kompetencer nåede de frem til følgende liste: • forskellig efterspørgsel på specifikke teknologier og programmeringssprog, f.eks. .NET, Java, web-services mv. • ERP-systemer F.eks. SAP, Navision m.v. • it-integration • mobile løsninger • mainframe systemer (især finansområdet og store statslige arbejdspladser) • IP-telefoni • it-sikkerhed (fra bruger til ekspertniveau) • ”robuste” it-systemer Fremtidens opgaver Virksomhederne blev også spurgt om, hvilke opgaver der ville blive flere af i fremtiden: • idé- og forretningsudvikling (it-sektoren) • mere fokus på it-design og arkitektur • it-strategi og forretningsudvikling • afdækning af brugerbehov • kravspecifikation, dokumentation og kvalitetssikring af it-løsninger • tilpasning af softwareløsninger til forretningsbehov • projektledelse (internt, nationalt og internationalt) Ovenstående har primært fokus på det, der kaldes it-intensive virksomheder, altså virksomheder hvor it er en meget væsentlig del af forretningsgrundlaget, som f.eks. den finansielle sektor. Kigger vi på den store gruppe, der varetager en virksomheds interne it-drift, fx systemadministratorer eller netværksadministratorer, er det nogle lidt andre kompetencer der efterspørges: • dels er der en rent it-teknisk kernefaglighed, der efterspørges, vedkommende skal have styr på netværk, distribuerede systemer m.v. • derudover skal han eller hun også være lidt af en generalist. Ikke nødvendigvis være ekspert, men have en bred all-round viden om, hvad det går ud på. Vedkommende skal være den interne vidensperson om alt inden for it, og vide, hvornår man skal have fat på eksperten. • der kræves også store kommunikative og pædagogiske kompetencer for at servicere nogle brugere der ikke nødvendigvis har den samme tekniske forståelse som systemadministratoren. • hvis systemadministratoren også evner at tænke it i et forretningsstrategisk perspektiv, og dermed give et it-kvalificeret bidrag til udviklingen af en it-strategi der understøtter forretningen, så vil de fleste virksomheder se det som et plus.
PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD APR 07 SIDE 5 Hvilken profil er du? Der er typisk fire profiler, virksomhederne søger: • Programmør • Systemudvikler • Netværk/systemadministration • Design Pt. er der stor efterspørgsel på udviklere og konsulenter i ERP-systemer og .NET. Der er stor behov for it-folk der kan programmere og stå for fx fejlretning på systemer. Nyuddannede får sjældent et udvikler-job. Men opgaverne i en drift og supportafdeling fører ofte til ønskejobbet som udvikler. Der er en tydelig tendens til, at virksomhederne efterspørger it-folk med forretningsmæssig forståelse - som ved noget om fx økonomi og organisation. It-folk i dag skal i høj grad kunne forholde sig strategisk til it: hvorfor har vi det i organisationen og hvordan optimerer vi brugen af det? Kilde: Investas ApS, der siden 1995 har udstationeret it-personale, som vikarer og fastansatte hos private og offentlige kunder i Danmark. Sælg dig selv med et godt CV Et gennemarbejdet CV er forskellen på succes eller fiasko, når du skal søge job. Der er en række regler, du skal huske at følge. AF JEANETTE GRØN NIELSEN, JOURNALIST Din ansøgning skal på en side beskrive, hvorfor du søger jobbet og hvad du kan bidrage med. Når firmaet så skal finde ud af, hvad du er for en fisk, bladrer de om i dit CV. Her har du adskillige sider at brede dig på, hvor du fortæller alt relevant om din fortid – hvad du har lavet og hvad det har lært dig og hvorfor netop du skal til samtale. Du kan ikke skrive et godt CV på en halv time. Det tager tid at sætte ord på alle de arbejdsfunktioner og kompetencer, man kan prale med fra studiejobs, jobbet som fodboldtræner eller kasserer i andelsforeningen. Tænk på CV´et som en brochure der rammende og kortfattet beskriver din fortid. Det kræver, at du må gennemskrive det igen og igen. Få gerne en der kender dig til at læse med. Måske kan de se, at du har overset noget. • Find en struktur du synes er god – fx afsnit om personlige data, erhvervserfaring, uddannelse, itkvalifikationer, kurser, interesser (fritid og foreningsarbejde) samt kontaktinfo • Brug gerne overskrifter og punktopstillinger for overskueligheden • Start altid med nutiden – dvs. øverst skriver du din seneste uddannelse • Beskriv din hovedopgave og det faglige og personlige udbytte • Gå i dybden med hvad du har lært på studiet – for der er stor forskel på studierne og fra skole til skole. • Selvom du aldrig har haft et fuldtidsarbejde, har du nok alligevel it-erfaring, du kan skrive på – f.eks. fra foreningsarbejde eller studiejob. Eller måske har du stået for kollegiets intranet? Nyuddannede må tænke utraditionelt og få alt relevant med for at vise deres kompetencer. • Uddyb hver erfaring med at beskrive de relevante arbejdsopgaver, ansvarsområder og hvilke kompetencer, du fik udviklet. • Send kun bilag med, hvis det står i opslaget - og kun kopier • Det gør ikke noget hvis det bliver 3-4 sider langt – bare det er relevant. • Sørg for at der ikke er stave- eller slåfejl i. Tjek - og tjek så igen. Og bed andre læse korrektur. Start med en opringning Inden du sætter pennen til papiret og skriver din ansøgning, er det en god idé at ringe op og stille virksomheden et par forberedte spørgsmål. Det gør dels, at din ansøgning vil skille sig lidt ud fra bunken, fordi de kan huske dit navn. Dels giver det dig et forspring for du ved præcis, hvilket job du søger. Dermed kan du bedre få beskrevet dine helt relevante kompetencer i forhold til jobbet.
Page 1 and 2: STUD.PROSA.DK PROSIT APR 07 DE IT -
Page 3: PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD
Page 7 and 8: PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD

APR 07 Har du de rette kompetencer? - Prosa

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?