nummer 2 - DOF Storstrøm

Nr. 2 - September 2012 

Strømstæren 

Lokalbladet med nyt om fugle og natur 

Dansk Ornitologisk Forening - Storstrøm

Udgiver 

Dansk Ornitologisk Forening 

lokalafdeling Storstrøm 

ISSN 0105-5755 

Tryk 

Als Offset 

6440 Augustenborg 

Strømstæren udsendes l 

DOF’s medlemmer i 

Storstrøm og abonnenter 

Årsabonnement: kr. 80,- 

Løssalg: kr. 30,- 

Priserne er incl. porto. 

Layout: Erik Olsen 

Redakon 

Lokalbestyrelsen 

Strømstærens adresse og 

ansvarshavende redaktør 

v/ Michael Thelander 

Løjtoevej 175 

4900 Nakskov 

e-mail: 

m.thelander@post.tele.dk 

___________________ 

Eertryk lladt med tydelig 

kildeangivelse 

___________________ 

Nr Deadline Udkommer 

1 1. feb. marts 

2 1. aug. september 

3 1. nov. december 

Indhold i dette nummer 

Indhold Side 

Fra Lokalbestyrelsen 3 

Lolland på tre døgn 

v/Jon Bjørn Andersen 

Resumé af forårstrækket 

ved Hyllekrog 2012 

v/Preben Berg 

Forsiden 

Mudderklire. - Foto:Svend Frederiksen. 

2 STRØMSTÆREN NR 2 - 2012 

4 

16 

Ture og Møder 24 

Annonce: Sommerhus l salg 30 

Adressesiden 30 

Vibe. Foto; Preben Berg

Fra Lokalbestyrelsen 

Strømstæren og ny hjemmeside 

I forrige nummer af Strømstæren kunne der læses, at bestyrelsen havde besluet at afvikle 

Strømstæren og bruge kræerne på en ny hjemmeside. Dee nummer af Strømstæren 

skulle være det sidste nummer der udkom, men bestyrelsen har besluet at Strømstæren 

nr. 3 2012 også vil udkomme, da arbejdet med udvikling af en ny hjemmeside tager sin d 

og forventes først at være klar omkring årsskiet. 

Første kendte ynglefund af Sortstrubet Bynkefugl på Lolland 

Eer arklen ”Resumé af forårstrækket ved Hyllekrog 2012” var layoutet l dee nummer, 

har vi af arklens forfaer Preben Berg modtaget følgende supplement vedr. Sortstrubet 

Bynkefugl: 

”En glædelig nyhed var at Sortstrubet Bynkefugl blev konstateret ynglende idet 1 syngende 

han + 1 hun blev set ved Drummeholm, FVF fra 19/3 og frem. Parret fik mindst 2 unger, 

som blev set fra 19/8. Ifølge Uffe B. Nielsen skulle der være tale om det første kendte 

ynglefund fra Lolland. Udover nævnte ynglepar blev der desuden set 1 enlig han den 18/3 

i den vestlige ende af sommerhusene”. 

Michael Thelander 

WWW.NATURBUTIKKEN.DK 

- TIL STØTTE FOR FUGLESAGEN 

Den store flagspætte 

Vidste du, at den store flagspætte 

krydrer sin kost med æg og unger fra 

fuglereder? 

Derfor følger der et spættebeslag med 

til Naturbutikkens mejsekasser. Dette 

forhindrer, at spætten hakker hullet 

større, og snupper mejsens unger. 

Naturbutikken@dof.dk ● tel 33 28 38 38 

STRØMSTÆREN NR 2 - 2012 

3

Lolland på tre døgn: 

Fugle, natur og landskaber, 6.- 9. maj 2011 

Af Jon Bjørn Andersen 

Naturligvis når man ikke Lolland rundt med blot tre overnatninger og knap fire 

dage l rådighed, selv om man er i bil og har alle dagene l rådighed. Lolland 

kræver langt mere d, også hvis man blot vil besøge nogle få af øens mange 

og forskellige landskaber og naturområder, og gerne vil ud l nogle af den 1243 

kvadratkilometer store øs mange kyster. Derude hvor Østersøen ruller mod syd, 

og Smålandshavet mod nord. 

Men det var nu engang, hvad Connie og jeg havde mulighed for, da vi bookede ind 

på hotellet i Vestergade i Maribo den 6. maj 2011 klokken 16. Den 9. maj skulle vi 

forlade Lolland, lbage l hverdagen igen. 

Langs bredden af Søndersø 

En god halv me eer ankomsten l hotellet, forlader vi det igen, og der er ikke 

langt at gå, før vi når nordsiden af Søndersø. Allerede i byens gader har vi noteret 

de første fugle: flyvende landsvaler, kaldende alliker og to kurrende ringduer. 

Ved Søndersøs bredder oplever vi, at det for alvor er ved at være forår, både i 

planternes og fuglenes verden. Kastanjetræerne og de almindelige røn står i fuld 

blomst, mens tarmvridrønnen endnu kun har store knopper. I blomst nær sen 

står også vild kørvel, ramsløg og døvnælde. 

De grønne områder langs bredden nær Maribo Domkirke giver gode bengelser 

for skov- og parkfugle. Undervejs ad sen mod sydøst lyer vi l flere syngende 

fugle: munk, solsort, rødhals, bogfinke – og igen ringduerne ligesom i byen. Også 

større fugle giver sig l kende eller søger føde på plænerne: alliker, krager og råger, 

mens en landsvale er på insektjagt i det lune vejr. 

Ude ved søen bemærker vi på den første del af gåturen flere fugle: gråænder, 

hæemåger, blishøns, ordterner og toppede lappedykkere. Især noterer vi 

os, at der er pænt mange af ordternerne, mindst 36. De fleste er i luen, men 

nogle af dem står tæt ved os på pælene i lystbådehavnen, så vi kan studere deres 

proporoner og farver: de korte røde ben, de lange lysegrå vinger og det røde næb 

med den sorte spids.. Næsten lige over os hænger fem ordterner på udkig eer 

småfisk i havnen, mens de lader deres kraige rullende skrig lyde. To af blishønsene 

ligger i deres reder og ruger, kun seks meter fra sen vi går på. Rederne er bygget 

i den ny lave rørskov, som vokser langs søbredden her. 

4 STRØMSTÆREN NR 2 - 2012


Flere fugle på søen, tyrkerduerne i byen og sangen i tusmørket. 

Fra den lille havns broanlæg kan vi se yderligere nogle nye fugle. På søen svømmer 

en skarv, en knopsvane og et knarandepar. Flyvende over vandet viser sig også en 

hantaffeland, en sølvmåge og en udfarvet dværgmåge med sort hoved og koksgrå 

vingeundersider. I mageligt tempo krydser den lille måge frem og lbage lavt over 

vandfladen og snupper nu og da et eller andet fra vandet. 

Nær sen holder en hvid vipstjert l, og klokken er blevet 17.35, da vi for første 

gang i år hører gøgens kukken. Jo, vist er foråret kommet l Lolland! Fem minuer 

eer får vi øje på et anseligt vingefang ude over søen ved Hestø ca. 1 km mod syd. 

Det er en voksen havørn, som i rolig flugt lavt over vandet er på vej vestpå, bag 

om den lille ø. 

Senere, da vi er på vej lbage fra søen gennem Maribos gader, får vi flere gange 

set og hørt tyrkerduerne. Deres tretonede sang har betoning på anden tone: gu 

guu gu! som også er lang og underden ”knækker” nedad l et mørkere leje. 

Kaldet lyder helt anderledes, et nasalt, næsten hvæsende: vææh! som tyrkerduen 

oe gentager, fx når den er ved at lande. I modsætning l hunringduen kurrer 

huntyrkerduen i øvrigt kun undtagelsesvist, nemlig dels når den er på udkig eer 

et redested, dels når den har mistet sin mage. 

Langt senere, da vi igen er på vej gennem Maribos nu slle gader, hører vi 

solsorten, der fløjter sine mover i tusmørket. Dens stemningsfulde aensang 

får med èt akkompagnement af de vidtlydende skarpe kald fra en overflyvende 

strandskade. Med disse to vidt forskellige fuglestemmer nær vores hotel, sluer 

dagens fugleoplevelser. 

Diget ved Errindlev Fæland 

vDet er blevet den 7. maj. Udenfor skinner solen fra en lyseblå himmel, og både 

land- og bysvaler tegner deres buer hen over byens tage, set her fra første sal på 

hotellet. 

Klokken har netop passeret 10. Vi er på vej sydpå ad landevejen mod Holeby, og 

herfra tager vi lidt senere kursen mod landsbyen Errindlev og videre mod øst. Den 

smalle vej kanter sig i en ret vinkel tæt op langs en skov, og da uret viser 10.38, er vi 

nået helt ud l kysten. Her ligger Errindlev Fæland med sin lille havn, og på begge 

sider af havneanlægget strækker havdiget sig langs den lave kyst. Her parkerer vi 

for at vandre dagens første tur. 


5


Vi går op på det græsklædte dige og følger sen med en sydlig kurs. Vinden 

blæser kølig heroppe, hvor mælkebøerne blomstrer i tusindvis, og hvor vi har 

gode udsigter både vestpå ind over land, og mod øst og syd ud over Østersøen, 

hvor solen glitrer i det blå vand, og bølgerne uafladeligt skvulper ind mod de store 

kampesten langs foden af det lange dige. 

