Anskydning af vildt

Andel af skud
0,25
0,20
0,15
0,10
0,05
0,00
0 20 40
Afvigelse fra mål (cm)
60 80
Figur 12. Andele af skud der træffer ≤5 cm, 5-10 cm,
10-15 cm etc. fra målet for hhv. skytter med større ( )
og mindre ( ) træfsikkerhed.
skud inden for 35 cm af målet er dræbende, mens
skud mellem 35 cm og 50 cm vil betyde at der
anskydes, svarer resultaterne til en anskydningsratio
på 0,32 for skytter med høj træfsikkerhed,
mens de svarer til en anskydningsratio på 0,48
for skytter med lavere træfsikkerhed. Dertil skal
så lægges den ikke inkluderede del af skuddene
der er afgivet på afstande over 35 m, og hvor
risikoen for anskydning er stor. For de to "træfsikre"
skytter var der her tale om 12% af samtlige
skud, mens der for gruppen af fire mindre
træfsikre skytter var tale om 20% af skuddene.
Lægges disse tal til de omtrentlige anskydningsratioer,
kommer det samlede resultat tæt på hvad
der blev observeret i felten under skumringsjagtundersøgelsen.
Det kan derfor konkluderes
at resultaterne af simulerede skudsituationer
kan forklare resultatet fra feltundersøgelsen - at
skytter med at patronforbrug over tre anskød
over dobbelt så mange ænder som skytter med
patronforbrug under tre - eller, sagt på en anden
måde, at resultatet fra felten er konsistent
med at forskellen mellem de to grupper af skytter
udelukkende skyldes forskelle i træfsikkerhed.
At skytter med lav træfsikkerhed i gennemsnit
afgav deres skud på større afstand end skytter
med høj træfsikkerhed kan i betydelig grad forklares
ved forskelle i den tid der går mellem
detektion af målet ("rypen" letter) og skudafgivelsen.
Tidsforbruget ved skudafgivelse (gennemsnit
af serier på 25 skud) varierede fra lidt
over 1 til ca. 3,5 sekunder. Denne forskel i tid
har betydning for skudafstanden der i de viste
serier øges med ca. 8,4 m for hvert ekstra sekund
der hengår inden skudafgivelsen (Fig. 13,
Skudafstand (m)
40,0
30,0
20,0
10,0
0,0
r = 0,7421, t = 5,19, df = 22, P < 0,0005). Betydningen
af tidsforbrug for skudafstand vil selvsagt
afhænge af målets bane i forhold til skytten,
og resultatet er dermed specifikt for de analyserede
serier og ikke nødvendigvis generelt. I
de viste simuleringer blev der skudt til en serie
af mål der bevægede sig mod højre eller venstre,
væk fra skytten eller (i ganske få tilfælde)
imod ham (såkaldte spidsskud). Den gennemsnitlige
tendens var at skytter der var forholdsvis
længe om afgivelse af skud, i gennemsnit
skød på mere end 30 m’s afstand, og i de enkelte
skud helt op til over 50 m.
5.4 Diskussion
y = 8,3873x + 13,158
R 2 = 0,5507
0,0 1,0 2,0
Tid (sekunder)
3,0 4,0
Figur 13. Resultater fra TROJAN-skudsimulator. Den
gennemsnitlige skudafstand for serier på 25 skud (m.)
som funktion af den gennemsnitlige tid som skytten
bruger til at sigte og skyde (sekunder).
5.4.1 Sammenligning af data fra simulator
og feltforsøg
Software til en elektronisk skudsimulator som
STANDPLASS 2000 indeholder programmel til
dels at beregne skuddets bane, og dels beregninger
til brug for om et givet skud er en forbier,
nedlægger eller anskyder en elektronisk rype.
Mens skuddets bane kan beregnes ud fra velkendt
ballistisk teori, er kendskabet til haglenes
virkning på en fugl langt mindre eksakt. Det var
derfor ikke muligt umiddelbart at vurdere i hvilken
udstrækning simulatorens resultater omkring
udfaldet af de enkelte skud var sammenlignelige
med feltsituationen.
Sammenligningerne viser dog at simulatoren
33