Signalmast - Bogø Sejlklub

December 2011 20. årgang 

Bogø Sejlklub - www.bogoe-sejlklub.dk Side 1

Bogø Sejlklub 

Formand 

Jens Linnet Ålborgvej 15 55 89 44 77 

Kasserer 

Birgit Tjørnemark Grønsundvej 616 20 70 61 65 

Øvrige bestyrelsesmedlemmer 

Jan Tjørnemark Bogø Hovedgade 12 43 90 44 59 

Jørgen Høppermann Skovgårdsvej 40 22 28 47 93 

Thomas Bægaard Skåningevej 9 21 40 63 11 

Suppleanter 

Gunnar Langkilde Bogø Hovedgade 10A 55 89 40 34 

Bent Noer Farøvej 20 55 89 33 32 

Revisorer 

Otto Groegler Vestergade 4 55 89 46 71 

Leif Werge A Johnsons vej 1 55 89 44 24 

Revisorsuppleant 

Jens Linnet Ålborgvej 15 55 89 44 77 

Ungdomsafdelingen 

Thomas Bægaard Skåningevej 9 21 40 63 11 

Redaktør 

Kia Mulbjerg, kia@mulbjerg.dk Skåningevej 9 25 66 15 88 

Udvalg 

Tærø Rundt Jimmy Christensen, Jens Linnet og Niels Raimund 

Kapsejladsudvalg Ulrik Raimund, John Pedersen og Thomas Bægaard 

Materialeudvalg Knud Thusgård, Bent Noer, Leif Thomsen og Søren Overgaard 

Turudvalg Jimmy Christensen, Otto Groegler, Jens Linnet og Linda Thusgård 

Ungdomsudvalg Thomas Bægaard, Marianne Graff, Alis Graversen, Allan Tjørnemark 

og Helle Nielsen 

Havneudvalg Jens Linnet, Niels Raimund, Mads Klarskov, Jørn Søllingvraa og 

Jan Tjørnemark 

Klubhusudvalg Jens Linnet, Marianne Bach, Niels Raimund og Søren Overgaard 

Sponsorudvalg Alis Graversen, Marianne Graff og Kim Jørgensen 

Sejlersøndag Jan Tjørnemark, Marianne Graff og Thomas Bægaard 

Webmaster Arne Christophersen 


Hermed det 20. nummer af Signalmasten. 

Jeg vil gerne takke for indkomne indlæg. 

Dette års medlemsblad er bl.a. 

fyldt med beretninger fra medlemmernes 

ture i ferieåret 2011 og et stort tillykke 

med Bogø Sejlklubs 25 års jubilæum. 

Sædvanen tro også en opfordring til 

fortsat at sende stort som småt til næste 

udgave af Signalmasten gerne vedhæftet 

illustrative billeder til: 

kia@mulbjerg.dk 

Indhold: side: 

Forside 1 

Bestyrelse og udvalg 2 

Godt Nytår fra formanden 3 

Referat af generalforsamlingen 4 

Generalforsamling 2012 8 

Bestyrelsens beretning anno ’88 9 

Bogø Sejlklub 25 år 10 

Så kom krisen 12 

Camilla II 15 

Mikkelines kapsejladser 17 

Carpe Diem 18 

Sejl-sæson 2011 24 

Gåbensetur 25 

Lindebroen udvider 26 

Turudvalgets aktivitetsprogram 27 

Farvel til en sejlbåd 28 

Fleur 30 

Udflugt til Nyord 35 

Årsresultatet for onsdagssejlads 37 

Sponsorer Tærø Rundt 39 

Godt nytår og rigtig god læselyst 

-Kia. 

Godt Nytår 

Bestyrelsen ønsker alle et godt nytår og 

en god kommende sæson 2012 – i dejligt 

sejlervejr. Det kan kun blive bedre. Sæsonen 

2011 var i høj grad præget af 

regn, regn og blæst. Der var dog lyspunkter. 

Tærø Rundt blev igen en stor 

succes med godt 50 både og selvfølgelig 

i højtryksvejr. Dommer Claus Kildegaard 

laver et kæmpe arbejde og det meste af 

klubben er involveret i det praktiske. Og 

det er opskriften på noget godt, som 

mange andre klubber ikke kan lave. Om 

få år har Tærø Rundt 25 års jubilæum og 

jeg tør slet ikke tænke på denne dag… 

Sæsonen begyndte med en standerhejsning 

med rigtig mange glade medlemmer. 

Jimmy havde sørget for den rigtige 

punch, hvilket påvirkede Høppermann i 

en uheldig retning. I hvert fald forsøgte 

han på cykel først at køre ned i slæbestedet, 

men blev reddet af tililende. 

Herefter forsvandt han slingrende op ad 

hovedgaden med en kortege af biler efter 

sig. Jeg befandt mig i en af dem sammen 

med John fra Brede Vin. På et tidspunkt 

i nærheden af møllen, slog Høppermann 

et kraftigt slag på cyklen og 

forsvandt i stor fart hen over marken. 

John bemærkede kort: Hva´faen? Det er 

jo Høppermann. Han må være i udbrud! 

Klubben har som noget nyt introduceret 

aftenudflugter til Sortsø. Når vejret har 

været godt, er disse udflugter rigtig gode 


og man er hjemme i god tid. Der er skemalagt 

en række sådanne udflugter i den 

kommende sæson. 

Tirsdagsaftener fra kl. 17-18 i klubhuset 

er undertiden velbesøgte og man kan 

kun håbe på, at flere medlemmer opdager 

denne hyggelige og afstressende 

time. Udflugterne var i år ikke så velbesøgte, 

men det hang vel sagtens sammen 

med vejret. Turudvalget har været meget 

aktive og innovative for den kommende 

sæson. Se programmet her i Signalmasten. 

Ungdomsafdelingen kører fint selv om 

der sidste sæson forsvandt en hel del 

unge. At motivere unge til sejlads er ikke 

nemt og mange naboklubber lider. 

Som noget nyt har der været filmaftener 

i klubhuset. Med mad fra Stalden eller 

medbragt mad har der flere gange været 

fuldt hus til nogle meget underholdende 

film. 

Der er generel afmatning i mange klubber 

og masser af både er til salg. På 

Bogø holder vi fanen højt med havneudvidelse 

og forhåbentlig udvidelse af 

klubhuset. 