Til højre for os strækker landet sig fladt og grønt. Flere steder langs diget vokser der 

løvtræer, især ege, og buskadser, og længere borte ser vi hist og her enkeltliggende 

huse og nogle få bebyggelser, som er for små l at være landsbyer. 

På den første del af turen oppe på diget, er det vandfuglene, som dominerer: 

gravænder, hæe- og sølvmåger, skarver, grågæs og gråænder. Inde på en mark 

med lav grøn vintersæd går eller ligger der syv knortegæs, og lidt eer kommer 

yderligere seks flyvende l. Grågæssene er langt talrigere, i alt 77 går og fouragerer 

på den samme mark som de 13 knortegæs. 

Vi fortsæer ad denne udmærkede diges og noterer af landfugle i første omgang 

et rørspurvepar, en engpiber samt solsort og bogfinke, de to sidstnævnte syngende. 

Langs kysten passerer seks knopsvaner og et troldandepar. Inde over land kredser 

lidt senere, på brede, let løede vinger, dagens første rovfugl, en musvåge, og 

mens en krage flyver forbi, hører vi tornsangerens korte siksakagge movsang: Vil 

I, vil I, bare se! Kort før vi vender om for at gå den samme rute lbage, ser vi årets 

første udsprungne store fladstjerner med deres fem hvide kronblade, dobbelt så 

lange som bægerbladene, og alle kløvet ind l midten. Deres løvblade er lange, 

smalle og lspidsede. 



Der er noget særligt ved at gå en fugletur ad præcis den samme rute ud og lbage: 

Ser og hører man de samme fugle på ud- og lbageturen? Eller er der dukket 

nogle nye arter op? På turen lbage ad mælkebøediget, kan vi i alt føje seks nye 

fuglearter l artslisten: gransanger, tyrkerdue og sanglærke hører vi syngende, en 

landsvale trækker forbi, og en vibe flyver inde over en af markerne. Mest seværdig 

er nok den fødesøgende klyde, som holder l i en lille sø på en mark, hvor noget 

skotsk højlandskvæg står og græsser. Det er tæt på middag, da vi med vestlig kurs 

kører fra den stemningsfulde lille havn. 

Falken ved Kramnitse Strand 

Kun 3 km vest for Errindlev gør vi et kort stop for at se bygningsanlægget ved 

Lungholm: de to lave rødtagede bygninger fra 1639, som peger skråt ind mod 

hovedbygningen, der blev opført 1853 i to stokværk og med kamtakkede gavle og 

kviste. Udenom strækker der sig en park og flere store plæner med blomstrende 

mælkebøer og bellis, men af fugle ser vi blot en enkelt gråspurv. 

Ad mindre veje fortsæer vi turen vestpå, idet vi kører syd om Rødby og dereer ud 

mod kysten. Vi gør holdt ved Kramnitse Strand og køber ind i nærbukken: varme 

pizzaer vi kan tage med ud i klierne ved stranden. Her sæer vi os l ree i både 

læ og solskin mellem hjælme, vilde stedmoderblomster og den gulblomstrede 

klæbrig brandbæger. 

Ti minuer eer at vi har sat os, kommer fuglen hen over os i kun 20-30 meters 

højde. Dens vinger er lange og spidse, som var det en stor Mursejler, og halen er 

kort. Vi får desuden ikke blot set den længdestribede lyse underside, men også 

den skifersorte overside: Jo, det er en lærkefalk! Den trækkende fugl følger først 

stranden mod sydøst, men drejer dereer ind over klierne med nordlig kurs og 

forsvinder lidt eer inde over det frodige landskab. Uret viser 13.15 

På den korte gåtur langs stranden noterer vi to skarver, hvoraf den ene ligger 

på vandet, og derl en hvid vipstjert og en landsvale, som trækker mod nord. 

Tilbage ved bilen på P-pladsen hører vi igen den syngende munk lige i nærheden. 

Ved Rødby Fjord-udløbet gør vi et kort stop og bemærker i den lille sø flere 

svømmende fugle: et gravandepar, to hangråænder og et par gråstrubede 

lappedykkere. Nær bredden ligger et knopsvanepar, og over os kommer en allike 

og to digesvaler forbi i østlig retning. 

Planter og fuglestemmer i Vindeholme Skov 

Da vi parkerer i Vindeholme Skov, i lige linje 11 km vest for stranden ved Kramnitse, 


7


er klokken blevet 14.25. Vi holder helt ude ved kysten og vælger at følge en af de 

markerede ruter, den blå, på en del af turen gennem den særprægede løvskov. 

Mest kendt er skoven nok for sine bestande af den småbladede lind, men her 

er generelt en artsrigdom af både træer og urter. Under de lysløvede lindetræer 

vokser der flere steder tæe tæpper af de hvide anemoner, som stadig står i blomst, 

fordi træernes åbne kroner lader en del af sollyset slippe ned l skovbunden, hvor 

vi også finder blomstrende gul anemone, vorterod, stor fladstjerne, løgkarse, 

almindelig skjolddrager og flere andre planter, som vokser i lysåben skov. 

Men enkelte fugle er her da også, selvom dspunktet på dagen langra er det 

bedste for at høre flest muligt af skovens sangfugle. På de 70 minuer, vi vandrer 

i den skygge- og lysspæede skov, hører vi syngende munk og bogfinke samt 

solsort og ringdue. Derudover hører vi en blishøne og ser en krage og to musvier. 

Vi lægger også mærke l, at skygge ikke bare er skygge: Hvor den småbladede 

lind danner skygge, er den i betydeligt lysere varianter end de skygger, som 

bøgetræerne kaster, og af samme grund vokser der stort set kun græsser hist og 

her under bøgekronerne, mens skovbunden under lindetræerne er helt grøn, 

dækket både af forskellige urter og græs. 

Turen l Vindeholme Skov sluer med en vandring ad den lange lige grusvej på 



diget mellem skoven og vandet. Vi ser ikke nogen nye fugle herude, hvor blæsten 

kommer imod os, da vi vender og går lbage, østpå langs den blå Østersø med de 

skummende bølger, der uden ophør bryder mod stranden. Over os tegner skyerne 

sig som enkelte hvidslørede bånd hen over himlen, og træerne langs skovkanten 

er mange steder stærkt forvredne eller helt uden løv, måske som et resultat af, at 

bevoksningen her står ekstra udsat for vind og vejr. 

Da vi kører fra Vindeholme Skov, er klokken blevet 16.10. Det er blevet d l at 

finde en vej lbage l Maribo. Vi følger landevejen gennem Dannemare, som må 

være en af landets længste landsbyer, og fortsæer mod Søllested, men drejer 

østpå kort før. De næste byer, vi passerer, er Sørup og Nørreballe, og dereer er 

der ikke langt l Vestergade i Maribo. Vi er lbage ved hotellet klokken 16.50. 

Fugle på tv: fup eller fakta 

Nu kunne man jo tro, at det måe være slut med fugleoplevelserne, når man eer 

aengåturen i Vestergade vender lbage l hotelværelset for at se en tv-krimi med 

Barnaby og hans assistent Jones. Men nej. For ligesom så mange andre film og 

tv-serier, byder også serien med Barnaby på fugle, som regel flere man hører end 

man ser undervejs. Og ikke ald stemmer tv-fikonen overens med virkelighedens 

kendsgerninger. I anens afsnit får vi fine sekvenser med en slørugle, der kommer 

flyvende direkte mod Barnaby, og det kunne man måske godt foreslle sig kunne 

foregå i virkelighedens verden. Måske… 

Hvad man derimod ikke kan anbringe i realiteternes verden, er de mange gange, 

hvor man hører sortspæens karakterisske langtrukne trommehvirvler. Det lader 

sig ikke gøre i England eller i Storbritannien, for sortspæen forekommer slet ikke i 

området! Men som bekendt: Et er virkelighed, noget helt andet er fikon. Og der er 

jo noget særligt ved netop sortspæens trommen. Det er en lydrække, som skaber 

en særlig atmosfære, et rum og en dybde i skovens haller… Sortspæens trommen 

er kendetegnet ved sit langsomme tempo, sin lange varighed og sin lydkra. Den 

kombinaon finder vi ikke hos nogen anden europæisk spæe. 

Kysten ved Frederiksdal Slot 

I dag, den 8. maj, tegner vejret lige så flot og solrigt som i går. Ifølge vejrudsigten 

skulle temperaturen i Danmark kunne nå op på 20 grader. Det er vores plan at besøge 

nogle områder længst mod nordvest og nord, ikke mindst nogle af kysterne 

og Torrig Skov. 

Vi kører fra hotellet klokken 9.13 i fuld sol og med en frisk østenvind. Temperaturen 

viser 12,5 grader. Vores første mål ligger langt mod vestnordvest og kun 4 km nord 

STRØMSTÆREN NR 2 - 2012 9


for Tårs: Det er området ved sloet Frederiksdal. Eer byen Vesterborg krydser vi 

os vestpå ad de mange små veje. Her er vi virkelig ude på landet, hvor markerne 

strækker sig vidt i alle retninger, og bebyggelserne er små. Skov ser vi derimod ikke 

noget af. 

