PROSIT august - Prosa

STUD.PROSA.DK
PROSIT
AUG 07
DE IT - STUDERENDES FAG BLAD
I dette nummer
Side 2
Arrangementer i PROSA
Studieteknik
Foredrag om ITIL
Side 3
Flere vil læse it
DIKU fl ytter
Aalborg vil have de bedste it-uddannelser
Side 4-5
PROSA kæmper for privatlivets fred
Træf for it-studerende
It, sikkerhed og privatliv
Side 6-7
Er vi agile i Danmark?
Kritiske elever i skudlinien
Få støtte til lokale aktiviteter
Side 8
Er en hund i timen OK?
Sudoku
Få et foredrag ud på dit studiested
Tag med
til træf for
it-studerende:
It, sikkerhed og privatliv
B
Afsender PROSA Overgade 54 5000 Odense C
Står dit navn her?
Ellers meld dig ind i PROSA
- medlemsskab er gratis
under studiet.
Er vi agile i Danmark?
– side 6
Er en hundredlap i timen OK?
– side 8

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 07 side 2
Arrangementer i PROSA
Der er masser af auktuelle og it-faglige kurser og foredrag i PROSA.
De fleste er gratis – også for studerende medlemmer.
København:
12. september 2007: 16:45 - 19:00
Artpeople - Ørstedhus,
LINQ - Language Integrated Query
i .NET / Visual Studio Orcas - foredrag
I den kommende udgave af C#, VB.NET
og .NET-frameworket fi nder man en af
de mest interessante nyskabelser vi har
set inden for programmeringssprog de
senere år.
21. til 23. september : Valby Kulturhus,
Eurocon 2007
Besøg PROSA på Eurocon 2007, årets
største Science Fiction begivenhed.
3. oktober: 16:45 - 19:00
Artpeople-Ørstedhus,
Scrum - foredrag
En af de mest populære agile projektstyrings-
og softwareudviklingsmetoder
er Scrum.
3. november 2007: 9:30 - 16:30
Databasedesign - kursus
Analyse, design og implementering
4. november : 9:30 - 16:30
SQL - kursus
Kurset retter sig til alle, der skal anvende
SQL mod relationelle databaser
dard med trådløse netkort. Desværre er
sikkerheden i de trådløse netværk ikke
altid god nok og det giver anledning til
bekymring.
Odense:
5. September, kl.18.30
Workflow i Office 2007
31. oktober, 17:30 - 20:30
Wireless sikkerhed
Trådløse netværk er overalt og alle nye
bærbare computere leveres som standard
med trådløse netkort. Desværre er
sikkerheden i de trådløse netværk ikke
altid god nok og det giver anledning til
bekymring.
12. november , kl. 18.30
Virtualisering af applikationer til
30.000 studerende
Århus:
3. oktober
InfoPath 2007 med SharePoint 2007
10. oktober
Workflow med Office 2007
og SharePoint 2007
24. oktober
Programmering af Office 2007
24. september
Workflow med Office 2007
og SharePoint 2007:
22. oktober
Programmering af Office 2007
Kolding:
29. oktober
InfoPath 2007 med
SharePoint 2007
7. november
Workflow med Office 2007
og SharePoint 2007:
14. november
Programmering af Office 2007
Herning:
6. september
Ruby On Rails
- sjov og produktiv web-udvikling
8. november 2007: 17:30 - 20:30
Wireless sikkerhed
Trådløse netværk er overalt og alle nye
bærbare computere leveres som standard
med trådløse netkort. Desværre er
sikkerheden i de trådløse netværk ikke
altid god nok og det giver anledning til
bekymring.
Studieteknik
PROSA tilbyder, at studiestederne gratis kan få et studieteknikkursus.
Planlagte studieteknikkurser:
• Esbjerg, Erhvervsakademi Vest: 30. august kl. 9.15
• DIKU: 7. september kl. 11.
• CBS:13. september
• Tietgenskolen 18. september
• Vejle, EDB-skolen: 24. september kl. 10
• Sønderborg, SDE: 27. september kl. 9.30
• Århus Købmandsskole: 9. oktober
• IT-universitetet: 10. oktober
• Derudover planlægges der kurser på BEC,
Erhvervsakademi Midtjylland og Skive Handelsskole.
Er der ikke et studieteknikkursus på vej til dit uddannelsessted
så kontakt joq@prosa.dk for at få 4 timers grundig vejledning
om indlæring, planlægning, notatteknik, læseteknik, sociale
perspektiver og repetition.
Snart færdig-møder
• Århus Købmandsskole – 30. august
• Herning - Erhvervsakademi Midtjylland 26. september
PROSA tilbyder at holde møde med de studerende, der snart
er færdige med deres uddannelse. På mødet gennemgås
vigtige emner, så man kan blive rustet til skiftet fra studieliv til
arbejdsliv. Bestil et ”snart færdig-møde”, kontakt: joq@prosa.dk
6. November: 17:00 - 20:00
Wireless sikkerhed
Trådløse netværk er overalt og alle nye
bærbare computere leveres som stan-
Aalborg
3. september
InfoPath 2007 med
SharePoint 2007
Struer:
31. oktober
Workflow i Office 2007
Læse mere og tilmeld dig på:
http://www.prosa.dk/kursus
Få det hele at vide først...
