Æ' Folkevuen December 2009 - VW klub syd

Det drejede sig om Inge og Helge, Finn, Edith og Henry og mig selv, sagde
hunden.
Eller det sagde den strengt taget ikke, for Fifi, den skulle slet ikke med,
men var i stedet blevet ladt tilbage hjemme, hvor den så skulle passes af
Edith og Henrys naboer, som samtidig er Bentes forældre.
Altså, med andre ord, Fifi er Bente og Jens´ collie, som sammen med Bentes
mor lige var ovre for at tage afsked med os.
Men er det i sig selv grund nok til, at dyret skal blandes ind i den historie,
kan man så med al mulig god ret spørge? Men selvfølgelig skal den da det.
Og hvorfor?! Jo, simpelthen fordi der senere medvirker en kat, og så er det
udmærket at bevare balancen ved også at tage en hund med.
En hunkat?
Nej, selvfølgelig ikke en hunkat, men en hund og en kat.
Hundrede og en kat?
Nej, bare en af hver, og ikke med til Fyn, men………åhh, hold kæft.
Vi tog altså afsked med både
Bentes mor, Jens´ svigermor
og Fifi, og begav os så på vej
til Fyn.
I begyndelsen gik det da
egentlig meget godt.
Det regnede måske lidt med
mellemrum, men ind imellem
skinnede solen også. Det
første gjorde, at sigtbarheden
bag de små viskere godt
kunne variere lidt, og da vi
var kørt over den gamle Lillebæltsbro,
havde nået Assens og holdt nede ved havnen, kunne jeg godt
fornemme, at der var et eller andet, der ligesom trykkede Finn.
Ikke mindst da han parkerede ved siden af mig og lavede alle mulige fagter.
Det viste sig så, at da jeg på et tidspunkt havde sagtnet farten, mest
fordi den bil, der kørte foran mig også sagtnede farten, var Finn blevet
drevet ud i en nærmest dramatisk undvigemanøvre.