You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
9. klasse - Læseprøve 12<br />
<strong>Tekst</strong> 1<br />
I pjecen Stursbøl Plantage skal du så hurtigt som muligt finde svar på nogle spørgsmål.<br />
Du skal altså kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på disse spørgsmål.<br />
Markér det rigtige felt.<br />
Velkommen til Stursbøl Plantage<br />
Det er godt 200 år siden man begyndte at anlægge plantagen på det der dengang var et stort hedeområde. Efter<br />
store problemer i starten udviklede plantagen sig gennem årene til en tæt og produktiv skov med store værdier af<br />
især nåletræ. Orkanen i 1999 udslettede stort set hele plantagen, og et helt nyt og anderledes skov- og naturområde<br />
er nu på vej – langt mere varieret med en blanding af mange træarter, især meget mere løvtræ og med åbne områder<br />
inde i skoven.<br />
Perleholm: I 2003 købte Skov- og Naturstyrelsen Perleholm, som blev en del af Stursbøl Plantage. Perleholm<br />
drives som økobase/naturskole i samarbejde med Vojens, Vamdrup og Rødding Kommuner. Stedet giver gode<br />
rammer for oplevelser i naturen. Der findes flere oplysninger på www.perleholm.dk<br />
Naturvejledning: Naturvejlederen på Haderslev Statsskovdistrikt arrangerer ture og står til rådighed med forslag<br />
til aktiviteter.<br />
Handicapforhold: Vandreturene kan have enkelte passager, der ikke er velegnet for kørestole eller barnevogne.<br />
Yderligere oplysninger: Stursbøl Plantage administreres af Skov- og Naturstyrelsen og kan lokalt kontaktes ved<br />
Haderslev Statsskovdistrikt, tlf. 74 52 2105, www.skovognatur.dk/haderslev<br />
Stursbøl Plantage<br />
Serien »Vandreture« er foldere over udvalgte naturområder. De kan fås på biblioteker og turistbureauer, samt ved<br />
indgangene til mange af områderne. Se også www.skovognatur.dk<br />
Miljøministeriet<br />
Skov- og Naturstyrelsen<br />
forvalter statsejede skove og andre naturområder i hele landet<br />
tager ved driften hensyn til befolkningens friluftsliv, produktion af træ og beskyttelse af natur- og<br />
kulturværdier.<br />
Skov- og Naturstyrelsen forvalter 190.000 ha skov - og andre naturområder<br />
Stursbøl Plantage med Troldeskoven<br />
Skovens historie<br />
Området var i middelalderen en del af et større, sammenhængende landbrugsområde bestående af 14 store gårde.<br />
Gårdene blev plyndret og afbrændt under svenskekrigene i 1650'erne. Vore polske hjælpetropper medbragte pest,<br />
og snart var egnen mennesketom, og arealerne sprang i lyng kun afbrudt af spredte egekrat. Området fik senere<br />
betegnelsen Oksenvad Hede.<br />
I 1802 købte kongen den første del af Oksenvad Hede for at plante skov. Siden er der tilplantet store arealer og med<br />
de senere års opkøb og tilplantning er skovens areal i dag på over 500 ha.<br />
Stursbøl plantage blev prøjsisk område som følge af krigen i 1864, hvor området kom under hertugdømmerne, men<br />
ved genforeningen efter den 1. verdenskrig i 1920 kom området tilbage til Danmark.<br />
Skoven hører til blandt landets første hedeplantninger. Beretningerne om denne hedetilplantning er spændende<br />
læsning, hvor der redegøres for de vanskelige klimatiske og jordbundsmæssige forhold og de mange prøvelser, som<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
forstfolkene måtte igennem. I 1803-04 forsagte man at så skovfrø i en blanding af rødgran, skovfyr, lærk og<br />
weymouthsfyr, og samtidig begyndte man at plante til med rødgranplanter.<br />
Skovrejsningen fortsatte de næste årtier, men skuffelserne var mange. Store dele af plantningerne mislykkedes, og<br />
de overlevende skovfyr blev forkrøblede, idet de blev angrebet af fyrrevikler, en sommerfugleart, hvis larver<br />
ødelægger knopperne. Skiftende forstpersonale havde trange kår og vanskeligt ved at skaffe penge til at rejse skov.<br />
I 1871 lå 215 tdl. land (ca. 120 ha) endnu uden skov.<br />
Erfaringer fra pionertilplantningen af bl.a. Stursbøl Plantage kom imidlertid til gavn, da de store hedetilplantninger<br />
i Midt- og Vestjylland blev gennemført i sidste halvdel af 1800-tallet. Tiden under prøjsisk/tysk herredømme ses<br />
bl.a. af de meget rationelt og lige anlagte nord-sydgående skovveje samt af enkelte bevarede granitsten, der<br />
afgrænser skovarealet.<br />
Skoven bærer i dag præg af stormen i december 1999, hvor næsten 80 % af træerne væltede. I store dele af skoven<br />
er alt det væltede træ fjernet, men nogle områder har fået lov at ligge mere eller mindre urørt hen, for at den<br />
naturlige udvikling efter et stormfald kan følges. Overalt har enkelte træer fået lov at blive stående for at kunne<br />
forsyne området med frø og som levested for fugle, insekter og svampe.<br />
Den nyplantede skov er meget varieret med både løvtræ og nåletræ. Allerede inden stormen blev andelen af løvtræ<br />
