Nr 04 - Hellerup Roklub

Nordhavnen 

har vilde 

fremtidsplaner 

Den 3. juni holdt Københavns 

kommune offentlig 

høring om udvidelse af 

Nordhavnen. HR’s medlem 

Anders Bressendorff 

lyttede med og gjorde sig 

sine tanker om projektets 

indvirken på vores færd. 

Læs mere side 8-9! 

Nr. 4 

Juli 2009 

Infostrømmen fra 

Hellerup Roklub 

www.hellerup-roklub.dk 

Frisk start på 

Sjælland 

Rundt 

Med Axel E. ved roret afgik 

Købmanden på Odysseen 

Sjælland Rundt torsdag 

den 25. juni. Ved 

årerne sad Birgit L. og 

Sven Erik I. Første etape 

gik til Sydhavnen, hvor de 

blev afløst af… 

Læs mere, når den samlede 

beretning kommer på 

klubbens hjemmeside!

Vores bro og slæbested er 

efter megen møje bragt i stand 

Rotider 

Mandage kl. 17.45: 

Høj puls 

Tirsdag og onsdag kl. 17.45: 

Fitnessroning, puls/teknikroning, social roning, scullerroning og kaproningstræning. 

Torsdag kl. 17.45: 

Vi ror, som der er fremmøde til. 

Andre romuligheder 

Morgenroning: Mandag - fredag kl. 06.15 (Rokortet skal ligge fremme) 

Formiddagsroning: Tirsdag kl. 10 

Havneture, weekendture og langture: Se opslagstavlen! 

Deadline til næste nr. af Medstrøm: 

3. august 2009 

(Foto: Lise L.) 

Hellerup Roklub, Strandparksvej 44, 2900 Hellerup, tlf. 3962 9812 

Medstrøm 

udgives af 

Hellerup Roklub 

Strandparksvej 44 

2900 Hellerup 

Tlf. 3962 9812 

www.hellerup-roklub.dk 

Side 2 

Redaktion: 

Helene Svart tlf. 2212 3354 

Jesper Hansen tlf. 2128 7140 

Medstrøm udsendes 8 gange 

om året til samtlige medlemmer 

af Hellerup Roklub. 

Indlæg til Medstrøm sendes til 

Jesper Hansen, Tranegårdsvej 

50, 3. mf, 2900 Hellerup. 

Materialet modtages meget 

gerne på CD-rom eller e-mail: 

redaktion@hellerup-roklub.dk 

Artikler og fotos bedes medsendt 

som vedhæftede separate 

filer. 

Artiklerne i Medstrøm er ikke 

nødvendigvis udtryk for hverken 

redaktionens eller bestyrelsens 

holdninger. 

Medstrøm fremstilles som elektronisk 

medie i programmet MS 

Publisher og lægges på Hellerup 

Roklubs hjemmeside i PDFformat. 

Medlemmerne orienteres 

pr mail, når der kommer et 

nyt nummer af Medstrøm. 

Medlemmer uden emailadresse 

kan få et udskrevet 

eksemplar tilsendt med posten. 

(Foto: Arkiv)

Lise Teisel og Hans Pedersen på 

vej i Sejerøbugtens blikvand 

Aktivitetskalender 

Juli 

26.-1/8 Sea Challenge Fyn, Fyn rundt på 7 dage 

August 

3. Deadline til Medstrøm 

6. Sved-På-Panden, HDR (Nu med kaniner) 

8. Præstø Fjord, langdistancekaproning. 

17. Sved-På-Panden, Roklubben SAS 

22. DM: Ringkøbing Fjordens, langdistancekaproning 

Gyldne Helte 

27. Sved-På-Panden, HDR 

28.-29. Karlebo Marathon, Nivå, langdistancekaproning 

September 

4. Sved-På-Panden, Roklubben SAS 

5. Kanindåb 


13. Medstrøm udkommer 

Oktober 

3. Standerstrygning 

November 


22. Medstrøm udkommer 

(Foto: Anders B.) 