- Tilmeld dig PROSAs SMS-service
Med PROSAs SMS-service får du gratis leveret nyheder, konkurrencer,
dimittend-info, tilbud og arrangementer direkte til din mobiltelefon. På
den måde kan du alt efter interesse være opdateret på, hvad der sker i
PROSA. Du kan tilmelde på www.prosa.dk/fordele/sms.
Kom til ITIL-foredrag
i PROSA
ITIL samler ”best practice”
indenfor it-drift og er relevant for
alle it-folk – på både store og
små arbejdspladser. PROSAs
gå-hjem-møder giver dig et
indblik i, hvad ITIL er, og der
vil være debat om, hvilke
dagligdagssituationer på dit
arbejde, ITIL kan få betydning
for.
> Kolding, onsdag den 12/9
> Aalborg, onsdag den 17/9
> Århus, onsdag den 19/5
> Odense, torsdag den 27/9
> Herning, onsdag den 3/10
> København, tirsdag den 11/9
Foredraget foregår fra kl. 17-20
Tilmeld dig på www.prosa.dk/
kursus.
BLIV PROSA-REPRÆSENTANT
PÅ DIT STUDIE -
Se mere på www.prosa.dk/stud
Og vær med til at sikre at:
- Alle på dit studiested får besked om PROSA/STUDs aktiviteter
- Plakater om arrangementer kommer op på dit studiested
- Der er kontakt til jeres lokale aktiviteter
- Vi får et praj, hvis der sker noget, som fortjener at komme i de it-studerendes
eget blad, PROSIT
Du får til gengæld:
- en smart computertaske til din bærbare pc.
Se yderligere oplysninger og meld dig som PROSA-repræsentant på:
www.prosa.dk/stud
Få PROSIT i din mailbox!
Vil du hellere læse PROSIT på webben, så kan du tilmelde
dig PROSITs elektronisk nyhedsbrev på PROSAmin:
https://portal.prosa.dk
Har du ikke en profi l så opret en ny profi l og aktivér dig med
dit medlemsnummer, som du kan læse på adressefeltet
på PROSIT og PROSAbladet. Du modtager også en
aktiveringkode med brev, den kan du også bruge til at aktivere
dig med og åbner samtidigt også til den digitale a-kasse, når/
hvis du er medlem af PROSAs a-kasse.
Du vil også kunne fravælge at få PROSIT med posten, hvis
du tilmelder dig nyhedsbrevet.
PROSIT – it-studerendes fagblad aug ´07
Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Oden se C
Telefon.: 6617 9211 • e-mail: prosit@prosa.dk
Ansvarshavende: Bjarke Walling • Redaktionssekretær: Jesper Kiel
Layout: Palle Skramsø, PROSA
Forsidefoto: Signe Rød, Oplag: 7000. Tryk: Skive Folkeblad
Deadline: 17. september ´07

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 07 SIDE 3
Flere vil læse it
I år har 2509 studerende søgt ind på it-studier. Det er især universiteterne
og multimediedesign, der tiltrækker de unge.
AF MADS KELLERMANN, UDDANNELSES- OG
BESKÆFTIGELSESPOLITISK SEKRETÆR
I år var der 20% flere, der søgte end
på it-uddannelserne end sidste år.
Det viser de årlige tal for optaget
på de videregående uddannelser,
der blev offentliggjort d. 28. juli
2007. En veltiltrængt stigning efter
konstant fald igennem de sidste fem
år. De fire nye bacheloruddannelser
på universiteterne har fået nogle
fornuftige optagetal og gør, at det
samlede optag på de lange videregående
uddannelser og de universitære
bachelorer er steget med
over 50% ift. året før og er på det
højeste niveau i de sidste fem år.
Til gengæld har it-diplomingeniøruddannelserne
og HA(dat) vist en
nedgang. De korte videregående
uddannelser har haft en stigning for
datamatikerne og ikke mindst multimediedesignerne
på 26% i forhold
til sidste år. It- og elektronikuddannelsen
har vist et fortsat fald og
er nu på det halve af, hvad den var
for fem år siden. Alt i alt en positiv
udvikling, men med tegn på, at de
mere tekniske og merkantile uddannelser
ikke tiltrækker så mange
nye studerende.
Hvil ikke på laurbærrene
Men der er ingen grund til at hvile
på laurbærrene Selvom der er sket
en stor stigning, og vi dermed er
kommet op på 2.509 nye it-studerende,
er optaget stadig ikke
stort nok til at dække den forventede
efterspørgsel i fremtiden.
Vi skal stadig ud og fortælle hvilken
spændende branche og hvilket
spændende og betydningsfuldt
arbejde, der ligger inden for it, med
mange udfordringer og udviklingsmuligheder.
For mange
multimediedesignere
Andelen af studerende på de kortere
videregående uddannelser er stort
set den samme igennem de sidste
fem år, mens de lange universitære
uddannelser har en stigning. Det er
de erhvervsrettede mellemlange videregående
uddannelser som taber
studerende. Vi må håbe, at den nye itprofessionsbachelor,
som forventes
at starte i efteråret 2008, vil rette op
på den skævhed i de kommende år.
En anden skævhed viser sig også:
Optaget på multimediedesigneruddannelsen
stiger stadig og er 20%
højere end for fem år siden, og multimediedesignerne
udgør efterhånden
31% af samtlige nyoptagne it-studerende.
