Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd

Konklusion: Kløgtigt købmandskab
kvalitativ komparativ analyse i et ’most-similar’ systemdesign, hvor ældrerådenes indflydelse
antog ’maximum variation’. Derfor er Tårnby og Rødovre Kommuner, efter en vurdering af
baggrundsfaktorers forholdsmæssige overensstemmelse, bevidst udvalgt på baggrund af flere
sammenlignelige cases. Der har været visse problemer med Tårnby, hvor udvalgte respondenter
afviste at deltage, hvilket er en metodisk svaghed. At Tårnby alligevel er case, skyldes flere
forhold, men afgørende er det, at materialet er så velunderbygget, at undersøgelsens validitet
ikke er sat på prøve. Der er foretaget 12 interviews af henholdsvis borgmester/viceborgermester,
socialudvalgsformænd, ledere af ældreforvaltninger og ældrerådsmedlemmer, og data er desuden
underbygget af dokumentarisk materiale.
Overordnet var afsættet de rationelle ny-institutionalitiske approaches, hvormed der har været
fokus på formelle og uformelle strukturer, og institutioner var tillagt en betydelig og selvstændig
rolle for aktørers adfærd. Ved et studie af politiske magtrelationer er det essentielt, at den
teoretiske ramme er åben for strategisk adfærd og eksplicit forholder til aspekter som magt,
konflikter og interesser. Ved en kritisk diskussion af de overlappende teoriers fordele og ulemper
som analyseramme, blev det derfor valgt kun at trække på de rationelt inspirerede.
Genstandsfeltet blev belyst med afsæt i Knights (1992) version, der har styrke i en klar defineret
og universel mikro-baseret teori om aktørers adfærd i forskellige institutionelle settings, samt en
klar teori om forholdet mellem aktører og institutioner. I forhold til problemstillingen er teorien
overbevisende, da samspillet mellem ældreråd, forvaltning og politikere netop er karakteriseret
ved aktører, der hver især kæmper for deres præferencer. Den grundlæggende antagelse har
været, at aktører agerer ud fra en strategisk kalkulerende egennyttemaksimerende optik, hvorved
fordele og ulemper ved alternativer afvejes (dog under visse begrænsninger).
Den rationelle nyinstitutionalistiske teori er ikke uden svagheder, og har bl.a. tendens til
funktionalisme. De største kritikpunkter er søgt undgået med Knight, der ser institutioner som
biprodukt af kampe om fordelingsmæssige gevinster. Institutionerne er i sig selv diskriminerende
og afspejler (relativt) de asymmetriske magtforhold mellem aktører. Således inkorporerer den
teoretiske ramme dels et konfliktperspektiv og dels anerkendelse af, at den virkelige verdens
aktører er forskelligt udrustet med hensyn til magtressourcer og evnen til at anvende dem.
Institutionerne både fremmer og begrænser aktørerne, deres ressourcer og indflydelse.
Med afsæt heri var specialets argument, at indflydelse er et udtryk for ressourcer. Selvom en af
Knights pointer er betydningen af ressourcer, specificeres begrebet ikke. Ved brug af North
101