Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd

,167,787 )25 67$76.81'6.$% 

6

)RURUG 

Det er ikke alle respondenter, der har ønsket at udtalelser fremgik i et offentliggjort speciale. 

Derfor eksisterer der to versioner af specialet. Dels et klausuleret til vejleder og censor, og dels 

et offentligt, hvor uønskede passager er udeladt. I sidste ende rykker udeladelserne ikke 

væsentligt ved konklusionerne. Derfor er det min vurdering, at det offentlige speciale, 

udeladelserne til trods, alligevel muligvis vil kunne interessere andre. 

Af samme årsag vil nogle af argumenterne i dette offentlige speciale desværre fremstå 

ubegrundet, da jeg har valgt at udelade de uønskede udtalelser. Desuden er en del af appendiks 

fjernet, og de resterende er kraftigt reduceret, ud fra et ønske om at ’beskytte’ respondenterne. Af 

samme årsag er det naturligvis ikke markeret hvorhenne passager er fjernet. 

Til grund for specialet er en række interviews med udvalgte respondenter. Derfor skal der lyde 

en stor tak til alle personer, der har indvilliget i at deltage, og som hver især har bidraget med 

indsigter og vurderinger til afdækningen af specialets problemstilling. Et studie som dette ville 

ikke have været muligt uden. 

Derudover vil jeg gerne takke min vejleder Peter Munk Christiansen for god og konstruktiv 

vejledning gennem hele forløbet. 

Randi Mølager Jørgensen, 30. juli 2006 

1

,1'+2/'6)257(*1(/6( 

(1*/,6+ $%675$&7...................................................................................................................................................5 

,1'/('1,1* 

1.1 INTRODUKTION.............................................................................................................................................7 

1.2 HVORFOR ER DET INTERESSANT?..................................................................................................................9 

1.3 PROBLEMFORMULERING OG OMDREJNINGSFELT.........................................................................................12 

,QGIO\GHOVH 

1.4 OPGAVENS STRUKTUR ................................................................................................................................14 

/29*,91,1* 2* (.6,67(5(1'( 9,'(1 

2.1 LOVGIVNING...............................................................................................................................................15 

2.2 EKSISTERENDE VIDEN.................................................................................................................................16 

$QDO\VHU I¡U ORYJLYQLQJHQ 

$QDO\VHU HIWHU ORYJLYQLQJHQ 

81'(56‘*(/6(6'(6,*1 

3.1 SPECIALETS ARGUMENT..............................................................................................................................22 

3.2 DET KOMPARATIVE CASESTUDIE ................................................................................................................23 

3.3 UDVÆLGELSE AF CASES..............................................................................................................................24 

3UREOHPDWLNNHU 

3.4 INDFLYDELSESVARIABLE............................................................................................................................25 

3.5 PROBLEMER VED DET VALGTE DESIGN........................................................................................................26 

7(25(7,6. 5$00( 

4.1 VALGET AF RATIONEL NYINSTITUTIONALISME ...........................................................................................27 

4.2 ANTAGELSER OG FORUDSÆTNINGER ..........................................................................................................30 

,QVWLWXWLRQV PDWWHU ± PHQ KYRUIRU RJ KYRUGDQ L IRUKROG WLO LQGIO\GHOVH" 

4.3 INDFLYDELSE, KONTROL OG RESSOURCER – OPERATIONALISERING............................................................38 

5HODWLRQHUQH PHOOHP LQVWLWXWLRQHU UHVVRXUFHU RJ LQGIO\GHOVH 

$NW¡UHUV SU IHUHQFHU RJ DIOHGWH DGI UG 

$V\PPHWULVNH PDJWUHVVRXUFHU 

4.4 TEORIENS AFLEDTE IMPLIKATIONER I FORHOLD TIL GENSTANDSFELTET - HYPOTESER ...............................48 

+$5 /'5(5c' 5((/ ,1')/

6XEMHNWLYH RSIDWWHOVHU DI LQGIO\GHOVHQ 

5.3 INGEN, BEGRÆNSET, NOGEN ELLER MEGET INDFLYDELSE?.........................................................................65 

+9$' 6.

,67( 29(5 ),*85(5 

FIGUR 1. ARGUMENTER FOR, AT ÆLDRERÅD HAR INDFLYDELSE ..................................................................................11 

FIGUR 2. ARGUMENTER IMOD, AT ÆLDRERÅD HAR INDFLYDELSE................................................................................11 

FIGUR 3. VARIABLE DER KARAKTERISERER INDFLYDELSE ...........................................................................................25 

FIGUR 4. RELATION MELLEM RESSOURCER, INSTITUTIONER OG INDFLYDELSE.............................................................39 

FIGUR 5. HYPOTESERNES INDBYRDES RELATION..........................................................................................................51 

FIGUR 6. KARAKTERISTIK AF ÆLDRERÅDENES INDFLYDELSE.......................................................................................66 

FIGUR 7. ÆNDRET KAUSALMODEL OG HYPOTESERNES RELATIONER OG BETYDNING ...................................................97 

/,67( 29(5 7$%(//(5 

TABEL 1 AFDÆKNING AF ARENAER I FASE-FORSTÅELSE ..............................................................................................57 

TABEL 2. ÆLDRERÅDENE I ARENA/FASE OPDELING......................................................................................................60 

TABEL 3. BETYDNING AF INDIVIDUELLE MAGTRESSOURCER FOR INDFLYDELSE...........................................................72 

TABEL 4. BETYDNING AF AT KENDE SPILLET FOR INDFLYDELSE...................................................................................78 

TABEL 5. BETYDNING AF VELARGUMENTEREDE FORSLAG FOR INDFLYDELSE..............................................................82 

TABEL 6. BETYDNING AF EVNE TIL AT MOBILISERE FOR INDFLYDELSE ........................................................................89 

TABEL 7. BETYDNING AF POLITISK IMØDEKOMMENHED FOR INDFLYDELSE .................................................................95 

TABEL 8. VARIABLE SPECIFIKATIONER BAG BEVIDST UDVÆLGELSE FOR HVER CASE .................................................120 

4

(QJOLVK $EVWUDFW 

English Abstract 

6RXQG %XVLQHVV 3UDFWLFH RU &DOFXODWLYH 0XQLFLSDO 3ROLWLFV 

$ 4XDOLWDWLYH &RPSDUDWLYH 3RZHU $QDO\VLV RI &LWL]HQ ,QYROYHPHQW 

In the decentralized political system the Danish citizens are still getting their possibilities for 

influence strengthened by law. The focus is turned to the output and the results of the public 

service producing units with the introduction of the New Public Management paradigm. The 

citizen is the customer and the aim of the public sector is to deliver the goods. But the delivery 

requires knowledge of what the citizens wants. That makes citizen involvement central for the 

local authorities. 

Hirschmans (1980) paradigm with ‘exit’ and ‘voice’, frames how the citizens are involved in the 

decentralised local policy processes. But the ‘voice’-institutions is a challenge for the universal 

Danish welfare state. This is due to the fact that the critical citizens are telling what they want 

without showing connected cost-benefit calculations and willingness to pay and the welfare state 

is still financed by collective taxes. The starting point of this thesis lies in this dilemma. 

One of the voice-institutions is the ‘senior citizen council’. It is a citizen-centred council which 

needs to be heard by the local municipality before a decisive decision. Their aim is to advice the 

local politicians in all policy areas that affect citizens above 60 years of age. But also to enhance 

the citizen responsibility and ensure communication between the elderly and the politicians. 

But the question is how much influence these ‘citizen council’ actually has. There are arguments 

both for and against a great amount of influence which makes is a scientifically question. The 

aim of this thesis is to identify how much influence the ‘senior citizen council’ actually have – 

and why. This is the first exposure in a Danish context about the citizen influence through legally 

voice-institutions. Until now analysis has only been focusing on the users-involvement (E.g. the 

board of governors of a school where the parents are represented). It is done by a qualitative 

comparative empirically study of councils. Both town mayors, managers of administrations and 

the members of the ‘senior citizen councils’ have been interviewed. 

The understanding of power has both been changing policy and implementation, and the forms 

of power are both directly, anticipated and structural. With the use of Knights (1992) version of 

rational new-institutionalism, the influence has been clarified. Thereby the focus is on both 

formal as well as informal structures. The conviction is that institutions have a significant role in 

5

English Abstract 

the player’s behaviour. Knight sees the institutions as discriminating and reflecting the 

asymmetrical relations of power of the players. The basic argument of this thesis is that influence 

is a function of the institutions. And the institutions are functions of and influence the resources 

of the players. 

Among other things this study demonstrates that the ‘senior citizen council’ does have real 

influence. But the influence is partly minor changes, some with long lasting meaning. But the 

study also shows that the influence is a complicated figure and that it varies considerably among 

the citizen councils. This fluctuation is explained by the political attitude towards senior citizen 

councils. Calculated political ‘exchange-considerations’ are implicit: if the senior citizen council 

has some goods that the politician’s values (e.g. support from the citizens, helping ensuring the 

politician’s preferences of policy, knowledge of what the elderly wants, ensuring peacefully 

environments) the council will have influence. The politician’s is interested in ‘office’, ‘vote’ 

and ‘policy’ and when the senior citizen council can help ensure these, it has influence. 

The resources held by the senior citizen council are determining the councils political attitude 

because of the ‘exchange-considerations’. These indirect variables are analysed to be the 

resources of the individually members, strategic behaviour of the citizen council, strong cases of 

arguments and the council’s ability to mobilize the elderly to collective behaviour. These 

variables determine the influence indirectly by affecting the utility function of the politicians and 

thereby their attitude. 

Thereby this thesis gives empirical background for Knight’s theoretical state of reasons that 

influence is a function of institutions (which are controlled by the powerful politicians), which 

again is a function of and is influencing resources. This fact shows the local politicians as clever 

calculated merchants. 

6

,QGOHGQLQJ 

,QWURGXNWLRQ 

Indledning og problemformulering 

Siden 1980’erne er borgernes muligheder for medindflydelse på kommunalpolitisk 

policyudformning og implementering blevet styrket. Til stadighed bliver borgerinddragelsen 

lovpligtigt institutionaliseret, og seneste er handicapråd pr. 1. april 2006 pålagt kommunerne 1 . 

For med indførelse af New Public Management paradigmet er fokus rettet mod outputtet og 

resultater indenfor de offentlige serviceproducerende enheder (Klausen og Ståhlberg, 1998) – det 

handler om at ’levere varen’ og borgeren er kunden. Derfor har den offentlige sektor i stigende 

grad brug for at opfange borgernes signaler, for leverancen forudsætter kendskab til, hvad der 

ønskes leveret. Det gør borgerinddragelsen vital, for der er et iboende sammenfald mellem 

ønsket om at opfange borgernes signaler og inddrage dem yderligere i selve 

policyudformningen 2 . 

Hirschmans (1970) styringsparadigme med ’exit’ og ’voice’ indrammer, hvordan 

borgerinddragelsen er institutionaliseret decentralt i Danmark. Mens ’exit’ (at ’stemme med 

fødderne’ fx frit-valgs-ordninger) indirekte signalerer, hvad borgerne vil have, giver den ikke 

informationer. Men det gør voice-institutionerne, hvor essensen netop er ’at gøre sin røst 

gældende’. 

Rothstein (2000) opfatter den stigende borgerinddragelse som en udfordring for velfærdsstatens 

overlevelse, men overbevisningen er, at det er muligt – men også nødvendigt – at rumme den 

individuelle efterspørgsel 3 . Den stigende efterspørgsel efter individuelle løsninger og ’den 

oplyste borger’ HU en udfordring for velfærdsstaten. For ’exit’ og ’voice’ opfordrer borgerne til at 

signalere, hvad den offentlige sektor skal levere, men det sker uden, at borgerne skal 

demonstrere tilknyttet betalingsvilje. Borgernes ’signalering’ er så at sige ’gratis’, da de ikke skal 

foretage en konkret cost-benefit afvejning af deres individuelle efterspørgsel. Det er 

1 Se appendiks 1 for optegnelse og baggrund for borgerinddragelsesinstitutionerne. 

2 Fordelene ved ældrerådene, og generelt udvidelse af voice-institutionerne, er desuden at borgernes indflydelse kan 

øge ressourcebevidstheden, sikre lokalt tilpassede og fleksible løsninger, styrke nærdemokratiet, skabe grobund for 

nye ideer, ’ved hvor skoen trykker’ og generelt fremme mål- og resultatstyringen i kommunerne. Imidlertid er der 

også iboende modsætninger mellem voiceinstitutionernes varetagelse af borgernes specifikke sektorinteresser og 

varetagelse af helhedssyn. Især er ulemperne, at det ikke er alle borgere, der har ressourcer til borgerinddragelsen, 

og der er ingen empirisk base for positive ’spill-over’ effekter. 

3 ´«WKH IXWXUH OLHV ZLWK WKRVH VRFLHWLHV WKDW FDQ VWULNH DQ HIIHFWLYH EDODQFH EHWZHHQ LQGLYLGXDO DXWRQRP\ DQG 

FHQWUDO DXWKRULW\.” (Rothstein, 2000). 

7


problematisk, for der forudsættes stadig kollektiv finansiering af velfærdsydelserne. Det skaber 

et dilemma mellem finansieringen af den offentlige sektor og voice-borgerinddragelse, som pr. 

definition ikke kan løses, men som alligevel kræver håndtering. Og borgernes udvidede 

indflydelsesmuligheder gør dilemmaet mere presserende. 

Specialet omhandler netop dette kontradiktoriske aspekt i designet af den offentlige sektor ved at 

belyse de lovpligtige ’voice’-institutioners virkemåde og indflydelse. Selvom borgerinddragelse 

institutionaliseres herigennem, er der aldrig foretaget tilbundsgående analyser heraf. Tidligere 

analyser har fokuseret på brugerbestyrelser, og viden om borgerråd er minimal. Specialets formål 

er en afdækning af, om de lovpligtige decentrale råd reelt har indflydelse – samt hvad der 

begrunder den. Borgernes styrkede position i de decentrale beslutningsprocesser forstærker i et 

moderne politologisk perspektiv fokus på outsiden, og er en stigende erkendelse af 

implementeringsfasen som en vigtig del af den politiske proces. 

Voice-institutionerne kan kategoriseres i to, hvorved borgerinddragelse enten er 

institutionaliseret ved bruger- eller borgerrollen 4 . Specialet er koncentreret om den lovpligtige 

institutionaliserede ERUJHUrolle med specifikt fokus på ældreråd. Ældreråd er nærdemokratiske 

rådgivningsorganer, der er sammensat på baggrund af valg blandt kommunens borgere over 60 

år, og deres hovedopgave er at rådgive kommunen indenfor alle ældrepolitiske anliggender samt 

formidle synspunkter mellem borgere og politikere. Eneste adgangskriterium er alder. 

Den parlamentariske styringskæde som grundlæggende traditionel politologisk 

fortolkningsramme og illustration af det politiske systems funktionsmåde indfanger dårligt 

borgernes styrkede position. Princippet formuleret af Olsen tilbage i 1978, medtager kun den 

klassiske nominelle kanal til illustration af kommunikationsstrømmen mellem de styrede og 

styret. I en nutidig version vil en ’kanalmodel’ over kommunikationen mellem styret og de 

styrede illustrere forholdet bedre. I så fald er rådene en del af en kommunikationsstrøm mellem 

styret og de styrede (i dette tilfælde kommunen og borgerne), der meningsfyldt kan benævnes 

borgerkanalen’ 5 , som er komplementær til den traditionelle nominelle kommunikationsstrøm. 

4 Det er brugerrollen, der er institutionaliseret med brugerbestyrelser. Her vælges repræsentanter blandt brugerne af 

institutionen, og de har primært en del af det overordnede ansvar for den pågældende institutions drift (Andersen, 

2000, 328). En række offentlige lokale institutioner har i længere tid ved lovgivning været pålagt borgerinddragelse. 

Fx skolerne, hvor brugerrollen er institutionaliseret gennem skolebestyrelser, hvori brugeren er konstitueret som 

politisk aktør. Ved brugerbestyrelser er det således selektivt, hvem der kan deltage i de politiske fora: fx i 

skolebestyrelsen, hvor man skal have børn på skolen. Se appendiks 1 for baggrunde og yderligere eksempler. 

5 Kommunikationsstrømmen ’borgerkanal’ rummer således brugerbestyrelser, råd og nævn. Men en endelig 

’kanalmodel’ mellem styret og de styrede har flere kommunikationsstrømme fx ’politiske forbruger’, ’mediekanal’ 

og ’bevægelseskanal’. Foruden den traditionelle kommunikationsstrøm der kommer til udtryk i den nominelle kanal. 

8


Hos Olsen er borgerne passive modtagere af forvaltningens beslutninger. Men borgernes 

muligheder for aktivt at agere i forhold til myndighedernes beslutninger og udøvelse heraf 

indikerer, at kommunikationen i dag nærmere er to-vejs. Det indfanger en sådan kanalmodel 

bedre. For borgerne kanaliserer signaler ind i den offentlige service, og især ved voice- 

institutionerne får styret informationer 6 . 

+YRUIRU HU GHW LQWHUHVVDQW" 

Der er flere årsager til, at jeg har valgt at analyse ældrerådenes indflydelse. Den 

brugerdemokratiske bølge er udtryk for en formel og reel strukturændring i de kommunale 

styringsvilkår med øget fokus på outputsiden. Derfor er det i et politologisk perspektiv 

interessant at afdække, om ældreråd UHHOW KDU indflydelse, og hvad den er bestemt af? Er 

ældreråd blåstemplede organer - eller er politikkerne og implementeringen vitterligt indrettet 

efter deres råd? 

Tidligere empiriske studier af ældrerådene indikerer, at ældreråd har varierende indflydelse, 

primært på mindre detailområder. Men undersøgelserne er foretaget før ældreråd blev 

lovpligtige, og spørgsmålet er, om den lovpligtige integration i policyudformningen har ændret 

indflydelsen. Som regel er der antaget kausalrelation mellem deltagelse og indflydelse, men 

borgerinddragelse problematiserer dogmet, da institutionerne: ´ « IXQJHUHU VRP 

HNVSHGLWLRQVNRQWRUHU GHU NRQILUPHUHU GH EHVOXWQLQJHU VRP UHHOW DOOHUHGH HU WUXIIHW ´ 

(Munksgaard, 2000). Hvordan den lokale magt og politikdannelse reelt er forankret, er ikke 

blevet studeret herhjemme i et klassisk politologisk perspektiv vedrørende interessevaretagelse. 

Men hvorfor skulle ældreråd ikke have reel indflydelse? Flere argumenter taler for: Først og 

fremmest udgør ældreområdet et vitalt kommunalt område – både af økonomisk og politisk 

karakter 7 . Da det er en stor økonomisk post i det samlede budget, er området essentielt for 

politikere at være lydhøre på. For det andet er ældrepolitiske mål, og selve implementeringen, 

6 Institutionaliseringen af borgerinddragelse forstærker det fænomen, som nogle teoretikere betegner som 

postmodernistisk udvikling i retning af ’fragmenteret forvaltning’ med større differentiering af den offentlige sektor, 

hvor politikdannelsen er atomiseret og bestemt ved interorganisatorisk adfærd. Voice-institutionerne kan rubriceres 

som governance-elementer, der understøtter tendenserne med fler-centreret kommuner, der skaber mere 

differentierede og komplekse beslutningsprocesser (bl.a. Hirst, 1994; Rhodes, 1996; Eriksen 1996 og 1999; Bogason 

2001; Sørensen, 1995; Hulgård, 1995). Men tendenserne skal ikke overvurderes, da ændringerne, trods alt, er 

marginale. 

7 Kommunernes ældreudgifter var i 2005 pr. 65+ årig 48.240 kr. (gns) – og det er alene udgifterne til ældreomsorg. 

Dertil kommer det kommunale forbrug til institutioner, transport osv. Nationalbanken har udregnet andelen af 

sundheds- og plejeudgifter til ældre på 65 år og derover i 2004 til 3,85 % af BNP (Indenrigs- og 

Sundhedsministeriets database ’Kommunale nøgletal’ og Nationalbanken ’Kvartasoversigt 1. kvartal 2005). 

9


inde i en kraftig omstillingsproces i disse år, hvilket giver ældreområdet stor bevågenhed. 

Opmærksomheden hviler især på serviceniveau og ’ældrebyrden’. For det tredje repræsenterer 

ældreråd samtlige borgere over 60 år og er i kraft heraf en stor, stærk vælgergruppe 8 . For det 

fjerde giver høringspligten ældreråd en privilegeret inddragelse som eneste eksterne aktør, der 

skal høres inden en endelig beslutning. Dvs. at ældreråd er med der, hvor beslutninger bliver 

truffet og iværksat og derfor har adgang til information om tiltag, som berører de ældre. Dermed 

kan ældreråd selv vurdere konsekvenserne, udvikle forslag til hvad der bør ændres, og de kan 

agere strategisk for at få tilgodeset ønsker. For det femte viser tidligere undersøgelser, at 

ældrerådsmedlemmerne primært er ’ildsjæle’ 9 med stærke personlige ressourcer. Det er bevidste 

og kritiske brugere af offentlige ydelser, der tages til indsigt i de politiske beslutninger. Et sjette 

aspekt er, at sagerne potentielt er personspecifikke let-kommunikerede mediehistorier, der 

opfylder mediekriterierne 10 . 

På den anden side er der også argumenter for, at ældreråd ikke har nogen reel indflydelse: For 

det første er høringspligten muligvis privilegeret, men ældreråd inddrages sent i processen, og de 

fleste valg er i realiteten truffet, når høringspligten indtræder (Christiansen et al, 2004, 270). Ud 

fra en antagelse om, at positioner i beslutningsprocesser ækvivalerer indflydelse (ibis, 16), er 

høringspligten ikke gunstig for indflydelse. Kritikere af denne form for borgerinddragelse 

argumenterer da også, at det er pseodu-inddragelse, bl.a. pointerer Rothstein (1998b), at set-up’et 

kan designes, så borgerinddragelsen bliver et redskab til at få en bestemt politisk proces og større 

legitimitet. De lovmæssige høringer er ikke ensbetydende med UHHO indflydelse – eller at 

udtalelser bliver taget til efterlevelse (endog efterretning). Og at ældreråd udtrykker ønsker, er 

ikke ensbetydende med, at det politisk-administrative system kan, vil eller gider efterleve dem. 

For det tredje agerer ældreråd på en usikker bane, med uafpudsede spilleregler og hvor 

rammelovgivningen tillader relativt store lokale variationer. For det fjerde agerer ældreråd i et 

spændingsfelt, hvor frivilligheden møder fagligheden (dvs. forskellige virkelighedsforståelser og 

argumentationskæder). Det kan generere et samarbejdsmønster, hvor ældreråd blot indordner sig 

8 Befolkningsmæssigt udgør borgerne over 60 år en femtedel af hele befolkningen. Befolkningsmæssigt er den 

procentvise fordeling af ældre voksende (Danmarks Statistik). 

9 Ildsjæl signalerer personer, som påtager sig – eller tiltager sig – ekstraordinære opgaver i forhold til deres 

omgivelser (Hulgård, 1995). Ældrerådsmedlemmerne er ikke drevet af en politisk ideologi, men derimod af et ønske 

om at sætte konkrete fingeraftryk på dagligdagen. Nogle af medlemmerne betragter ligefrem ældrerådsarbejdet som 

en ’anden karriere’. 

10 Historier der opfylder ’mediekriterierne’ er gode og fængende historier, og får derfor meget pressedækning ift. 

historier, der ikke opfylder mediekriterierne. Historierne skal bl.a. have et sensationsmoment, rumme en 

konflikt/problem, være personspecifikt og læseren skal kunne identificere sig til historien (Grundwald, Smistrup og 

Veirup, 2003). 

10


under det politisk-administrative systems logikker og praksisser. På den anden side; hvis de blot 

indordner sig, er der jo ikke rigtig nogen ’grund’ til at bestride poster i et handlingsløst råd. 

For det femte skal ældreråd forholde sig til alle ældrepolitiske områder, men gør det gennem 

forvaltningen. Derfor har forvaltningen en ’gatekeeper-funktion’ 11 , hvilket gør det forholdsvis let 

’at styre’ ældreråd. Indiskutabelt er der et asymmetrisk vidensniveau i konstruktionen. For det 

sjette har ældreråd ingen – eller i bedste fald få – formelle kompetencer. Et sidste argument er, at 

ældregruppen – relativt vurderet – kan tage sig ud som en af samfundets svagere grupper. Der er 

således argumenter både for og imod, at ældreråd har reel indflydelse: 

- Sen formel inddragelse 

Figur 1. Argumenter for, at ældreråd har indflydelse 

- Asymmetrisk vidensniveau mellem det politisk-administrative system og ældrerådet 

- Deltagelse LQGIO\GHOVH 

- Forvaltningen har gatekeeper-funktion 

- Få formelle kompetencer 

Figur 2. Argumenter imod, at ældreråd har indflydelse 

- Ældreområdet er et vitalt kommunalt område af økonomisk og politisk karakter 

- Out-put fokus styrker lydhørhed overfor borgerne 

- Privilegeret formel inddragelse 

- En stærk vælgergruppe 

- Potentielle gode mediehistorier, der opfylder mediekriterierne 

Argumenterne udelukker logisk ræsonnement af ældrerådenes reelle indflydelse. Det kræver en 

analytisk afdækning. Det er formelt og reelt set en stor ændring af styringsbetingelserne i 

kommunalt regi, at borgerne er inddraget ved råd, hvilket også gør en undersøgelse af 

policyudformningens ’sorte boks’ central. Betydningen af ældreråd er særlig aktuel i relation til 

de igangværende kommunesammenlægninger, da borgerinddragelsen forventes udbredt i de nye 

kommuner (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2004). Endelig vil en analyse af ældrerådenes 

indflydelse og samspil med det politisk-administrative system bidrage til at kaste lys over, hvad 

der begrunder borgernes magt på decentralt niveau, hvilket er interessant i et demokratisk og 

styringsdesign perspektiv. 

11 Begrebet ’gatekeeper’ stammer oprindeligt fra Eastons systemmodel, hvor organisationer og bevægelser har rollen 

som regulatorer (gate-keeper) af, hvilke krav der slipper ind i systemet (Marsh og Stoker, 1997, 48). 

11


3UREOHPIRUPXOHULQJ RJ RPGUHMQLQJVIHOW 

Problemstillingen for specialet er følgende: +DU OGUHUnG UHHO LQGIO\GHOVH Sn OGUHSROLWLVNH 

EHVOXWQLQJHU GHU WU IIHV L NRPPXQDOW UHJL ± RJ L JLYHW IDOG KYDG EHJUXQGHU LQGIO\GHOVHQ" På 

baggrund af tidligere analyser er forventningen, at ældreråd har varierende indflydelse. Formålet 

er derfor at afdække, hvad der begrunder denne variation i indflydelse ved et studie af to 

ældreråd, der har meget divergerende indflydelse. Indflydelse bliver forstået som ændret 

policyudformning og implementering. Derved er specialet ikke kun en undersøgelse af den 

lovhjemlede indflydelse men også af, hvordan den reelle. 

For hvad forklarer indflydelsen? Er det et spørgsmål om personlige ressourcer? Om strategisk 

adfærd? – eller skal ældreråd ’bare’ have en masse stemmer bag sig? Eller bestemmer den 

politikerne ældrerådenes indflydelse? Specialets fokus er på samspillet mellem ældreråd og det 

kommunale politisk-administrative system, med spørgsmålet om, hvad der kan forklare 

variationen i ældrerådenes indflydelse. Det bliver undersøgt ved analyser med udgangspunkt i 

teorigenerede hypoteser udledt af rationel nyinstitutionalisme, fordi teorien forholder sig 

eksplicit til magt og interesser. Heraf følger antagelsen, at aktører er rationelle og handler på 

baggrund af deres præferencer og ud fra det tilgængelige informationsniveau. Teoretisk er 

afsættet Knights (1992) version, hvormed et konfliktmæssigt fokus på diskriminerende 

institutioner er udgangspunktet. Det kvalitative komparative studie er af to bevidst udvalgte 

ældreråd, der formodes at have maksimalt varierende indflydelse. I sidste ende er antagelsen, at 

ældrerådenes indflydelse er en funktion af en politisk kalkulerende byttebetragtning. 

,QGIO\GHOVH 

For at afdække om ældreråd har indflydelse, er spørgsmålet, hvordan vi kan genkende 

indflydelse, når vi ser den? Hele specialet kredser om magt – et af samfundsvidenskabens mest 

omstridte begreber (Pedersen et al, 1997,134). 

Hvor magt ofte bliver koblet til tvang, kontrol og sanktioner, bliver indflydelse associeret med 

tilskyndelser, opmuntring og løfter. Derved er magt noget, man har over andre, styre eller 

herredømme, mens indflydelse er noget, man kan opnå (på magten). Begge begreber handler om 

påvirkninger, og min opfattelse er, at det i dette genstandsfelt ikke er hensigtsmæssigt at sondre 

(jf. Christiansen og Togeby, 2005b). Magt og indflydelse bliver følgende brugt som synonymer. 

Specialet beskæftiger sig med tre former for magt. Den første magtform relaterer til Dahls 

klassiske definition, som baserer sig på direkte observerbare begivenheder: ”«$ KDV SRZHU RYHU 

12


% WR WKH H[WHQW WKDW KH FDQ JHW % WR GR VRPHWKLQJ WKDW % RWKHUZLVH ZRXOG QRW GR«” (Dahl, 1957, 

2002-3). I specialets sammenhæng betyder det fx A’s evne til at overtale B til at acceptere et 

givet udfald (P) frem for B’s oprindeligt foretrukne præference (O). 

Magten kan også være anticiperet og derved mindre direkte og synlig. Dette er, når det ikke er 

nødvendigt for A at gøre noget for at få andre til at følge sine ønsker: B ved, at det får uønskede 

konsekvenser, hvis B ikke lever op til A’s krav, og B indretter sig derfor på forhånd med A’s 

præferencer (jf. Bachrach og Baratz, 1962, 948). Studier af sådan ’non-decision making’ kan 

være relevant i genstandsfeltet, fx hvis politikere på forhånd indretter sig efter ældrerådets 

præferencer. 

Sidste magtform er institutionel magt i den strukturelle variation 12 , hvormed magt er knyttet til 

den måde institutionerne er indrettet. Implicit ligger en årsagssammenhæng mellem 

institutionernes tilskyndelser og aktørers adfærd. I denne variation er der således ingen subjekt 

handlende som i de foregående magtforståelser; Her er A en institution, der får B til at handle på 

en måde, som B ellers ikke ville have gjort. Magten består i, at personer tvinges til at acceptere 

institutionelle rammer, som de oftest ikke selv har valgt (Christiansen og Togeby, 2005, 12-3). 

En anden institutionelt givet magtposition er den positionelle magt: Institutioner giver positioner 

magt og foreskriver antallet og typen af deltagere, specificerer præmisserne for deltagelse og 

beslutninger, samt hvilke funktioner, kompetencer og sanktioner der er knyttet til bestemte 

positioner (Ostrom, 1986,19). Herved giver positioner nogle aktører fordele, mens andre 

forfordeles. Fx vil forvaltningen qua viden og gatekeeperfunktion besidde positionel magt. 

Indflydelse bliver forstået som ændret policyudformning og implementering. Herved er der taget 

højde for, at indflydelse på policyudformning ikke nødvendigvis fører til tilsigtede effekter i den 

endelige implementering (jf. Pressman og Wildavsky’s ,PSOHPHQWDWLRQ) 13 , samt at ældreråd kan 

have indflydelse på implementering ved direkte kontakt til frontmedarbejderen (jf. Lipsky’s teori 

om street-level-bureaucracy (1980)). 

12 Diskursiv magt, magten over andres tanker, er også en form for strukturel magt, idet magt knyttes til de begreber, 

der former vores forestillinger om et givet fænomen og til de i den givne situation legitimt-opfattede argumenter 

(Pedersen et al, 1997, 134). Af metodemæssige årsager afdækkes denne magtform ikke. 

13 Efter Pressman og Wildavsky’s berømte bog ,PSOHPHQWDWLRQ (1973) er det almindelig viden, at man ikke kan 

nøjes med at se alene på beslutningsprocessen frem til vedtagelsen af en lov eller en beslutning. Man må også se på, 

hvordan den føres ud i livet - hvordan den implementeres. Syretesten på magt er ikke at få sine forslag vedtaget, 

men at få dem implementeret med det tilsigtede resultat. Denne proces fra beslutning til effekt – fra output til 

outcome – er en selvstændig politisk proces, hvor nye aktører tager over og ender i mødet mellem offentligt ansatte 

(street-level bureaucrats) og den offentlige sektorts klienter eller brugere. 

13


Spørgsmålene er hvilke aktører, der besidder hvilke magtressourcer, hvilke aktører der i konkrete 

situationer er i stand til at påvirke andres adfærd, og hvordan institutioner sætter rammer for 

adfærd. Specialet er herfor åben for, at magt ikke blot er strukturelt givet. Magt er noget, man 

kan skabe i en organiseringsproces, primært baseret på ressourcer. Banalt ja; men her 

sandsynliggjort ud fra lokale erfaringer, hvilke ikke så ofte er gjort på konkret basis. 

2SJDYHQV VWUXNWXU 

Specialet bliver indledt med lovens bestemmelser samt relevant eksisterende viden fra tidligere 

analyser. Som optakt til analyserammen er der redegjort for undersøgelsesdesign, metodiske 

problematikker og indikatorer til at identificere indflydelsen. Kapitel 4 opstiller og diskuterer 

kritisk den teoretiske ramme, der tager afsæt i Knights (1992) rationelle nyinstitutionalisme og 

bliver operationaliseret til den konkrete case. Derved en analyseramme, der har et 

konfliktmæssigt fokus og anerkender, at aktører er forskelligt udrustet med magtressourcer. 

Udledning af teorigenerede hypoteser opsummerer operationaliseringen og strukturerer 

hovedanalysen. Selve analyserne er opdelt i to, hvor første del identificerer om de bevidst 

udvalgte ældreråd har ingen, begrænset, nogen eller meget indflydelse. Del to går mere i dybden 

og fokuserer på årsagerne til indflydelsen. Konklusionen følger i kapitel 7 og endelige 

perspektiverer kap. 8 kort over, om borgerinddragelsen er indsatserne værd. 

14

Lovgivning og tidligere analyser 

/RYJLYQLQJ RJ HNVLVWHUHQGH YLGHQ 

Kapitlet introducerer lovens rammer for ældreråd samt viden fra tidligere undersøgelser, der er i 

forlængelse af specialets omdrejningspunkt. Således bygger specialet ovenpå tidligere analyser, 

men perspektivet er samtidig udvidet væsentligt for at opnå en mere nuanceret forståelse af 

ældrerådenes indflydelse. 

/RYJLYQLQJ 

Det er Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der med effekt siden 1997, 

pålægger kommuner at etablere ældreråd. Efter § 30 skal ældreråd rådgive kommunalbestyrelsen 

i ældrepolitiske spørgsmål, og de skal yderligere fungere som formidler mellem ældre borgere og 

kommunalbestyrelsen. Ifølge § 31, stk. 2. skal ældreråd høres ´ RP DOOH IRUVODJ GHU YHGU¡UHU 

GH OGUH”, før beslutninger bliver truffet 14 . Dvs. at arbejdsområderne ikke udelukkende er det 

sociale område, men er alle sager, der har indflydelse på ældres levevilkår både af overordnet og 

helt konkret karakter. Loven præciserer ikke kommunens informationsmæssige forpligtelser, 

men Socialministeriets vejledning fastslår, at det er kommunens forpligtelse at sørge for, at 

ældrerådet bliver informeret om ældrepolitiske tiltag. For at sikre at den rådgivende funktion får 

reel betydning ´VNDO UnGHW K¡UHV L JRG WLG LQGHQ NRPPXQDOEHVW\UHOVHQ WU IIHU HQGHOLJH 

EHVOXWQLQJHU´ (Socialministeriets vejledning, 1998, kapitel 2.1., pkt. 2). Høringspligten gælder 

ikke udvalg, men de ”E¡U GRJ L IRUELQGHOVH PHG VDJHU GHU YHGU¡UHU OGUH Y UH RSP UNVRP Sn 

OGUHUnGHW ´ (§ 31, stk. 2). Ældreråd må ikke rejse eller på anden vis beskæftige sig med 

konkrete personsager eller personalespørgsmål. 

Formålet med ældreråd er dobbelt; Ældreråd skal dels medvirke til at øge ældre borgeres 

’PHGLQGIO\GHOVH RJ PHGDQVYDU, og dels sikre at ’GLDORJHQ RJ VDPDUEHMGHW mellem de ældre og 

kommunalbestyrelsen bliver udbygget (§ 33). I Socialministeriets vejledning (1998) står, at 

ældre skal have mulighed for at drøfte og følge indholdet samt udformningen af kommunal 

ældrepolitik. 

14 Loven siger intet om evt. konsekvens, hvis kommunen ikke opfylder høringspligten. Forvaltningsretligt gælder, at 

en obligatorisk høring, der ikke er sket ”VYLJWHU HQ JDUDQWL IRU DIJ¡UHOVHQV ULJWLJKHG RJ GHU Pn GHUIRU J OGH HQ 

IRUPRGQLQJ IRU DW DIJ¡UHOVHQ HU SnYLUNHW DI IHMOHQ.” Men yderligere at der må skelnes mellem mangelens ´JHQHUHOOH 

RJ NRQNUHWH Y VHQWOLJKHG´, og at det i sidste ende er domstolene, der må afgøre, om en høringsmangel medfører 

ugyldighed (Gammeltoft-Hansen, 564). 

15


Kommunalbestyrelsen har ansvar for, at afholde valg til ældreråd (§ 33) mindst hvert fjerde år, 

hvor der minimum vælges fem medlemmer (ved direkte valg uden listeopstilling). I 

udgangspunktet er det kun personer, der er fyldt 60 år og bosiddende i kommunen, der har 

valgret, og er valgbare til ældrerådet 15 (§ 31). Ældreråd skal være repræsenteret i de lovpligtige 

klageråd 16 . Kommunalbestyrelsen sørger for, at fastsatte vedtægter for ældrerådet, mens 

ældrerådet selv fastsætter forretningsordnen. 

Endelig skal kommunalbestyrelsen afholde ældrerådets udgifter og stille sekretær til rådighed, 

hvis ældrerådet ønsker det (§ 33, stk.2). Ældreråd er en selvstændig forvaltningsenhed, der er 

undergivet forvaltningslovens regler om indhentelse og videregivelse af oplysninger og 

tavshedspligt 17 . Ældreråd har alene en uvildig rådgivningsfunktion, og kommunalbestyrelsen kan 

ikke overlade ældreråd opgaver, der indebærer myndighedsudøvelse. 

I Socialministeriets vejledning er der desuden en række krav til ældreråd; bl.a. at de skal tage 

initiativ til tiltag, men også sikre forankring i baglandet og være et repræsentativt talerør for de 

øvrige borgere over 60 år. 

Lovbestemmelserne er således rammevilkår, inden for hvilke det decentrale politisk- 

administrative system udformer samarbejdet nærmere. Det muliggør stor variation i 

ældrerådenes arbejdsvilkår og funktionsmåde. Næste afsnit viser hvad hidtidige analyser 

konkluderer herom. 

(NVLVWHUHQGH YLGHQ 

Der er kun udført få tidligere analyser af ældreråd, og de viser overordnet, at ældreråd har meget 

varierende indflydelse. Overvægten af undersøgelserne er foretaget før, ældreråd blev lovpligtige 

og derved før deres privilegerede position som rådgivningsorgan. Derfor er gennemgangen af 

adskilt af lovens ikrafttræden. Siden 1997 er det kun ’Sammenslutningen af Ældreråd’ og 

’Ældreforum’, der har foretaget mindre sporadiske analyser. 

15 Dog kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til at personer, der modtager social pension kan have valgret og 

være valgbare (§31) 

16 Klageråd er således en del af ældrerådenes beføjelser, men er et selvstændigt forvaltningsorgan med selvstændig 

lov, og kompetencer og beføjelser. Foruden ældrerådsmedlemmer består klagerådet også af politikere og 

embedsfolk. Klagerådene har til opgave at vurdere og formidle klagesager fra brugere af kommunens tilbud, samt 

rejse generelle spørgsmål angående kommunens serviceniveau overfor forvaltningen (Lov om retssikkerhed og 

administration på det sociale område, § 34 – 36). Specialet fokuserer isoleret på ældrerådenes indflydelse, og evt. 

indflydelse gennem klageråd er kategorisk holdt udenfor analysen. 

17 Da ældreråd er en selvstændig, kommunal forvaltningsmyndighed er ældreråd omfattet af reglerne om inhabilitiet, 

tavshedspligt og offentlighed i forvaltningen. Det er frivilligt, om man vil vælges til et ældreråd og ikke borgerpligt. 

16

$QDO\VHU I¡U ORYJLYQLQJHQ 


Fra midten af 80’erne blev der frivilligt oprettet ældreråd, og i 70 % af kommunerne eksisterede 

der allerede ældreråd, da loven trådte i kraft (Petersen, 1996, 6). Analyserne af de frivilligt 

etablerede ældreråd er i nogle henseender forældet, men konklusionerne er alligevel relevante, 

dels da de er eneste videnskabelige analyser (med forholdsvis metodisk dækning), og dels for at 

give en indikation af, om lovgivningen har betydning for indflydelsen. Analysernes genstandsfelt 

har primært været deltagelse og magt i forståelsen, hvem medlemmerne er, og på hvilke 

politikområder ældreråd har indflydelse. 

Fælles karakteristika for analyserne er fremhævning af, at ældreråd varierer i forhold til 

funktionsmåder, kompetenceområder og indflydelse. Lundsgaard og Hindsbo (1991) 

konkluderer, at indflydelsen er begrænset, hvorimod Smed (1994a,b,c) (på baggrund af analyser 

af tre velfungerende ældreråd) konkluderer, at ældreråd har indflydelse – men af divergerende 

grader. Indflydelsen er primært på konkrete sager og finjustering, mens mere overordnede 

beslutninger kun er begrænset påvirket 18 . Alligevel har indflydelsen vidtrækkende betydning. 

Smed identificerer det politisk-administrative systems subjektive ’logic of appropriateness’ (jf. 

March og Olsens teori, 1989) som determinant for ældrerådenes handlerum og indflydelse, og 

adfærden overfor ældreråd er begrundet med tre forbundne værdistrukturer 19 . Endelig 

18 Smeds (1994, a) vurdering af hvilke sagstyper der påvirkes særligt hyppigt 

1. 

2. 

¢¡¤£¦¥¨§©£§¦¨ ¨ 

Praktisk hjælp 

Fysioterapi 

Aktiviteter 

Senil demens 

£ £¦§¡¡§ 

Anskaffelser 

Indretning 

Påvirknings 

frekvens 

? 

2 

1 

2 

1 

2 

3. 

¨¨¨ ¥§ 

Vedligeholdelse 

Sager vedr. madlavning o.l. 

4. §¥§¨£ 

 

Budget 

Personale 

§ © 

Påvirknings 

frekvens 

Note: Hvor ? = at beslutningsomfanget er uvist, 1 = at beslutningstypen hyppigt optræder på ældrerådsmøderne og 2 

= enten de beslutninger, der træffes i det væsentligste knyttet til en ad hoc arbejdsgruppe, eller der er tale om 

beslutninger, som er knyttet til en permanent arbejdsgruppe, hvor sagerne optræder relativt sjældent (Smed, 1994a, 

32f) 

19 De tre værdistrukturer i det politisk-administrative system, der bevirker, at ældreråd har indflydelse er: 1) 

Demokratibetragtning: ældre skal inddrages i beslutninger der vedrører dem, 2) Styringsbetragtning: forvaltning og 

2 

2 

1 

2 

17


konkluderer Smed, at aktørerne i det politisk-administrative system opfatter ældrerådenes 

indflydelse som en ’proces’; dvs. at borgerne ikke kan NRPPH LQG IUD JDGHQ’ og få indflydelse 

(1994 a,b,c; 1997). Lundsgaard (1996) fremhæver også, at samarbejdsmønstrene bliver udviklet 

af de involverede personer og herskende holdninger. 