Stranden vest for Frederiksdal Slot når vi klokken 10.06. På begge sider af den 

smalle grusvej, hvor vi har parkeret, suser en kølig fralandsvind gennem de lave 

trækroner. Vi vælger at gå nordpå nede på sandstranden, som er nogenlunde 

fremkommelig, men temmelig uegnet som badestrand, både på grund af en del 

ålegræs, og fordi strandkanten og vandet er fulde af sten. 

Undervejs langs den svagt buede kyst, som også her er forsynet med et langt 

dige, bemærker vi flere slags syngende landfugle: to tornsangere, en ringdue, 

to gærdesangere, en munk og en bogfinke. På lbageturen ad den samme rute 

kommer to nye syngende fugle på listen: en grønirisk og en fasan. Af andre 

landfugle ser vi en krage, en musvåge og en landsvale. 

Fuglene langs stranden og en syngende tornsanger 

Men også ved vandet og ude l havs er der fugle at se: i alt 19 svømmende 

knopsvaner, ca. 50 edderfugle, og senere fem edderfugle l, som er gået op på 

strandbredden. Også en hangråand svømmer af sted lidt ude fra land. Af vandfugle 

i luen noterer vi tre skarver, en stormmåge, en dværgterne og en havterne. Alle 

har de sydlig kurs og følger kysten. Kun en toppet skallesluger afviger ved at flyve 

mod vest, bort fra land. Den eneste vader, vi ser, er en fødesøgende hvidklire i 

vandkanten. 



På turen lbage langs stranden, kan vi et sted lye l tornsangerens kvidresang, 

den såkaldte frierisang, som er betydeligt længere end den 1,5-2 sekunder korte 

movsang (Vil I, vil I, vil I bare se!). Kvidresangene, vi hører her, er ca. 4 sekunder 

lange, og det pudsige er, at tornsangeren ikke foredrager den i sangflugt som 

normalt, men bliver siddende i toppen af den tre meter høje busk. Det er åbenbart 

ikke ald nødvendigt for den lille sanger at bruge energi på at markere sig også 

synligt, når den anvender sin lange sangvariant, som i flugten kan vare op l 6-7 

sekunder. 

Før vi forlader området helt, gør vi holdt foran det smukke hvidmurede Frederiksdal 

Slot med det mørke mansardtag og de høje hvide skorstene. Sloet er i rokokosl 

og bygget i 1757. 

Stenpikkere og vipstjerter ved Onsevig 

Ad de små vinklede veje fortsæer vi turen med nordøstlig kurs og når frem l 

Onsevig, nær campingpladsen, da uret viser 11.40. Her forlader vi bilen og går 

en tur. Vi kan undervejs se over l Onsevig Klimapark, hvor vindmøllerne står 

tæt. Nærmere ved, mod øst, ligger den lille havn. Flertallet af de fugle, vi ser eller 

hører her i området og på vandreturen mod Onsevig Vejle, er de samme arter, 

som vi har noteret dligere i dag, men der kommer også flere nye på listen, 

nemlig mudderklire, svartbag, hvid vipstjert og, som ny art for i år, tre stenpikkere, 

som holder l nede ved de store sten, som udgør digets fod. Gang på gang lyser 

deres hvid-sorte haler op, når de smukke drosselfugle med lysegrå ryg og sort 

ansigtsmaske flyver op fra stenene. 

Ved kanten af Onsevig Vejle, hvor vi vender og går lbage oppe på diget, ser vi 

endnu en ny årsart, en flyvende gul vipstjert. Allerede på udturen havde vi et 

bassin lige inden for diget set og ikke mindst hørt en helt anden form for liv: flere 

kvækkende grønne frøer. Fremme ved P-pladsen ser vi yderligere en solsort og et 

torniriskpar, som kalder livligt, mens de flyver tæt eer hinanden over det åbne 

terræn nær vandet. 

Kragenæs Havn og en besværlig gåtur 

Fra Onsevig kører vi videre østpå og passerer undervejs de små byer Vindeby, 

Uerslev, Svinsbjerg og Torrig, før vi når frem l Kragenæs Havn, hvorfra der er 

færgeforbindelse l både Fejø og Femø. Fra havneområdet har vi et fint udsyn over 

de mange sejlbåde derude på det bølgende vand, og lige foran os er færgen på vej 

herind mod havnen. På begge sider af den lille færge viser bølgerne skummende 

hvide tænder under den høje skyfri himmel. 


11


På kafeteriet i Kragenæs Havn spiser vi en enkelt menu, før vi begynder at vandre 

mod vest langs kysten. Forude strækker Torrig Skov sig helt ned l stranden på 

en ca. 3 km lang strækning. Ved havneområdet noterer vi os gråspurv, landsvale, 

stær og tornsanger samt hvid vipstjert og en flok tornirisker på seks. Langs kysten 

svømmer der syv knopsvaner, og en sølvmåge glider forbi os. Stranden, vi går på, 

er bestemt ikke fodgængervenlig, men består af en blanding af store sten, store 

mængder af tørt ålegræs, høje urter og lidt sand. 

Her på vej langs stranden, vil det være rigg let at falde og brække eller forstuve et 

eller andet, så allerede før vi når det nærmeste hjørne af Torrig Skov, besluer vi 

os for at vende om. Af fugle har vi yderligere set to strandskader, som på hver sin 

store sten står og holder hvil lidt ude i vandet. 

Eermiddag i Torrig Skov og et snevejr ved kysten 

Da vi når lbage l bilen, viser uret 14.30. Vores næste mål er faksk Torrig Skov, 

som vi gerne vil se nærmere på, og eer køreturen lbage gennem Torrig, finder vi 

den smalle vej nordpå, som fører op l skoven. Vi kan parkere ved skovens udkant, 

og klokken 14.55 prøver vi l fods at finde vej gennem skoven, som vi ikke har 

noget kort over. Vi finder en rute, som fører nordpå, så vi måske kan nå ud l 

kysten. Ikke så længe eer, når vi frem l et stort åbent område, som er dækket af 

rørskov, der strækker sig nordud, måske helt ud l vandet. Vi følger en s, som går 

øst om den store rørskov. 

Undervejs har vi naturligvis set og hørt nogle af skovens fugle. Følgende er 

kommet på listen, inden vi når frem l kysten: en musvåge, to syngende bogfinker, 

to syngende munke, to skovskader, en solsort og en hvid vipstjert. Langs det 

fladvandede område nord for skoven går vi en kort tur. Her hører vi igen en 

kaldende solsort, og med sin korte klaprende sang i taktrytme gør en gærdesanger 

opmærksom på sin lstedeværelse i et af kraene ved kanten af skoven. 

På vandet eller flyvende over det bemærker vi syv gråænder, en vibe, ca. 

50 knopsvaner, 25 knortegæs, en skarv, to hæemåger og fire gravænder. 

Knortegæssene er fordelt på to flokke, som ankommer inden for kort d og lander 

på den bølgende blå flade. 

På denne d af foråret er slåenbuskene ved at alomstre. Her langs udkanten af 

Torrig Skov løes de hvide blomster af vinden op fra de tæe krat og føres som 

hvirvlende snefnug i tusindvis af sted langs skovkanten. 



Tre minuers eskorte på lbageturen l Maribo 

På lbageturen gennem den varierede løvskov hører vi to nye fuglestemmer, 

nemlig gransangerens taktrytmiske tjif-tjaf-sang og løvsangerens blødt fløjtede 

strofe i svagt faldende tonelejer. En enkelt fasanhan lader sig se. Uret viser 16.10, 

da vi kører fra skoven, som, alene ved sin størrelse, variaon og beliggenhed ved 

kysten, må være talrige besøg værd. 

Det er inde fra den kørende bil, at vi får dagens seneste fugleoplevelse: I hele tre 

minuer, klokken 16.23-26, kører vi ad landevejen mod Bandholm nærmest side 

om side med en voksen havørn, som i lav højde over marklandskabet har samme 

kurs ca. 100 meter syd for vejen! En mulighed kan være, at der er tale om en af 

ørnene fra enten Knuthenlund eller Knuthenborg, men Lolland har generelt en 

god bestand af ynglende, og måske også ikkeynglende, havørne. 

Krenkerup Slot med park, søer og haveskov 

Også den følgende morgen, den 9. maj, stråler sollyset ned over Maribo og 

Vestergade. I dag skal vi forlade Lolland, desværre. Men på vej lbage mod 

Guldborg og tunnelen, vil vi gøre en afskker l Krenkerup Haveskov ved det 

trefløjede Krenkerup Slot med den 20 hektar store park og de små søer. 

Så holder vi nær haveskoven. Uret viser 9.56. Foran os går der får med deres lam 

og græsser, og mod sydøst, i stærk modlys, rejser sloet sig med gule mure og 

gråsorte tage på hovedbygninger og tårne. Via en låge kommer vi ind på sen, som 

fører over den græsmark, der grænser op l Krenkerup Haveskov. Allerede på vej 

forbi de græssende dyr er der fugle, både at se og høre: en sølvmåge, tre krager, 

en musende tårnfalk og 10 fødesøgende grågæs på græssleen. 