Dette er helt ude af proportion
med efterspørgslen på itarbejdskraft
og de problemer, der
har været fremme omkring uddannelsens
manglende fokus på arbejdsmarkedet.
Der bliver nu gennemført
en stramning af den faglige profil på
multimediedesigneruddannelsen,
som muligvis kan være med til
både at gøre uddannelsen mere anvendelig
på arbejdsmarkedet - og
som måske også vil få optaget til at
falde. Vi er i hvert fald lige nu inde
i en klar overproduktionssituation
som ingen, hverken de studerende,
skolerne eller samfundet kan have
interesse i.
DIKU flytter og satser
på bedre studiemiljø
Datalogisk Institut i København har lidt under få studerende og dårligt
studiemiljø. Nu satser de på at ryste det nørdede image af sig og rykker
ud til de humanistiske studier.
Lav din opgave om til en artikel
Den it-faglige artikel i dette nummer er skrevet af studerende. Har du også
skrevet større opgave, rapport eller speciale om et emne, som du gerne vil
dele med andre? Så kontakt PROSIT. Vi bringer gerne it-faglige artikler og
hjælper også med evt. bearbejdning.
Kontakt prosit@prosa.dk
Aalborg vil have
de bedste
it-uddannelser
Dele af Datalogisk Institut flytter snart ud til humanisterne på Amager, København, for at dyrke kombinationsuddannelser
og ryste det meget nørdede af sig. Foto: Charlotte Munck
JEANETTE GRØN NIELSEN, JOURNALIST
Datalogisk Institut (DIKU) har
flytteplaner. I løbet af i år vil dele
af DIKU flytte ud til det nye Københavns
Universitet på Amager,
kaldet Søndre Campus. Dermed
kommer nogle af datalogerne i tæt
kontakt med humanisterne, der
studerer derude og IT-Universitetet
– og det er meningen.
- Vi rykker ikke alene til bedre og
nyere lokaler. Vi forventer også at
få en synergi-effekt ud af at komme
fysisk tættere på bl.a. IT-Universitet
og DR Byen. Og vores nye kombinations-uddannelse
”It og kognition”
får gode betingelser ved at ligge ude
ved de humanistiske studier, som vi
skal samarbejde med, forklarer itchef
på Datalogisk Institut, Henrik
Ingerslev. Han forudser, at klassisk
datalogi nedtones i fremtiden og i
stedet vil få følgeskab af en masse
nye kombinationsuddannelser:
- Vores bachelordel består, og man
vil stadig kunne læse ren datalogi på
overbygningen, men der kommer
mange nye muligheder for at læse
faget i kombination med et andet,
fortæller it-chefen.
Arbejder på nyt image
Datalogisk Institut har måtte høste
mange drøje hug for at have meget
få studerende og for et dårligt
studiemiljø. Det forsøger man
nu bevidst at ændre og glæder
sig over, at der i år er optaget ca.
100 nye dataloger, mod kun ca.
60 sidste år:
- Vi prøver at banke et godt studiemiljø
op. Vi har haft et meget
nørdet image, det skal ændres til
at være nørdet på den fede måde.
Det er en styrke i at gå i dybden,
det skal vi fortsætte med, men vi
skal også have bredde på – det
hjælper de nye kombinationsuddannelser
med, afslutter Henrik
Ingerslev.
Aalborg Universitet ligger i spidsen, når det gælder Informations- og Kommunikations
Teknologi (IKT). Datalogistudiet fik fx en uvildig rapports ord
for, at deres forskning var af international særklasse i 2006. Den tendens
skal fortsætte via netværk og gensidig inspiration. Derfor samler AAU
alle IKT-kræfterne på tværs af fem institutter og 14 forskningscentre for
at forblive Danmarks IKT-universitet og ”det mest samfundsnyttige videnscenter
inden for IKT”. I forvejen foregår 26 procent af den offentlige
forskning inden for IKT i Nordjylland.

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 07 side 4
PROSA kæmper for privatlivets fred
Distributionen af
gratis-cd´en Privatlivets
Fred gav genlyd i
alle medier. Det vakte
opsigt, at PROSA
udleverede værktøjer,
så man nemt kan
færdes anonymt på
nettet.
JEANETTE GRØN NIELSEN, JOURNALIST
Polippix er en cd, som man kan
putte i sin computer, så man kan
surfe anonymt og snakke på internettet
via krypteret IP-telefoni.
Cd´en – der har fået navnet Privatlivets
Fred – blev sendt til
PROSAs 12.000 medlemmer i medlemsbladet
i marts 2007. Den var
knap nok landet i medlemmernes
postkasser før alle landsdækkende
aviser og tv-nyheder bragte historien
om PROSAs anonymiserings-cd.
Cd´en er ment som
et indlæg i debatten om overvågning
og logning og fik bl.a.
udelt opbakning af tidligere chef
Fakta
for PET, Hans Jørgen Bonnichsen,
der er bekymret for det skred i overvågningen,
der er sket siden sidste
terrorpakke.
Hvad er der på cd´en?
Polippix cd’en er sammensat af
mange forskellige open sourceprogrammer
og Linux-distributionen
Knoppix, hvilket betyder,
at den er fuldt lovlig og frit kan distribueres
til venner og bekendte.