Samarbejdet mellem ældreråd og det politisk-administrative system er præget af konsensus og 

enighed. Ældreråd får fremlagt færdige indstillinger, der kun sjældent bliver modificeret, og 

indflydelse er primært ved at egne initiativer bliver gennemført. Kontaktmønstrene er fokuseret 

omkring forvaltningen uden tradition for, at ældreråd inddrages før indstillinger er færdige eller i 

uformelle drøftelser (Lundsgaard og Raahauge, 1996; Smed, 1994, 19). Ældreråd bruger 

forhandlingsstrategi, og har bevidst fravalgt pressionsgruppe aktiviteter. Divergerende hertil 

konkluderer Sehested (1995), at ældreråd oftest har indflydelse på policyudformningen i 

konfliktsituationer gennem interessegruppepression, frem for gennem en kontinuerlig 

forhandling og et fastlagt samarbejde mellem aktørerne. Undersøgelserne kommer således frem 

til forskellige konklusioner, men Sehesteds undersøgelse er foretaget blandt et repræsentativt 

udsnit af ældreråd. 

I forhold til individuelle ressourcer fastslår undersøgelserne, at ældrerådsmedlemmerne har 

relativt mange ressourcer samt relativ stor viden om politiske processer. Trods skæv 

repræsentation er konklusionerne, at den ikke sker på bekostning af ’de svages’ præferencer 

(Hindsbo og Lundsgaard, 1991; Smed 1994b; Lundsgaard og Raahauge 1996). 

Så vidt analyserne om ældrerådenes indflydelse LQGHQ loven. Spørgsmålet er, om analyserne efter 

den institutionaliserede integration i policyudformning har ændret ældrerådenes indflydelse. 

$QDO\VHU HIWHU ORYJLYQLQJHQ 

Siden lovgivningen er der ikke foretaget systematiske afdækninger af begrundelserne for eller 

selve ældrerådenes indflydelse 20 . 

Undersøgelserne har en overfladisk karakter og afdækker primært, hvordan høringspligten bliver 

udmøntet. Fælles karakteristika er, at undersøgelserne konkluderer, at der er stor variation mht. 

praksis og procedurer for kommunens orientering af ældreråd. Umiddelbart efter loven angiver 

professionelle skal sikre, at beslutninger har en vis kvalitet, og 3) Informationsbetragning: ældreråd skal inddrages, 

når inddragelse sikrer beslutninger af højere kvalitet. 

20 De nyere undersøgelser er foretaget af henholdsvis ’Sammenslutningen af Ældreråd’ (kvantitative årlige 

statistiske opgørelser med en svarprocent, der svinger mellem 76-83 %) og ’Ældreforum’ (kvantitativ statistisk der 

bygger på spørgeskemaer fra 115 ældreråd), procentangivelser refererer direkte til undersøgelsernes. 

18


80 % af ældrerådene, at de ’altid’/’som regel’ bliver hørt i sager under det sociale område, men 

at høringer fra de andre forvaltningsområder er begrænsede Det er især de omkostningsfulde 

sager vedrørende ’svage ældre’ ældreråd får forelagt (Hindsbo, 1998). Generelt er det et 

problem, at høringer bliver modtaget tæt på fristen for kommentarer (uden nærmere 

tidsspecifikation)(Sammenslutningen af Ældreråd 2003, 2004; Ældreforum 2003). 68 ud af 115 

ældreråd udtrykker, at de er utilfredse med informationsniveauet fra kommunen (Ældreforum, 

2003, 33ff). 

Hovedparten af ældreråd bliver inddraget i forhold til budget, målsætninger på ældreområdet, 

opførelse af pleje- og ældreboliger samt udarbejdelse og/eller godkendelse af kvalitetsstandarder. 

Hvor ældreråd er inddraget tidligt i sager om pleje- og ældreboliger, bliver de inddraget sent i 

budgetlægningssager samt personalenormeringer (Ældreforum, 2003, 40-46), og ældreråd har 

primært indflydelse på serviceopgaver samt fysiske rammer i forhold til ældrebolig, plejebolig 

og dagcentre (Sammenslutningen af Ældreråd, 2005, 14). Den dominerende årsag til indflydelse 

er direkte kontakt til beslutningstagere, og størstedelen af ældreråd mener, at de har indflydelse 

og gør en forskel (Ældreforum 2003, 371 og 49). 

Ældreråd mødes med kommunalbestyrelse og socialudvalgsformænd og/eller med 

forvaltningsdirektør og områdeledere, men mødefrekvenserne er meget svigende. Ca. 1/10 

ældreråd udtrykker, at kontakten og samarbejdet med kommunens repræsentanter fungerer 

dårlig, men få udtrykker, at de har mødt direkte modvilje (Ældreforum, 2003, 30). Som også før 

1997 har ældreråd en konsensustilgang, uden brug af pressionsgruppeaktiviteter (Ældreforum, 

2003, 59). 

På finansloven 2002 blev afsat 500 millioner kr. til ældreområdet, og i undersøgelsen bliver 

ældrerådene spurgt, om de ved, hvordan midlerne bliver anvendt. Det er 57 % ikke klar over 

(Sammenslutningen af Ældreråd, 2002). Mindst en gang om året skal kommunerne udarbejde 

kvalitetsstandarder 21 , hvilket 96 % af ældrerådene i 2002/2003 fik forelagt (Ældreforum, 2003, 

53). 

70 % af ældrerådene har mellem fem og syv medlemmer med en overvægt af de 61-70-årige. 

Ved valget i 2001 var stemmeprocenten 52 %. Lidt over halvdelen genopstillede, mens 44 % af 

ældrerådene havde problemer med at finde kandidater (Sammenslutningen af Ældreråd, 2003). 

21 Kvalitetsstandarder indeholder de overordnede målsætninger for kommunens tilbud efter servicelovens § 71, og 

hvordan der søges at opnå de fastsatte mål. Formålet med kvalitetsstandarderne er, at give modtagere af 

hjemmehjælp et klart billede af, hvilken hjælp de kan forvente. Især klager i relation til § 71 tager klagerådet sig af. 

19


En aktuel problematik er således, at det er svært at få en bred deltagelse, samt at sikre stabilitet 

og kontinuitet. 

Ingen af disse senere undersøgelser afdækker eksplicit medlemmernes individuelle ressourcer, 

men i forhold til tidligere undersøgelser er det konklusionen, at ´ OGUHUnGHWV DUEHMGH NDQ LNNH 

XGI¡UHV WLOIUHGVVWLOOHQGH DI HQ DNWLY IRUPDQGV LQGVDWV VRP GHW DI RJ WLO VNHWH L JDPOH GDJH´ 

(Hindsbo og Raahauge, 1998, 24). Bogason pointerer imidlertid, at ældrerådenes indflydelse er 

meget divergerende og at ´1RJHW W\GHU Sn DW PHJHW DIK QJHU DI IRUPDQGHQV LQGVWLOOLQJ WLO 

DUEHMGHWV NDUDNWHU´ (2005, 6). 

Flere undersøgelser både før og efter lovgivningen fremhæver forvaltningen som ’gatekeeper’, 

der begrænser, og gør ældreråd afhængige af samarbejdet med forvaltningen (Lundsgaard og 

Raahauge, 1996; Sammenslutningen af Ældreråd, 2005). Ældreråd har brug for information og 

viden om formelle regler, men også om de uformelle interne procedurer for at kunne fungere i 

’systemet’ (Sammenslutning af Ældreråd, 2003; 2004; 2005). Også Sehested fremhæver, at 

forvaltningen herigennem ’styrer’ ældrerådene (1995, 64-7). 

Samlet indikerer tidligere undersøgelser, at ældreråd har meget varierende, men begrænset, 

indflydelse primært koncentreret om meget specifikke sager. Både analyserne før og efter 

lovgivningen fremhæver især forvaltningen som ’gatekeeper’ over ældreråd. 

Ældrerådsmedlemmerne har mange individuelle ressourcer. Undersøgelserne efter lovgivningen 

viser, at den formelle position som selvstændigt rådgivende forvaltningsorgan ikke automatisk 

har medført indflydelse, da det politisk-administrative system i nogle tilfælde ser bort fra regler 

og procedurer. 

De tidligere analyser begrunder variationen i indflydelse med lokale traditioner og interne 

magtforhold i kommunen. Hvor indflydelsen før lovgivningen udelukkende var på konkrete 

tiltag, er indflydelsen også målsætninger og budgetlægning, men det er stadig finjusteringer. 

Både før og efter lovgivningen er samarbejdet præget af konsensus uden benyttelse af 

pressionsgruppeaktiviteter. Hovedparten af ældreråd bliver hørt, men inddragelsestidspunktet 

varierer alt efter sager. De senere undersøgelser indikerer, at indflydelsen er betinget af 

uformelle normer og aktuelle aktører (ikke specifikt hvilke), men det er ikke afdækket 

systematisk og uden videnskabelig basis. 

20


Formodningen er derfor, at ældreråd har varierende indflydelse. Dette speciale bygger derved 

ovenpå eksisterende viden, men udbygger den væsentligt, da tidligere undersøgelser ikke har 

afdækket årsagssammenhængene dybdeborende, og kan kritiseres metodisk. Næste kapitel 

fokuserer netop på valget af et kvalitativt komparativt casestudie for at sikre et robust 

undersøgelsesdesign. 

21

8QGHUV¡JHOVHVGHVLJQ 

Metodiske overvejelser og valg 

Den afhængige variabel der søges forklaret, er ældrerådenes indflydelse. En empirisk analyse 

heraf er fyldt med metodiske problemer og muligheder. Kapitlet opstiller først specialets 

argument, og dernæst argumenteres for anvendelsen af et kvalitativt komparativt casestudie, der 

sikrer et relativt robust undersøgelsesdesign for specialets analyse. Efter redegørelse for 

udvælgelse og problemer med cases bliver de variable, der karakteriserer indflydelsen opstillet. 

Afslutningsvis bliver metodiske problemer ved undersøgelsesdesignet diskuteret. Der henvises 

til appendiks 2-6 for henholdsvis uddybende om undersøgelsesdesign og udførelse af 

undersøgelsen, grundlag for bevidst udvælgelse af cases, optegnelse af dokumentarisk materiale, 

semi-strukturerede interviewguides samt godkendte resumé af interviews. 

6SHFLDOHWV DUJXPHQW 

Formålet med analyserne er at afdække kausalrelationerne til ældrerådenes indflydelse. 

Ældreråd, som repræsentant for de lovpligtige voice-institutioner hvor borgerrollen er 

institutionaliseret, er valgt, fordi de har eksisteret i længst tid, hvilket giver det mest robuste 

udgangspunkt. Specialets centrale argument er, at institutioner og ressourcer har afgørende 

betydning for indflydelse. Argumentet ligger i umiddelbar forlængelse af operationaliseringen af 

Knights (1992) version af rationel nyinstitutionalisme. Udgangspunktet er, at karakteren af de 

strukturer og processer, hvorigennem samspillet mellem ældreråd, politikere og forvaltning 

foregår, siger noget vigtigt om magtens organisering. Analysernes magtbegreb er 

flerdimensioneret og dækker både direkte, anticiperet og institutionel magt, som defineret 

ovenstående. Indflydelse er i forståelsen ændret policyudformning eller implementering. Det er 

bevidst fravalgt at analysere de demokratiske aspekter og implikationer ved borgerinddragelse 22 . 

Fokus er udelukkende en magtanalytisk tilgang. 

Fem falsificerbare hypoteser bliver udledt deduktivt som empiriske implikationer af teorien. 

Analyserne heraf afdækker årsager 23 til indflydelse, og herved fungerer hypoteserne som en 

teoritest. Analyserne giver et øjebliksbillede, og foretager derfor en synkron analyse i et diakront 

22 De demokratiske aspekter ved borger/brugerinddragelse er analyseret flere gange tidligere, se bl.a. Nørgaard 

Kristensen, 1999; Sørensen, 1995; Sehested og Sørensen 1996; Andersen 1996; Bang et al. 1997. 

23 Der er kun tale om årsagsforklaringer, når kravet om, at den enkelte årsag går forud for og efterfølges af 

virkningen (effekten), er opfyldt, ligesom det også er et krav, at en bestemt årsag skal kunne afgrænses fra dens 

virkning, og at det er muligt at knytte forbindelsen mellem årsag og virkning over tid og rum. Kun når disse 

grundlæggende krav er opfyldt, er der tale om årsagsforklaringer. 

22


felt. Den universelle hovedantagelse i rationel nyinstitutionalisme er, at adfærd er ræsonneret af 

egennytte, og det afprøves, når egennytteadfærden kommer i konflikt med FDUH IRU RWKHUV’ 

(Christiansen, 1997, 35). Derfor foretages hovedanalysen i to situationsscenarier for at sikre en 

nuanceret afdækning. 

'HW NRPSDUDWLYH FDVHVWXGLH 

Der er anvendt et kvalitativt komparativt casestudie, for at undgå nogle af de bias, der kan 

forekomme i single case studium og derved sikre et robust analysedesign (Peters, 1998, 144). Da 

det er søgt at opnå en så fyldig forståelse af fænomenet som muligt, er koncentrationen på to 

cases. Ud fra et most-similiar system design (Lijphart, 1971, 686) er søgt variation på den 

afhængige variabel (Peters, 1998, 30f). Fokus på diversitet er netop essensen i den komparative 

metode (Ragin, 1994, 105f). Flyvbjerg argumenterer for øget generaliserbarhed ved strategisk 

udvælgelse af cases, og casene er udvalgt efter ’maximum variation cases’ (1991, 150). De to 

kommuner er derfor bevidst udvalgte primært ud fra at ældrerådenes indflydelse antager 

maksimalt varierende udfald, men også på baggrund af forholdsvist ensartet økonomiske, 

politiske og socioøkonomiske forhold (for uddybning se appendiks 3). 

Alternativt kunne et kvantitativt researchdesign været valgt. Men det er vurderet, at en 

spørgeskemaundersøgelse ikke vil kunne frembringe den ønskede nuancering af 

problemformuleringen. Den kvalitative metode giver indsigter i dybere historiske, kulturelle og 

institutionelle nuancer, samt tager højde for lokale forskelligheder og muliggør derved en 

dybdegående analyse (Peters, 1998, 10). 

Analyserne er dobbeltfokuseret. Det betyder dels fokus på objektive, strukturelle vilkår for 

indflydelse, dvs. en styringsmæssig kontekst, og dels fokus på subjektive opfattelser og 

fortolkninger, der tegner konturerne af indflydelse og hvad, der begrunder den. Metodisk bliver 

der søgt at etablere kausale sammenhænge for ældrerådenes indflydelse. Ved retningsgivende 

semistruktureret interviewguides er der gennemført 12 kvalitative interviews af relevante aktører, 

henholdsvis politikere, forvaltningsledere og ældreråd 24 . Undersøgelsen bygger således på 

indhentede erfaringer, vurderinger og holdninger hos relevante aktører, men datagrundlaget 

bygger desuden på dokumentarisk materiale, hvorved undersøgelsens reliabilitet øges i kraft af 

trianguleringen (Yin, 2003, 97). 

24 De relevante aktører er henholdsvis politikere (borgermester/viceborgmester og socialudvalgsformænd), 

forvaltningen (ved lederne af ældreforvaltningerne) og ældrerådet (ved medlemmer, herunder også formændene). 

Desuden er sekretariatslederen af ældrerådenes landsorganisation ’Sammenslutningen af Ældreråd’ blevet 

interviewet. Se appendiks 2 og 6 for yderligere om respondenterne samt godkendte resumé af interviews). 

23

8GY OJHOVH DI FDVHV 


Casene er bevidst udvalgt, og antagelsen om maksimal variation i indflydelse bygger på 

telefoniske interviews med ældrerådsformænd for ni sammenlignelige kommuner. Analysens 

design har den fordel, at bagvedliggende variable er søgt relativt konstante mellem de to cases, 

hvilket muliggør analysen af årsagerne til indflydelsen. Begge kommuner har derfor et 

forholdsvis ensartet økonomisk ressourceforbrug på ældreområdet, samme politiske 

overbevisning og forholdsvis identiske socioøkonomiske forhold (se appendiks 3 for variable der 

begrunder udvælgelsen). I et kontinuum der illustrerer ældrerådenes indflydelse, kan de to cases 

placeres som yderpunkter, hvilket muliggør researchdesignet. 

Såfremt jeg gennem ovenstående analyse kan sandsynliggøre, at implikationerne af en af 

hypoteserne afspejler en udslagsgivende årsag til ældrerådenes reelle indflydelse, fremstår det 

pågældende argument relativt robust. 

3UREOHPDWLNNHU 

Det er imidlertid desværre ikke alle adspurgte, der har indvilliget i at deltage. Hvor 

kommunikationen med respondenterne i Rødovre har været gnidningsfri, har både forvaltningen 

og den politiske del af Tårnby Kommune været vanskelig at kommunikere med. Først efter 

gentagne henvendelser, både skriftligt og telefonisk, er der blevet besvaret, og jeg har kun 

kommunikeret med sekretærer. Desværre afviste både borgmesteren og chefen for Social- og 

Sundhedsforvaltningen i Tårnby fuldstændigt at deltage. Også andre har afvist, men har efter 

gentagne henvendelser accepteret. 

Det er metodisk problematisk, når udvalgte respondenter fravælger at deltage, og at respondenter 

skal ’overtales’. Argumentationen for fortsat brug af Tårnby Kommune som case, skyldes 

imidlertid flere elementer: For det første fungerer ældrerådets samarbejde med det politisk- 

administrative system i Tårnby dårligt, og ældrerådet har begrænset indflydelse, hvilket muliggør 

en analyse som ovenfor specificeret. For det andet fortæller mine erfaringer med dårlige 

kommunikation en hel del om det politisk-administrative systems måde at fungere og 

kommunikere med omverden på. At vælge et metodisk researchdesign, hvor udgangspunktet 

bl.a. er en kommune med dårligt internt og eksternt samarbejde, må forventes at give problemer i 

forhold til afholdelse af interview, der søger af afdække dette. Derfor er antagelsen, at 

problematikken ville være enslydende i enhver anden kommune, hvor samarbejdet fungerer 

dårligt. Endeligt er vurderingen, at materialet med de foretagne interviews er så velunderbygget, 

at undersøgelsens validitet ikke er sat på prøve trods besværlighederne. 

24

,QGIO\GHOVHVYDULDEOH 


Karakteristikken af indflydelse bliver foretaget ud fra tre variable, der identificerer om 

ældrerådene har ingen, begrænset, nogen eller meget indflydelse. 

Det helt grundlæggende spørgsmål er, hvilke goder der er på spil – hvad er det, det hele handler 

om? Jeg lader det være et åbent empirisk spørgsmål, der bliver besvaret som første del af 

analysen, da ældrerådenes arbejdsfelt lovgivningsmæssigt spænder bredt (jf. kap. 2). Efter 

nærmere specifikation bliver goderne opdelt i grupperinger, hvor indflydelsen indenfor hver 

enkelt og for hver case bliver tydeliggjort, for at identificere om indflydelsen er knyttet til 

bestemte dele af ældrepolitikken. 

Herefter bliver arenaerne for samspillet afdækket for at karakterisere præmisserne for 

ældrerådets samarbejder på henholdsvis en politisk, administrativ og medie arena. Endelig vil 

ældrerådenes integration i de politisk-administrative processer bidrage til karakteriseringen. 

Integrationen bliver bl.a. afdækket ved den proxi, der anvendes, når interesseorganisationers 

indflydelse på nationalt niveau bliver analyseret. Derfor ved plausible antagelser om, at 

integration har konsekvenser for, hvilke ressourcer aktører råder over, hvormed positioner 

ækvivalerer indflydelse 25 :´-R WLGOLJHUH RUJDQLVDWLRQHUQH HU PHG MR RIWHUH GH HU PHG MR IOHUH 

IDVHU DI GHQ SROLWLVNH RJ DGPLQLVWUDWLYH EHVOXWQLQJVSURFHV GH HU PHG L RJ MR IOHUH EHVOXWQLQJHU GH 

GHOWDJHU L GHVWR IOHUH UHOHYDQWH PDJWUHVVRXUFHU KDU GH RJ GHVWR VW¡UUH LQGIO\GHOVH«´ 

(Christiansen & Nørgaard, 2003; 2005, 182). 

Figur 3. Variable der karakteriserer indflydelse 

Karakteristikken af ældrerådenes indflydelse ud fra disse faktorer bliver foretaget i kap. 5, 

identificerende om ældreråd har ingen, begrænset, nogen eller meget indflydelse. En kritik af 

25 Jo tidligere man er med i beslutningsprocessen, jo mere indflydelse. Disse plausible antagelser stemmer overens 

med de benyttede magtforståelser (jf. kap 1.3) 

Goderne på spil Opdelt i grupperinger 

Arenaerne Præmisser for samarbejder 

Integration Placering i processerne 

Indflydelse 

Tid 

25


analysen er i forlængelse heraf, at det ikke bliver afdækket, om der qua ældreråd optræder positiv 

eller negativ påvirkning af beslutningskvaliteten. Dette er bevidst fravalgt som følge af 

metodiske betragtninger. 

3UREOHPHU YHG GHW YDOJWH GHVLJQ 

Svagheden ved at benytte et kvalitativt komparativt studie er, at der mistes i generaliserbarheden. 

Men i stedet for statistisk generalisering kan foretages en analytisk generalisering, der ifølge 

Kvale er baseret på velovervejede bedømmelser af, i hvilken udstrækning fundne resultater 

gælder i en anden situation (1997, 228). Lijphart fremhæver tillige, at man ved bevidst 

udvælgelse af sammenlignelige cases med færre enheder kan sandsynliggøre institutionelle 

effekter (1971; 1975). Med det valgte researchdesign er det forventningen, at konklusionerne 

også afdækker årsagerne til andre ældreråds indflydelse. 

Den kvalitative tilgang bliver yderligere kritiseret for at have en tendens til bias grundet 

personlig informationsindsamling, behandling og tolkning. Men al forskning er afhængig af 

fortolkning, og uanset valg af metode må det empiriske arbejde foregå så åbent og redeligt som 

muligt (af samme årsag er der i appendiks div. metodiske uddybninger). 

Analysen bygger på subjektive udtalelser, og derved er der en risiko for legitime, selvhævdende 

besvarelser, hvor udtalelserne bruges som en del af den politisk-strategiske proces eller til at 

fremme egen vinding mv. Det er søgt undgået ved antallet af respondenter, dokumentarisk 

materiale samt spørgeteknik, og det er ikke min fornemmelse, at det har været et problem. Men 

svaghederne må alligevel holdes in mente. 

26

7HRUHWLVN 5DPPH 

Teoretisk ramme og operationalisering 

Kapitlet fokuserer på aktørers egennyttemaksimerende adfærd og samspil indenfor institutionelle 

rammer. Formålet med kapitlet er at udvikle en teoretisk ramme, der kan bidrage til at forstå 

aktørernes adfærd og derved ældrerådenes indflydelse. Først begrunder jeg det konstruktive i at 

anvende rationel nyinstitutionalisme som teoretisk ramme til belysning af genstandsfeltet, 

hvorefter jeg går i dybden med Knights (1992) version af institutioners betydning og 

konsekvenser for aktørerne. Med brug af Knight er et konfliktperspektiv knyttet an til 

anerkendelse af, at aktører er forskelligt udrustet med ressourcer. En anvendelsesorienteret 

kritisk diskussion af det teoretiske begrebsapparat resulterer i en operationalisering til den 

konkrete problemstilling. Da aktørernes præferencer og magtressourcer forventes at have 

afgørende betydning for indflydelse, er operationaliseringen primært koncentreret herom. Fem 

teorigenerede hypoteser opsummerer teori og operationalisering, og forbinder eksplicit teorien til 

analyserne. 

9DOJHW DI UDWLRQHO Q\LQVWLWXWLRQDOLVPH 

Ved et studie af politiske magtrelationer er det essentielt, at den teoretiske ramme er åben for 

strategisk adfærd og eksplicit forholder sig til forhold som magt, konflikter og interesser. Med 

udgangspunkt i en overordnet kritisk diskussion af de divergerende teoretiske retninger, vil jeg 

argumentere for, at rationel nyinstitutionalisme er et konstruktivt udgangspunkt for studiet af 

magtpositioner og adfærd trods visse, især operationelle, svagheder. 

Overordnet tager jeg afsæt i de nyinstitutionelle approaches, hvor der er fokus på formelle og 

uformelle strukturer, og institutioner er tillagt betydelig og selvstændig rolle for aktørers adfærd 

og samspil med andre. Den grundlæggende overbevisning er, at al adfærd er indrammet af 

institutionelle regler og procedurer, der som minimum guider adfærd. Traditionel 

institutionalisme er deskriptiv-induktiv, har fokus på formelle og legale institutioner og er derved 

historisk-komparativ (Marsh & Stoker, 1997, 42-51). Hvor institutionsbegrebet i den klassiske 

institutionalisme ækvivalerede formelle strukturer, er forståelsen bredere i nyinstitutionalismen, 

og sondringen mellem klassisk og nyere institutionalisme er netop, at institutionsbegrebet ikke 

længere kun afdækker ’konstruktionen af formelle politiske praksisser’ men også fokuserer på 

´OHVV IRUPDO RUJDQL]DWLRQDO QHWZRUNV´ (Hall, 1986,19-20). Institutioner er herved også regler og 

normer, der inspirer, påbyder eller forbyder adfærd. Nyinstitutionalisme insisterer tillige på en 

mere autonom rolle for politiske institutioner (Rothstein, 1996,145), og med fokus på outcome 

27


og selve interaktionen mellem adfærd og forskellige institutionelle setups distancerer approachen 

sig yderligere fra den klassiske institutionalisme, der dominerede før Anden Verdenskrig. 

Overordnet kan de nyinstitutionelle teorier ses som modreaktion mod de pluralistiske 

perspektiver og behavioralismen, der dominerede i 1950-60’erne. Nyinstitutionelle teoretikere 

afviser, at individuel og kollektiv adfærd kan forklares alene ud fra overbevisningen om 

dominerende sæt af adfærds- og socio-psykiske individuelle karakteristika. Tillige afvises 

pluralisternes eksklusive fokus på sociale kræfter og grupper (Nørgaard, 1994, 3). 

Med afsæt i de ny-institutionelle teorier er udgangspunktet, at karakteren af strukturer og 

processer, hvorigennem ældreråd samarbejder med det politisk-administrative system, er et 

vigtigt udtryk for magtens organisering og derved for ældrerådenes indflydelse. 

Nyinstitutionalisme er samlebetegnelse for flere delvist overlappende teorier. Afhængig af den 

teoretiske dimension man lader udgøre skillelinjen, kan man identificere tre teorier (jf. Hall og 

Taylor, 1994). Forståelsesmæssigt kan de placeres på et kontinuum, hvor polerne er udgjort af 

sociologisk og rationel nyinstitutionalisme med den eklektiske historiske variant placeret i 

spændingsfeltet. Fælles er fremhævningen af institutioners rolle i sociale og politiske processer, 

hvor den store forskel ikke er om, men KYRUGDQ institutioner påvirker (Nørgaard, 1997, 29). 

Teorierne deler interesse for strukturer, men er ellers adskilt af divergerende epistemologiske 

udgangspunkter. Sociologisk nyinstitutionalisme har et fænomenologisk teoretisk udgangspunkt, 

hvor rationel nyinsitutionalisme er stærkt inspireret af rational choice tilgangen. Hvor brugen af 

institutionsbegrebet stort set er identisk i de tre teorier, er der uenighed om aktørforudsætninger 

samt om aksiomet for adfærd og derfor også om forholdet mellem aktører og institutioner 

(Pedersen et al, 1997, 86). Den væsentligste forskel er, hvorvidt aktørerne antages norm- eller 

egeninteressestyret. 

Ifølge den sociologiske nyinstitutionalisme påvirker internaliserede institutioner adfærd, 

hvormed aktørerne er normstyrede. Institutionelle styringsprocesser er sociale 

formningsprocesser, hvorigennem aktører tilegner sig normer og værdier, der foreskriver regler 

for ’passende’ adfærd. Institutioner påvirker ikke alene præferencer, men former dem også og 

konstruerer tillige identiteter, virkelighedsopfattelser og meninger. Institutioner er derfor 

normdannende og meningsgivende. Det følger af ’logic of appropriateness’, at adfærd er 

situationsbestemt, idet præferencer varierer efter institutionel kontekst (Rothstein, 1998, 148). 

Således tilskynder og strukturer institutioner det ’passende’ i handlingssituationen, og 

28


præferencer er endogent bestemt. Aktører træffer valg, men adfærd er i høj grad anset som en 

funktion af sociale strukturer (March og Olsen, 1989; DiMaggio og Powell, 1991). 

Udgangspunktet i rationel nyinstitutionalisme er kalkulerende egennyttemaksimerende aktører, 

der agerer ud fra universel instrumentel og strategisk kalkulation (North, 1990). Præferencer er 

eksogent bestemt, og til forskel fra sociologisk nyinstitutionalisme er aktør og institution adskilt 

analytisk. Rational choice aktørteori kan udtrykkes som en modificeret udgave af 

mikroøkonomiens, hvor beslutninger bliver truffet i relation til udbud og efterspørgsel og efter 

forøgelse af marginal nytteværdi. Men rationel nyinstitutionalisme tilføjer institutioner, afviser 

denne strenge og snævre økonomiske tilgang og medtager, at aktører agerer under mangel på 

information og under betydelig usikkerhed. 

Det særegne ved historisk nyinstitutionalisme er, at initiale valg og processer reproduceres, 

hvormed udvikling er ’sporafhængig’ og reflekterer det oprindelige udgangspunkt. Historiske 

forklaringer er selvstændige uafhængige variable i begrundelsen af institutioner og deres 

forandringer. Derved er det centrale fokus på, hvordan institutioner allokerer magt, kontrol og 

goder ulige mellem sociale grupper helt centralt (Thelen og Steinmo, 1992). 

En fælles svaghed ved de tre teorier er, at det ikke er eksplicit, hvordan vi ved, hvornår en 

institution eksisterer (Peters, 1998, 214). Heraf følger, at det er vanskeligt at identificere det 

tidspunkt, hvor institutionen opstår og ophører med at eksistere. Yderligere fortæller at 

’institutions matters’ ikke hvilke institutioner, der er relativt vigtigst. For lejlighedsvis må 

aktører befinde sig i et krydspres mellem flere forskellige institutionelle forskrifter, som er 

gensidigt udelukkende, hvilket fordrer en prioritering af hvilken institution, der skal efterleves. 

Men ingen af teorierne forholder sig til disse situationer med nødvendige afvejninger mellem 

institutioner. Af den rationelle grundantagelse følger svaret, at aktøren vil efterleve den 

institution, som aktøren drager flest/størst mulige goder af, givet en bestemt tidshorisont. 

I en analyse af det givne genstandsfelt er styrken ved sociologisk nyinstitutionalisme, at teorien 

specificerer på hvilken måde, institutioner påvirker underliggende præferencer og identiteter, og 

at teorien kan forklare, hvordan instrumentelle aktører i visse situationer vælger strategier ud fra 

kulturel-specifikke repertoires 26 . Men den sociologiske teori specificerer kun svagt forholdet 

mellem institutioner og omgivelser, og derved aktør-institution relationen. Også 

kausalitetsforholdet i argumentationskæden er uklart; selv hvis forandringer forklares med 

26 Det klassiske eksempel er forklaringen af, hvorfor folk venter på grønt trafiklys, når der ingen andre er i nærheden 

(Scott, 2001, 65). 

29


passenhedslogik, må der være konkurrerende opfattelser af, hvad der er mest passende. Men 

teoriens svageste aspekt i forhold til genstandsfeltet er, at teorien ikke giver mulighed for, at 

aktørerne er intentionelle og i stand til at lave kalkulerende strategier for at opnå præferencer i en 

ikke kontekst-afhængig dimension (Nørgaard, 1997). 

Til gengæld er fordelen ved rationel nyinstitutionalisme, at den giver en klart defineret og 

universel mikro-baseret teori om aktørers adfærd i forskellige institutionelle settings, der rummer 

konsekvens- og interessestyrede aktører. Anvendt på samspillet mellem ældreråd og det politisk- 

administrative system er teorien overbevisende, idet samspillet netop er karakteriseret ved 

aktører, der hver især kæmper for deres interesser (der kun nogle gange er identiske). Tillige 

muliggør teorien et mikro-perspektiv i en institutionel magtanalyse. Med en rationel 

nyinstitutionalistisk ramme er det muligt at sige noget væsentligt om aktørernes strategiske og 

institutionelle valg under de givne betingelser. 

I det følgende vil jeg derfor kun trække på de rationelt inspirerede nyinstitutionelle teorier, fordi 

de forholder sig eksplicit til magt og interesser, og antager at sociale outcomes er et produkt af 

konflikt mellem aktører med divergerende interesser. Rationel nyinstitutionalisme rummer flere 

versioner, og ved brug af Knight (1992) søger jeg at undgå nogle af de væsentligste kritikpunkter 

mod teorien. Næste afsnit udbygger og diskuterer kritisk den teoretiske ramme. 

$QWDJHOVHU RJ IRUXGV WQLQJHU 

Afsnittet går teoretisk i dybden af rationel nyinstitutionalisme med Knight (1992) som 

eksponent, og danner derved baggrunden for at udvikle det teoretiske redskab, der bidrager til at 

forstå, hvorfor ældreråd har den indflydelse, de har. Afsnittet er koncentreret om relevante 

teoretiske aspekter for analysen, der i næste afsnit bliver operationaliseret til den konkrete case. 

Hovedantagelsen er, at ressourcer har betydning for indflydelse, men at disse bliver modeleret af 

institutioner. 

Teoriens omdrejningspunkt er strategisk interaktion mellem intentionelle og konkurrerende 

aktører indenfor en veldefineret kontekst (Weingast, 1998, 167). Fokus er på de strategiske valg, 

som aktører træffer, når de under usikkerhed søger at maksimere goder indenfor rammerne af 

institutioner. Aktørerne antages at handle instrumentelt cost-benefit kalkulerende på baggrund af 

nogenlunde stabile og givne præferencer. At vurdere mulige handlingsalternativer med 

tilknyttede konsekvenser samt agere strategisk målrettet og intentionel er universelt. Men 

afvejningen af fordele og ulemper ved alternative strategier er vanskeliggjort af usikkerhed og 

30


mangel på information, hvilket bevirker, at aktørerne tilstræber at handle rationelt, men ofte ikke 

ved hvordan, de reelt gør det. 

Metodologisk individualisme er et implicit krav i rationel logik Men at opfatte kollektive aktører 

som enhedsaktører er ikke uproblematisk, hvilket Scharpf (1991, 26) betoner eksplicit. Scharpf 

opstiller som konsekvens heraf betingelser for at behandle kollektive aktører som enhedsaktører, 

hvilket kun skal forekomme, når aktørerne opfylder at være ”«FKDUDFWHUL]HG E\ WKH OHJDO 

DWWULEXWLRQ RI FROOHFWLYH ULJKWV UHVRXUFHV DQG GXWLHV FRPELQHG ZLWK DQ LQWHUQDO FDSDELOLW\ IRU 

PDNLQJ FROOHFWLYH UHVRXUFHV” (248). Kravet er, at analytikeren sikrer sig, at forudsætningerne er 

opfyldt. Er det ikke tilfældet, fx pga. interne modstridende præferencer, er kravet at 

disaggregrere til det niveau, hvor kravet om enhedsaktører er opfyldt. 

Præferencer antages at eksistere autonomt institutionelle rammer, hvorved aktør og institution er 

adskilt analytisk. I den ’strenge’ rationelle nyinstitutionalisme er præferencer eksogent givne, 

klare og transitive. Individer kan have alle slags motiver, også altruistiske (North, 1990, kap. 2). 

Da aktøren primært agerer i situationer med afhængighedsforhold til andre, tager aktøren højde 

for andres forventede adfærd. Derved afhænger strategiske kalkuler bag adfærd af aktørens 

forventninger om andres adfærd, og derved igen om andres forventninger til aktørens adfærd. 

Sociale outcome bliver derved et resultat af gensidige valg, hvor aktør A’s strategiske valg har 

konsekvenser for aktør B’s valg. 

Denne klare, men enkle og simplificerede aktørmodel har været genstand for betydelig kritik (jf. 

Hall og Taylor, 1996, 950ff). Antagelserne i den ’strenge version’ af rationel nyinstitutionalisme, 

der forudsætter fuld information og rationalitet, eksogene klare transitive præferencer mv. er 

besværlige at opretholde i empiriske analyser (Nørgaard, 1997, 31). Det følger af antagelserne, at 

teorien har bedst anvendelighed, når miljø, præferencer og interesser er stabile (og kan defineres 

ex ante), og derfor når tidshorisonten er forholdsvis lille. Af samme årsag opererer de fleste 

teoretikere med mindre restriktive antagelser og accepterer, at aktørerne handler under 

usikkerhed, og at præferencer ikke altid er transitive (fx Ostrom, 1991). North (1990) og Knight 

(1992) opretholder det ahistoriske axiom om selv-interesseret adfærd styret af individuelle 

gevinster, men accepterer, at denne selv-interesse kan manifestere sig på forskellige måder 

afhængig af institutionel og social kontekst. 

Blandt teoretikere tilhører Knight de empirisk baserede, der også anerkender forandrende 

præferencer samt en mere kontekstuel og historisk opfattelse af mål og strategier. Da 

forudsætningerne primært er det, der styrker teorien, har denne mere eklektiske udgave 

31


naturligvis omkostninger; konsistensen, klarheden og simplificeringen, som normalt associeres 

med rationel nyinstitutionalisme, er mindre tydelig. 

Jeg antager således, at aktørerne agerer rationelt kalkulerende. Derved vælger jeg at arbejde med 

en agentorienteret ontologi, dog i en flertydig version hvor strukturelle faktorer potentielt kan 

tillægges en determinerende rolle på aktørinteresser og –adfærd. Institutionernes roller bliver 

afdækket i næste afsnit. 

,QVWLWXWLRQV PDWWHU ± PHQ KYRUIRU RJ KYRUGDQ L IRUKROG WLO LQGIO\GHOVH" 

Institutioner er altså kollektivt delte og accepterede sæt af regler og normer, som påvirker 

menneskelig adfærd. I en verden uden institutioner står aktørerne over for en betydelig 

usikkerhed med hensyn til vurderingen af andres adfærd. Ved at give informationer om 

sandsynlig adfærd i givne situationer, bringer institutioner ’orden i kaos’ (Nørgaard, 1994, 3). 

Institutioner tilskynder, men determinerer ikke adfærd. 

Knight definerer institutioner som ´«VHWV RI UXOHV WKDW VWUXFWXUH VRFLDO LQWHUDFWLRQV LQ SDUWLFXODU 

ZD\V 7KHVHV UXOHV SURYLGH LQIRUPDWLRQ DERXW KRZ SHRSOH DUH H[SHFWHG WR DFW LQ SDUWLFXODU 

VLWXDWLRQV FDQ EH UHFRJQL]HG E\ WKRVH ZKR DUH PHPEHUV RI WKH UHOHYDQW JURXS DV WKH UXOHV WR 

ZKLFK RWKHUV FRQIRUP LQ WKHVH VLWXDWLRQV DQG VWUXFWXUH WKH VWUDWHJLF FKRLFHV RI DFWRUV LQ VXFK 

D ZD\ DV WR SURGXFH HTXLOLEULXP RXWFRPHV ´ . Generelt definerer rationelle teoretikere 

institutioner mere snævert end de andre nyinstitutionalismer. Institutioner reducerer 

mellemmenneskelige handlinger ved at begrænse individuel egennyttemaksimerende adfærd, og 

de muliggøre stabil forudsigelig beslutningstagning (Guy Peters, 1996, 209). Dette følger af, at 

institutioner determinerer a) hvem der er de legitime aktører, b) antallet af aktører, c) 

ordningen/rækkefølge af adfærd og d) hvilke information aktører har om hinandens intentioner 

(Thelen og Steinmo, 1992, 7). Institutioner er derfor adfærdsbestemmende, fordi de determinerer 

adgang, incitamenter, omkostninger/gevinstkalkuler, formelle og uformelle regler og procedurer 

for aktørerne. Institutioner strukturer således aktørers handlinger i kraft af incitamentsstrukturer 

(Scharpf, 1997, 38f). 

Institutioner påvirker beslutningstagning ved at skabe sociale forventninger, idet den strategiske 

interdependens medfører, at aktører formulerer forventninger om, hvad andre gør (Knight, 1992, 

49). Da institutioner forsyner aktører med information om, hvad andre gør (sociale 

forventninger), reduceres ’transaktionsomkostninger’ og eksternaliteter. Aktørerne opfatter 

institutionelle rammer som det mest effektive og profitable at interagere indenfor, da gevinsten 

er større end sanktionen vil være i tilfælde af snyd. Det er altså et bevidst valg. Forholdsvis enkle 

32


spilteoretiske 27 overvejelser kan illustrere dynamikken. Hvis aktørerne ikke vidste, hvilke 

alternativer deres samarbejdspartnere overvejede, og hvordan de vurderede mulige udfald, ville 

aktørerne blive rådet til at handle på baggrund af det værst tænkelige udfald og gribe til 

risikominimerende strategier. Uden institutioner ville man således ikke opnå de potentielle 

fordele ved samarbejde og koordinering. Politiske beslutningsprocesser er således i høj grad 

påvirket af institutioner (Scharpf, 1997, 40). 

Traditionel rationel nyinstitutionalisme antager, at institutioner designes for at løse kollektive 

handlingsproblemer og reducere transaktionsomkostningerne, hvormed de gør adfærd 

forudsigelig og stabil samt giver størst samfundsmæssig nytte (North, 1990, 24-36). North, og 

den traditionelle version, antager hermed, at institutioner fastholder aktørerne i fælles efficiente 

ligevægtspunkter. Foruden løsning af kollektive handlingsproblemer, er begrundelserne for 

etablering aktørers ønske om etablering af paretooptimale ligevægte samt stabilitetsbetragtningen 

(institutioner bringer ’orden i kaoset’). Kollektive handlingsproblemer bliver løst gennem 

institutioner, fordi aktørerne er afhængige af hinanden på en sådan måde, at de samordner deres 

handlingsplaner for at skaffe sig fordele/goder. Således respekterer og efterlever aktørerne 

institutioner, fordi de strukturer gensidig adfærd til favorable ligevægtstilstande. Institutioner er 

således defineret ved deres effekter, hvilket afspejler en tendens til funktionalisme. 

27 Spilteori henviser til Prisoners Dilemma spillet. Spillet går kort fortalt ud på, at aktørerne har to strategier, der kan 

forfølges; For det første en strategi, hvor man vælger samarbejde (C), og en hvor man vælger ikke-samarbejde (D). 

Begge aktører har en dominerende strategi*, som betegner den strategi, der unilateralt giver det højeste pay-off, og 

som samtidig stiller aktøren bedre uanset modpartens strategi. 

Prisoners Dilemma 

Aktør A 

Aktør B 

Opretholde (C) Bryde (D)* 

Opretholde (C) 3.3 (R, R) 1.4 (S, T) 

Bryde (D) * 4.1 (T, S) 2.2 (P,P) 

Note: Pay-off’s er ordinal skaleret, hvor 4>3>2>1. * udtrykker dominerende strategi. C = samarbejde, D = ikke-samarbejde, T = 

fristelse til ikke-samarbejde, R = belønning for gensidigt samarbejde, P = straf for gensidigt ikke-samarbejde, S står for taberen, 

dvs. spillogikken i spillet er T>R>P>S. 

Hvis modpartens strategi er C, vil man opnå den højeste gevinst 4 (T) frem for 3 (R) og ved D 2 (P) frem for 1 (S). 

Dvs. at uanset hvilken strategi modparten følger, vil man altid nå et højere pay-off gennem sin dominerende strategi. 

Da begge aktører er rationelle strategiske aktører, vil udfaldet af spillet havne i det syd-østlige felt i matricen (2.2) 

med (R). Ligeledes ønsker ingen at stå som taberen (S), der samarbejder uden at dette gengældes (jf. Tsebelis 1990). 

