Sårpleje
Sårpleje
Sårpleje
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Birgit Bertram<br />
Sosu-assistent i 10 år med forkærlighed for<br />
sår.<br />
Sår ressource person i Odder ældreservice<br />
Medlem af ” Dansk selskab for sårheling”<br />
Medlem ”Jysk Sårforum ” ( sår nørder)
Venøse bensår<br />
Arterielle bensår<br />
Blandingsår<br />
Diabetiske bensår.<br />
Tryksår<br />
”Prednisonhud”<br />
Aftenens emne<br />
Hudpleje omkring topkath
Symtomer på venøs insufficiens<br />
Ødemer / ” tykke ben ”<br />
Tyngdefornemmelse<br />
Uro i benene<br />
Åreknuder<br />
Smerter<br />
Eksem/ pigmentering af huden<br />
Sår
Ca 70 % af alle bensår er venøse bensår
Hvem er i risikogruppen?<br />
Personer , som har haft en blodprop i de dybe vener<br />
(DVT) Blodproppen ødelægger klapperne.<br />
Personer med stående og siddende arbejde, som<br />
gennem længere tid ikke får venepumpen aktiveret.<br />
Blodet ophobes i venerne,<br />
Personer , der er meget inaktive . F.eks ældre<br />
borgere .<br />
Personer med overvægt.
Behandlingen for venøs insufficiens<br />
Består primært i kompressionsbehandling./<br />
Kompressionstrømper.<br />
Venepumpeøvelser/ motion<br />
Hæve fodenden i sengen<br />
Sørge for at sidde med fødder oppe når man<br />
hviler.<br />
Obs overvægt<br />
Stop rygning!!
Årsager til venøst bensår<br />
1. Klapinsufficiens – destruktion af<br />
veneklappermuskelarbejde<br />
2. Forhøjet tryk i venerne som nedsætter<br />
mikrocirkulationen i huden<br />
3. Nedsat diffusion af ilt og næringsstoffer<br />
4. Udsivning af røde blodlegemer<br />
5. Udsivning af fibrin og andre komponenter fra<br />
blodbanen som bl.a. giver fibrosering af huden<br />
6. Udsivning af hvide blodlegemer som bevirker<br />
inflammation med eksem og evt. ulcus
Skal holdes rene - infektionsfrie<br />
Have bandage som kan absorbere væske<br />
Evt bandage med ibumetin<br />
Kompression<br />
Venøse bensår
Eksem
Rosen /<br />
Erysipelas.<br />
Ses ofte i<br />
forbindelse med<br />
venøs insufficiens.
Behandlingsprincip:<br />
EKSEM / ROSEN<br />
Behandle eksem og stilne kløe<br />
Behandlingsmulighed:<br />
”Røde bade”<br />
Steroidcreme/salve ud fra lægeordination
Forslag<br />
til fodøvelser 1<br />
Spænd ballerne og slap af ca 10 gange<br />
Stræk dine knæ og bøj fodleddene opefter, så hælene<br />
løftes en anelse fra madrassen. Hold dem oppe til du<br />
føler en behagelig træthed på lårets forside. Gentag.<br />
Drej rundt i fodleddene, så du tegner cirkler i luften<br />
med storetæerne - begge veje rundt. Denne øvelse<br />
styrker kredsløbet og hjælper på hævede ankler,<br />
lægkramper og kolde fødder. Gentag.<br />
Vip op og ned i fodleddene til du mærker en<br />
behagelig muskeltræthed i underbenet – hvil. Gentag.
Forslag til fodøvelser 2<br />
Træk tæerne op mod knæene i et langt sejt træk – så det<br />
mærkes i lægmusklen – slap af. Gentag flere gange.<br />
Stræk vristen godt ud – som en balletfod – slap af . Gentag<br />
flere gang.<br />
Lav cirkelbevægelser med foden i ankelleddet. Først udad,<br />
derefter indad med langsomme bevægelser og en fod ad<br />
gangen. Gentag flere gange.<br />
Krum tæerne – og slap af . Gentag<br />
Spred tæerne – og slap af. Gentag.<br />
Små gåture i løbet af dagen er også godt.