Ovre fra haveskoven, som vi nærmer os, hører vi sang fra flere bogfinker, og derl 

kurrende duer: to ringduer og en huldue. En spætmejse kalder, og to fasaner 

skogrer. Langs græssen, vi følger, står de blomstrende mælkebøer flere steder 

tæt, og det høje kastanjetræ ved sen står med lange femfingrede blade og 

blomstrende hvide lysekroner. 

Vi går hen l kanten af parksøen, som ser ud l at strække sig tæt op mod selve 

sloet. Meget af søbredderne er skjult af høje bevoksninger af tagrør og siv – gode 

leve- og skjulesteder for sø- og mosefugle. Det kan derfor heller ikke undre os, at 

vi både ser to blishøns på vandet og lidt senere hører en hungravands kaldserie: 

ag-ag-ag-ag-ag-ag…! 


14 


Delvist kamufleret af de høje nåle- og løvtræers spejlbilleder på den slle vandflade, 

svømmer en gråstrubet lappedykker langsomt af sted. Den er på fødejagt, men har 

ikke for øjeblikket brug for at dykke. Den smukt farvede fugl med den rustbrune 

hals, den lysegrå strube og kind, den sorte isse og den gule næbrod kan klare sig 

ved blot at skke hoved og hals ned i vandet nogle sekunder ad gangen, før den 

igen ser op. Også fuglens sortagge overside gør det sværere at få øje på den 

svømmende fugl. Længere borte på søen, og delvist skjult af sivene, dukker to 

knopsvaner frem. Bag dem kan vi se noget af sloet, som l dels skjules af træerne 

i den store, smukke og næsten savanneagge park. 

Fuglesang i Krenkerup Haveskov 

Den særlige stemning i Krenkerup Haveskov er ikke l at tage fejl af, og den skabes 

ikke mindst af de mange gamle bøge og ege, som hist og her lader sollyset nå helt 

ned l skovbunden. Andre steder henligger denne i et halvmørke af visne blade 

eller områder med græs eller urter. 

Stemningen skabes også af de forskellige fuglestemmer, vi hører, mens vi langsomt 

vandrer gennem skovens rum. Mest talrigt lyder munkens fløjtede sang, lidt 

solsortearg, men i lysere tonelejer, hvoreer følger bogfinken og solsorten. Senere 

STRØMSTÆREN NR 2 - 2012


lyder gøgens erne kukken, ligesom vi igen hører både ringduen og hulduen. En 

stor flagspæe flyver forbi os, og lidt eer hører vi dens korte trommen. Også en 

musvit giver sig l at synge. 

Da vi når længere frem l en lysning med krat og lave træer, begynder en ny fugl at 

synge, en fugl vi nu hører for første gang i år. Sangen er ikke særligt varieret, men 

lidt ensformigt pludrende, uden store tonespring. Flertallet af sangene, vi hører, 

er 3-5 sekunder lange, og da den lille sanger når at fremføre ca. 4 lyde pr. sekund, 

er tempoet i sangen forbløffende højt. Sangene, vi står og lyer l, sammenlignes 

oe med et rislende kildevæld: Det er havesangeren, som nu er vendt lbage fra 

overvintringsområderne i Vest- og Centralafrika. 

Så er vi nået lbage l P-pladsen, og klokken er blevet 10.55. Dereer går ruten 

nord om Maribosøerne og videre gennem det spirende og grønne Lolland med 

kurs mod Guldborg Sund. 

Lolland med højt l himlen og langt l horisonten 

Mange og fine oplevelser har de lollandske landskaber givet os i de forgangne 

dage. Ikke mindst vandreturene langs kysterne og i de nyudsprungne skove med 

deres spæede mønstre af lys og skygge. Også køreturene gennem de åbne grønne 

landskaber, hvor udsynet er frit og mange steder når langt l alle sider, og de små 

byer, bebyggelserne og de enkeltliggende huse vil vi tænke lbage på, foruden de 

små gårde med krat og træer omkring, og de lange levende hegn langs markerne. 

Lolland er en del af Danmark, men med sit eget særpræg. Her er højt l himlen 

og langt l horisonten. Ikke mindst derfor er Lolland en smuk ø, og her i maj er 

landskaberne fulde af en friskhed og af farver, en intensitet, som drager og kalder 

på gentagelser: flere besøg, flere oplevelser, både langs kysternes blå vand og 

gennem det grønne skovklædte land. 

Vi vil gerne se mere af Lolland, nye hjørner og egne af den store ø, som rummer 

så mangfoldigt et liv af planter og dyr. Ikke mindst fuglene er her – overalt, også i 

byerne, som har deres egen, næsten inme atmosfære. Fuglene er meget synlige 

på Lolland, særligt i det åbne land og langs kysterne, og de bruger deres stemmer: 

Allermest i forårsden gør de oe højlydt opmærksom på sig selv. Fuglene på 

Lolland er slet ikke l at komme udenom – og lykkeligvis for det! 


15

Tekst og fotos: Preben Berg 

Resumé af forårstrækket ved 

Hyllekrog 2012 

Eer en periode med koldt vintervejr fra sidst i januar blev det modsat de seneste 

år generelt forår fra allerede den 17/2 med op l plus 6 grader. Fra denne dato 

nok mere gennemgående trækstart for en del arter (dog Gravænder, Sanglærker, 

Grågæs og viber i januar) og flere fugle. Som sædvanlig er tåge t en plage i især 

det dlige forår, hvorfor det sammen med andre uegnede vejrtyper ikke har været 

alle dage inden opstarten ved Hyllekrog den 3/3, som har budt på noget videre 

fugletræk. Selvom starten den 3. marts var nogle dage dligere end de foregående 

år, bærer den første dag på lokaliteten således præg af, at trækket har været i 

gang i et stykke d, da i alt 4408 fugle kom i bogen fordelt på 43 forskellige arter 

allerede den første dag. 

Det er nu blevet 5. år i træk, at forårstrækket ved Hyllekrog er blevet dækket og 

dækningen fortsae på fuglestaons manér med helt op l 17-18 mer pr. dag 

frem l den 8/6 (i alt 97 obsdage), hvor så trækbukken blev lukket for denne 

omgang. I alt 595.079 trækkende fugle blev bogført og observatørerne har været 

Preben Berg med assistance af især Claus Mortensen, René Christensen, Uffe B. 

Nielsen og Ralph Qwinten. 

Det blev desværre det klart dårligste forår for lommerne, hvor de Røde lå knap 800 

fugle under gennemsniet for 2009-2011, mens de Sorte lå hele 300 under. De 

ville således ikke rigg komme op i omdrejningerne, hvorfor de største dage kun 

blev henholdsvis 27/4 214 af de Røde og 3/5 24 af de Sortstrubede. 

Anderledes fint gik det for lappedykkerne. De Toppede var i fuld gang med trækket 

da obsningen blev påbegyndt den 3/3 og da årets største dag allerede faldt her med 

91 trk. vurderes det, at forårstotalen nok har været et godt stykke højere end de 

registrerede 291 trk. (især savnes obs fra den 2/3 eer tæt tåge både 29/2 og 1/3) 

samt 5/3. Rekordmange Gråstrubede Lappedykkere sås, hvoraf hele 3 rekorddage 

for regionen med over 100 trk.: 14/4 124, 22/4 175 og 25/4 196 trk. Desuden sås 

en svag sgning af Nordisk Lappedykker med 31/3 - 25/4 i alt 4 trk.+ 10 rst. 

Næsten som vanligt ikke registreret noget opsigtvækkende af de Grå gæs, hvor dog 

lige kan nævnes totalt 1040 trk. Blisgæs. I alt 63 Canadagæs vakte nogen undren, 

da de passerede over 4 dage på det aparte dspunkt 29/5 - 3/6 (!). 

Igen i år blev det l en fantomdag for Bramgæssene, da der 11/5 trak hele 77.300 

forbi. Ærgerligt nok stoppede festen i ude lidt eer kl. 9.00, da vinden drejede 



ned i SV og SSV, hvilket bevirkede at trækket i stedet rykkede længere nordpå 

(Faxe Ladeplads/Storstrøm-men). Sidste år (5/5 113.500) fortsae trækket med 

uformindsket styrke helt frem l kl. 11.10 ved Hyllekrog. Trækket af Knortegæs 

(12.069) lå på linie med sidste års total mod ca. 30-35.000 i både 2009 og 2010. 

20-35 procent færre svømmeænder og knap 360.000 Ederfugle. 

Dee forår gav igen sparsomt med svømmeænder. Det blev faksk kun Gråand 

som holdt skansen, hvorimod underligt få af de øvrige arter, som typisk lå ca 20- 

35 % under gennemsniet. Værst gik det med Knarand da kun 29 kom i bogen 

(henholdsvis 121, 51 og 64 i de seneste 3 år). 

Ederfuglene nåede op på det fine niveau fra 2009 med 359.420 trk. Meget tyder 

på, at der i disse år passerer 400.000 (og en slat) forbi Hyllekrog på et forår, hvis vel 

at mærke alle døgnets lyse mer blev mandsopdækket. Det blev i år l i alt 6 dage 

med mere end 20.000 trk., hvoraf flest 28/3 38.300 og 6/4 35.300. 