øget. Tidligere nåleskov blev afløst af løvtræer og de nyanlagte skovarealer mod nordøst og ved Stursbøl mod<br />
sydvest har mange løvtræer.<br />
Geologi<br />
Stursbol Plantage ligger på vandskellet ”Den jyske Højderyg”, hvor højderyggen er sammenfaldende med<br />
hovedisrandslinien fra sidste istid. Smeltevandsflader med ringe betingelser for skovdrift findes i området omkring<br />
og syd for Stursbøl, mens betingelserne i den øvrige del af skoven er bedre på grund af morænearealernes bedre<br />
jord og mere kuperede terræn.<br />
Kulturhistorie<br />
Flere steder i skoven går man på forgreninger af Hærvejen. Det har gennem tiderne været naturligt for rejsende<br />
med fjerne rejsemål at følge Den jyske Højderyg, hvor ingen eller kun små vandløb skal krydses. Forbindelsen til<br />
specielt bronzealderen ses af de i alt 70 gravhøje, der i Stursbøl Plantage ligger i tilknytning til<br />
hærvejsforgreningerne. Netop anlæg af Stursbøl Plantage har betydet at disse mange gravhøje er bevaret.<br />
Størstedelen af højene på landbrugsarealerne uden for skoven blev fjernet før den generelle fredning af gravhøjene<br />
blev gennemført efter 2. verdenskrig.<br />
Dyreliv<br />
I skoven findes mange rådyr, og du kan være heldig at se strejfende krondyr og dådyr. Ræve-og grævlingegrave<br />
findes flere steder i skoven. Sortspætte, grønspætte og stor flagspætte findes alle i plantagen, og tilstedeværelsen af<br />
sortspætte og grønspætte kan iagttages i de mange myretuer, hvor de flere steder har lavet huller for at få fat i<br />
myrerne.<br />
Vandreture<br />
På kortet sidst i pjecen er angivet tre forskellige turforslag, der i plantagen er afmærket med farvede pletter på<br />
træerne. En regional hærvejsrute går endvidere tværs gennem skoven i nord-sydgående retning.<br />
Blå tur - Troldeskoven<br />
Turen er på ca. 1.8 km og begynder ved Troldeskovens parkeringsplads (P1). Troldeskoven er i dag udlagt som<br />
naturskov, hvilket bl.a. indebærer at der ikke er "ryddet op" efter stormen i 1999 og at de træer, der vokser frem,<br />
har sået sig selv.<br />
Troldeskoven bestod indtil stormen I 1999 af krogede skovfyr, som stammer fra plantagens første anlæg i<br />
begyndelsen af 1800-tallet. De forkrøblede træer fik lov at blive stående, og udviklede groteske former. Nogle af<br />
træerne står endnu som døde monumenter.<br />
Der er flere forklaringer på hvorfor træerne så ud som de gjorde. Sagnet siger, at skoven i gammel tid var beboet af<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
trolde. En anden forklaring er, at fyrretræerne kort tid efter plantningen blev angrebet af den lille sommerfugl<br />
fyrrevikleren, hvis larver ødelægger unge træers knopper og derved skaber de ejendommelige former. I dag er<br />
skoven helt sikkert befolket af trolde og andre underlige væsner. De er skåret ud med motorsav i en del af de<br />
væltede træer.<br />
Blå tur - Gravhøjene<br />
Turen på ca. 2 km kan passende begyndes fra parkeringspladserne P1 eller P2. Bemærk især områdets mange<br />
gravhøje, som har forbindelse med såvel tidligere bopladser her som med Hærvejen. Tidligere stod her mest<br />
rødgran, men på grund af stormfald og billeangreb, har det været nødvendigt at rydde skoven, og der er lavet nye<br />
blandede bevoksninger.<br />
Gul tur<br />
Turen på ca. 4,4 km har udgangspunkt på parkeringspladsen P3. Mod nord kommer man straks forbi en meget stor<br />
gravhøj. Flere steder på turen ses forsøgsområder, hvor der ikke er "ryddet op efter stormen i 1999. Her undersøges<br />
det, hvad der naturligt vil ske efter et stormfald. Rundt i området star enkelte store træer, Det er stort set kun<br />
douglasgran, der har overlevet stormen,<br />
Ca. midtvejs på turen findes resterne af en gammel kreaturfold. Den har muligvis haft forbindelse med Hærvejen,<br />
idet den kan være brugt til ophold for kreaturer under lejrslagning. Kreaturfolden kan også være et levn fra den<br />
landsby, som engang lå her.<br />
Skovfogedboligen "Stursbølhus" stammer fra 1798. Det menes, at huset er bygget på tomten af en større gård –<br />
måske et herresæde eller en krongård.<br />
"Festpladsen" blev formentlig anlagt i 1845 – måske til brug for militærparader. I mange år blev der her afholdt<br />
fester, men i 1864 forbød tyskerne al aktivitet på pladsen. Som et levn fra denne tid kan man flere steder finde<br />
rester af kulturplanter som f.eks. kodriver og rosmarin.<br />
Hærvejen<br />
Hærvejen løber mellem Viborg og Padborg. Den går tværs gennem Stursbøl Plantage, dels som vandreture ad<br />
smalle stier, dels som cykelrute ad skovveje. Ved Stursbøl passerer Hærvejen en gammel hærvejskro, der er<br />
genopstået som Café Ellegaard. Foldere over Hærvejen kan købes hos boghandlere og på turistbureauer.<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
© Gyldendal 2009
Sæt et kryds ved hvert spørgsmål<br />