Den nye havn vil utvivlsomt bringe nye 

medlemmer til øen og give et frisk pust 

til klubben. Men der er fortsat mange 

gamle medlemmer der viser sig sjældent 

på havnen. Vi håber at bl.a. turudvalgets 

aktiviteter kan rette op på det. 

Snart er den mørke tid forbi. Glæd jer til 

forårsarbejdet på havnen og måske en 

hyggelig tur til Bellacenteret. 

Med venlig hilsen 

Jens Linnet 

Referat fra generalforsamling i 

Bogø sejlklub den 22. januar 

2011 

Punkt 1. Valg af dirigent 

Bestyrelsen forslog Benny Knudsen. 

Forsamlingen godkendte forslaget. 

Benny Knudsen konstaterede at generalforsamlingen 

var lovligt indvarslet, men 

på grund af evt. forsinkelse ved postomdelt 

indkaldelse spurgte Benny forsamlingen, 

om der var indsigelser mod generalforsamlingens 

lovlighed. 

Forsamlingen havde ingen indsigelser. 

Benny konstaterede derefter generalforsamlingen 

for indkaldt efter vedtægternes 

regelsæt herom. 

Af hensyn til evt. afstemning valgtes et 

stemmeudvalg bestående af Gunnar 

Langkilde og Otto Groegler. 

Punkt 2. Bestyrelsens beretning 

Formanden henviste til den skriftlige 

beretning udsendt i Signalmasten og tilføjede 

derudover i sin mundtlige beretning: 

Først ville formanden takke Jens Linnet 

og madholdet for endnu engang at have 

varetaget organiseringen af det efterfølgende 

kulinariske indslag. 

Formanden lagde stor vægt på, at vi 

havde en meget aktiv sejlklub, hvor ikke 

kun bestyrelsen, men en meget stor 

kreds af medlemmerne var medvirkende 

til den store aktivitet. 

Jørn ønskede at trække sig som formand 

for sejlklubben på grund af andre opgaver 

i sit arbejdsliv. Der var et behov for, 


at han havde et stort fokus på udviklingen 

af Bogø kostskole, hvorfor formandsarbejdet 

nødvendigvis måtte 

nedprioriteres. Jørn havde haft 5 gode år 

som formand, men forventede ikke at 

kunne yde det, der efter hans mening 

var nødvendigt som formand for sejlklubben. 

Formanden så tilbage på en periode, 

hvor der har været en meget stor aktivitet 

i klubben herunder: 

Nyt klubhus, der var skabt på grund af 

mange aktive medlemmer både til projektering, 

ansøgning om penge og til selve 

byggeprocessen. Der var endda lavet 

flere gulve og lofter end først planlagt. 

Ungdomsarbejdet er under stadig udvikling 

ikke, mindst på grund af Thomas 

Bægaard, der sammen med mange forældre 

står for en stor aktivitet for ungdommen. 

Vi har bl.a. fået nye joller og senest muligheden 

for sejlads i Soling velvilligt 

stillet til rådighed af Søren Overgård. 

Allan Tjørnemark varetager sejladsen 

med de unge, endnu et eksempel på fin 

opbakning fra medlemmer. 

Samarbejde mellem Bogø Kostskole og 

sejlklubben om sejladsintro for 4-5-6 

klasses elever en begivenhed der gentages 

i 2011 i juni måned for anden gang. 

Sejlersøndag i august, hvor der er aktivitet 

på havnen med mulighed for besøgende 

at sejle kølbåd – joller – surfe – ro 

i kajak etc. en velbesøgt aktivitet for 

øens ikke sejlende beboere. 

Endelig nævnte formanden samarbejdet 

med Vordingborg Kommune, som fungerer 

rigtig godt. 

Vi har bl.a. fået stillet to kølbådspladser 

til rådighed for ungdomsarbejdet og der 

er nedsat et havneudvalg der er i dialog 

med kommunen. 

Derefter listede formanden en række 

aktiviteter op, som tilsammen viser et 

billede af en både aktiv og meget bredt 

funderet sejlklub. 

Tirsdagsmøder i klubhuset, fællesture, 

kapsejlads Tærø Rundt, sommercamp 

for ungdommen osv. 

Jørn afsluttede sin beretning med at bede 

forsamlingen mindes vores medlem 

Bjarne Johansens alt for tidlige død. 

Beretningen blev herefter sat til debat. 

Der var ingen der ønskede ordet til beretningen. 

Applaus fra forsamlingen. 

Dirigenten Konstaterede, at forsamlingen 

godkendte bestyrelsen beretning. 

Punkt 3. Regnskab 

Otto Groegler ønskede ordet forud for 

fremlæggelse af regnskab, og forklarede 

forsamlingen, at der havde været lidt 

misforståelser vedrørende revision af 

regnskabet. Leif Werge og Otto var revisorer 

og valgt på generalforsamlingen 

sidste år. Det regnskab der skulle forelægges 

generalforsamlingen, havde Otto 

dog ikke medvirket til revision af, da 

suppleanten Jens Linnet havde trådt til. 

Otto gjorde opmærksom på, at det var i 

fuld overensstemmelse med regelsættet, 

og når vi nåede til punktet valg af revisor 

ønskede Otto ikke valg til denne 

post. 

Birgit Tjørnemark havde omdelt regnskab 

til generalforsamlingen. 


Hun oplyste om, at der var en ny post, 

skyldige omkostninger, som fremover 

ville indgå i regnskabet. 

Birgit opfordrede medlemmerne til at 

overdrage evt. bilag vedrørende udlæg 

eller køb i brugsen så hurtigt som muligt. 

Det var noget nemmere at holde 

styr på finanserne, når udgifter blev bogført 

tæt på den pågældende aktivitet, 

hvor udgiften havde været. 

Kort sagt – få afleveret tingene til kassereren 

så hurtigt som muligt. 

Punkt 4. Budget 

Forslag til budget var omdelt. 

Budgettet forudsatte kontingenter fastholdt 

på nuværende niveau. 

Budgettet blev godkendt. 

Punkt 5. Indkomne forslag 

Bestyrelsen indstiller, at der foretages 

ændringer i vedtægterne vedrørende 

indkaldelse til generalforsamlingen. 

I stede for, at indkaldelsen til generalforsamlingen 

skal ske senest tre uger før 

generalforsamlingens afholdelse i Signalmasten 

foreslås: 

Generalforsamlingen indkaldes senest 

tre uger før afholdelse af generalforsamlingen 

pr. e-mail og opslag i Bogø Tidende. 

