Kari Martinsen og dansk sygepleje, filosofi ... - Klinisksygepleje

4 ◆ Klinisk Sygepleje ∙ 27. årgang ∙ Nr. 2 ∙ 2013
Kari Martinsen og dansk sygepleje,
filosofi, forskning og videnskab
Kari Martinsen and Danish Nursing, Philosophy, Research and Science
➤ Kari Martinsen, who turned 70 on January 20th 2013, has been a widely used lecturer in Nursing
and Health Sciences as well as a good colleague and collaborator. She has challenged many with her
contributions in philosophy, theology and history research, existential and subject specific especially
in medicine, nursing and teaching. This article attempts to summarise and lexically identify some of
the most important aspects of Kari Martinsen’s work and the impact it has had on the development
of primarily Danish nursing, philosophy, research and science. In Norway, His Majesty King Harald V
appointed Professor Kari Martinsen Knight First Class of the Royal Norwegian Order of St. Olav for her
efforts in Nursing/Philosophy in 2011. Kari Martinsen’s 70th anniversary was marked in Oslo on March
4th at 12 o’clock in the publisher Cappelen/Damm’s premises. The book “Necessary detours – a scientific
anthology”, edited by Herdis Alsvåg, Ådel Bergland and Oddvar Førland was launched simultaneously.
Kari Martinsen is still active as a professor emerita associated to the University College in Harstad and
the Haraldsplass Diaconal University College in Bergen, both in Norway.
Karin Anna Petersen
Kari Martinsen (født 1943) er blandt Nordens største
omsorgsfilosoffer og også forsker i sygeplejens
diakonale historie i Norge med en akademisk dannelse
og flere praktiske og teoretiske uddannelser
bag sig: Først eksamen artium (reallinjen) fra Oslo
i 1961, siden sygeplejerske fra Ullevål sygeplejeskole
(1964) med videreuddannelse i psykiatri fra
Dikemark (1966), siden psykologi (mellemfag)
og fysiologi og filosofi (grundfag) fra Oslo Universitet
(1968-1971) og magister i filosofi i 1974
fra universitet i Bergen på et arbejde om Sykepleie
og filosofi, og sidst dr.philos. i 1986 på et historisk
arbejde om den diakonale sygeplejes fremvækst i
Norge.
Martinsens arbejder diskuterer sygepleje
som fag og som praksis. Fra historisk empirisk
forskning til rene metafysiske overvejelser og
fænomenologiske beskrivelser af sygeplejens væsen
og praksis. Endvidere indgår studier af velfærdsstaten,
socialpolitik, kønsteorier og kvindeforskning.
De videnskabelige og filosofiske
refleksioner og det metodologiske værktøj til studierne
af sygepleje er især hentet fra disciplinerne
filosofi, teologi, historie og socialantropologi/
Fødselsdagsomtale
sociologi; ofte er temaet forholdet mellem filosofi
og empiri.
En af de debatter, som Martinsen har deltaget
i, er evidensdebatten, med 1. amanuensis Jeanne
Boge i forskellige artikler, og senere i publikationen
Å se og å innse. Om ulike former for evidens,
der for nylig er oversat til dansk. Bogen er en
dialog med professor Katie Eriksson, med hvem
Martinsen ofte har diskuteret gennem årene både
i Danmark og i Norge.
Den filosofiske grund, som Martinsens omsorgsfilosofi
står på, er inspireret af Husserl,
Kirke gaard, Heidegger og Lipps, og i de senere
år har inspirationen været fra den danske teolog
og filosof, modernitetstænkeren og skabelsesteologen
Knud Ejler Løgstrup (1). Martinsen har
søgt svar på det metafysiske og/eller ontologiske
spørgsmål: Hvad er sygepleje? Hvad har vi faktisk
med at gøre, og hvad har vi som genstand for en
given omsorgs- og sygeplejeforskningspraksis?
Martinsen har således arbejdet med sygeplejens
begrundelsesmulighed. I og med at “ Gud er sendt
bort”, er transcendent i det Moderne, og forekomsterne
i verden er uddifferentierede til det

objek tive (videnskab), det moralske (den praktiske
retsmoral), og det ekspressive (kunst), som
hver bærer en egen rationalitet, og hvor praksis
håndteres med en egenlogik, tvinges det moderne
menneske til selv at forholde sig til det kommunikative
grundlag for den menneskelige handlen.