Totalerne for Havlit ser igen i år ikke for godt ud, da de holdt sig på 2011´s lave 

antal (942) - de kan sgu ikke lide de havvindmøller! Sortand udmærker sig i år mest 

ved den næstbedste dag i arkivet med 19/3 8500 trækkende, men alligevel holdt 

forårstotalen sig på sidste år beherskede niveau med 36.689 trk. 

Ligesom med Toppet Lappedykker var trækket af Toppet Skallesluger i fuld gang 

ved opstarten af sæsonen. Således lå de fleste af årets største dage i starten af 

perioden: 3/3 347, 4/3 595, (5/3 ingen dækning) og 6/3 437. Hereer kun en større 

dag den 4/4 med 478 trk. Totalen endte alligevel på fine 4878 trk. (5538 i 2011). 

Blisgås 26/3 2012. Ud af forårets 1060 trk. sås de 514 i dagene 22-23/3. 


17

Et rovfugleår over gennemsniet 

Hvis der udregnes et gennemsnit for årene 2009-2012, hvor også selv dee forår 

er medregnet, lå så godt som alle de almindelige arter alligevel over middel. Den 

eneste art, som ikke ville være med, var igen i år Hvepsevågen (166 ex.). Som 

vanligt er rovfuglene meget vindaængige, hvor forekomsten af vestlige vinde 

(VSV l NV) på det rigge dspunkt afspejles meget tydeligt i træktotalerne. Bedst 

gik det for de Røde Glenter (81) eerfulgt af Havørn (15), Spurvehøg (674) og 

Fiskeørn (44). Rørhøg (124) udmærkede sig her bedst i form af dagstallene - bl.a. 

8/4 24 og 11/4 19, hvilket jo er meget godt på et forår her i regionen. 

Art total total total total største dag i 

2009 2010 2011 2012 2012 

Rødstrubet Lom 2900 1727 2022 1423 27/4 214 

Sortstrubet lom 1057 455 517 370 3/5 24 

Toppet 

Lappedykker 

168 175 447 291 3/3 91 

Gråstr. 

281 314 595 653 25/4 196 

Lappedykker 

Pibesvane 75 28 129 131 23/3 38 

Bramgås 41.458 102.260 135.502 95.067 11/5 77.300 

Knortegås 34.381 30.287 11.047 12.069 28/5 5173 

Pibeand 2407 3453 1747 1963 11/4 443 

Krikand 1473 1116 1261 778 21/4 127 

Skeand 539 175 422 268 20/4 57 

Bjergand 739 405 1992 813 19/4 195 

Ederfugl 227.798* 360.235 296.560 359.420 28/3 38.300 

Havlit 2623 1779 858 942 4/4 251 

Sortand 53.403* 60.090 38.826 36.689 19/3 8.500 

Toppet 

1986* 2693 5538 4878 4/3 595 

Skallesluger 


Hvepsevåge 182 951 285 166 28/5 51 

Rød Glente 48 57 69 81 25/3 + 8/4 10 

Rørhøg 53 72 137 124 8/4 24 

Blå Kærhøg 9 18 20 21 11/4 5 

Spurvehøg 125 242 664 674 11/4 115 

Musvåge 2073 1042 1193 1641 19/3 303 

Fiskeørn 11 38 39 44 8/4 10 

Tårnfalk 25 36 44 39 16/4 + 5/5 6 



Dværgfalk 12 22 26 25 8/4 4 

Strandhjejle 686 294 1559 654 30/5 606 

Islandsk Ryle 6232 2348 1894 16.925 1/6 5470 

Almindelig Ryle 7526 1866 710 134 11/4 + 13/5 30 

Lille 

5367 18.098 7966 9243 28/5 3967 

Kobbersneppe 

Storspove 942 3564 3013 6410 13/4 2060 

Alm. Kjove 57 91 46 89 11/4 20 

Dværgmåge 10770 2820 12.250 7729 26/4 3442 

Fjordterne 1976 2777 494 929 11/5 175 

Havterne 7217 2303 1470 3127 26/4 915 

Sorerne 76 28 94 199 27/5 53 

Tabel 1: Forårstotaler for udvalgte arter 2009-2012 samt bedste trækdag i 2012. 

* NB 5 udækkede dage i månedsskiet marts/april. 

En af forårets mange spektakulære flokke af Islandske Ryler. Denne flok på 470 

kom forbi om aenen den 2/6 kl. 21.32. I alt sås hele 16.925 trækkende Islandske 

Ryler dee forår. 


19


Mange Storspover og Islandske ryler 

Det blev l klart bedste forår for Storspoverne med i alt hele 6410 trk., hvor 

hovedtrækket desuden røg igennem noget dligere end normalt. Det blev l 3 

dage med over 1000 trk.: 11/4 1883, 13/4 2060 og 17/4 1292. Sidstnævnte dag 

passerede i alt 1219 på lige under 1 me midt på dagen, heraf bl.a. en flok på 380, 

som blev fundet mindst 1 km oppe. 

Det ”arkske firkløver” (Strandhjejle, Islandsk Ryle, Almindelige Ryle og Lille 

Kobbersneppe) gik det både skidt og godt for. Det er imidlerd ald en fornøjelse 

at se en stor flok vadefugle komme farende. I en hård medvind er det dog en 

meget kort fornøjelse når de kommer med 100-150 km/t - Hviiist og så var de væk 

igen...! Desuden registrerer man det kun over ganske få dage - typisk på højst 5-8 

dage. Særligt udtalt var det med Strandhjejle, da 606 sås den 30/5 ud af i alt 654 

på hele foråret. 

Særdeles mange Islandske Ryler blev registreret (16.925 !), hvilket er 10.700 flere 

end hidl bedste år. Denne floe stribe fugle på over 1000 sås: 29/5 1095, 30/5 

3443, 1/6 5470, 2/6 4070 og 3/6 2320. 

Igen i år besynderligt få Almindelige Ryler under den arkske trækperiode, da de 

næsten totalt udeblev! Rylerne kommer under denne d sent om aenen, men de 

har muligvis afventet l det blev helt mørkt inden afrejsen? Eneste flok blev en på 

sølle 23 den 29/5. 

Hovedrykket af Lille Kobbersneppe gik den 28/5, hvor fuglene som sædvanlig har 

den noget kedelige tendens at krydse højt indover land (over sydspidsen af Lolland). 

Denne dag lykkedes det at få øje på 3967 trk., hvoreer der på de følgende dage 

bl.a. sås 29/5 1375 og 30/5 3495. Sidstnævnte dag sås hele 1600 i én megaflok ca. 

1 km oppe inde over land. 

Af øvrige vadefugle skal blot nævnes ganske få Småspover (28) samt en flok Sortgrå 

Ryler på 6 som trak Ø den 20/4. 

Fig. 1: Tidsmæssig fordeling af 318 Almindelige Kjover (313 trk. + 5 rst.) ved 

Hyllekrog fra de seneste 5 forår 2008-2012. 

Grøn søjle angiver fugle set i 2012, mens sort søjle angiver fugle set i årene 2008- 

2011. 

Som det ses faldt trækket i 2012 noget dligere end normalt. Iøvrigt påfaldende 

nedgang i fugle af lys fase idet kun 5 fugle sås ud af i alt 89 ex. 


20 

15 

10 

5 

0 

17. marts 

20. marts 

23. marts 

26. marts 

29. marts 

1. april 

4. april 

7. april 

10. april 

13. april 

16. april 


19. april 

22. april 

Fig. 1 

Ny dagsrekord af Dværgmåge 

Det blev l et fint forår for Almindelig kjove (89 ex), hvor en ny forårsrekord for 

regionen springer mest i øjnene: 11/4 20 trk.! Af øvrige tal bl.a. 8/4 6 på under 

én me, 14/4 6 og 18/4 8. Derimod drillede Mellemkjoverne lidt igen i år, idet der 

kun blev set 3 fugle: en noget dlig fugl den 11/4 samt 1 den 14/5 og 16/5. Endnu 

mere drilsk var Sorthovedet Måge med 0 forårsfugle, hvor der ellers i hvert af de 

3 foregående år er blevet set 6 eller 7 fugle! En fugl som blev set om vinteren var 

dog et lille plaster på såret: 26/1 1 2K rst. 

Det så først lidt krisk ud med Dværgmågerne, idet der helt frem l den 6/4 kun 

var kommet sølle 12 fugle i notesbogen, hvoreer der dog langsomt begyndte at 

gå hul på dem. Fest i bukken blev der så den 26/4 med ny DK-rekord: 3442 trk.(!). 

Aerparty var der så dagen derpå med 2035 trk. og således knap 5.500 trk. på 

2 dage. Til sammenligning blev der ifølge DOFbasen i løbet af disse 2 dage blot 

registreret 139 fugle i resten af Danmark! Totalt set blev det dog ikke l rekord 

denne gang, da Hyllekrog-totalen sluede på 7729 trk. Dværgmåger. 

Sidste nævneværdige måge var en Ride som trak forbi den 14/5. 

Fig. 2: Tidsmæssig fordeling af 33.569 trækkende Dværgmåger ved Hyllekrog 

over 4 forår 2009-2012. 