9. klasse - Læseprøve 12<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
<strong>Tekst</strong> 2<br />
Læs folkeeventyret Sven Tyvskæg, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold.<br />
Markér de rigtige svar.<br />
Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål.<br />
SVEND TYVSKÆG<br />
Evald Tang Kristensen<br />
Der var engang en kone, der boede i kanten af en skov. Hun havde en lille dreng, som hun havde fået, fordi hun var<br />
blevet lokket. Da han var blevet så stor, at han skulle til at lære at læse, ville han ikke have noget med det at gøre.<br />
Præsten gav hans mor ordre til at sende ham i skole, men han ville ikke og sagde, at han hellere ville gå i lære hos<br />
Svend Tyvskæg ude i skoven end lære at læse.<br />
Svend Tyvskæg var mestertyv, og han havde mange svende, som skulle hjælpe ham med at stjæle. Når man havde<br />
været i lære hos ham i 3 år, blev man gjort til mester. Der var næsten ingen, der turde komme ud til Svend<br />
Tyvskæg, men drengen besluttede at drage derud og give sig i tjeneste hos ham.<br />
Tyvskæg havde to svende, som blev uvenner lige efter, at drengen var kommet. Den ene påstod, at han var bedre til<br />
at stjæle end den anden. Da sagde Svend Tyvskæg til den ene, at nu skulle han gå hen og stjæle en ko samme nat.<br />
Og da han var gået, sagde han til den anden:<br />
"Kan du nu stjæle den ko fra ham, inden han kommer hjem, så skal du være mester i stedet for ham, og så vil jeg<br />
slet ikke have ham i min tjeneste længere."<br />
Den første svend gik hen og stjal koen, og den anden gik bagefter. Om natten kravlede han op i et træ og hængte<br />
sig ved benene med hovedet nedad. Da den første svend kom traskende med koen, standsede han og stod og<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
kiggede lidt på den anden, men tog sig ikke videre af det og lod ham hænge.<br />
Den anden svend kravlede ned og løb uden om den første, og da han var kommet et stykke hen, hængte han sig op<br />
igen ligesådan med hovedet nedad. Da den første svend kom traskende forbi og så, at det var den samme som før,<br />
troede han, at han var faret vild og gået i ring, siden han nu så ham der for anden gang. Men han lod ham alligevel<br />
hænge og trak videre med koen. Den anden sprang atter ned og løb foran og hængte sig i benene igen.<br />
Da den første igen kom forbi ham, blev han helt sikker på, at han var faret vild, nu havde han været forbi det<br />
samme menneske tre gange.<br />
Han bandt alligevel koen og gik tilbage ad vejen for at se, om der hang nogen på det forrige sted. Imens sprang den<br />
anden ned fra træet, huggede koen og trak hjem til Svend Tyvskæg med den. Da den første lidt efter kom hjem,<br />
havde han ganske vist nok stjålet en ko, men han havde mistet den igen, og så blev han afskediget, Svend Tyvskæg<br />
ville ikke have ham længere.<br />
Den svend, der blev tilbage, blev sendt hen for at stjæle en hest. Og da sagde drengen, at han kunne godt stjæle den<br />
fra ham, inden han igen nåede hjem med den.<br />
"Ja, dersom du kan gøre det," sagde Svend Tyvskæg, "så vil jeg heller ikke have ham længere, så skal vi ikke være<br />
andre her end mig og dig."<br />
Drengen fulgte efter svenden. Han tog et par nye sko med, som han havde haft stående derhjemme. Den ene satte<br />
han på vejen, hvor svenden skulle komme med hesten, som han godt nok fik stjålet. Han kom forbi skoen, som han<br />
kunne se passede ham, men da den anden sko manglede, lod han den stå. Da han kom et stykke længere frem, fandt<br />
han imidlertid den anden, som drengen havde sat der, og han fortrød, at han ikke havde taget den første sko med<br />
sig.<br />
Han bandt hesten og gik tilbage efter den, for så havde han jo et par. Imens huggede drengen hesten og vendte hjem<br />
til Svend Tyvskæg med den. Da den anden kom hjem uden hest, blev han også afskediget. Nu var der ikke andre<br />
end drengen og Svend Tyvskæg.<br />
En dag sagde mesteren til drengen, at der ikke var noget, han var mere bange for end præstens grå hest. Den havde<br />
engang været efter ham og sparket ham. Drengen sagde, at han ville gå op og stjæle den om natten.<br />
"Tør du være med til det? Der er ingen fare ved det, vi skal nok få fat i hesten, du skal bare følge med," sagde han<br />
til Tyvskæg.<br />
Om aftenen gik de op til præstegården. Da de kom ind, spurgte præsten, hvor de skulle hen, for han havde aldrig set<br />
Svend Tyvskæg og kendte ham ikke. Drengen svarede, at de ville gå igennem skoven i nat. Det rådede præsten dem<br />
fra, for det var farligt. Der var en tyv derinde i skoven, sagde han, som man kaldte Svend Tyvskæg, og han ville<br />
gøre dem fortræd, så de måtte hellere overnatte i præstegarden. Da folkene kom ind for at få aftensmad, bød<br />
præsten de fremmede at sætte sig og få noget mad med. Da lyset blev tændt, havde Svend Tyvskæg sat sig ved den<br />
