Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd

7. Konklusion
Konklusion: Kløgtigt købmandskab
Specialets problemstilling var at afdække ældrerådenes reelle indflydelse, og hvad der begrunder
indflydelsen (eller manglen på samme). Der er lavet mange undersøgelser af brugerrollens
institutionalisering (fx skolebestyrelser), men specialet er første dybdegående analyse af den
lovpligtige institutionaliserede ERUJHUrolle. Borgernes inddragelse er formelt og reelt set en
ændring af decentrale styringsbetingelser, og hvordan den lokale magt og politikdannelse reelt er
forankret, og er ikke tidligere blevet studeret vedrørende interessevaretagelsen.
I et moderne politologisk perspektiv forstærker borgernes position i decentrale
beslutningsprocesser fokus på outputsiden, og er en stigende erkendelse af implementeringsfasen
som en vigtig del af den politiske proces. Ældrerådenes indflydelse er da også belyst i forståelsen
ændret policyudformning og implementering. Derved har hele specialet kredset om magt, og
med afsæt i direkte, anticiperet og strukturel magt, er indflydelsen blevet afdækket.
Ældreråd har siden 1997 været pålagt kommunerne, og de skal høres om alle forslag, der
vedrører ældre. De er nærdemokratiske rådgivningsorganer, der er sammensat på baggrund af
direkte valg blandt kommunens borgere over 60 år. Deres hovedopgave er, at rådgive kommunen
indenfor alle ældrepolitiske anliggender samt formidle synspunkter mellem borgerne og
politikerne. Ældreråd skal dels øge borgernes medindflydelse og medansvar, og dels sikre
dialogen og samarbejdet mellem ældre og kommunalbestyrelsen. Da der er tale om
rammelovgivning, er der mulighed for lokale variationer.
Der er kun udført få analyser om ældreråd, og langt størstedelen har ikke beskæftiget sig med
indflydelsens karakter. Gennemgående konkluderer analyserne, at ældreråd har varierende
indflydelse. Årsagerne hertil er kun belyst før loven, og i den analyse er konklusionen, at det
skyldes ’logic of appropriateness’ (meningsstrukturerne) i kommunen. Desuden har ældreråd
begrænset indflydelse, og det er marginale ændringer i policy, som ældrerådene kan
afstedkomme. Disse kan dog have vidtrækkende konsekvenser. Efter lovgivningen er der kun
foretaget kvantitative undersøgelser, der imidlertid ikke beskæftiger sig med årsagerne til
indflydelse. En nyere plausibel antagelse er dog, at indflydelsen afhænger af formandens
indstilling til arbejdet.
Med afsæt i loven og eksisterende viden blev undersøgelsen designet. Med formodningen at
ældreråd har varierende indflydelse, var formålet at afdække, om det faktisk er tilfældet samt i
givet fald hvorfor. For at sikre et robust undersøgelsesdesign blev det valgt at foretage en
100