En væsentlig del af cd’en er beskrivelser
og forklaringer af de
teknikker, der bruges. Derudover
indeholder den software, der kan
hjælpe til at sikre anonymitet,
fortrolighed og ytringsfrihed. Du
kan fx surfe anonymt med TOR,
skifte MAC-adresse med Macchanger,
kryptere din IP-telefon
med Twinkle og lave virtuel navneserver
med Polippix. At bruge
et ikke-skrivbart medie som en cd
har den fordel, at når man slukker
sin computer, har man ikke efterladt
sig nogen spor i sin egen
ende af internettet. Man risikerer
heller ikke uforvarende at kompromittere
systemet med opdateringer
eller konfigureringer.
I forbindelse med den såkaldte anti-terrorlov blev det besluttet, at netværksudbydere
skal foretage logning og at disse data skal opbevares i et år.
Fakta om logning
Regeringens Logningsbekendtgørelse
træder i kraft den 15.
september 2007.
Oprindelig var det planen, at al
internet-trafik skulle registreres.
Det ville svare til 300 milliarder
A4 sider eller 900 terabytes. Det
endte dog med, at man ”kun” skulle
gemme oplysninger om IP-adresser
på besøgte hjemmesider og
registrere, hvem der har endt SMS,
e-mail m.v. til hvem.
Det anslås, at der fremover årligt
vil være 15.000 registreringer for
hver dansker.
Det vil koste omkring 200 mio.
kr. at etablere systemet og 50-
60 mio. kr. årligt at drive det. Det
hele betales af brugerne igennem
højere priser.
Det er fortsat relativt nemt at undgå
at blive registret. Dels er der
en række undtagelser (mindre
andelsboligforeninger, skoler, biblioteker,
åbne netværk mv.) - dels
er der mulighed for at anvende
fx de programmer, der ligger på
PROSAs cd Privatlivets fred.
Justitsministeriets logningsbekendtgørelse træder i kraft den 15. september.
Sagt om Privatlivets fred
Det er en rigtig god idé at udgive
sådan en cd-rom, som I gør – der
burde udvikles mere software
af den type. Retten til privatliv
er vigtig. Man må reagere på en
konkret mistanke og ikke registrere
alle for at fange de få.
Line Barfod, Enhedslisten
For mig at se er der kun en meget
begrænset gruppe, som kan have
gavn af cd´en. Nemlig de personer,
som har lavet eller påtænker at
lave kriminalitet af meget alvorlig
karakter, og som derfor vil forsøge
at gøre alt for at skjule deres spor.
Så kort sagt: Jeg har vanskeligt ved
at se det ædle formål med PRO-
SAbladets cd.
Lene Espersen, Justitsminister
Så længe der ikke er nogen der
holder øje med dem der holder
øje med os, så vil jeg kæmpe med
tænder og klør for min frihed.
Ikke fordi jeg har noget at skjule,
men fordi jeg ikke ved hvad informationerne
bliver brugt til og
i hvilken sammenhæng! Selv de
mest harmløse aktiviteter kan,
med den rette udvælgelse af dele
af forløbet, komme til at virke som
en kriminel handling.
Debattør i on-line debat om Privatlivets
Fred
Det er en dødsensfarlig cocktail,
hvis man har politikere, der ikke
vil eller kan sige stop, og embedsmænd,
der gerne vil gøre deres
arbejde så effektivt som muligt,
og derfor argumenterer for større
apparater og mere magt. Det fører
nødvendigvis til oprustning. Og
spørgsmålet er: Kommer der nogen
sinde et tidspunkt, hvor man af sig
selv ruster ned?
Ole Stig Andersen, PET-chef fra
1975-1984
Hvis man ikke har noget at skjule,
bør man ikke have noget imod at
blive overvåget. Jeg tror lidt, at I
ser spøgelser. Man færdes jo i dag
ret anonymt på nettet og staten er
ikke en stor ond Bastian, der sidder
og overvåger folk.
Peter Skaarup, Dansk Folkeparti
Hvis det er muligt for almindeligt
intelligente fornuftsmennesker
som jeres medlemmer at undgå
registrering, så kan folk med onde
hensigter uden tvivl også. Man kan
risikere, at det med tiden bliver
mistænkeligt ikke at blive logget:
Hvorfor vil du ikke registreres?
Er det fordi, du er et fornuftsmenneske,
eller har du noget at
skjule?
Hans Jørgen Bonnichsen, tidl.
PET-chef
Engang ville jeg have været enig med
dig om, at intet at skjule er lig med
ingen problemer med overvågning.
Men hvis man tænker lidt over det:
Hvor mange har lyst til at blive
overvåget i, hvad man gør? Kan en
udtalelse en dag komme tilbage og
forhindre dig i at få et job, fordi den
bliver taget ud af sammenhængen?
Hvis du beder en person om at „hoppe
i havet“ fordi du synes, han er et fjols,
har du så opfordret til selvmord (som
er ulovligt i Danmark) og skal straffes
derefter?
Debattør i on-line debat om Privatlivets
Fred
Cd´en er udarbejdet af i samarbejde med It-politisk Forening
og kan downloades fra PROSAs hjemmeside. Fysiske
eksemplarer kan rekvireres ved at sende navn og adresse til
prosabladet@prosa.dk.
Privatlivets fred
Udgivet af
Prosabladet
i samarbejde med
IT-Politisk Forening
bladet
Prosa
PROSA 1.0
Instruktion:
Sæt Cd´en i dit CD-ROM drev og genstart
computeren. Computeren vil nu boote fra CD´en.