nedre bordende, for han ville ikke for tæt på lyset. Men drengen satte sig ved den øvre bordende hos præsten, som<br />
blev der for at snakke med dem, imens de spiste. Så spurgte drengen, om præsten kendte noget til denne her Svend<br />
Tyvskæg.<br />
Nej, han kendte ham kun efter rygter, han havde aldrig nogensinde set ham.<br />
"Da sidder han ellers ved den nedre bordende," sagde drengen.<br />
"Det kan jeg ikke tro," sagde præsten, men han tog lige godt lyset og gik ned for at betragte ham. Svend Tyvskæg<br />
blev bange og sprang op og løb ud, han turde ikke være der.<br />
© Gyldendal 2009
"Lad os få den grå hest ud efter ham," sagde præsten.<br />
9. klasse - Læseprøve 12<br />
"Ja, lad mig komme op på den," sagde drengen, "så skal jeg snart indhente ham."<br />
Drengen kom på hesten og satte efter Svend Tyvskæg. Men det var for at stjæle hesten, at han bar sig sådan ad, så<br />
nu var præsten fri for den, og snart var både Svend Tyvskæg og drengen langt væk. Røveren var godt tilfreds med,<br />
at de havde fået stjålet hesten, men han var lige godt gal på drengen, for det var et temmelig voveligt spil, han<br />
havde sat i gang, de havde jo nær fanget ham.<br />
Det var drengen ligeglad med, nu var det ham nemlig om at gøre at blive fri for Tyvskæg, for han havde en masse<br />
guld og sølv, og det ville drengen godt have.<br />
En dag var det dejligt vejr, og de gik sammen ud i skoven. Da kom de forbi en galge, hvor der for nylig var blevet<br />
en hængt. Drengen kravlede op og fik et tov op i træet, som man kunne hejse op og ned. Da han var kommet helt<br />
op, råbte han, at han kunne se et stort slot i det fjerne, der skulle de hen og stjæle, for der måtte være meget at tage.<br />
Svend Tyvskæg sagde, at han ikke kendte noget til det slot, det havde han aldrig set.<br />
"Da skal jeg hejse dig op i dette her tov," sagde drengen, da han var nede, "så du kan få det at se, for du kan jo ikke<br />
klatre, ligesom jeg kan. Han hejste Svend Tyvskæg op, og bandt strikken fast forneden. Svend ville ned igen, men<br />
drengen løb hen til præsten og meldte, at nu hang Svend Tyvskæg derude, og nu kunne præsten komme og få sin<br />
hest.<br />
De gjorde nu anstalter til at få ham fanget. Præsten fik bud efter sognefolkene til hjælp, og Tyvskæg blev taget ned<br />
og henrettet. Præsten fik sin hest igen, og drengen fik lov at beholde alt sølvet og guldet på den betingelse, at han<br />
lærte at læse, og det lovede han.<br />
Sæt et kryds ved hvert spørgsmål<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
<strong>Tekst</strong> 3<br />
Læs artiklen Mor, Mor, han borede slet ikke, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold.<br />
Markér de rigtige svar.<br />
Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål.<br />
© Gyldendal 2009
Mor, Mor, han borede slet ikke<br />
Af Karin Svennevig Hyldig<br />
9. klasse - Læseprøve 12<br />
Tandlægen er den eneste person, der findes en fobi imod – og hver tredje dansker har tandlægeskræk i et<br />
eller andet omfang.<br />
De fleste nøjes med at optræde irritabelt, rende lidt mere på toilettet, ryste på hænderne, rødme på halsen, svede,<br />
sove dårligt om natten og plages af vågne mareridt i dagtimerne bare en dags tid eller to op til besøget hos<br />
tandlægen. Enkelte udebliver eller stikker af fra venteværelset. Og ca. hver 10. dansker kontakter slet ikke<br />
tandlægen. Af ren rædsel.<br />
"Selv sveder jeg da også i hænderne, når jeg skal til tandeftersyn," indrømmer lederen af Klinik for Psykologisk<br />
Behandling og Forskning ved Tandlægeskolen i København, Erik Friis-Hasché.<br />
Med oprejst pande.<br />
Om nogen ved han nemlig, at fobier mod tandbehandlinger nyder stor forståelse blandt danskere.<br />
Et gys man kan dele med fremmede<br />
"Tandlægeskræk er et samtaleemne, der altid er på hitlisten. Så socialt accepteret, at vi nærmest hygger os med at<br />
dele angsten på arbejdspladsen, ved kaffebordet – og i bussen. Hårrejsende historier er i omløb, og de bliver helt<br />
sikkert ikke mindre spændende af at blive genfortalt," konstaterer han tørt.<br />
Den formodning kan kollegaen, tandlæge Leif Fagernæs i Kolding, bekræfte:<br />
"Blandt kolleger har jeg aldrig mødt historier, der var bare halvt så forfærdelige som dem, jeg hørte, da jeg som ung<br />
tandlægestuderende kørte taxa i København: Passagererne kunne fortælle om visdomstænder med rødder, der gik<br />
helt ned omkring knoglen og skulle tages med dynamit," siger han med skæv ironi og løftet pegefinger:<br />
"Hør, hvis du skriver dét, bliver du nødt til at forsikre læserne om, at vi aldrig bruger dynamit. I virkelighedens<br />
verden er vores metoder jo yderst skånsomme, men folk tror på det mest uhyrlige."<br />
Ufortjent hadeobjekt<br />
Vel er masser af mennesker bange for lægens nåle, knæklydene hos kiropraktoren eller barberens skarpslebne<br />
