Årsrapport 2012 - Aage V. Jensens Fonde

More documents

Recommendations

Info

ledelsesberetning - årets nye proJekter københAVns uniVersitet bAsismonitering Af VAndkVAliteten i filsø 2013-2015 ”Genskabelsen af Filsø er et af de største og mest positive initiativer for at forbedre den danske natur. Derfor er det vigtigt at kunne dokumentere og vurdere, hvordan det kommer til at gå med søens vand- og naturkvalitet. Det er samtidig en oplagt mulighed for at studere, hvordan vandkvaliteten reguleres af tilførsler af næringsstoffer udefra og fra de tidligere dyrkede, nu oversvømmede marker. Endelig danner vandkvaliteten den faglige baggrund for alle vurderinger af biodiversitet og naturkvalitet i søen og dens nærmeste omgivelser”. - Professor Kaj Sand-Jensen, Københavns Universitet baggRund Filsø var før 1850, da de gentagne afvandinger begyndte, danmarks næststørste sø på ca. 2000 ha. efter aage V. jensen naturfond overtog området, er store dele af den oprindelige sø i efteråret 2012 genskabt ved at oversvømme de dyrkede marker. det er af stor interesse for naturen, forskningen og samfundet at vide, hvordan søen udvikler sig, og hvilken kvalitet den opnår for fugle, pattedyr, fisk, smådyr og planter med baggrund i sin historie og med de næringstilførsler, der fandtes eller fortsat findes. med målinger og den fornødne indsigt i ferskvandsøkologi er det muligt at vurdere tilstand og udvikling og om nødvendigt foretage mindre opfølgende indgreb for at sikre, at søen får en så optimal kvalitet som muligt. dette projekt har til formål at måle søens tilstand, påvirkning og foretage disse faglige vurderinger. i de seneste år har Ferskvandsbiologisk laboratorium ved københavns universitet stået i spidsen for en natio- 18 nal og international udvikling, der satser på at opbygge måleplatforme, der kontinuerligt måler vind, temperatur og indstråling over søer, samt lys, temperatur, ilt, ph og algemængde nede i søvandet. hermed har vi fat i de centrale elementer, der beskriver søvandets kvalitet. udover at være kvalitetsmål sætter iltmålinger os i stand til at beregne søens stofproduktion ved fotosyntesen og dens nedbrydning ved respiration. når vi endvidere supplerer med måling af tilførsler af uorganisk og organisk kulstof i tilløbene og i søvandet, er det muligt at opstille en samlet kulstofbalance for søen. den giver os tal på, hvor meget kuldioxid søen optager fra eller frigiver til luften, hvor meget kulstof den akkumulerer nede i bunden, og hvor vigtig denne størrelse er sammenlignet med andre nationale initiativer til at fjerne kulstof fra kredsløbet. Vand- og stoFbalanCeR Vandmængder måles kontinuerligt og stofkoncentrationer af totale og uorganiske næringssalte, og kulstof måles hyppigt over året i søens tilløb og afløb. udvekslingen mellem søbunden og vandet måles sommer og vinter på bundprøver optaget en række steder. målingerne skaber grundlaget for at vurdere søens udvikling og forventede kvalitet i fremtiden. VandkValitet og stoFomsætning en måleplatform opsættes på dæmningen mellem nord- og sydbassinet og bestykkes med udstyr til kontinuerligt at måle indstråling, vind og lufttemperatur. i begge bas- siner udsættes udstyr til at måle lys, temperatur, ilt, ph og algemængde i vandet. målingerne skaber grundlaget for at vurdere søens vandkvalitet og beregne dens omsætning og tilbageholdelse af kulstof. VandplanteRnes hyppighed og FoRdeling Vandplanternes fordeling kortlægges efter 1 og 3 år. det vurderes, om vegetationen på kort eller mellemlangt sigt kan forventes at rumme særligt værdifulde arter og om den kan stimulere udviklingen frem mod en god eller særligt eftertragtet tilstand. sideløbende overvåges søens fugle- og fiskeliv. Fisk og fugle reagerer forskelligt på søens udvikling, og de vil blive et synligt resultat af søens vandkvalitet.