Logikken i spillet er, at begge ville være bedre stillet, hvis to aktører samarbejder, men deres rationelle adfærd 

skaber et kollektivt handlingsproblem: ´, ZRXOG LI \RX ZRXOG EXW , FDQW WUXVW \RX VR , ZRQW´ (Shepsle & 

Bonchek, 1997, 204). Hvis spillet kun spillet én gang, vil begge bryde samarbejdet (D), hvilket udtrykker den 

dominerende strategi, fordi man uafhængigt af hvad modstanderen før, altid vil opnå et højere pay-off (derfor 

dominerende strategi). For at opnå samarbejdets gevinst (R) betyder det altså, at man skal stole på hinanden, men 

begge aktører vil altid være fristet (T) til D, da det unilateralt altid vil give det højeste pay-off. 

33


Det er svagheder, som er søgt undgået ved brug af Knight 28 . Begrundelsen om paretooptimalitet 

bag institutioners etablering hænger ikke sammen med antagelsen om egennyttemaksimerende 

aktører (afvises af henholdsvis de relative gevinster (hvorved det er muligt at påvirke fremtidige 

forhandlingssituationer) og mindre mulige payoffs i fremtiden). Hvis en institution er social 

effektiv, er den paretooptimal, men en paretooptimal institution behøver ikke at være social 

effektiv. Og da institutioners stabilitet også har negative implikationer, advokerer Knight, at 

argumentet ikke kan stå alene i forklaringen af indholdet i institutionelle regler. En institution 

kan godt være stabil, selv om den hverken er pareto-optimal eller social efficient. Knight afviser 

også efficiensbetragtningen; Det, der er rationelt for kollektivet, er ikke rationelt for den enkelte. 

Som konsekvens hævder Knight, at institutioner er diskriminerende og i virkeligheden et bi- 

produkt af kampe om fordelingsmæssige gevinster i stedet for decideret hovedmål. 

Et andet klassisk kritikpunkt er manglende forklaring af institutionel forandring, hvilket Knight 

også imødekommer (mere herom senere). Derfor adskiller Knight sig fra de mere klassiske 

teoretikere. 

I Knights version tilstræber aktørerne at opnå flest mulige goder, og institutioner er derfor en 

kampplads om goder. Hovedformålet for aktører der udvikler institutionelle regler, er at opnå 

strategiske fordele, og derved afspejler institutioner fordelingsmæssige forhold. Institutioner er 

herved et bi-produkt af forfølgelsen af individuelle goder (1992, 38). Derfor vil nogle aktører 

samlet set opnå større fordelingsmæssige goder end andre. I pointen om diskriminerende 

institutioner følger, at de (forholdsvis) reflekterer magtrelationerne mellem aktørerne, der har 

etableret dem 29 . Knight antager at institutioner ´ DUH WKH E\ SURGXFW RI VXEVWDQWLYH FRQIOLFWV 

RYHU WKH GLVWULEXWLRQV LQKHUHQW LQ VRFLDO RXWFRPHV´ (40). Institutioner medfører kollektive goder, 

men de er ikke primær årsag til dannelse. En af pointerne er, at der er flere måder at opbygge 

institutioner på, men at måderne varierer med hensyn til deres fordelingsmæssige konsekvenser 30 

(26). Hvor rationel teori normalt forklarer institutioner som baseret på motiver og intentionel 

adfærd, hævder Knight, at den endelige form på institutionelle regler er et produkt af 

28 Den primære forskel på de to rationelle nyinstitutionalistiske teoretikere, North og Knight, er netop 

overbevisningen omkring etablering af institutioner. 

29 Der vil sjældent være fuldstændig overensstemmelse mellem de vedtagne beslutninger og de magtfulde aktørers 

interesser, dvs. interesserne hos de aktører der har flest ressourcer. Der skal indgås kompromisser, og i politisk skal 

man argumentere for det rimelige i sine ønsker. Men et langt stykke hen af vejen vil institutioner afspejle de mest 

magtfuldfulde aktørers præferencer. 

30 Ikke alle institutioner har store fordelingsmæssige konsekvenser, da de også er et udtryk for en hensigtsmæssig 

koordinering af menneskelig adfærd (ex. færdselslovgivningen der overvejende er et udtryk for, at det er 

hensigtsmæssigt, at man kan stole på andre trafikanter). 

34


interessekonflikter mellem aktører, baseret på konkurrerende intentioner (27). Da institutioner 

efter oprettelse bliver selvforstærkende strukturer, har de også med tiden utilsigtede 

konsekvenser, der bevirker at selv magtfulde aktører, kan være interesseret i at ændre dem. 

Desuden er det umuligt for magtfulde aktører at forudse alle fremtidige konsekvenser af 

institutionelle valg. Med fokus på institutioners fordelingsmæssige konsekvenser angives det, at 

måden samarbejdet udføres på, gør en forskel for aktørerne. 

Grundet institutioners indbyggede træghed, er de vigtige kamppladser for aktører, der ønsker at 

fremtidssikre deres interesser. I de fleste tilfælde er institutioner derfor relativt stabile. 

Institutioner opretholdes og reproduceres, fordi institutionelle spilleregler former en 

incitamentsstruktur, som tilskynder aktørerne til en adfærd som reproducerer selv samme 

spilleregler (North, 1990,7). Også i institutionerne agerer individerne egennyttemaksimerende, 

og efterlevelse af institutioner er i sig selv strategisk adfærd for at opnå goder (Williamson, 

1985, 47ff). Derfor vil (magtfulde) aktører forsøge institutionel forandring, hvis/når en ændret 

institution i sidste ende er en fordel. Men stabile institutioner kan sameksistere med endog større 

konflikter, når alternativerne for de konfliktende aktører er dårligere end samarbejde, og derfor 

kan selv en magtfuld aktør rationelt vælge at efterleve institutionen. Rationaliteten er i så fald 

begrundet med aktørens tidsperspektiv (Ostrom, 1997). Problemet for forandringslystne aktører 

er ofte, at også andre aktører er indgået i etableringen og opretholdelsen af institutionen, og de 

færreste aktører har magt til egenhændigt at ændre den. 

Det er et basalt argument, at sandsynligheden for samarbejde stiger med gentagne spil (North, 

1990, 50ff), navnlig når spillet ikke er endeligt (Ostrom, 1997). Tsebelis (1990) 

videreræsonnerer, at mange aktører indgår i spil, som er bundet ind i andre. Heraf begrebet 

’nested games’; spil der er interrelaterede ved, at de påvirker aktørernes kalkuler, selv om der 

isoleret set er tale om et andet spil. I en langtids-kalkule kan adfærd derfor være rationel, selvom 

det i korttids-kalkulen er ikke-rationelt. Heri ligger et potentielt dilemma mellem realisering af 

nutidige og fremtidige goder. Teorien peger på, at aktører, der indgår i længerevarende og 

forpligtende samarbejder, har længere tidshorisont sammenlignet med aktører, der ikke indgår i 

kontinuerlige samarbejder. Af ’nested games’ følger, at valget i én situation påvirker de 

konsekvenser, som valget forventes at have i andre spil. Der er således ikke helt ’frit valg’ fra 

gang til gang, og derved er deltagelse i stærke og persistente strukturer ikke omkostningsfrit for 

aktørerne. Hos Knight er det yderligere en central pointe, at aktører kan have divergerende 

tidspræferencer i forskellige spil (135f). 

35


Selvom institutioner er rigide og langtidspræferencer ofte ikke fremmer institutionsændringer, 

kan forandringer forekomme. Knight angiver to betingelser for institutionel forandring; 1) hvis 

interne relative magtrelationer mellem aktører ændres (deres relative forhandlingsmagt), og 2) 

hvis der sker uacceptabel forandring i institutionens fordelingsmæssige konsekvenser (145 og 

183). At betingelserne er svære at indfri, gør institutioner rigide, og i tilfælde af forandringer er 

det inkrementelle og omkostningstunge ændringer (127). Det følger indirekte af betingelse to, at 

det også kan være aktørernes subjektive værdisættelse af outputtet, der foranlediger ændringer. 

I forlængelse af ovenstående opfatter Knight tillige institutioner som produkt af aktørers 

bestræbelser på at begrænse andres adfærd, institutionerne er: ´«FRQFHLYHG RI DV D SURGXFW RI 

WKH HIIRUWV RI VRPH WR FRQVWUDLQ WKH DFWLRQV RI RWKHUV ZLWK ZKRP WKH\ LQWHUDFW´ (19). Institutioner 

er væsentlige, idet de fastfryser en kontrol- og autoritetsstruktur. Derfor er ’kontrol’ et 

signifikativt instrument til at fremme mål og interesser. Parallelt med fokus på kontrol opstiller 

Knight et traditionelt relationelt magtbegreb 31 , men videreræsonnerer magten til et relativt 

begreb, hvorved den sammenkædes med ressourcer: ´...is determined by the parties’ relative 

abilities WR IRUFH RWKHUV WR DFW LQ ZD\V FRQWUDU\ WR WKHLU XQFRQVWUDLQHG SUHIHUHQFHV´ (126f.). Med 

det relative begreb er magt en funktion af (adgang til) ressourcer. Aktørers relative magt er 

derved primært bestemt af deres ressourcer (129ff), men typen heraf er ikke specificeret, og 

magtbegrebet er meget bredt: ”9DULRXV IDFWRUV FDQ GHWHUPLQH UHODWLYH EDUJDLQLQJ SRZHU WKH 

UHVRXUFHV DYDLODEOH WRR WKH DFWRUV WKHLU LQWHOOLJHQFH WKHLU SUHYLRXV H[SHULHQFHV” (132), hvilket 

kræver operationalisering i forhold til genstandsfeltet. Knight fremhæver dog at aktørerne har 

asymmetriske ressourcer, hvilket giver udslag i magtasymmetri: ´,W LV E\ DQDO\]LQJ WKHVH 

UHVRXUFH DV\PPHWULHV WKDW ZH REWDLQ DQ LPSRUWDQW PHDVXUH RI DV\PPHWULHV LQ SRZHU´ (42). 

Selvom Knight ikke specificerer ressourcebegrebet, fastslår han, at ressourcerne overordnet er 

afhængige af gruppens evner til at mobilisere de enkeltes ressourcer. Det følger af 

grundsætningen i bargaining theory, at hvis aktør A har større bargaining power (flere 

magtressourcer) end aktør B, vil aktør A opnå flere/bedre fordelingsmæssige goder end aktør B 

af forhandlingsresultatet (Mayhard-Smith, 1982, 105; Knight, 1992, 132). Knight anerkender 

således, at politiske aktører i virkeligheden er forskelligt udstyret med hensyn til magtressourcer 

og evnen til at bruge dem. Også North (1990, 48; 68; 134) anerkender i sin teori, at forskellige 

aktører har forskellige magtressourcer, men specificerer heller ikke magtressourcerne nærmere 

31 I Knights relative magtbegreb har aktør A magt over aktør B, hvis A kan kontrollere B’s handlingsalternativer: 

´«SRZHU UHODWHV WR WKH DELOLW\ WR DIIHFW RQHV IHDVLEOH VHW” (41), hvilket stemmer overens med magtforståelserne. 

36


end ´«XQHTXDO DFFHVV WR UHVRXUFHV FDSLWDO DQG LQIRUPDWLRQ«´ (134), der også fremhæver det 

asymmetriske forhold. 

Da ressourcebegrebet er så centralt hos Knight, er det essentielt at udbygge afklaringen af 

begrebet ved andre rationelle teoretikere. I dansk kontekst fremhæver Nørgaard (1994) også 

betydningen af aktørers absolutte og relative mængde af ressourcer, men forbinder ressourcer 

med aktørernes mål og præferencer, hvorved han adskiller sig fra Knight (der jo relaterer direkte 

mellem ressourcer og magt). Med afsæt i Knights teori fremhæver Nørgaard institutioners 

direkte effekt på fordelingen af ressourcer (og erfaringer) og derved påvirkes mål, præferencer 

og de værdier, aktørerne søger (15). Men derudover er ressourcebegrebet heller ikke specificeret. 

Også Scharpf (1997) betoner ressourceaspektet i sin teori om institutioner og aktører 32 , hvor 

ressourcer (benævnt kapabiliteter) fremhæves som afgørende for outcome. Komplementært til 

Knight og Nørgaard pointerer Scharpf, at aktørers væsentligste handlingsressourcer udspringer af 

institutionelle regler, der definerer kompetencer, samt garanterer og begrænser retten til 

deltagelse i policy processen (43). Aktørers evner beskrives bredt, dækkende over ’ressourcer 

som medfører, at en aktør har indflydelse på et givent outcome i et bestemt tilfælde og i en 

bestemt grad’ (43). Forståelsen og vægtlægningen af ressourcer er derfor situationsbestemt. 

Scharpf inkluderer både personlige egenskaber, fysiske ressourcer og teknologiske kapabiliteter i 

begrebet: ´7KHVH LQFOXGH SHUVRQDO SURSHUWLHV OLNH SK\VLFDO VWUHQJKW LQWHOOLJHQFH RU KXPDQ DQG 

VRFLDO FDSLWDO « SK\VLFDO UHVRXUFHV VXFK DV PRQH\ RU ODQG RU PLOLWDU\ SRZHU WHFKQRORJLFDO 

FDSDELOLWLHV SULYLOHJHG DFFHVV WR LQIRUPDWLRQ DQG VR RQ´ (43). Yderligere også at viden er 

udslagsgivende for udfaldet af processen (52f), hvilket betoner informationer som en 

magtressource. Således indkredser Scharpf ressourcebegrebet, hvormed han nuancerer 

forståelsesrammen. 

Selvom Nørgaards version er vinklet anderledes end Knights magtbegreb, vægtlægger begge, at 

den virkelige verdens aktører er vidt forskelligt udrustet med magtressourcer og evnen til at 

anvende dem. Denne tilgang argumenterer North og Scharpf ligeledes for. Imidlertid præciserer 

hverken North (1990), Knight (1992), Nørgaard (1994) eller Sharpf (1997) hvad 

’ressourcebegrebet’ indbefatter. Dette fordrer en operationalisering af begrebet, som vil blive 

foretaget i næste afsnit. 

32 Men modsat Knight (1992) er der ingen gensidig vekselvirkning mellem ressourcer og institutioner i Scharpfs 

(1997) model. I Scharpfs model illustreres institutioner som overliggeren, der påvirker underliggende faktorer, 

herunder ressourcer. Af samme årsag bruges Scharpfs model ikke nærmere, imidlertid kan hans kapabilitetsbegreb 

bruges som redskab til at præcisere ressourcebegrebet. 

37


Omdrejningspunktet er således strategisk interaktion for at opnå visse goder, og som biprodukt 

af konkurrencen opstår institutioner. Knight adskiller sig fra mere traditionelle rationelle 

nyinstitutionalistiske teoretikere med de fordelingsmæssige konflikter og med anerkendelse af, at 

aktører er forskelligt udrustet med magtressourcer. Opsummerende har Knight fire teoretisk 

begrundede påstande om indflydelse og institutioner, der overordnet udgør den teoretiske 

ramme: 

1) Indflydelse er et udtryk for ressourcer 

2) Institutioner afspejler (relativt) de asymmetriske magtforhold mellem dem, 

der har etableret institutionerne 

3) Institutioner er (forholdsvis) diskriminerende, og 

4) Institutioner er relativt stabile 

Men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke. Nedenstående afsnit foretager en 

anvendelsesorienteret kritisk diskussion af det teoretiske begrebsapparat, hvilket resulterer i en 

operationalisering og i udledning af teorigenerede hypoteser. 

,QGIO\GHOVH NRQWURO RJ UHVVRXUFHU ± RSHUDWLRQDOLVHULQJ 

Afsnittets formål er at operationalisere ovennævnte aspekter af teorien til problemstillingen. 

Afsnittet søger at opstille en analytisk ramme, der kan belyse årsagerne til ældrerådenes reelle 

indflydelse. Til udvikling af operationaliseringen er inddraget forskellige ’værktøjer’, med afsæt 

i rationel logik i form af teorigenerede og/eller empirisk bekræftede hypoteser. 

Først vil forholdet mellem aktør, institution og indflydelse blive afdækket. Da forventningen er, 

at handlingsrationaler har betydning for samarbejdet og ældrerådenes indflydelse, bliver 

aktørernes præferencer herefter diskuteret. Da også ressourcer forventes at have afgørende 

betydning for ældrerådenes indflydelse, bliver formodningerne herom følgende diskuteret. Fem 

teorigenerede hypoteser opsummerer operationaliseringen og antagelserne om kausalrelationer 

for ældrerådenes indflydelse. 

Den metodologisk individualistiske synsvinkel følger af teoriens krav. De relevante aktører 

bliver forstået med reference til enkeltindividers handlinger og motiver, dvs. de er opfattet som 

enhedsaktører. Når forvaltningens præferencer bliver omtalt, er det i kraft af forvaltningslederens 

38


udsagn. At opfatte ældrerådenes præferencer som et kollegium er forventningsvis mest 

problematisk 33 . Men af metodiske årsager må ældrerådene nødvendigvis forstås som 

enhedsaktør. 

5HODWLRQHUQH PHOOHP LQVWLWXWLRQHU UHVVRXUFHU RJ LQGIO\GHOVH 

Da institutioner er diskriminerende, er de en kampplads mellem ældreråd, politikere og 

forvaltning, der hver især kæmper få opnå flest mulige goder (i subjektiv forståelse). Derfor er 

institutioner (dvs. karakteren af de strukturer og processer, hvorigennem ældreråd samarbejder 

med det politisk-administrative system), et vigtigt udtryk for magtens organisering og 

ældrerådenes indflydelse. Indflydelse vil ikke direkte afspejle præferencesæt, men vil være 

påvirket af karakteren af aktørernes interaktion, der igen er påvirket af diskriminerende 


Indflydelse er en funktion af institutioner, som igen er en funktion af og påvirker ressourcer. 

Institutioner både fremmer og begrænser ældrerådenes indflydelse. Og ressourcerne spiller en 

afgørende rolle. Det anerkendes, at aktørerne er forskelligt stillet på grund af forskelle i 

magtressourcer og evnen til at anvende disse. Deltagelse i og efterlevelse af institutioner er i sig 

selv en strategisk handling, fordi deltagelse i institutioner fremmer aktørernes taktiske og 

strategiske muligheder for kontrol- og autoritetsmekanismer (der igen fremmer aktørernes 

præferencer). Ressourcestærke aktører bruger institutioner, så det fremmer deres sag. 

Omkostningen, som aktørerne nødvendigvis må acceptere, er, at institutioner også begrænser 

adfærd. 

RESSOURCER 

Selvstændigt udarbejdet figur 

Figur 4. Relation mellem ressourcer, institutioner og indflydelse 

INSTITUTIONER 

INDFLYDELSE 

33 Ældrerådsmedlemmerne er som repræsentanter funktionsmæssigt ikke-partipolitiske. De repræsenterer borgerne 

over 60 år, men er valgt i kraft af deres person og ved direkte valg. Det kan dog forestilles, at dette ikke er tilfældet, 

og at der eksisterer divergerende præferencer i ældrerådene. Interviews og analyser indikerer dog ikke dette. 

39


Figur 4 indikerer, hvordan institutioner modererer, retningsgiver og omformer aktørers 

ressourcer og præferencer 34 . Indflydelse er struktureret af institutioner, men er tillige en funktion 

af ressourcer. Institutioner moderer præferencer, og på grund af de fordelingsmæssige 

konsekvenser strukturerer institutioner tillige fordelingen af ressourcer. Derved både fremmer og 

hæmmer institutioner aktørerne, deres ressourcer og præferencer. 

Teorien udtrykker en aktør-orienteret ontologi begrænset og fremmet af institutioners 

strukturelle magt. Der er en direkte relation mellem institutioner og indflydelse, men denne 

relation består og formes i kraft af ressourcer, som institutioner tillige udtrykker. Af dette følger, 

at ældrerådenes indflydelse ses som udtryk for aktørernes magtressourcer. Det fordrer et 

empirisk fokus på magtpositioner samt på aktørernes tab og gevinster gennem institutionelle 

valg. Spørgsmålet er, hvilke ressourcer der er tale om, hvem de besiddes af og endelig, hvem der 

får hvad og hvorfor. Først er det dog relevant at afdække aktørernes forskellige præferencer og 

handlingsrationaler, da det netop er disse, der bliver modelleret af institutioner. 

$NW¡UHUV SU IHUHQFHU RJ DIOHGWH DGI UG 

Hvad er præferencerne og handlingsrationalet bag de relevante aktørers adfærd, og hvad er 

tidspræferencerne? 

Den overordnede antagelse er, at aktørerne agerer ud fra en universel strategisk kalkulerede 

egennyttemaksimerende optik, hvorved de afvejer fordele og ulemper ved alternativer. Desuden 

antages, at aktørerne er kontrol- og autoritetsmaksimerende, og at al adfærd er intentionel. 

OGUHUnGHQHV SU IHUHQFHU 

Det virker indlysende, at ældreråd ønsker at få størst mulig indflydelse. De er udelukkende 

orienteret mod en effektuering og maksimal efterlevelse af deres præferencer. Ved nærmere 

identifikation ud fra den teoretiske ramme, er der mindst to yderligere forhold præferencerne 

relaterer sig til, dels fordelingsmæssige fordele (substantielle goder), og dels positioner og 

strukturer der stiller ældreråd bedst muligt (institutionelle goder). 

6XEVWDQWLHOOH JRGHU er de kontante og mærkbare goder. Ældreråd agerer i forhold til, hvad der 

fører til størst mulig andel af budgettet til ældreformål og deres præferencer. Ældreråd ønsker at 

34 Teoretisk set løber en tilsvarende parallel pil fra ressourcer til institutioner, der symboliserer, at ressourcestærke 

aktører kan forandre institutioner. Dog er institutionerne rigide og en evt. forandring vil være af inkrementel 

karakter. Aspektet om institutionel forandring er ikke medtaget i analysen af metodiske årsager, da det ikke er 

muligt at konstruere et før-og-efter tidspunkt. Qua ældrerådenes magtressourcer og betingelserne for forandring af 

institutioner, er det dog heller ikke formodningen, at ældreråd kan op indflydelse på denne måde. 

40


sætte flest mulige ’fingeraftryk’, både på helt konkrete hverdagssager og på overordnede 

politikker (også i økonomisk perspektiv). Det er præferencen at give de ældre borgere et så godt 

liv som muligt, bl.a. ved at forøge kommunens tilbud. Derfor vil ældrerådene kæmpe for en 

størst mulig del af ’den offentlige kage’ til forbedring af forholdene for borgere over 60 år. 

Yderligere er ønsket, at høste helt kontante fordelingsmæssige gevinster gennem medvirken og 

integration i det politisk-administrative system, og ældreråd vil ikke kun være orienteret mod 

ældrebudgettet, men også mod det overordnede budget. 

I forhold til de LQVWLWXWLRQHOOH JRGHU vil ældreråd ønske at deltage mest muligt i de politiske og 

administrative processer. Ældreråd vil argumentere for tilstedeværelse i nedsatte arbejdsgrupper 

(både i den forberedelses- og implementeringsfasen). Ældreråd ønsker planlagte tilbagevendende 

møder med forvaltning og politikere, og de vil søge informationer, der bevirker, at de kan 

påvirke i behandlingen af sager. Ældreråd ønsker at blive taget til indsigt (ikke kun ved 

høringer), og de vil ytre forventninger om at være informeret indenfor ældrepolitiske sager. 

Overfor borgerne over 60 år vil ældreråd være orienteret mod at fremstå som et organ, der gør en 

forskel, og som forbedrer de ældres levevilkår. Derved som et råd, der reelt varetager de ældres 

interesser effektfuldt. 

Præferencerne for substantielle og institutionelle goder medfører, at ældrerådene vil forsøge at 

agere, og ikke udelukkende reagere, i form af selvstændigt udarbejdede forslag. 

)RUYDOWQLQJHQV SU IHUHQFHU 

Politikeres og forvaltningens præferencer er mindre indlysende. Da disse aktører har flere 

interessenter og mere komplekse samarbejdsstrukturer, er deres motiver og handlingspræferencer 

tilsvarende komplicerede. Yderligere er præferencestrukturen kompliceret af, at forvaltningen 

bestrider flere varierende roller og situationer (jf. bl.a. Wilson, 2000). Bag politikeres og 

forvaltningens adfærd er således en meget nuanceret og kompleks præference- og 

interessestruktur. Kompleksiteten til trods er der visse tendenser. 

I forhold til ældreråd har forvaltningen en essentiel gatekeeper position. Dels som ældrerådenes 

kontaktled til politikere, og dels fordi ældreråd forventes at ville påvirke implementeringen, der 

er styret af forvaltningen. Foruden det allerede begrundede teoretiske afsæt kan Niskanen (1971) 

og Dunleavy (1991) komplementere udledningen af forvaltningens handlingsrationaler. 

Niskanens teoretiske konstruktion argumenterer, at offentligt ansatte handler egoistisk rationelt 

og opportunistisk, hvilket bevirker, at de er orienteret imod at maksimere budgettet. 

Præferencestrukturen er begrundet af private pekuniære (materielle) fordele, idet budgetvækst 

41


gør det lettere og mere attraktivt at være leder, betyder flere underordnede, flere 

forfremmelsesmuligheder samt gør det nemmere at uddele lønforhøjelser og frynsegoder mv. 

Dunleavy opfatter i en videreudvikling af Niskanen, en relativ vækst i forhold til andre 

forvaltningsområder som symbolsk signalerende fremgang og betydning overfor omverden der 

udgør ’D NLQG RI YLULOLW\ LQGH[’, som aktørerne tillige stræber efter 35 . 

Men præferencestrukturen er ikke kun fokuseret bugetmaksimering. Dunleavy (1991) 

fremhæver, at forvaltningsmedarbejderen også ønsker at maksimere interessant arbejde: 

”5DWLRQDO RIILFLDOV ZDQW WR ZRUN LQ VPDOO HOLWH FROOHJLDO EXUHDXV FORVH WR SROLWLFDO SRZHU 

FHQWUHV 7KH\ GR QRW ZDQW WR KHDG XS KHDYLO\ VWDIIHG ODUJH EXGJHW EXW URXWLQH FRQIOLFWXDO DQG 

ORZ VWDWXV DJHQFLHV” (202). Dette bliver fremmet ved ‘bureau-shaping strategies’, dvs. at 

omforme organisationen så policy-niveauet er styrket og reducere det udførende niveau, enten 

direkte eller ved at give det (fx ældrerådet) en marginal position. 

De nævnte komplicerede aspekter til trods, så må forvaltningens præferencer være orienteret ud 

fra tre interesser: 

- individuelle (økonomiske og materielle men også faglige/professionelle interesser) 

- kommunens (dvs. ældreforvaltningens) og 

- politikernes 

For det første er forvaltningspersonens handlingsrationale de omtalte individuelle interesser. I 

overensstemmelse med Knight, Niskanen og Dunleavy omhandler interesserne såvel 

økonomiske og materielle personlige interesser, men tillige faglige/professionelle interesser. For 

forvaltningspersonen er præferencen at sikre egne muligheder for fortsat ansættelse, 

forfremmelse, højere løn, interessante arbejdsopgaver samt generel status i forhold til det givne 

stillingshierarki og/eller sociale hierarki. 

For det andet er handlingsrationalet ’kommunens’ interesser, i denne sammenhæng 

ældreforvaltningens. For at sikre egne muligheder for de nævnte præferencer er det i aktørens 

interesse, at hele social- og sundhedsforvaltningen, og ældreforvaltningen i særdeleshed, ’kører 

35 Dunleavy (1991) bygger videre på Niskanens model (1971) og laver en udvidet model, der tager højde for at 

incitamentet til budgetmaksimering varierer fra organisation til organisation og at der yderligere må tages højde for 

forskellige budgettyper og forskellige interesser hos forskellige grupper af offentligt ansatte. 

42


på skinner’, så forvaltningen ikke bliver nedskåret 36 . Ønsket er at undgå negativ omtale (også i 

medierne), samt at beslutninger styrker og fremhæver ældreforvaltningen. 

For det tredje er handlingsrationalet de politiske interesser. Dels fordi politikerne i sidste ende er 

arbejdsgiver, og delvis fordi det er politikerne der, på baggrund af forvaltningens notater, 

’kæmper for’ den givne forvaltning. Derfor er det et succeskriterium, at politikerne klarer sig 

godt, både i forhold til effektueret politik, borgere og politikere. Det er i forvaltningens interesse, 

at politikerne fremstår på en måde som styrker, både snævert økonomisk, men også i forhold til 

status og prestige, den givne forvaltning. I forlængelse af dette er præferencen også, at leve op til 

politikernes opstillede (formelle og uformelle) retningslinjer. 

Disse tre objekter, individuelle, kommunens og politikernes, indgår i en naturlig gensidigt 

forstærkende relation. Udledt heraf er det sekundære objekt et samarbejde med ældreråd uden 

gnidninger, da det vil komplicere og negativt påvirke forvaltningspersonens mulighed for 

realisering af primære præferencer. 

Herfor er antagelsen, at forvaltningen (om nødvendigt) vil unddrage, snyde og udnytte ’ekspert-’ 

og gatekeeper-funktionen for at fremme realiseringen af egne præferencer. Forvaltningen vil 

afstemme hastigheden og indholdet af informationerne til ældreråd, så det er til mindst mulig 

skade for forvaltningen selv (og om muligt til fremme af egne præferencer). Derfor vil 

forvaltningen klæde ældrerådet informationsmæssigt på, så det ikke har viden til at trække 

processer i langdrag. Informationsfordelen vil blive brugt til at rykke det endelige output, og 

gatekeeperfunktionen vil blive udnyttet på en måde, så ældrerådet ikke er bevidst om det (for 

ellers er forventningen, at ældrerådet iværksætter en strategi, der skader forvaltningen). 

Forvaltningen vil skabe, fastholde og fremme en kontrol- og processtruktur, hvor den har 

førertrøjen på. 

Hvis ældrerådet er anset som en respektabel partner, som det politiske system tager alvorligt, og 

som har nyttig viden, vil forvaltningen formodentlig ’cleare’ notater med ældrerådet inden det 

bliver sendt til politikere. Men clearing vil kun ske, når det er en fordel for forvaltningen. 

Forvaltningen vil således bruge ældrerådet, når det er usikkerhedsreducerende, 

legitimitetsskabende, kan give ’clearing’ der letter og forkorter processer, sikrer 

opgaveeffektivitet og desuden til ansvarsfraskubbelse. Omkostningen for forvaltningens brug af 

36 Beck Jørgensen og Nexø Jensen (1992) underbygger i en dansk undersøgelse at det, der motiverer 

forvaltningspersonalet, også er loyalitet overfor organisationens mission. 

43


ældreråd er en umiddelbar større arbejdsbyrde, som dog i langt perspektiv forventes at mindske 

(primært det kedelige) arbejdspres. Desuden bliver ældrerådet tildelt mindre, for forvaltningen 

uvæsentlige, administrative arbejdsopgaver. 

Samlet vil forvaltningens adfærd overfor, brug og servicering af ældreråd derfor være: 

- samarbejde, hvis der er politisk interesse for ældreråd 

- afvisning og udelukkelse, hvis der ikke er politisk interesse for ældreråd 

Forvaltningens adfærd overfor ældreråd er således i sidste ende betinget af politisk interesse. 

Hvis der er politisk imødekommenhed overfor ældreråd, vil forvaltningen strække sig langt for 

rådet, da det jo så vil fremme de nævnte præferencer. Hvis der derimod er politisk modvilje 

overfor ældrerådet, vil forvaltningen modarbejde og besværliggøre ældrerådets arbejdsgange og 

vil generelt afstemme informationsstrømme, så der kun bliver leveret et minimum. Dette bl.a. 

ved ’bureau-shaping’ strategier, hvormed ældrerådet får en marginal position. 

3ROLWLNHUHV SU IHUHQFHU 

Kaare Strøm og Wolfgang Müller (1999) fremfører tre objekter politikeres handlingsrationaler 

er styret ud fra; ’office’, ’vote’ og ’policy’ (5ff). Disse begreber i en nuanceret og 

konteksttilpasset udgave, kan med fordel bruges til at udlede politikeres adfærd overfor ældreråd. 

’Office’ henviser til at politikere ønsker at bibeholde (gerne forbedre) deres position på den 

politiske rangstige. At vinde er i denne dikotomi, at kontrollere poster. ’Vote’ indikerer, at 

politikere agerer efter at sikre vælgermæssig opbakning, men tillige mod en maksimering af 

denne 37 . Downs argumenterer, at politikere er motiveret af magt, prestige og indkomst, hvorfor 

det primære mål er at blive (gen)valgt (1957, 30). Endelig henviser ’policy’ til, at politikere 

agerer efter (at maksimere) indflydelse på policyudformning. Dette aspekt henviser til ideologisk 

at vinde politiske processer og beslutninger. 

Strøm og Müller pointerer, at politikere sjældent har mulighed for at realisere alle tre mål 

simultant. Den adfærd der fx maksimerer ’policy’, fremmer fx. ikke’office’. Derfor må politikere 

lejlighedsvis prioritere mellem objekterne på bekostning af andre (1999, 9). 

Politikere (og derved det politisk-administrative system jf. forvaltningens præferencer) søger 

således ældrerådets tilslutning, når det er strategisk opportunt, dvs. når ældreråd støtter og 

37 Jf. Downs klassike bemærkning ”Parties formulate policy in order to win elections, rather than win elections in 

order to formulate politices” (1957, 28). 

44


fremmer realiseringen af et af de tre ovennævnte aspekter (uden at forringe muligheden for 

realisering af et andet nævneværdigt). I forhold til adfærd overfor ældreråd er det primært ’vote’, 

der har (potentiel) betydning, idet borgere over 60 år i begge kommuner udgør ca. 18 % af 

befolkningen, og derved en høj stemmeandel. Antagelsen er derfor, at politikere vægtlægger og 

bruger ældreråd relativt i forhold til vurdering af dets evne til at mobilisere borgere. Hvis 

politikernes opfattelse er, at ældreråd er synligt og formår at mobilisere dem, de repræsenterer, 

vil ældrerådet blive serviceret og have indflydelse, da det fremmer realisering af især ’office’ og 

’vote’. 

Ældreråd bliver derfor brugt og inddraget, hvis/når det bidrager til at realisere goder/præferencer, 

som politikere sætter pris på. Dvs. når ældreråd kan levere opbakning, bidrage med nyttig viden 

som styrker realiseringen af politikeres policyønsker og/eller skaber fredelige omgivelser (med 

andre ord: når ældreråd har noget at ’bytte med’). Når den politiske opfattelse er, at det kan 

’betale sig’, bliver ældreråd inddraget. Ældrerådenes indflydelse er derfor bestemt af politikeres 

kalkulerende byttebetragtninger. 

For politikere er omkostningen en (eventuel) reduktion i autonomien til at træffe ønskede 

beslutninger (’policy’). Med henvisning til den lejlighedsvise afvejning af de tre 

handlingsrationaler, må ’policy’ til tider være dominerende, hvorved ældreråd ikke får 

indflydelse. Heraf følger et situationsbestemt ræsonnement, hvor politikeres universelle 

handlingsrationale er en afvejning af, om det kan ’betale sig’. I forlængelse er antagelsen, at 

ældreråd bliver inddraget, når det økonomisk, ressourcemæssigt, tidsmæssigt og politisk ikke 

koster noget (eller er en mindre udgift). Hvis vurderingen er, at ældreråd hverken er 

repræsentativt, synligt eller kan mobilisere, vil politikere hverken bruge eller inddrage det. Det 

bedst mulige samarbejde med ældreråd er udelukkende et sekundært ønske. 

'LYHUJHUHQGH WLGVSU IHUHQFHU 

I umiddelbar forlængelse af præferencerne er spørgsmålet, hvilken tidshorisont aktørerne agerer 

indenfor – hvor lang er tolerancetærskelen for deltagelse i institutioner og for realisering af 

ønsker? Samarbejdet mellem ældreråd og det politisk-administrative system er et 

længerevarende ’nested games’, og derfor er deltagelse ikke ’omkostningsfrit’. Og netop herfor, 

er aktørerne ikke udelukkende kortsigtet egennyttemaksimerende (fordi det i et længere 

tidsperspektiv ikke er rationelt). I Ostroms (1998) terminologi er tidspræferencer for aktører i 

sociale dilemmaer ’reciprocity’, hvormed aktører netop vurderer deres adfærd i et længere 

perspektiv. Den teoretiske ramme anerkender, at aktørerne kan have forskellige tidspræferencer, 

og netop qua institutioners fordelingsmæssige konsekvenser er aktørernes tidspræferencer for 

45


efterlevelse af institutionerne medbestemmende for udformningen af samspillet og ældrerådenes 

indflydelse. 

På grund af arbejdsfeltets bredde og samarbejdets karakter, indgår ældreråd således i 

interrelaterede spil. Forhandlingerne kan være knyttet til ét spørgsmål, men kan også være et 

resultat af en sammenkædning. Det indebærer, at ældrerådenes præferencer på ét politikområde, 

kan komme i karambolage med præferencer på andre områder, og derved er præferencerne 

muligvis ikke fastlagt én gang for alle. Dog vil de kontekstafhængige præferencer altid afspejle 

den universelle nyttemaksimerende adfærd. Afdækningen vil blot definere, hvad der på det 

pågældende tidspunkt og i den givne sag er rationel adfærd (med de pågældende 

tidspræferencer). 

Som følge af gentagne samarbejdsrelationer er ældrerådenes tidspræferencer ikke kortsigtet, 

fordi det ikke er rationelt. Da det politisk-administrative system har positionel magt (hvorved det 

(forholdsvis) kan styre og kontrollere institutioner (som delvist danner rammerne for 

ældrerådenes indflydelse)), er ældreråd afhængig af både politikeres og forvaltningens villighed. 

Hvilket gør det yderligere irrationelt at søge kortsigtet maksimering. Især må ældreråd med 

mange års samspil med det politisk-administrative system kalkulere adfærdsstrategier i 

forventning om at forblive en del heraf, hvilket kræver et længere tidsperspektiv. Omvendt kan 

ældrerådenes tidsperspektiv heller ikke være langt, dels grundet medlemmerne er ældre 

mennesker og desuden taler generelle statistikker om forventet levealder og sundhedsmæssige 

aldersrelateret levevilkår, ikke for at ældreråd er interesseret i realisering af præferencer ti år 

frem i tiden. Og dels fordi ældreråd er orienteret imod at skaffe substantielle og institutionelle 

goder, og har fire-årige valgperioder 38 . 

Formodningen er derfor, at ældreråd har mellemlange tidspræferencer. Politikeres præferencesæt 

indikerer, at deres tidshorisont også er mellemlang qua den fire-årige valgcyklus. Forvaltningen 

har en lidt længere tidshorisont end politikerne. Dels fordi forvaltningsansatte ikke er afhængig 

af valgcyklus, og dels fordi de indgår i mange kontinuerlige samarbejder. 

38 Hvis ældreråd ikke har tætte samarbejder, må tidspræferencerne være kortere, fordi ældrerådet ikke er tilsvarende 

begrænset og ikke har så meget at miste ved at have kortere tidspræferencer. Omvendt er det dog heller ikke 

rationelt med kortsigtet tidspræferencer, da ældrerådet vil ønske et samarbejde med det politisk-administrative 

system. 

46

$V\PPHWULVNH PDJWUHVVRXUFHU 


Det er biproduktet, institutionerne, der strukturer ældrerådenes indflydelse, men da institutioner i 

sig selv er udtryk for aktørernes asymmetriske ressourcer, fordrer det empirisk fokus på 

magtpositioner og magtressourcer. Men inden forventede tendenser heraf, er der behov for en 

kontekstspecifik operationalisering af ressourcebegrebet. 

For at kunne afdække magtpositioner samt fokusere på aktørernes tab og gevinster gennem 

institutionelle valg og derved komme nærmere en identifikation af de ressourcestærke aktører, 

må der nødvendigvis sondres mellem forskellige ressourcer, der tilsammen udgør selve 

’ressourcebegrebet’. Foruden afsæt i den teoretiske ramme, er der med udgangspunkt i 

Christiansen og Togeby (2005, 11) sondret mellem materielle, sociale, psykiske og 

organisatoriske magtressourcer, hvoraf sidstnævnte kun er aktuel for ældreråd. 

For det første GH PDWHULHOOH PDJWUHVVRXUFHU der omhandler økonomi, kapitalkontrol og ledende 

positioner. For det andet GH VRFLDOH PDJWUHVVRXUFHU med aspekter som uddannelse (faglighed), 

erhvervsaktivitet, medlemskab af uformelle netværk og generelt politiske forbindelser. DH 

SV\NLVNH PDJWUHVVRXUFHU fremhæver den individuelle faktors betydning, med faktorer som 

selvtillid, vidensniveau og tillid til andre mennesker. Herunder tillige om aktører besidder 

gennemslagskraft samt overblik og klarhed over mål og interesser mv. Endelig er der den 

RUJDQLVDWRULVNH PDJWUHVVRXUFH der fokuserer på, om ældreråd formår at mobilisere borgerne 

Magtressourcerne er således knyttet til konteksten i de enkelte kommuner, hvor aktørernes 

ressourcer må identificeres. Men overordnede tendenser kan opstilles. 

Af ressourceforståelsen er det klart, at forvaltningen er en ressourcestærk aktør qua anselige både 

materielle, sociale og psykiske ressourcer. Hvad angår de materielle har forvaltningen både 

økonomi og ledende poster, og qua uddannelsesniveau, højt vidensniveau om aktuelle politiske 

processer og tætte politiske forbindelse, har forvaltningen også stærke sociale ressourcer. 

Grundet overlegent fagligt vidensniveau har forvaltningen også psykiske ressourcer. Desuden 

har forvaltningen stærk (potentiel) institutionel magt pga. gatekeeper funktionen. 

Politikere har ligeledes mange og stærke magtressourcer. De er især overlegne på de materielle 

ressourcer qua økonomi, kapitalkontrol og ledende positioner. Tillige har politikere stærke 

sociale ressourcer i kraft af netværk, udbyggede politiske forbindelser og erhvervsaktivitet. 

Politikerne må også antages overlegne med psykiske ressourcer givet viden og positioner. Men 

politikere har ikke uindskrænkede ressourcer, og især er ’politisk opmærksomhed’ et knapt gode 

47


for enhver politiker. Arbejdsfeltet spænder bredt og politikere skal forholde sig til mange sager, 

hvilket gør det umuligt (i bedste fald vanskeligt) at være lige velorienteret indenfor alle. 

Mere nuanceret er ældrerådenes ressourcer, og derfor også relativt vigtigere at afdække i den 

specifikke kontekst. Deres materielle ressourcer er begrænset, selvom ældreråd har et budget. 

Tillige er det en materiel ressource, hvis ældreråd har kontor med fx pc, internetopkobling og 

telefon, og selve placeringen af kontoret kan også have betydning. Men relativt de andre aktører 

er ældrerådet forfordelt med materielle ressourcer. 

Selvom ældreråd står stærkere med sociale ressourcer, er de også her underlegne det politisk- 

administrative system, da fx uddannelsesniveau og erhvervsfrekvens forventes lavere. De sociale 

ressourcer omhandler også, om ældreråd formår at forene medlemmernes ressourcer for at 

forfølge identiske mål (hvis der fx blandt medlemmerne er nogle med specifikt kendskab til 

budgetter, er denne viden så brugt konstruktivt til at gennemskue det kommunale budget?). 

Tilsammen er sociale magtressourcer et udtryk for, om ældreråd har adgang til informationer. 

Indflydelse og viden implicerer og forudsætter hinanden, og spørgsmålet er, om forvaltningen 

har monopol på at beskrive virkeligheden. Ældreråd forventes også at have relativt færrest 

psykiske ressourcer, bl.a. grundet lavere vidensniveau og faglig underlegenhed. Dog er det 

opvejet af, at medlemmerne ønsker at ’gøre en forskel’ (en forventning tidligere analyser 

understøttet (jf. kap. 2.2)). 