Der er ikke længere en overnaturlig fetisch eller
slægtskabslogik, men der må være et grundlag at
stå på for den menneskelige eksistens, jf. Jürgen
Habermas arbejde med “kommunikativ handlen”.
Men Martinsens grundlagsproblematik rækker
længere, idet hun forsøger at bidrage med at
svare på spørgsmål som: Hvorfor sygeleje? Allerede
tidligt forsøgte Martinsen at diskutere dette
spørgsmål i arbejdet fra 1975 Filosofi og syke pleie.
Et fenomenologisk og marxistisk bidrag, som var
navnet på Martinsens magisterafhandling i filosofi.
En problematik som Martinsen vedvarende
er vendt tilbage til, bl.a. i sin tiltrædelsesforelæsning
ved Aarhus Universitet i 1991 Under kærlig
forskning. Fænomenologiens åbning for den
oplevede erfaring i sygeplejen, og belyst i arbejdet
fra 1993 Fra Marx til Løgstrup. Om moral, samfunnskritikk
og sanselighet i sykepleien. Samtidig
skrev Martinsen en artikelsamling Den omtenksomme
sykepleier. Men Martinsen arbejder også
med en anden grundlagsproblematik og søger
svar på spørgsmålet: Hvordan kan det være, at vi
har en sygepleje, som ser ud, som den gør? Her
er Martinsens historiske værker af central betydning
fra 1984 Sykepleiens historie, som handler
om fremvæskten af omsorgsfaget i Norge, hvor
diakonisserne stod centralt, og senere i 1989 en
artikelsamling kaldet Omsorg, sykepleie og medisin,
som også vedrører socialpolitik, kønsteorier
og kvindeforskning.
Mange af Martinsens arbejder er oversat til
dansk. Den danske uddannelsestradition var senere
end den norske (1979 i Bergen) med at etablere
et sygeplejeforskningsmiljø i regi af universiteterne.
Da det endelig skete for Danmark, som
forsøgsordning perioden 1990/1991-1995, blev
Martinsen ansat, som den med højest kompetence
som ansvarlig forskningsrådslektor i samarbejde
med bl.a. kultursociolog Pia Ramhøj også forskningsrådslektor
inden for området (3).
Klinisk Sygepleje ∙ 27. årgang ∙ Nr. 2 ∙ 2013 ◆ 5
Kari Martinsens
møde med Danmark
Martinsen havde efter sin magistereksamen et
etårigt stipendium fra Norsk Sykepleierforbund
for at skrive sygeplejens socialhistorie og var tilknyttet
Institutt for hygiene og sosialmedisin i
Bergen (1976), i dag Institutt for Global helse og
samfunnsmedisin.
Det var da, at den første kontakt til danske
sygepleje – og omsorgsmiljøer blev etableret i
1980’erne, hvor hun forelæste om temaer som medicin
og sykepleie, historie og samfund, hvilket
hun også publicerede om gennem Norsk Sykepleierforbund
i 1979.
Martinsen var stipendiat halv tid lønnet af
forskningsrådet i Norge og halv tid med undervisningsforpligtelser
ved universitetet i Oslo, hvor
hun fortsatte arbejdet med sygeplejens socialhistorie
tilknyttet Historisk Institut, universitet i
Oslo (1978-1981).
Efterfølgende blev Martinsen ansat ved Institut
for helse- og socialpolitik, hvor hun i perioden
havde seminarievirksomhed, bl.a. med Kari Wærnes,
professor i sociologi, Universitetet i Bergen,
med hvem hun skrev et kontroversielt bidrag Pleie
uten omsorg? Norsk Sykepleie mellom pasient og
profesjon, fra 1979. Martinsen var videnska belig
assistent i kvindehistorie på Historisk Institut
i Bergen i seks år, hvor hun var med til at vejlede
hovedfagsstudenter og udarbejde en database
over norsk kvindehistorie (1981-1985).
Siden kom en invitation fra Dansk Institut
for Sundheds- og Sygeplejeforskning og faget
Pædagogik, Københavns Universitet, der sammen
indbød Martinsen som forelæser. Økonomien var
dårlig og derfor kontaktedes diakonissehuset Skt.
Lukas Stiftelsen som sponsorerede et værelse til
Kari Martinsen. Det blev indgangen til et livslangt
venskab og fællesskab med diakonisserne i Danmark,
som Martinsen holder fast ved, og et sted,
hun også bruger som refugium, når hun behøver
hvile og ro til at samle tankerne og skrive.