Bestyrelsen 

Formand 

Anne Marie Loff 

Tlf. 2128 8469 

formand@hellerup-roklub.dk 


Side 3 

Næstformand 

Birgit Lyngby Pedersen 

Tlf. 2218 4161 

n-formand@hellerup-roklub.dk 

Kasserer 

Ole Erlich-Eriksen 

Tlf. 3961 9141 

Mobil: 2612 2288 

kasserer@hellerup-roklub.dk 

Kontingentkasserer 

Arne Månsson 

Tlf. 2143 4897 

kontingent@hellerup-roklub.dk 

Instruktionsrochef 

Hanne Hytteballe Petersen 

Tlf. 2025 5327 

instruktionsrochef@helleruproklub.dk 

Materielforvalter 

Henrik Overgaard 

Tlf. 3918 1719 

materiel@hellerup-roklub.dk 

Udvikling 

Karl Haals 

3962 5395 

udvikling@hellerup-roklub.dk 

(Foto: Arkiv)

Alle kaniner fra det herrens år 2009 

bedes indfinde sig 

den 5. september senest kl. 14.00 

iklædt ører, tænder og kæmmet pels. 

Der vil være konkurrencer m.m., 

før hans majestæt Kong Neptun 

og den skønne Afrodite kommer 

og forestår dåben (læs vasken). 

Kl. 19.00 er der middag for alle. 

Tilmelding: 

Se opslagstavlen for tilmelding til både dåb og fest! 

Kære rovenner 

Nu har vi et nyt tilbud til alle, hvor de fleste kaniner efterhånden er frigivet,. 

Vi vil lave roaftaler uden for de faste rodage (mandag, tirsdag og onsdag) 

på en ny måde via mails. 

Hvad skal du gøre? 

Send mig en mail på jkarlsmark@hotmail.com med dit navn/mail, og 

du bliver lagt ind i gruppen af interesserede, uanset om du er styrmand 

eller ikke-styrmand. Det er for alle! 

Eks.: Du sender en mail til gruppen: Hvem har lyst til ro søndag den ... 

kl. 10, evt. max 4 timer. Styrmænd skal markere med (S), så I hurtigt 

har et overblik over muligt deltagerantal. "Først til mølle" er gældende 

for deltagelse. 

Specielle ture med særlige krav: 

En styrmand kan foreslå en længere 

tur fx til Vedbæk ialt 28 km., 

som naturligvis forudsætter, at din 

kondition rækker dertil. 

Ferieroning: Her kan du jo foreslå 

alle ugens dage og tidspunkter, så 

kun din egen fantasi sætter grænser 

for, hvornår lysten er til stede. 

Jeg håber at høre fra dig! 

Johnny K. 


Side 4

Indbydelse til 

det 27. Karlebo Marathon 

28.-29. august 2009 

Karlebo Marathon er en langturskaproning Nivå-København retur. Distancen 

svarer så vidt som det har været praktisk muligt til maratondistancen 

i sømil, altså ca. 42,195 sømil eller næsten 78 km! 

Rute: Nivå Havn - Lynetteløbet - 2 x Christianshavns Kanal - SAS Roklub 

- Lynetteløbet - Nivå Havn. Der skal roes to gange rundt gennem 

Christianshavns Kanal. 

Vendepunkt: SAS Roklub, hvor der er mulighed for at holde pause i op 

til 60 minutter. 

Det enkelte bådhold bestemmer selv sit starttidspunkt indenfor perioden 

fredag kl. 21:00 til lørdag kl. 14:00. Kun både, der er i mål inden 

lørdag kl. 21:00 får noteret tid. 

Starttidspunkter kan reserveres hos startdommeren fra fredag kl. 

20:00. 

Der roes i flg. tre klasser: “damer”, “mix” og “herrer”. I mixklassen skelnes 

ikke mellem 2-1 og 1-2 -kombinationer. 

Alle deltagere, der er tilmeldt inden den 18. august, får en særlig 

"Karlebo Marathon" T-shirt. 

I øvrigt henvises til Nivå Roklubs hjemmeside på internettet, 

www.NivaaRoklub.dk 

Et tillykke til de fem 

nyudklækkede korttursstyrmænd 

Jørn Laursen, 

Torben Bruhn, 

Jens Grøn, 

Jesper Pihl og 

Sten Knudsen 

er blevet frigivet som korttursstyrmænd 

og er dermed klar til at vise 

kursen. 

Hanne H. P. 