Arterielle sår
Symptomer på aterielle sår<br />
Svag eller manglende fodpuls<br />
Blegt , køligt , slankt underben uden hår<br />
Skarp afgrænset sårkanter<br />
Begrænset sekretion / væske fra sår<br />
Lokaliseret ofte f.eks på fodryg og tæer<br />
Smerter ved gang og elevation af benet<br />
Moderate til svære sårsmerter
Hvem er i risikogruppen ?<br />
Rygere !!!!<br />
Diabetikere<br />
Overvægtige<br />
Personer med dårligt blodomløb / åreforkalkning<br />
Personer der er immobile
Hvorfor opstår der sår<br />
” tilstoppede ” arterier giver ikke nok ilt til vævet.<br />
Cellerne dør af iltmangel Derved opstår der<br />
nekroser og dermed dybe sår.<br />
Kroniske veneproblemer<br />
Derfor er det let at få sår selv ved små slag/ stød.
Hvad kan man gøre ?<br />
Helst have benene nedad. F.eks sidde op om<br />
natten.<br />
Brug for smertestillende for at kunne træne med<br />
ben og før skiftning af sår bandage,<br />
Løse strømper<br />
Ofte er operation nødvendig ( karkirurgi)<br />
Amputation
De er rigtige ” trælse”<br />
Blandingssår
Starter som regel som venøst bensår.<br />
Patient kan med tiden udvikle ” tilstoppede ” årer<br />
Megen ringe sårheling.<br />
<strong>Sårpleje</strong> en ” balancegang”<br />
Det der hjælper for venøse sår , virker ikke på<br />
arterielle sår og omvendt.<br />
Mange Sårsmerter<br />
Blandingsår
Tilstande der øger risikoen<br />
Immobilitet<br />
Overvægt<br />
Ødemer i ben<br />
Rygning<br />
Diabetes<br />
Forhøjet blodtryk<br />
Åreforkalkning
Diabetiske fodsår<br />
Ca 15 % af alle voksne diabetikkere udvikler fodsår i<br />
en eller anden udstrækning.<br />
Fodsår er forstadier til amputationer i næsten 85 % af<br />
tilfældene.<br />
80 – 90 % af sårene udløses af fordtraumer , dvs<br />
sædvanligvis upassende eller dårligt tilpassede sko.<br />
Tallene er dog for nedadgående.
Fødder og diabetes<br />
Foden er en af de mest negligerede dele af kroppen !<br />
Udsættes dagligt for en stor vægtoverførsel !
Fodens opbygning - komplex<br />
26 knogler<br />
Længde- og tværbuer - vægttransmission<br />
Fedt væv i fodsålen
K = m g<br />
m = 80 kg<br />
g = 10m/s2 + ??<br />
Foden trykker med<br />
Man har beregnet at en ballet danser udøver en kraft<br />
på op til 800 kg/cm2<br />
Så fødder skal behandles pænt !!!
Problem<br />
For de fleste betyder det ikke noget, men har man:<br />
Neuropati / nedsat følsomhed<br />
Iskæmi / nedsat blodgennemstrømning<br />
Arteriosclerose/ fortykkelse af blodårer<br />
Knogleforandringer i foden.<br />
Så er der et problem, der ofte bliver underkendt.
Neuropati<br />
Medfører manglende tagl/ svedafsondring, som kan<br />
resultere i tør hud og revner i huden<br />
Tab af følesansen , så der f.eks ikke bemærkes om<br />
sko klemmer eller om der er fremmedlegemer i<br />
skoen.<br />
Fodknoglerne kan ændre position , derved opnås en<br />
ændret gang., som igen kan føre til sår.
Hvordan opstår sår ???<br />
Tryksår, ” gnavsår” og tilfældige skrammer opdages<br />
ikke.<br />
Reducering af sved = tør hud , hvor der kan opstå<br />
revner<br />
Dårlig blodforsyning<br />
Ca 70 % af alle diabetessår skyldes kombination af af<br />
alle tre neuropati former samt iskæmi.
En hel dag med denne sko !!