Martinsen blev en flittigt brugt gæstelærer
rundt om i Danmark, og straks blev hun forskningsrådslektor
tilknyttet Danmarks Sygeple-

6 ◆ Klinisk Sygepleje ∙ 27. årgang ∙ Nr. 2 ∙ 2013
jerskehøjskole ved Aarhus Universitet i perioden
1990-1995. Martinsen er omsorgsfilosof og
historiker, der skriver om sygepleje, og hendes
betydning for konstitueringen af det danske sygeplejeforskningsfelt
er evident. Hun var med til at
begynde og opbygge den nye kandidatuddannelse
i sygepleje, der senere blev overført til Institut for
Folkesundhed. Martinsen opbyggede endvidere
et ph.d.-program for de første 8 ph.d.-studerende
ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus
Universitet, der også senere overførtes til Det
sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet.
Det var en vigtig periode for Danmark, men
også for Martinsen, da hun blev ansat af Statens
Lægevidenskabelige Forskningsråd tilknyttet
Danmarks Sygeplejerskehøjskole ved Aarhus Universitet
som forskningsrådslektor i forsøgs- og
opbygningsperioden. Martinsen nåede at eksaminere
17 kandidatstuderende af de første 50, der
gennemførte studiet og var også vejleder for flere
ph.d.-studerende i perioden. Flere af Martinsens
studerende blev efterfølgende ansat ved studiet i
Aarhus eller rundt om i Skandinavien.
Optagetheden af Løgstrups forfatterskab blev
skærpet og forskningsinteresserne resulterede
bl.a. i dialogerne med Katie Eriksson, der første
gang publiceredes i 1996 og igen 2003 som Fe-
nomenologi og omsorg. Tre dialoger tilegnet “Løgstrup-gruppen”
i København, som Kari Martinsen
jævnligt har mødtes med siden 1992. Martinsen
engagerede sig også i kollegers og studenternes udgivelser,
hvor hun bidrog med artikler og forord.
Martinsen forlod institutionelt Danmark kort
før forsøgsperiodens udløb og blev freelance og
deltidsansat i Tromsø. Men mange viderefører
fortsat Martinsens omsorgsfilosofiske tænkning
og historiske analyser i forskellige sammenhænge,
som teori for sygepleje og som faghistorie.
Martinsens samarbejdede også med Bourdieu-programmet
og den praxeologiske forskningstradition
under ledelse af professor Staf Callewaert
fra Københavns Universitet (2), og siden
gruppen Viborg-KUA og det etablerede samarbejde
med Deakin University i Australien om en
International Masteruddannelse i sygepleje og
forskningsenheder i Viborg og siden Holstebro.
Sammen skabte Martinsen og Callewaert rum for,
at sygepleje kunne have både filosofiske og medicinske
og human- og samfundsvidenskabelige afsæt
for udvikling af teorier i, om og for sygepleje.
I regi af dette samarbejde inspireredes Martinsen
også til at publicere en bog på engelsk Care and
Vulnerability, der udkom i 2006.
Selv om Martinsen formelt og institutionelt
kun var ansat fem år i Danmark, er hun reelt
fortsat Danmarks ledende filosofiske figur i sygepleje
og agerer fortsat som professor i sygeplejevidenskab
i miljøerne. Der er ikke andre, som
kan tage den position som “situations-omsorgsteoretiker”
i sygepleje. Bogen Øjet og kaldet fra
2000 er måske den, som er mest anvendt i sygeplejerskeuddannelserne
i dag, da den forener
det objektiverende “kliniske blik” (medicin) med
omsorgens nødvendighed i den medmenneskelige
relation (filosofi) (3).
Martinsen selv var og er optaget af, hvordan
man skal være menneske og kvinde og omsorgsfuld
og kunne uddannes og fungere som sygeplejerske
i moderne institutioner refleksivt kritisk
begrundet, institutioner som ikke levner meget
plads for denne helhed.