Når PROSA-bladet og IT-Politisk Forenings logoer
vises, trykker du retur og venter i en rum tid
(flere minutter).
Der installeres ikke noget på din harddisk

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 07 SIDE 5
Træf for
it-studerende
6.-7. okt. i Vejle
Aktiv datalog fra Aalborg
Jacob Volstrup, der læser sidste år datalogi på AAU, tager med på årets
træf og generalforsamling for første gang.
– Jeg har meldt mig til, fordi jeg ikke havde set noget til Prosa på
AAU. Jeg vil gerne være med til at få nogle interessante arrangementer til
studiet og få startet en tradition med informationsmøder for studerende,
der snart er færdige med studiet. Det skal handle om, hvorfor man ikke
bare skal melde sig ud af PROSA, når man får job. PROSA skal være
bedre til at orientere om fordelene ved at være medlem og stå sammen
i en forening. Det vil jeg gerne hjælpe til med, fortæller den 26årige
datalogistuderende.
It, sikkerhed og privatliv
Julie Rademacher
Line Barfod
Allan Bo Rasmussen
Michael Aastrup Jensen
Program:
Lørdag 6. okt. fra kl. 12
Paneldebat om it, overvågning og privatliv
Julie Rademacher,
folketingskandidat for Socialdemokratiet
Line Barfod,
folketingsmedlem for Enhedslisten
Allan Bo Rasmussen,
Privacyforum.dk
Michael Aastrup Jensen,
folketingsmedlem for Venstre
Foredrag/workshop
Defensiv hacking – beskyt dig selv – lær at hacke
v/ Henrik Kramshøj
Penetrationstest er den disciplin, hvor man tager
hackerens rolle og forsøger at bryde ind i sit eget
netværk. Ved at lære de samme teknikker som
hackere bruger og udføre dem struktureret, kan man
lukke af for sikkerhedshuller i sit eget netværk
Sådan fungerer PROSAs CD Privatlivets fred.
v/ Niels Elgaard
Hør hvordan CD’en kan gøre det muligt man surfe
anonymt og snakke på internettet via krypteret IPtelefoni.
Søndag 7. okt. til kl. 15
Generalforsamling i PROSA/STUD
- Debat om it-uddannelser
- Nye aktiviteter for it-studerende
- Valg af bestyrelse m.m
- Erfaringsudveksling
DET ER GRATIS for studerende medlemmer
af PROSA at deltage.
PROSA/STUD betaler for rejse, mad
og overnatning
Se mere om program og tilmelding på:
stud.prosa.dk
Indkaldelse til
Generalforsamling
i PROSA/STUD –
på Vejle Vandrerhjem
Søndag den 7. oktober
Som en del af træffet gennemføres generalforsamling,
hvor du kan være med til at forme
det kommende års aktiviteter
Dagsorden
Kl. 10-15 inkl. frokost
a) Valg af dirigent og referent.
b) Godkendelse af beslutningsdygtighed.
c) Beretning
d) Debat om it-uddannelser -
oplæg ved Mads eller Michael
e) Bestyrelsens fremlæggelse af arbejdsplan.
- Gruppearbejde
f) Behandling af og afstemning
om indkomne forslag.
g) Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
h) Bestyrelsens forslag til budget.
i) Valg af bestyrelse
j) Valg af bestyrelsessuppleanter.
k) Valg af 2 revisorer.
l) Valg af 2 revisorsuppleanter.
m) Valg af supplerende delegerede til
PROSA’s Delegeretforsamling
n) Eventuelt.
Frist for forslag
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamling skal
indsendes til stud-best@prosa.dk, senest 23. sept. kl. 12.
Der kan stilles ændringsforslag til arbejdsplanen frem til
7. okt. 12.30
Se i øvrigt stud.prosa.dk

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 07 side 6
Er vi agile i Danmark?
Flertallet af danske it-professionelle er agile. Det viser en undersøgelse foretaget på Aalborg Universitet
(AAU) blandt 142 it-folk fordelt over hele landet. Agilitet hentyder i dette tilfælde dog ikke
til den gængse Karl Koders evner til at gå i split eller undvige et dårligt release, der smides efter
ham. I dette tilfælde drejer agil sig om det udviklingsparadigme, der blev støbt og søsat i 2001, og
som efterhånden har bidt sig fast som mere end bare et buzzword i softwarebranchen.
SOFTWAREINGENIØR PÅ 10. SEMESTER, THOMAS BOJE-NIELSEN I SAMARBEJDE MED
TAREGH JASEMIAN OG RASMUS S. K. MORTENSEN
Kort fortalt
Agil softwareudvikling (agile
software development) kan på
mange måder betragtes som en udviklingsfilosofi,
hvis ærkefjende er
de plan-drevne metoder. Dette kan
eksempelvis ses i filosofiens forkastning
af langtidsplanlægning.
Sat på spidsen kan man sige, at
en plan for agile udviklere blot er
en lang liste af ting, der alligevel
aldrig finder sted. Jo længere og
jo mere man planlægger i detaljer,
jo mere tid spilder man. En agil
udvikler vælger i stedet at planlægge
på kort sigt. Det vil sige, at han
måske planlægger en uge frem i
detaljer, mens den resterende tid
holdes åben eller planlægges løst.