Tilsammen har magtressourcerne betydning for, om ældreråd kender og bruger de politisk- 

administrative spil. Der er nogle underliggende strukturelle grundvilkår, der har betydning for 

ældrerådenes indflydelse, fx at fagligheden møder frivilligheden En facet er, at 

kommunikationsformerne i det politisk-administrative system adskiller sig fra formerne i 

civilsamfundet (jf. Habermas, 1981, 471ff). 

Den organisatoriske ressource er ældrerådenes mest essentielle (jf. politikeres præferencer) og 

mest kontekstafhængige magtfaktor. Hvis ældreråd formår at mobilisere de ældre til kollektiv 

handling, ’råder’ det over en forholdsvis høj vælgerandel, hvorfor politikerne forventningsvis vil 

søge ældrerådets opbakning (jf. præferencer). 

7HRULHQV DIOHGWH LPSOLNDWLRQHU L IRUKROG WLO JHQVWDQGVIHOWHW K\SRWHVHU 

Af operationaliseringen kan udledes en række hypoteser, der antager direkte relationer til 

ældrerådenes indflydelse. Hypoteserne opsummerer operationaliseringen og søger at identificere 

48


årsagerne til indflydelsen. Da institutionerne udøver (diskriminerende) magt, fokuserer 

hypoteserne på magtpositioner samt på aktørernes tab og gevinster ved institutioner. 

Hypotese 1: Individuelle magtressourcer LQGIO\GHOVH 

+YLV OGUHUnGVPHGOHPPHUQH KDU NRJQLWLY NDSDFLWHW RJ HU UHVVRXUFHSHUVRQHU KDU OGUHUnGHW PHUH 

LQGIO\GHOVH HQG KYLV PHGOHPPHUQH LNNH KDU LQGLYLGXHOOH PDJWUHVVRXUFHU 

Analyserammen anerkender, at den virkelige verdens aktører er forskelligt udrustet med 

ressourcer, og det ligger i grundsætningen, at jo stærkere ressourcer, jo mere indflydelse. Fokus 

er her på den individuelle faktors betydning og omhandler ældrerådsmedlemmernes kognitive 

kapacitet og mere psykiske aspekter såsom selvtillid. 

Hypotese 2: Kendskab til spillet LQGIO\GHOVH 

+YLV OGUHUnGHW NHQGHU RJ EUXJHU VSLOOHW KDU OGUHUnGHW PHUH LQGIO\GHOVH HQG KYLV GHW LNNH NHQGHU HOOHU 

EUXJHU VSLOOHW 

Strategisk interaktion mellem intentionelle og konkurrerende aktører er analyserammens 

omdrejningspunkt, og aktørernes deltagelse i institutioner er et redskab for at opnå goder. Derfor 

har det betydning, om ældrerådene kender og bruger de politisk-administrative spil. 

Indikatorerne for dette er fx om ældrerådsmedlemmerne har erfaringer med det kommunale 

politisk-administrative system, og om de har tradition for forenings/politisk engagement. Er det 

tilfældet, har ældrerådet større sandsynlighed for at agere strategisk opportunt. 

Hypotese 3: Velargumenterede forslag LQGIO\GHOVH 

+YLV OGUHUnGHW YHG KYDG GHW YLO RJ KDU YHODUJXPHQWHUHGH IRUVODJ KDU OGUHUnGHW PHUH LQGIO\GHOVH HQG 

KYLV GHW LNNH KDU YHODUJXPHQWHUHGH IRUVODJ 

Strategisk interaktion forudsætter, at aktørerne ved, hvad de vil have. Overbevisningen er, at 

synspunkter af velbegrundet kvalitet er en forudsætning for indflydelse (hypotesen udtrykker 

således en substantiel strategiforståelse knyttet til indhold). Indikatorerne er, om ældrerådet har 

veldefinerede mål/ønsker, samt om det har en overordnet bevidst og samlet holdning til 

kommunens ældrepolitik. Men også om det politisk-administrative system stiller krav om, at 

ældrerådet er sagligt og formulerer sig ’fornuftigt’. 

49

Hypotese 4: Evne til at mobilisere LQGIO\GHOVH 


+YLV OGUHUnGHW IRUPnU DW PRELOLVHUH ERUJHUQH RYHU nU WLO NROOHNWLY KDQGOLQJ KDU OGUHUnGHW PHUH 

LQGIO\GHOVH HQG KYLV GHW LNNH NDQ PRELOLVHUH 

Qua politikeres præferencer og byttebetragtninger er det essentielt for ældrerådenes indflydelse, 

at det ’råder’ over en forholdsvis stor vælgerstemmeandel. Evne til at mobilisere er et udtryk for 

ældrerådenes organisatoriske magtressourcer. Hvis det politisk-administrative systems 

overbevisning er, at ældrerådet kan mobilisere de ældre til kollektiv handling, har det ’noget at 

bytte med’ til gengæld for indflydelse. 

Af hypotesens implikationer følger, at det overvejende handler om politikernes overbevisning, 

hvilket gør politikernes udsagn, om ældrerådets evne til at mobilisere, centralt. For at kunne 

mobilisere må ældrerådet være i kontakt med baglandet, være synligt, fremvise resultater, 

fremstå som et troværdigt organ der gør en reel, berettiget forskel, men indikatorerne er også 

stemmeprocent ved ældrerådsvalg samt hyppighed og tilslutning af ’sociale aktiviteter’. 

Hypotese 5: Politisk imødekommenhed LQGIO\GHOVH 

+YLV GHU HU SROLWLVN LP¡GHNRPPHQKHG RYHUIRU OGUHUnGHW KDU OGUHUnGHW PHUH LQGIO\GHOVH HQG KYLV GHW 

LNNH RSOHYHU SROLWLVN LP¡GHNRPPHQKHG 

Indflydelse reflekterer ikke præferencer, men er påvirket af magtressourcer og interaktioner, der 

igen er påvirket af institutioner. Institutioner der (relativt) styrer samarbejdet er diskriminerende, 

og derved er det netop institutionerne, der afgører ældrerådenes indflydelse. Institutioner bliver 

set som et vigtigt udtryk for magtens organisering, fordi de både fremmer og begrænser 

ældrerådenes indflydelse. Selve institutionerne afspejler (forholdsvist) magtforholdene mellem 

aktørerne, og er en funktion af magtressourcer. Da politikerne har flest magtressourcer, har de 

(forholdsvist) dominerende konstrueret institutionerne. I det perspektiv er det essentielt for 

ældrerådenes indflydelse hvilken politisk holdning, der (forholdsvis) styrer institutionerne. 

Politisk imødekommenhed forventes at være et resultat af kalkulerende ’byttebetragtninger’. 

Hvis den politiske overbevisning er, at ældrerådet har noget værdifuldt (’office’, ’vote’ og/eller 

’policy’), vil ældrerådet opleve politisk imødekommenhed og have indflydelse. Med andre ord 

bruger det politisk-administrative system ældrerådet, når det er strategisk opportunt, dvs. når 

ældrerådet har nyttige informationer, sikrer større opbakning, fremmer borgernes forståelse for 

prioriteringer, sikrer fredelige omgivelser mv. Indikatoren er alene den politiske holdning til 

50


ældreråd. Men da den forventes at være et udslag af ældrerådenes samlede magtressourcer, vil 

udredningen heraf også foretages som indikation på den politiske holdning. 

Qua operationaliseringen af teorien har hypoteserne en relationsstruktur som illustreret i figur 5. 

Implikationerne af politisk imødekommenhed vil være så dominerende (grundet 

institutionselementet), at den betinger de andre hypoteser. Implicit i hypotesen om evnen til at 

mobilisere (nr. 4) er en byttebetragtning, hvorfor den ikke tilsvarende er betinget af hypotese 5. 

1 

2 

3 

4 

5 

Figur 5. Hypotesernes indbyrdes relation 

Hvor 1-5 angiver hypoteserne og X den afhængige variabel, ældrerådenes indflydelse 

Således er de opstillede hypoteser i overensstemmelse med specialets teoretiske argumenter (jf. 

figur 4); Indflydelse er struktureret af institutioner, der er et udtryk for ressourcer. I sidste ende 

forventes variationen i ældrerådenes indflydelse at være determineret af den politiske holdning. 

Spørgsmålet er, om (nogle af) disse hypoteser forklarer den formodede variation i indflydelse. 

Men først bliver ældrerådenes reelle indflydelse afdækket. 

X 

51

Har ældreråd reel indflydelse? 

+DU OGUHUnG UHHO LQGIO\GHOVH" 

Kapitlet fokuserer empirisk på ældrerådenes reelle indflydelse og samarbejde med det politisk- 

administrative system. Analysernes formål er at afdække indflydelsen i forståelsen ændret 

policyudformning eller implementering, og identificere om ældreråd har ingen, begrænset, nogen 

eller meget indflydelse. Grundet tidligere analyser og caseudvælgelsen er formodningen, at de to 

ældreråd fungerer meget forskelligt. Formålet er at belyse, om dette faktisk er tilfældet. Forinden 

analyserne er en kort præsentation af de to ældreråd, der danner baggrund for mere 

dybdeborende analyser. Foruden respondenternes udsagn er der benyttet dokumentarisk 

materiale. Da formålet er, at identificere en formodet variation er de to cases adskilt analytisk. 

.RQWHNVWHQ 

Afsnittets formål er at give en kort introduktion til ældrerådene i Rødovre og Tårnby Kommuner 

som afsæt for de følgende analyser. Afsnittet beskriver i korte træk, hvordan de to ældreråd er og 

fungerer. Et lighedstræk for begge ældreråd er, at formanden indtager en central rolle, men ellers 

distancerer ældrerådene sig på en række punkter. 

OGUHUnGHW L 5¡GRYUH 

Ældrerådet i Rødovre blev etableret i 1993, og det er bemærkelsesværdigt, at oprettelsen af 

ældrerådet bygger på en vision formuleret forud for lovens vedtagelse 39 . Ældrerådet har 15 

medlemmer, formanden har bestredet posten i et år, og ved valget i 2005 var der kampvalg til 

alle poster 40 . Ved seneste valg var stemmeprocenten 43 % 41 . Der er valg hvert andet år, hvor 

halvdelen af medlemmerne er på valg. Valghandlingen er finansieret af kommunen, men det er 

ældrerådet, der står for afviklingen. Ældrerådets budget er 60.000 kr. Officielt bliver ældrerådet 

kaldt seniorrådet, det er et retorisk budskab og et ønske om at distancere sig fra Ældresagen 42 . 

Ældrerådet har kontor i social- og sundhedsforvaltningen (med telefon, pc, internet og fax), hvor 

der er kontortid 2 timer ugentligt. 

39 I 70 % af kommunerne var der frivilligt oprettede ældreråd da loven trådte i kraft (jf. kap. 2). Imidlertid måtte 

vedtægter og retningslinjer ændres som følge af loven, hvorfor det nuværende ældreråd kan dateres til 1997. 

40 56 % af ældrerådene angav i 2002, at de ’ingen problemer’ havde mht. opstilling af kandidater 

(Sammenslutningen af Ældreråd, 2003). 

41 Landsgennemsnit var 52 %. I Københavns Amt var gns. dog 33 % (jf. kap. 2). 

42 Trods det retoriske valg bliver seniorrådet i specialet omtalt som ældrerådet i Rødovre for at undgå forvirring. Da 

citaterne er gengivet i korrekt udtalelse, vil benævnelsen ’seniorråd’ dog optræde. 

52


Organisatorisk er ældrerådet bygget op af en udvalgsstruktur centreret af et forretningsudvalg. 

Hele ældrerådet har månedlige møder, men ellers foregår arbejdet i ni udvalg 43 . Desuden 

deltager ældrerådet i klagerådet, Amtsældrerådet, Sammenslutningen af Ældreråd, i bruger- 

pårørende-råd 44 , og endeligt i ’Vestegnens Ældreråd’, der er oprettet med henblik på 

vidensdeling. 

De månedlige møder bliver afholdt i byrådssalen. Selve diskussionerne er i plenum og 

opsummeres, hvorefter formanden skriver referat og evt. henvendelser. Ældrerådet har bevidst 

fravalgt tilbuddet om sekretærbistand. Lederen af Omsorgsafdelingen i Social- og 

Sundhedsforvaltningen fungerer som kontaktperson, og den ældrerådet ’går til’. Vedkommende 

deltager i alle ældrerådets møder og har et fast orienteringspunkt. Ældrerådet tager på en årlig to- 

dages konference med det formål at opnå fælles vidensniveau og diskutere ældrerådets virke. 

Her deltager omsorgslederen altid, og desuden er der oplæg ved inviterede oplægsholdere. Årligt 

er der tre planlagte møder med socialudvalget, hvoraf det ene kun omhandler budgettet, og tillige 

er der halvårlige møder med teknisk udvalg og -forvaltning. 

Kommunens årlige nytårsfest og skovture (for henholdsvis ca. 1000 og 1500 mennesker) for 

borgere over 60 år arrangerer ældrerådet. Forvaltningen har det overordnede økonomiske ansvar, 

men ældrerådet står for planlægning og udførelse. Pensionskontoret afholder halvårlige 

informationsmøder for borgere berettigede til folkepension, hvor ældrerådet informerer om dets 

virke. Ældrerådet arrangerer også en årlig ældredag, hvor alle kommunens sociale og 

humanitære foreninger har en stand i bycentret. Indtil foråret 2006 har ældrerådet kvartalsvis 

udgivet ’Ældrestafetten’, men bladet udkommer fremover årligt til fordel for indlæg i 

lokalpressen. 

OGUHUnGHW L 7nUQE\ 

Ældrerådet i Tårnby blev oprettet i 1997 som følge af loven. Ældrerådet består pt. kun af fire 

medlemmer 45 , men talte oprindeligt fem og to suppleanter. Medlemsfaldet skyldes dels 

arbejdspres og dels alvorlig sygdom. Endelig er formanden gået i protest, fordi ældrerådet O¡EHU 

SDQGHQ PRG HQ PXU, LNNH P¡GHU JHQNODQJ L V\VWHPHW og fordi det Pn VOnV IRU DW In YLGHQ (Eve 

43 Foruden forretningsudvalget er udvalgene: aktivitets-, bisidder-, budget-, bygge, teknik og miljø-, fest og tema-, 

info-, mad- og redaktionsudvalg. 

44 Bruger-pårørende råd er ligeledes lovpligtige på ethvert plejehjem (jf § 112a i Lov om Social Service). 

45 Lovens minimum er 5 personer (jf. kap 2), imidlertid er der ikke flere suppleanter. Formelt kræves et 

ekstraordinært valg. 

53


Dyring citeret i Bjørton, 2005). Den nuværende formand har bestredet posten siden november 

2005. Der er valg hvert fjerde år, og ældrerådet er hverken engageret i forbindelse med 

planlægning eller udførelse af valget. Ved seneste valg var stemmeprocenten ca. 10 %. 

Ældrerådet har intet kontor stillet til rådighed af kommunen, trods udtrykte ønsker herom. 

Henvendelser i forbindelse med høringer bliver tilsendt medlemmernes privatadresser, mens 

andet materiale bliver placeret i en mappe til afhentning på forvaltningen. Formanden får 

udbetalt et beløb til dækning af telefonomkostninger, men det bliver udbetalt som b-indkomst 46 . 

Ældrerådet har månedlige møder, der bliver afholdt på kommunen, men lokale til evt. ekstra 

møder på kommunen er ikke muligt. Hvert ældrerådsmedlem er tilknyttet et bruger-pårørende- 

råd. Som regel bliver høringssvar og andre henvendelser til kommunen diskuteret telefonisk 

mellem formanden og et af medlemmerne, hvorefter formanden skriftligt formulerer en 

henvendelse. Ældrerådet er engageret i klagerådet og det frivilligt etableret Amtsældreråd 47 , og 

formanden har også løbende kontakt med Sydhavns ældreråd. Budgettet er ca. 15.000 kr., og 

yderligere kan ældrerådet søge ekstrabevillinger til konkrete projekter. 

Lederen af Omsorgsafdelingen i Social- og Sundhedsforvaltningen er ældrerådets kontaktperson 

og sekretær, og deltager derfor i møderne med fast orienteringspunkt fra kommunen. Der er ikke 

planlagte tilbagevendende møder med nogen politikere. Dog kan ældrerådet invitere 

socialudvalgsformanden til et møde, hvor vedkommende deltager tillige med chefen for social- 

og sundhedsforvaltningen. Socialudvalgsformanden har bestredet posten siden januar 2006. 

Ældrerådet udfører ikke ydelser for forvaltningen som tilfældet i Rødovre 48 . 

Denne overfladiske introduktion afdækker to ældreråd, der i udgangspunktet adskiller sig 

primært pga. intern struktur, størrelse og aktivitetsniveau. Derudover er der tale om to meget 

forskellige etableringsprocesser, hvor kun Tårnby er pålagt kommunen ved lov. Med afsæt i 

denne basisviden er det muligt at foretage mere dybtgående karakteristik af ældrerådenes 

indflydelse og af årsagerne til indflydelsen. 

46 At ’telefonpengene’ udbetales som b-indkomst har flere konsekvenser; dels skal der betales skat af pengene, og 

dels bevirker b-indkomsten at formanden mister boligsikring og i øvrigt bliver modtageren kategoriseret som 99 % i 

stedet for 100 % pensionist, hvilket medfører, at modtageren ikke kan søge div. tilskud til briller, tænder og medicin. 

Ældrerådet har gentagne gange beklaget udbetalingen af ’telefonpengene’ som b-indkomst, men forvaltningen vil 

ikke ændre udbetalingsformen. 

47 På landsplan er 75 % af ældrerådene med i et Amtsældreråd (jf. kap. 2). 

48 I Tårnby Kommune bliver der, ligesom i Rødovre, afholdt årlige skovture og nytårsfest. Men i Tårnby Kommune 

er det private foreninger (og ikke ældrerådet), der står for selve arrangeringen og udførelsen. Det er finansieret af 

kommunen kombineret med brugerbetaling. 

54


.DUDNWHULVWLN DI OGUHUnGHQHV LQGIO\GHOVH 

Afsnittet fokuserer på ældrerådenes arbejdsbetingelser samt på samarbejdet med det politisk- 

administrative system. Formålet med afsnittet er på baggrund heraf, at foretage en karakteristik 

af ældrerådenes indflydelse, herunder bl.a. om indflydelse fx er knyttet til nogle bestemte dele af 

ældrepolitikken. Analyser af de opstillede indflydelsesvariable; Goderne, arenarne og 

integrationen (jf. kap. 3 og figur 3) karakteriserer indflydelsen, og definerer om ældrerådene har 

ingen, begrænset, nogen eller meget indflydelse. Desuden vil aktørernes opfattelser af 

ældrerådenes indflydelse indgå. Hensigten er empirisk at belyse formodningen om variation i 

ældrerådenes virke og indflydelse. Figur 6 opsummerer kapitlet, hvorefter indflydelsen empirisk 

knyttes an til magtformerne. 

*RGHUQH Sn VSLO 

Det er grundlæggende at afdække hvilke goder, der er på spil – hvad er det, det hele handler om? 

Lovgivningsmæssigt er arbejdsfeltet meget bredt, men spørgsmålet er, om goderne reelt strækker 

sig så bredt. 

De to ældreråd kæmper om forholdsvis identiske goder, og den potentielle spændevidde omtaler 

alle medlemmer. Direkte adspurgt bliver den overordnede hensigt først og fremmest fremhævet: 

´)RUPnOHW HU DW Y UH GH OGUHV YDJWKXQG GHU NDQ ELGH GHW VRFLDOH V\VWHP 

EDJL 'HW HU HW VWRUW RPUnGH PHG PDQJH WLQJ PHQ KMHPPHKM OSHQ I\OGHU 

PHVW ´ (Ældrerådsmedlem, Rødovre) 

Rollen er at være de ældres vagthund, der giver hals, når noget er galt (eller kunne være bedre) 

med velfærdsydelserne. Den meget overordnede eksistensberettigelse er, at JLYH GH OGUH Vn 

JRGW HW OLY VRP RYHUKRYHGHW PXOLJW’. Interessevaretagelsen er uomtvistelig, og bliver fremhævet 

som omdrejningspunkt af begge ældreråd. Af citatet fremgår det overordnede aspekt, men 

goderne bliver hurtigt konkretiseret og relateret til et mere specifikt og håndterbart niveau. At 

goderne er centreret omkring sociale ydelser er karakteristisk, selvom de for ældrerådet i 

Rødovre rækker en del videre. Af hovedinteresseområder nævner begge ældreråd ønsket om et 

minimum antal forskellige hjemmehjælpere i de enkelte hjem. I forlængelse af fokus på 

omsorgsarbejdet er ældrerådet i Rødovre meget orienteret om kommunens tilbud (især i relation 

til forebyggende indsats) og aktiviteter i det hele taget. Indenfor det sociale område fremhæver 

begge ældreråd ventelister til plejehjem samt omsorgstid hos den enkelte, og generelt bliver det 

tidsmæssige aspekt til den enkelte påpeget. Foruden det sociale område pointerer ældrerådene 

busforbindelser og offentlig transport generelt. Ældrerådet i Rødovre er også bevidst om de 

fysiske rammer både i forhold til ældreboliger og på offentlige steder. Endelig arrangerer begge 

55


ældreråd temadage og andre aktiviteter for ældre, men ældrerådet i Rødovre er væsentligt mere 

aktiv med disse ’sociale aktiviteter’ (der primært bliver udført for forvaltningen). 

Ældrerådene fremhæver, at det primære arbejde er centreret om de PLQGUH WLQJ’: 

´0HJHW DI GHW HU EDJDWHOOHU 0HQ GHW HU GHW MR LNNH IRU GHQ HQNHOWH OGUH ´ 

(Ældrerådsmedlem, Rødovre) 

Det er de små nære hverdagsproblematikker for den enkelte, der har betydning for ældrerådene. 

Fx kvaliteten af maden på plejehjem, vedligeholdelse af fortove, kørsel til lægen, åbningstider, 

servicebusser, træningstilbud, om udbragt mad skal være vakuumpakket eller ej mv. Udover 

dette modtager især ældrerådet i Rødovre direkte forespørgsler fra plejehjemsbeboere eller 

hjemmehjælpsmodtagere. Disse meget personrelaterede sager, som fx at den ugentlige vask er 

blevet sprunget over, tager ældrerådet i Rødovre sig ligeledes af 49 . 

For overskuelighedens skyld kan goderne opdeles i fire ’godetyper’, henholdsvis 1) 

’omsorgsarbejdets udførelse og karakter’, 2) ’fysiske rammer’, 3) ’sociale aktiviteter’ og 4) 

’overordnet styring’, hvor ’omsorgsarbejdets udførelse og karakter’ er dominerende interessefelt 

hos begge råd. ’Fysiske rammer’ i bred forstand som omgiver ældre fx indretning af centre, er 

primært goder for ældrerådet i Rødovre. ’Sociale aktiviteter’, fx temamøder, er goder for begge 

ældreråd, men ældrerådet i Rødovre har flest aktiviteter i denne kategori. ’Overordnet styring’ er 

udelukkende goder for ældrerådet i Rødovre fx budget og planlægning af ældrepolitikken. 

$UHQDHUQH 

Præmisserne for samspillet mellem ældrerådene og det politisk-administrative system er en 

indikator til at identificere arbejdsbetingelser, og hvilken indflydelse ældreråd har. ’Arenaer’ 50 

omhandler de særlige spilleregler og præmisser for samarbejdet med henholdsvis politikere, 

forvaltning og medier. Foruden fokuseringen på de centrale arenaer har jeg struktureret analysen 

efter en faseopdeling 51 , for at visualisere ældrerådenes tilstedeværelse på arenaerne i et tids-og 

indflydelsesmæssigt perspektiv. Analysen vil derfor søge at udfylde nedenstående skema: 

49 Nogle af ’goderne’ for ældrerådet i Rødovre er således meget tæt på Klagerådets. Men sondringen er klar: Når 

klagen er skriftlig og rettet til Klagerådet, defineres det ikke længere som ældrerådets indflydelse, men udelukkende 

Klagerådet, jf. tidligere fodnote nr. 13. 

50 Forståelsen af arenaer har afsæt i Kurt Klaudi Klausens definition, hvor arena er ´«GHW IHOW KYRU GHU XGN PSHV 

EHVWHPWH XGYDOJWH W\SHU DI NDPSH RP IRUVNHOOLJH LVVXHV PHG IRUVNHOOLJH PLGOHU RJ Sn EDJJUXQG DI IRUVNHOOLJH 

VSLOOHUHJOHU´ og som ´HU NDUDNWHULVHUHW YHG DW UXPPH VLQ HJHQ UDLVRQ GrWUH IRUVNHOOLJ IUD GH GHU NDUDNWHULVHUHU 

DQGUH DUHQDHU ´ (Klaudi Klausen, 2004, 45 og 54ff). 

51 Faseopdelingen i henholdsvis ide/dagsorden, beslutning og implementering er en simplificeret udgave af 

Lasswells fase-typologi (Lasswell, 1956). 

56

$5(1$ 

Politisk 

Administrativ 

Medie 


Tabel 1 Afdækning af arenaer i fase-forståelse 

Ældreråd agerer primært på den politiske arena, da arbejdsfeltet ifølge lovgivning er politiske 

sager. I Rødovre udtrykker aktørerne, at samarbejdet tager afsæt i dialog og konstruktiv 

meningsudveksling. Der er planlagte møder med borgmesteren foruden de tre årlige møder med 

socialudvalget, men herudover henvender ældrerådet sig også uformelt til 

Socialudvalgsformanden, og politikerne fremhæver, at deres ’G¡U HU nEHQ for henvendelser. 

Selvom der ikke er enighed på møderne, er der aldrig konflikt. Især politikerne fremhæver 

meningsudvekslingen som et iboende aspekt: 

´'HU HU LNNH NRQIOLNW QnU YL P¡GHV PHQ GHW HU PHQLQJVXGYHNVOLQJ GHW HU 

GLDORJ 2J GHW VNDO GHW RJVn Y UH ´ (Socialudvalgsformand, Rødovre) 

I kraft heraf foregår diskussionerne altid på en konstruktiv måde. På den politiske arena er 

processerne, og alle faserne, åbne for ældrerådet, og det bliver fremhævet som en styrke, at 

ældrerådet deltager i dem alle. 

I Tårnby er den politiske arena anderledes, hvilket primært udmønter sig i, at der ikke foregår 

noget uformelt samarbejde. Selvom politikere har udtrykt, at ældrerådet altid kan komme, er der 

begrænset kontakt med politikere. Dette fordi der ikke er fastlagte møder, fordi politikere ikke 

henvender sig til ældrerådet, og fordi ældrerådets forespørgsler og ønsker skal ytres skriftligt. 

Yderligere står det i kommunens interne regler, at ældrerådet skal arbejde gennem forvaltningen. 

I kraft heraf er ældreråd omgivet af en administrativ arena, hvor kontakten med det politisk- 

administrative system primært tager afsæt. Begge ældreråd er bevidste om betydningen af den 

administrative arena, både fordi forvaltningen varetager sekretærfunktioner, og fordi ældreråd er 

forholdsvis afhængige af informationer herfra, men også fordi ældreråd gennem forvaltningen 

skal forholde sig til alle ældrepolitiske aspekter. Ældrerådet i Rødovre udtrykker stor bevidsthed 

om de to arenaer og forskellighederne: 

)$6(5 

Idé/dagsorden Beslutning Implementering 

57


´9L HU W W Sn GHW SROLWLVNH V\VWHP )RU YL P¡GHV MR PHG GHP HW SDU JDQJH RP 

nUHW 0HQ YL HU RJVn W W Sn IRUYDOWQLQJHQ EO D IRUGL YL DIKROGHU Q\WnUVIHVW RJ 

VNRYWXUH ´ (Ældrerådsmedlem, Rødovre) 

I Rødovre er der meget uformel og telefonisk kontakt på den administrative arena, og 

forvaltningen fremhæver den gensidige gode kontakt: 

´2PJDQJVWRQHQ HU QRJOH JDQJH KHOW MRYLDO -HJ KDU HW XWUROLJ JRGW VDPDUEHMGH 

PHG VHQLRUUnGHW RJ MHJ NDQ VQDNNH IULW PHG GHP 'HU HU HQ ULJWLJ JRG 

VWHPQLQJ « 'H KDU NRQWRUWLG KYHU WRUVGDJ RJ GHU VWLNNHU MHJ DOWLG OLJH 

KRYHGHW QHG IRUEL IRU DW VQDNNH OLGW ´ (Forvaltningsleder, Rødovre) 

Citatet viser et samarbejde, der er præget af ’munter’ uformel dialog, og fremhæver eksplicit 

bevidsthed om at fremme et godt samarbejde. Den kendetegnende store samarbejdsvillighed 

betyder, at ældrerådet også henvender sig direkte til plejehjemsledere. Ældrerådsmedlemmerne 

opfatter kontaktpersonen som XWUROLJ IOHNVLEHO RJ KM OSVRP’, og som resultat heraf ’RUGQHV 

flertallet af sager på den administrative arena. Arenaen er ofte præget af konsensus, især indenfor 

’omsorgsarbejdets udførelse og karakter’: 

´1RJHW DI GHW GH V\QHV HU YLJWLJVW LQGHQIRU GHW VRFLDOH RPUnGH HU DW GHW HU Vn 

In IRUVNHOOLJH KMHPPHKM OSHUH GHU NRPPHU L GH HQNHOWH KMHP VRP PXOLJW « 

0HQ GHW HU MR RJVn GHW YL YLO ´ (Forvaltningsleder, Rødovre) 

Citatet fremhæver konsensustilstandene og enighed på den administrative arena, hvorved 

aktørerne gensidigt fremmer hinandens præferencer. Kontakten med forvaltningen er næsten 

udelukkende uformel, og forvaltningen henvender sig også til ældrerådet, både for clearing af 

notater, for decideret ’sparring’ i forhold til idé-udvikling eller med mindre problemer fx på et 

plejehjem. Yderligere er ældrerådet tilstede på den administrative arena i implementeringsfasen, 

da det fx afholder skovture. 

Divergerende hertil er præmisserne på den administrative arena i Tårnby meget formelle. 

Selvom omgangstonen overvejende er positiv, udtrykker aktørerne en tydelig ’vi-dem’- 

dikotomi. Al kommunikation skal foregå skriftligt, og telefoniske henvendelser bliver afvist. Af 

samme årsag er der ingen uformel kontakt, og forvaltningen henvender sig ikke til ældrerådet. 

Ulig Rødovre, er der ingen sager i Tårnby, der ’ordnes’ på den administrative arena. 

Forvaltningen orienterer kun i begrænset omfang om sager, hvor ældrerådet lovpligtigt skal 

informeres. Forvaltningslederen fremhæver, at omgangstonen ikke kun er diplomatisk: 

´-HJ V\QHV DW DOOH L IRUYDOWQLQJHQ EHKDQGOHU OGUHUnGHW S QW 2J MHJ V\QHV DW 

QRJHQ DI OGUHUnGVPHGOHPPHUQH EHKDQGOHU IRUYDOWQLQJVPHGDUEHMGHUH S QW 

0HQ GHW V\QHV MHJ IDNWLVN LNNH GHW HU DOOH GHU J¡U ´ (Forvaltningsleder, 

Tårnby) 

58


Kontaktpersonen føler sig til tider verbalt krænket. Ældrerådet betoner, at omgangstonen til tider 

er ’KnUG, som fx ved seneste møde med chefen for social- og sundhedsforvaltningen (CS), hvor 

ældrerådet JDY >&6@ HW SDU Sn ¡UHUQH og VN OGWH XG. Ældrerådet beklager vigtigheden af den 

administrative arena for deres virke: 

´-HJ WURU >11@ HU RYHUEHE\UGHW « 'HW HU LNNH VLNNHUW GHW HU >11V@ VN\OG 

PHQ PDQJH JDQJH Vn YLUNHU GHW VRP RP GHW HU >11@ GHU HU VWRSNORGVHQ ´ 

(Ældrerådsmedlem, Tårnby) 

Her er NN ældrerådets kontaktperson i forvaltningen, og oplevelsen er, at forvaltningen er en 

VWRSNORGV for ældrerådet, som det ikke kan NRPPH XGHQRP. Ældrerådet oplever ingen 

imødekommenhed på den administrative arena, og udtalelser som EXUHDXNUDW WLO 

ILQJHUVSLGVHUQH, at forvaltningen KROGHU VLJ VWUHQJW WLO SDUDJUDIIHUQH samt PLQLPDOLVWLVNH 

informationer, understreger oplevelsen af en forvaltning, der hverken bruger eller informerer 

ældrerådet. 

Informationsafgivelse kan udgøre selve forudsætningen for, at rådet kan arbejde konstruktivt 52 , 

imidlertid adskiller kommunernes informationsniveau sig. I Rødovre bliver der ført en bevidst 

informationsstrategi, fx regelmæssige møder og mange informationer til ældrerådet. I Tårnby er 

informationsniveauet på minimum, hvor ældrerådet end ikke er informeret om alle ældrepolitiske 

tiltag. Forvaltningslederen i Tårnby udtrykker, at det er sjældent, ældrerådet får informationer. 

Den politiske holdning i Tårnby er, at ældrerådet ikke skal have materiale (eller på anden måde 

viden) før et udvalg, også selvom ældrerådet er officiel høringspart. 

Begge ældreråd agerer mindre på mediearenaen, og holdningen er, at de ’NRPPHU O QJVW med 

en venlig forhandlingslinje, samt at det nærmest giver ’bagslag’ at bruge pressen offensivt 53 . 

Ældrerådene bruger faktisk ikke pressionsgruppeaktiviteter. Lokalpressen bliver set som ’VLGVWH 

DOWHUQDWLY, når alle andre muligheder er udtømte. Ældrerådet i Rødovre benytter informativt 

mediearenaen mere end Tårnby, og har netop fået en månedlig klumme i en husstandsomdelt 

lokalavis. Ældrerådsmedlemmerne skriver lejlighedsvis læserbreve, men det bliver understreget, 

at det i så fald ikke er på vegne af ældrerådet. Kun få læserbreve er underskrevet af ældrerådet. 

52 Jf. definitionen og operationaliseringen af magtressourcer (kap 4). Dvs. især i tilfælde hvor ældrerådet, qua 

begrænsede sociale og organisatoriske magtressourcer, ikke får lokalpolitiske informationer/viden på anden vis 

53 Især udtrykker et ældrerådsmedlem i Rødovre erfaring med offensiv brug af medierne. Det førte til, at 

forvaltningen påtalte overfor ældrerådet, at såfremt det skete igen, uden af ældrerådet først havde orienteret 

forvaltningen, ville forvaltningen ikke fremme et konstruktive samarbejde. 

59


Ældreråd agerer altså samtidig både på en politisk og en administrativ arena. Ganske vist skal 

ældreråd primært agere på den politiske, men præmisserne på den administrative arena 

gennemsyrer ældrerådenes virke og indflydelse. Mindre udtalt er mediearenaen, der primært 

bliver brugt informativt. Sammenfattende er en relativ adskillelse med hensyn til arenaerne for 

de to ældreråd i kraft af mere venlig samarbejdsorienteret omgangstone, informationsmæssig 

bedre servicering og dominerende uformel kontakt i Rødovre. Hvor der i Rødovre er gensidig 

kontakt mellem aktørerne, er kommunikationen mere envejs fra ældrerådet til henholdsvis 

forvaltning og politikere i Tårnby. Skematisk forenklet tegner billedet sig således: 

$5(1$ 

Tabel 2. Ældrerådene i arena/fase opdeling 

Note: Hvor R = ældrerådet i Rødovre og T = ældrerådet i Tårnby. 

,QWHJUDWLRQ 

)$6(5 

Idé/dagsorden Beslutning Implementering 

Politisk R R, T R 

Administrativ R R R 

Medie R, T 

Tæt knyttet til præmisserne for arenaerne er aspekterne omkring ældrerådenes integration i det 

politisk-administrative system. Det ligger næsten implicit i præmisserne for samarbejdet, 

hvordan og hvornår ældrerådene er integreret. Men jeg har valgt at fremhæve 

integrationselementet eksplicit for herigennem at nuancere karakteristikken af indflydelsen. 

En forudsætning for at ældreråd har indflydelse er, at det bliver inddraget – på et tidligt 

tidspunkt. Implicit heri er spørgsmålet, hvordan ældreråd er integreret, og om det politisk- 

administrative system tager ældrerådet alvorligt, eller om opfattelsen er, at det er ’forsinkende og 

unødvendigt’. 

5¡GRYUH 

Det kendetegner samspillet i Rødovre, at ældrerådet er inddraget tidligt, og at det generelt bliver 

EUXJW’ og KMXOSHW’. Ældrerådet er derfor tæt integreret i både politiske og administrative 

processer, hvilket ældrerådet understøtter. Møderne med politikere sikrer en kontinuerlig 

inddragelse, men ældrerådet er også tæt integreret i forvaltningen bl.a. fordi ældrerådet har 

ansvaret for sociale ydelser. Af mere symbolsk betydning er, at byrådssalen bliver brugt til 

møder, placering af kontor mv. Politikerne deler opfattelsen, og udtrykker ældrerådet som tæt 

integreret: 

60


´'H HU W W Sn GHW SROLWLVNH V\VWHP /LGW ILUNDQWHW NDQ PDQ VLJH DW YL HU Sn 

IRUQDYQ 'H HU HQ LQWHJUHUHW WLQJ RJ GHW HU HQ QDWXUOLJ WDQNH IRU RV ´ 

(Socialudvalgsformand) 

Også borgmesteren udtrykker, at ældrerådet er tænkt ind i de politiske processer og 

inddragelsen nærmest foregår pr. automatik. Politikerne pointerer også, at ældrerådet er tæt 

integreret i administrative processer. Det er karakteristisk, at alle aktører i det politisk- 

administrative system omtaler ældrerådet som en ligeværdig sparringspartner, og aktørerne 

betoner gensidig respekt. Især politikerne understreger vigtigheden af, at ældrerådet opfatter, at 

det bliver taget alvorligt. 

Aktørerne fremhæver, at ældrerådet også deltager aktivt i de forberedende og udøvende faser. 

Fx har ældrerådet været med i projektgruppen, der udarbejdede kommunens langsigtede strategi 

for ældrepolitikken. Ældrerådet er også med i følgegruppen, der skal prioritere rækkefølgen for 

udmøntning af forslagene og sikre reel efterlevelse heraf. Det er også betegnende, at ældrerådet 

meget tidligt er inddraget i de politiske diskussioner om det kommende budget, og herved har 

mulighed for at påvirke prioriteringerne. Det politisk-administrative system fremhæver, at 

ældrerådet J¡U PHJHW’, i forståelsen at det varetager funktioner, der tidligere blev udført af 

forvaltningen. Desuden beretter forvaltingen om forholdet til og brugen af ældrerådet: 

´-HJ JnU RJVn WLO GHP +YLV YL VLGGHU RJ ODYHU Q\H WLOWDJ KYRU GH L VLGVWH HQGH 

HU K¡ULQJVSDUW NDQ MHJ VDJWHQV L IRUEHUHGHOVHQ SU¡YH DW FOHDUH VDJHQ DI (…) 

6n NDQ PDQ FOHDUH QRJOH WLQJ DI RJ WDJH QRJOH DI GHUHV WDQNHU PHG 'HW HU UDUW 

DW Y UH Sn IRUNDQW IRU GHW VSDUHU MR RJVn PLJ IRU QRJHW DUEHMGH ´ 

(Forvaltningsleder) 

Citatet indikerer, at ældrerådet også er med i udarbejdelsen af politikforslag og bliver brugt som 

sparringspartner. Politikere og forvaltning understreger, at ældrerådets integration handler om 

indrettet så det kan lade sig gøre. Grundet de åbne processer ved socialudvalget, at når 

forvaltningen har lavet et notat, så har ældrerådet ofte udtrykt ideer. Citatet understøtter også, at 

en del af kommunikationen foregår uformelt som nævnt i forrige afsnit. Ældrerådets arbejde og 

integration er støttet helt håndgribeligt gennem assistance og hjælp. Derved bliver visse 

barrierer overvundet, og ældrerådet har mulighed for at give kvalificeret indspil. Lederen 

pointerer, at GHW HU EHGUH DW KDYH OGUHUnGHW VRP PHGVSLOOHU HQG VRP PRGVSLOOHU 

Ældrerådet får som regel høringer et par uger før fristen. To gange tidligere har ældrerådet 

stoppet sager i byrådssalen, fordi det ikke var blevet hørt. Ældrerådet mener episoderne har haft 

en belærende effekt, fordi politikerne nu ved, at det er opmærksomt og kræver sine rettigheder. 

Hvor ældrerådet i Rødovre er en QDWXUOLJ RJ LQWHJUHUHW GHO, er ældrerådet anderledes integreret i 

Tårnby. 

61

7nUQE\ 


I Tårnby er ældrerådet nærmest et parallelt isoleret organ udenfor det politisk-administrative 

system. Ældrerådet bliver hverken inddraget, hjulpet eller serviceret mere, end lovens 

minimumsbestemmelser forlanger. 

I Tårnby er der ikke tilbagevendende møder med politikere. Ældrerådet kan invitere 

socialudvalgsformanden til et møde, men vedkommende er eneste politiker ældrerådet har 

kontakt til. Det er symbolsk, at ældrerådet ikke har et lokale, samt at de selv skal hente 

materiale. Ældrerådet fremhæver som problematisk, at de kun modtager dagsordner fra 

socialudvalgs- og byrådsmøderne, og ikke de bilag der er nødvendige for at danne sig en 

holdning. Ældrerådet opfatter sig ikke som en integreret og naturlig del af det politisk- 

administrative system: 

´9L HU LVROHUHW L IRUKROG WLO GHW SROLWLVNH V\VWHP RJ L IRUKROG WLO IRUYDOWQLQJHQ 9L 

HU RYHUKRYHGHW LNNH PHG L GHW SROLWLVNH ELOOHGH RP OGUHSROLWLN ´ 

(Ældrerådsmedlem) 

At ældrerådet hverken er med i de politiske eller administrative processer understeger også 

politikerne og forvaltning: 

´ OGUHUnGHW N¡UHU MR IRU VLJ VHOY ´ (Socialudvalgsformand) 

´'HW HU VOHW LNNH LQWHQWLRQHQ DW OGUHUnGHW VNDO Y UH W W LQWHJUHUHW 0HQLQJHQ HU DW 

GH VNDO VWn XGHQIRU GHW SROLWLVN DGPLQLVWUDWLYH V\VWHP ´ (Viceborgmester) 

Underforstået at politikere på ingen måde deltager eller har indsigt i ældrerådets arbejde. Og: 

´-HJ V\QHV Q UPHVW DW GH N¡UHU IRU VLJ VHOY VRP HW SDUDOOHOW V\VWHP « 

OGUHUnGHW GHOWDJHU LNNH L QRJHQ QHGVDWWH DUEHMGVJUXSSHU HOOHU XGYDOJ 'H 

LQGGUDJHV KHOOHU DOGULJ L GHQ IRUEHUHGHQGH IDVH ´ (Forvaltningsleder) 

At ældrerådet ’kører for sig selv’ vil sige, at det fungerer selvstændigt og ikke er integreret. 

Forvaltningen underbygger tendensen med, at ældrerådet ikke er del af nogen arbejdsgruppe 

eller på anden vis del af den forberedende fase. Politikerne omtaler ældrerådet som et organ, der 

skal orienteres og ikke integreres. 

Ældrerådet oplever hverken respekt, eller at det bliver taget alvorligt. Distanceringen i forhold til 

det politisk-administrative system er så udtalt, at ældrerådet ikke er orienteret i sager, hvor det 

lovgivningsmæssigt burde, men i stedet læser om sagerne i avisen. Forvaltningen understøtter 

disse tendenser. Begrænset politisk imødekommenhed og dialog bliver omtalt som et SROLWLVN 

EHYLGVW YDOJ, hvilket bliver analyseret og søgt verificeret i hovedanalysen. Til illustration af 

begrænset inddragelse nævner lederen, at politikerne får hjælp til materialet af embedsstaben, 

62


men at ældrerådet ikke får hjælp. At ældrerådet selv må overkomme div. barrierer er diametralt 

modsat ældrerådet i Rødovre, der bliver guidet og hjulpet af en XV\QOLJ KnQG. De lovpligtige 

høringer har en tendens til at udeblive, og hvis ældrerådet modtager dem, er der som regel kun et 

par dage til at reagere. Ældrerådet beklager, at det ikke bliver hørt, og at minimumsreglerne 

definerer samarbejdet. 