Foråret 2008 (4041 ex.) er ikke medtaget da kun dækning på 33 dage. Her blev 

25. april 

28. april 

1. maj 

4. maj 

7. maj 

10. maj 


13. maj 

16. maj 

19. maj 

22. maj 

N = 318 

25. maj 

28. maj 

31. maj 

3. juni 

6. juni 

21

6000 

5000 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 


7. marts 

10. marts 

13. marts 

16. marts 

19. marts 

22. marts 

25. marts 

28. marts 

31. marts 

3. april 

6. april 

9. april 

12. april 

15. april 

18. april 

21. april 

24. april 

27. april 

30. april 

3. maj 

6. maj 

9. maj 

12. maj 

15. maj 

18. maj 

21. maj 

24. maj 

27. maj 

30. maj 

2. juni 

5. juni 

8. juni 

Med henholdsvis 929 og 3127 trk. fik Fjord- og Havternerne en smule oprejsning 

eer et meget sløvt forår sidste år. Spliernerne fik sig kravlet op på 397 og 

Dværgterne endte på 86 trk. mens Sorernerne sluede på 199 trk., hvilket var 

bedste år siden 2008. 

Af alkefugle ses der ikke særligt mange: Lomvie (111), Alk/Lomvie (11), Alk (2) og 

Tejst (2). Her var det mest bemærkelsesværdige, at der blot blev set 2 Alke (øvrige 

år mellem 11 og 47). 

Som vanligt er der ikke meget at bemærke med hensyn l de almindelige småfugle, 

men Grønsisken (2357 ex.) kom enkelt gang over 1000 fugle: 18/3 1090. Desuden 

kan en Sortkrage-total på 84 trk. nævnes. 

Stor Skrigeørn, Kongeederfugl og ynglende Sortstrubet Bynkefugl 

Forårets mest sjældne fugl blev en 4K Stor Skrigeørn som blev set rst. i et par mer 

den 3/6. Fuglen bar desuden farvering og skulle være mærket som redeunge 21/7- 

2009 nær Goniadz i Biebrza Naonal Park i det østlige Polen. 

22 STRØMSTÆREN NR 2 - 2012 

N = 33.569 

Fig. 2 

arten kun set på 12 dage hvoraf bl.a. den dligere DK-rekord: 24/4 3403 trk. samt 

28/4 426 trk.


Stor Skrigeørn 4K over Saksed Inddæmning den 3/6 2012. 

En glædelig nyhed var at Sortstrubet Bynkefugl blev konstateret ynglende idet 1 

syngende han + 1 hun blev set ved Drummeholm, FVF fra 19/3 og l mindst 5/8. 

Ungfugle er der dog ikke meldinger i skrivende stund. Ifølge Uffe skulle der være 

tale om det første kendte ynglefund fra Lolland. Udover nævnte ynglepar blev der 

desuden set 1 enlig han den 18/3 i den vestlige ende af sommerhusene. 

Af øvrige subhits og andre fåtallige arter kan nævnes (inkl. rst. Saksed Inddæmning): 

Sule 11/4 1 ad, 17/5 1 2K og 19/5 1 ny 2K trk., Sølvhejre 16-24/5 2 rst., Sort Stork 

13/5 1 trk., Indisk Gås 15/4 1 trk., Dværgcanadagås 31/5 1 trk., Kongeederfugl 

20/3 1 ad han (endelig..!), Sort Glente 23/4-22/5 2 trk.+ 3 rst., Hedehøg 16/5 og 

20/5 1 2K trk., Steppehøg 5/5 1 2K trk., Aenfalk 15/5 1 ad. han trk., Vagtel 29/5 

1 kald + 6/6 1 syng., Odinshane 3-4/6 1 rst., Mosehornugle 15/3 1 rst., 25/5 1 rst., 

29/5 1 trk. (+ desuden 15/2 1, 18/2 1 og 26/2 1 rst.), Vendehals 24/4 1 og 22/5 1 

rst., Ringdrossel 13-14/4 1 og 25/4 1 rst., Rødtoppet Fuglekonge 15/3 1, 16/3 5, 

17/3 2, 15/4 1 og 18/4 1 alle rst., Korået Træløber 18/3 1 trkf., Pirol 9/5 1 trk. + 

20/5 1 rst., Gulirisk 17/4-24/5 3 trk.+ 2 rst. og Karmindompap 20-27/5 1 trk.+ 1 

trkf. og 2 rst. 

Obs på DOF Storstrøms hjemmeside 

Til sidst skal nævnes, at alle obs er lgængelige på DOF Storstrøms hjemmeside i 

form af dagstotaler i et regneark samt llige også rådata i DOFbasen. Desuden se 

arkel i Fugle i Felten (nr. 2 april 2010 side 18-21) og Strømstæren - nr. 2 september 

2011 side 4-9. 


23

Møder 

Torsdagsmøder i Nykøbing F. 

Nyt Mødested: Ejegodskolen/Fjordskolen, 

Fjordvej 46, 4800 Nykøbing F. 

4/10 – 2012 kl. 19.00 – 22.00: 

Naturfotograf Helge Sørensen viser 

billeder fra Thailand, Indien og Varanger. 

1/11 – 2012 kl. 19.00 – 22.00: 

Vandrefalkkoordinator Niels P. Andreasen 

fortæller om status og nye ltag. 

6/12 – 2012 kl. 19.00 – 22.00: Natur- og 

fuglebilleder v/ Asbjørn Jensen og hygge 

med gløgg og æbleskiver. 

3/1 – 2013 kl. 19.00 – 22.00: Hans 

Lind fortæller om sin spændende tur 

fra Shanghai l Moskva, med den 

Transmongolske jernbane. 

7/2 – 2013 kl. 19.00 – 22.00: DOFbasen 

ved Leif Schack-Nielsen og Clausjannic 

Labuz. Lær DOFbasen at kende. Vores 

lokale DOFbasekoordinatorer Leif og 

24 

Ture og Møder 


Clausjannic fortæller om DOFbasen og 

hvordan man bruger den. Der bliver noget 

for alle – dem der aldrig før har brugt 

DOFbasen og dem der er godt i gang. Og 

selvfølgelig bliver der lejlighed l at slle 

spørgsmål. 

7/3 – 2013 kl. 19.00 – 22.00: Sg 

Jürgensen fortæller om oplevelser 

fra et langt liv på Grønland, og andre 

spændende ture i Europa. 

Vi vil igen prøve at arrangere en aentur, 

den første torsdag i april, som vil være l 

en god fuglelokalitet i lokalområdet. 

Mvh. Birthe og Freddy – Asbjørn og Benny 

tlf.: 25143939 

Mandagsmøder i Næstved. 

Mødested: Fridscentret, H. C. 

Andersensvej 24, Næstved. Parkering ved 

Fridscentret, ikke ved Boligselskabet. 

Finn Jensen 5131 1739, Anne-Marie K. 

Hansen 6261 3626, Lisbeth Petersen 2991 

4711. 

Mandag 17.9.2012 kl. 19.00 

Flemming Værgman: ” Mine flyvske

venner” (billeder og anekdoter om 

sommerfugle og seneste fuglebilleder 

fra Lapland). Der vises billeder af 

sommerfugle fra Danmark og Sverige. 

Og netop sommerfugle ledte Flemming 

Værgman l Lapland for mange år siden, 

og så opstod interessen for fugle for 

alvor. Området der besøges er Abisko og 

Nikkaluokta, og det er en privat tur, hvor 

der også fotograferes blomster. 

Mandag 29.10.2012 kl. 19.00 

Mogens Hansen kommer og fortæller og 

viser billeder fra Maribosøerne og andre 

steder på Lolland. 

Mandag 26.11.2012 kl. 19.00 

DOF-base indtastning v/Leif Schack- 

Nielsen og Clausjannic Labuz. 

Et kursus i indtastning af obs., ynglefugle, 

Atlas 3, søgning på obs., find en lokalitet, 

lav en liste m.v. 

Mandag 21.1.2013 kl. 19.00 

Bent Nielsen: Gambia. En tur som er 

omtalt i Strømstæren nr. 1 marts 2012, 

men nu med en masse billeder af fugle, 

landskab og befolkning. 

Mandag 18.2.2013 kl. 19.00 

Steen E. Jensen: Bornholm. Et foredrag 

som blev vist i Haslev sidste sæson, men 

som vi meget gerne vil høre/se her i 

Næstved også. Vandrefalken yngler jo nu 

derovre, og Steen har floe billeder af 

den og stor viden om dens levested. Men 

Bornholm har jo mange andre fugle at 

byde på. 

Mandag 18.3.2013 kl. 19.00 

Henrik Wejdling: Tystrup-Bavelse søerne, 

og optakt l foråret. 

Ture og møder 


Tirsdagsmøder I Allerslev. 

Mødested: Allerslev gl. Skole, Enghavevej 

2b, Allerslev. Holger Jensen 5599 6345. 

Tirsdag 9.10.2012 kl. 19.00 

Leif Schack Nielsen vil fortælle om sit virke 

med fotografering af fugle. 

Tirsdag 6.11.2012 kl.19.00 

Uffe Nielsen vil tale om Maribosøerne og 

Hyllekrog. 

Tirsdag 4.12.2012 kl. 19.00 

Ordet er frit. 

Tirsdag 8.1.2013 kl. 19.00 

Steen Heerup: Oplevelser i Extremadura. 

Tirsdag 5.2.2013 kl. 19.00 

Per Schiermacker-Hansen: Anden del fra 

Australien. 