Planlægning er dog blot en lille
del af agil softwareudvikling, og
en enkel og dækkende definition
på begrebet findes ganske simpelt
ikke. Overordnet kan man dog alligevel
sige, at agil softwareudvikling
består af en række metoder
(f.eks. XP, Scrum) og praktikker
(f.eks. par-programmering) samt
et sæt principper og underliggende
værdier (udtrykt i det agile manifest).
Undersøgelsen på AAU skelner
derfor mellem, hvad it-professionelle
gør i praksis (metoder/
praktikker) og deres holdning
(værdier/principper).
Danske it-professionelles
agilitet
Figur 1 viser sålede antallet af agile,
mellemliggende og ikke-agile itprofessionelle,
hvor næsten 60%
har givet udtryk for at have en agil
holdning til softwareudvikling.
Det er vigtigt, at disse tal ikke
fortolkes som direkte brug af agile
metoder og praktikker. Tallene skal
i stedet ses som et klart tegn på, at
de adspurgtes holdning til udvikling
af software stemmer overens med
de værdier og principper, som agil
softwareudvikling bygger på. I
eXtreme programming finder man
for eksempel praktikken ”on-sitecustomer”.
Som navnet antyder,
skal kunden gøres til en del af
udviklingsteamet sådan, at vejen
mellem forretningsviden (kunden)
og teknisk viden (udviklerne) er
kortest mulig. Praktikken ”on-sitecustomer”
er dog ikke overholdt ved
blot at placere kunden på skødet af
en tilfældig udvikler. Ganske vist
kan kunden, set fra et teknisk synspunkt,
ikke blive mere ”on-site”,
men det batter ikke, hvis der ikke
lægges vægt på de agile værdier
og principper omkring samarbejde
og værdifuld kommunikation. Den
rigtige holdning og indstilling er
altså vigtig for at kunne betragtes
som agil.
At så stor en del af netop danske
it-folk giver udtryk for en agil holdning,
er måske ikke så underligt.
Ja Nej Ved ikke
Dansk virksomheds- og arbejdskultur
ligger faktisk meget på linje
med mange af de agile værdier
og principper. Eksempelvis er et
fladt hierarki, fokus på samarbejde
og mennesker vigtigt både i agil
softwareudvikling og for mange
danske virksomeder. Men betyder
alt dette så, at danske udviklere
anvender agile metoder og praktikker
i praksis?
Agil i praksis
Figur 2 viser, at ud af de ca. 38%
(54) der har svaret, at de anvender
udviklingsmetoder, er der ca. 37%
(20), der rent faktisk bruger agile
metoder og/eller praktikker. Det
virker måske pænt, men omkring
halvdelen af de svar, der gives,
og som falder i den blå kasse, indeholder
mere end én metode, hvor
ikke alle er agile. Samtidig skelner
tallene ikke mellem, hvor meget
eller hvor lidt man bruger en agil
metode. Det betyder i yderste konsekvens,
at en fuld implementering
af f.eks. eXtreme programming sidestilles
med brugen af blot nogle
enkelte praktikker. Det kan altså
ikke fastslås, at agile metoder og
praktikker er særdeles anvendt i
Danmark.
Den midterste søjle i figur 2
angiver, hvor mange der slet ikke
anvender nogen udviklingsmetode.
Resultatet vil sikkert få det til at løbe
koldt ned ad ryggen på de fleste
metodeforfattere og få billeder af
kuldsejlede projekter, hvor alle står i
spaghettikode til halsen, til at flimre
for deres øjne, for tilsyneladende
følger langt de fleste it-professionelle
nemlig slet ikke nogen metode
eller model. Agile fortalere vil sikkert
mene, at det til dels skyldes, at
størstedelen af de metoder der har
været tilgængelige de sidste mange
år, lider af vokseværk. I forsøget på
at løse problemerne, har man stoppet
flere aktiviteter ind i metoderne,
men sjældent fjernet nogle. Da langt
de fleste projekter, siger de agile,
sagtens klare sig med meget mindre
metode og da manualer på flere hundrede
sider kan skræmme de fleste,
kan det faktum være en årsag til, at
så mange danske it-professionelle
helt vælger at se bort fra metoderne.
Hvis det er tilfældet, så er der god
grund til at kigge nærmere på de
agile metoder. Med meget mindre
fokus på dokumentation og en iterativ
tilgang til udviklingsprocessen
er de fleste agile metoder vældig
egnede til projekter i mindre hold
(ca. under 15) og hvor kravene er
ukendte eller hurtigt kan skifte.
Undersøgelsen viste også, at for
hovedparten af de danske projekter
var disse karakteristika tilstede. Er
man samtidig opmærksom på at tage
agile metoder i små doser og ikke
gå ”full-blown over night”, så skulle
der være rigtige gode muligheder for
agil udvikling i Danmark.

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 07 SIDE 7
Kritiske elever i
skudlinien
Kan en skole smide elever ud, som man mener
er illoyale og for kritiske? PROSA har netop
været involveret i en sag, hvor ledelsen havde set
sig sur på en DSR-formand.
AF JEANETTE GRØN NIELSEN,
JOURNALIST
Rekommanderede breve med advarsler
om at blive smidt af skolen.