værktøj. Men tandlægeskræk er den eneste fobiske lidelse, der sprogligt relaterer til en person, påpeger Erik Friis-<br />
Hasché.<br />
"Det giver tandlæger en status som hadeobjekter. Ufortjent, synes jeg. Vi gør faktisk meget for at udvikle<br />
behandlingerne, dæmpe både angsten og smerterne," understreger han.<br />
Argumenter, han godt ved, preller af på mennesker med tandlægeskræk.<br />
Og patientens oplevelser, tanker, følelser og forestillinger skal mødes med respekt, pointerer Erik Friis-Hasché, der<br />
både er uddannet tandlæge og psykolog og har undervist tandlægestuderende i psykologi siden 1986.<br />
"Erindringer er meget påvirkelige. Men for patienten er de sandhed. En af mine egne patienter kunne f.eks. fortælle<br />
rædselsvækkende historier om en ond gammel heks af en kvindelig skoletandlæge, som havde forpestet ti år af<br />
hendes liv og fået hende til at tude ved hvert besøg. Jeg holdt min mund, men syntes, jeg kunne kende hende. Og<br />
ganske rigtigt: Da jeg tjekkede papirerne, viste det sig, at kvindens skoletandlæge, den onde, gamle Madam Mim,<br />
det var mig som ung, nyuddannet tandlæge," fortæller Erik Friis-Hasché.<br />
Bred vifte af beroligende bud<br />
Fobier er indlærte tankesæt, der kan aflæres. Ved at blive fortrolig med og bevidst om det, der fremkalder angsten,<br />
pointerer tandlæge-psykologen, der selv behandler tandlægefobiske patienter i sin psykologpraksis ved at lade dem<br />
rangordne tingene i klinikken efter, hvor skræmmende de virker.<br />
Hvis sprøjten med bedøvelse og spytsugeren skaber mindst angst, begynder man med at blive fortrolig med de ting<br />
og bevæge sig op ad listen. Det kan godt tage uger, og der er mødepligt hver gang. Målet med den psykologiske<br />
behandling er, at patienten gennemgår en bedøvelse og tandrensning.<br />
"Så slipper jeg dem og håber, at de fremover vil gå til eftersyn hvert halve år," siger han.<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
Ude i tandklinikkerne er kunsten at få patienter til at slappe af i høj kurs. Nogle steder kan man følge med i<br />
tandlægens arbejde på video, andre steder er der mulighed for at se film, høre musik eller sidde op under<br />
behandlingen.<br />
Hos tandlægerne Leif og Anitha Fagernæs, der gennem 10 år har behandlet patienter med forskellige grader af<br />
tandlægefobi, spænder metoderne lige fra at tegne og fortælle med afvæbnende humor til behandlinger i fuld<br />
narkose på Privathospitalet Mølholm i Vejle.<br />
"De smånervøse kan jeg godt klare, de lidt mere angste skal ind til min søde og forstående kone, og de skrækslagne<br />
– de skal ind til mig. For er man rigtig bange, skal man helst ikke have for meget medløb. Det gør kun angsten<br />
værre," påpeger Leif Fagernæs.<br />
Hurtigt Helbredt<br />
Det er opsigtsvækkende ting, han får at se, når folk efter 10, 20 eller 30 års forsømmelse af tandplejen kommer til<br />
ham. Hvor tandsten og caries tager over, rådner tænderne langsomt væk. Men for en hårdt ramt tandlægefobiker er<br />
smerten og skammen at foretrække frem for bare én tur i tandlægestolen.<br />
Og selv om Leif Fagernæs kalder sig "mere praktiker end psykolog", er han dybt fascineret af hele den<br />
psykosociale udvikling og afvikling af lidelsen:<br />
"Første gang kan du opleve en patient, der klamrer sig til sin ledsager. Sveder, hyperventilerer, kramper sammen.<br />
Meget pinefuldt for alle parter. Men når vi først har rettet op på de fysiske skader, kan du efter få uger opleve det<br />
samme menneske komme spankulerende smilende herind og juble: "I aften skal jeg have gæster". Et halvt år senere<br />
bliver benene kækt smækket op i stolen, og du kan høre en person, der før var alvorligt socialt handicappet, sige, at<br />
han har haft lidt for travlt, for nu har han faktisk fået job."<br />
Enkelhed og overskuelighed er mantraerne i Leif Fagernæs’ behandling.<br />
Én forundersøgelse og én behandling.<br />
"Og så forventer jeg faktisk, at patienten er klar til at begynde på en frisk – komme tilbage i folden og gå til<br />
tandlæge ligesom alle andre," siger han.<br />
10 gode råd mod tandlægeskræk<br />
1. Erkend din angst. Mange har det på samme måde som dig.<br />
2. Skift tandlæge, hvis den, du har, ikke forstår dine problemer.<br />
3. Forbered dig inden behandlingen – f.eks. med musik eller afspændingsøvelser.<br />
4. Mød altid veludhvilet og afstresset – bedst om formiddagen.<br />
5. Gå regelmæssigt til tandlæge. Gerne hver tredje måned. Meld ikke afbud.<br />
6. Stil krav. Bed om pauser, når du har behov.<br />
7. Fortæl tandlægen, når du er bange, og når det gør ondt.<br />
8. Bed om lokalbedøvelse eller lattergas – evt. et beroligende middel inden behandlingen.<br />
9. Følg med. Bed evt. om et håndspejl, så du selv kan se, hvad der bliver lavet.<br />
10. Spørg løs – du har ret til at forstå, hvad der skal ske og hvorfor.<br />