De medlemmer, der ikke har e-mail 

tilsendes en indkaldelse på brev postomdelt. 

Forslaget motiveres ved, at Signalmastens 

deadline kan ligge inden for de tre 

ugers frist. Derudover har hovedparten 

af medlemmerne e-mail således, at om- 

kostningen ved den nye indkaldelsesform 

vil blive minimal. 

Forslaget blev vedtaget. 

Dirigenten konstaterede beslutningens 

lovlighed, da mere end 50 medlemmer 

var til stede. 

Punkt 6. Valg 

Bestyrelsen foreslog følgende til bestyrelsen, 

der var på genvalg: 

Thomas Bægaard - blev valgt til bestyrelsen. 

Jan Tjørnemark - blev valgt til bestyrelsen 

Derudover foreslog bestyrelsen: 

Jørgen Høppermann - blev valgt til bestyrelsen 

Jens Linnet - blev valgt som formand 

Som suppleanter blev genvalgt Gunnar 

Langkilde og Bent Noer. 

Valg af revisorer: 

Leif Werge og Jørn Søllingvrå 

Revisor suppleant: John Petersen. 

Punkt 7. Evt. 

Udtrækning af aktier: 

Nr. 82 Bent Noer – donerede beløbet til 

klubben 

Nr. 68 Jan Kryger 

Nr. 90 Helle og John Petersen donerede 

beløbet til klubben 

Nr. 2 Leif Werge 

Nr. 18 Tove Kamstrup 


Gennemgang af udvalg. 

Turudvalg: Jimmy, Otto, Jens, Linda 

Materialeudvalg: Knud, Søren, Bent, Leif 

Klubhusudvalg: Jens, Marianne Bach, 

Niels, Søren 

Tærø Rundt udvalg: Jens, Jimmy, Niels 

Kapsejladsudvalg: Ulrik, Thomas, John 

Havneudvalg: Jens, Niels, Jørn, Jan, Mads 

Ungdomsudvalg: Thomas, Marianne 

Graff, Helle, Allan, Alis 

Sponsorudvalg: Alis, Kim, Marianne 

Graff 

Sejlersøndag: Jan, Marianne, Thomas 

Redaktør: Kia 

Webmaster: Arne 

Mastekran: 

Der blev gjort opmærksom på at brug af 

mastekran var på brugeres ansvar. Der 

er sat lås på kranen således, at uvedkommende 

ikke kan anvende den. 

Vordingborg Kommune 

Claus Christensen, rep. for Vordingborg 

Kommune orienterede generalforsamlingen: 

Cafeen på havnen er lukket på grund af 

konkurs. Kommunen forhandler i øjeblikket 

med en evt. ny lejer. 

Claus understregede, at det fortsat er 

sådan, at både terrasse og øvrige faciliteter 

omkring cafeen er for alle havnens 

brugere og ikke forbeholdt cafeen. 

Der vil blive foretaget oprensning i østbassinet 

inden den nye sejlsæson begynder. 

Der vil blive opsat nye koste i sejlrenden 

og etableret lysbøje. 

Der udsendes et nyt regulativ for havnen 

efter godkendelse i Kystdirektoratet. 

Claus var glad for at kunne oplyse, at der 

i 2010 ikke havde været behov for indberetninger 

i forhold til sølovens § 9. 

vedrørende hensyn til færgens sejlads. 

Vedrørende evt. udvidelse af Bogø Havn 

oplyste Claus, at kommunen var i gang 

med arbejdet, og at der snarest ville ske 

en afklaring. Udsigter til en udvidelse må 

betragtes som positive. 

Juniorsejlads: 

Thomas Bægaard orienterede om arbejdet 

med ungdommen, herunder at vi ønsker 

unge instruktører, hvorfor opfordrede 

vi til, at flere meldte sig til instruktørkurserne 

i DS. 

I 2010 havde Mariana taget instruktøruddannelsen 

og deltaget i arbejdet med 

ungdommen. 

Herfor modtog Marianne en lille erkendtlighed 

fra klubben og et stort applaus 

fra forsamlingen. 

Klubhus: 

Jens fremlagde planer for udvidelse af 

klubhuset og bygning af et nyt ”jolleskur”. 

Han oplyste, at udvalget ønskede 

en fuld finansiering af byggeriet, da vi 

efter udvalgets mening havde trukket 

veksler nok på det frivillige arbejde fra 


medlemmer. Udvalget fortsætter projekteringsarbejdet 

og søgning efter penge. 

Sommercamp: 

Marianne Graff takkede de mange forældre 

og medlemmer, der havde deltaget 

i sommercampen, en kæmpe succes, 

der bl.a havde fået et ikke ringe tilskud 

fra EU CFB. 

Materiel: 

John Petersen opfordrede til at klubben 

indkøbte en ”spulemaskine” til afvaskning 

af både. 

Afslutningsvis takkede bestyrelsen Jørn 

og Marianne for et godt samarbejde og 

en god indsat for klubben. 

Dirigenten erklærede generalforsamlingen 

for afsluttet. 

Ref. Jan Tjørnemark. 

Husk at støtte op om de 

lokale kapsejladser i 

Sydstævnekredsen 

Tjek dato og tilmelding på 

www.bogoe-sejlklub.dk 

eller 

syd-kredsen.dk 

Generalforsamling i Bogø sejlklub 

2012 

Lørdag den 21. januar kl.17 i Bogø Forsamlingshus 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

1) Valg af dirigent 

2) Bestyrelsens beretning 

3) Forelæggelse af regnskab 

4) Forelæggelse af budget og 

aktivitetsplaner, samt 

fastsættelse af kontingent. 

5) Indkomne forslag 

6) Valg til bestyrelsen. 

flg. er på valg: 

Jens Linnet 

Birgit Tjørnemark 

7) Valg af to suppleanter 

8) Valg af to revisorer og en revisorsuppleant 

9) Eventuelt 

Forslag, der ønskes forelagt generalforsamlingens 

pkt. 5, skal 

være bestyrelsen i hænde senest 

14 dage før generalforsamlingen. 

Efter formaliteterne vil der være middag, 

hvor bindende tilmelding er nødvendig 

senest søndag den 15. januar. 

Tilmelding kan ske til: 

jlinnet@dadlnet.dk eller benyt postkassen 

Ålborgvej 15. 

