Paw med flot havørred-double - Farum Lystfiskerforening

5
Heldigvis dukkede den lidt efter op 20 meter til venstre, og det så ikke ud til, at
jeg havde stødt den. Nu var spørgsmålet om jeg skulle ”eftersætte” den eller
satse på, at den tog en tur tilbage. Da jeg så, at den lidt efter drejede rundt, satsede
jeg på det sidste, og den begyndte da også nonchalant at cruise hen mod
mig.
Jeg håbede, at fisken ville fortsætte sin kurs, så jeg lagde lige så stille brødet
på overfladen lige under stangtoppen. Fisken kom nærmere og nærmere, og
langt om længe var den lige ud for brødet, som den uden tøven snuppede med et
højlydt ”svuuup”. Forundret over krogen slog fisken et slag med halen og søgte
væk, men da linen strammedes, væltede den i overfladen og lå og tumlede rundt.
Hvis jeg havde været lidt hurtig, så kunne jeg havde nettet den her. Men nu
fik fisken lige et par sekunder til at sunde sig og samle sine kræfter. Først gik
den tungt frem og tilbage ved bunden 5-6 meter fra bredden.
Den forsøgte sig med små udløb, som langsomt blev længere og længere. Jeg
havde sat bremsen hårdt, da jeg frygtede for grene og andet på bunden, men
fisken havde åbenbart fået smag for udflugterne, for den øgede langsomt men
sikkert afstikkerne.
Til sidst tog den nogle udløb på ca. 20 meter, som jeg intet kunne stille op i
mod, og det virkede næsten som om, at den fik flere og flere kræfter. Men pludselig
var det slut, og den gled langsomt mod
netkanten og stille og roligt i nettet.
Kulmulen – 3/4•2004 39