Så venter oplevelserne forude 


Side 5

Anne-Marie Loff bød velkommen til alle og især 

Jørgen Andersen samt forklarede at: 

Arne Månsson vil fortælle, hvor kommer båden 

fra. 

Thomas Weise vil fortælle, hvad er det for en 

båd og give den sit navn. 

Om båden fra bådbygger Jørgen 

Andersen, som blev døbt ”Jørgen Andersen” 

efter sin skaber onsdag den 17. juni 2009. 

Arne Månsson: 

Båd nr. 67 har vi ligende her. Hvorfor så nævne 

det? Jo fordi for 42-43 år siden talte en en ung 

Furesø-roer med en ung Hellerup-roer til en regatta 

et sted i landet. Det var dig, Jørgen, og mig. 

Du havde to ting, jeg var meget imponeret over. 

For det første et folkevogsrugbrød, som du boede 

i, når du var til regatta - og måske i det hele 

taget – det ved jeg ikke. Men du havde også bygget 

din egen sculler. Det var helt ufatteligt for 

mig. Jeg ved ikke, om det var den båd, der fik nr. 

1, hvor vi nu er ved nr. 67. Men jeg ved, at du 

har bygget både lige siden, og at det er blevet til 

kunst set med mine og mange andres øjne. 

Du bygger racerbåde. Du lever i denne kaproningsverden, 

hvor træningsstilstand, roteknik og 

materiel har samme store betydning for resultaterne. 

Du ved noget - formentlig alt - om det hele. 

Det har været en helt igennem udsøgt fornøjelse 

at få lov til at komme i dit værksted, mens denne 

her båd er blevet til. Thomas og jeg har vel 

været hos dig mindst én gang i kvartalet for at 

høre nyt og for at indsnuse den atmosfære, som 

dit værksted oser af. Og jeg tænker ikke på lakdampene, 

men den os af historie, som du har omgivet os med. Både 

med din egen person, men også fordi du har de gamle bådbyggere 

med dig i historierne: Henry Larsen, Victor Jensen og flere navne, jeg 

ikke kender. Men du har arbejdet hos dem og med dem og bygger dermed 

oven på deres traditioner, selv om jeg også er sikker på, at du har 

indføjet dine originale bidrag i konstruktionerne. 

Alle, der får en båd fra dig, skynder sig at gemme den væk, så den ikke 

tager skade. Det samme gør mange med kunstskatte. At en båd som 

denne er gennemført i sin finish betyder jo ikke, at den er robust. Det 

er denne heller ikke med sine 4 mm krydsfinér i stedet for de normale 

6 mm. Men selvfølge skal den bruges – det er hele ideen, men altså 

med stor forsigtighed og omtanke. Vi vil indføre et system, hvor man 

skal løse licens eller erhverve kørekort. Vi lover at passe på dette enestående 

eksemplar. 


Side 6


Side 7 

I Roklubben Furesøs medlemsblad (med det kreative navn Furore) har 

der været en meget illustrativ serie af artikler om bygningen af forgængeren 

for denne båd. De artikler giver et meget fint indtryk af alle de 

dele og processer, der tilsammen bliver til en sådan båd. Jeg kan 

varmt anbefale at finden artiklerne på nettet. 

Vi her i Hellerup Roklub vil gøre vores til, at denne båd kommer til at 

følge traditionen for gode resultater. Ved sidste års DM i bane-roning 

var de tre første både fra din hånd. Om vi i år kan være med, det er 

usikkert. Men i langdistancekaproningsverdenen kan vi love, at den 

kommer med helt frem og vil være synlig. Man kan aldrig love at vinde, 

men vi vil love at gøre båden ære ved at gøre vores bedste. 

Thomas Weise: 

I 1998 fik DSR en båd fra bådebygger Jørgen Andersen, som skulle 

være den hurtigste båd til kortbane DM nogensinde. Men den var lavet 

til en styrmand på 50 kg. Nogle år senere byggede Jørgen en båd til 

langdistancekaproning, som også kunne bære en tung styrmand. Vores 

nye båd er en blanding af disse to superbåde. Det specielle ved 

denne båd er, at den er bygget af 4 mm finér i stedet for 6 mm finér. 

