Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd

Har ældreråd reel indflydelse?
Dyring citeret i Bjørton, 2005). Den nuværende formand har bestredet posten siden november
2005. Der er valg hvert fjerde år, og ældrerådet er hverken engageret i forbindelse med
planlægning eller udførelse af valget. Ved seneste valg var stemmeprocenten ca. 10 %.
Ældrerådet har intet kontor stillet til rådighed af kommunen, trods udtrykte ønsker herom.
Henvendelser i forbindelse med høringer bliver tilsendt medlemmernes privatadresser, mens
andet materiale bliver placeret i en mappe til afhentning på forvaltningen. Formanden får
udbetalt et beløb til dækning af telefonomkostninger, men det bliver udbetalt som b-indkomst 46 .
Ældrerådet har månedlige møder, der bliver afholdt på kommunen, men lokale til evt. ekstra
møder på kommunen er ikke muligt. Hvert ældrerådsmedlem er tilknyttet et bruger-pårørende-
råd. Som regel bliver høringssvar og andre henvendelser til kommunen diskuteret telefonisk
mellem formanden og et af medlemmerne, hvorefter formanden skriftligt formulerer en
henvendelse. Ældrerådet er engageret i klagerådet og det frivilligt etableret Amtsældreråd 47 , og
formanden har også løbende kontakt med Sydhavns ældreråd. Budgettet er ca. 15.000 kr., og
yderligere kan ældrerådet søge ekstrabevillinger til konkrete projekter.
Lederen af Omsorgsafdelingen i Social- og Sundhedsforvaltningen er ældrerådets kontaktperson
og sekretær, og deltager derfor i møderne med fast orienteringspunkt fra kommunen. Der er ikke
planlagte tilbagevendende møder med nogen politikere. Dog kan ældrerådet invitere
socialudvalgsformanden til et møde, hvor vedkommende deltager tillige med chefen for social-
og sundhedsforvaltningen. Socialudvalgsformanden har bestredet posten siden januar 2006.
Ældrerådet udfører ikke ydelser for forvaltningen som tilfældet i Rødovre 48 .
Denne overfladiske introduktion afdækker to ældreråd, der i udgangspunktet adskiller sig
primært pga. intern struktur, størrelse og aktivitetsniveau. Derudover er der tale om to meget
forskellige etableringsprocesser, hvor kun Tårnby er pålagt kommunen ved lov. Med afsæt i
denne basisviden er det muligt at foretage mere dybtgående karakteristik af ældrerådenes
indflydelse og af årsagerne til indflydelsen.
46 At ’telefonpengene’ udbetales som b-indkomst har flere konsekvenser; dels skal der betales skat af pengene, og
dels bevirker b-indkomsten at formanden mister boligsikring og i øvrigt bliver modtageren kategoriseret som 99 % i
stedet for 100 % pensionist, hvilket medfører, at modtageren ikke kan søge div. tilskud til briller, tænder og medicin.
Ældrerådet har gentagne gange beklaget udbetalingen af ’telefonpengene’ som b-indkomst, men forvaltningen vil
ikke ændre udbetalingsformen.
47 På landsplan er 75 % af ældrerådene med i et Amtsældreråd (jf. kap. 2).
48 I Tårnby Kommune bliver der, ligesom i Rødovre, afholdt årlige skovture og nytårsfest. Men i Tårnby Kommune
er det private foreninger (og ikke ældrerådet), der står for selve arrangeringen og udførelsen. Det er finansieret af
kommunen kombineret med brugerbetaling.
54