Klubben har 25 års jubilæum og dette 

fejres til generalforsamlingen. Kokkene 

vil gøre sig ekstra umage og dansegulvet 

vil være tæt af glade medlemmer. 

Bestyrelsen ønsker alle en glædelig 

jul og et oplevelsesrigt nytår. 


Afskrift fra den første protokol af den allerførste bestyrelsesberetning 

ved den ordinære generalforsamling d. 20. februar 1988 

BESTYRELSENS BERETNING 

Den 25. april 1987 blev Bogø Sejlklub, efter en stiftende generalforsamling på Navigationsskolen, en 

realitet. Det er i dag kun 10 måneder siden ca. 40 mennesker meldte sig ind i Bogø Sejlklub og i dag er 

vi 64 medlemmer. 

Den nyvalgte bestyrelse gik derefter hurtigt i gang med at arbejde for en løsning af nogle af de mange 

opgaver, derefter den stiftende generelforsamling, var stukket ud og nedfældet i vore vedtægter. 

Det var især: 

At arbejde for, at forbedre de meget dårlige muligheder, der i mange år har været for at udnytte faciliteterne 

ved Lindebro. 

At skabe mulighed for, at unge sejlsportsinteresserede kan få undervisning. 

Vi er nu godt i gang med arbejdet. Vi har etableret os på havnen med et lille klubhus. Vi har af Bent 

Skriver lånt et lille hus, der den 9. juli blev sat op på havnen. Der har været gang i penslerne, vi har fået 

tæppe på gulvet, gardiner for vinduerne, bænke der kan siddes på, samt rumme optimisternes udstyr 

og vi har fået fliser foran huset så vi ikke sviner mere end nødvendigt og en flot ankerklokke, med 

inscriptionen ”Bogø Sejlklub 25. -4. 1987”, der er en hilsen fra A. P. Møllers værkstedsskole, er sat op 

på klubhuset. Klubhuset er en facilitet, som mange især de unge optimistsejlere har haft stor glæde af. 

En kontakt til havneudvalget har medført, at der nu er slået pæle ud for den østre bådebro. Et længe 

næret ønske er blevet opfyldt og har tilmed gjort havnen hyggeligere. Særlig flot der det ud, når alle 

sejlbådene er hjemme og bærer vor klubstander. 

Ved standerhejsningen 23. april vil der endvidere være opstillet en flagstang til vor klubvinkel. 

Hvad angår undervisningen af de unge sejlsportsinteresserede er Niels allerede godt i gang med at 

planlægge næste sæson. Niels afsluttede sidste sæson med to optimisthold og nogle, der ventede. 

Klubben havde kun en enkelt optimistjolle, som den havde anskaffet efter at Sparekassen SDS havde 

givet Bogø Sejlklub 2000 kr. til dette formål, og havde derudover lånt sig frem til to mere. 

I næste sæson vil to helt nye optimistjoller bliver taget i brug. Det er gaver til de unge. Den ene er 

allerede overdraget klubben ved en lille højtidelighed på havnen. Den var en gave fra Kreditforeningen 

Danmark. Den anden, der er en gave fra BRF, vil blive overrakt klubben ved standerhejsningen den 23. 

april. Udover gaverne fra SDS, KD og BRF har A. P. Møllers værkstedsskolen hjulpet os med ankerklokke, 

beslag til broen og pælehammer, ligesom de har love at hjælpe og med lignende ting fremover. 

Ligesom Bikuben og Dansk Søassurance har meddelt os, at de i foråret 88 vil behandle vore ansøgninger. 

Et ønske om optagelse i Dansk Sejlunion er ikke imødekommet. Dansk Sejlunion ønskede en justering 

af vores vedtægter for at optage os som medlemmer. Dette problem er på dagsordenen senere. 

Af andre aktiviteter har især vor klubsejlads været en succes. Med madpakker og diverse andet sejlede 

vi til nordsiden af Tærø ankrede op og hyggede os. På sådanne ture er alle medlemmer velkomne, 

også dem der ikke har båd. 

Bestyrelsen takker for en god sæson og håber, vi næste sæson får en masse hyggelige timer sammen 

på havnen og sammen i bådene. 

Bestyrelsen siger 

TAK FOR I ÅR! 


Klubben sender 

regelmæssigt meddelelser ud på 

e-mail. Hvis ikke vi har DIN, så 

send den til: 

webmaster@bogoe-sejlklub.dk 

Bogø Sejlklub 25 år 

Den 25. april 1987 blev der afholdt 

stiftende generalforsamling på Bogø 

Navigationsskole. 

Den oprindelige Bogø Sejlforening 

stammede fra 1897 og holdt til ved badehotellet 

Søvang, hvor der foregik drabelige 

dyster til søs i kragejoller. Efter en 

del år uden nogen aktiv forening, samledes 

så en række aktive sejlere og Bogø 

Sejlklub var en realitet. 

Mange af initiativtagerne er nu døde. 

Pehr Damkjær, Jørgen Kofoed og Flemming 

Andersen. Ebbe Kürstein lever nu i 

Valencia, Charles Kristensen opholder 

sig i de beskyttede boliger ved Fanefjordcenteret 

og Niels Raimund ser heller 

ikke rask ud længere… Og så var der 

den store dynamo fra Svendborg, Jørgen 

Frederiksen, der nyder sit aktive otium 

rundt om i verden. En kvinde kom også 

med som suppleant og hun er i fuldt vigør 

fortsat – Lilian Tandrup. 

Flemming Andersen førte de følgende år 

en protokol som afspejler hans lune humor. 

Men den er også et vigtigt dokument, 

der belyser alle de gode ideer og 

tiltag, der fandt sted i den lille klub. Allerede 

fra begyndelsen var der lagt vægt 

på det sociale element – og maden! Den 

linje har faktisk kendetegnet klubben 

siden og er en af årsagerne til klubbens 

succes. 

Ebbe var formand indtil 1992, herefter 

var jeg formand indtil 2004 og blev i et 

par år efterfulgt af Jimmy Christensen. 

Endelig blev Jørn Søllingvrå så formand 

indtil sidste år, hvor jeg igen påtog mig 

hvervet. 

To store årlige begivenheder har kendetegnet 

klubben: 

Dels Tærø Rundt, som er Sydstævnekredsens 

største kapsejlads, dels generalforsamlingen 

der tæller ca. 100 

medlemmer, hvor frivillige fra klubben 

laver en formidabel 7 retters menu til kr. 