Bordene er spændt rundt om en rund læst. Rundheden er bevaret så 

langt igennem skibet som muligt, fordi rundhed giver mindst mulig 

overflade/volumen og dermed fart til båden. Der er tunge bundbrædder 

i båden for at få vægten nedad i båden og for at bevare muligheden 

for at skabe en meget let båd til kortbane-DM, hvor Hellerup er 

forsvarende mester. Båden har en helt glat køl lavet af et specielt materiale 

(så den må ikke sættes på jorden). Den har desuden 90 cm lange 

skinner, så man kan ro kaproning uden at flytte spændholt, selv om 

man er skabt forskelligt. 

Summa sumarum tror jeg, at vi har verdens hurtigste 2-årers inrigger 

liggende i HR, opkaldt efter sin skaber: Jørgen Andersen.

Vores nye kaproningsbåd 

”Jørgen Andersen” er nu klar til at komme på vandet. For at sikre båden 

et langt liv har bestyrelsen besluttet nedenstående spilleregler, 

som vi prøver i en periode, og derefter evalueres de. Begrundelsen er, 

at det er en sart båd bygget af 4 mm krydsfiner i stedet for de gængse 

6 mm. Og at den er uerstattelig i den forstand, at vi aldrig vil kunne få 

en ny i tilsvarende kvalitet, hvis den skulle blive ødelagt. Alle andre 

klubber, der har en kaproningsbåd fra Jørgen Andersen, har tilsvarende 

restriktioner med hensyn til benyttelsen. 

Spilleregler: 

Båden kan kun benyttes efter aftale med kaproningschefen (p.t. Arne 

M.) i forbindelse med træning til og deltagelse i kaproninger. 

Kaproninger er SPP, LDK, kortbane-DM og Copenhagen 

Harbour Race. 

Det vil være kaproningschefen, der afgør, hvem der kvalificerer 

sig som kaproer, og som kan godkendes til brug af 

båden. Kaproere, der deltager i en sammenhæng, som vil 

give det bedste resultat for HR alt taget i betragtning, er 

med. Det handler om holdånd. 

Der er ikke rokort til båden i "tagrenden". Det vil befinde 

sig sammen med roret i et aflåst skab, som de relevante 

medlemmer har nøgle til. 

Arne M. 

Udsigt til længere havneture 

Københavns kommune har planer om udvidelse af Nordhavnsområdet 

og anlæggelse af en ny krydstogtsterminal langs med Kronløbet. Kommunen 

afholdt den 3. juni 2009 en offentlig høring, som undertegnede 

overværede. Mødet var informativt og dokumentationsmateriale, herunder 

miljøredegørelse, blev uddelt. 

I korthed betyder ændringerne, at roafstanden til Lynetteløbet ændres 

fra ca. 5 til ca. 7 km svarende til, at en havnetur bliver 30-40 minutter 

længere. Strømforholdene ved den nordøstlige spids af opfyldningen 

kan ifølge computersimuleringer blive vanskelige ved nordgående 

strøm, hvilket miljøredegørelsen betegner som generende for roere, 

der skal runde denne. Da man ikke får lov at ro ind langs krydstogtskajen, 

skal man for at komme til Lynetteløbet ud over Kongedybet, hvor 

bølgerne kan være høje. 

Der forventes nogen kystpåvirkning ved Hellerup Havn. Middelbølgehøjden 

vil blive svagt reduceret, hvilket skyldes, at bølgerne fra sydøstlige 

retninger dæmpes, medens bølgerne fra østlige og nordøstlige retninger 

ikke ændres. Dette vil medføre en påvirkning af sandtransporten 

og erosionen ved Hellerup Strand, så stranden bliver kortere og 

den årlige opgravning af sand fra indsejlingen til havnen forventes øget 

fra 1.300 til 1.600 m 3 årligt. For at modvirke disse negative påvirkninger 

foregår der drøftelser mellem København og Gentofte kommuner 

om etablering af en 30-40 m lang høfde østpå fra Hellerup Havns nordmole. 

Projektet forventes ikke at medføre nogen nævneværdige ændringer 

i aflejringsmønsteret for tang. 

Krydstogtsterminalen forventes påbegyndt i efteråret 2010. Sideløbende 

vil indfatningerne om opfyldningsområdet blive etableret ved nedramning 

af spuns. Selv om selve opfyldningen herefter vil tage 10 år, 

vil vi altså ret hurtigt få længere vej til havnen. 