Tirsdag 12.3.2013 kl.19.00 

Søren Harding: Fugle i Nepal. 

Torsdagsmøder i Haslev. 

Mødested: Haslev Bibliotek, lokale 2, 

Jernbanegade 62, Haslev Leif Tureby 5631 

6095. 

Torsdag 25.10.2012 kl. 19.30 

Steen E. Jensen om fugle fra ind - og 

udland. 

Torsdag 8.11.2012 kl. 19.30 

Bo Tureby om fugle på min vej. 

25

Tirsdagsmøder i Maribo 

BEMÆRK: Nyt mødelokale 

Møderne foregår på BLÆSENBORGSKOLEN 

i lokale nr. 16, Blæsenborg Alle 10, Maribo 

kl. 19.00. 

18.9.2012: Allan Guido fortæller om den 

fugle- og insektvenlige have. 

16.10.2012: BEMÆRK: DENNE AFTEN AF- 

HOLDES PÅ NATURSKOLEN, Hestehavevej 

8, Bursø, 4930 Maribo (da skolen er lukket 

pga. ferie). 

Lars Christoffersen vil, tradionen tro, 

komme og lære os om bestemmelse af 

fugle. I år gælder det vadefuglene. 

20.11.2012: Eddie Fritze, der før har fortalt 

os om måger, kommer og vil denne 

gang bl.a. fortælle om studier af ringmærkede 

svaner på Lolland, Falster og Møn, 

om småøerne og fugleliv omkring Lolland- 

Falster, samt om alder på genfundne fugle. 

15.1.2013: Clausjannic Labuz og Leif 

Schack-Nielsen vil denne aen lære os at 

bruge DOF-basens mange detaljer. 

Vel mødt, Maribo Gruppen v/Ulla Brandt 

tlf: 2567 0704. 

Ture 

Bemærk: Balc Flyway – 

Rovfugledage ved Hyllekrog. Se 

omtale af turene i Fugle og Natur nr. 

3 august 2012 side 37 

Raunstrup Sø: Høsur med de første 

eerårstegn søndag 9. september 

2012 kl. 10:00 - 13:00 

26 



Søndag den 9. september er ’Naturens 

Dag’ og det fejres med en høsur. 

Vi ser admiralerne flokkes på nedfaldsfrugt 

og ænder søge asyl i den jagrie sø, mens 

de første eerårsgæster som fiskeørn og 

kvækerfinke måske lægger vejen forbi. 

Vi sluer af med cowboy-kaffe og snobrød 

ved shelteret. 

Mødested: P-pladsen v. Ålehusvej 

(ved indkørslen l nr. 12). Ålehusvej 

er beliggende to kilometer vest for 

Herlufmagle mellem Ringsted og Næstved 

og er en sidevej l Ravnstrupvej, hvorfra 

der er skiltet l søen. (Bus linje 680R fra 

Næstved 08.50 og fra Ringsted 

Turleder: Henrik Wejdling og 

Fugleværnsfondens frivillige 

arbejdsgruppe 

Fugletur l Hyllekrog søndag d. 16. 

september kl. 10.00 

Hvilke fugle kan man se fra Hyllekrog fyr? 

Åbent fyr og fuglekig på Hyllekrog. 

Gå med ud l fyret. På turen derud, som 

tager en mes d, vil vi kigge eer fugle 

langs ruten. 

Ved fyret holdes der kaffepause inden 

opsgningen. Medbring selv kaffen eller 

andre drikkevarer. 

Oppe fra den nyrenoverede ”udsigtssalon” 

har man en fantassk udsigt l 

lollandskysten og l Rødsand, vindmøller, 

Gedser og Fehmern. 

Vi vil med kraige kikkerter undersøge 

havet og de lavvandede områder for hvilke 

fugle og sæler der kan ses. 

Turen varer l ud på eermiddagen (kl. 

14 eller senere), men man er selvfølgelig 

velkommen l at gå lbage nårsomhelst. 

Mødested: P-plads ved bommen hvor 

Hyllekrog starter. 

Møded: Kl. 10.00. Ved senere ankomst er

det bare at følge hjulsporet l fyret. 

Turleder: Lars Munk, Fugleværnsfonden, i 

samarbejde med Naturstyrelsen. 

Alle er velkomne. Medbragt kikkert er ikke 

et krav, men tag den med hvis du har en. 

”Ringmærkningens åbent hus” på 

Gedser Fuglestaon – ringmærkning 

af småfugle 

søndag den 30. sep. 2012 fra kl. 09.00 

l 13.00. 

Mødested: Gedser Fuglestaon på 

Gedser Odde. Kør forbi Gedser Fyr og 

parker på den store P-plads ved stranden. 

Gå gennem fårefolden (Husk at lukke 

leddene!) l det stråtækte hus. 

I samarbejde med 

Ringmærkningscentralen på Statens 

Naturhistoriske Museum aolder Gedser 

Fuglestaon åbent hus, hvor vi vil vise, 

hvordan man fanger og ringmærker 

trækkende småfugle. Her får vi den 

oplevelse at se et levende fugl ganske tæt 

på, og vi viser, hvordan man bestemmer 

art, køn og alder på fuglene. På denne d 

af eeråret vil domineres småfugletrækket 

af Rødhals, Gærdesmue, Gransanger, 

Jernspurv, Blåmejse og Fuglekonge, 

men der er ald chance for noget mere 

sjældent. 

Gedser Odde er et super træksted her om 

eeråret, hvor alle muligheder står åbne: 

Gode chancer for Rød Glente, Musvåger 

og andre rovfugle samt finker i massevis. 

Vi sælger fuglefrø, fuglekasser, 

foderautomater etc. l gavn for fuglene og 

l støe for Gedser Fuglestaon. Der kan 

købes kaffe/te samt øl og vand. 

Der er valgfrit mødedspunkt mellem kl. 9 

og 13 – og i øvrigt gras adgang! 

Turledere: Personale ved Gedser 

Fuglestaon. 


Arrangementet gennemføres af Gedser 

Fuglestaon i samarbejde med Zoologisk 

Museum og Naturstyrelsen Storstrøm. 

Yderligere oplysninger, kontakt 

Hans Lind på 6167 1843 eller 

gfu@gedserfuglestaon.dk 

Bavnehøj Fridsområde. Søndag d. 7. 

oktober 2012 fra kl. 10.00 – 14.00 

Mødested: P – pladsen ved indkørslen l 

grusgraven. 

Området er en del af den dligere 

grusgrav ved Nørre Vedby, som nu er 

frigivet l fridsområde og området vil 

fremover blive omtalt som ”Bavnehøj 

fridsområde” Der er anlagt ser, opsat 

borde og bænke, hvor det også er 

muligt at grille, shelters l overnatning, 

labyrinten med i alt 680 meter gange, 

så det er et spændende sted for hele 

familien. 

Da området er forholdsvis nyt og der først 

nu er ved at opstå en blomsterflora og et 

fugleliv, vil det være ekstra spændende 

at se, hvad der er at finde i grusgraven. 

Der er opsat fuglekasser for at ltrække 

forskellige arter, der er flere større søer i 

området, hvor rastende ænder, allerede er 

begyndt at opholde sig. Så mød op og lær 

et nyt spændende sted at kende. 

Tag lidt at drikke med, måske en 

madpakke, som kan nydes ved de opsae 

borde. Tag fodtøj på l forholdene, der 

kan være steder, hvor der er lidt fuggt. 

Turleder: Benny Steinmejer tlf. 25143939. 

Lyden af gæs - Nyord Enge - Balc 

Flyway søndag 7. oktober 2012 kl. 

10:00 - 13:00 

Åbent hus i fugletårnet: 


arbejdsgruppe på Nyord Enge står klar i 

fugletårnet med teleskoper, kikkerter og 


masser af fugleviden. 

Fra fugletårnet er der et godt udsyn over 

strandengene, og med lidt held ser vi den 

lille dværgfalk på jagt eer småfugle lavt 

over engene. 

Store flokke af især grågæs og bramgæs 

kan både ses og høres. 

Fugletårnet på Nyord regnes for at være 

blandt Danmarks tre bedste fugletårne. 

Tårnet er i to etager med mulighed for at 

kigge på fugle under tag eller i godt vejr 

på øverste etage med udsigt l fri himmel 

og horisont. Også kørestolsbrugere kan 

opleve fuglene, idet der er plaorm 

med rampe – både ved tårnet og ved 

Hyldevang på Nyord. 

Mødested: Fugletårnet på Nyord, ca. 1 km 

eer broen fra Møn l Nyord 

Turleder: Fugleværnsfondens frivillige 

arbejdsgruppe på Nyord 

Trækfugletur l Gedser 

Odde og Gedser Fuglestaon 

søndag den 14. okt. 2012 

Mødested: Den store P-plads ved stranden 

eer Gedser Fyr kl. 08.00. Turen varer 3 

- 4 mer. 

Vi starter med at gå l Gedser Oddes 

sydspids, hvor vi på en dag med gode 

vejrforhold vil kunne opleve det 

havgående træk af f.eks. Kjover, Lommer 

og Dværgmåger samt Ederfugle og andre 

dykænder. Der vil også være mulighed 

for forskellige rovfugle som Rød Glente, 

Musvåge og Spurvehøg. Når man er mæt 

af indtryk ved Sydstenen, er der mulighed 

for at ”kratluske” eer rastende småfugle 

og andet godt op mod Birkemose og 

lbage ad Postsen l Fuglestaonen. 