150. Begge arrangementer hviler på 


masser af energi og arbejde og det lader 

sig kun gøre fordi alle morer sig. Humor 

har altid været det bærende element i 

klubben og vi har været forskånet for 

større konflikter internt, som det desværre 

ofte ses i andre klubber. 

Allerede kort efter etableringen af klubben, 

blev der slået pæle i den gamle 

havn, så bådene kunne fortøjes korrekt. 

Det var i begyndelse en lille skare af fartøjer 

og dog skilte klubben sig ud ved at 

huse to Bucklers – et grotesk fartøj, der 

mest minder om et sørøverskib. Både 

kaptajn Charles Kristensen og Børge Nielsen 

ejede et sådant skib. Der kom folk 

langvejs fra for at betragte disse aparte 

både. 

Klubben fik sit eget klubhus. Et meget 

lille hus med skorsten og det hele, stillet 

til rådighed af nu afdøde Bent Skriver. 

Senere kom der en skurvogn til og det 

fungerede fint i mange år. Imidlertid 

voksede klubben og behovet for et 

egentligt klubhus blev større. Ved hjælp 

af fonde og en kæmpe indsats af klubbens 

medlemmer, fik vi bygget vort nuværende, 

smukke hus tegnet af arkitekt 

Søren Overgaard. 

Huset fungerer fint, men er uden sanitære 

forhold, idet klubben sammen med 

Jollelauget rådede over den gamle cafeteriabygning, 

hvor der var nyt køkken og 

opholdsrum stillet til rådighed af daværende 

Møn Kommune. De to klubber på 

havnen havde brugt meget frivilligt arbejde 

på at renovere denne bygning men 

desværre forsvandt dette tilbud pludseligt, 

idet den nye kommune samt Idas 

Venner enedes om at rykke en pølsemand 

ind i bygningen. 

Som det næste projekt arbejdes der nu 

på at rejse kapital til at bygge et lille jolleskur 

ved siden af vort nuværende hus 

og derved få plads til at lave et køkken. 

Projektet har udløst en ny lokalplan – og 

det tager tid. 

En anden stor begivenhed i de forløbne 

år var udvidelsen af havnen. Igen var 

Møn Kommune positive og det lykkedes 


at få økonomien til at hænge sammen, 

hvis blot der blev udført et stort frivilligt 

arbejde. Jollelauget og klubben var igen 

på plads og havnen var en realitet. I 

skrivende stund venter vi nu på endnu 

en udvidelse, idet den eksisterende 

stenmole mod vest flyttes, således at der 

kan etableres en masse nye pladser. Udvidelsen 

er et resultat af venteliste på 

bådpladser, og Vordingborg Kommune 

har set meget positivt på projektet. 

En anden vigtig del af klubben har været 

ungdomsarbejdet. Det hele begyndte 

med et par optimistjoller men særligt 

over de seneste år har klubben udvidet 

med moderne, hurtige joller. En masse 

energiske ungdomstrænere har holdt 

gang i de unge gennem tiden og i forhold 

til klubbens størrelse, går det forrygende. 

Bogø har fra gammel tid stolte traditioner 

på havet. Vi håber, at det fortsætter 

og byder alle unge velkommen til 

søs. 

Det har været 25 meget aktive år og alt 

tyder på, at det fortsætter. Interessen for 

sejlads er hastigt faldende på landsplan, 

men mon ikke Bogø holder dampen oppe? 

December 2011 

Jens Linnet 

Så kom krisen 

Så som krisen også til juniorafdelingen 

i Bogø Sejlklub – ikke den økonomiske 

krise, men efter 5 år med 

fremgang af juniorsejlere, må vi se i 

øjnene, at også vi kan opleve tilbagegang. 

Før sommerferien havde vi 17 aktive 

sejlere jævnt fordelt på optimister, Tera, 

Feva og 405’er, men første dag efter 

sommerferien mødte kun 3 aktive sejlere 

op – hvis det havde været i fodboldens 

verden, er der vist ingen tvivl om, 

at det havde resulteret i en fyreseddel til 

træneren… som dog i dette tilfælde håber 

at kunne få lov at fortsætte. Vi havde 

en stor hård kerne af ældre sejlere, der 

på forunderlig vis – som det ofte (heldigvis) 

sker for os i randområderne – er 

fløjet fra deres trygge reder rundt om på 

øen og nu befinder sig på diverse efterskoler, 

ungdomsuddannelser og sågar i 

Argentina. 

Vi tog det med oprejst pande, i stedet for 

at skrue ned for blusset holdt vi dampen 

oppe, alle trænere mødte troligt op, og vi 

fortsatte vores aftenspisning. Det må 

have rygtes, at der nu var plads, tid og 

rum til nye børn med lyst til vandet. Vi 

rankede ryggen og var godt tilfredse, da 

vi kunne holde afslutning med en fremgang 

på næsten 200 % - vi sluttede sæsonen 

med 8 juniorsejlere, som alle var 

blevet fortrolige med vandet og bådene. 


I eftertænksomhedens domæne tror jeg 

faktisk, at flere af de yngste har holdt 

ved netop med baggrund i den ekstra ro 

og tid, der har været til den enkelte. 

Vi har i juniorafdelingen to kvinder (Alis 

og Marianne), som i flere år har knoklet 

for at skrabe sponsorpenge sammen til 

køb af nye joller. Dette resulterede i foråret 

i, at vi kunne købe 2 Terajoller, som 

i den grad har levet op til vores forventning. 

En Terajolle fungerer umiddelbart 

som en overbygningsjolle til optimistjollen. 

Vi har også erfaret, at man med stor 

fordel kan bruge den som tomandsjolle 

til de helt små. Tera’erne er blevet meget 

populære blandt vores yngste sejlere, 

den er langt mere retningsstabil og faktisk 

nemmere at tumle end optimisterne. 

For at øge kendskabet til det at færdes 

på vand og til sejlads som fritidsinteresse 

har vi under Dansk Sejlunion i samarbejde 

med Bogø Kostskole for anden 

gang gennemført et særdeles vellykket 

tredages skoleprojekt på Bogø Havn for 

øens 4., 5. og 6. Klasser. 