Side 8


Side 9 

Det projekt, der nu er i høring, indebærer ikke åbning af en kanalforbindelse 

til inderhavnen fra Kalkbrænderiløbet. Det vindende arkitektforslag 

for hele Nordhavnsområdet har 

skitseret en række kanaler, men anlægstiden 

for det totale projekt vil være 

30-50 år. Kommunen har planer om byudvikling 

af den inderste del af Nordhavnsområdet 

inden for nogle år. På tegningen 

er fase 1 markeret med orange og 

fase 2 med gul farve. Plangrundlaget for 

denne udvikling vil komme i høring om et 

par år, og kommunen oplyste, at kanalforbindelse 

til småbåde kan indgå i dette. 

Beregninger viser, at en kanal er uden 

betydning for strømforhold og aflejringer. 

Der er al mulig grund til at forsøge at påvirke 

processen, så en kanalforbindelse 

syd om krydstogtsterminalen etableres 

for at afbøde de negative konsekvenser 

af opfyldningsprojektet, ikke som et muligt 

led i det senere byudviklingsprojekt. 

Der er offentlig høring på projektet frem 

til 20. august. Man kan læse mere om 

projektet på hjemmesiden 

www.blivhoert.kk.dk, hvor enhver også 

opfordres til at komme med bemærkninger 

eller indsigelser. Københavnskredsen 

har naturligvis fat i sagen, men jo flere 

synspunkter, der indsendes, jo mere bliver 

vi jo nok hørt. 

Anders B. 

Besøg fra WSVG 

Ved fælles langturen på Mosel i 2008 ønskede vore tyske venner et 

besøg i Hellerup med mulighed for at ro i vores lokalfarvand. 

Så onsdag før Kr. Himmelfart kom roerne fra Wassersportsverein Godesberg 

direkte til onsdagsgrill i HR. Overnatningen fandt sted i de flot 

renoverede værelser i Skovhuset. 

Kr. Himmelfartstur til Struckmannsparken er jo en fin tradition, som 

blev flot besøgt af mixede rohold fra HDR, WSVG og HR. Og roerne fra 

WSVG dannede endog et tovtrækningshold! 

Turen fortsatte til Skovhuset, hvor alle blev indkvarteret i HDR's 

og HR’s sommerhuse. Derefter var der dømt grillparty – flot og 

lækkert arrangeret af Anne Marie og Hanne H. Eller som de sagde 

fra WSVG: ”Hvor er i heldige at have sådan nogle engle til at 

være med i arrangementet”. 

Fredag gik roturen først til Vedbæk med landgang på stranden 

og frokost foran sejlklubben, derefter endnu et ”bette nøk” og så 

var vi i Hellerup. Flot vejr og flot vand. Så stemningen var allerede 

i top til aftenens fælles middag, hvor Ulla (WSVG’s formand) 

indbød os til deres 100 års jubilæum i september. 

Lørdag var der rigtig fælles havnetur med mange deltagere fra

HDR og HR, heriblandt værterne for de nu privat indkvarterede tyske 

roere. Turen gennem de smukke kanaler og frokost bag Holmen var et 

hit for vore gæster på trods af lidt blandet vejr. Aftenen var afsat til en 

fælles Tivolitur med skipper labskovs i Grøften. 

Søndag morgen kørte gæsterne igen mod Godesberg og efter en 

laaang tur med ”Stau” ankom de til Godesberg efter 14 timer. Godt 

trætte, men med hovedet fyldt med gode minder fra nogle dejlige dage 

hos os. 

Mogens T. 

Kaninkomsammen 

Det er altid en fornøjelse at se alle de aktive kaniner et stykke tid efter 

deres frigivelse. Hellerup Roklub havde inviteret alle årets kaniner og 

deres instruktører til en hyggelig komsammen. Instruktionsudvalget 

stod for den fælles underholdning i form af en venskabelig kaproning 

mellem kaninerne, og Steen og Niels-Jørgen stod for maden, som klubben 

gav i dagens anledning. 

Det blev en spændende optakt til kaproningen. Alle bådene lå på linje 

og var klar til afgang, da det begyndte at lyne og tordne. Alle både måtte 

derefter gå i havn igen. Det samme måtte mindst 100 kajakker, så 

der var et leben omkring broerne. Vi havde sendt Kate op til vendepunktet 

i en sculler, hvor hun skulle fungere som vendebøje. Også hun 

måtte vende hjem igen. 