Sæt et kryds ved hvert spørgsmål<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
<strong>Tekst</strong> 4<br />
Læs novellen Lækage, og besvar spørgsmålene ud fra tekstens indhold.<br />
Markér de rigtige svar.<br />
Der er kun er ét rigtigt svar til hvert spørgsmål.<br />
Lækage<br />
Af My Signe Lundhus Mølgaard<br />
Og så stod jeg op og drak op og blev sagt op, og så var jeg ligesom helt alene uden noget at give mig til, ud over at<br />
købe lidt flere øl og lidt færre smøger, så der var råd til flere øl og mere vodka og mere whisky, helst det billige fra<br />
den lokale kiosk, for så var der jo mere. Kvantitet frem for kvalitet, hiv ohøj og en hel tønde rom.<br />
Jeg vågner til en lyd af tusinde – eller i hvert fald rigtig mange bomstærke mænd, som hamrer løs på verden. Søm<br />
og nagler og hæfteklammer bliver knaldet i rustrøde plader for at prøve på at hamre de få jernplader, som er tilbage<br />
efter aftenens hurlumhej og fest i gaden, sammen til et nogenlunde solidt grundlag for liv. Min usoignerede og<br />
ukontrollerede og usørgelige verden. Jeg åbner øjnene. Stirrer på mit gamle, slukkede fjernsyn. Rejser mig<br />
langsomt op. Et sejt træk. Arbejdet i mit hoved fortsætter. Og jeg sjosker gennem stuen med kurs direkte mod<br />
køkkenet. Min tidligere hvide undertrøje er farvet af forskellige ølpletter. Jeg gætter på, de fleste er Bjørnebryg. Og<br />
Spar øl, og måske stammer enkelte pletter fra nogle af de rigtig mange Elefantøl, jeg klemte ned under<br />
fodboldkampen i forgårs. Jeg kradser mig på maven og åbner med et rumlende ræb køleskabsdøren. Så rækker jeg<br />
hånden ind og griber fat i en tilfældig øl. Bare sådan for at drukne et par stykker af de tømrere, der arbejder på fuld<br />
kraft i mit indre. Efter et stykke tid begynder øllen at virke. Og jeg tager en mere. Siger til mig selv i morgen er det<br />
helt anderledes, i morgen stopper du med at drikke. Men det sagde jeg også i går og i forgårs og dagen før tirsdag<br />
og dagen efter den dag.<br />
Jeg blev fyret, fordi jeg drak i arbejdstiden. Og det er uretfærdigt, at jeg sådan uden videre blev fyret. De ved slet<br />
ikke, hvorfor jeg drikker. De tror alle sammen, at livet er så skide let, og at folk, som drikker øl, alle er sociale<br />
tabere, drukmåse og sutter og alkoholikere og perverse svin og børnelokkere og djævlens hævn over mennesket.<br />
Men det er vi ikke, og det er derfor, jeg drikker. Fordi ingen forstår, at verden er af lave, og ingen forstår, hvad jeg<br />
går igennem hver eneste dag. Derfor tager jeg mig en øl. Og endnu en. Måske to mere. Harboe. Harboe guld. Det<br />
flydende guld. Øl er guld. Men rom er bedre, konstaterer jeg, og jeg leder efter en flaske rom. Finder ingen men<br />
finder i stedet en halvtom flaske slavevodka.<br />
Alle mine flasker er halvtomme, og min bil har jeg solgt sammen med min sofa og min Phillips-dvd-optager, fordi<br />
jeg skylder penge. Og staten bliver ved med at sætte afgifter på alkohol, fordi folk, der drikker alkohol, er<br />
hjernelamme idioter, derfor straffer vi dem. Og jeg har ingen penge til taxa, så jeg må gå hele den lange vej fra<br />
købmanden og hjem, før jeg endelig kan få lov til bare at få lidt kvalitetstid med mig selv og Harboe og alle mine<br />
andre drankervenner, for det er det, vi er, i alle andres øjne. Drankere. Vi er misforståede, men det er der ingen,<br />
som tænker over, for alle kræver, at livet skal være en dans på roser, og er livet ikke engang bare den mindste<br />
smule duftende af rosenvand, jamen, så er man social taber, udskud, hængerøv, og jeg skal komme efter dig, din<br />
stive samfundsnasser, sut og særling. Men jeg sætter foden i jorden og står fast, for livet er ikke så let, som alle tror,<br />
og jeg tæller mine tomme øldåser, og der er femten, og jeg tænker på, at han om seks dage ville ha' fyldt femten,<br />
hvis ikke det havde været for den samvittighedsløse bilist dernede på Bredgade.<br />
Jeg slynger den halvtomme flaskes indhold rundt. Danner en ... hvad hedder det nu ... hvirvelstrøm i flasken. Og<br />
jeg sætter den for munden og hælder de rene dråber direkte ned i mavesækken. ”Hip hurra og en halvtom flaske<br />
slavevodka,” og så går en lallende og lusket lurendrejer ud af lejligheden, og jeg laller videre ude i opgangen. Og så<br />
går jeg ned efter øl på kroen sammen med alle de andre fritidsdrankere.<br />
Og så sidder man ligesom her på en fortovssten og ønsker, at verden ikke drejede så hurtigt rundt, så man kunne<br />
komme hjem. Men det er nærmest umuligt at rejse sig. Og så er jeg bange for at falde ned af trapperne, når jeg skal<br />
sjokke hele vejen op ad dem for at kunne låse mig ind. Ja, og jeg har vistnok glemt nøglen på kroen, så nu bliver<br />
hele min lejlighed nok snart tømt, eller også lurer der en masse unge mennesker derinde, parat til at stikke mig ihjel<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