Martinsens optagethed af socialpolitik, diakonalt
arbejde og diakonissevæsenets historie har
også betydet, at hun udviklede personlige venskaber
og havde faglige drøftelser med søstrene
ved Skt. Lukas Stiftelsen, bl.a. søster Elna Krogh
Nielsen, en tidligere dynamisk leder af sygeplejeskolen,
der havde et fagpolitisk engagement,
kæmpede for, at sygeplejerskeuddannelsen skulle
lægges ind på universitetet, og sent i livet studerede
teologi. Martinsens fokus på diakoni udvikledes
til et netværksarbejde også med Den Danske
Diakonissestiftelse Frederiksberg ved forskningslektor
Emmy Brandt Jørgensen, en tidligere kollega
fra kandidatuddannelsen i Aarhus og teologi
i Olso ved Trygve Wyller, hvor de bl.a. arrangerede
ph.d.-kurser under overskriften Forskning i
diakonissetraditionen. Martinsen gæsteforelæser
fortsat i Danmark og møder også filosofiske, teologiske
og pædagogiske miljøer, som er arvtagere
til Løgstrup, ligesom hun fik et nært venskab med

Løgstrups hustru, Rosemarie. Herved fik Martinsen
lejlighed til at arbejde i Løgstruparkivet, samt
møde 1. generation og 2. generation af Løgstrupforskere,
til inspiration også for sygeplejeforskning/videnskab.
Desuden etablerede hun kontakt
til Mogens Pahus fra miljøet ved Aalborg Universitet,
Institut for læring.
Gennem en årrække har Martinsen været drivkraft
i samarbejdet med Bengt Karlsson, professor
i sygeplejevidenskab, Høgskolen i Buskerud
og Universitet i Stavanger, Norge for en række
Foucault-seminarier arrangeret med nordiske
deltagere fra Danmark, Sverige og Norge. På den
måde skabtes et netværk og en fælles klangbund
af forskere, der var interesserede i profession, medicin,
sygepleje og omsorgsarbejde samt filosofiske,
human- og samfundsvidenskabelige studier
med vægt på “langsomme læsninger” af Foucaults
arbejder og forskeres brug heraf.
I Danmark findes næppe noget uddannelsesprogram
med fokus på pleje eller omsorg, som
ikke inkluderer Martinsens forfatterskab på pensumlisterne.
Hvad få måske ved, er, at Martinsens
forfatterskab også har stort indpas i de pædagogiske
miljøer, hvor Løgstrups position for faget
pædagogik på læreruddannelsen tidligere, i dag
kanske er Martinsens position for faget etik og
omsorg i sygepleje på sygeplejerskeuddannelsen.
Martinsen har efterfølgende bidraget med
utallige artikler til tidsskrifter, antologier mv. i
danske kontekster. Senest bogen, der samler hele
tænkningen gennem mange år, om Løgstrup og
sygepleje Løgstrup og Sygeplejen, fra forlaget Klim,
Århus. Man kan ganske enkelt sige, at det som
Kari Martinsen fik fra Danmark bl.a. og måske
Klinisk Sygepleje ∙ 27. årgang ∙ Nr. 2 ∙ 2013 ◆ 7
især via Løgstrup har hun også leveret tilbage til
Danmark gennem sit trofaste engagement, sine
samarbejds- og netværkskontakter, tilbud om forelæsninger,
dialoger, vejledninger, opponentskab
og forfatterskab til receptionen af arvtagere til
hendes tænkning også i dansk sygepleje, men også
til dem, som byder ind med kritik og udfordrer
hendes tænkning.
Professor i sykepleievitenskap og leder af
forskergruppen Praxeologi
Karin Anna Petersen
Institutt for Global helse og samfunnsmedisin
Universitet i Bergen
karin.petersen@isf.uib.no
telf: +47 5558 6160
Docent, Institutionen för pedagogik, didaktik
och utbildningsstudier
Uppsala Universitet
karin.anna.petersen@edu.uu.se
+ 46 18 18-471 1654.
Litteratur
1. Petersen KA, Callewaert S. Praxeologisk sygeplejeforskning
– hvad er det? Om det subjektivistiske
og det objektivistiske alternativ: In
Press. København: HEXIS forlag; 2013.
2. Martinsen K. Modernitet, avfortrylling og
skam. En måte å lese vestens medisin på i det
moderne, I: Petersen KA , Høyen M (red.). At
sætte spor på en vandring fra Aquinas til Bourdieu
– æresbog til Staf Callewaert, 2008, HE-
XIS forlag, pp. 423-39.
3. Petersen, KA. Sygeplejevidenskab – myte eller
virkelighed? Del II – bilag, 2. kap. 3, 1997/1998.