Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kontorbestyrer, fagforeningskasserer,<br />
bestyrelsessekretær, hyreformidler og<br />
fagbladsredaktør. Det var heller ikke gratis<br />
at skeje ud, så måske slog en månedsløn<br />
på 165 kr. ikke til?<br />
1920<br />
Kong Christian X. fremprovokerer et drønende<br />
nederlag af en søstrejke<br />
Mens tiderne for dansk søfart endnu var<br />
strålende, nåede Dansk Sø-Restaurations<br />
Forening at få en ordentlig lussing,<br />
da medlemmerne sammen med skibsfartens<br />
øvrige menige besætning deltog<br />
i sin første strejke. Den indirekte årsag<br />
var kong Christian X., som i foråret 1920<br />
begik statskup, godt hjulpet på vej af ØK.<br />
Efterkrigstiden havde været præget af<br />
skærpet klassekamp.<br />
En af kongens nærmeste rådgivere var<br />
ejeren af ØK, H.N. Andersen, der sammen<br />
med Arbejdsgiverforeningen ville<br />
have arbejderbevægelsen ned med nakken.<br />
Kongen og Andersen sammensatte<br />
en ny ministerliste, alle mænd med nær<br />
tilknytning til H.N. Andersen. Den 29.<br />
marts 1920 udførte kongen dette kup ved<br />
at afskedige den valgte regering. Og dagen<br />
efter indsatte han sin ”egen” regering.<br />
Arbejderbevægelsen krævede kongens<br />
fratrædelse af kronen og i stedet indførelse<br />
af en republik. Og folkeviddet ændrede<br />
majestætens titulering til: ”Kong Christian<br />
den sidste herut”.<br />
Thorvald Stauning gik til kongen og truede<br />
med generalstrejke fra 6. april 1920.<br />
Kongen ”faldt til patten”, kupregeringen<br />
blev afsat, og den 4. april 1920 aflyste<br />
LO generalstrejken. Her var de maritime<br />
fagforeninger ikke medlem og da overenskomsterne<br />
var opsagt, mente også<br />
Dansk Sø-Restaurations Forening, at en<br />
sådan strejke ville sætte magt bag deres<br />
overenskomstkrav.<br />
Desværre fik de ikke skibsofficerernes<br />
faglige foreninger med, så strejken var<br />
dømt til nederlag, også fordi den øvrige<br />
arbejderbevægelse heller ikke skulle have<br />
klinket noget. Skibene blev liggende i<br />
havn, mens Rederiforeningen gjorde sine<br />
modtræk klar. I <strong>Fagblad</strong>et kunne medlemmerne<br />
læse: ”Ved strejkens begyndelse<br />
fik vi frataget vore papirer og vore tilgodehavender<br />
blev holdt tilbage. Rederne<br />
har importeret tyske skruebrækkere, de<br />
samme som torpederede vore skibe og<br />
dræbte vore kammerater. Strejken ties<br />
ihjel, men mærkes nu, efterhånden som<br />
de fleste institutioner og virksomheder går<br />
i stå af mangel på kul og råprodukter.”<br />
Dansk Sø-Restaurations Forening gav<br />
i fagbladet skibsofficererne et skud for<br />
boven, ved at betegne deres holdning<br />
til den menige skibsbesætning som den<br />
egentlige årsag til strejkens nederlag: ”Mestre<br />
og styrmænd har aldrig regnet os for<br />
så meget. I 1918 forsøgte man forgæves<br />
at lave et fællesråd, men d´hrr. har stadig<br />
følt sig som overklasse, der dårligt kunne<br />
indånde den samme luft som det ”underordnede”<br />
personale.”
Change language