Samfundsfag Kap.2 – Familien og dagligdagen. Side ... - Studie Guru

Samfundsfag Kap.2 – Familien og dagligdagen.
Landbrugssamfundet: Før 1900 boede størstedelen på landet. I landbrugssamfundet var familien
en fasttømret enhed, hvor hvert medlem i familien havde en bestemt rolle. Faderen arbejde, og
moderen gik derhjemme. Børnene blev opdraget til at blive det samme som deres forældre.
Skolearbejdet kom i 2. række hos børnene. Man gik kun i skole hver anden dag ofte, og i de travle
perioder blev man helt hjemme.
Industrisamfundet: I overgangen til industrisamfundet i 1900 ændrede familie rollerne sig.
Manden forlod hjemmet og fandt lønarbejde på en fabrik eller på et kontor. Kvinderne blev i
hjemmet, men dog var der nogle der kom ud på arbejdsmarkedet. Som regel var det enlige eller
fattige kvinder som kom ud på arbejdsmarkedet.
Familien i det 21. århundred: I forhold til de 2 andre tider, er der sket mange ændringer. Begge
forældre er ude på arbejdsmarkedet. Husmor- og omsorgsfunktionen er nu udliciteret eller overtaget
af private eller offentlige institutioner. Madlavning og rengøring er ikke længere kun moderen job,
men også alle de andres i familien.
Denne familie type har fået mange navne; Svingdørsfamilie, aftalefamilien, forhandlingsfamilien,
eller den demokratiske familie.
I denne familie type er alt forhandlet og parterne har lavet faste aftaler. Forældrene møder modstand
fra børnene. Forældrene kan ikke længere give deres børn ordre uden af møde modstand.
Forskellen mellem forældre og børn er blevet mere utydelig. Børnene bliver hurtigere ældre eller
det tror det, og de voksne forholder sig yngre. Aldersbegrebet er i så fald til megen diskussion.
5 faser i det senmoderne menneskes liv:
Side 1 af 4

Samfundsfag Kap.2 – Familien og dagligdagen.
Sammenligning mellem industrisamfundets familie og den demokratiske familie:
De 4 familie typer:
Fællesskab: Familierne opdeles efter, om man vil have fællesskab eller ej.
Individualitet: Familierne opdeles efter, om man ønsker individualitet eller ej.
Teamfamilie: Team familien handler om faste aftaler og en stærk demokratisk beslutningsproces.
Der er også plads til individuelle aktiviteter, men samtidigt et stærkt fællesskab.
Den traditionelle stærke familie (Den patriarkalske familie): Den patriarkalske familie drejer sig
om hvor en person skiller sig ud fra de andre (familieoverhoved) Her findes der ikke megen
diskussion om hvor vidt den enkeltes ønsker måtte være. Her underkaster man sig lederen og dette
føles naturligt og trygt.
Svingdørsfamilien: I svingdørsfamilien kan man vælge sine egne individuelle behov, men der er
ikke en koordinering af aktiviteterne. Man mødes i svingdøren på vej ind og ud af de forskellige
gøremål.
De sociale akvarium: I det sociale akvarium tilbringer familien faktisk meget tid sammen, men der
er ikke mange fælles aktiviteter. Der er ingen faste aftaler om noget som helst. Spisning og indkøb
sker tilfældigt. Familiens medlemmer svømmer faktisk rundt i tilværelsen lige som fisk i et
akvarium.
Side 2 af 4