Vi nyder stadig godt af, at flere af sejlklubbens 

medlemmer deltager i juniorarbejdet 

– også selvom de ikke har afkom, 

der sejler. En stor stor tak skal her 

lyde til dem! Også en tak til hele Bogø 

Sejlklub for opbakningen til at drive en 

ungdomsafdeling med det formål at skabe 

sejlerglæde hos øens børn. 

Målsætning for den kommende sæson: 

At fastholde gruppen af nye sejlere fra i 

år, at rekruttere flere nye samt at uddanne 

en eller flere af vores gamle sejlere 

til instruktører, når de returnerer fra 

deres respektive skjulesteder. Det vil 

glæde en gammel sejlers hjerte, hvis vi i 

Bogø Sejlklub ikke blot kan lokke mange 

børn til at lære at sejle, men lige så vigtigt 

også kan fastholde dem i glæden ved 

livet på vandet og med tiden se dem som 

voksne medlemmer af diverse sejlklubber 

omkring i landet. 

Stor sejlerglad hilsen 

Thomas Bægaard 


Husk at tilmelde dig spisning efter generalforsamlingen hos Jens Linnet! 

Tak fordi I støtter Bogø Sejlklubs juniorafdeling! 


Sommeren 2011 med Camilla II 

Så fik jeg da endelig fat i den – logbogen 

altså. Det er altså svært at huske, 

præcis hvad der skete på sommerferieturen, 

men det er jo også snart 5 

mdr. siden. 

Sommeren bliver af de fleste omtalt som 

en våd og kold affære, men vi har dog 

været heldige at finde opholdsvejr ind 

imellem. 

Jørgen Høppermann og Henriette havde 

på et tidspunkt i forsommeren snakket 

om, at det kunne være dejligt at komme 

ud at sejle nogle dage i sommerferien. Vi 

tog dem på ordet, og de indlogerede sig i 

vores agter dobbeltkahyt. Vi kikkede på 

diverse vejrudsigter og blev til sidst enige 

om, at vi ville tage turen rundt om 

Falster. I fuld sol og ca. 6 m/sek. gik turen 

fra Bogø Havn til Guldborg. Længere 

kunne vi ikke klare før frokosten kaldte. 

Hjemmefra havde vi provianteret, som 

om vi skulle bespise en mindre hær. 

Havnen i Guldborg er hyggelig, men vi 

skulle jo videre og denne dags stop blev 

Nykøbing F. 

Klubhuset var som altid i orden og en 

gasgrill stod klar til fri afbenyttelse. Efter 

et par voldsomt solide Bloody Mary 

var Knud og Jørgen virkelig i stødet til at 

grille. Aftenen forløb som vi forventede 

– vores flittige mænd blev ikke mere 

sobre som tiden skred frem – snarere 

tværtimod. 

Nå, men en god nats søvn hjælper på 

helbredet, og næste morgen efter lækker 

morgenmad i det fri gik turen mod Nysted 

igennem det smukke men smalle 

Guldborgsund. Her blev himlen let 

overskyet, men holdt dog tør. Nysted 

har mange muligheder for traveture i 

området og byen og mange små pladser 

med borde og bænke. Endvidere et par 

gode restauranter på havnen, hvor vore 

gaster frekventerede os med frokost og 

kaffe. 

Igen grill under åben himmel om aftenen 

– bemærk! 2 dage med sol uden nedbør!!! 

Men så holdt det heller ikke længere. 

Næste dags morgen gik turen mod 

Hesnæs med vind og bølger. Vel ankommet 

til Hesnæs havn fandt vi yatzyspillet 

frem og det blev hurtigt aftalt, at 

vinderne skulle give rødvinen til middagen, 

som vi skulle indtage på restaurant 

Pomle Nakke. En frisk og våd spadseretur 

på en lille halv times tid, og så var vi 

indendørs og i tørvejr. Stedet kan virkelig 

anbefales, især når det er tørvejr. En 

skøn tur gennem skoven tilbage til havnen, 

hvor vi så ikke kunne komme ind i 

toiletbygningen, da vi ikke havde fået fat 

på havnefogeden, der havde koden til 

den nye bygning. Der er ikke nogen særlig 

god mobildækning i Hesnæs, men efter 

at have afprøvet samtlige mobiler fik 

vi omsider fat i fogeden. Efter en længere 

snak fik Knud lokket koden ud af ham 

og alle vi trængende var glade. 

Næste morgen igen i regnvejr og hård 

vind gik turen hjemad mod Bogø igen – 

og vi havde så brugt den første lille uges 

tid af ferien. 


Weekenden kom – og gik igen og det 

blev mandag. Jens og Helle Linnet havde 

også ferie og påtænkte at sejle en uges 

tid – og efter et kort møde blev vi enige 

om, at dagen efter om morgenen ville vi 

følges ad til Vejrø og så se, hvad der så 

skulle ske. 

Igen startede turen med sol samt svag til 

jævn vind fra sydvest. Vejrø er altså en 

rigtig hyggelig ø, hvor der er blevet gjort 

rigtig meget de seneste år. Der er ved at 

blive bygget en ny stor sanitetsbygning, 

så når den er færdig, bliver det helt perfekt. 

Dernæst gik turen til Dageløkke på 

Langeland. Ingen af os havde været der 

før, så det var spændende at se om det 

stod mål med alle de gode beskrivelser, 

vi havde hørt. 

Vi sejlede lidt hurtigere end lægen – og 

ved anløb af havnen stod havnefogeden 

klar til at hjælpe med plads samt forhøjninger. 

Han var venligheden selv, fortalte 

og viste os rundt på havnen. 

Der er også en fiskeforretning på havnen, 

så frokosten blev hurtig sat i scene 

med røget fisk og dejlig kold hvidvin. 

Om aftenen ville vi prøve den restaurant 

der lå på havnen ”restaurant Lanternen”. 

Der var plads til rigtig mange, og en del 

sad udenfor, men vi gik ind da vi alle 

havde fået masser af sol om dagen – bl.a. 

havde Helle og jeg ligget på stranden og 

slikket sol, så lidt afslapning og god mad 

i skyggen ville være helt på sin plads. Vi 

fik bestilt – 3 x rødspætte og 1 x wienersnitsel. 

Prøv selv at gætte, hvem der 

skulle have hvad. 

Rødspætterne var små, kartoflerne fra 

glas og hollandaisesaucen fra pulver. 

Wienersnitslen var heller ikke stor, lidt 

dåseærter til samt frosne kartoffelskiver 

varmet og delvis brændt i ovn. 