Klar til start og af sted. Hannes startflag gik ned. For alle undtagen Arne, 

som måtte orienteres af sit mandskab. Nu gik det over stok og 

sten. Alle ville bare vinde. Der blev sparket i fodplader og hevet i årerne, 

mens cox'ene råbte højere og højere. Vendepunktet, nu gik det 

hjemad, to både sloges om førstepladsen. En båd havde taget spidsen, 

men men... pludselig 100 meter før mål fik båden maskinskade i form 

af et afhoppet sæde. Der blev virkelig kæmpet med tre årer i båden, 

men den måtte alligevel se konkurrenten smyge sig forbi til en førsteplads. 

TILLYKKE til alle fire deltagende både for en god konkurrence. 

Så kom turen til det kulinariske fra kokkene, og herefter gik snakken, 

og vi fornemmer, at alle har haft en rigtig god aften med en fornøjelig 

kaproning, god mad og en afslappet snak. 

Vi fra instruktionsudvalget takker jer alle for fremmødet og glæder os 

til at se jer på vandet. 

Instruktionsudvalget 

Hanne H.P., Kate S. og Johnny B.N. 


Side 10

Skovhuset 

Maureen Jørgensen har overtaget booking, udlejning og nøgleudlevering 

til Skovhuset fra den 1. juli 2009. 

Hanne H. 

Om Maureen også står til rådighed som grillmaster for Skovhusets gæster, 

er mere end tvivlsomt. 

Red. 

Grill med omtanke 

- så bliver du ikke syg af grillmaden 

I råt kød og saften fra det rå kød kan der være sygdomsbakterier som 

campylobacter og salmonella. Men med en god køkkenhygiejne bliver 

man ikke syg, selv om der skulle være bakterier i kødet. Hvis du overholder 

nedenstående råd, så minimerer du risikoen for at blive syg efter 

en dejlig grillmiddag: 

Hold råt kød adskilt fra stegt kød 

Det er vigtigt, at du holder det rå kød adskilt fra stegt kød. Læg det rå 

kød på ét fad og det færdigstegte på et andet rent fad og brug også to 

forskellige grilltænger. Hvis bare der kommer få bakterier fra råt kød 

eller kødsaft på det færdiggrillede kød, kan det være nok til, at du bliver 

syg med mavepine og diarré. 

Undgå at der kommer rå kødsaft på grøntsager, frugt og brød. 

Hvis der kommer rå kødsaft eller kødsaft, på de rå grøntsager, forurenes 

grøntsagerne. Hold derfor dit rå kød borte fra buffetbordet. Rengør 

spækkebrædder, knive og køkkenborde efter brug. Få dråber med bakterier 

fra råt kød eller kødsaft på de rå grøntsager, frugt, salat eller 

brød kan forårsage, at du blive syg med mavepine og diarré. 

Vask hænder, så du ikke spreder bakterier. 

Husk at vaske hænder grundigt, når du har skåret råt kød eller lagt det 

på grillen med fingrene. På den måde undgår du at sprede bakterier til 

det færdiggrillede kød, salat, brød og andet tilbehør. 

Gennemsteg hakket kød, fjerkræ og mekanisk mørnet kød (steaker). 

Hakket kød, fjerkræ og mekanisk mørnet kød skal være gennemstegt. 

F.eks. bør hakkebøffen ikke være rød indeni og heller ikke kyllingelåret. 

Bakterierne kan nemlig sidde inde i kødet i disse produkter, men 

bakterierne dør ved kraftig varme. I hele stykker kød som stege og bøffer 

sidder bakterierne normalt kun på overfladen. Derfor behøver man 

ikke gennemstege hele kødstykker. 

Undgå olie og fedt på grillkullene. 

Fedt fra kød og olie fra marinade bør ikke dryppe ned på de glødende 

kul. Det udvikler nemlig en tjæreholdig røg, der øger risikoen for kræft. 

Et godt råd er derfor at lægge alufolie under kødet eller bruge en marinade 

uden olie. 

Skær det brankede kød fra. 

