Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd

Indledning og problemformulering
% WR WKH H[WHQW WKDW KH FDQ JHW % WR GR VRPHWKLQJ WKDW % RWKHUZLVH ZRXOG QRW GR«” (Dahl, 1957,
2002-3). I specialets sammenhæng betyder det fx A’s evne til at overtale B til at acceptere et
givet udfald (P) frem for B’s oprindeligt foretrukne præference (O).
Magten kan også være anticiperet og derved mindre direkte og synlig. Dette er, når det ikke er
nødvendigt for A at gøre noget for at få andre til at følge sine ønsker: B ved, at det får uønskede
konsekvenser, hvis B ikke lever op til A’s krav, og B indretter sig derfor på forhånd med A’s
præferencer (jf. Bachrach og Baratz, 1962, 948). Studier af sådan ’non-decision making’ kan
være relevant i genstandsfeltet, fx hvis politikere på forhånd indretter sig efter ældrerådets
præferencer.
Sidste magtform er institutionel magt i den strukturelle variation 12 , hvormed magt er knyttet til
den måde institutionerne er indrettet. Implicit ligger en årsagssammenhæng mellem
institutionernes tilskyndelser og aktørers adfærd. I denne variation er der således ingen subjekt
handlende som i de foregående magtforståelser; Her er A en institution, der får B til at handle på
en måde, som B ellers ikke ville have gjort. Magten består i, at personer tvinges til at acceptere
institutionelle rammer, som de oftest ikke selv har valgt (Christiansen og Togeby, 2005, 12-3).
En anden institutionelt givet magtposition er den positionelle magt: Institutioner giver positioner
magt og foreskriver antallet og typen af deltagere, specificerer præmisserne for deltagelse og
beslutninger, samt hvilke funktioner, kompetencer og sanktioner der er knyttet til bestemte
positioner (Ostrom, 1986,19). Herved giver positioner nogle aktører fordele, mens andre
forfordeles. Fx vil forvaltningen qua viden og gatekeeperfunktion besidde positionel magt.
Indflydelse bliver forstået som ændret policyudformning og implementering. Herved er der taget
højde for, at indflydelse på policyudformning ikke nødvendigvis fører til tilsigtede effekter i den
endelige implementering (jf. Pressman og Wildavsky’s ,PSOHPHQWDWLRQ) 13 , samt at ældreråd kan
have indflydelse på implementering ved direkte kontakt til frontmedarbejderen (jf. Lipsky’s teori
om street-level-bureaucracy (1980)).
12 Diskursiv magt, magten over andres tanker, er også en form for strukturel magt, idet magt knyttes til de begreber,
der former vores forestillinger om et givet fænomen og til de i den givne situation legitimt-opfattede argumenter
(Pedersen et al, 1997, 134). Af metodemæssige årsager afdækkes denne magtform ikke.
13 Efter Pressman og Wildavsky’s berømte bog ,PSOHPHQWDWLRQ (1973) er det almindelig viden, at man ikke kan
nøjes med at se alene på beslutningsprocessen frem til vedtagelsen af en lov eller en beslutning. Man må også se på,
hvordan den føres ud i livet - hvordan den implementeres. Syretesten på magt er ikke at få sine forslag vedtaget,
men at få dem implementeret med det tilsigtede resultat. Denne proces fra beslutning til effekt – fra output til
outcome – er en selvstændig politisk proces, hvor nye aktører tager over og ender i mødet mellem offentligt ansatte
(street-level bureaucrats) og den offentlige sektorts klienter eller brugere.
13