Sammenfattende er de to ældreråd forskelligt integreret, med ældrerådet i Rødovre tæt 

integreret i de politisk-administrative processer, mens ældrerådet i Tårnby kun er perifert 

tilknyttet. Det er samme tendens, som analyserne af arenaerne konstaterede. 

6XEMHNWLYH RSIDWWHOVHU DI LQGIO\GHOVHQ 

Analyserne indikerer, som formodet, at der er forskel på, ældrerådenes reelle indflydelse. Selve 

loven og eksistensen af ældreråd er ikke ensbetydende med, at det reelt er inddraget og har 

indflydelse på policyudformning og/eller implementering. For at opnå en nuanceret karakteristik, 

har jeg spurgt aktørerne direkte, hvor meget indflydelse ældrerådene har. 

$NW¡UHUQH L 5¡GRYUH 

Angiveligt har ældrerådet i Rødovre meget indflydelse, men hvad siger aktørerne? 

Ældrerådsmedlemmerne udtrykker, at ældrerådet har en ULPHOLJ JRG LQGIO\GHOVH men at det 

gerne vil have mere. Om indflydelsen siger et medlem: 

´9L KDU MR GHQ LQGIO\GHOVH DW YL EOLYHU K¡UW 0HQ GHUIRU HU GHW MR LNNH VLNNHUW DW 

PDQ UHWWHU VLJ HIWHU GHW 9L KDU QRJOH ¡QVNHU PHQ GHU HU MR DOWLG HW EXGJHW « 

-HJ YLO VLJH GHW VnGDQ DW YL KDU PHVW LQGIO\GHOVH QnU GHW LNNH NRVWHU QRJHW ´ 


Ingen af ældrerådene får meldinger om, hvorvidt høringsindstillingerne bliver anvendt og/eller er 

udslagsgivende for policyudformningen. Men ældrerådene kan til tider konstatere, at 

beslutninger er i overensstemmelser med afgivne ønsker. Citatet viser, at ældrerådet vurderer at 

have mest indflydelse på omkostningsfrie ting (dvs. ledelsesmæssige ændringer, 

implementeringen), fx ved at påpege mere optimal udførelse af hjemmehjælpen. Disse ændringer 

er som regel et resultat af uformel personlig kontakt på den administrative arena. I forhold til 

indflydelse på policyudformning siger et medlem, at ældrerådet har den indflydelse, det selv 

tager; Når ældrerådet stiller spørgsmål om nogle sager, bliver politikerne nødt til at forholde sig 

til det. 

Men aktørerne i det politisk-administrative system fremhæver, at ældrerådet har PHJHW 

LQGIO\GHOVH, og at det også har indflydelse Sn NHUQHRPUnGHUQH. Divergerende til ældrerådets 

63


overbevisning mener forvaltningslederen, at ældrerådet har ligeså stor indflydelse på de sager, 

der koster noget. Men indflydelsen er ikke så synlig, når indflydelsen fx er i kraft af ’clearing’. 

Forvaltningslederen omtaler, at ændringer i forbindelse med høringer, den egentlige 

policyudformning, er mindre fx en ordlyd. Dette til trods kan indflydelsen sagtens have 

vidtrækkende betydning. Det dokumentariske materiale understøtter, at ældrerådet har reel 

indflydelse - også på de omkostningstunge sager 54 . Borgmesteren omtaler hvordan politikerne, 

qua selve tilstedeværelsen af ældreråd, er nødt til at VN USH LQWHQVLWHWHQ’ over borgernes 

henvendelser. Alt i alt underbygger aktørerne, at ældrerådet har meget indflydelse. 

$NW¡UHUQH L 7nUQE\ 

Delanalyserne indikerer omvendt, at ældrerådet i Tårnby har begrænset indflydelse. Det er også 

ældrerådets holdning: 

´-HJ SOHMHU DW VLJH DW OGUHUnGHW KHU L 7nUQE\ HU HQ VNXHUHW « 5HHOW Vn PHQHU 

MHJ LNNH DW YL KDU QRJHW VRP KHOVW DW VNXOOH KDYH VDJW -HJ PHQHU LNNH YL KDU HQ 

VNLG LQGIO\GHOVH ´ (Ældrerådsmedlem) 

Ældrerådsmedlemmerne understøtter, at ældrerådet har begrænset indflydelse. Indflydelsen er i 

kraft af høringssvar, men de er som nævnt sjældne, og det er mere sjældent, at de ændrer noget. 

Ældrerådet fremhæver, at selvom det er lovpligtigt, behøver politikere eller forvaltning ikke at 

’EUXJH ældrerådet. Den begrænsede indflydelse frustrerer ældrerådet og bevirker, at det ikke 

ser noget formål med at eksistere: 

´6RP OGUHUnGHW HU L GDJ NXQQH PDQ OLJH Vn JRGW >DIVNDIIH@ GHW « -HJ V\QHV 

IDNWLVN DW GHW WDQJHUHU VSLOG DI WLG DW VLGGH L OGUHUnGHW PHG GHQ LQGIO\GHOVH´ 


Frustrationen er tydelig. Men når ældrerådet ikke har nogen reel indflydelse og ikke har nogen 

effekt, virker det arbejdet, der alligevel ligges i ældrerådsarbejdet meningsløst. Forvaltningen 

beretter, at ældrerådet ikke har indflydelse på overordnede målsætninger, og at det generelt har 

begrænset indflydelse. Politikerne ytrer tillige, at indflydelsen er yderst begrænset, men 

understeger i øvrigt, at ældrerådet også kun er rådgivende. Viceborgmesteren udtrykker, at 

ældrerådet har indflydelse i kraft af Y UGLHQ DI DW GHW HNVLVWHUHU – altså som et forebyggende 

organ. I samklang med Rødovres borgmesters udtalelser siger socialudvalgsformanden i 

Tårnby, at henvendelser påvirker. Selve tilstedeværelsen af ældrerådet har derved betydning, 

54 Fx ønskede kommunalbestyrelsen at ændre praksis ift. de opsøgende sygeplejersker, så borgerne ikke automatisk 

blev tilbudt forebyggende hjemmebesøg, men selv skulle udtrykke ønske herom. Dette tiltag var ældrerådet imod, 

og efter en vedholdende indsats, der bl.a. bestod i dokumentation af effekterne ved ændret praksis, blev der truffet 

beslutning om at fastholde nuværende ordning. 

64


men faktisk først når det retter skriftlig henvendelse. Samlet underbygger aktørerne, at 

ældrerådet i Tårnby har begrænset indflydelse. 

,QJHQ EHJU QVHW QRJHQ HOOHU PHJHW LQGIO\GHOVH" 

Analyserne identificerer at ældreråd har reel indflydelse, og at den varierer meget og 

underbygger derved formodningen fra tidligere analyser. 

Goderne på spil er overvejende konkrete hverdagsproblematikker primært indenfor social- og 

sundsektoren, og kun for ældrerådet i Rødovre er goderne også overordnet ældrepolitik. Begge 

ældreråd agerer samtidigt på både en politisk og en administrativ arena. Præmisserne på 

arenaerne varierer i de to cases, og mens ældrerådet i Rødovre er med på flere baner i flere faser, 

er ældrerådet i Tårnby ikke tilsvarende på arenaerne, hvor samarbejdet er domineret af formelle 

præmisser. I Rødovre er samarbejdet præget af ’konstruktiv meningsudveksling’, hvorimod 

arenaerne i Tårnby er præget af ikke-samarbejde uden hjælp til ældrerådet, og ingen sager ordnes 

på den administrative arena, som i Rødovre. I forhold til integration adskiller ældrerådene sig 

også fra hinanden. Ældrerådet i Tårnby er et isoleret organ, hvorimod ældrerådet i Rødovre er 

inddraget i politikudvikling samt i efterfølgende arbejdsgrupper, og i det hele taget er en 

integreret og naturlig del. I Tårnby inddrager forvaltningen ikke ældrerådet i uformelle 

drøftelser. For indflydelsen er det centralt, at ældrerådet er ’inviteret med ved bordet’, når der 

bliver arbejdet med politikudvikling. Overordnet indikerer analyserne divergerende forhold alt 

efter om samarbejdet og indflydelsen bliver afdækket i hverdagssituationer eller i situationer, 

hvor der er ’mere på spil’. Bl.a. herfor er følgende hovedanalyse opdelt i disse 

situationsscenarier. 

Ældrerådenes indflydelse er en kompleks og varierende størrelse, hvilket vanskeliggør en præcis 

identifikation, særligt da meget af indflydelsen er ’skjult’. Men analyserne identificerer, at 

ældrerådet i Tårnby har begrænset indflydelse, mens ældrerådet i Rødovre har meget indflydelse. 

Da den afhængige variabel i casene, som forventet ved bevidst udvælgelse, har maksimum 

variation, er undersøgelsesdesignets krav opfyldt. Karakteristikken af indflydelse er opsamlet i 

figur 6. 

65


Figur 6. Karakteristik af ældrerådenes indflydelse 

*RGHUQH Sn VSLO Goder der påvirker dagligdagen, 

hverdagsproblemstillinger. 

7nUQE\ .RPPXQH 5¡GRYUH .RPPXQH 

’Omsorgsarbejdets udførelse og 

karakter’, i mindre grad ’sociale 

aktiviteter’. 

$UHQDHUQH Forholdsvis træg kommunikation 

med delvist udiplomatisk 

omgangstone. Overholder loven, 

men minimum servicering og 

inddragelse af ældrerådet. 

,QWHJUDWLRQ Perifer integration – ældrerådet er 

et parallelt system. Høres sent og 

serviceres ellers ikke. 

,QJHQ EHJU QVHW QRJHQ HOOHU 

PHJHW LQGIO\GHOVH" 

Begrænset Meget 

Goder der påvirker dagligdagen, 

hverdagsproblemstillinger men 

også mere principielle goder. 

’Omsorgsarbejdets udførelse og 

karakter’, ’fysiske rammer’, 

’sociale aktiviteter’ samt 

’overordnet styring’. 

Konstruktiv dialog. Alle søger et 

venligt samarbejdsmiljø med høj 

grad af gensidig respekt. ’8V\QOLJ 

KM OSHQGH KnQG fra det politiskadministrative 

system. 

Tæt integreret på såvel det 

politisk-administrative system. 

Høres tidligt og er med i 

kommunalt nedsatte arbejds- og 

følgegrupper. 

Selvom der er store forskelle i de to cases, er der en del fællespunkter mellem disse analyser og 

de tidligere analyser om ældreråd, foruden identifikationen af, at indflydelsen varierer. 

Indflydelsen er primært på et konkret niveau, men overvægt af mindre detailændringer, og 

kontaktmønstrene er blevet underbygget. Goderne afviger ikke nævneværdigt fra Smeds (1994) 

analyser, og som også tidligere analyser konkluderer, så agerer ældrerådene også på en 

forvaltningsarena, der har stor betydning for deres virke. At ældrerådet i Tårnby oplever 

forvaltningsarenaen som ’stopklods’ stemmer overens med de tidligere analyser (især Smed, 

1994; Lundsgaard og Raahauge, 1996; Sammenslutningen af ældreråd, 2005). 

Jf. definitionen er det interessant, at identificere hvilke(n) indflydelsesform, der udøves. Alle 

politikerne fremhæver, at indflydelsen qua set-up’et aldrig er direkte, da ældreråd ikke har 

beslutningskompetence. Analyserne identificerer, at ældreråd udøver den magtform, der relaterer 

til Dahls klassiske definition. Fx har ældrerådet i Rødovre overtalt kommunalbestyrelsen til at 

fastholde praksis med opsøgende sygeplejersker (P) frem for kommunalbestyrelsens oprindeligt 

66


foretrukne præference (O). Men indflydelsen er også anticiperet. Det er fx tilfældet, når Rødovres 

borgmester fortæller, hvordan tilstedeværelsen af ældrerådet medfører VN USHW LQWHQVLWHW’: 

´+YLV VHQLRUUnGHW VLJHU WLO PLJ DW GHW HU YLJWLJVW DW Jn GHQ HOOHU GHQ YHM Vn NDQ 

GHW JRGW Y UH DW MHJ LNNH NDQ RSI\OGH GHUHV ¡QVNH HOOHU NUDY GHW NDQ RJVn JRGW 

Y UH DW MHJ LNNH YLO 0HQ GHW V WWHU VLJ DOOLJHYHO LQG L KRYHGHW « 6n NDQ MHJ 

JRGW VH XG VRP RP MHJ KDU SRNHUIM V PHQ GHW EHW\GHU LNNH DW MHJ LNNH ODGHU 

PLJ P UNH PHG GH KROGQLQJHU IRON NRPPHU WLO PLJ PHG 6n EOLYHU LGHHUQH RJ 

WDQNHUQH ODJUHW L KRYHGHW RJ GHW WDJHU MHJ PHG PLJ´ (Borgmester, Rødovre) 

Det er også den mindre synlige og indirekte magt ved non-decision-making, når fx forvaltningen 

i Rødovre på forhånd indarbejder ældrerådets holdninger i notater, eller når et ældrerådsmedlem 

bruger partiforeningsforbindelser bevidst til at fremme en sag 55 . Disse analyser indikerer, at 

definitionen af magtformer har været et konstruktivt perspektiv, da ældreråd udøver samtlige 

former. Hvor dominerende den institutionelle magtform er, identificerer nedenstående analyser. 

Alt i alt er ældrerådenes indflydelse en kompleks og varierende størrelse, og næste kapitel 

fokuserer på, hvad der forklarer den konstaterede variation i indflydelse. 

55 Hvilket et af ældrerådsmedlemmerne i Rødovre gør. 

67

+YDG VN\OGHV LQGIO\GHOVHQ" 

Hvad skyldes indflydelsen? 

Kapitlet afdækker årsagerne til den identificerede variation i ældrerådenes indflydelse. Afsættet 

er operationaliseringen af den teoretiske ramme, der med de teorigenerede hypoteser belyser 

direkte relationer mellem de uafhængige variable og den afhængige. 

Hypoteserne analyseres særskilt og strukturerer således kapitlet. I hvert afsnit bliver først 

identificeret, hvordan det rent faktisk forholder sig med den givne variabel i begge cases. 

Bagefter bliver det belyst, om der er en relation til indflydelse, dels i hverdagssituationer og dels 

i tilspidsede situationer, hvor der er ’mere på spil’. Jeg vurderer, at denne opbygning er mest 

konstruktivt, dels pga. ræsonnementet i kap. 3, og dels da analyserne i kap 5 indikerer en 

situationsafhængig forskel. Hvis jeg konstaterer en relation mellem en uafhængig variabel og 

ældrerådenes indflydelse i hverdagssituationer, er ræsonnementet, at samme relation eksisterer i 

tilspidsede situationer. Hvis hypotesen har betydning i ’hverdagssituationer’, følger det logisk, at 

den også har betydning i tilspidsede situationer. Imidlertid følger samme logik ikke med et 

omvendt fortegn: Selvom der ikke er en relation mellem hypotesen og indflydelse i 

hverdagssituationer, kan relationen godt være gældende i tilspidsede situationer, hvor aktørerne 

har ’mere på spil’. Efter hver analyse bliver det opsummeret hvilken betydning variablen har for 


Hypoteser er opbygget, så de er mulige at belyse og falsificere, og med kapitlets opbygning er 

det hensigten, at relationer, eller manglen på samme, fremgår tydeligt og overskueligt. Jf. 

hypotesernes udledning er forventningen at hypotesen om politisk imødekommende har 

betingende karakter. Kapitlet afsluttes med et afsnit, der opsamler og kritisk diskuterer 

analyserne resultater, med en figur der opsummerer hovedpointerne. 

,QGLYLGXHOOH PDJWUHVVRXUFHU 

Analyserammen anerkender, at aktørerne er forskelligt udrustet med magtressourcer. 

Spørgsmålet er, om de individuelle ressourcer forklarer ældrerådenes indflydelse. Hypotesen 

lyder, at hvis ældrerådsmedlemmerne har kognitiv kapacitet og er ressourcepersoner, har 

ældrerådet mere indflydelse, end hvis medlemmerne ikke har individuelle magtressourcer. Jf. 

operationaliseringen er indikatorerne de individuelle faktorer, herunder 

ældrerådsmedlemmernes kognitive kapacitet og mere psykiske ressourcer såsom selvtillid. 

Ældrerådet i Rødovre har grundet størrelsen naturligvis flere individuelle ressourcer, men ved 

relativ vægtning er der søgt kompenseret for dette. 

68


+YLONH LQGLYLGXHOOH PDJWUHVVRXUFHU HU GHU L GH WR OGUHUnG" 

Overordnet er begge ældreråd præget af individuelle ressourcer. Rekrutteringsmønsteret er ens, 

hvormed medlemmerne primært er de yngre, fysisk og socialt ressourcestærke borgere, der 

primært er selvstændige brugere af kommunens tilbud. De afviger derfor fra en stor del af 

borgerne over 60 år 56 . Om personerne siger et medlem: 

´'HW HU VW UNH SHUVRQHU 'H KDU PHJHW RYHUVNXG GHW NDQ GX P UNH Sn GHP 

'HU NRPPHU LNNH QRJHQ LQG L VHQLRUUnGHW VRP LNNH KDU RYHUVNXG 0HQ GHW HU 

MR Q UPHVW RJVn SnNU YHW ´ (Ældrerådsmedlem, Rødovre) 

Mit samvær med ældrerådene understøtter, at medlemmerne har individuelle magtressourcer. I 

en komparation har ældrerådsmedlemmerne i Rødovre relativt størst individuelle ressourcer. 

Overbevisningen er funderet på flere aspekter; medlemmerne i Rødovre har relativt længere 

uddannelse, og i kraft heraf også en relativt større faglighed. Ældrerådsmedlemmerne i Rødovre 

udtrykker og udstråler også mere selvtillid, og har relativt større kognitiv kapacitet. 

Ældrerådsmedlemmer i Tårnby udtrykker eksplicit, at nogle medlemmer har reduceret kognitiv 

kapacitet. 

Begge ældreråd er altså præget af individuelle magtressourcer, men ældrerådet i Rødovre har 

overlegent flest. Forskellen i individuelle magtressourcer stemmer umiddelbart overens med 

variationen i indflydelse; Ældrerådet i Rødovre har flest individuelle ressourcer og meget 

indflydelse, mens ældrerådet i Tårnby har relativt færre individuelle ressourcer og begrænset 

indflydelse. Men spørgsmålet er, om analyser konstaterer en direkte empirisk relation. 

+YLONHQ EHW\GQLQJ KDU LQGLYLGXHOOH PDJWUHVVRXUFHU L KYHUGDJVVLWXDWLRQHU" 

Det virker indlysende, at individuelle ressourcer alt andet lige har betydning for samarbejdet. 

Hvis der er tale om begrænsede individuelle ressourcer vil det være en barriere for at få et 

optimalt samarbejde med det politisk-administrative system, men imidlertid har begge ældreråd 

individuelle magtressourcer. 

Politikerne i Rødovre understreger, at individuelle ressourcer ikke må være ’afgørende’ for 

indflydelse. Holdningen bliver underbygget af udmeldinger om, at hvis ældrerådet fx har 

forståelsesproblemer, skal forvaltningen hjælpe og guide det. Men spørgsmålet er, om ældrerådet 

56 Tidligere gennemførte undersøgelser af ældrerådsmedlemmernes repræsentation understøtter denne tendens. Det 

samme billede tegner sig generelt for brugerbestyrelser og borgerråd (Indenrigsministeriet, 1998). Imidlertid er det 

min overbevisning, at den skæve repræsentation ikke sker på bekostning af ’de svagere ældres’ præferencer (hvilket 

tidligere analyser også konkluderer, bl.a. Smed 1994,a;b,c Lundsgaard og Raahauge, 1996). 

69


rent faktisk bliver hjulpet, og om betydningen af individuelle ressourcer er situationsafhængig. 

Desuden kan den politiske holdning sagtens være, at individuelle ressourcer ikke må have 

afgørende betydning, men at de alligevel har betydning. 

I sidste citat udtrykte et ældrerådsmedlem, at individuelle magtressourcer praktisk talt er 

SnNU YHW’, fordi der er store mængder læsestof, og arbejdet bl.a. kræver kendskab til nogle love. 

Det kræver et menneskeligt overskud, individuelle ressourcer, at sætte sig ind i sagerne. En 

forvaltningsleder udtrykker, at ældrerådet pr. definition er I¡GW YDQVNHOLJW, bl.a. som funktion af 

begrænsede individuelle ressourcer: 

´'HU VLGGHU QRJOH L OGUHUnGHW VRP IDNWLVN KDU VWRUH SUREOHPHU VHOY 'HW NDQ 

I[ Y UH VWRUH NRJQLWLYH SUREOHPHU 2J GHW HU MR HQ EDUULHUH ´ 

(Forvaltningsleder, Tårnby. Understregning indikerer talemæssig 

fremhævning) 

Forvaltningslederen opstiller begrænsede individuelle magtressourcer som en decideret barriere 

for at få indflydelse. Lederen fremhæver, at tendensen til begrænsede individuelle ressourcer 

gælder alle ældreråd, men vurderingen er, at relativt færre ressourcer medfører en relativt større 

barriere, og derved relativt mindre indflydelse. Selv i hverdagssituationer har begrænsede 

individuelle ressourcer betydning, fordi arbejdet og indflydelse kræver kognitiv kapacitet til at 

forstå og bearbejde materiale. Socialudvalgsformanden i Tårnby omtaler begrænsede 

individuelle ressourcer som en forhindring for mere dominerende årsager til indflydelse, fx at 

agere strategisk. Det er således implikationerne af individuelle ressourcer, der har betydning for 

ældrerådenes indflydelse. Aktørerne i det politisk-administrative system i Tårnby vurderer fx at 

de individuelle ressourcer betyder at ældrerådet ikke har kapacitet til at beskæftige sig med 

overordnede ældrepolitikker. Det indikerer, at variablen har indirekte betydning til indflydelse. 

I Rødovre fremhæver forvaltningslederen, at ældrerådets arbejde er ”PHJHW SHUVRQUHODWHUHW”, og 

at ældrerådet er meget velforberedt på grund af LOGVM OH. De individuelle ressourcer gør, at 

ældrerådet arbejder seriøst og forvaltningslederen opstiller sammenhængen sådan, at hvis 

ældrerådet vil tages seriøst, så skal deres arbejdet afspejle samme seriøsitet (det skal holdes in 

mente, at udtalelsen SHUVRQUHODWHUHW ikke udelukkende knytter an til individuelle ressourcer 

som operationaliseret her, men også henviser til erfaringsmæssige aspekter, der er en indikator 

for ’kendskab til spillet’). 

Individuelle magtressourcer har altså betydning for ældrerådenes indflydelse i begge cases i 

hverdagssituationer. Men betydningen er begrænset, og relationen er ikke direkte som ellers 

antaget. Mere præcist har variablen betydning som bagvedliggende årsager. 

70


+YLONHQ EHW\GQLQJ KDU LQGLYLGXHOOH PDJWUHVVRXUFHU L WLOVSLGVHGH VLWXDWLRQHU" 

Når betydningen er konstateret i hverdagssituationer vil relationen, qua det logiske ræsonnement, 

også være gældende i tilspidsede situationer. Men spørgsmålet er, om betydningen af 

individuelle magtressourcer for indflydelse er relativt større i dette scenarium? 

Borgmesteren i Rødovre udtrykker eksplicit, at individuelle ressourcer har betydning som 

forudsætning for at have overblik og kognitivt kapacitet til at opfange de politiske spil. 

Borgmesteren ytrer, at kognitiv kapacitet er væsentligst i tilspidsede situationer, da 

implikationerne, såsom at have overblik, er vigtigst, når der ikke er enighed om udfaldet. Dvs. at 

individuelle ressourcer især har betydning i tilspidsede situationer, hvor ældrerådet skal 

overbevise andre aktører. 

Socialudvalgsformanden i Rødovre fremhæver, at evnen til at arbejde professionelt ikke må være 

en betingelse for indflydelse, og at det er kommunens opgave at hjælpe og guide ældrerådet, så 

det ikke er tilfældet. Min vurdering er, at ældrerådet får hjælp, men alt andet lige vil 

arbejdsprocesser være lettere for et ældreråd, der pga. større individuelle ressourcer, ikke er 

afhængig af hjælp. Desuden er vurderingen, at hjælpen forudsætter en vis kognitiv kapacitet, 

primært i tilspidsede situationer hvor det ikke er i det politisk-administrative systems interesse at 

styrke ældrerådet til at fremme særinteresser. I tilspidsede situationer er det direkte kontrafaktisk 

adfærd i forhold til præferencestrukturen at hjælpe ældrerådet. Et ældrerådsmedlem i Tårnby 

udtaler, at flere medlemmer med stærke individuelle ressourcer muligvis vil kunne forøge 

synligheden, men ellers ikke at GHW YLOOH KDYH QRJHQ HIIHNW på indflydelsen. 

Da forvaltningslederne har oplevet flere ældreråd, har det været muligt direkte at spørge om 

betydning af individuelle magtressourcer for indflydelsen. Forvaltningslederen i Rødovre siger, 

at det er PHJHW SHUVRQUHODWHUHW men at medlemmerne altid er ressourcestærke. Og selvom 

forvaltningslederen i Tårnby omtaler begrænsede individuelle ressourcer som en barriere for 

indflydelse, er betydningen ikke afgørende: 

´-HJ WURU DW >QHWWRUHVXOWDWHW@ IRU OGUHUnGHW YLOOH Y UH GHW VDPPH´ 

(Forvaltningsleder, Tårnby) 

Hvis medlemmerne havde større individuelle ressourcer, ville det ikke have betydning for 

ældrerådets indflydelse. Selvom ældrerådet i Rødovre betegner deres størrelse som en fordel for 

indflydelse, negligerer forvaltningslederen i Tårnby tillige, at medlemsantallet har en betydning 

for indflydelse. Individuelle magtressourcer må derfor tillægges svagt større betydning i 

tilspidsede situationer, men stadig som indirekte variabel. 

71


+DU LQGLYLGXHOOH PDJWUHVVRXUFHU EHW\GQLQJ IRU LQGIO\GHOVH" 

Forklarer individuelle magtressourcer variationen i indflydelse? Svaret er overvejende nej. 

Rekrutteringsmønsteret til ældrerådene er forholdsvis ens, og medlemmerne HU 

ressourcepersoner, selvom ældrerådet i Rødovre har flere individuelle magtressourcer end 

ældrerådet i Tårnby. Betydningen i situationsscenarierne adskiller sig ikke væsentligt, men 

tendensen er, at individuelle magtressourcer har lidt større betydning i tilspidsede situationer, 

grundet implikationerne. En firfeltstabel kan med fordel illustrere: 

Tabel 3. Betydning af individuelle magtressourcer for indflydelse 

+YHUGDJVVLWXDWLRQ 7LOVSLGVHW VLWXDWLRQ 

7nUQE\ - + 

5¡GRYUH - + 

Note: hvor + + + = afgørende betydning, + + = meget betydning, + = nogen betydning, 0 = uafklaret, - = begrænset 

betydning, - - = yderst begrænset betydning og - - - = afvises fuldstændig 

Analyserne afviser altså den oprindeligt antaget direkte relation. Mere præcist kan variablen 

beskrives som bagvedliggende, og relationen til indflydelse er (begrænset) indirekte. 

.HQGVNDE WLO VSLOOHW 

Det teoretiske omdrejningspunkt er intentionelle og konkurrerende aktørers strategiske 

interaktion. Ifølge den teoretiske ramme er aktørernes deltagelse i institutioner er et redskab for 

at opnå goder. Med afsæt heri er hypotesen, at såfremt ældrerådet kender og bruger spillet, så har 

ældrerådet mere indflydelse, end hvis det ikke kender og bruger de politisk-administrative spil. 

Kendskab til spillet kan defineres som en individuel ressource, men jeg har valgt at isolere 

aspektet, for at opnå en så nuanceret analyse som mulig. Jf. operationaliseringen antager jeg, at 

hvis ældrerådsmedlemmerne har erfaringer med det kommunale politisk-administrative system, 

har ældrerådet større kendskab og mulighed for at agere strategisk i spillet. Indikatorerne er 

tidligere ansættelse som kommunale embedsmænd, tidligere kommunalbestyrelsesmedlemmer, 

andre erhvervsmæssige erfaringer i det kommunale politisk-administrative system, om 

medlemmerne har tradition for forenings/politisk 57 engagement samt om ældrerådet udtrykker 

forståelse for og brug af spillet. I kraft af operationaliseringerne er hypoteserne ’individuelle 

57 Begrebet forening/politisk engagement dækker over deltagelse i foreningsliv og div. bestyrelser. Adskillelsen er 

om deltagelsen er i selve organiseringen/administrationen af foreninger og klubber og ikke som udøvere. Derfor 

dækker begrebet alt fra strikkeklub, til Røde Kors butik til leder af lokale bankospil, men ikke fx gymnastikudøvere. 

72


magtressourcer’ og ’kendskab til spillet’ derved adskilte, hvilket muliggør opdelte analyser. 

Spørgsmålet er, om kendskab til spillet forklarer indflydelsen. 

.HQGHU RJ EUXJHU GH WR OGUHUnG VSLOOHW" 

Begge ældreråd agerer bevidst ud fra en forhandlingslinje uden brug af pressionsgruppe 

aktiviteter. Men der stopper lighederne. Rødovres politisk-administrative system fremfører, at 

ældrerådet har et V UGHOHV JRGW NHQGVNDE og forståelse for de politiske processer og spil. Det 

underbygger medlemmernes tidligere status på arbejdsmarkedet, da der blandt medlemmerne er 

tidligere ledere, kommunale hjemmehjælpere, tillidsfolk og embedsmænd. Flere er tidligere 

lokale kommunalbestyrelsesmedlemmer, og faktisk er formanden nuværende medlem af 

kommunalbestyrelsen 58 . Ældrerådsmedlemmerne forklarer detaljeret, hvordan systemet fungerer 

og bliver brugt, og de udtrykker meget bevidste arena- og sagsafhængige måder at fremme sager 

på. Selvom der ikke eksisterer et decideret strategipapir, udtrykker medlemmerne enighed om 

processerne, og hvordan mål bliver opnået. Organisatorisk er ældrerådet bygget op, så erfaringer 

bliver brugt effektivt for at fremme indflydelse (fx er tidligere kommunalbestyrelsesmedlemmer 

i en arbejdsgruppe, der udreder og stiller spørgsmål til kommunens budgetter). Desuden har 

medlemmerne tradition for forenings/politisk engagement i fritiden, og de er generelt meget 

engageret i det lokale foreningsliv. Ældrerådet reagerer naturligvis i forhold til henvendelser fra 

det politisk-administrative system, men agerer i mindst lige så høj grad, og udtrykker ønsker 

uden at være direkte opfordret til det. 

Billedet er lidt anderledes i Tårnby, hvor kendskab til politiske spil og processer er relativt 

mindre. Ældrerådets egen vurdering er, at det ’NHQGHV QRJHQOXQGH men udtaler at ’spillet ikke 

spilles’. Divergerende mener aktørerne i det politisk-administrative system, at ældrerådet har 

begrænset kendskab til processerne. Ældrerådsmedlemmernes arbejdsliv har ikke været relateret 

direkte til kommunalpolitiske processer, men der er bl.a. tidligere medlemmer af politiske 

kredsbestyrelser, amtets sociale brugerråd samt tillidsfolk. Desuden har medlemmerne tradition 

for forenings/politisk engagement i fritiden. Men der er ikke decideret erfaringsmæssigt 

kendskab, og ældrerådet udtrykker ikke et detaljeret billede af kommunalpolitiske processer og 

spil. Ældrerådet forsøger at agere, og ikke kun at reagere. 

58 Ældrerådsformanden er netop valgt ind i kommunalbestyrelsen. Det er klart, at vedkommende dermed bestrider 

dobbeltroller, men det virker som om, at det håndteres uden problemer. Flere respondenter omtaler de evt. 

problematikker i at være tilstede ved ’begge sider af bordet’ men udtrykker, at det hidtil ikke har været noget 

problem. 

73


Sammenfattende kender begge ældreråd politiske processer, men kendskabet er klart mest udtalt 

i Rødovre grundet store erfaringer med at agere i systemet. I kraft heraf har ældrerådet i Rødovre 

et indgående kendskab og agerer bevidst strategisk. I forhold til kender og bruger ældrerådet i 

Tårnby kun begrænset spillet. Dette stemmer overens med variationen i indflydelse; Ældrerådet i 

Rødovre både kender og bruger ’spillet’ og har meget indflydelse, mens ældrerådet i Tårnby kun 

begrænset kender og bruger spillet og har begrænset indflydelse. Men spørgsmålet er, om 

kendskab og brug af spillet forklarer variationen i ældrerådenes indflydelse. 

+YLONHQ EHW\GQLQJ KDU NHQGVNDE WLO VSLOOHW L KYHUGDJVVLWXDWLRQHU" 

Det virker oplagt, at aktører der intet kender til de processer og rammer, indenfor hvilke de 

agerer, nærmest vil være afskåret fra indflydelse. Intet kendskab til spillet er en barriere, og af 

samme årsag er ældreråd også forholdsvis afhængig af, at der er nogle, som kan gennemskue 

systemet. Hypotesens betydning varierer muligvis i de opstillede situationsscenarier og i de to 

cases, men yderligere kan selve ’spillet’ også veksle i scenarierne. 

I Tårnby Kommune gælder de samme ’spilleregler’ i hverdagssituationer og tilspidsede 

situationer, og socialudvalgsformanden siger ligeud, at begrænset kendskab til spillet har 

betydning for indflydelse: 

´'H KDU EUXJ IRU QRJOH GHU KDU HUIDULQJ PHG KYRUGDQ PDQ DUEHMGHU RJ 

KYRUGDQ PDQ WLOUHWWHO JJHU VnGDQ QRJOH WLQJ ´ (Socialudvalgsformand, 

Tårnby) 

Begrænset erfaring resulterer i, at ældrerådet IRUWDEHU VLJ L XEHW\GHOLJH GHWDOMHU og agerer 

IRUNHUW. Uanset type og årsag for henvendelse til det politisk-administrative system skal 

formelle forskrifter følges. Ældrerådet problematiserer det skriftlige kommunikationskrav, og at 

henvendelser bliver afvist, hvis formaliteterne ikke er overholdt. Fx afviser forvaltningen 

telefoniske henvendelser med henstilling til formalia. Forvaltningslederen fremhæver, at 

’forkerte’ procedurer hindrer indflydelse: 

´ OGUHUnGHW NRPPHU PHG QRJOH VDJHU 0HQ GH KDU YDOJW HQ PnGH DW J¡UH GHW 

Sn VRP HU PHJHW VY U IRU GHP DW WU QJH LJHQQHP PHG « OGUHUnGHW J¡U 

GHW Sn HQ IRUNHUW PnGH XG IUD HW IRUPDOLVWLVN V\Q ´ (Forvaltningsleder, Tårnby) 

Ældrerådet følger altså ikke systemets implicitte spilleregler. Ældrerådet skal agere på det 

politiske niveau, men gør det forkert, og den begrænsede indflydelse, selv i hverdagssituationer, 

bliver begrundet med, at spillet ikke bliver brugt. Citatet fortæller også, at når ældrerådet ikke 

arbejder ’rigtigt’, kan henvendelser blive afvist uden videre stillingstagen. Overbevisningen er, at 

det ville være til ældrerådets fordel, hvis det blev hjulpet til at forstå og bruge spillet. 

74


Politikernes overbevisning er også, at ældrerådet ville have mere indflydelse, hvis det kendte og 

brugte spillet: 

´'HW HU PnVNH RSGUDJHOVHQ KRV > OGUHUnGVPHGOHPPHUQH@ 'H HU PnVNH LNNH 

EOHYHW VNROHW QRN « 'H YLOOH In PHUH XG DI GHW VW\NNH DUEHMGH VRP GH DOOHUHGH 

OLJJHU L GHW KYLV GH NHQGWH VSLOOHW ´ (Socialudvalgsformand, Tårnby) 

At ældrerådet ikke er ’skolet’ nok indikerer, at det ikke kender nok til måderne at gøre tingene 

på 59 . Det begrænsede kendskab medfører, at ældrerådet ikke agerer efter spillereglerne, hvilket er 

en barriere for indflydelse. 

I Rødovre er ’det politiske spil’ fløjtet af i hverdagssituationerne, mens det bliver spillet i 

tilspidsede situationer. I hverdagssituationerne bliver sager afklaret uformelt ved, at ældrerådet 

henvender sig direkte til den pågældende leder, fx plejehjemslederen, med sagen. Sager der ikke 

direkte ’koster noget’, men omhandler implementering og ledelsesmæssige problemstillinger, 

bliver ordnet uformelt ved personlig henvendelse, ’XGHQ RP GHW SROLWLVNH V\VWHP RJ 

VNULYHOVHU RJ DW GHW HU HQRUPW IRUPHOW 'H RUGQHU GHW GLUHNWH Vn GHW PHG GHW VDPPH NDQ NRPPH 

XG DI YHUGHQ (Socialudvalgsformand). Indflydelse i hverdagssituationer er imidlertid ikke kun 

relateret til implementeringsaspekter, men kan også være mindre ændringer i selve 

policyudformning: 

´(U GHU QRJHW GHU NDQ J¡UHV DGPLQLVWUDWLYW RJ VLJH 'HW GpU GHW HU VJX ULJWLJW 

HOOHU 'HW KDU YL JOHPW GHW VNDO YL KDYH JMRUW QRJHW YHG Vn NRPPHU GHW PHG L 

GH WHNQLVNH UHWWHOVHU XGHQ DW GHW EOLYHU HQ N PSH SROLWLVN VDJ 6HOYI¡OJHOLJ NDQ 

GHU Y UH IRUVODJ IUD OGUHUnGHW GHU JnU Sn DW KYHU OGUH VNDO KDYH HW HOOHU 

DQGHW 6n HU GHW NODUW DW GHW HU HQ DQGHQ VDJ 6n VNDO GHU N¡UH HQ UHHO SROLWLVN 

SURFHV Vn EOLYHU GHW LNNH EDUH LQGVNUHYHW´ (Socialudvalgsformand, Rødovre) 

I hverdagssituationerne opnås indflydelsen uden om de politiske spil, og alle fremhæver 

fordelene ved den uformelle kontakt, der kræver mindre energi. Især aktørerne i det politisk- 

administrative system betoner fordelene ved, at ældrerådet kender balancen og ved, hvilke sager 

det skal gå til hvem med. Herved bruger man ikke unødvendig tid på mindre rettelser. 

Ældrerådet fremhæver, at direkte henvendelser og den gode kontakt er det ældrerådet InU PHVW 

XG DI. 

59 Forvaltningslederen udtaler, at hjælp til ældrerådet er noget forvaltningen/politikerne med fordel kunne udøve, 

hvorimod socialudvalgsformanden udtrykker, at ´ OGUHUnGHW Pn VHOY V¡UJH IRU DW In GHQ RSGUDJHOVH GH KDU EUXJ 

IRU´. Hvorvidt der er tale om et reelt politisk valg bliver analyseret nærmere ved hypotesen om politisk 

imødekommenhed. Forvaltningslederen udtaler direkte, at hjælp til ældrerådet er et bevidst politisk valg – eller 

fravalg. 

75


Analyserne konstaterer, at begrænset kendskab til spillet i hverdagssituationer er en barriere og 

har betydning for ældrerådets indflydelse i Tårnby. I Rødovre er det politiske spil fløjtet af, og 

derved er der ikke en relation mellem kendskab til spillet og indflydelse, hvilket afviser 

hypotesen. Ældrerådet har alligevel indflydelse primært på implementering men også på 

policyudformningen. I tilspidsede situationer gælder det politiske spil dog, og spørgsmålet er, 

hvilken betydning kendskab til spillet har der. 

+YLONHQ EHW\GQLQJ KDU NHQGVNDE WLO VSLOOHW L WLOVSLGVHGH VLWXDWLRQHU" 

Det følger logisk, at når relationen mellem kendskab til spillet og indflydelse er konstateret i 

hverdagssituationer, vil relationen også være gældende i tilspidsede situationer. Da 

respondenterne ikke udtrykker større betydning i et andet situationsscenarium, bliver variablen 

ikke analyseret i Tårnby-casen. Analysen fokuserer alene på betydning i Rødovre, da afvisningen 

af hypotesen i hverdagssituationer ikke udelukker en relation i tilspidsede situationer. 

Ovenstående citater fra Socialudvalgsformanden bekræfter, at politiske spil træder i kraft, når der 

er konkurrerende ønsker. Derved er indflydelse primært ændret policyudformning. At der er 

forskel mellem spillene i hverdagssituationer og tilspidsede situationer understøtter ældrerådet i 

kraft af meget bevidst brug af forskellige samarbejdsformer afhængig af sagen: 

´6PnWLQJHQH EOLYHU RUGQHW KHOH WLGHQ RJ PHG GHW VDPPH 0HQ GHW NRVWHU MR 

KHOOHU LNNH SHQJH IRU GHW HU MR VRP RIWHVW UHODWHUHW WLO SHUVRQDOHW HOOHU OHGHOVH 

6n VQDUW GHW NRVWHU SHQJH Vn HU GHW VY UHUH 6n VNDO YL LJHQQHP KHOH GHW 

SROLWLVNH V\VWHP 0HQ Vn J¡U YL EDUH GHW ´ (Ældrerådsmedlem, Rødovre) 

I tilspidsede situationer ytrer både ældrerådet og forvaltningen, at indflydelse afhænger af, om 

ældrerådet har fornemmelse for, hvordan det politisk-administrative system fungerer, samt 

hvordan det skal agere. Ifølge ældrerådsmedlemmer handler det om, at VLJH WLQJHQH Sn HQ 

PnGH VRP SROLWLNHUQH IRUVWnU og at PDQ VNDO NHQGH GH SROLWLVNH SURFHVVHU IRU HOOHUV EOLYHU GHW 

DOGULJ WLO QRJHW. Overbevisningen er, at ældrerådet skal bruge det politiske system for at få 

indflydelse. 

Politikerne er ikke enige. De fremhæver entydigt, at kendskab til politiske spil ikke må have 

’afgørende’ betydning for indflydelse 60 . Imidlertid er der væsensforskel på at have ’afgørende 

60 Det ideologiske ræsonnement er ligefor: Hvis kendskab til politiske spil er en forudsætning for indflydelse 

forfordeles nogle borgere. I øvrigt et aspekt der begrunder, at ældrerådet skal have hjælp til at forstå spillet og 

processerne. 

76


betydning’ og ’betydning’, og trods eksplicit afvisning vedkender politikerne, at kendskab og 

brug af spillet KDU betydning for indflydelse: 

´+YLV PDQ JHUQH YLO VLNUHV GHQ ULJWLJH LQGIO\GHOVH HU GHW YLJWLJW DW PDQ 

IUHPO JJHU GHW RUGHQWOLJW L IRUKROG WLO GHQ PnGH YL J¡U GHW Sn ´ (Borgmester, 

Rødovre) 

Socialudvalgsformanden udtrykker betydningen knapt så kategorisk, men ser indflydelsen bl.a. 

som en funktion af, at ældrerådet er vedholdende overfor de sager, det vil have igennem. 