FODTØJ<br />
Mange diabetikere skal<br />
have specialsyet sko !!!
Fugtig sårheling<br />
Fjernelse af nekroser ( dødt væv)<br />
Fjernelse af hård hud.<br />
Holde såret infektionsfrit med egnet bandage.<br />
Kompressionsbehandling ved ødem.<br />
Tålmodighed,<br />
Sårbehandling
Charcot-foden
Immobilisering i aflastningsstøvle indtil symptomer<br />
aftager. Kan tage et halvt år . Selv få skridt uden<br />
støvle kan forårsage fodsår.!<br />
Tilpasning af fodtøj .<br />
Behandling<br />
Evt specialfremstillet fodtøj.<br />
Opfølgning hos specialist.
Krav til diabetikeren:<br />
Observer foden<br />
Sørg for at fodtøjet passer<br />
Kig sko efter HVER DAG for fremmedlegemer.<br />
Brug fodterapeuten såvel som din læge<br />
Reager ved ” varme, rødme, hævelse og smerte”<br />
også kaldet ”fodinfluenza”<br />
Plej dine fødder hver dag med en god creme<br />
INGEN VARME FODBADE
Hvad er tryksår og hvorfor opstår<br />
de?<br />
Tryksår opstår pga. tryk, når muskel, hud og andre bløde vævsstrukturer<br />
presses mellem knogle og et hårdt underlag. Derved klemmes blodkarrene<br />
sammen, iltforsyningen standses, cellerne dør.<br />
Tryksår er resultatet af en oftest langvarig trykbelastning i kombination med<br />
nedsat mobilitet.<br />
Vævsområder som kommer i klemme mod gips, klips, drænrør og andre hårt<br />
materiale kan også lave tryksår.<br />
Længerevarende fugtighed skabt af eksempelvis plastovertræk eller<br />
inkotinens opløser huden og gør hudskader og sår opstår lettere.<br />
Personer med nedsat bevidsthedsniveau og eller følesans er specielt<br />
udsatte for at udvikle tryk-og fiktionssår.<br />
Forstyrrelser af mikrocirkulationen i huden er en stærkt bidragende årsag til<br />
opståelse af sår hos ældre personer.
Tryksår<br />
Tilstande der øger risikoen<br />
Fedme<br />
Afmagring<br />
Diabetes mellitus / sukkersyge<br />
Dissemineret sklerose<br />
Prednisonbehandling<br />
Høj alder<br />
Immobilitet<br />
Nedsat sensibilitet / følesans<br />
Lammede legemsdele
Særligt udsatte områser<br />
Kanten ørerne<br />
Skulderbladets knoglefremspring<br />
Albuespids<br />
Hofter<br />
Haleben/ Os sacrum<br />
hæle
Hvordan forbygges tryksår<br />
Aflastning af de berørte områder<br />
Eftersyn og evt udskiftning af siddepuder og madrasser<br />
Specialmadrasser ved sengeliggende<br />
God hudpleje<br />
Skifte sidde/ liggestilling ofte<br />
Obs om der er folder i lagner/ tøj osv.<br />
Fugt !!<br />
God væskebalance og ernæring
Altid sørge for at fjerne årsag til tryksår ofte i<br />
kontakt med terapeut<br />
Bruge en egnet bandage<br />
Smertedækning<br />
Behandling<br />
God kost og rigelig væske<br />
Skifte sidde/ ligge stilling
Tynd pergamentagtig hud<br />
Går let i stykker<br />
Bløder voldsomt<br />
” Prednisonhud”<br />
Brug aldrig stærkt klæbende materiale
Hud omkring topkath.<br />
Må gerne ” komme med i bad”<br />
Rense omkring indstikssted<br />
Obs om der kommer ” forhøjninger”
Hudpleje<br />
” Hel” hud mindsker risikoen for sår<br />
Huden er legemets største muskel<br />
Beskadiget hud kan være indgang for infektioner<br />
Vær på vagt over for rødme , smerter, ødem og<br />
lugt fra hud/ sår.
Spørgsmål ??
Tak for i aften<br />
Kom godt hjem
Change language