og overtage min lejlighed og forvandle den til et nyt Jagtvej 69, for jeg bor jo i opgang 69, så det hele er så<br />
sørgeligt og skammeligt og jeg arme stakkel.<br />
Jeg lægger mig ned på fortovet og kigger på stjerner. De er så svimlende langt væk, og jeg vil så gerne ha' bare en<br />
af dem. Pludselig kan jeg høre fodtrin. Så stopper de, og en hvisken fylder mit hoved. Et fnis og en pegende hånd.<br />
Jeg skal gi' dem, skal jeg, de ved intet om fejlene i verden. De ved ikke, at Søren snart har fødselsdag, at jeg ikke<br />
har råd til at købe blomster til hans grav, og at det er så skide uretfærdigt, når ens børn er det allervigtigste i<br />
verdenen, og når de vigtigste så bliver revet væk fra en, så er det hele altså ligegyldigt, og det hober sig op med<br />
tomme øldåser, men man orker ikke at fjerne dem, og så skrider konen til fordel for en anden kvinde, og tomme<br />
øldåser er lige pludselig kunst, og så bliver man fyret, fordi ingen ved noget som helst. Heller ikke de unge, de<br />
skide unge, der ikke sætter pris på de vigtige ting i livet. Og de skal heller ikke grine af mig!<br />
Besværet rejser jeg mig op. Det tager lidt tid, men så kommer jeg da også op at stå på mine – lidt usikre, men ellers<br />
solide – ben. Og jeg ræber og råber ud i det tætte mørke: "Kom frem og få tæssschk, I hylegrimme sschnottede<br />
sschnotunger!” og så ”Hvis I ellerssch tør, nå!" Og også ”Lortesschyge pisschunger,!” og så kommer de altså frem.<br />
Alle sammen. De er mindst jeg skal huske at dividere med to ti unge mennesker. Noget glimter skarpt i mørket. En<br />
af deres skide mobiltelefoner, de forkælede lortebørn. Jeg lugter sødlig røg og ungdommeligt frisind. Frisind, min<br />
bare røv fyldt med rom. Skide ligeglade, det er deres frisind, utrolig ucharmerende og undergrundslort, det er<br />
ungdommen nu til dags, pot og cola og svampeskovtur, og jeg skal komme efter dig, skal jeg.<br />
”Hej skiderik,” siger en af dem. "Gi'r du en øl, din nasty stodder?” og jeg siger meget fast: ”Nej, for de ligger<br />
skisme i min vom, og hvissch det er et problem, schå skjal jeg gi' jer røvfuld, skjal jeg.” Højrøstet latter runger<br />
rundt. Min mave snører sig sammen, jeg kan mærke vodkaen på vej op igen. Fandens og for helvede og for satan<br />
ind i fandens forgård. En lille dreng stiller sig frem. ”Skal du provokere, dit fede drankersvin?” Han går lidt frem,<br />
og jeg går lidt tilbage. ”Nøh,” siger jeg snøvlende. ”Jeg er sgu, sgu, sgu ikke bange for sjådan en lil' vatpik schom<br />
dig. ” Venter et øjeblik og tilføjer så: ”Eller dine blegfede gutter.”<br />
Så knækker mine ben sammen, og jeg falder med et overordentligt højt klask – ned på det hårde men alligevel<br />
bløde fortov. Jeg tæller lidt stjerner, før jeg mærker en skarp smerte i venstre side af min vom. En stemme skærer<br />
igennem natten: ”Mon ikke vi kan få lavet lækage på hans fede vom og samle al sprutten op?” Så begynder jeg at<br />
græde. Men ikke bare på den stille måde, men på den der pinlige høje måde, og jeg lyder lidt som en baby, da jeg<br />
siger: "Nej, vil I ik' nok la' vær', jeg lover aldri' mer' at drik', undskjyld ...” Og snottet hænger ud af hovedet på mig,<br />
for det gør faktisk ret meget ondt, men det er de unge ligeglade med.<br />
Jeg mærker endnu en gang noget hårdt og koldt presse sig ind gennem min hud, og ud fosser alt mit hjerteblod og<br />
mit flydende guld, og jeg græder som en baby, og forsøger at stoppe lækagen. Jeg græder og hviner og skriger og<br />
snøfter og tænker på stakkels lille Søren, kun tre år gammel og så bang, pludselig er der bare en død, mishandlet og<br />
helt lille krop, grædende mennesker og flugtbilister i højeste gear, og jeg forsøger at stoppe lækagen, for alt<br />
strømmer ud af mig. Men det er helt umuligt, for pludselig er der et tredje hul, jeg har kun to hænder, og så giver<br />
jeg op, tænker, nå, jamen så lad dem da få det øl, og lader så hovedet hvile på fortovsstenene endnu en gang og<br />
mærker min krop give efter, men ellers mærker jeg ikke noget.<br />
Jeg kigger op på stjernerne. Og pludselig kommer en af dem ned, og den tager mig i hånden, og jeg svæver opad.<br />
Helt ædru svæver jeg opad, og jeg kigger ned og ser min blodige krop ligge helt fredfyldt. Så går flokken af unge<br />
mennesker – helt uden at samle alt det spildte øl op.<br />
Dansklæreforeningen 2008<br />
© Gyldendal 2009
Sæt et kryds ved hvert spørgsmål<br />
9. klasse - Læseprøve 12<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
<strong>Tekst</strong> 5<br />
Læs synspunktet Drop lektierne, og sæt streg under det ord eller udtryk i parenteserne, som passer i sammenhængen.<br />
Se hvordan i eksemplet i første afsnit.<br />
Synspunkt: Drop lektierne<br />
Per Fibæk Laursen<br />