Hvis der ringmærkes denne dag, vil vi 

have mulighed for at se lidt småfugle blive 

indfanget l ringmærkning. 

28 



Turen gennemføres af Gedser Fuglestaon 

i samarbejde med Naturstyrelsen 

Storstrøm. 

Turleder: Personale fra Gedser 

Fuglestaon. Yderligere oplysninger, 

kontakt Hans Lind på 6167 1843 eller 

gfu@gedserfuglestaon.dk 

Pris pr. deltager over 15 år: 30 kr. 

Gæs og rovfugle på Nyord Enge - 

Balc Flyway søndag 4. november 

2012 kl. 10:00 - 13:00 

Åbent hus i fugletårnet: 


arbejdsgruppe på Nyord Enge står klar i 

fugletårnet med teleskoper, kikkerter og 

masser af fugleviden. 

Fra fugletårnet er der et godt udsyn over 

strandengene, som i denne d både 

byder på masser af gæs og vinterrovfugle 

som blå kærhøg, eldvåge og naturligvis 

havørn. 

Fugletårnet på Nyord regnes for at være 

blandt Danmarks tre bedste fugletårne. 

Tårnet er i to etager med mulighed for at 

kigge på fugle under tag eller i godt vejr 

på øverste etage med udsigt l fri himmel 

og horisont. Også kørestolsbrugere kan 

opleve fuglene, idet der er plaorm 

med rampe – både ved tårnet og ved 

Hyldevang på Nyord. 

Mødested: Fugletårnet på Nyord, ca. 1 km 

eer broen fra Møn l Nyord 

Turleder: Fugleværnsfondens frivillige 

arbejdsgruppe på Nyord 

Julemøde. Lørdag d. 24. november i 

Nysted 

Se omtale af arrangementet andetsteds i 

bladet

Lørdag d. 24.11.2012 kl. 10.30 – 17.00 

Mødested: Den Gamle Gaard, Stubberupvej 17, 

Stubberup, 4880 Nysted 

Årets julemøde, der som sædvanligt byder på en fugletur og eerfølgende 

julefrokost, aoldes i år på Sydlolland. 

Vi mødes ved Den Gamle Gaard kl. 10.30 og går turen ad vandrer/ 

cykelsen l Nysted, hvor vi vil kikke på Rørsøen. Turen er på ca. 5-6 km. 

Er man dårligt gående, er der mulighed for at køre l Nysted og møde os 

der. 

Lars Munk er turleder. 

Vi er lbage ca. kl. 13.00, hvor der vil være julefrokost og hyggeligt 

samvær. Underholdningen står vi selv for, så har du en sjov oplevelse eller 

historie, er du velkommen l at fortælle. 

Arrangementet koster 150,00 kr. Drikkevarer skal købes på stedet. 

Husk skiefodtøj. 

Tilmelding l: Rinda Faurskov tlf. 2511 7577 ell. 

Email: faurskov.rinda@gmail.com 

senest d. 14 .11.2012. 

Fugletur og Julemøde 

Beløbet indbetales på DOF-Storstrøms konto i Jyske Bank 

Reg.nr. 5041 Konto nr. 0004 0053 392, mrk. Julemøde, navn og tlf.nr. 

Senest 14.11.2012. 


29

Lokalbestyrelsen 

Formand Tlf: E-post: 

Michael Thelander, Løjtoevej 175, 4900 Nakskov 5492 8346 m.thelander@post.tele.dk 

Kasserer 

Kaj Sommer, Abildhøjparken 55B, 4720 Præstø 5126 0801 kaj.jee@mail.dk 

Ulla Brandt, Krårupvej 46, 4990 Sakskøbing 2567 0704 ubrandt46@gmail.com 

Lars Christoffersen, Jarsskovvej 8, 2329 9063 walsted@privat.dk 

Vester Egesborg, 4700 Næstved 

Finn Jensen, Heibergsvænge 3, 4700 Næstved 5131 1739 heiberg3@mail.dk 

Lars Munk, Torresvej 16 2325 3091 lmu@pc.dk 

4894, Øster Ulslev. 

Ole Friis Larsen, Bibrostræde 11, 4900 Nakskov 5495 0296 ofl@mail.tele.dk 

Lis Hansen, Tranevænget 19, 4760 Vordingborg 5538 2661 tranen@privat.dk 

Henrik Dahl, Ny Vordingborgvej 37, 

4771 Kalvehave 5538 0092 hd@henrikdahl.com 

30 

SOMMERHUS VED BRUNDDRAGENE - 

TÆT PÅ HYLLEKROG FYR 

Et af de meget eertragtede sommerhuse ved Brunddragene, Lyesholmvej 17, 4960 

Holeby sæes nu l salg. Huset ligger blandt ca. 50 andre huse i et naturskønt fredet 

område på Sydlolland umiddelbart bag diget og ca. 4 km fra Hyllekrog fyr. Alle huse er 

udlejet af Det Lollandske Digelag på uopsigeligt lejemål. 

Huset er totalrenoveret – alt er nyt undtaget taget, som dog er 100% i orden. Køkkenet, 

som er lagt sammen med stuen, er udstyret med køleskab, nedfældet gasblus med 4 

brændere samt lhørende indbygningsovn. Der er separat soveværelse med dobbeltseng. 

Huset er velisoleret og udstyret med zibro ovn, som nemt varmer huset op. Elkabler er lagt 

i væggene, og der er arydere/skkontakter l 230 v og TV sk i børstet stål. Fra hoved 

huset er der udgang l overdækket flisebelagt terrasse mod syd. 

Der er endvidere nyt soveanneks, toiletbygning samt redskabs- og teknik rum. Alle i samme 

standard som hoved huset. 

Strøm genereres via solceller og oplagres på 3 store baerier indkøbt i foråret i Masnedø 

Campingcenter. 

Til huset hører en lille jolle med påhængsmotor, så man kan komme l Hyllekrog Fyr ad 

søvejen. 

Ring for nærmere oplysninger l Mikael Munk, tlf. 25645541 eller 

dmi-sponsor@munk.mail.dk 

Adressesiden 

STRØMSTÆREN NR 2 - 2012

DOF-Storstrøm hjemmesideadresse 

www.dof-storstroem.dk. 

Webmaster: Jens Dithmarsen 

Lokalafdelingens bankkonto 

Jyske Bank 

Reg. nr. 5041 konto nr. 0004005392 

Repræsentantskabsmedlemmer 

Michael Thelander, Lars Christoffersen, 

René Christensen 

Lolland-Falsterrapporten 

Renè Christensen 

Froensevej 53 

4863 Eskilstrup 

Tlf.: 54 46 20 03 

Tur-koordinator 

Nord for Storstrømmen: 

Lisbeth Petersen 

Myrupvej 20 B 

4700 Næstved 

Tlf. 55 76 00 47 

Email: oberton@petersen.mail.dk 

Syd for Storstrømmen: 

Ulla Brandt 

Se adresse under Lokalbestyrelsen 

Ungdomsudvalg/pr udvalg 

Lis Hansen 

Frilusrådet Storstrøm 

Sven Jean Larsen 

Hestehavevej 6, Bursø 

4930 Maribo 

Tlf. 54 78 27 77 

Email: svenjean@dlgpost.dk 

Caretakerkoordinator 

Lars Munk 

Punkællingskoordinator 

Ulla Brandt: Tlf: 2567 0704 

Email: ubrandt46@gmail.com 

Adressesiden 

Projekt Ilanddrevne Fugle 

Uffe B. Nielsen 

Nørremarksvej 2, 4930 Maribo 

Tlf. 54 78 44 62 

Email: ubn@mail.tdcadsl.dk 

DOFbase-koordinator 

Clausjannic Labuz 

Petersmindevej 36B 

4684 Holmegård 

Tfl: 6960 4700 

Email: clausjannic@gmail.com 


Leif Schack-Nielsen 

Kraneledvej 27 

4791 Borre 

Tlf: 5586 3112 

Email: leifschacknielsen@gmail.com 

Revisor 

Jan Blichert Hansen 

Medlemsregistrering 


Gedser Fuglestaon 

Gedser Fuglestaon 

Gedser Fyrvej 4 

4874 Gedser 

Tlf.: 54 17 12 59 

www.gedserfuglestaon.dk 

Email: gfu@gedserfuglestaon.dk 

Staonsleder: Hans Lind Tlf. 54179663 

Styregruppe: Clausjannic Labuz, 

Michael Thelander. 

Louis Hansen, Hans Lind, Brian Maar, 

Jesper Brinkmann Henrik Dahl 

og Rune Tjørnløv. 

Kommunekontaktperoner 

Næstved Kommune: Lars Christoffersen 

Faxe Kommune: Lis Hansen 

Vordingborg Kommune: Henrik Dahl 

Lolland Kommune: Ole Friis Larsen 

Guldborgsund Kommune: Lars Munk 

31

Returneres ved varig adresseændring 

Afsender: 


Løjtoevej 175 

4900 Nakskov 

ISSN 0105-5755 

Fiskehejre. Foto: Asbjørn Jensen.

nummer 2 - DOF Storstrøm

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?