Hvorvidt et ældreråd evner at være vedholdende er et udslag af individuelle ressourcer, men 

hvorvidt rådet er klar over, at det skal være vedholdende, er et udslag af at kende og bruge 

spillet. Betydningen af at være vedholdende, og vide at det har effekt, fremhæver også 

forvaltningslederen: 

´, SULQFLSSHW NDQ GX NRPPH GLUHNWH LQG IUD JDGHQ RJ JLYH GLQ PHQLQJ WLO 

NHQGH 0DQ NDQ Vn GLVNXWHUH KYRU PHJHW PDQ YLO WDJH GHW WLO LQGVLJW 'HW 

KDQGOHU PHJHW RP GHQ HIWHUI¡OJHQGH GLDORJ RJ NYDOLILFHULQJ ´ 

(Forvaltningsleder, Rødovre) 

At opnå indflydelse bliver udtrykt som en proces, hvor man skal bruge systemet og de 

spilleregler, der gælder. Det er den efterfølgende adfærd, når forslaget er fremlagt, der afgør den 

reelle indflydelse. Borgmesteren fremhæver også, at strategisk adfærd har betydning: 

´, VWDUWHQ DI PLQ WLG VRP ERUJPHVWHU JDY MHJ QRJHQ JDQJH XGWU\N IRU DW MHJ 

JRGW NXQQH VH WLQJ IUD DQGUHV VLGH 'HW HU DOGULJ IRUQXIWLJW IRU Vn KDU GX 

DOOHUHGH PLVWHW QRJHW IUD I¡UVWH I UG 'HUIRU HU GHW DOWLG EHGVW DW KROGH KHOW IDVW 

L VLQ ILUNDQWHGH PHQLQJ 9HOYLGHQGH DW PDQ Sn HW HOOHU DQGHW WLGVSXQNW ± Sn GHW 

ULJWLJH WLGVSXQNW IRUKnEHQWOLJW ± ILQGHU XG DI DW Qn HQ O¡VQLQJ IRUGL PDQ JRGW 

NDQ VH GHW KHOKHGVRULHQWHUHGH 6nGDQ DUEHMGHU VHQLRUUnGHW RJVn 'H VWnU IDVW ´ 

%RUJPHVWHU 5¡GRYUH 

Citatet viser flere aspekter, bl.a. at ældrerådet agerer strategisk, samt at strategi har betydning 

for indflydelse. Det er bemærkelsesværdigt, at borgmesteren udtaler, at ældrerådet opnår mest 

indflydelse ved at holde fast i deres ’ILUNDQWHGH PHQLQJ. Skal ældrerådet i virkeligheden det? 

Skal det ikke hellere vise forståelse for bekymringerne om ressourceforbruget i kommunen (det 

samarbejdende folkestyre)? Ældrerådet udtrykker også en anden strategisk tilgang, end den 

borgmesteren giver til kende. Udtalelser som PDQ NDQ LNNH EDUH NRPPH RJ IRUODQJH GHW HU HQ 

SURFHV’ og Q¡GW WLO DW Y UH OLGW JHOpQGH’ understøtter en strategisk adfærd, der divergerer til 

borgmesterens forståelse af optimal strategisk adfærd. Da analysernes omdrejningspunkt er, at 

afdække hvorvidt kendskab til spillet har betydning for indflydelse, er det imidlertid 

underordnet hvilken strategisk adfærd, der er optimal. Samtlige aktører vurderer, at strategisk 

adfærd har betydning for indflydelse. 

77


Hypotesen må derfor bekræftes, men da flere betoner, at ældrerådet også ville have indflydelse 

med mindre kendskab, har den ikke afgørende betydning. 

+DU NHQGVNDE WLO VSLOOHW EHW\GQLQJ IRU LQGIO\GHOVH" 

Der er en relation mellem ældrerådenes kendskab til spillet og indflydelse. Det har betydning for 

indflydelse, at ældreråd kender og agerer strategisk i spillet, og at ældrerådet formår at ’gøre sig 

gældende’ i beslutningsforløbet. Overordnet kan en firfeltstabel anskueliggøre forholdet: 

Tabel 4. Betydning af at kende spillet for indflydelse 


7nUQE\ + + + + 

5¡GRYUH - - - + + 


betydning, - - = yderst begrænset betydning og - - - = afvises fuldstændig. 

I Tårnby har begrænset kendskab til spillet i begge scenarier betydning for ældrerådets 

indflydelse. Fordi ældrerådet agerer ’forkert’ bliver det afskåret fra at påvirke. Imidlertid er 

afvisningen formelt set rigtig, men udtrykker reelt set et kommunalpolitisk valg. Kendskab til 

spillet får så at sige ’lov til’ at betyde noget, hvorfor hypotesen nærmere har en karakter som 

indirekte variabel. 

I Rødovre ’spilles spillet’ ikke i hverdagssituationer, hvorfor kendskab ikke har betydning for 

indflydelse, men ældrerådet har alligevel indflydelse i disse situationer, primært på 

implementeringen. Til gengæld ’spilles spillet’ i tilspidsede situationer, og ældrerådets kendskab 

til og bevidste ageren har betydning for indflydelsen. Primært udmøntet i indflydelse på 

policyudformningen. 

Derved er konklusionen, at analyserne støtter at kendskab og strategisk ageren i spillet har 

betydning for variationen i ældrerådenes indflydelse. Relationen er ikke (som forventet) direkte, 

men i stedet indirekte. 

9HODUJXPHQWHUHGH IRUVODJ 

Det teoretiske omdrejningspunkt er aktørers strategiske interaktion, men det forudsætter, at 

aktørerne ved, hvad de vil have. Med afsæt heri er hypotesen, at hvis ældrerådet ved hvad det vil 

have og har velargumenterede forslag, har ældrerådet mere indflydelse, end hvis det ikke er 

velargumenteret. 

78


Her er en substantiel strategi-forståelse knyttet an til selve indholdet; Ved ældrerådet, hvad det 

vil have? Hypotesen er tæt knyttet til den forrige, da det ligger implicit, at man ikke kan sige, at 

man vil have alt muligt substantielt, hvis ikke man har en idé om, hvordan man vil få det. 

Imidlertid har jeg valgt at adskille disse to dele af strategibegrebet, for at opnå en nuanceret 

afdækning. Overbevisningen er, at velbegrundede ønsker er en forudsætning for indflydelse. 

Analysen afdækker om der fx er krav fra det politisk-administrative system om, at ældrerådet 

forholder sig sagligt til sagerne og formulerer sig ’fornuftigt’. Spørgsmålet er også, hvilken 

betydning ældrerådets tilgang, i visionsmæssig forståelse, har for indflydelse. Jf. 

operationaliseringen er indikatorerne, om ældrerådet har veldefinerede mål og/eller ønsker, samt 

om det har en overordnet bevidst og samlet holdning til kommunens ældrepolitik. Det afgørende 

spørgsmål er, om velargumenterede forslag begrunder variationen i ældrerådenes indflydelse. 

Da samtlige aktører først udtrykker bevidsthed om ældrerådenes velargumenterede forslag i 

tilspidsede situationer bliver relationerne kun analyseret i disse situationer. 

(U OGUHUnGHQH YHODUJXPHQWHUHGH" 

Overordnet ved begge ældreråd, hvad de vil have, og hvad de kæmper for. Ældrerådet i Rødovre 

udtrykker meget bevidst, hvad det vil have samt overordnede holdninger til ældrepolitiske 

aspekter. Overbevisningen blandt aktørerne i det politisk-administrative system er også, at 

ældrerådet ved, hvad det vil, og at det har fælles velbegrundede holdninger. Ældrerådets interne 

arbejdsprocesser understøtter fælles holdninger om substantiel strategi: Dels bliver der skrevet 

årlige beretning om opnåede resultater samt om det kommende års aktiviteter. Og dels er 

formålet med den årlige to-dages konference, at alle opnår samme viden og forståelse, samt at 

visioner og politikker bliver diskuteret internt. Desuden bliver ønsker for det kommende år 

udviklet her. Det politisk-administrative system fremfører, at ældrerådet arbejder bevidst og 

overvejende stiller velargumenterede forslag. 

Ældrerådet i Tårnby ved også godt, hvad det vil have, men har ikke tilsvarende bevidste 

holdning til ældrepolitik. Dog har ældrerådet i overordnet form, ønsker for delaspekter af 

kommunens ældrepolitik (kun i mundtlig form). Ældrerådet benytter ikke en struktureret og 

fremsynet arbejdsgang, der sikrer udvikling af fælles politik. Det er symptomatisk, at ældrerådet 

aflyste det månedlige møde i maj, fordi det ikke havde modtaget materiale fra kommunen, der 

kunne bliver diskuteret. Derved bliver muligheden for internt at diskutere holdninger og visioner 

ikke udnyttet. Det politisk-administrative system fremfører, at ældrerådet arbejder ustruktureret, 

79


at det ikke forholder sig til/udtrykker ønsker til overordnet ældrepolitik, og at forslag ikke bliver 

fremstillet velargumenteret. 

Umiddelbart svarer disse forhold til den identificerede variation i indflydelse; Ældrerådet i 

Rødovre har velargumenterede forslag og meget indflydelse, mens ældrerådet i Tårnby ikke 

tilsvarende stiller velargumenterede forslag og har begrænset indflydelse. Men spørgsmålet er, 

om de velargumenterede forslag forklarer variationen i indflydelse. 

+YLONHQ EHW\GQLQJ KDU GHW DW IUHPVWn YHODUJXPHQWHUHW L WLOVSLGVHGH VLWXDWLRQHU" 

Hvis ikke ældrerådene ved, hvad de vil have, følger det logisk, at de heller ikke kan have 

indflydelse. Imidlertid er begge ældreråd godt klar over hvad de vil, selvom ældrerådet i 

Rødovre har mere velargumenterede holdninger. 

I Tårnby fremhæver aktørerne i det politisk-administrative system, at det er problematisk, at 

ældrerådet, efter deres overbevisning, ikke har udviklet fælles og overordnet holdning til 

kommunens ældrepolitik. Politikerne omtaler ældrerådets manglende argumentation og 

substantielle strategi som en barriere for et konstruktivt samarbejde, der medfører indflydelse: 

´-HJ PHQHU DW GHW HU YLJWLJW DW PDQ J¡U VLJ NODUW KYDG GHW HU IRU HQ KROGQLQJ 

OGUHUnGHW KDU WLO HQ JLYHQ VDJ RJ DW PDQ Vn GHILQHUHU GHW RJ GHUHIWHU VHQGHU 

VNULIWOLJW KYDG GHU LQGVWLOOHV RJ KYRUIRU 'HW V\QHV MHJ PDQJOHU , VWHGHW IHGWHU 

GHW UXQGW PHG VnGDQ QRJOH VPnWLQJ VRP MHJ L UHDOLWHWHQ V\QHV HU OLJHJ\OGLJW ´ 

(Socialudvalgsformand, Tårnby) 

Citat viser, at velargumenterede forslag har betydning for indflydelse. Citatet betoner, at 

ældrerådet mangler struktur, og ikke udtrykker holdninger til den overordnede ældrepolitik. Men 

citatet viser også, at ældrerådet ikke beskæftiger sig med det, der er vigtigst – set med 

socialudvalgsformandens øjne. I forlængelse af citatet udtrykker politikeren, at ønsker om 

ældrepolitikudformningen, der ikke er i en klar overordnet form og velargumenteret, ikke kan 

EUXJHV’: 

´'H VWLOOHU LNNH GH ULJWLJH VS¡UJVPnO RJ GHW HU LNNH IRUPXOHUHW Vn PDQ NDQ 

EUXJH GHW L HQ EHVOXWQLQJVSURFHV ´ (Socialudvalgsformand, Tårnby) 

Ældrerådets henvendelser, der ikke sigter mod det øverste politik-niveau og ikke er 

velargumenteret nok, bliver vurderet som en barriere for indflydelse. Vurderingen er, at 

ældrerådet ikke har en substantiel strategi, fordi det ikke VWLOOHU GH ULJWLJH’ spørgsmål. Implicit i 

denne udtalelse er, at ældrerådets henvendelser ikke stemmer overens med 

socialudvalgsformandens tilgang, hvilket bevirker, at de fremlagte ønsker LNNH NDQ EUXJHV. 

Socialudvalgsformanden udtaler yderligere, at hvis ældrerådet i stedet trak de store linjer i 

80


forhold til hele ældreområdet, så NXQQH > OGUHUnGHW@ In VYDU Sn GH WLQJ GH DUEHMGHU PHG. 

Implicit siger politikeren derved, at ældrerådet, med henvendelser i nuværende form, ikke får 

tilbagemeldinger eller bliver taget til indsigt. Direkte adspurgt om socialudvalgsformanden har 

krav/forventninger, for at ældrerådet kan opnå indflydelse er svaret analogt tidligere citater, at 

ældrerådet skal være mere alment og velargumenteret i rejste sager. Om ældrerådets arbejde 

udtaler socialudvalgsformanden, at > OGUHUnGHWV@ IRUQHPVWH RSJDYH Pn Y UH DW DUJXPHQWHUH 

IRU GHUHV ¡QVNHU Vn MHJ LNNH NDQ VLJH QHM’, hvilket ældrerådet underforstået ikke gør pt. Men alt 

andet lige siger socialudvalgsformanden, at velargumenterede forslag har betydning for 

indflydelse. 

Forvaltningslederen ytrer også, at ældrerådet ikke har overordnet holdning til ældrepolitik. 

Forvaltningen mener ikke, at ældrerådet har haft interne debatter om fx indretningen af 

lokalsamfundet. Trods enkelte afstikkere interesserer ældrerådet sig udelukkende for politiske 

afgørelser, der knytter sig specifikt til den svage ældre, hjemmeplejen eller omsorg. 

Med hensyn til om ældrerådet formår at udvikle synspunkter af tilstrækkelig kvalitet, svarer det 

politisk-administrative system nej, og yderligere siger forvaltningslederen: 

´-HJ V\QHV DW OGUHUnGHW KDU HQ IRUNHUW VRFLDOSROLWLVN LQGVWLOOLQJ WLO JDPOH 

PHQQHVNHU « 3n GHQ PnGH V\QHV MHJ IDNWLVN DW GH EDVHUHU GHUHV KROGQLQJHU 

WLO KM OS Sn HW IRUNHUW JUXQGODJ 6n MHJ V\QHV GHW YLOOH Y UH XNORJW DW XGI¡UH 

DOW KYDG GH VLJHU ´ (Forvaltningsleder, Tårnby) 

Forvaltningslederen er altså direkte uenig med ældrerådet om indstillingen til borgerne. Det 

’IRUNHUWH grundlag gør, at forvaltningen ikke mener, at ældrerådets holdninger skal medtages i 

beslutninger. Da forvaltningen reelt har en gatekeeper-position er det problematisk for 

ældrerådet, at deres holdninger også divergerer fra forvaltningens overbevisning. Selvom 

socialudvalgsformanden fremhæver betydningen af at fremstå velargumenteret, understøtter 

viceborgmesteren og forvaltningslederen ikke tendensen som afgørende. I Tårnby Kommune har 

velargumenterede forslag således begrænset betydning. 

Ældrerådet i Rødovre fremhæver, at det er vigtigt for dem at være forberedt og at have visioner 

for ældreområdet. Ældrerådet betoner også vigtigheden af velargumenterede forslag, og ofte er 

ønsket begrundet i sammenligninger med alternativer. Udtalelser som YL VNDO Y UH RSSH Sn 

GXSSHUQH HOOHUV EOLYHU YL UHQGW RYHU HQGH, og at ældrerådsmedlemmerne delvist begrunder 

indflydelsen som et resultat af, at YL YHG KYDG YL YLO QnU YL KHQYHQGHU RV’ samt ’IRUQXIWLJW 

EHJUXQGHGH ¡QVNHU understøtter overbevisning i ældrerådet om, at argumentationen har 

betydning for indflydelse. 

81


Forvaltningslederen i Rødovre karakteriserer indflydelse som et resultat af en proces (jf. 

vedkommendes sidste citat). Det gør argumentationen essentiel, da det har betydning for 

effektueringen, at ønsker er velargumenteret og fremlagt gennemarbejdet. Men 

forvaltningslederen fremhæver tillige, at ældrerådet arbejder meget grundigt. De politiske 

aktører i Rødovre udtrykker, at hvorvidt ældrerådet arbejder sagligt, ikke må have betydning 

for, hvor meget indflydelse det har. Selvom det ikke må have betydning, udtrykker især 

socialudvalgsformanden, at det er værdsæt, at ældrerådet altid er velargumenteret og forberedt, 

fordi det ’NYDOLILFHUHU GHEDWWHQ. Borgmesteren fremhæver også vigtigheden af, at virke 

velargumenteret, når der er meget på spil. Om forventninger og krav siger forvaltningslederen: 

´+YLV GHW VNDO WDJHV VHUL¡VW GHW GH VLJHU Vn IRUYHQWHU MHJ RJVn DW GHU HU HQ 

VHUL¡VLWHW L GHW GH ODYHU HOOHU DW GH KDU HQ EDJJUXQG RJ EHJUXQGHOVH IRU KYRUIRU 

GH ¡QVNHU GH WLQJ GH J¡U 0HQ GHW RSOHYHU MHJ RJVn DW GH KDU ´ 

(Forvaltningsleder, Rødovre) 

At ældrerådet i Rødovre stiller velbegrundede forslag bevirker, at aktørerne i det politisk- 

administrative system behandler forslagene seriøst. Derved bekræfter begge cases hypotesen. 

+DU YHODUJXPHQWHUHGH IRUVODJ EHW\GQLQJ IRU OGUHUnGHQHV LQGIO\GHOVH" 

Der er en relation mellem velargumenteret forslag og indflydelse. Det har (begrænset) 

betydning for indflydelse, at ældrerådene ved, hvad de vil, og at de fremstår velargumenteret. 

Derved er hypotesen bekræftet: Det har negativ betydning for indflydelsen, at ældrerådet i 

Tårnby ikke bliver opfattet som velargumenteret, mens det har positiv betydning, at ældrerådet i 

Rødovre stiller velargumenterede forslag. En tabel kan med fordel illustrere: 

Tabel 5. Betydning af velargumenterede forslag for indflydelse 


7nUQE\ 0 + 

5¡GRYUH 0 + 


betydning, - - = yderst begrænset betydning og - - - = afvises fuldstændig. 

Men relationen er dog knap så enkel og ikke direkte. Ældrerådet i Tårnby har ganske vist ikke en 

veldefineret overordnet håndgribelig holdning til, hvad det vil opnå, og muligheden for at 

udvikle fælles holdning hertil bliver ikke udnyttet. Imidlertid begrunder ældrerådet den 

begrænsede holdning med, at det hverken bliver hørt eller spurgt herom af det politisk- 

administrative system. Ræsonnementet er, at når der ingen henvendelser er om politikker, og når 

ældrerådet i øvrigt ikke har indflydelse på dem, er det irrelevant at udvikle holdninger. 

82


Konklusionen er, at velargumenterede forslag kun begrænset forklarer variationen i indflydelse. 

Relationen kan mere præcist beskrives som indirekte. 

(YQH WLO DW PRELOLVHUH 

Det teoretiske udgangspunkt er, at intentionelle aktører søger at maksimere egennytte. Jf. 

udledning af præferencer og ressourcer, er det derfor væsentligt at afdække betydningen af 

ældrerådenes evner til at mobilisere. Hypotesen er, at hvis ældrerådet formår at mobilisere de 

ældre til kollektiv handling, har ældrerådet mere indflydelse, end hvis det ikke formår at 

mobilisere. Evne til at mobilisere er derved et udtryk for organisatoriske magtressourcer. 

’Målingen’ af om ældrerådene evner at mobilisere kan kritiseres metodisk, da jeg ikke har 

inddraget borgere i datagrundlaget, og derfor ikke reelt kan sige, om ældrerådet kan mobilisere 

de ældre til kollektiv handling. Men reelt handler det ikke om KYRUYLGW ældrerådene kan 

mobilisere, men om SROLWLNHUQH WURU de kan mobilisere. Det afgørende er politikernes 

overbevisning. Qua den analytiske ramme er der implicit en byttebetragtning; Hvis politikernes 

overbevisning er, at ældrerådet ’råder’ over en forholdsvis høj vælgerandel, har det ’noget at 

bytte med’ til gengæld for indflydelse (jf. politikeres præferencer). Spørgsmålet er, om 

ældrerådenes evne til at mobilisere forklarer variationen i indflydelse. 

Af hypotesens implikationer følger, at det er afgørende, at politikerne tror, at ældrerådet kan 

mobilisere. For ældrerådet handler det derfor om at være i kontakt med baglandet, være synligt, 

at fremvise resultater og alt i alt at fremstå som et troværdigt organ, der gør en reel og berettiget 

forskel. Jf. operationaliseringen vil indikatorerne desuden være stemmeprocenten ved 

ældrerådsvalg samt tilslutning og hyppighed af ’sociale aktiviteter’ (jf. inddeling af goderne kap 

5.2.1), samt om der er et implicit krav om repræsentativitet. 

.DQ OGUHUnGHQH PRELOLVHUH" 

Der tegner sig to divergerende billeder for evnen til at mobilisere. Eneste sammenfaldende 

aspekt er, at begge ældreråd er repræsenteret i bruger-pårørende råd, og i kraft heraf er synlige 

og opmærksomme på plejehjem(sforhold). 

I Rødovre er stemmeprocenten forholdsvis høj (43 %), og ’sociale aktiviteter’ udgør en stor del 

af ældrerådets arbejde, med bl.a. arrangering af skovture, nytårsfest, ældrebesøg i 

kolonihaveforeninger, temamøder og frivilligheds-foreningsdag. ’Aktivitetsudvalg’ eksisterer 

netop for at fremme synligheden, og ved samtlige arrangementer er fremmødet stort og bredt 

dækkende for borgere over 60 år. Ældrerådet er meget bevidst om at fremvise resultater, og i det 

83


hele taget at være synligt. Netop ønsket om synlighed begrunder at ’Ældrestafetten’ er blevet 

nedlagt til fordel for en månedlig klumme i en husstandsomdelt lokalavis. Der bliver gjort meget 

ud af at informere om, hvad det kræver at være ældrerådsmedlem og om ældrerådets virke 

generelt. Herud over er medlemmernes berøringsflade med ældre borgere utrolig stor i kraft af 

udpræget deltagelse i kommunens kulturliv og frivillighedsområde. Ældrerådet modtager ofte 

henvendelser fra borgere over 60 år. Aktørerne i det politisk-administrative system bekræfter, at 

ældrerådet er meget synligt, og at berøringsfladen er stor. Både politikere og forvaltningen 

vurderer, at ældrerådet afspejler og kender ældres levevilkår. Af afgørende betydning er det dog, 

at politikernes overbevisning er, at ældrerådet kan mobilisere. 

Divergerende hertil er det tvivlsomt, om ældrerådet i Tårnby formår at mobilisere baglandet. 

Stemmeprocenten ved ældrerådsvalg er lav (ca. 10 %), og det er svært at finde kandidater til 

ældrerådet. Da ældrerådet ikke er synligt i medierne, vurderer forvaltningslederen, at ULJWLJ 

PDQJH ERUJHUQH GnUOLJW QRN P UNHU DW OGUHUnGHW J¡U QRJHW. Hvert medlem er tilknyttet et 

plejehjem, men ellers er kontakten til ældre borgere primært i kraft af dels et erhvervsaktivt 

medlem, der bestrider et meget synligt erhverv i kommunen, samt at formanden er tilknyttet 

lokal bankoforening. Men ældrerådsmedlemmerne færdes ellers kun begrænset i fx åbne 

dagcentre. Ældrerådet afholder sjældent temamøder, men vurderingen er, at disse er godt besøgt. 

Relativt til Rødovre er deltagerantallet dog noget mindre 61 . Ældrerådet udtrykker frustration over 

manglende tilslutning blandt ældre borgere, der kun sjældent henvender sig. Afgørende er det 

dog, at viceborgmesteren (og forvaltningslederen) ikke mener, at ældrerådet kan mobilisere, 

mens socialudvalgsformanden ikke udtrykker viden herom. På baggrund af indikatorerne er 

vurderingen, ældrerådet yderst begrænset kan mobilisere. 

Evnerne til at mobilisere stemmer således overens med variationen i indflydelse; Ældrerådet i 

Rødovre kan mobilisere og har meget indflydelse, mens ældrerådet i Tårnby kun begrænset kan 

mobilisere og har begrænset indflydelse. Spørgsmålet er, evnen til at mobilisere forklarer 

variationen i indflydelse. 

+YLONHQ EHW\GQLQJ KDU HYQHQ WLO DW PRELOLVHUH L KYHUGDJVVLWXDWLRQHU" 

Ældrerådet i Rødovre begrunder de omfattende ’sociale aktiviteter’ med bevidsthed om, at 

synlighed og kontinuerlig kontakt med borgerne er vigtigt for indflydelse. At ’KDYH ILQJHUHQ Sn 

SXOVHQ af ældres hverdag opfatter ældrerådet som vigtigt for at få politisk opmærksomhed og 

61 Jf. appendiks 2, er der i de to kommuner forholdsvis lige mange borgere over 60 år, hvorfor årsagen til lavere 

deltagelse i Tårnby ikke skyldes et lavere antal ældre. 

84


indflydelse. Foruden at det giver informationer, er det essentielt for eksistensberettigelsen, at 

borgerne ’bruger’ ældrerådet. Den relative høje stemmeprocent bliver taget som udtryk for, at 

borgerne mener, ældrerådet gør en forskel: 

´.RPPXQHQV ERUJHUH YHG JRGW KYDG GHW KDQGOHU RP 6n GHW YHG YRUHV 

SROLWLNHUH VHOYI¡OJHOLJ RJVn 'HUIRU NDQ YL WDOH VDPPHQ ´ (Ældrerådsmedlem, 

Rødovre) 

Citatet viser, at ældrerådets vurdering er, at det har betydning, at politikerne ved, at borgerne 

bruger ældrerådet, fordi politikerne derfor er Q¡GW WLO DW WDJH OGUHUnGHW DOYRUOLJW da det 

indikerer, at ældrerådet kan mobilisere stor stemmeandel (jf. politikeres præferencer). 

Politikerne omtaler ældrerådets repræsentativitet som forudsætning for indflydelse: 

´-HJ HU EHN\PUHW QnU SHUVRQHU Sn YHJQH DI HQ RUJDQLVDWLRQ WHJQHU GHW 

KHOH DOWVn QnU GHU LNNH ULJWLJ HU QRJOH EDJYHG VRP GH WDOHU Sn YHJQH DI 'HW 

HU HW SUREOHP 'HW HU EHGVW QnU GH HU YDOJW OLJHVRP VHQLRUUnGHW RJ HU HW 

UHSU VHQWDWLYW RUJDQ 'HW HU YLJWLJW DW GHU HU HQ EUHG IORN EDJYHG´ 

(Borgmester, Rødovre) 

Borgmesteren fremhæver, at borgerinddragelsen skal ske ved repræsentative organisationer, så 

advokatargumentering af enkeltpersoners særinteresser bliver undgået. Vurderingen er, at 

ældrerådet repræsenterer alle borgere over 60 år, men det bliver også fremhævet som en 

væsentlig forudsætning for indflydelse. Socialudvalgsformanden understreger også vigtigheden 

af, at ældrerådet afspejler alle ældre borgeres præferencer. Vedkommende udtrykker større 

bevidsthed om, at borgergruppen bag er væsentligt svagere end ældrerådet selv, men 

vurderingen er, at ældrerådet formår, at K YH VLJ RYHU HJHQ VLWXDWLRQ RJ GHUYHG HYQHU DW 

UHIOHNWHUH GHQ JUXSSH GH VNDO og yderligere at: 

´'H KDU JRG NRQWDNW WLO EDJODQGHW RJ GH EOLYHU NRQWDNWHW DI PDQJH ERUJHUH 2J 

MHJ V\QHV IDNWLVN DW GHW HU YLJWLJW DW GH HU UHSU VHQWDWLYH L IRUKROG WLO 

EDJODQGHW +YLV LNNH GH HU UHSU VHQWDWLYH VNDO GH L KYHUW IDOG KDYH 

RSP UNVRPKHG RPNULQJ GHW ´ (Socialudvalgsformand, Rødovre) 

Politikerne opstiller repræsentativitet som et krav for indflydelse, men siger også at ældrerådet 

evner at være repræsentative og kan mobilisere. Forvaltningen fremhæver også, at ældrerådet 

formår at afspejle virkeligheden, og derfor har nogle informationer, hvorigennem ældrerådet 

kan ’KM OSH og afklare lejlighedsvise ’VPnSUREOHPHU for forvaltningen. Det politisk- 

administrative system vurderer, at ældrerådet kan mobilisere, og understøtter, at det har 

betydning for indflydelse. Byttebetragtningen er implicit: At ældrerådet er repræsentativt og kan 

mobilisere, kan politikerne ’bruge til noget’, og derfor har variablen (indirekte) betydning. 

85


Betydningen af at kunne mobilisere og være repræsentativ er ikke så entydig i Tårnby. 

Ældrerådet er bevidst om synlighedsaspektet, og problematiserer den begrænsede 

mobiliseringsevne, da det medfører, at borgere ikke henvender sig, at stemmeprocenten er lav 

og at ældrerådet ikke kan fremvise resultater. Det er selvforstærkende elementer: 

´0HQ OGUHUnGHW KDU I¡U L WLGHQ DOGULJ ULJWLJ Y UHW V\QOLJW Vn VNHU GHU LNNH 

ULJWLJ QRJHW 6n GHOWDJHU IRON LNNH ´ (Ældrerådsmedlem, Tårnby) 

At borgerne ikke bruger ældrerådet opfattes som en hindring for indflydelse. Det er 

overbevisningen, at de nævnte selvforstærkende elementer bevirker, at politikerne ikke er 

opmærksomme på ældrerådet. Forvaltningslederen understøtter oplevelsen af selvforstærkende 

elementer grundet lav stemmeprocent: 

´'H UHSU VHQWHUHU MR LNNH GH JDPOH 6n VHOYRP PDQ O\WWHU PHJHW KDU PDQ 

LQJHQ VLNNHUKHG IRU DW GHW HU UHSU VHQWDWLYW IRU DOGHUVJUXSSHQ 'HW JLYHU DOWVn 

HQ GnUOLJ FLUNHOYLUNQLQJ ´ (Forvaltningsleder, Tårnby) 

Den symboliserende effekt ved lav stemmeprocent medfører en dårlig cirkelvirkning, der i 

sidste ende betyder, at ældrerådet har begrænset indflydelse. 

Men selvom både ældrerådet og forvaltningen vurderer, at den begrænsede mobiliseringsevne 

har betydning, udtrykker politikerne ikke tilsvarende betydning. Især socialudvalgsformanden 

angiver således ikke viden om, hvor stor vælgertilslutning ældrerådet har, og hvorvidt det 

formår at mobilisere. Tilsyneladende har det ingen betydning: 

´6HOYI¡OJHOLJ NDQ PDQ VRP SROLWLNHU JRGW W QNH DW PDQ VNDO Y OJHV LJHQ RP 

ILUH nU Vn KYLV MHJ EHKDQGOHU GHP S QW NDQ GHW Y UH DW GH VWHPPHU Sn PLJ 

0HQ GHW HU LNNH VnGDQ PDQ JnU UXQGW WLO KYHUGDJ RJ VSHNXOHUHU ´ 


Udtalelsen bliver dog nuanceret af, at ældrerådet umiddelbart før sidste kommunalvalg afholdt 

temamøde, hvor ingen politikere mødte frem. Det kan ses som svag indikation på, at politikerne 

ikke formoder, at der til sådanne møder er ’stemmer at hente’. Alligevel er vurderingen, at 

evnen til at mobilisere ikke har særlig betydning i hverdagssituationer. 

Analyserne konkluderer, at evne til at mobilisere har betydning for indflydelse i Rødovre, men 

ikke tilsvarende i Tårnby. Spørgsmålet er, om det forholder sig anderledes i tilspidsede 

situationer. 

86


+YLONHQ EHW\GQLQJ KDU HYQHQ WLO DW PRELOLVHUH L WLOVSLGVHGH VLWXDWLRQHU" 

I Rødovre er der en relationen i hverdagssituationer, og det følger logisk, at variablen derfor 

også har betydning i tilspidsede situationer. Evnen må dog tillægges større betydning her: 

´9L HU QRJOH JDQJH XHQLJH PHG GHP RJ Vn EOLYHU YL EDUH YHG PHG DW GLVNXWHUH 

GHW 6n NDQ YL PHG HW VPLO Sn O EHQ VLJH DW QX YDUHU GHW KHOGLJYLV LNNH Vn 

O QJH I¡U GHU NRPPHU YDOJ Vn NRPPHU GHU QRJOH Q\H LQG 'HW HU EDUH 

VS¡JHIXOGW ´ (Ældrerådsmedlem, Rødovre) 

Citatet viser at ældrerådet, for sjovt ganske vist, lejlighedsvis eksplicit bruger evnen til at 

mobilisere offensivt overfor politikerne, hvor ældrerådet erindrer om dets organisatoriske 

magtressourcer. I Rødovre må evnen til at mobilisere derfor blive tillagt relativ større betydning i 

tilspidsede situationer. 

Når et ældreråd har begrænsede organisatoriske magtressourcer, medfører det et begrænset 

informationsniveau om ældres levevilkår, hvilket gør, at ældrerådet er afhængig af information 

fra det politisk-administrative system. Som implikation heraf bliver forvaltningens betydning og 

dominans som gatekeeper udtalt. Begge ældreråd understøtter den teoretiske betoning af, at 

vidensniveauet (der er en funktion af mobilisering) er en magtressource: 

´9LGHQ HU MR GHW DOWDIJ¡UHQGH IRU YRUHV DUEHMGH RJ LQGIO\GHOVH 'X NDQ LNNH 

KDQGOH KYLV GX LNNH KDU YLGHQ ´ (Ældrerådsmedlem, Rødovre) 

Forudsætningen for indflydelse er viden om ældrepolitiske tiltag og problematikker, og 

ældrerådene siger endvidere, at viden er vigtigst i tilspidsede situationer, hvor 

informationsniveauet fra det politisk-administrative system er lavest. Ældrerådet i Tårnby siger 

om implikationerne, der følger af manglende informationer: 

´0DQ NDQ VLJH VHOY VLJ DW QnU MHJ VRP OGUHUnGVPHGOHP NRPPHU Sn HW 

SOHMHKMHP RJ EHERHUQH VS¡UJHU PLJ RP QRJHW VRP MHJ LNNH HU EOHYHW 

LQIRUPHUHW RP DI NRPPXQHQ RJ GHUIRU LNNH YHG HQ SLQG RP Vn W QNHU 

ERUJHUQH KYDG L KLPOHQV QDYQ HU GHW OGUHUnG HJHQWOLJ Y UG 2J GHW VPLWWHU 

MR DI 6WHPPHSURFHQWHQ HU Vn ODY RJ IRON NHQGHU LNNH QRJHW WLO RV ´ 


Citatet belyser flere problemstillinger. Først og fremmest det problematiske i, at borgerne 

oplever, at ældrerådet ikke ’nytter noget’ at bruge. Ældrerådet er bevidst om, at borgernes 

manglende tilslutning skyldes manglende markering og fremvisning af resultater. At ældrerådet i 

borgernes bevidsthed fremstår uden betydning, skyldes ifølge ældrerådet, at det ikke modtager 

informationer fra kommunen, som ville bevirke, at det kunne fremstå som et råd, der ’gør en 

forskel’. 

87


I Tårnby udtrykker politikere ganske vist, at der til dagligt ikke bliver tænkt på de stemmer, 

ældrerådet repræsenterer. Imidlertid er der situationer, hvor bevidstheden er større: 

´0DQ VNDO GD KHOOHU LNNH Y UH EOLQG IRU DW GHW HU VWHPPHU VRP MR WLO Q VWH 

NRPPXQHYDOJ JHUQH VNXOOH JLYH GHW IOHUWDO L NRPPXQHQ PDQ VHOY ¡QVNHU 6n GHW 

HU GD NODUW DW PDQ WDJHU GHW PHG L EHWUDJWQLQJHQ ´ (Socialudvalgsformand, 

Tårnby) 

Citatet indikerer, at evne til at mobilisere lejlighedsvis er tillagt betydning, selvom politikere 

ikke ’normalt’ går og tænker sådan. Om betydningen af evne til at mobilisere bruger 

socialudvalgsformanden det nyoprettede handicapråd til illustration, og siger herom at dette råd 

YLO In VW¡UUH LQGIO\GHOVH IRUGL GH UHSU VHQWHUHU HW EDJODQG L IRUKROG WLO IRUVNHOOLJH 

KDQGLFDSRUJDQLVDWLRQHU. Brugen af eksempelet gør det klart, at evne til at mobilisere har 


Forvaltningslederen omtaler begrænsede evne til mobilisering som en hindring for indflydelse, 

og udtrykker det eksplicit: 

´-HJ WURU SROLWLNHUQH YLOOH QRWHUH VLJ GHW PHUH KYLV VWHPPHSURFHQWHQ WLO 

OGUHUnGHW YDU K¡M )RU Vn YLOOH GH YLGH DW GHW OGUHUnGHW VLJHU IDNWLVN 

IRUPHQWOLJW G NNHGH KYDG GHQ JUXSSH PHQWH 0HQ OLJH QX HU GHU VOHW LNNH 

QRJHQ JUXQG WLO DW ERUJPHVWHUHQ VNXOOH W QNH VnGDQ )RU IRON KDU LNNH QRJHQ 

SUREOHPHU PHG DW VWHPPH QnU GHU HU NRPPXQDOYDOJ ´ (Forvaltningsleder, 

Tårnby) 

Citatet viser en relation mellem mobilisering og indflydelse. Politikernes kalkulation er tydelig 

og implicit reflekterer citatet, at når ældrerådet ikke evner at mobilisere, har det ikke noget 

værdifuldt at ’bytte med’. Politikerne vil derfor ikke indgå i et bytte-forhold med ældrerådet, 

hvilket har betydning for ældrerådets indflydelse. Analyserne viser, at hypotesen har relativt 

større betydning i tilspidsede situationer i begge cases. 

+DU HYQH WLO DW PRELOLVHUH EHW\GQLQJ" 

I begge situationsscenarier, med relativ størst betydning i tilspidsede situationer, er der en 

relation mellem evnen til at mobilisere og indflydelse. Evnen til at mobilisere er et udtryk for 

organisatoriske magtressourcer, og dem besidder ældrerådet i Rødovre flest af. Det er også 

vurderingen i det politisk-administrative system, og derfor har ældrerådet, i kraft en implicit 

kalkulerende ’byttebetragtning’, meget indflydelse. Omvendt kan ældrerådet i Tårnby ikke 

mobilisere og har derfor ikke noget værdifuldt at ’bytte’ med. Men evnen til at mobilisere har 

kun begrænset betydning i hverdagssituationer. En tabel kan med fordel illustrere: 

88


Tabel 6. Betydning af evne til at mobilisere for indflydelse 


7nUQE\ + + + 

5¡GRYUH + + + + + 


betydning, - - = yderst begrænset betydning og - - - = afvises fuldstændig 

Selvom hypotesen samlet set er bekræftet, er billedet ikke så simpelt. Med ældrerådet i Tårnby 

er spørgsmålet, hvad der bevirker den begrænsede evne til at mobilisere. Seneste citat fra 

ældrerådet indikerer, at det politisk-administrative system har fastlåst en struktur, hvorved det 

politiske system ikke giver ældrerådet mulighed for at kunne fx fremvise resultater. 

Forvaltningslederens vurdering er, at øget synlighed og bedre evne til at mobilisere ikke er 

afgørende betydning for indflydelse. Derved forklarer evnen til at mobilisere ikke fuldstændigt 

variationen i indflydelse. Variablen har nærmere betydning som indirekte, da den primært 

påvirker politikernes kalkulerende byttebetragtninger (deres nyttefunktion). At ældreråd kan 

mobilisere de ældre er værdifuldt for politikerne, fordi det betyder, at ældreråd kan fremme 

realiseringen af politikernes præferencer. 

3ROLWLVN LP¡GHNRPPHQKHG 

Specialets udgangspunkt er, at indflydelse ikke reflekterer præferencer, men er påvirket af 

aktørers magtressourcer og interaktioner, der igen er påvirket af diskriminerende institutioner. 

Institutioner bliver set som et vigtigt udtryk for magtens organisering i kommunen, fordi de både 

fremmer og begrænser ældrerådenes indflydelse. Selve institutionerne afspejler (forholdsvis) 

magtforholdene mellem aktørerne, og qua udredningen af magtressourcer er antagelsen, at 

politikere relativt dominerende har konstrueret institutionerne og derfor har autoritet som 

(forholdsvis) determinant af ældrerådets indflydelse. Hypotesen er, at hvis ældrerådet bliver 

mødt af politisk imødekommenhed, har ældrerådet mere indflydelse, end hvis det ikke oplever 

politisk imødekommenhed. Spørgsmålet er, om politisk imødekommenhed forklarer variationen i 


Qua den teoretiske ramme er den politiske imødekommenhed resultat af kalkulerende 

byttebetragtninger. Hvis den politiske overbevisning er, at ældrerådet har noget værdifuldt (jf. 

’office’, ’vote’ og/eller ’policy’), vil det politisk-administrative system indgå i en ’byttehandel’, 

der giver ældrerådet indflydelse. ’Politisk imødekommenhed’ har dermed stærk empirisk 

89


samvarians med forrige hypotese. Men det er to helt forskellige variable, hvor ’evne til at 

mobilisere’ vedrører en egenskab ved ældreråd, mens denne vedrører politikerne. 

Indikatorerne er et resultat af ældrerådets samlede ressourcer, herunder om det har nyttige 

informationer, sikrer større opbakning, fremmer borgernes forståelse for prioriteringer og 

fremmer fredelige omgivelser mv. Jf. operationaliseringen og udledningen af hypoteserne 

formodes det, at denne hypotese er betingende i forhold til hypoteserne om individuelle 

magtressourcer, kendskab til spillet og velargumenteret holdning (jf. figur 5). 

(U GHU SROLWLVN LP¡GHNRPPHQKHG WLO OGUHUnGHQH" 

Der er iøjefaldende forskelle på den politiske imødekommenhed i de to cases. I Rødovre er der 

politisk imødekommenhed, og vurderingen er, at ældrerådet har meget at ’bytte med’. Flere 

handlinger af symbolsk karakter viser dette, fx at møderne med hele socialudvalget, at 

ældrerådsmøder foregår i byrådssalen, og at ældrerådet er del af kommunalt nedsatte 

arbejdsgrupper. Politikere og forvaltning betegner ældrerådet som en del af deres 

eksistensberettigelse, og det bliver omtalt som ligeværdig sparringspartner. Politikerne 

udtrykker eksplicit, at ældrerådet KHOW VWHQVLNNHUW HU HQ VW\ULQJVP VVLJ UHVVRXUFH og 

vigtigheden af at ERUJHUQH VNDO I¡OH VLJ VRP I¡UVWH HQHVWH RJ YLJWLJVWH NXQGH L EXWLNNHQ. At 

ældrerådet er oprettet frivilligt indikerer, at der i politikernes bevidsthed er en rolle at spille for 

et ældreråd, og alle fremhæver det som en fordel, at borgere deltager i det projekt, som 

kommunen er: 

´+ROGQLQJHQ HU DW KYLV GX YLO RJ YLVHU LQLWLDWLYHW Vn InU GX RJVn ORY +YLV QRJOH 

ERUJHUH KDU LQLWLDWLYHW VNDO PDQ DEVROXW LNNH GU EH GHW ´ (Forvaltningsleder, 

Rødovre) 

Aktørerne i det politisk-administrative system begrunder den udprægede inddragelse af 

ældrerådet deres eksistensberettigelse. Den politiske holdning er, at ældrerådet skal være 

understøttet bedst muligt, både i form af informationer, respekt og inddragelse. 

I Tårnby er situationen nærmest diametralt modsat med begrænset politisk imødekommenhed. 

Ældrerådet fremhæver en yderst begrænset imødekommenhed, og betoner eksplicit, at der er 

´SROLWLVN PRGYLOMH PRG OGUHUnGHW´, og at loven er eneste årsag til at ældrerådet eksisterer. 