Samfundsfag Kap.2 – Familien og dagligdagen.
Singleliv: Mange danskere foretrækker i dag at bo alene. Antallet af singler er oppe på 900.000
personer. Antallet er baseret på mange situationer og valg. Hver Enkelt person kan have sit eget
livsprojekt , og der er en tendens til at familien vælges fra. Man tager selv beslutninger og styre sit
karriereforløb. Der er flest singler i storbyerne, hvor der jo også er de flest sociale aktiviteter.
Grunden til at single antallet stiger er fordi at man er ung længere, og man stifter først familie
senere i livet.
Skilsmisser: I dag opløses næsten 40 % af alle indgående ægteskaber, hvilket er et meget højt tal.
Et ægteskab er mere og mere baseret på en kontrakt, og mangler følelserne stopper man.
Mange folk indgår nye ægteskaber og det betyder ”mine, dine og vores børn” .
Registrerede partnerskaber: I de seneste år har homoseksuelle kunnet registrere sig som partnere.
I dag er der ca. 2.500 registrerede partnerskaber, og foruden har de den fordel at de arver på samme
måde som ægtefæller. Der er megen snak om at homoseksuelle skal have liv til at blive gift i en
kirke. Folkekirken har modsat sig dette, selvom præsterne gerne vil velsigne homoseksuelle.
Sammen hver for sig: De seneste år er en ny type familie begyndt at skyde frem. Her danner 2
personer et forhold, men bor hver for sig. Ofte er det fraskilte med børn. Der findes ingen tal på
denne type familie. Parret opnår ikke de samme dagligdags problemer som andre familier, og
børnene skal ikke skifte skole osv.
Hvad skal man bruge en familie til? 4 grundfunktioner for familien:
- Reproduktion
- Socialisering
- Seksualitet og følelser
- Produktion og økonomi
Reproduktion: Hvis vi mennesker skal overleve er det vigtigste at vi reproducere os selv. I
Danmark stiger vores befolkningstal meget svagt. De danske kvinder føder i gennemsnittet 1,8 barn.
Dette betyder at vores tal faktisk brude falde, men det stiger ganske svagt, fordi at indvandre
kvinder føder flere børn og de danske kvinder. Danske kvinder har en af verdens største
erhvervsfrekvens. Det med fører at de danske kvinder føder deres børn sent, og ikke så mange børn.
I Danmark er der dog regionale forskellige ang. hvor mange børn der bliver født og hvor.
Socialisering: Socialisering handler om hvor og hvordan vores personlighed dannes, og hvordan vi
oplæres til at omgås med andre mennesker. Børn lærer i familien en lang række forskellige
færdigheder, dels hvad der forventes af dem som børn og unge og hvad samfundet forventer at dem
af dem som aktivitetsdeltagere.
Seksualitet og følelser: Mennesker er pattedyr, og det betyder at sex spiller en afgørende rolle i
vores liv. Sex i forhold binder de voksne i familien sammen. Dette øger en stabilitet i samfundet og
øger trygheden hos børnene.
Produktion og økonomi: I landbrugssamfundet var familien en produktionsmæssig og økonomisk
enhed. Dette element er forsvundet. I de fleste familie deler man økonomien. Børnene er påvirket af
forældrenes indtægter, men mange unge over 12 år har selv arbejde.
Side 3 af 4

Samfundsfag Kap.2 – Familien og dagligdagen.
Barselsorlov: I dag har alle kvinder i forbindelse med barsel og adoption ret til orlov i 4 uger før og
20 efter fødslen. Faderen kan desuden holde orlov i 2 uger på dagpenge, i forbindelse med fødslen.
Desuden har mor og far endvidere ret til 28 ugers orlov, men uden ret til dagpenge.
Børnenes sygdom: Forældrene har desuden mulighed for at holde fri på børnenes første sygedag.
Man kan også supplere med omsorgsdage, hvis dette indgår i overenskomsterne for forældrene. De
kommunalt ansatte har f.eks. 2 omsorgsdage pr. år for hvert barn under 7 år.
Regeringens familiepolitik: I 2004 lancerede den borgerlige regering nye initiativer på
familieområdet. Regeringen ønsker en landsdækkende pasningsgaranti fra 6 måneders alderen og en
kommunal babysitterordning med bedstemødre. Disse initiativer åbner også op for en mere
principiel debat om, hvor meget det offentlige skal blande sig i. Liberale samfundsdebattører med
David Gress i spidsen mener at man i dag pålægger andre mere ansvar end man gjorde før hen i
tiden.
Side 4 af 4