Eleverne lærer ikke mere, når de har lektier for, end hvis de ikke har. Derfor kan vi lige så godt<br />
droppe lektierne, mener Per Fibæk Laursen. Han er professor ved Danmarks Pædagogiske<br />
Universitet og en af landets førende eksperter inden for undervisning og udvikling af folkeskolen.<br />
Lektier er spild af tid. De bør omgående (anskaffes, afskaffes, tilbydes, anvendes).<br />
Eleverne lærer nemlig ikke mere, når de har lektier for, end hvis de ikke har.<br />
De fleste elever er sikkert enige i, at det er træls at lave lektier, for at sige det på jysk. Mange forældre har samme<br />
oplevelse: Det koster ofte tid og psykisk energi fra (ungernes, lærernes, forældrenes, barnepigernes) side, hvis man<br />
skal have børnene til at lave deres lektier. Hvis det virkelig er korrekt, at det er spild af tid, mener jeg naturligvis, at<br />
vi skal sløjfe lektierne.<br />
En række nye undersøgelser i udlandet, særligt USA, tyder på, at eleverne ikke (arbejder, pjækker, keder sig, lærer)<br />
mere, når de har lektier for, end hvis de ikke har. Undersøgelserne er opsamlet og formidlet af Alfi Kohn i bogen<br />
The Homework Myth (Lektiemyten). Konklusionen er, at lektier er et overgreb på børn og forældre, og at<br />
(lektierne, pligterne, undersøgelserne, beviserne) øjeblikkeligt bør afskaffes.<br />
I Danmark er vi ikke vant til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af lektier. Det er en århundredgammel<br />
(konklusion, tradition, argumentation, irritation), at eleverne har lektier for, og vi har for vane at sætte lighedstegn<br />
mellem mange lektier og et højt fagligt niveau. Da emnet blev diskuteret i danske medier i efteråret, var<br />
konservative politikere og pædagoger straks ude med (angreb på, forsvar for, irritation over, bagtalelse af)<br />
lektierne. Tilsyneladende uden større interesse for, om de virker eller ej, men med det argument, at det beviseligt<br />
giver højere karakterer at arbejde effektivt videre med tingene hjemme. Men der står intet i folkeskoleloven om, at<br />
© Gyldendal 2009
9. klasse - Læseprøve 12<br />
elever skal have lektier for. Ja, der står end ikke noget om, at skolen har ret til at give eleverne lektier for. I loven<br />
og tilhørende bekendtgørelser står der, at eleverne skal undervises i de og de fag i så og så mange timer. Når<br />
skolerne derudover pålægger eleverne hjemmearbejde, sker det faktisk uden hjemmel i (skolen, beviser, fagrækken,<br />
loven).<br />
Ganske vist kan man i de store klasser få noget fornuftigt ud af lektier, hvis man altså bruger dem rigtigt. Lektier i<br />
folkeskolens første klasser er derimod under (ingen, alle, alverdens, ligelige) omstændigheder spild af tid. Ja,<br />
lektier er måske ligefrem skadelige, fordi de ødelægger elevernes (frygt for, lyst til, evne for, angst for) at lære. Det<br />
øger også (uligheden, ligheden, venskabet, fjendskabet) mellem de børn, hvis forældre kan og vil hjælpe, og dem,<br />
der er mindre heldigt stillet. Det betyder, at Rosa med akademikerforældrene næsten får for meget hjælp, mens<br />
Annas mor, der er enlig og arbejder på skiftehold, er for træt til at hjælpe Anna, når hun har (fri, ferie, hvilet sig,<br />
læst og regnet).<br />
At lektier ikke virker, er ikke det samme, som at det er overflødigt at træne og øve sig, når man skal lære noget.<br />
Tværtimod, værdien af øvelse og træning er meget grundigt dokumenteret, og vi har i den danske folkeskole haft<br />
for lidt respekt for værdien af træning.<br />
Men træningen bør foregå på skolen og ikke i hjemmet. Kan man ikke nå det hele i de almindelige<br />
undervisningstimer, bør man gøre lektierne til et fast indslag i SFO’erne og lave lektiecafeer på skolen. Hvis der er<br />
faste rammer, og hvis der er voksne til rådighed med hjælp og støtte, får eleverne (mindre, intet, mere, alt) ud af<br />
træningen.<br />
Hvad med de østasiatiske lande og Finland, som ligger i toppen af PISA-ranglisten, når unges skolefærdigheder<br />
måles og sammenlignes? I disse lande laver eleverne masser af lektier. Beviser det ikke deres værdi? Nej, ikke<br />
uden videre. Det er nemlig afgørende, hvordan eleverne og deres forældre ser på lektierne. Hvis de vitterlig er<br />
præstationsorienterede og disciplinerede, kan de godt få noget ud af det.<br />
Hvis det derimod kniber med motivationen, og lektierne bliver set som en uoverkommelig (beklagelse,<br />
fornærmelse, besværgelse, belastning) for både forældre og elever, bliver udbyttet ringe.<br />
Ifølge Alfi Kohn er det problemet i USA, og det er grunden til, at han foreslår, at lektierne helt afskaffes.<br />
Hvis eleverne ikke får noget ud af at sidde og svede over bøgerne derhjemme, som flere undersøgelser viser, mener<br />
jeg derfor, at vi lige så godt kan tage (affære, afsked, fat, konsekvensen) og droppe dem.<br />
I alt fald i de små klasser.<br />
Samvirke<br />
© Gyldendal 2009