Paw med flot havørred-double - Farum Lystfiskerforening

Den omfangsrige bog blev skrevet på ganske kort tid fra marts til november.
Saabye skrev kladderne i sin bil, samtidig med, at han lavede tegningerne.
Hjemvendt klaprede han teksten ned på sin skrivemaskine. Derefter rettede
Svend Saabyes hustru Grethe op på teksten, og til slut læste Dr. Jørgen Hæstrup
korrektur.
Bogen skulle ud samme efterår og første del af Lystfiskerliv
gik i trykken, inden sidste kapitel var skrevet.
Bogen var oprindelig tænkt, som en lystfiskerbog,
men den blev mere end det. Lystfiskerliv blev et
skønlitterært værk, og datidens førende
litteraturkritikere skrev store kronikker om den. Det
var ikke så meget lystfiskeriet, der gjorde indtryk, men
bogens litterære stil og dens behandling af livet i
naturen. I dag er bogen en klassiker, kendt og elsket af lystfiskere og bogelskere
i Danmark - og en stor del andre lande, for den sags skyld.
I 1958 havde Saabye en ny bog klar, Om fluefiskeri efter ørred og stalling,
den første danske bog om emnet. En bog, som blev starten på en bred og populær
udbredelse af fluefiskeriet i Danmark. I bogens forord skriver Svend Saabye:
- ”Det er mit inderlige håb, at bogen vil bidrage til interesse for sporten - og
navnlig bidrage til forståelse af dens forudsætning: Kærlighed til og kamp for at
bevare den danske naturs skønne vandløb.”
Selv kæmpede Saabye indædt for at bevare den danske natur i de år, hvor åer
blev rettet ud, dambrug sugede åerne tomme for vand og alskens skidt blev udledt
i naturen. Det var en ulige kamp. Svend Saabyes fiskehytte ligger stadig
ved Omme Å, men åen neden for og fiskeriet er for længst ødelagt.
Sit livs store kærlighed, Grethe mødte Svend Saabye på en togperron i 1940.
Og det var kærlighed ved første blik. Siden har de
været uadskillige. Og da Grethe for nogen år siden
blev syg, gjorde Svend alt for at de to kunne blive
sammen i hjemmet i Stenløse, hvor de har boet i et
halvt århundrede. - Og de blev sammen.
Vi, der fik lov til at komme ind i Saabyes verden
som venner er taknemmelige. Svend Saabye var en
vidende mand, og en glimrende beretter. Et
retfærdigt menneske, en lun og oprigtig ven.
Svend Saabye skrev i bogen, Lystfiskerliv: - ”Ved
at bekende mig til fiskeres broderskab er det lykkedes mig, at føle mig som en
fri mand. Mellem fiskere fandt jeg de bedste venner livet byder.”
Svend Saabye fik et langt liv – og døde mæt på fiskeri. Et stort menneske har
forladt os, men dybe spor står tilbage. Ånden vil leve videre i de ord Saabye
skrev og de billeder han malede gennem et langt og lykkeligt liv.
Ære være Svend Saabyes minde. Vi har meget at takke ham for.”
Nils Mogensen, august 2004
Kulmulen – 3/4•2004 23