Hvis kødet bliver branket eller forkullet, bør du skære de sorte skorper 

af og smide dem ud. De brankede skorper indeholder skadelige stoffer, 

der øger risikoen for at udvikle kræft. 

På vegne af bestyrelsen 

Anne Marie L. 


Side 11

Arne M., Henrik O. (i topform) og 

Lise T. med eftertragtet metal 

om halsen. 

"SVED-på-PANDEN" i Hellerup 


Side 12 

Lise, Arne og undertegnede var indstillet på, at nu skulle den have en 

ordentlig skalle. Vi skulle forsvare vores tidligere førstepladser og banens 

hurtigste tid, som vi også er indehaver af. 

Vejrguderne ville det anderledes. Om ikke direkte dårligt vejr, fik vi en 

irriterende sidevind, som kostede sekunder og minutter. 

Som sædvanligt blev der kæmpet i båden. Hvert enkelt rotag skulle 

bare være optimalt trods vinden. 

"Vi" var lidt i tvivl om resultatet (Arne). Ha ha. 

Men glæden blev så meget større dagen efter, da resultaterne tikkede 

ind, og vi havde opnået en flot førsteplads. 

Langdistancekaproningerne 

i Nakskov og Alssund 

Johnny B.N. 

Langdistancekaproningssæsonen startede i Nakskov. Vores første 

chance for at udfordre naboens piger var en succes. Med 42 sekunder 

slog vi (Thomas W., Lise T. og Arne M.) HDR i 10 km løbet på en dag, 

hvor vinden var hård og til vores fordel. God start på sæsonen. Om eftermiddagen 

til 25 km løbet havde vi besluttet at finde ud af, om det 

gav nogen mening at sætte Lise i båden. Løbet blev suverænt vundet 

af KR, men vores sjette plads havde kun ca. 2 ½ min. til andenpladsen, 

så helt umuligt var det jo ikke. Undervejs var vi (Lise T., Henrik O. 

og Arne M.) måske heller ikke 100 pct. fokuserede, så resultatet var 

faktisk ganske positivt. 

Næste kaproning gav også succes til veteranroerne. Denne gang 

ved rostævnet i i Alssund, hvor Sønderborg Roklub var arrangør af 

en vellykket langdistancekaproning. Formiddagens 10 km løb 

blev vundet af Lise T., Thomas W. og Arne M. med 1 1/2 minut. 

Eftermiddagens 25 km løb blev også vundet - denne gang af Lise 

T., Henrik O. og Arne M. 

Det var HR's vejr om formiddagen med strid vind fra nordvest ned 

gennem Alssund. Det gav en ønskestart mod HDR's veteranpiger 

som kæmpede tappert, men måtte se i øjnene, at vind er dyrt i 

tid. Thomas' rygproblemer ser ud til at være overvundet, men 

hænderne er til gengæld ikke blevet slidt helt til, som de plejer på 

denne tid af året. 

Eftermiddagen bød på noget af en sensation, idet HR absolut ikke 

stod til at vinde. Vi havde gerne solgt dette løb for en tredjeplads, 

men sådan skulle det ikke gå. Vores arvemodstandere fra Humlebæk 

startede to minutter efter os, og vi kunne pga. handicapsystemet 

lade dem ro ca. tre minutter hurtigere og stadig slå dem. 

En jætte-indsats af Henrik O. over 7,5 km i modvind, hvor vi hele tiden 

holdt Humlebæk efter os, betød, at vi lå til et godt resultat. Efterhånden 

gik det så også op for os, at den potentielt stærkeste båd fra Nakskov-United 

heller ikke var kommet forbi os, men dog tæt på. Hvis vi 

også kunne holde den bag os, var vi på vej til sensationen, som det 

ville være at blive nr 1. Det lykkedes – Hurra! Konklusionen på dette 

er, at Henriks forbrug af citronhalvmåner, softice og deslige er en ganske 

effektiv måde at forberede sig til disse udholdenhedsprøver. Måske 

har det spillet lidt ind, at Henrik arbejde den seneste periode har 

ligget i 40 minutters cykelafstand. 

Arne M.

Svanemølleregattaen 

27. juni 2009 

Endnu en guldmedalje i 25 km åben mix til Hellerup Roklub 

og Hellerup Dame Roklub i et godt samarbejde. 

