Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd

7HRUHWLVN 5DPPH
Teoretisk ramme og operationalisering
Kapitlet fokuserer på aktørers egennyttemaksimerende adfærd og samspil indenfor institutionelle
rammer. Formålet med kapitlet er at udvikle en teoretisk ramme, der kan bidrage til at forstå
aktørernes adfærd og derved ældrerådenes indflydelse. Først begrunder jeg det konstruktive i at
anvende rationel nyinstitutionalisme som teoretisk ramme til belysning af genstandsfeltet,
hvorefter jeg går i dybden med Knights (1992) version af institutioners betydning og
konsekvenser for aktørerne. Med brug af Knight er et konfliktperspektiv knyttet an til
anerkendelse af, at aktører er forskelligt udrustet med ressourcer. En anvendelsesorienteret
kritisk diskussion af det teoretiske begrebsapparat resulterer i en operationalisering til den
konkrete problemstilling. Da aktørernes præferencer og magtressourcer forventes at have
afgørende betydning for indflydelse, er operationaliseringen primært koncentreret herom. Fem
teorigenerede hypoteser opsummerer teori og operationalisering, og forbinder eksplicit teorien til
analyserne.
9DOJHW DI UDWLRQHO Q\LQVWLWXWLRQDOLVPH
Ved et studie af politiske magtrelationer er det essentielt, at den teoretiske ramme er åben for
strategisk adfærd og eksplicit forholder sig til forhold som magt, konflikter og interesser. Med
udgangspunkt i en overordnet kritisk diskussion af de divergerende teoretiske retninger, vil jeg
argumentere for, at rationel nyinstitutionalisme er et konstruktivt udgangspunkt for studiet af
magtpositioner og adfærd trods visse, især operationelle, svagheder.
Overordnet tager jeg afsæt i de nyinstitutionelle approaches, hvor der er fokus på formelle og
uformelle strukturer, og institutioner er tillagt betydelig og selvstændig rolle for aktørers adfærd
og samspil med andre. Den grundlæggende overbevisning er, at al adfærd er indrammet af
institutionelle regler og procedurer, der som minimum guider adfærd. Traditionel
institutionalisme er deskriptiv-induktiv, har fokus på formelle og legale institutioner og er derved
historisk-komparativ (Marsh & Stoker, 1997, 42-51). Hvor institutionsbegrebet i den klassiske
institutionalisme ækvivalerede formelle strukturer, er forståelsen bredere i nyinstitutionalismen,
og sondringen mellem klassisk og nyere institutionalisme er netop, at institutionsbegrebet ikke
længere kun afdækker ’konstruktionen af formelle politiske praksisser’ men også fokuserer på
´OHVV IRUPDO RUJDQL]DWLRQDO QHWZRUNV´ (Hall, 1986,19-20). Institutioner er herved også regler og
normer, der inspirer, påbyder eller forbyder adfærd. Nyinstitutionalisme insisterer tillige på en
mere autonom rolle for politiske institutioner (Rothstein, 1996,145), og med fokus på outcome
27