Da vi skulle betale skulle det være med 

kontanter, da det med creditcard ikke 

helt var slået igennem der. 

Ikke mange kokkehuer for den menu. 

Videre til Skælskør. Knud og jeg havde 

aldrig været der før. Vi har ellers været i 

alle havnene rundt omkring, så der ventede 

os en stor oplevelse – især ved den 

lange indsejlingsrende. 

Igen var vejret med os. Sol og varme og 

gode indkøbsmuligheder, som vi tog i 

brug da musikprofessoren og hans hustru 

påtænkte at aflægge os et besøg ved 

aftenstide. 

Næste morgen til Femø, gåtur og afslapning 

og hjemmelavet squashsuppe ombord. 

Jo, man kan hvad man vil, så længe 

Jens ikke får fat på nogen stavblender. 

Hjemturen fra Femø var dog ikke det 

mest fede. Megen vind ind fra siden og 

store bølger, men hvad gør det, når man 

har haft nogle rigtig gode solskinsdage i 

godt selskab. 

Camilla II 

Klubben sender 

regelmæssigt meddelelser ud på 

e-mail. Hvis ikke vi har DIN, så 

send den til: 



Mikkelines ’Den 94’ kapsejladser 

i 2011 

Jeg vil hermed forhåbentlig inspirere 

til større deltagelse i vores kapsejladser, 

selvom vi selvfølgelig kun er interesseret 

i at give jer alle røvfuld he 

he, mød op og deltag i noget godt, 

sundt og styrkende – både mentalt og 

fysisk, i vores fine gode efterhånden 

gamle klub - 25 år tillykke med det! 

Kom ud og nyd, at I har en dejlig mulighed 

for at tilføje en ugentlig oplevelse til 

hverdagens trivialiteter med jeres både 

og få nogle nye gaster med! Endnu bedre: 

Bære Bogø Sejlklub frem i kredsstævnerne 

- vi vil jo gerne se tilgang/status 

quo i vores egen Tærø 

Rundt! 

1. Sejlads: Tærø Rundt, vi fik en ok start i 

en noget flad luft med spiler. Fulgtes 

med Scan-kapperne - 5 deltagende det 

er sgu en flot deltagelse – kom så i 

klemme ved skansen og så til vores rædsel 

Provence og S-cape slippe af sted for 

fuld skrue - pokker til uheld , vi sejlede 

det bedste vi kunne, men intet hjalp på 

status, vi var hægtet af. Ind over Farø 

Jord efter lavbroen i modstrøm gik vi så 

langt ind under land som muligt og med 

en chance ovre under Tærø fik vi et 

guldhug og lå så godt oppe bag vores 

værste konkurrent Provence, som vi 

nærmede os med spiler stille og roligt. 

Sønden om Tærø og op mod lavbroen. I 

det sidste kryds op til målet vi var oppe 

at køre i højt gear, tør jeg svagt antyde. 

Nu var det jo sådan, at banen var afkortet, 

af hensyn til, at alle både skulle tages 

i mål og forståeligt nok, men vi var glade 

for vi kom med op og i mål 51 sek. efter 

dem. 

2. Sejlads: DM i Scankap afholdt af Lynæs 

Sejlklub. Vanen tro blev Mikkeline 

udloddet til feriebenyttelse mod at parkere 

hende i Lynæs til stævnet, Palle 

Hemmingsen gjorde igen denne gerning, 

det er en fin løsning til at få tiden, man 

bruger til et stævne af denne karat kortet 

ned. Gunnar L og jeg tog hjemturen i 

det kæmpe skybrud, der kom i August – 

har stadig vandmærker efter det. Selve 

stævnet var igen perfekt arrangeret og 

forløb flot hele vejen igennem med afsluttende 

gallamiddag i superstjerneklasse 

på højde med vores egen generalforsamlingsmiddag. 

Vinden var frisk - til 

tider hård begge sejldage, hvor vi for 

første gang ikke missede eller blev disket 

i en eneste sejlads i de tre år vi har 

været med. 

Der sejles 5 sejladser hver dag af ca. 45- 

60 min. varighed, og her bliver ikke givet 

ved dørene, det er hård sejlads med sekunder 

imellem bådene på det store felt, 

så tungen holdes lige i munden ved 

mærkerundinger. Vi kunne ikke få godt 

nok med fart og højdemuligheder blev 


afprøvet, skiftende rorsmænd, trim mv. 

Alt dette rakte til en 15. plads – vi kommer 

tilbage igen næste år! 

Der er lokale optagelser af DM sejladserne 

på nedenstående link 

https://sites.google.com/site/dmsejlads 

/home 

3. Sejlads: Var planlagt til Lindholm 

Rundt af Møn Sejlklub, men aflystes på 

grund af manglende tilmelding!!! Mød 

nu op venner. Vi fik i en fart meldt os til 

Næstved Sejlklubs åbne klubmesterskaber, 

sejladsen var i god vind 4-7 m/s - 

der er vi stærke og lå i alle 3 sejladser og 

kæmpede igen med Provence. Vi var 

endda foran flere gange, men måtte se os 

slået til sidst - de sejler godt de gutter. 

Dog nåede deres lokale Scankap Ruth, 

som tævede os til DM, ikke forbi Vi var 

tilfredse med resultatet og fik overaltplaceringen 

5 – der er ikke langt til 

Næstved venner… 

4. Sejlads: Snapsesejlads i Vordingborg i 

hård vind. Der var problemer med startpistolen, 

men det lykkedes at komme i 

gang med horn og flag. Vi var godt med 

fra start og op i løbet, men Provence løb 

bare af sted med Ruth (med gæsteskipper 

Henrik Stærsholm - næste år spørger 

jeg sku Mikkelines tidligere ejer William 

Fris Møller, der vandt DM i 20 år i træk, 

om vi ikke skulle lave et samarbejde … nej 

gas )i hælene. Vi blev distanceret over 

Farø Jord - er sikker på vi fik tang på motorsejldrevsattrappen 

Summa summarum 

blev 3. pladsen og overaltplacering 

blev nr. 4 - 42 sekunder efter en af Vordingborgs 

skarpe drenge Steen Graves i 

hans Banner 30 – vi kommer friskslebne 

tilbage næste år – Kom med! 