Anklager om at være illoyal overfor
ledelsen og uroskabende adfærd
på skolen. Det er elementer i en
sag, som PROSA netop har været
involveret i. Skolens samarbejde
med De Studerendes Råd (DSR)
var gået i hårdknude, hvilket resulterede
i flere alvorlige , men
meget ukonkrete anklager mod
rådets formand. En formand der
gennem noget tid overfor ledelsen
havde påpeget en række forhold,
som DSR ikke synes fungerede.
Skolen meddelte DSR-formanden,
at såfremt han ikke stak piben ind
og samarbejdede, så ville det resultere
i, at han ville blive smidt
ud af skolen. Derfor blev PROSA
involveret og det sikrede, at den
pågældende kan færdiggøre sin uddannelse
som datamatiker på skolen
og fortsætte som DSR-formand.
PROSA forsvarer elever
Kan man blive smidt ud for at gøre
sig upopulær rent studenterpolitisk?
Nej, lyder det klare svar fra Michael
Gorm, faglig konsulent i PROSA.
- Man kan selvfølgelig blive
bortvist fra sin uddannelse, hvis
man stjæler eller er voldelig, men
der er naturligvis ingen hjemmel
til at skille sig af med elever,
som ledelsen ikke synes, man kan
samarbejde med. Det er ikke usædvanligt,
at man som DSR-formand
kommer i skudlinien, men DSR er
et vigtigt demokratisk organ, og de
studerende skal ikke skræmmes væk
fra at gå ind i dette arbejde. Derfor
er vi naturligvis med til at forsvare
deres position, siger Michael Gorm.
Han forudser, at der måske fremover
kan blive problemer på studiesteder,
hvor man ikke har tradition for,
at politisk aktive elever blander
sig. Michael Gorm anbefaler, at
såfremt man føler sig chikaneret
af sin skoles ledelse i forbindelse
med studenterpolitisk arbejde, skal
man tage kontakt til PROSA for
rådgivning og hjælp.
Få støtte til lokale aktiviteter
Fakta om De Studerendes
Råd
De Studerendes Råd, DSR, er ikke
noget rektor eller bestyrelsen har
fundet på, det er de studerendes ret
at danne et råd. Retten er givet ved
lov fra Undervisningsministeriet:
§ 1. Ved selvejende institutioner
efter selvejeloven, herunder
Centre for Videregående Uddannelse
(CVU’er) efter kapitel
7 a, har de studerende ret til at
danne et råd.
Stk. 2. Institutionens leder sørger
for, at de studerende orienteres
om deres ret til at danne
et råd, hvis de studerende ikke
selv tager initiativ hertil.
Normalt beskæftiger DSR sig med
studiets sociale liv og studiepolitiske
emner og holder jævnlige møder
med studiets ledelse. Her er de
valgte repræsentanter (max. 15)
talerør for den samlede gruppe
af studerendes klager, idéer og
spørgsmål.
Få ere penge til dig selv
Studiekonto i PROSA-Bank
- både til lærlinge og studerende:
• Gratis VISA/Dankort og MasterCard.
Gang i aktiviteterne
PROSA/STUD vil fremover stille en pulje penge til rådighed for det lokale arbejde på itstudiestederne.
Målet er at give et bedre grundlag for de lokale aktiviteter.
En 20’er årligt pr. medlem
Ordningen vil fungere sådan, at der gives tilskud til lokale aktiviteter på 20 kr. årligt pr. medlem af
PROSA på studiestedet. Puljen deles med en 10 pr. halvår og ordningen kører fra 1. august. Vi
blander os ikke i hvad pengene går til – det bestemmer I selv.
Betingelser
Det lokale studenterråd, fagråd, De studerendes Råd eller lignende skal udpege en PROSArepræsentant,
der sikrer kontakten til PROSA/STUD eller der skal vælges en PROSArepræsentant
blandt PROSA/STUDs medlemmerne på studiestedet.
Muligheder
Hvis man skaffer fl ere medlemmer lokalt vil man kunne øge støtten til det lokale arbejde. Derved
håber både at kunne styrke de lokale aktiviteter og PROSA/STUD. Udover den fast støtte vil man
altid kunne søge yderligere støtte til f.eks. foredrag mv.
Læs nærmere oplysninger på stud.prosa.dk
BLIV PROSA-REPRÆSENTANT PÅ DIT STUDIE
Og vær med til at sikre at:
- Alle på dit studiested får besked om PROSA/STUDs aktiviteter
- Plakater om arrangementer kommer op på dit studiested
- Der er kontakt til jeres lokale aktiviteter
- Vi får et praj, hvis der sker noget, som fortjener at komme i de it-studerendes eget blad, PROSIT
• Mulighed for årsrejseforsikring - kun 395 kr.
årligt.
• Kassekredit på op til 50.000 kr. uden gebyrer.
Kun 6,75% p.a. ÅOP 6,92%.
• Høj indlånsrente 5,25% p.a. op til 30.000 kr.
Over 30.000 kr. 2,50% p.a.
• Gælder op til 3 år efter endt studie.
Læs mere på www.prosa.dk eller kontakt os på telefon
3378 1974 eller prosa@lsb.dk.
Rentesatserne er gældende pr. 27.06.2007. Kreditten gives
på baggrund af en almindelig kreditvurdering og under forudsætning
af, at din SU eller løn går ind på kontoen.
bedst til private
Du får til gengæld:
- en smart computertaske til din bærbare pc.