Uafhængigt af hinanden omtaler ældrerådsmedlemmerne, at borgmesteren offentligt gentagne 

gange har udtrykt sig negativt om ældreråd. Desværre har borgmesteren afvist at lade sig 

90


interviewe, hvorfor udsagnet ikke kan blive bekræftet direkte 62 . Imidlertid understøtter 

forvaltningen ældrerådets overbevisning. 

Den politiske holdning er, at ældrerådet ikke må blive hjulpet, guidet eller informeret mere end 

minimum. Politikerne udtaler, at der ikke er en negativ politisk holdning, men: 

´0DQ NDQ VLJH DW GHW HU OLGW IMROOHW DW PDQ KDU HW V UOLJW XGYDOJ IRU OGUH )RU 

Vn NXQQH PDQ MR ODYH XGYDOJ IRU DOWLQJ RJ EUXJH HQ PDVVH WLG Sn GHW 2J GHW 

V\QHV MHJ HU OLGW IMROOHW )RU DOOH ERUJHUH KDU MR PXOLJKHG IRU DW KHQYHQGH VLJ WLO 

NRPPXQHQ L DOOH VDPPHQK QJH « 0HQ GHW HU MR PDQJH PHQQHVNHU GHU 

EUXJHU IRUKROGVYLV ODQJ WLG Sn GHW 2J GHUIRU V\QHV MHJ LNNH DW GHW HU RSWLPDOW 

DW PDQ KDU DOOH GH UnG RJ Q YQ RJ WLQJ -HJ PHQHU VDJWHQV DW PDQ NXQQH UHMVH 

GH VDPPH VDJHU XGHQ DW KDYH HW OGUHUnG RJ XGHQ DW EOLYH K¡UW ´ 


Citatet fra politikeren viser, at der ikke er politisk imødekommenhed overfor ældrerådet. Og 

implicit at det hverken giver mening, eller har nogen betydning, at ældrerådet eksisterer. 

Det politisk-administrative systems håndtering af samarbejdet og kommunikationen med 

ældrerådet foregår således på et minimum. En træg kommunikation og et afvisende samarbejde 

er også, hvad jeg er blevet mødt med af ved henvendelse om at benytte Tårnby Kommune som 

case. Jeg har oplevet en kommune, der hverken har været informerende eller imødekommende, 

hvilket afspejler de forhold, som ældrerådet møder. 

Der er meget varierende, hvordan kommunerne varetager samarbejdet og kommunikationen 

med ældrerådene. Samlet er, at der er politisk imødekommenhed i Rødovre, mens ældrerådet i 

Tårnby er mødt af politisk afvisning. Umiddelbart stemmer hypotesen overens med variationen 

i indflydelse: I Rødovre er der politisk imødekommenhed, og ældrerådet har meget indflydelse. 

Analogt er ældrerådet i Tårnby ikke mødt af politisk imødekommenhed, og det har begrænset 

indflydelse. Spørgsmålet er, om politisk imødekommenhed forklarer variationen i indflydelse. 

+YLONHQ EHW\GQLQJ KDU SROLWLVN LP¡GHNRPPHQKHG L KYHUGDJVVLWXDWLRQHU" 

Rammelovgivningen muliggør stor variation i ældrerådenes faktiske arbejdsvilkår og 

funktionsmåde. Med baggrund heri er det indlysende, at den politiske imødekommenhed vil 

have betydning for indflydelsen. 

62 Jeg har forgæves søgt i div. medier for sekundær dokumentarisk bekræftelse af udsagnet. Til gengæld deltog 

borgmesteren i KL’s nedsatte fokusgruppe ’Lokal demokrati – kommunalbestyrelsens rolle i fremtiden’. I projektets 

publikation udtrykkes bl.a. ’stor bekymring for udviklingen af et ”interessedemokrati”’. Om lovpligtige inddragelser 

af borgerne udtrykker gruppen, at GHW HU JRGW DW ERUJHUQH GHOWDJHU PHQ GH LNNH Q¡MHV PHG GHW, fordi de EODQGHU 

VLJ L NRPPXQDOSROLWLNNHQ. (KL, Rapport fra fokusgruppen /RNDOW GHPRNUDWL RJ NRPPXQDOEHVW\UHOVHUQHV UROOH L 

IUHPWLGHQ , http://www.kl.dk/292400/ ). 

91


Ældrerådet i Rødovre fremhæver, at politisk imødekommenhed og velvillighed har afgørende 

betydning for dets virke og indflydelse: 

´6RFLDOXGYDOJVIRUPDQGHQ EHW\GHU PHJHW KYRUGDQ YHGNRPPHQGH RSIDWWHU RV 

RJ KYRUGDQ GHU DUEHMGHV PHG GH WLQJ YL NRPPHU PHG 'HW YHG MHJ RJVn IUD PLQ 

HUIDULQJ IUD DPWHW )RU DQGUH VWHGHU NDQ GHW Y UH QRJOH ULJWLJ DUURJDQWH 

SHUVRQHU GHU VLGGHU RJ EHVWHPPHU KYRUGDQ GHW VNDO Y UH ´ 

(Ældrerådsmedlem, Rødovre) 

Citatet viser, at arbejdsbetingelser, samarbejde og indflydelse bliver opfattet som et resultat af 

politisk imødekommenhed. Alle ældrerådsmedlemmer siger uafhængigt af hinanden, at det er et 

politisk holdningsmæssigt spørgsmål, hvordan ældrerådet er integreret, og hvor meget 

indflydelse det har. Den politiske imødekommenhed udmønter også i, at ældrerådet bliver 

guidet og hjulpet. Politikerne ytrer, at det er kommunens opgave, at sikre ældrerådet nogle 

arbejdsbetingelser, som virker fremmende og motiverende. 

Samtlige aktører i Rødovre understøtter, at den politiske imødekommenhed er afgørende for 

indflydelse. Især bliver socialudvalgsformanden fremhævet som meget magtfuld. Herom siger 

formanden selv om postens betydning for ældrerådet: 

´'HW NRPPHU PHJHW DQ Sn KYHP PDQ HU RJ KYRUGDQ PDQ JnU WLO GHW +YLV MHJ 

« YDU EHQKnUG N\QLVN RJ ILUNDQWHW Vn NXQQH MHJ MR Y UH PHJHW DUURJDQW 

RYHUIRU GH KHU UnG 2J Vn NXQQH GH In OLJH SU FLV GHQ LQGIO\GHOVH MHJ V\QHV GH 

VNXOOH KDYH 3n GHQ PnGH NDQ MHJ MR JRGW Jn LQG RJ VW\UH WRWDOW KYDG GH Pn In 

RJ KYDG GH LNNH VNDO KDYH ´ (Socialudvalgsformand, Rødovre) 

Formandsposten bliver vurderet som den egentlige determinerende magtposition overfor 

ældreråd. Den person kan (forholdsvis) ’styre’ ældreråd og determinere indflydelsen. Derved er 

det et politisk holdningsspørgsmål, hvilke arbejdsbetingelser ældrerådene har, hvordan 

procedurerne for samarbejdet med politikere og forvaltning er, og hvor meget ældrerådenes 

indspil bliver brugt. Socialudvalgsformanden understøtter, at den politiske imødekommenhed 

potentielt kan have vidtrækkende konsekvenser: 

Respondent: ´0HQ GHW EHW\GHU MR RJVn DW MHJ NDQ NRPPH L HQ VLWXDWLRQ KYRU 

MHJ PnVNH KDU HW ¡QVNH HOOHU HQ YLVLRQ RP DW QRJHW VNDO Jn pQ YHM 0HQ QnU MHJ 

Vn nEQHU RS IRU IXOGVW QGLJW IULW OHMGH WLO DW NRPPH PHG LGHHU Vn VNDO MHJ RJVn 

Y UH SDUDW WLO DW VLJH RND\ GHW J¡U YL KYRU EHVOXWQLQJHQ Vn NDQ HQGH L HQ KHOW 

DQGHQ EROGJDGH´ 

Interviewer: ´*¡U GHQ QRJHQ JDQJH GHW"´ 

Respondent: ´-D GHW W¡U MHJ RJVn JRGW J¡UH $UK GHW HU VM OGHQW MHJ J¡U GHW 

PHQ GHW NDQ JRGW VNH ´ (Socialudvalgsformand, Rødovre) 

92


I Rødovre er der en relation, og den har afgørende betydning. Det stemmer overens med 

antagelsen om politisk byttebetragtning, da ældrerådet har flere politisk værdifulde goder: det 

har viden om ældres ønsker, det kan fremme forståelse for politiske prioriteringer og popularitet 

i baglandet, opbakning og et fredeligt forhold til omgivelserne (derved både office, vote og (til 

tider) policy). Politikerne nævner eksplicit, at inddragelsen foruden UR giver HMHUVNDE 

RSEDNQLQJ RJ SHMOHP UNHU, samt at ældrerådet OHWWHU SROLWLVNH SULRULWHULQJHU. Borgmesteren 

udtrykker, at det er HQRUPW KYDG NRPPXQHQ InU XG DI HQ PLQGUH LQYHVWHULQJ Sn I[ NU ’ 

som følge af borgerinddragelse. Det er karakteristisk, at politikerne oplever, at ældrerådet er 

med til at skabe et mere solidt beslutningsgrundlag. Forvaltningen er også imødekommende, 

hvilket forvaltningslederen begrunder som følge af politisk holdning, men også fordi ældrerådet 

J¡U PHJHW IRU IRUYDOWQLQJHQ, i kraft af clearing, som sparringspartner, reducerer usikkerheden i 

arbejdet, skaber legitimitet og som producent af ydelser (fx skovture). Overbevisningen er, at 

ældrerådet ’VSDUHU IRUYDOWQLQJHQ for arbejde. 

I Tårnby er den politiske imødekommenhed begrænset, men spørgsmålet er, om det har 

tilsvarende betydning. Forvaltningen fremhæver, at den begrænsede politiske 

imødekommenhed har stor betydning for ældrerådets virke og indflydelse. Desuden fremhæver 

forvaltningslederen, at håndteringen af ældreråd er et politisk valg (som tidligere nævnt). Og i 

øvrigt: 

”$W WDJH HQ >KM OSHQGH RJ LQIRUPHUHQGH@ VQDN PHG OGUHUnGHW OLJJHU VOHW LNNH 

L GHVLJQHW DW >IRUYDOWQLQJHQ@ VNDO J¡UH 9L EOLYHU LQVWUXHUHW L DW GHW HU QRJHW 

> OGUHUnGHW@ VHOY VNDO NODUH 9L VNDO JLYH GHP PDWHULDOHW +YRUGDQ GH Vn 

KnQGWHUHU GHW GHW HU GHUHV VDJ ´ (Forvaltningsleder, Tårnby) 

Som også indikeret i tidligere analyser, er vurderingen, at politikerne definerer inddragelsen og 

arbejdsbetingelser for ældrerådet. I det hele taget skaber den begrænsede politiske 

imødekommenhed hindringer: 

´, GHQ KHU NRPPXQH J OGHU GHW DW QnU LNNH NRPPXQHQ J¡U QRJHW V UOLJW IRU DW 

In > OGUHUnGHW@ Sn EDQHQ RJ KM OSH GHP L JDQJ RJ XQGHUVW¡WWHU GHUHV DUEHMGH 

Vn J¡U > OGUHUnGHW@ KYDG GHW VHOY NDQ PHQ NRPPHU WLO NRUW « 'HQ GDJOLJH 

DUEHMGVJDQJ YLO EDUH L VLJ VHOY Y UH HQ XGIRUGULQJ RJ KLQGULQJ IRU GHP ´ 

(Forvaltningsleder, Tårnby) 

Adspurgt hvad ældrerådet kan gøre for at få mere indflydelse, er svaret at: 

´+YLV LNNH GHQ SROLWLVNH KROGQLQJ QGUHU VLJ Vn WURU MHJ LNNH PDQ NDQ J¡UH 

QRJHW >IRU DW In PHUH LQGIO\GHOVH@ ´ (Forvaltningsleder, Tårnby) 

Citatet understøtter eksplicit, at indflydelse er bestemt af polisk imødekommenhed, og at 

imødekommenheden har afgørende betydning. Vurderingen er, at ældrerådet reelt ikke kan gøre 

93


noget for at få mere indflydelse. Ifølge ældrerådet er det isoleret og har begrænset indflydelse 

grundet politiske systems uvilje: 

Respondent: ´$QGUH OGUHUnG LQGGUDJHV L PDQJH SROLWLVNH WLQJ RJ LNNH NXQ 

VRP HQ XQGHUUHWWHOVHVDIGHOLQJ VRP RV 2J GHW WURU MHJ Sn JUXQG DI SROLWLNHUQH 

'HW HU PLQ IRUQHPPHOVH ´ 

Interviewer: ”+YRUIRU HU GHW VnGDQ"´ 

Respondent: ´+YLV MHJ VNXOOH Y UH IU N Vn WURU MHJ QRN DW GHW HU PHG YLOMH.” 


Ældrerådet mener, at den politiske modvilje resulterer i, at det bliver ’XGVXOWHW underforstået 

dårlige arbejdsbetingelser. Hermed er alt en kamp - selv at få informationer. 

Forvaltningslederen er af samme opfattelse. Konsekvenserne af den politiske holdning er, at 

ældrerådet ikke bliver informeret, at materiale skal hentes på kommunen, at ældrerådet ikke kan 

få et lokale, og at telefonpengene reelt koster penge at modtage. Den politiske holdning betyder, 

at ældrerådet har vanskelige arbejdsbetingelser og begrænset indflydelse. 

Ikke overraskende afviser politikerne, at indflydelse er et spørgsmål om politisk 

imødekommenhed. Dog nævner socialudvalgsformanden, at ældrerådet kan ’bruges til’ at 

fremme borgernes opbakning til politiske prioriteringer. Viceborgmesteren opstiller det 

imidlertid som en hypotetisk konstellation, og siger at politikerne NDQ LNNH EUXJH OGUHUnGHW WLO 

QRJHW som fx at fremme opbakning. I stedet er indflydelse et resultat af, at ’VWLOOH GH ULJWLJH 

VS¡UJVPnO og forslag. Holdningen er, at politikerne ikke er afhængige af ældrerådet, at de ikke 

kan drage nytte af ældrerådet, og at det ikke er en styringsmæssig ressource. Viceborgmesteren 

siger, om betydningen af ældrerådet for det politisk-administrative system, at det ville OHYH OLJH 

O\NNHOLJW XGHQ’. Holdningen er, at borgernes vej til politikerne i forvejen er så kort, at ældrerådet 

ikke forbedre fx beslutningskvaliteten. 

Alt i alt stemmer analyserne overens med antagelsen om betydningen af byttebetragtningerne. 

Politikernes opfattelse er, at ældrerådet i Tårnby har begrænsede goder at bytte med, hvilket 

harmonerer den kalkulerende byttebetragtning. Faktisk er eneste ’bytteobjekt’, at ældrerådet 

ikke skaber en skadelig medieomtale. Socialudvalgsformanden siger om inddragelsen, at GHW HU 

MR L SULQFLSSHW IRU DW In JXOGNRUQ ± PHQ OGUHUnGHW HU HQGQX LNNH NRPPHW PHG QRJOH. En 

holdning som viceborgmesteren også udtrykker. Det indikerer, at ældrerådet ikke kan indgå i 

’byttehandel’. 

94


Politisk imødekommenhed har i begge cases afgørende betydning for ældrerådenes indflydelse. 

Når der er en afgørende betydning i hverdagssituationer, følger det logisk, at den også er 

gældende i tilspidsede situationer. Det gør yderligere analyser unødvendige. 

+DU SROLWLVN LP¡GHNRPPHQKHG EHW\GQLQJ" 

Politisk imødekommenhed har afgørende betydning for ældrerådenes indflydelse. Den politiske 

imødekommenhed i Rødovre er årsag til, at ældrerådet har meget indflydelse. Analysen i 

Tårnby-casen bekræfter at da ældrerådet ikke er mødt af politisk imødekommenhed har det 

begrænset indflydelse. Det er alle aktørers overbevisning (på nær politikerne i Tårnby), at 

ældrerådenes virkemåde og indflydelse er udtryk for et bevidst politisk valg. En tabel kan med 

fordel illustrere: 

Tabel 7. Betydning af politisk imødekommenhed for indflydelse 


7nUQE\ + + + + + + 

5¡GRYUH + + + + + + 

Note: hvor + + + = afgørende betydning, + + = meget støttet, + = delvist støttet, 0 = uafklaret, - = delvist ikkestøttet, 

- - = ikke støttet, og - - - = afvises fuldstændig 

Iboende er der kalkulerende byttebetragtninger: politisk imødekommenhed er et udfald af 

’byttehandeler’. Den politiske imødekommenhed i Rødovre er et resultat af, at det for politikerne 

er strategisk opportunt at inddrage ældrerådet (jf. ’office’, ’vote’ og ’policy’), hvilket politikerne 

også selv siger. Til gengæld udtrykker politikerne i Tårnby, at ældrerådet ikke bidrager 

nævneværdigt med bare ét af aspekterne. 

Analyserne understøtter således, at det er tilstedeværelsen af diskriminerende institutioner 

(primært kontrolleret og styret af politikere), der determinerer, hvem der får hvad, og hvem der 

vinder hvad, der afgører ældrerådets indflydelse. 

Men hypotesen er oprindeligt opstillet som betingende for individuelle magtressourcer, kendskab 

til spillet og velargumenterede forslag. Men billedet tegner sig anderledes, og variablen forklarer 

ikke hele indflydelsen (qua de implicitte byttebetragtninger). I stedet kan politisk 

imødekommenhed med fordel betragtes som en mellemkommende variabel, bestemt af 

ældrerådenes samlede ressourcer. Næste afsnit opsummerer og diskuterer kritisk analysernes 

resultater. 

95


2SVDPOLQJ RJ GLVNXVVLRQ DI DQDO\VHUQH 

Ældrerådenes indflydelse er en kompleks og varierende størrelse. Dette afsnit opsamler og 

diskuterer kritisk analyserne, der har belyst en række aspekter for årsagerne til indflydelsen. For 

der rejser sig en række spørgsmål i kølvandet på analyserne. Er der tale om 

kausalsammenhænge, og er der forhold som også spiller ind, men som analysen ikke har 

dækket? Og hvilke mangler har analyserne? Disse spørgsmål bliver diskuteret i det følgende, 

som indledes med en opsamling af analysernes resultater. 

Med afsæt i Knights (1992) teori er udgangspunktet strategisk interaktion, hvor indflydelse er et 

udtryk for ressourcer, der er struktureret af diskriminerende institutioner. Operationaliseringen 

resulterede i fem teorigenerede hypoteser med formodninger om direkte kausalrelationer til 

indflydelse. Hypoteserne har struktureret kapitlet, hvor hver er analyseret isoleret og i to 

situationsscenarier for at nuancere afdækningen. 

Men ældrerådenes indflydelse lader sig ikke forklare fuldt ud ved den opstillede kausalmodel. 

Forklaringskraft er lav, da analyserne viser, at de formodede direkte effekter i stedet er indirekte. 

For en bedre fortolkning af data, revideres kausalmodellen derfor. I den nye kausalmodel er 

politisk imødekommenhed i stedet en mellemkommende variabel skabt af bagvedliggende 

faktorer (i stedet for en betingende variabel). De oprindeligt formodede direkte effekter viste sig 

at være indirekte. Individuelle magtressourcer, kendskab til spillet, velargumenterede forslag og 

evne til at mobilisere påvirker indirekte. Disse variable er derfor bestemmende for politisk 

imødekommenhed (grundet byttebetragtningerne) som igen er bestemmende for indflydelsen. 

Ressourcerne (de individuelle magtressourcer, kendskab til spillet, velargumenterede forslag og 

evne til at mobilisere) påvirker ved at påvirke politikernes nyttefunktion. Ressourcer har således 

betydning for indflydelse. Men kun hvis de kan ’gi politikerne noget’. 

Når politisk imødekommenhed opstilles som mellemkommende variabel, indfanger 

kausalmodellen bedre væsentlige træk ved virkeligheden. Figur 7 illustrerer den ændrede 

kausalmodel og de bagvedliggende hypotesers betydning for politisk imødekommenhed. Som 

figuren illustrer har især kendskab til spillet og evnen til at mobilisere især betydning, hvorimod 

individuelle magtressourcer og velargumenterede forslag har begrænset betydning. 

Nedenstående gennemgang forklarer, hvorfor denne kausalmodel har øget forklaringskraft. 

96

Individuelle magtressourcer 


Figur 7. Ændret kausalmodel og hypotesernes relationer og betydning 

Kendskab til spillet 

Velargumenterede forslag 

Evne til at mobilisere 

+ 

+ + 

+ 

+ + + 

Politisk 

imødekommenhed 

Note: + viser vægtningen af de bagvedliggende årsager for den mellemkommende variabel. 

Udgangspunktet er, at indflydelse er en funktion af institutioner, der igen er en funktion af og 

påvirker ressourcer. Institutioner afspejler (forholdsvis) magtforholdene mellem aktørerne, og da 

udredningen af magtressourcer indikerer, at politikerne er de mest magtfulde, vil de også 

(tilnærmelsesvis) kontrollere og styre institutionerne. Modellens forklaringskraft er derfor høj, 

når politisk imødekommenhed er en mellemkommende variabel, der på baggrund af 

byttebetragtninger (forholdsvis) determinerer ældrerådenes indflydelse. Implicit i modellen er 

politisk kalkulerende byttebetragtninger, hvorved imødekommenhed er et resultat af, om 

ældrerådet har ’noget værdifyldt at bytte med’. Qua politikernes strategisk opportune 

byttebetragtninger handler det for ældreråd om, at leverer opbakning til politikerne, styrke 

realiseringen af politikernes policyønsker og/eller skabe fredelige omgivelser for at få 

indflydelse. Begge cases viste, at politisk imødekommenhed netop er et resultat af 

byttebetragtninger, og at variablen (qua disse) har afgørende betydning for indflydelsen. I begge 

situationsscenarier er betydningen afgørende, men politisk imødekommenhed forklarer ikke hele 

variationen i indflydelse, da den er et resultat af ældrerådenes samlede ressourcer. 

Indflydelse 

Det er politikernes nyttefunktion, der afgører, hvor meget indflydelse ældrerådene har. Og den 

nyttefunktion er påvirket af ældrerådenes samlede ressourcer. Da analyserammen anerkender, at 

aktørerne er forskelligt udrustet med ressourcer og evnen til at bruge dem, blev relationen 

mellem individuelle magtressourcer og indflydelse først afdækket. Fokus var på 

ældrerådsmedlemmernes kognitive kapacitet. Begge ældreråd har individuelle ressourcer, 

selvom de er overlegne i Rødovre. Relationen er indirekte, med relativ størst betydning i 

97


tilspidsede situationer. Individuelle magtressourcer har dog begrænset betydning, da de ikke er 

særlig værdifulde for politikerne og ikke rykker væsentligt ved nyttefunktionen. 

Som bagvedliggende årsag har kendskab til spillet større betydning end individuelle 

magtressourcer. Analyserammens afsæt var intentionelle og konkurrerende aktørers strategiske 

interaktion, og ældrerådenes kendskab og ageren i spillet har betydning for deres indflydelse. I 

Tårnby er ældrerådet afskåret fra indflydelse, fordi det ikke agerer ’korrekt’ i de opstillede 

spilleregler og ikke bruger systemet rigtigt. I Rødovre var spillet ’fløjtet af’ i hverdagssituationer, 

til gengæld ’spilles spillet’ i tilspidsede situationer, hvor ældrerådet agerer strategisk, hvilket 

medfører indflydelse. Når ældreråd agerer strategisk og bruger spillereglerne, gør ældrerådet sig 

gældende i beslutningsprocessen. Men begge cases viste, at kendskab til spillet påvirker 

indflydelse, men at det er gennem politikernes nyttefunktion. 

En del af ældrerådenes samlede ressourcer er også, hvor velargumenteret holdninger de 

udtrykker. Strategisk adfærd forudsætter, at aktørerne ved, hvad de vil have. I Tårnby har det 

betydning, at ældrerådet ikke stiller velargumenterede forslag, og at deres ønsker ikke stemmer 

overens med socialudvalgsformandens ønsker eller forvaltningslederens indstilling til ældre. 

Betydningen slår også igennem i Rødovre, hvor ældrerådet stiller velargumenterede forslag. Men 

velargumenterede forslag har indirekte betydning for indflydelse. Påvirkningen er gennem at 

påvirke politikernes nyttefunktion, men da politikerne ikke udpræget kan ’bruge’ ældrerådenes 

velargumenterede forslag, er den indirekte relation til politisk imødekommenhed begrænset. 

Evnen til at kunne mobilisere de ældre til kollektiv handling, har væsentlig større betydning, da 

det er noget politikerne ’kan bruge til noget’. Evnen til at mobilisere udtrykker ældrerådenes 

organisatoriske magtressourcer, og dem har ældrerådet i Rødovre overlegent flest af. Analyserne 

viser, at hypotesen er støttet med relativ større betydning i tilspidsede situationer, og desuden 

med relativt størst betydning i Rødovre. Evne til at mobilisere har relativ størst betydning som 

bagvedliggende variabel, grundet den implicitte ’byttehandel’. At kunne mobilisere de ældre til 

kollektiv handling rykker ved politikernes nyttefunktion grundet politikernes præferencer. 

Ældrerådenes indflydelse er altså indirekte bestemt af deres samlede ressourcer, underforstået 

hvad de har at bytte med. For ressourcerne afstedkommer kun indflydelse gennem påvirkning af 

politikernes nyttefunktion. Disse bagvedliggende årsager vil indirekte og sammen med den 

mellemkommende variabel (politisk imødekommenhed) afstedkomme indflydelse. Det er 

politikernes kalkulerede købmandskab, der (overvejende) afgører ældrerådenes indflydelse. 

98


Disse bagvedliggende faktorer er bestemmende for politisk imødekommenhed, der er igen er 

bestemmende for ældrerådenes indflydelse. 

$QDO\VHQV EHJU QVQLQJHU RJ PXOLJH DOWHUQDWLYHU 

Det helt centrale spørgsmål er om andre forhold, der ikke er inddraget, også spiller en rolle. 

Analyserne afdækker nogle relationer, men det er sandsynligt at andre faktorer, som ikke er 

inddraget i analysen også er bestemmende for politisk imødekommenhed. Analyserne er derfor 

ikke at opfatte som fuldstændig afdækning af de bagvedliggende årsager. Traditioner for 

borgerinddragelse i kommunen kan plausibelt forestilles at have indirekte betydning. I denne 

sammenhæng er historisk nyinstitutionalisme særlig oplagt, da teorien netop tillægger det 

oprindelige udgangspunkt selvstændig forklaringskraft (Thelen og Steinmo, 1992). Ligeledes 

kan opfattelser af ’passende’ adfærd muligvis være bestemmende for politisk imødekommenhed. 

Derfor kunne det i et uddybende studie være interessant at kombinere den valgte tilgang med 

sociologisk og historisk nyinstitutionalisme. Det vil udstrække perspektivet og formodentlig 

yderligere nuancere de bagvedliggende årsager for ældrerådenes indflydelse. På trods af disse 

begrænsninger giver dette studie et godt dybdegående billede af ældrerådenes reelle indflydelse 

samt begrundelserne herfor, hvilket var formålet. 

At foretage analyserne i to situationsscenarier har været konstruktivt. Med bevidst udvælgelse af 

cases er det overbevisningen, at konklusionerne også er gældende for andre ældreråd. Men det er 

selvfølgelig uvist, hvor mange ældreråd der som Tårnbys, har begrænset indflydelse. Tidligere 

undersøgelser er ikke enige om frekvensen. I seneste kvantitative analyse er ældrerådene 

adspurgt om deres indflydelse, og det er et fåtal, der udtrykker så begrænset indflydelse. 

Omvendt har det ikke været problematisk at finde et ældreråd med begrænset indflydelse. 

Analyserne bekræfter i nogle henseender tidligere analysers konklusioner, fx at indflydelse er en 

proces, at ældrerådsmedlemmerne har individuelle magtressourcer, at den lovgivningsmæssige 

privilegerede position ikke automatisk medfører indflydelse, at forvaltningen har en potentiel 

magtfuld position, at ældrerådene ikke bruger pressionsgruppeaktiviteter, samt at rådene har brug 

for informationer og viden. Men med hensyn til indflydelsens årsager er der ikke 

overensstemmelse, da tidligere konklusioner vægtlægger indflydelse som afhængig af lokale 

traditioner og interne magtforhold i kommunen. Også Bogasons formodning (2005) om, at 

variationerne i indflydelse afhænger af formandens indstilling afviser analyserne. 

99

7. Konklusion 

Konklusion: Kløgtigt købmandskab 

Specialets problemstilling var at afdække ældrerådenes reelle indflydelse, og hvad der begrunder 

indflydelsen (eller manglen på samme). Der er lavet mange undersøgelser af brugerrollens 

institutionalisering (fx skolebestyrelser), men specialet er første dybdegående analyse af den 

lovpligtige institutionaliserede ERUJHUrolle. Borgernes inddragelse er formelt og reelt set en 

ændring af decentrale styringsbetingelser, og hvordan den lokale magt og politikdannelse reelt er 

forankret, og er ikke tidligere blevet studeret vedrørende interessevaretagelsen. 

I et moderne politologisk perspektiv forstærker borgernes position i decentrale 

beslutningsprocesser fokus på outputsiden, og er en stigende erkendelse af implementeringsfasen 

som en vigtig del af den politiske proces. Ældrerådenes indflydelse er da også belyst i forståelsen 

ændret policyudformning og implementering. Derved har hele specialet kredset om magt, og 

med afsæt i direkte, anticiperet og strukturel magt, er indflydelsen blevet afdækket. 

Ældreråd har siden 1997 været pålagt kommunerne, og de skal høres om alle forslag, der 

vedrører ældre. De er nærdemokratiske rådgivningsorganer, der er sammensat på baggrund af 

direkte valg blandt kommunens borgere over 60 år. Deres hovedopgave er, at rådgive kommunen 

indenfor alle ældrepolitiske anliggender samt formidle synspunkter mellem borgerne og 

politikerne. Ældreråd skal dels øge borgernes medindflydelse og medansvar, og dels sikre 

dialogen og samarbejdet mellem ældre og kommunalbestyrelsen. Da der er tale om 

rammelovgivning, er der mulighed for lokale variationer. 

Der er kun udført få analyser om ældreråd, og langt størstedelen har ikke beskæftiget sig med 

indflydelsens karakter. Gennemgående konkluderer analyserne, at ældreråd har varierende 

indflydelse. Årsagerne hertil er kun belyst før loven, og i den analyse er konklusionen, at det 

skyldes ’logic of appropriateness’ (meningsstrukturerne) i kommunen. Desuden har ældreråd 

begrænset indflydelse, og det er marginale ændringer i policy, som ældrerådene kan 

afstedkomme. Disse kan dog have vidtrækkende konsekvenser. Efter lovgivningen er der kun 

foretaget kvantitative undersøgelser, der imidlertid ikke beskæftiger sig med årsagerne til 

indflydelse. En nyere plausibel antagelse er dog, at indflydelsen afhænger af formandens 

indstilling til arbejdet. 

Med afsæt i loven og eksisterende viden blev undersøgelsen designet. Med formodningen at 

ældreråd har varierende indflydelse, var formålet at afdække, om det faktisk er tilfældet samt i 

givet fald hvorfor. For at sikre et robust undersøgelsesdesign blev det valgt at foretage en 

100


kvalitativ komparativ analyse i et ’most-similar’ systemdesign, hvor ældrerådenes indflydelse 

antog ’maximum variation’. Derfor er Tårnby og Rødovre Kommuner, efter en vurdering af 

baggrundsfaktorers forholdsmæssige overensstemmelse, bevidst udvalgt på baggrund af flere 

sammenlignelige cases. Der har været visse problemer med Tårnby, hvor udvalgte respondenter 

afviste at deltage, hvilket er en metodisk svaghed. At Tårnby alligevel er case, skyldes flere 

forhold, men afgørende er det, at materialet er så velunderbygget, at undersøgelsens validitet 

ikke er sat på prøve. Der er foretaget 12 interviews af henholdsvis borgmester/viceborgermester, 

socialudvalgsformænd, ledere af ældreforvaltninger og ældrerådsmedlemmer, og data er desuden 

underbygget af dokumentarisk materiale. 

Overordnet var afsættet de rationelle ny-institutionalitiske approaches, hvormed der har været 

fokus på formelle og uformelle strukturer, og institutioner var tillagt en betydelig og selvstændig 

rolle for aktørers adfærd. Ved et studie af politiske magtrelationer er det essentielt, at den 

teoretiske ramme er åben for strategisk adfærd og eksplicit forholder til aspekter som magt, 

konflikter og interesser. Ved en kritisk diskussion af de overlappende teoriers fordele og ulemper 

som analyseramme, blev det derfor valgt kun at trække på de rationelt inspirerede. 

Genstandsfeltet blev belyst med afsæt i Knights (1992) version, der har styrke i en klar defineret 

og universel mikro-baseret teori om aktørers adfærd i forskellige institutionelle settings, samt en 

klar teori om forholdet mellem aktører og institutioner. I forhold til problemstillingen er teorien 

overbevisende, da samspillet mellem ældreråd, forvaltning og politikere netop er karakteriseret 

ved aktører, der hver især kæmper for deres præferencer. Den grundlæggende antagelse har 

været, at aktører agerer ud fra en strategisk kalkulerende egennyttemaksimerende optik, hvorved 

fordele og ulemper ved alternativer afvejes (dog under visse begrænsninger). 

Den rationelle nyinstitutionalistiske teori er ikke uden svagheder, og har bl.a. tendens til 

funktionalisme. De største kritikpunkter er søgt undgået med Knight, der ser institutioner som 

biprodukt af kampe om fordelingsmæssige gevinster. Institutionerne er i sig selv diskriminerende 

og afspejler (relativt) de asymmetriske magtforhold mellem aktører. Således inkorporerer den 

teoretiske ramme dels et konfliktperspektiv og dels anerkendelse af, at den virkelige verdens 

aktører er forskelligt udrustet med hensyn til magtressourcer og evnen til at anvende dem. 

Institutionerne både fremmer og begrænser aktørerne, deres ressourcer og indflydelse. 

Med afsæt heri var specialets argument, at indflydelse er et udtryk for ressourcer. Selvom en af 

Knights pointer er betydningen af ressourcer, specificeres begrebet ikke. Ved brug af North 

101


(1990), Nørgaard (1994) og Scharpf (1997) blev ressourcebegrebet yderligere præciseret, men 

fordrede stadig operationalisering til den konkrete case. 

Den analytiske ramme har komplicerede kausalitetsforhold, hvormed indflydelse er en funktion 

af institutioner, der igen er en funktion af og påvirker aktørernes ressourcer. Det fordrede 

empirisk fokus på magtpositioner samt på aktørernes tab og gevinster gennem institutionelle 

valg. Spørgsmålet har været, hvilke ressourcer der var tale om, hvem der besad dem og endelig, 

hvem der fik hvad og hvorfor. Til udvikling af operationaliseringen blev inddraget forskellige 

’værktøjer’ med afsæt i rationel logik. 

Operationaliseringen udredte tendenser for præferencerne. Med det formål at opnå mest mulig 

indflydelse er ældrerådenes præferencer både substantielle og institutionelle goder. Trods 

komplicerede aspekter blev forvaltningens præferencer, ved brug af Niskanen (1971) og 

Dunleavy (1991), afdækket som styret af tre interesser henholdsvis individuelle, kommunens og 

politikernes. Samlet vil forvaltningens adfærd overfor og brug af ældrerådet være samarbejde, 

hvis der er politisk interesse for ældrerådet. Hvis ikke, vil forvaltningen søge isolering af 

ældrerådet. Ved hjælp af Strøm og Müller (1999) er politikernes præferencer ’office’, ’vote’ og 

’policy’, hvorfor de vil søge ældrerådets tilslutning, når det er strategisk opportunt. Og derfor ud 

fra kalkulerende byttebetragtninger. Dvs. at ældrerådet inddrages, når det leverer opbakning, har 

nyttig viden, styrker realiseringen af politikernes præferencer og/eller skaber fredelige 

omgivelser. Dvs. når ældrerådet har ’noget at bytte med’, og derved når deres ressourcer påvirker 

politikernes byttebetragtninger. 

Ressourcebegrebet blev udfoldet, og politikerne blev identificeret som de magtfulde aktører, der 

(forholdsvis) kontrollerer og styrer institutionerne. Og derfor også som dem der (forholdsvis) 

styrer ældrerådenes indflydelse. De teoretiske påstande og den analytiske ramme blev 

sammenfattet i fem teorigenerede hypoteser med antagelser om kausalrelationer til indflydelsen. 

Analyserne var delt i to, hvor første del belyste ældrerådenes reelle indflydelse. Inden selve 

afdækningen blev de to ældreråd kort præsenteret. Herefter blev det klarlagt hvilke goder, der er 

på spil. Dominerende interessefelter er ’omsorgsarbejdets udførelse og karakter’, og ’sociale 

aktiviteter’, hvor ældrerådet i Rødovre dog er klart mest engageret. Desuden er goderne for 

ældrerådet i Rødovre også ’fysiske rammer’ og ’overordnet styring’. Herefter blev arenaerne 

belyst i en faseopdeling, hvilket identificerede, at ældreråd simultant agerer på en 

forvaltningsarena og en politisk arena (mindre på en mediearena). Præmisserne var meget 

forskellige for de to cases, og hvor samarbejdet i Rødovre er udpræget uformelt, skal formelle 

102


forskrifter følges i Tårnby. Endelig blev det afdækket, at mens ældrerådet i Rødovre er tæt 

integreret i de politisk-administrative processer, er ældrerådet i Tårnby et isoleret organ. Samlet 

er der tale om to meget forskellige ældreråd, og det blev identificeret, at ældrerådet i Rødovre 

har meget indflydelse, mens ældrerådet i Tårnby har begrænset indflydelse. Indflydelsen er både 

på policyudformning og implementering men primært konkrete, marginale ændringer. Det 

understøttede formodningen og viste, at indflydelse er en kompleks og varierende størrelse. 

Analyserne i anden del afdækkede årsagssammenhængene til indflydelse, og var struktureret af 

de teorigenerede hypoteser. For at nuancere afdækningen blev analyserne foretaget særskilt i 

både hverdagssituationer og tilspidsede situationer. Efterhånden som analyserne blev foretaget, 

var det tydeligt, at den oprindelige kausalmodel med fordel kunne revideres for en bedre 

fortolkning af data. Variablen politisk imødekommenhed viste sig mere præcist at kunne 

beskrives som en mellemkommende variabel (i stedet for, som oprindeligt antaget, betingende). 

Variablens implicitte byttebetragtninger (som et resultat af ældrerådenes samlede ressourcer) er 

bestemmende for imødekommenheden, der igen er bestemmende for ældrerådenes indflydelse. 

Relationerne mellem indflydelse og individuelle magtressourcer, kendskab til spillet, 

velargumenterede forslag samt evne til at mobilisere var derfor indirekte (og ikke som forventet 

direkte), da disse påvirker den politiske imødekommenhed. Ressourcerne påvirker således 

indflydelsen indirekte. 

Variablen politisk imødekommenhed udsprang af antagelsen om, at institutioner (forholdsvis) 

afspejler magtforholdene mellem aktørerne, og da udredningen af magtressourcer indikerede, at 

politikerne er de mest magtfulde, kontrollerer og styrer de (forholdsvis) institutionerne (som 

bekendt fremmer og begrænser ældrerådenes indflydelse). I den ændrede kausalmodel er politisk 

imødekommenhed en mellemkommende variabel, og implicit i relationen er politisk 

kalkulerende byttebetragtninger, hvorved imødekommenheden er et resultat af, om ældrerådet 

har ’noget værdifyldt at bytte med’. Ældrerådenes ressourcer har derved betydning for 

indflydelsen, men kun når de kan ’give’ politikerne noget. Altså når ressourcerne påvirker 

politikernes nyttefunktion, der bestemmer imødekommenheden. Qua politikernes præferencer og 

strategiske, opportune byttebetragtninger handler det for ældrerådene om, at levere opbakning til 

politikerne, styrke realiseringen af policy og/eller skabe fredelige omgivelser for at få 

indflydelse. Begge cases viste, at politisk imødekommenhed netop er et resultat af 

byttebetragtninger, og at variablen har afgørende betydning for ældrerådenes indflydelse. For det 

har betydning for indflydelsen, at ældrerådet i Rødovre har meget at ’bytte med’. Omvendt har 

ældrerådet i Tårnby begrænsede ressourcer at ’bytte med’, og politikerne siger ligeud, at de LNNH 

103


NDQ EUXJH OGUHUnGHW WLO QRJHW og, at de YLOOH OHYH OLJH JRGW XGHQ et ældreråd. Selvom 

betydningen er afgørende, forklarer variablen ikke fuldstændigt indflydelsen, da den netop er 

bestemt af bagvedliggende variable. 

Derved er det påvist, at det er politikernes nyttefunktion, der afgører, hvor meget indflydelse 

ældrerådene har (fordi den er bestemmende for politisk imødekommenhed). Og den 

nyttefunktion er påvirket af ældrerådenes samlede ressourcer, som derved har indirekte 


Da analyserammen anerkendte, at aktører er forskelligt udrustet med ressourcer, blev relationen 

mellem ældrerådenes individuelle ressourcer og indflydelse først afdækket. Fokus var på 

medlemmernes kognitive kapacitet. Begge ældreråd har individuelle ressourcer, selvom de er 

overlegne i Rødovre. Relationen til indflydelse er indirekte, med relativ størst betydning i 

tilspidsede situationer. Individuelle magtressourcer har dog begrænset betydning, da de ikke 

influerer væsentligt ved politikernes nyttefunktion. 

Som bagvedliggende årsag har kendskab til spillet større betydning end individuelle 

magtressourcer. Analyserammens afsæt var intentionelle og konkurrerende aktørers strategiske 

interaktion, og ældrerådenes kendskab og ageren i spillet havde betydning for indflydelsen. I 

Tårnby er ældrerådet afskåret fra indflydelse, fordi det ikke agerer ’korrekt’ efter spillereglerne, 

og ikke bruger systemet rigtigt (fx da ældrerådet i uformel form ytrer nogle forslag til 

forvaltningen i stedet for i formel form til politikere). I Rødovre var spillet ’fløjtet af’ i 

hverdagssituationer, til gengæld ’spilles spillet’ i tilspidsede situationer, hvor ældrerådet agerer 

strategisk, hvilket medfører indflydelse. Men begge cases viste, at kendskab til spillet påvirker 

indflydelsen ved at påvirke politikernes byttebetragtning. For når ældreråd agerer strategisk og 

bruger spillereglerne, gør det sig gældende i beslutningsprocessen. 

En del af de samlede ressourcer er også, hvor velargumenteret ældrerådet er. Strategisk adfærd 

forudsætter, at aktørerne ved, hvad de vil have. I Tårnby havde det betydning for indflydelsen, at 

ældrerådet ikke stiller velargumenterede forslag, og der var også en relation i Rødovre, hvor 

ældrerådet stiller velargumenterede forslag. Variablen viste sig at have indirekte betydning som 

del af de politiske byttebetragtninger. Men da politikerne ikke udpræget kan ’bruge’ 

velargumenterede forslag, var relationen til politisk imødekommenhed dog begrænset. 

Evnen til at kunne mobilisere de ældre til kollektiv handling, viste sig at have relativ størst 

betydning som bagvedliggende variabel. Evnen til at mobilisere udtrykker ældrerådenes 

organisatoriske magtressourcer. Det afgørende er politikernes overbevisning, og mens 

104


politikerne i Rødovre udtrykte, at ældrerådet kunne mobilisere, mente politikerne i Tårnby ikke, 

at ældrerådet kunne mobilisere. De øvrige indikatorer understøtter det rigtig i vurderingerne. 

Analyserne viste, at variablen havde relativ større betydning i tilspidsede situationer, og desuden 

med relativt størst betydning i Rødovre. Grundet den implicitte ’byttehandel’ har evnen til at 

mobilisere relativ stor betydning for politisk imødekommenhed. At ældreråd evner at mobilisere 

kan nemlig hindre og fremme realiseringen af politikernes præferencer for ’office’, ’vote’ og 

’policy’. Og derved er politikernes nyttefunktion påvirket af evnen til at mobilisere. 

