Kløgtigt Købmandskab eller kølig kommunalpolitik - Danske Ældreråd

Teoretisk ramme og operationalisering
Selvom institutioner er rigide og langtidspræferencer ofte ikke fremmer institutionsændringer,
kan forandringer forekomme. Knight angiver to betingelser for institutionel forandring; 1) hvis
interne relative magtrelationer mellem aktører ændres (deres relative forhandlingsmagt), og 2)
hvis der sker uacceptabel forandring i institutionens fordelingsmæssige konsekvenser (145 og
183). At betingelserne er svære at indfri, gør institutioner rigide, og i tilfælde af forandringer er
det inkrementelle og omkostningstunge ændringer (127). Det følger indirekte af betingelse to, at
det også kan være aktørernes subjektive værdisættelse af outputtet, der foranlediger ændringer.
I forlængelse af ovenstående opfatter Knight tillige institutioner som produkt af aktørers
bestræbelser på at begrænse andres adfærd, institutionerne er: ´«FRQFHLYHG RI DV D SURGXFW RI
WKH HIIRUWV RI VRPH WR FRQVWUDLQ WKH DFWLRQV RI RWKHUV ZLWK ZKRP WKH\ LQWHUDFW´ (19). Institutioner
er væsentlige, idet de fastfryser en kontrol- og autoritetsstruktur. Derfor er ’kontrol’ et
signifikativt instrument til at fremme mål og interesser. Parallelt med fokus på kontrol opstiller
Knight et traditionelt relationelt magtbegreb 31 , men videreræsonnerer magten til et relativt
begreb, hvorved den sammenkædes med ressourcer: ´...is determined by the parties’ relative
abilities WR IRUFH RWKHUV WR DFW LQ ZD\V FRQWUDU\ WR WKHLU XQFRQVWUDLQHG SUHIHUHQFHV´ (126f.). Med
det relative begreb er magt en funktion af (adgang til) ressourcer. Aktørers relative magt er
derved primært bestemt af deres ressourcer (129ff), men typen heraf er ikke specificeret, og
magtbegrebet er meget bredt: ”9DULRXV IDFWRUV FDQ GHWHUPLQH UHODWLYH EDUJDLQLQJ SRZHU WKH
UHVRXUFHV DYDLODEOH WRR WKH DFWRUV WKHLU LQWHOOLJHQFH WKHLU SUHYLRXV H[SHULHQFHV” (132), hvilket
kræver operationalisering i forhold til genstandsfeltet. Knight fremhæver dog at aktørerne har
asymmetriske ressourcer, hvilket giver udslag i magtasymmetri: ´,W LV E\ DQDO\]LQJ WKHVH
UHVRXUFH DV\PPHWULHV WKDW ZH REWDLQ DQ LPSRUWDQW PHDVXUH RI DV\PPHWULHV LQ SRZHU´ (42).
Selvom Knight ikke specificerer ressourcebegrebet, fastslår han, at ressourcerne overordnet er
afhængige af gruppens evner til at mobilisere de enkeltes ressourcer. Det følger af
grundsætningen i bargaining theory, at hvis aktør A har større bargaining power (flere
magtressourcer) end aktør B, vil aktør A opnå flere/bedre fordelingsmæssige goder end aktør B
af forhandlingsresultatet (Mayhard-Smith, 1982, 105; Knight, 1992, 132). Knight anerkender
således, at politiske aktører i virkeligheden er forskelligt udstyret med hensyn til magtressourcer
og evnen til at bruge dem. Også North (1990, 48; 68; 134) anerkender i sin teori, at forskellige
aktører har forskellige magtressourcer, men specificerer heller ikke magtressourcerne nærmere
31 I Knights relative magtbegreb har aktør A magt over aktør B, hvis A kan kontrollere B’s handlingsalternativer:
´«SRZHU UHODWHV WR WKH DELOLW\ WR DIIHFW RQHV IHDVLEOH VHW” (41), hvilket stemmer overens med magtforståelserne.
36