ledelsesberetning - årets nye proJekter københAVns uniVersitet - bAsismonitring i lille Vildmose 2012-2015 Tofte Skov og Mose og Høstemark Skov og Mose er to store naturområder i Lille Vildmose, der er udviklet som højmose og gammel græsningsskov. Her findes både den største intakte højmoseflade i det nordvesteuropæiske lavland og Danmarks største sammenhængende, gamle naturskov. I dette særprægede mose- og skovlandskab lever adskillige arter af planter og dyr, der ellers er sjældne og truede i Danmark. netop i kraft af områdets størrelse og relativt uforstyrrede forhold har disse sårbare arter stor chance for fortsat at kunne trives i tofte og høstemark områderne. status- bøgerne for høstemark og nyere oplysninger viser, at der inden for de krondyrgræssede 364 ha skov, overdrev og mose findes mindst 5-6000 forskellige arter af planter og dyr. tofte skov og mose har en lignende drift – men området er omkring 10 gange større end høstemark ejendommen og har større landskabelig variation. det må derfor forventes, at tofte ejendommen har en større samlet mængde af arter. det er bekræftet med den netop udkomne statusbog for tofte skov og mose 2012. selvom ejendommene kan dokumentere stor artsrigdom, er der stadig mange muligheder for at forbedre natur- værdierne. i den forbindelse har aVjnF udarbejdet grønne driftsplaner (2009). dele af driftsplanerne er allerede iværksat, og i de kommende år vil blandt andet den naturlige hydrologi blive genoprettet ved lukning af grøfter m.m. og store nåleskovsarealer med invasiv sitkagran fældes og vil udvikle sig bl.a. til åbne fattigkær. ambitionerne om øget naturbevarelse og artsbeskyttelse er fremherskende i disse driftsplaner. ambitioner og forventninger er imidlertid ikke nok. det må også kunne dokumenteres, at planerne gavner den vilde natur. moniteringsprogrammet er tidsbegrænset og afsluttes i 2015. For enkelte dele (vandloggere og epifytiske laver og mosser) er de første vigtige skridt udført i 2012. hovedparten af projektet udføres i 2013. moniteringsprogrammets forskellige dele udføres på en sådan måde, at de kan gentages på et senere tidspunkt. 19 her forventes det, at særligt universiteterne vil kunne drage nytte af programmets mange data og inddrage dem i undervisningen, ligesom opfølgende undersøgelser kan danne grundlag for bachelor- og kandidatafhandlinger. basismoniteringen forestås af Center for macroecology evolution and Climate, københavns universitet ved professer anders tøttrup. tilRettelægning moniteringsprogrammet er tilrettelagt, så det omfatter udvalgte, vigtige skovtyper og lysåben natur med og uden væsentlig forudsagt vandstandshævning, samt med og uden rydning af skov med sitkagran. indenfor hvert område moniteres urte- og trævegetation, epifytter, vedboende svampe og jordbundens biologi i tilfældigt udlagte prøveflader, mens fugle, flagermus, sommerfugle og guldsmede moniteres ved udlagte transekter. For padder benyttes alternative moniteringstilgange. de samme transekter og prøvefelter benyttes til monitering af forskellige organismegrupper, således at ændringer i diversitet i én gruppe kan kobles til ændringer i en anden. Vegetationens struktur og sammensætning definerer i væsentligt omfang levemulighederne for øvrige organismegrupper. derfor udgør vegetationsmoniteringen kernen i overvågningsprogrammet.
Page 1 and 2: Årsberetning 2012
Page 3 and 4: indhold FondsoplysningeR m.V. - sid
Page 5 and 6: ledelsespåtegning Vi har dags dato
Page 7 and 8: nAturfondens formål Fonden støtte
Page 9 and 10: årets proJekter de samlede uddelin
Page 11 and 12: nAturområder ledelsesberetning Fon
Page 13 and 14: nAturområder - årets gAng som en
Page 15 and 16: AtlAs iii proJektet Det er ved at v
Page 17: ledelsesberetning - årets nye proJ
Page 21 and 22: dce - fugle i VeJlerne Sortternerne
Page 23 and 24: estyrelsen bestyRelsen bestyrelsen
Page 25 and 26: AktiVer note anlægsaktiVeR grunde
Page 27 and 28: generelt Årsrapporten for aage V.
Page 29 and 30: skAt & gældsforpligtelser aktuel s
Page 31 and 32: noter note 4 5 egenkapital egenkapi

Årsrapport 2012 - Aage V. Jensens Fonde

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?