Ældrerådenes indflydelse er altså indirekte bestemt af deres samlede ressourcer, underforstået 

hvad de har at bytte med. For ressourcerne afstedkommer kun indflydelse gennem påvirkning af 

politikernes byttebetragtninger (ved nyttefunktionen), og derved hvis de kan ’give politikerne 

noget’. De bagvedliggende variable afstedkommer indirekte og sammen med den 

mellemkommende variabel (politisk imødekommenhed) indflydelse. Derved er det politikernes 

kalkulerende købmandskab, der (overvejende) afgører ældrerådenes indflydelse. Alle disse 

bagvedliggende variable er bestemmende for politisk imødekommenhed, der er igen er 

bestemmende for ældrerådenes indflydelse. Analyserne viste samlet, at ældrerådenes ressourcer 

har betydning for indflydelse. Men kun når de ’giver politikerne noget’. 

Analysernes resultater stemmer dermed overens med den teoretiske ramme, hvormed indflydelse 

er en funktion af institutioner, der igen er en funktion af og påvirker ressourcer. Samlet påviser 

analyserne empirisk Knights (1992) teoretisk begrundede påstande. Og yderligere at den 

teoretiske ramme har været et frugtbart udgangspunkt. At antage strategisk 

egennyttemaksimerende aktører med de deraf afledte præferencer har været konstruktivt. 

Analyserne indikerer også, at forvaltningens adfærd overfor ældreråd afhænger af, hvad 

ældrerådet kan ’gøre for dem’. Forvaltningen i Rødovre bruger netop ældrerådet til clearing, at 

forkorte processer og sikre opgaveeffektivitet, og qua ’bureau shaping’ strategier har ældrerådet i 

Tårnby en marginal position. Den plausible antagelse at positioner ækvivalerer indflydelse, har 

ligeledes vist sig frugtbar. På samme måde har den flerdimensionerede magtforståelse været 

konstruktiv, og både ved direkte, anticiperet og strukturel magt har ældreråd indflydelse. 

Det har nuanceret afdækningen, at foretage analyserne særskilt i to situationsscenarier. Bag 

analyserne er komplicerede kausalitetsforhold, der bygger på teoretiske ræsonnementer, som er 

svære at måle. Dette til trods, og selvom indflydelse er en kompleks størrelse, er det er min 

overbevisning, at analyserne indfanger væsentlige træk ved virkeligheden. 

105


Imidlertid skal afdækningen af bestemmende variable ikke opfattes som fuldstændig. Selvom jeg 

med Knight (1992) som eksponent overkommer de største kritikpunkter af rationel 

nyinstitutionalisme, er der stadig elementer, som teorien kun svagt favner. Sandsynligvis vil en 

uddybende analyse, der fx medtager traditioner som indirekte variabel bidrage med yderligere 

nuancer. Trods begrænsninger giver dette studie et godt dybdegående billede af ældrerådenes 

reelle indflydelse samt begrundelserne herfor, hvilket var formålet. Samlet kaster specialet lys 

over, hvordan den lovpligtige institutionalisering af borgerinddragelsen på decentralt niveau rent 

faktisk foregår. Samtidig afviser analyserne de nyere plausible antagelser om årsagerne til 

indflydelse, der bl.a. har fremhævet formandens indstilling til ældrerådsarbejdet som afgørende 

for indflydelsen. 

Jf. titlen indikerer specialet, at kommunerne fører kløgtigt købmandskab, hvormed ældreråd har 

indflydelse, hvis det ’kan betale sig’ for kommunalpolitikerne. Samme ræsonnement fører i 

nogle tilfælde til kølig kommunalpolitik. 

106

Perspektivering: Indsatserne værd? 

8. Perspektivering: Indsatserne værd? 

En ting er sikkert. Reel succesfuld borgerinddragelse koster energi, tid og ressourcer. Både hos 

borgerne og hos aktørerne i det politisk-administrative system. Det er ikke bare ’noget der sker’. 

Derfor er et naturligt spørgsmål, om det er indsatserne værd? 

Svaret er ikke entydigt og ligetil. Det må nødvendigvis bero på flere og langsigtede faktorer, og 

vil afhænge af øjnene, der ser. – Og analyserne viser, at det desuden vil være meget lokale 

kontekstafhængige svar. 

Svaret kompliceres af flere faktorer. Især af demokratibetragtninger da borgerinddragelsen, 

afhængigt af demokratiøjnene der ser, kan være alt fra en udvanding til en revitalisering af 

demokratiet. Deri ligger flere mellemregninger: fx sætter inddragelsen store krav til borgerne, og 

derved ’skævvrides’ borgernes reelle indflydelsesmuligheder (hvilket bestemt ikke er 

demokratisk). Men også mere overordnede betragtninger, fx om nogle ’områder’ (som fx 

ældreområdet) skal favoriseres, frem for fx unges deltagelse i policyprocesserne. At det er 

vanskeligt for en del af rådene/kommunerne at sikre opbakning og kontinuerlitet, er også en del 

af de demokratiske mellemregninger. Og denne opremsning er absolut ikke udtømmende, men 

blot et udpluk af diskussionerne omkring borgerinddragelse. 

De komplicerede aspekter til trods, vil det under alle omstændigheder være interessant at 

afdække om den formodede demokratiske gevinst ved borgerinddragelse er reel, da idealet om 

positivt spill-over aldrig er empirisk bekræftet. I relation til afdækning af om borgerinddragelsen 

er indsatserne værd, vil det være relevant at afdække om borgerinddragelsen rent faktisk øger 

beslutningskvaliteten, bredt forstået som ’bedre beslutninger’ men også ressourcemæssigt og 

styringsmæssigt. Ligeledes vil en kvantitativ udgiftsøkonomisk analyse i et langt tidsperspektiv 

være interessant for at afdække evt. ændrede økonomiske prioriteringer og derigennem afdække 

effekterne. En sådan undersøgelse kunne evt. kombinere flere forskellige kommunale områder, 

hvor der er indført lovpligtig borgerinddragelse for at afdække relative tendenser i det 

overordnede budget. 

Under alle omstændigheder sker der sker noget med begrundelserne for og udformningen af 

vores velfærdsstat, når den kritiske bruger af offentlige ydelser tages til indsigt i de politiske 

processer. I sidste instans handler det om, hvordan vi vælger at indrette samfundet og 

demokratiet. Alt i alt er det spørgsmål om design og styring af den offentlige sektor. 

107

9. Litteraturliste 

Litteraturliste 

Andersen, Vibeke Normann (2000). ´5HIRUPHU L IRONHVNROHQ 5HODWLRQHU PHOOHP DNW¡UHU L GHW 

ORNDOH VNROHIHOW´. Ph.d.-afhandling, Odense Universitetsforlag: Odense. 

Bakka, Jørgen Frode og Ulrich Horst Petersen (red) (2004). ´+YRUKHQ 'DQPDUN" 3HUVSHNWLYHU 

Sn NRPPXQDOUHIRUPHQ´. Nyt fra Samfundsvidenskaberne: Frederiksberg. 

Bachrach & Baratz (1962). ´7KH 7ZR )DFHV RI 3RZHU´. American Political Science Review, 

Vol, 56. Nr. 4, pp. 942-952. 

Bogason, Peter (2001). ´)UDJPHQWHUHW IRUYDOWQLQJ ± 'HPRNUDWL RJ QHWY UNVVW\ULQJ L 

GHFHQWUDOLVHUHW ORNDOVW\UH´. Systime: Århus. 

Bogason, Peter og Gunna Gjelstrup (2004). ´0DJWSUREOHPDWLNNHQ L WR VPn NRPPXQHU´. 

Magtudredningen: Århus. 

Christiansen, Peter Munk (1997). ´6WDW RJ ,QWHUHVVHRUJDQLVDWLRQHU .RUSRUDWLVPH VRP 

LQVWLWXWLRQ´. Politica, 29. årg., nr. 4, pp. 349-364. 

Christiansen, Peter Munk og Asbjørn Sonne Nørgaard (2003). ´)DVWH IRUKROG IO\JWLJH 

IRUELQGHOVHU 6WDW RJ LQWHUHVVHRUJDQLVDWLRQHU L 'DQPDUN L GHW nUKXQGUHGH´. 

Aarhus Universitetsforlag: Århus. 

Christiansen, Peter Munk, Asbjørn Sonne Nørgaard og Niels Chr. Sidenius (2004). ´+YHP 

VNULYHU ORYHQH" ,QWHUHVVHRUJDQLVDWLRQHU RJ SROLWLVNH EHVOXWQLQJHU´. 

Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag: Århus. 

Christiansen, Peter Munk og Lise Togeby (2005a). ´0DJWHQ L 'DQPDUN´. Gyldendal: 

København. 

Christiansen, Peter Munk og Lise Togeby (red). (2005b). ´3n VSRUHW DI PDJWHQ´ 

Magtudredningen, Aarhus Universitetsforlag, Århus. 

Dahl, Robert (1957). ³7KH &RQFHSW RI 3RZHU´. Behavioral Science, 2, 3, pp. 201-215. 

DiMaggio, Poul J. og Walter Powell (red) (1991). ³7KH 1HZ ,QVWLWXWLRQDOLVP LQ 2UJDQL]DWLRQDO 

$QDO\VLV´. University of Chicago Press: Chicago. 

Downs, Anthony (1957). ³$Q (FRQRPLF 7KHRU\ RI 'HPRFUDF\´. Harper and Row: New York. 

Dunleavy, Patrick (1991). ´'HPRFUDF\ %XUHDXFUDF\ DQG 3XEOLF &KRLFH´. Harvester 

Wheatsheaf: London. 

Eriksen, Erik Oddvar (1996). “/RNDOGHPRNUDWL L HQGULQJ”. Grus, årg. 17, nr. 50, pp.71-93. 

Flyvbjerg, Bent (1991). ´5DWLRQDOLWHW RJ PDJW 'HW NRQNUHWHV YLGHQVNDE´. Bind 1. Akademisk 

Forlag: København. 

Gammeltoft-Hansen, Hans (red). ´)RUYDOWQLQJVUHW´. Jurist- og Økonomiforbundet: København. 

Gundelach, Peter, Henning Jørgensen og Kurt Klaudi Klausen (red.) (1997). ´'HW ORNDOH 

'HFHQWUDO SROLWLN RJ IRUYDOWQLQJ´. Aalborg Universitetsforlag: Aalborg. 

108


Hall, Peter og Rosemary C. R. Taylor (1996). ³3ROLWLFDO 6FLHQFH DQG WKH 7KUHH 1HZ 

,QVWLWXWLRQDOLVPV´. Political Studies, XLIV årg., pp. 936 – 957. 

Hirschmann, Albert O. (1970). ´([LW 9RLFH DQG /R\DOW\´. Harvard University Press: 

Massachusetts. 

Hirst, Paul (1994). ´$VVRFLDWLY 'HPRFUDF\ 1HZ )RUPV RI (FRQRPLF DQG 6RFLDO *RYHUQDQFH´. 

Polity Press: London. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet (2004) ´$IWDOH RP VWUXNWXUUHIRUPHQ -XQL ´. Indenrigs- 

og sundhedsministeriet: Nordsjællands Trykcenter. 

Klaudi Klausen, Kurt (2005). ´6WUDWHJLVN OHGHOVH ± GH PDQJH DUHQDHU´. Syddansk Universitet: 

Odense. 

Klausen, Kurt Klaudi og Krister Ståhlberg (1998). ´1HZ 3XEOLF 0DQDJHPHQW´ i Klausen, Kurt ´ 

Klaudi og Krister Ståhlberg (red.) ´1HZ 3XEOLF 0DQDJHPHQW L 1RUGHQ 1\H 

RUJDQLVDWLRQV RJ OHGHOVHVIRUPHU L GHQ GHFHQWUDOH YHOI UGVVWDW´ pp. 9-31. Odense 

Universitetsforlag: Odense. 

Knight, Jack (1992). ´,QVWLWXWLRQV DQG 6RFLDO &RQIOLFW´. Cambridge University Press: 

Cambridge. 

Korremann, Grete (1996). ´%RUJHUQH RJ GHW RIIHQWOLJH ± Q\H VDPDUEHMGVIRUPHU´. Projekt 

”Offentlig Sektor – Vilkår og Fremtid”: København. 

Kristensen, Niels Nørgaard (1999). ´*RYHUQDQFH RJ 1HZ 3XEOLF 0DQDJHPHQW 

EUXJHULQGIO\GHOVH RJ SROLWLVN LGHQWLWHW´. Arbejdspapir fra Institut for Økonomi, 

Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet, 1999:1. 

Kvale, Steiner (1997). ´(Q LQWURGXNWLRQ WLO GHW NYDOLWDWLYH IRUVNQLQJVLQWHUYLHZ´. Hans Reitzels 

Forlag: København. 

Laver, Michael (1997). ³3ULYDWH 'HVLUHV 3ROLWLFDO $FWLRQ $Q ,QYLWDWLRQ WR WKH 3ROLWLFV RI 

5DWLRQDO &KRLFH´. Sage Publications: London. 

Lasswell, H. D. (1956). ´7KH 'HFLVLRQ 3URFHVV 6HYHQ &DWHJRULHV RI )XQFWLRQDO $QDO\VLV´. 

University of Maryland, College Park: Maryland. 

Lipsky. Michael (1980). ³6WUHHW OHYHO %XUHDXFUDF\ ± 'LOHPPDV RI WKH ,QGLYLGXHO LQ WKH 3XEOLF 

6HUYLFHV´. Russel Sage Foundation: New York. 

March, James og Johan P. Olsen (1989). ´5HGLVFRYHULQJ ,QVWLWXWLRQV 7KH 2UJDQL]DWLRQDO %DVLV 

RI 3ROLWLFV´. The Free Press; New York. 

Munksgaard, Knud (2000). ³'HPRNUDWLHW L DUEHMGH”. Nyt Nordisk Forlag: København. 

Niskanen, William A. (1971). ³%XUHDXFUDF\ DQG 5HSUHVHQWDWLYH *RYHUQPHQW´. Aldine 

Publishing Company: Chicago. 

North, Douglass (1990). ³,QVWLWXWLRQV ,QVWLWXWLRQDO &KDQJH DQG (FRQRPLF 3HUIRUPDQFH´. 

Cambridge University Press: Cambridge. 

Nørgaard, Asbjørn Sonne (1994). ³,QVWLWXWLRQDO '\QDPLFV &XOWXUH DQG (PEHGGHG 5DWLRQDOLW\ 

7RZDUG $ :HEHULDQ 6\QWKHVLV RU 5HGLVFRYHULQJ 5HDVRQDEOH 5DWLRQDOLW\ LQ 

,QVWLWXWLRQDO $QDO\VHV´. Paper to be presented at the 22 nd ECPR Joint Sessions in 

109


Madrid, April 17-22, 1994, Workshop: “The Impact of Context on Collective 

Action”, Aarhus Universitet: Århus. 

Nørgaard, Asbjørn Sonne (1997). ³7KH 3ROLWLFV RI ,QVWLWXWLRQDO &RQWURO &RUSRUDWLVP LQ 'DQLVK 

2FFXSDWLRQDO 6DIHW\ DQG +HDOWK 5HJXODWLRQ 8QHPSOR\PHQW ,QVXUDQFH 

´. Politicas Ph.D.-serie. Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. 

Olsen, Johan P. (1978). ³3ROLWLVN 2UJDQLVHULQJ´. Universitetsforlaget: Oslo. 

Olson, Mancur (1971). ³7KH /RJLF RI &ROOHFWLYH $FWLRQ´. Harvard University Press: Cambridge 

Ostrom, Elinor (1986). ³$Q $JHQGD IRU WKH 6WXG\ RI ,QVWLWXWLRQV´. Public Choice,48.årg. Pp.3-25. 

Ostrom, Elinor (1990). ³*RYHUQLQJ WKH &RPPRQV 7KH (YROXWLRQ RI ,QVWLWXWLRQV IRU &ROOHFWLYH 

$FWLRQ´. Cambridge University Press: New York. 

Ostrom, Elinor (1991). ³5DWLRQDO &KRLFH 7KHRU\ DQG ,QVWLWXWLRQDO $QDO\VLV 7RZDUG 

&RPSOHPHQWDULW\´. American Political Science Review, 85. årg., pp. 237-243. 

Ostrom, Elinor (1998). ´$ EHKDYLRUDO $SSURDFK WR WKH 5DWLRQDO &KRLFH 7KHRU\ RI &ROOHFWLYH 

$FWLRQ 3UHVLGHQWLDO $GGUHVV $PHULFDQ 3ROLWLFDO 6FLHQFH $VVRFLDWLRQ ´. 

American Political Science Review, Vol. 92, nr. 1, March 1998. 

Pedersen, Mogens N, Kjell Goldman og Øyvind Østerud (red.) (1997). ´/HNVLNRQ L 

VWDWVNXQGVNDE´. Akademisk Forlag: København. 

Pedersen, Ove Kaj (1998). ´)RUKDQGOLQJV¡NRQRPL ± RP VSLO RJ LQVWLWXWLRQHU L GHQ GDQVNH 

PRGHO´ i Birthe Hansen & Carsten Jensen (red.) ”*UXQGERJHQ L 6WDWVNXQGVNDE” pp. 

62-76. Akademisk Forlag: København. 

Pedersen, Ove Kaj og Per Lægreid (1999). ´)UD RSE\JQLQJ WLO RPE\JQLQJ´ i Per Lægreid & Ove 

Kaj Pedersen (red.) ”)UD RSE\JQLQJ WLO RPE\JQLQJ L VWDWHQ 

2UJDQLVDWLRQVIRUDQGULQJHU L WUH QRUGLVNH ODQGH´. Pp. 345-371. Jurist- og 

Økonomforbundets Forlag: København, 

Peters, Guy B. (1998). ³3ROLWLFDO ,QVWLWXWLRQV 2OG DQG 1HZ´. In Goodin, Robert E. og Hans- 

Dieter Klingemann (red.). ³$ 1HZ +DQGERRN RI 3ROLWLFDO 6FLHQFH´. Oxford 

University Press: New York. 

Pressman, Jeffrey og Aaron Wildavsky (1973). ´,PSOHPHQWDWLRQ´. University of California 

Press: Cambrigde. 

Ragin, Charles C. (1994). ´&RQVWUXFWLQJ 6RFLDO 5HVHDUFK´. Pine Forge Press: London. 

Rhodes, Rod (1996). ³7KH 1HZ *RYHUQDQFH *RYHUQLQJ ZLWKRXW *RYHUQPHQW´. Political Studies, 

vol. XLIV, pp. 652-667. 

Rothstein, Bo (1998a). ´3ROLWLFDO ,QVWLWXWLRQV $Q 2YHUYLHZ´ i Gooding, Robert E. og Hans- 

Dieter Klingemann “$ 1HZ +DQGERRN RI 3ROLWLFDO 6FLHQFH´. Oxford University 

Press: Oxford. 

Rothstein, Bo (1998b). “-XVW ,QVWLWXWLRQV 0DWWHU 7KH 0RUDO DQG 3ROLWLFDO /RJLF RI WKH 8QLYHUVDO 

:HOIDUH 6WDWH”. 

Rothstein, Bo (2000). ³9lOIlUGVVWDWHQV Q\D DQVLNWH GHPRNUDWL RFK PDUNQDGVUHIRUPHU LQRP GHQ 

RIIHQWOLJD VHNWRUQ”. Agora: Stockholm. 

110


Røvik, Kjell Arne (1998). ³,QVWLWXVMRQDOLVHUWH RUJDQLVDVMRQVRSSVNULIWHU´ i ³0RGHUQH 

RJDQLVDVMRQHU 7UHQGHU , RUJDQLVDVMRQVWHQNQLQJHQ YHG WXVHQnUVVNLIWHW´. 

Fagbokforlaget, Bergen-Sandviken. 

Scharp, Fritz W. (1991). ³*DPHV 5HDO $FWRUV &RXOG 3OD\ 7KH &KDOOHQJH RI &RPSOH[LW\´ 

Journal of Theoretical Politics, 3. årgang, pp. 277-304. 

Scharp, Fritz W. (1997). ³*DPHV 5HDO $FWRUV 3OD\ $FWRU &HQWHUHG ,QVWLWXWLRQDOLVP LQ 3ROLF\ 

5HVHDUFK´. Theoretical Lenses on Public Policy. Westview Pres: Colorado. 

Scott, Richard W (2001). ³,QVWLWXWLRQV DQG 2UJDQL]DWLRQV´. Sage Publications: Californien. 

Shepsle, Kenneth A (1998). ³6WXG\LQJ ,QVWLWXWLRQV 6RPH /HVVRQV IURP 5DWLRQDO &KRLFH 

$SSURDFK´. Journal of Theoretical Politics, 1. årg. Pp. 131-147. 

Shepsle, Kenneth A. and Mark S. Bonchek (1997). ³$QDO\]LQJ 3ROLWLFV 5DWLRQDOLW\ %HKDYLRU 

DQG ,QVWLWXWLRQV”. Norton: New York. 

Strøm, Kaare og Wolfgang C. Müller (1999). ³3ROLWLFDO 3DUWLHV DQG +DUG &KRLFHV´ in Müller, 

Wolfgang C og Kaare Strøm (red) ³3ROLF\ 2IILFH RU 9RWHV" +RZ 3ROLWLFDO 3DUWLHV 

LQ :HVWHUQ (XURSH 0DNH +DUG 'HFLVLRQV´ Cambridge University Press, 

Sørensen, Eva (1995). “%UXJHULQGIO\GHOVH RJ GHPRNUDWL %UXJHULQGIO\GHOVHQV UROOH L XGYLNOLQJHQ 

DI GHW GDQVNH GHPRNUDWL”. Politica, 27. årg., nr. 1. 

Thelen, K. og Steinmo S. (1992). ´+LVWRULFDO LQVWLWXWLRQDOLVP LQ FRPSDUDWLYH SROLWLFV´ s. 1-32 in 

Steinmo, S, K. Thelen og F. Longstreth ³6WUXFWXULQJ 3ROLWLFV +LVWRULFDO 

,QVWLWXWLRQDOLVP LQ &RPSDUDWLYH 3HUVSHFWLYH´ Cambridge University Press: 

Cambridge. 

Tsebelis, Georg (1990). ³1HVWHG *DPHV 5DWLRQDO &KRLFH LQ &RPSDUDWLYH 3ROLWLFV´ University 

of California Press: California. 

Weingast, Barry R. (1998). ³3ROLWLFDO ,QVWLWXWLRQV 5DWLRQDO &KRLFH 3HUVSHFWLYHV´ i Gooding, 

Robert E. og Hans-Dieter Klingemann “$ 1HZ +DQGERRN RI 3ROLWLFDO 6FLHQFH´. 

Oxford University Press: Oxford. 

Yin, Robert K. (2003). ” Case Study Research: Design and Methods”. SAGE Publications: 

London. 

/RYH YHMOHGQLQJHU PY 

/RY RP OGUHUnG: Lov om retsikkerhed og administration på det sociale område. 

Lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002 med de ændringer, der følger af 

§ 2 i lov nr. 1069 af 17. december 2002. Kapitel 14, § 30 - § 33. 

/RY RP NODJHUnG: Lov om retsikkerhed og administration på det sociale område. 

Lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002 med de ændringer, der følger af 

§ 2 i lov nr. 1069 af 17. december 2002. Kapitel 14, § 34 - §36. 

/RY RP EUXJHU RJ SnU¡UHQGHUnG: § 112a i Lov om Social Service. LOV nr. 573 af 24/06/2005 

(Gældende) 

/RY RP NYDOLWHWVVWDQGDUGHU: Servicelovens § 71: Lov om Social Service. 

111


6RFLDOPLQLVWHULHWV 9HMOHGQLQJ (1998). Vejledning om Sociale tilbud til ældre m.fl. VEJ nr. 59 af 

06/03/1998 (gældende). 

KL-Rapport fra fokusgruppen ”Lokalt demokrati – og kommunalbestyrelsens rolle i fremtiden”. 

http://www.kl.dk/292400 

Indenrigs- og Sundhedsministerens brev til alle kommunalbestyrelser om nærdemokrati: 

http://www.im.dk//imagesupload/dokument/kommunalbestyrelser.min.brev.pdf 

Nationalbanken ”Kvartalsoversigt 1. kvartal 2005”. 

2QOLQH GDWDEDVHU 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet: ’Kommunale Nøgletal’. 

Danmarks Statistik: ’Statistikbanken’. 

(NVLVWHUHQGH YLGHQ Sn RPUnGHW 

Bogason, Peter (2005). ´ OGUHUnGHQHV KDQGOHUXP´ I ´ OGUHUnGHQH J¡U HQ IRUVNHO 1X RJ L GH 

Q\H NRPPXQHU´. Sammenslutningen af ældreråd i Danmark. 

Hindsbo, Erik og Marianne Lundsgaard (1991). ´ OGUHUnG L GDQVNH NRPPXQHU ± GHQ WUHGMH SDUW 

L OGUHSROLWLNNHQ´. Omsorgsorganisationernes samråd: Frederiksberg. 

Hindsbo, Erik og Lisbeth Raahauge (1998). ´(IWHU ORYHQ RP OGUHUnG 6WDWXV UDSSRUW EDVHUHW Sn 

OGUHUnGVXQGHUV¡JHOVHQ ´. Omsorgsorganisationernes Samråd: 

København. 

Hindsbo, Erik (2004). ´'H Q\H EUXJHU RJ SnU¡UHQGHUnG (Q XQGHUV¡JHOVH DI GHUHV 

RSUHWWHOVH RJ YLUNH´. Omsorgsorganisationernes samråd: Vanløse. 

Lundsgaard, Marianne og Lisbeth Raahauge (1996). ´6DPDUEHMGVP¡QVWUH PHOOHP IRUYDOWQLQJHQ 

RJ OGUHUnG´. Omsorgsorganisationernes samråd: Frederiksberg. 

Petersen, Christel (1996). ´0HGVSLO RJ PRGVSLO ± HQ SMHFH RP OGUHUnG´ Kommunernes 

Landsforening: København. 

Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark (2003). ´ OGUHUnGHQH DQQR 0HGOHPPHU YDOJ 

RJ Q\H RSJDYHU´ Vanløse 

Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark (2004). ´ OGUHUnGHQH DQQR 1HWY UN EXGJHW 

RJ P\QGLJKHGHU´. Vanløse 

Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark (2005). ´ OGUHUnGHQH J¡U HQ IRUVNHO 1X RJ L GH Q\H 

NRPPXQHU´. Vanløse. 

Smed, Johan (1994a). ´%UXJHU RJ ERUJHULQGIO\GHOVH LQGHQIRU OGUHRPUnGHW , /LQGHFHQWUHW 

9HMHQ .RPPXQH´. Institut for samfunds- og erhvervsudvikling, kooperativ 

forskning: notat 31/94. 

112


Smed, Johan (1994b). ´%UXJHU RJ ERUJHULQGIO\GHOVH LQGHQIRU OGUHRPUnGHW ,, OGUHUnGHW 

6\GDOV .RPPXQH´. Institut for samfunds- og erhvervsudvikling, kooperativ 

forskning: notat 33/94. 

Smed, Johan (1994c). ´%UXJHU RJ ERUJHULQGIO\GHOVH LQGHQIRU OGUHRPUnGHW ,,, OGUHUnGHW 

5\ .RPPXQH´. Institut for samfunds- og erhvervsudvikling, kooperativ forskning: 

notat 34/94. 

Smed, Johan (1997). ´ OGUHUnG SROLWLNHUH RJ IRUYDOWQLQJ 5ROOHU RJ LQGIO\GHOVH´. Dafolo 

Forlag: Frederikshavn. 

Socialministeriet (1997). ´+nQGERJ L EUXJHULQGGUDJHOVH (UIDULQJHU IUD 6RFLDOPLQLVWHULHWV 

.YDOLWHWVSURJUDP 0DUWV ´: København. 

Ældreforum (2003). ´,GpNDWDORJ ,, ± IUD OGUHUnG WLO OGUHUnG´. Ældreforum: Svendborg. 

Ældresagen (2005). ´ OGUHUnGVDUEHMGHW RJ NRPPXQHVDPPHQO JQLQJHUQH ± HW LGHNDWDORJ WLO 

VW¡WWH IRU OGUHUnGHQH L VDPPHQO JQLQJVNRPPXQHUQH´ 

113

$SSHQGLNV 

Appendiks 

$SSHQGLNV %DJJUXQG RJ RYHUVLJW RYHU YRLFH LQVWLWXWLRQHU 

Dette appendiks giver en oversigt over de forskellige typer af ’voice’-institutioner i kommuner 

og amter samt baggrunden bag. ’Voice’-institutionerne, hvor henholdsvis borger- og 

brugerrollen er institutionaliseret, har betydning på flere af de største kommunale 

serviceområder, men er mest udbredt på det sociale område, på undervisningsområdet og på 

kulturområdet. 

Den kommunale styrelseslov (§ 17, stk. 4) giver en generel adgang for kommunalbestyrelsen til 

at nedsætte særlige udvalg fx brugerbestyrelser og råd. 

Disse § 17, stk. 4 udvalg kan enten være rådgivende eller tillægges en beslutningsret ved 

delegation fra kommunalbestyrelsen. Hvis et brugerorgan er tillagt beslutningskompetence ved 

delegation, betyder det, at kommunalbestyrelsen overlader det til brugerorganet at træffe 

beslutninger på sine vegne vedrørende de pågældende anliggender. Der er altså ikke tale om, at 

brugerorganet overtager kommunalbestyrelsens kompetence. Kompetencen ligger stadig hos 

kommunalbestyrelsen. Efter den kommunale styrelseslov kræver henlæggelse af en selvstændig 

beslutningskompetence, uafhængig af kommunalbestyrelsen, derimod særlig lovhjemmel. 

I det følgende er der skelnet mellem de lovbestemte borger- og brugerorganer (såsom råd og 

brugerbestyrelser), dvs. hvor kommunen eller amtskommunen er forpligtet gennem lovgivning 

til at oprette voice-institutionen på et bestemt område, og de ulovbestemte (frivillige) 

institutioner, hvor kommunen eller amtskommunen selv har valgt at etablere en 

borger/brugerrepræsentation. 

Siden 1989 har Folketinget beskæftiget sig med lovgivning om indførelse af voice-institutioner. 

Det første område med lovkrav var skolebestyrelserne ved den kommunale folkeskole (loven 

trådte i kraft 1. januar 1990). Siden kom bestyrelser ved amternes gymnasieskoler og HF-kurser 

(1991), forældrebestyrelser for daginstitutioner (1993) og dagpleje (1996) til. Senest er der 

vedtaget lovgivning, der indebærer, at kommunerne skal have oprettet handicapråd senest 1. april 

2006. 

I lovgivningen er der i dag krav om ’voice’-institutioner på følgende kommunale og 

amtskommunale områder:

Det kommunale område: 

Appendiks 

- Forældrebestyrelser ved kommunale dagsinstitutioner og den kommunale dagpleje 

- Skolebestyrelser ved de kommunale folkeskoler 

- Folkeoplysningsudvalg 

- Ungdomsskolebestyrelser 

- Ældreråd 

- Klageråd vedrørende hjemmehjælp 

- Integrationsråd 

- Handicapråd 

Det amtskommunale område: 

- Bestyrelser ved de amtskommunale gymnasieskoler og HF-kurser 

- Centerråd på voksenuddannelsescentrene (VUC) 

- Bestyrelser på institutioner, der leverer specialundervisning efter folkeskoleloven 

- Bestyrelser på institutioner, der leverer specialundervisning til voksne 

- Grønne råd efter naturbeskyttelsesloven 

- Brugerråd på det sociale område 

- Forældrebestyrelser i de særlige dagtilbud for børn 

På det statslige område er der ligeledes etableret bestyrelser på en række 

undervisningsinstitutioner. Det gælder ex. bestyrelser ved erhvervsskolerne (handelsskoler og 

tekniske skoler), bestyrelser ved ingeniørhøjskolerne, bestyrelser ved seminarer mv. Med 

undtagelse af nogle få statsseminarer er disse institutioner imidlertid alle organiseret som 

selvejende institutioner og falder således udenfor denne beskrivelse. På universitetsområdet er 

der særlige regler for de studerendes indflydelse, der blandt andet omfatter indflydelse i 

konsistorium, fakultetsråd og studienævn. 

Det er i øvrigt betegnende for udviklingen, at der forud for indførelsen af udtrykkelige lovkrav 

om borger/brugerinstitutioner på et område typisk har været en periode, hvor frivilligt indførte 

institutioner har været afprøvet i kommunerne. Det gælder således både på folkeskoleområdet, 

daginstitutionsområdet og ældreområdet (jf. den nyere politologiske teoriudvikling indenfor 

standardisering (bl.a. Højlund og La Cour, 2001) samt Røviks (1998) terminologi om 

institutionaliserede organisationsopskrifter). 

115

Appendiks 

På alle ovennævnte områder følger etableringen af ’voice’-institutioner direkte af lovgivningen. 

Herudover har kommunalbestyrelser og amtsråd også valgt at oprette ’voice’-institutioner på 

andre områder, hvor der ikke er lovkrav om det. Nedenfor er listet de typer af ulovbestemte 

(frivillige) borger/brugerinstitutioner, der er mest udbredt på det kommunale og amtskommunale 

område. 

Det kommunale område: 

- Pensionister ved ældrecentre 

- Beboere på plejehjem 

- Biblioteksråd/nævn/eller bestyrelser ved folkebiblioteker 

- Erhvervsråd 

Det amtskommunale område: 

- Brugerråd på misbrugsområdet, hvor brugere og pårørende inddrages 

- Rådgivende udvalg på adoptionsområdet, hvor adoptanter inddrages 

- Samarbejdsorganer på nogle institutioner for socialt udstøte (§ 105-institutioner), hvorigennem beboerne 

får indflydelse på institutionen 

- Beboerråd på amtskommunale institutioner for personer med vidtgående fysiske og psykiske handicap 

- Musikudvalg, hvor brugere valgt af musikforeningerne rådgiver amterne om støttet til musikformål 

- Amtsprogramråd, hvor seer- og lytterrepræsentanter vurderer radio og TV 

- Teaterfællesudvalg, hvor brugerne (teaterforeningerne) er inddraget 

- Kulturelle samråd, som en slags rådgivende paraplyorganer på kulturområdet 

- Erhvervsfremmeorganer med brugerrepræsentanter i hvert amt, der rådgiver amterne om 

erhvervsfremmepolitikken 

- Dialogfora på psykiatriområdet med deltagelse af amter, kommuner, brugere m.fl. 

- Rådgivende udvalg for enkelte hospitaler eller hospitalsafdelinger nedsat i forbindelse med konkrete 

projekter, hvor (langtids)brugere inddrages. 

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 

116

Appendiks 

$SSHQGLNV 8GG\EHQGH RP UHVHDUFKGHVLJQ RJ XGI¡UHOVH DI 

XQGHUV¡JHOVHQ 

Ældreråd er valgt som repræsentant for de lovpligtige voice-institutioner med institutionaliseret 

borgerrolle, fordi det er de råd, der har eksisteret længst muligt. Af metodiske årsager sikrer det 

et mest robust researchdesign, bl.a. fordi ældrerådene må forventes at have overvundet div. 

’børnesygdomme’ og uafklarede samarbejder, der pr. definition er med nyetablerede 


Der er i alt fortaget 12 interviews. Efterfulgt af respondenternes samtykke til at medvirke har de 

modtaget en kort skriftlig introduktion til specialets formål, opbygning og indhold. En enkelt har 

udbedt sig at modtage spørgsmålene på forhånd skriftligt, og har derfor fået dem. Selve casene er 

bevidst udvalgte, se appendiks 3. 

Interviewene har i praksis varet fra 55 minutter til 1,5 time, og de er alle blevet optaget. Der er 

udelukkende foretaget ’alene-interviews’ og ingen ’gruppe-interviews’. På baggrund af 

båndoptagelserne er der skrevet et referat, som efterfølgende er blevet godkendt ved underskrift 

af respondenten (se appendiks 9.4.). En respondent vil ikke stå inde for det udtalte, og har derfor 

streget alle passager ud, som vedkommende ikke ville stå inde for før underskrift. Af samme 

årsag er dette et lukket speciale. Men da jeg har udtalelserne på bånd, og derved bekræftelse på 

udsagnene, bruges de på lige fod med det andet indsamlede materiale. Der er lagt vægt på, at 

undersøgelsen omfatter både vurderinger fra ældrerådsmedlemmerne selv og erfaringer og 

vurderinger fra de øvrige hovedaktører, dvs. borgmester/viceborgmester, socialudvalgsformænd 

samt lederene af ældreforvaltningerne, for at kunne give et nuanceret og tilnærmelsesvis 

fuldstændigt billede af, hvordan ældreråd virker i praksis. 

Generelt er selve interviewene forløbet godt. Når først interviewet har været planlagt, har der 

været velvillighed fra respondenternes side til at bidrage med konstruktive betragtninger og 

indsigter i de politisk-administrative processer og ældrerådenes liv. 

Det er imidlertid desværre ikke alle adspurgte, der har indvilliget i at deltage, og generelt har 

både forvaltningen og den politiske del af Tårnby Kommune været svær at kommunikere med. 

Det har udstrakt interview-processen, hvorfor der er gået relativ lang tid fra første til sidste 

interview er foretaget. Det er beklageligt, men det har ikke været muligt at gøre anderledes. 

Kommunikationen har været yderst træg, og først efter flere og vedholdende henvendelser, er der 

fra visse dele af det politisk-administrative system vendt tilbage, ofte med vage 

117

Appendiks 

tilbagemeldinger, der har efterladt mig uafklaret i forhold til muligheden for interview. I 

forlængelse heraf har det desværre kun i begrænset omfang været muligt at få dokumentarisk 

materiale om ældrerådet i Tårnby Kommune. Dagsorden samt referat fra seneste møde er 

udleveret af forvaltningen, resten er udleveret af ældrerådsformanden. 

Organisatorisk hierarkisk er respondenternes positioner i de to kommuner således tilsvarende 

med den eneste undtagelse, at det i Tårnby er viceborgmesteren, der er interviewet i stedet for 

selve borgmesteren (da han afviste at deltage). Da der kun er 4 medlemmer af ældrerådet i 

Tårnby, er der tilsvarende kun 2 respondenter der repræsenterer ældrerådet. Ved sneboldmetoden 

har ældrerådsrepræsentanterne udpeget deres mest benyttede forbindelsespersoner, og disse er 

ligeledes blevet brugt som respondenter. 

Tillige er sekretariatslederen for Sammenslutningen af Ældreråd blevet interviewet. Yderligere 

har jeg deltaget i en temadag om service på ældreområdet, 12. oktober 2005, med deltagelse af 

22 ældreråd fra Sjælland. Endelig har jeg ved observation af ældrerådsmøder opnået udbygget 

kendskab til ældrerådenes virke og indflydelse. 

Der er benyttet diverse dokumentarisk materiale for at understøtte respondenternes udsagn. 

118

Appendiks 

$SSHQGLNV *UXQGODJ IRU EHYLGVW XGY OJHOVH DI FDVHV 

Casene er bevidst udvalgt efter telefoniske interviews med ældrerådsformænd for ni 

sammenlignelige kommuner. Dette er foretaget for at sikre et robust researchdesign, hvor idealet 

med ’maximum’ variation er imødekommet bedst muligt (Peters, 1998, 30f). Foruden de allerede 

nævnte fordele ved dette researchdesign undgår man desuden, at komme til at trække analoge 

konklusioner mellem komplementære fænomener (King, Keohane & Verba, 1994, 212). 

På baggrund af telefoninterviews er udvalgt to cases, ét hvor ældrerådet oplyses at have meget 

indflydelse, og ét ældreråd der har begrænset indflydelse, henholdsvis ældrerådet i Rødovre 

Kommune og ældrerådet i Tårnby Kommune. Telefoninterviewene har taget 25 - 35 min. og er 

foretaget med ældrerådenes formænd. 

Ved en bevidst udvælgelse af cases er spørgsmålet naturligvis hvilke variable, der skal medtages 

for at casene er anvendelige i et most-similar system design (Lijphart, 1971, 689). Det metodiske 

ideal med to fuldstændige identiske kommuner som cases er søgt, men naturligvis ikke mulig. 

Nedenstående giver et overblik over de faktorer, der har dannet baggrund for bevidst udvælgelse 

af casene i et most-similar researchdesign med maksimal variation på den afhængige variabel. 

Som nedenstående tabel med udvælgelsesvariablene samt specifikation for hver enkelt i hver 

kommune viser, er der tale om to forholdsvis ækvivalente cases, der hovedsageligt varierer på 

den afhængige variabel, ældrerådenes indflydelse. Som tabellen viser, er der både taget hensyn 

til strukturelle, økonomiske og socio-økonomiske faktorer ved den bevidste udvælgelse af 

casene. På baggrund af nedenstående variabelspecifikation er det vurderingen, at casene opfylder 

de metodiske krav i et most-similiar system design med maksimal variation på den afhængige 

variabel. Selvom idealet med identiske cases er søgt, adskiller Rødovre Kommune sig fra Tårnby 

Kommune primært i forhold til højere udgifter til ældreomsorgen. 

119

Appendiks 

Tabel 8. Variable specifikationer bag bevidst udvælgelse for hver case 

7nUQE\ .RPPXQH 5¡GRYUH .RPPXQH 

Ældreråds indflydelse Begrænset Meget 

Ikke-sammenlægningskommuner* X X 

Politisk flertal i kommunalbestyrelsen** Socialdemokratisk Socialdemokratisk 

%HIRONQLQJ 

Indbyggertal pr 1. januar 2005 

(befolkningsandel i bymæssig bebyggelse) 

6WUXNWXUHOOH IRUKROG 

Andel 25-64 årige uden erhvervsuddannelse 

Andel 25-64 årige med videregående uddannelse 

Andel 65+ årige i kommunen 

(Antal 60+ årige) 

39.582 

(100) 

29,8 

10,7 

17,2 

(9318) 

36.312 

(100) 

27,1 

16,2 

18,4 

(8776) 

Geografisk placering København København 

‘NRQRPL ± LQGW JWHU 

Finansiering i alt pr. indb. 50.875 59.482 

Indtægter fra indkomstskat pr. indb. 26.745 27.945 

‘NRQRPL ± XGJLIWHU OGUHRPVRUJ 

Bruttodriftsudgifter til ældreomsorg pr. indb. 6.370 8.800 

Ældreudgifter (netto) pr. 65+ årig 33.668 42.397 

Udg. til ældreinstitutioner og boliger pr. 65+ årige 3.929 4.947 

OGUHRPVRUJ 

Modtagere af hjemmehjælp pr. 100 67+ årige 22 21 

Tildelte hjemmehjælpstimer pr. uge pr. modtager 3,49 5,10 

Plejehjemspladser pr 100 65+ årige 4,3 3,7 

Skat/serviceforhold (gns. = 1,00) 0,95 0,94 

Mulighed for valg mellem leverandører? Nej Nej 

2UJDQLVDWRULVN 

Tidsramme for ældrerådsformandens virke (pr. 8 mdr. 14 mdr. 

120

01.06.06) 

Appendiks 

Medlemmer i ældrerådet 4 15 

Kilde: Kommunale Nøgletal, Indenrigs- og Sundhedsministeriet. http://www.noegletal.dk. 

Oplistet i ikke-prioriteret rækkefølge. 

* I samtlige sammenlægningskommuner fungerer tillige et ’sammenlægningsældreråd’ parallelt med det nuværende 

ældreråd. Da sammenlægningsældrerådene samordner procedurer og udvikler det kommende samarbejde med de 

nye politisk-administrative systemer er der bevidst valgt ikke-sammenlægningskommuner for at kunne fokusere 

udelukkende på ældreråds indflydelsesbetingelser. 

** Hvad angår kommunalbestyrelsernes politiske overbevisning er det vigtigt, at overbevisningen er den samme i 

begge cases, således at ex. en konservativ ikke sammenlignes med en socialdemokratisk kommunalbestyrelse. 

121

Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?