Deltagerne var Lone Banke fra HDR og Per Hansen 

og Johnny Bloch Nielsen fra Hellerup Roklub. 

Hvor løber vandet hen, 

hvis det løber væk? 

Klubbens mandlige medlemmer fortjener en kort redegørelse for de 

langvarige problemer med afløbet i herrernes baderum. 

Vand, der forlader ledningsnettets trygge miljø, lader sig normalt øjeblikkeligt 

påvirke af den altid stabile tyngdekraft og forsvinde i nedadgående 

retning som regel gennem nærmeste afløb. Denne normaltilstand 

har for en alt for lang periode været så meget ude af kraft, at 

man var begyndt at tvivle på tyngdekraftens stabilitet, hvad angår HR's 

herre(fod)bad. De to andre afløb fra herrebad og -toilet fungerede glimrende, 

så en løsning med opgradering af tyngdekraften virkede ikke 

som den rette vej. En større stab af afløbsspecialister blev sat i gang 

med at udrede rørføringen under gulvet, og et af byens kraftigste spuleapparater 

blev ført ned gennem en hidtil ukendt brønd, som befandt 

sig under et trægulv i sejlklubbens hal 1. 

Så kom der hul igennem, og samtidig fik Henrik V., som havde kæmpet 

med problemet i flere uger, et meget klarere billede af, hvor vandet 

løber, når det løber væk. 

Jesper H. 

Kolde drikke 

i løbet af ugen 

For at medlemmerne 

skal 

kunne få en 

læskende drik 

efter roturen 

på andre tidspunkter 

end 

onsdag aften, 

vil der i køleskabet 

være et 

begrænset udvalg 

af drikkevarer. Prisen er 10 kr. pr stk. og skal afregnes 

kontant ved at lægge beløbet i et dertil indrettet glas. Der vil 

jævnligt blive fyldt op, og pengeglasset vil ligeledes blive 

tømt løbende. 

Så velkommen til en dejlig sommer i Hellerup Roklub med 

kølige drikke, men HUSK kontant betaling ved afhentning. 

Henrik V. 


Side 13

Myrer og menneskers mad 

Myrer kan lide menneskers mad – gerne søde sager, som frugt, marmelade, 

saft, kager, m.m. Og det kan være et stort problem i institutioner, 

hvor små børn, handicappede og ældre har svært ved at se de 

små dyr. 

Det er også et hygiejneproblem, når myrerne ved deres adfærd overfører 

bakterier til madvarer. En myre bliver hurtigt til mange – for når arbejdermyrerne 

finder noget godt, ”fortæller” de det til deres artsfæller, 

og snart kan en karavane af myrer være på vej til ”spisekammeret”. 

Myrer og deres biologi 

Den sorte havemyrer (Lasius niger) er almindelig i haver, på veje og 

gårdspladser. Det er også den myre, man oftest ser ved og i huse. Et 

myresamfund kan være på 5-10.000 medlemmer og består af dronninger, 

vingede hanner og uvingede arbejdere. Arbejderne er vingeløse 

hunmyrer uden udviklede æggestokke, og det er disse myrer, der tager 

sig af det ”praktiske arbejde”. Myrerne bygger normalt reder i jorden 

og ofte under sten og fliser. Men de kan også bo i rådne stubbe eller i 

fugtskadet træ i huse. Den sorte havemyre lever primært af søde væsker 

– i naturen især af bladlus-ekskrementer, men de søger gerne 

indendørs efter føde. En gang om året, hen på sommeren, kommer de 

flyvende havemyrer i sværme. De vingede myrer, hvor de store er hunner 

og de små er hanner, blander sig med sværmende myrer fra andre 

boer og parrer sig. Hannerne dør, og de hunner, som ikke går til grunde, 

forsøger at opbygge nye samfund, og hvis det lykkes, bruger de 

resten af deres liv til at lægge æg. 

Derfor… 

...skal vi holde rent i klubbens køkken, tekøkken og på bordene i 

opholdsstuen. 

...skal vi huske at smide madrester og affald helt ud i skraldecontaineren 

på bådpladsen. 

...skal vi ikke være bange for varmt sæbevand og knofedt - så bliver 

vi myrernes fjende nr. 1. 

Hanne H. 

og 

Anne Marie L. 


Side 14

Nr 04 - Hellerup Roklub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?