PROSA-Bank A/S (Lån & Spar Bank A/S), København K,
telefon 3378 1974, CVR 13538530

PROSIT - IT-STU DE REN DES FAGBLAD AUG 07 side 8
Studerende på it-arbejde:
Er en hund i timen OK?
AF JESPER KIEL, KOORDINATOR FOR PROSA/STUD
Der er mange uddannelsessteder, der bruger de it-studerende til at løse
it-support for skolens studerende. Det er jo godt for de it-studerende og
samtidigt en billig løsning for skolerne. Men nogle gange for billigt. Enkelte
steder får man kun100 kr. i timen for at løse it-opgaver. Men selvom man
arbejder for sit eget studiested, skal regler og overenskomster overholdes.
PROSIT har spurgt faglig konsulent Steen Andersen.
Er 100 kr. i timen OK?
- Nej det er det ikke! Det kommer dog an på hvilken overenskomst, studiestedet
hører under. PROSA/STATs overenskomst dækker alle it-jobs
på de videregående uddannelser og på de statslige gymnasier. Og her er
absolut mindste løntrin ca. 115 kr. i timen. Alt efter anciennitet og gennemført
studietid vil lønnen være højere.
På handelsskoler og tekniske skoler er det HK, der har overenskomsten.
I princippet ændrer det ikke på startlønnen, men vi oplever tit,
at de studerende ansættes som studentermedhjælpere i stedet for som
it-medarbejdere, hvilket giver en lavere løn. Hvis man oplever det, bør
man protestere overfor arbejdsgiveren, og kontakte PROSA, hvis det ikke
nytter. Overenskomsten skal overholdes, også for PROSA-medlemmer,
og hvis man laver rigtig it-arbejde, så bør man have noget mere end 100
kr. i timen.
Hjælper PROSA, hvis man får problemer omkring løn?
– Ja, det gør vi, hvis man altså oplyser til PROSA, at man har fået itarbejde
og betaler kontingent i forhold til antallet af det ugentlige timetal.
Men man skal altså melde sig ind og betale, inden man kommer og beder
PROSA om hjælp, hvis man er blevet fyret eller får for lidt i løn.
Behøver man have en kontrakt?
– Ja, hvis man arbejder mere end otte timer ugentligt, så skal der ligge en
ansættelseskontrakt. Er det færre timer, skal man stadig have en skriftlig
aftale om løn m.v. og man skal naturligvis have feriepenge ligesom ved
alt andet arbejde. Er man ansat i det offentlige skal man altid have en ansættelseskontrakt.
• Det er gratis for it-studerende at
være medlem af PROSA, hvis
man ikke har et it-job i fritiden.
• Kontingent for studerende med
it-arbejde er 96 kr. om måneden
(hvis man har under 15 timer om
ugen).
• PROSAs lønskala inden for
staten: http://www.prosa.dk/stat/
loenskala.shtml
• Har du yderligere spørgsmål
om studenterjobs som it-medarbejder
på undervisningssteder,
kan du kontakte faglig konsulent
Steen Andersen, san@prosa.dk,
tlf.: 3336 4121.
Få et foredrag ud på dit studiested:
Ruby On Rails
– sjov og produktiv web-udvikling
Ruby On Rails (RoR) er nyt, spændende framework til udvikling af
database-baserede websites. Frameworket giver web-udviklere fl ere og
bedre værktøjer til at løse de udfordringer moderne websites stiller, end
mange af de etablerede frameworks gør.
Foredraget giver deltagende et grundliggende indblik i Ruby On Rails således at man selv kan komme i
gang, når man kommer hjem.
Om foredragsholderen:
Nis Wilson Nissen er til daglig udvikler og medejer af Knappe & Kragh der laver software til turist- og
rejsebranchen. Nis har tidligere været programmør hos TV2-Interaktiv og hos NetDoktor. Har arbejdet
professionelt med web-udvikling i godt 8 år, primært i PHP og ASP.NET.
Få foredraget ud på dit studiested
PROSA/STUD tilbyder at I kan få foredraget ud på jeres studiested. Vi betaler foredragsholderens honorar
– hvis I kommer med forslag til tidspunkt og sørger for et lokale og en folk interesserede it-studerende.
Lyder det spændende så kontakt os: stud@prosa.dk eller tlf. 3336 4273
Vind 2 biografbilletter
Efter at have droppet vores hexadicimale
soduko, havde vi en binær sudoku. Alle
undtaget en enkelt fandt den rigtig løsning:
11
Der blev som vanligt trukket lod mellem
de rigtige svar og vinderen denne gang
blev:
Bjarne Knudsen, der studerer Datalogi på
Århus Universitet.
Modsat de hexadecimale sudokuer,
var det kun mandlige medlemmer som
kastede sig ud i den binære sudoku. Det er ikke til at sige hvad der kan være
årsagen til det……
Men nu prøver vi med en gylden middelvej en PROSIT-sudoku, hvor det er dette
blads bogstaver der skal fi ndes plads til i Sudokuen.
Man sender løsningen ved at maile bogstavrækkefølgen i de gule felter til prosit@
prosa.dk
Alle medlemmer af PROSA/STUD kan deltage og der trækkes lod om to biografbilletter
til en vinder. Svaret skal sendes senest: 20. september 2007 og vil blive
offentliggjort i næste nummer af PROSIT.