Bent 

Tjek resultaterne 

for onsdagssejladserne på 

www.groensund.dk 

Carpe Diem’s (Nordship 28) 

sommertogt 2011 til Sverige 

Meningen med denne beretning er 

ikke at gengive en logbog, men at 

formidle nogle praktiske informationer 

baseret på vor planlægning og 

gennemførsel af sejladsen. 

Turen blev forberedt ved hjælp af internettet, 

hvor man kan surfe sig til andre 

sejleres beretninger om deres tidligere 

ture i de for os interessante farvande. 

Bl.a. Magda’s hjemmeside (som var til 

stor inspiration – mange tak!), de relevante 

svenske søportkort, som indeholder 

stipulerede anbefalede ruter, når der 

skal sejles indenskærs og den svenske 

Gästhamns Guiden(kan fås leveret gratis 

via www.gasthamnsguiden.se). 

I de fleste svenske havne lægger man til 

enten på langs, i y-bomme eller ved 

hjælp af hækbøjer. Vi blev, efter en vis 

skepsis i begyndelsen, meget glade for ybommene, 

idet man med fenderne dinglende 

på vandoverfladen bare kan sejle 

ind mellem dem og fortøje stævnen. Ingen 

afdrift ved storm, det er nemt for 

besætningen at hjælpes ad, når man kun 

er to om bord. Hækbøjerne er en hel del 

mere ”tricky” – især under dårlige vejrforhold. 

Vi havde på forhånd forsynet os 

med en selvlåsende og 1,45 m lang fortøjningsstang 

– dvs. den lidt dyrere ud- 


gave til ca. D.kr. 900,00 – og blev meget 

glade for beslutningen, fordi vi alt for 

mange gange oplevede, at folk kom i store 

vanskeligheder fordi den billigere og 

derfor ikke selvlåsende udgave simpelthen 

faldt af bøjens krog, mens båden var 

på vej indad. 

Overordnet set førte ruten fra Bogø 

langs den svenske østkyst via Södertäljekanalen 

og Mäleren til Stockholm, derfra 

igennem Stockholms skærgård og 

ned ad den svenske østkyst til Götakanalens 

indsejling, igennem kanalen til Väneren, 

derfra igennem Trollhättan kanalen 

og på Göta Elv floden til Göteborg, 

herefter langs den svenske vestkyst og 

igennem Øresund samt Køge Bugt via 

Rødvig tilbage til Bogø. 

Turen blev på i alt 1.052 sm, varede i 9 

uger + 1 dag (startede d. 13. 06. 2011), 

vi lagde til i 48 havne, betalte totalt set 

D.kr 7.130,00 i havnepenge, samt D.kr 

4.500,00 i kanalgebyrer, hvorfor disse 

omkostninger samlet set udgjorde D.kr 

11.580,00. Nogle af de svenske havne på 

østkysten er næsten dobbelt så dyre 

som havnene på vestkysten, idet man 

tager sig særdeles godt betalt for bl.a. 

brug af el (som dog de fleste steder kan 

vælges fra) og fri sauna... 

Første etape førte os fra Bogø til Rødvig 

(32 sm), derfra til Gislövs läge på den 

svenske østkyst (31 sm), Ystad (22 sm), 

Simrishamn Marina (27 sm), Åhus (26 

sm), Karlshamn (28 sm), Ekenäs Ronneby 

(18 sm), Karlskrona (19 sm), Kristianopel 

(27 sm), Kalmar (29 sm), Borgholm 

/ Öland (18 sm), Oskarshamn Ernemar 

(28 sm), Klintemåla (24 sm), 

Västervik (20 sm), Fyrudden (35 sm), 

Arkösund (20 sm), Oxelösund (16 sm), 

Trosa (27 sm), Södertälje (31 sm), Slagstad 

i Mäleren (10 sm), Stockholm (11 

sm) – da vi havde lagt til i Wasahamnen 

viste vor log totalt set 499 sm for denne 

etape. 

Hvad naturskøn beliggenhed angår, syntes 

vi bedst om Ekenäs Ronneby, 

Kristianopel, Klintemåla og Fyrudden – 

et besøg anbefales. I Stockholm kan Wasahamnen 

anbefales, idet man ligger 

mellem Wasa museet og en forlystelsespark, 

ved parken med Nordisk Museum 

samt i gåafstand fra Gamla Stan. 

Vi sejlede så vidt som muligt indenskærs 

og dette var for det meste ensbetydende 

med fornøden ”præcisionssejlads” med 

en fungerende dybdemåler kombineret 

med en GPS og et svensk søsportkort 

som ubetingede hjælpemidler. 

Men alligevel - da vi sejlede fra Borgholm 

på Øland til Oskarshamn Ernemar 

opgav vi efter Påskallavik ved Näset at 

sejle indenskærs, fordi vor Garmin simpelthen 

sagde fra på grund af vor dybgang 

(1,65 m), mens kortet indikerede, 

at gennemsejlingen burde have været 

muligt – hvad gør man så? Vi besluttede 

ikke at tage nogen unødvendig risiko, 

selv om vi havde set meget frem til turen. 

I Oskarshamn havde vi en sms-aftale 

med ”Fleur”, som var på vej nedad mod 


Danmark og tilbragte en særdeles hyggelig 

aften med Benny og Marianne – 

som på vej op langs kysten havde taget 

den pågældende tur indenskærs uden at 

komme ud for nogen problemer… 

Turens anden etape førte os igennem 

Stockholms skærgård til Saltsjöbaden 

(12 sm), Dalerö (14 sm), Nynäshamn 

(23 sm), Oxelösund (36 sm) og Stegeborg 

(26 sm) som er sidste havn før indsejlingen 

til Götakanalen - i alt 111 sm 

fra Stockholm. Turen igennem Stockholm 

skærgård kan absolut anbefales og 

skal opleves. Havnen i Saltsjøbaden ligger 

i en bugt ved det berømte ”Grand 

Hotel” i et særdeles kønt område, men 

uden forsyningsmuligheder. Samtlige 

havne på denne etape var ellers særdeles 

velholdte med en fin beliggenhed. I 

Stegeborg er en aftenøl på kroens terrasse 

ved solnedgangen en absolut 

”must”, og vi fejrede Karins fødselsdag 

der med en overdådig ”Buffetdinner”. 

Tredje etape blev gennemsejlingen af 

Götakanalen. Check-in til kanalen er i 

Mem, som er ca. 7 sm fra Stegeborg. Man 

lægger til ved en relativ forfalden stenmole, 

hvorpå der findes en antik diesel 

stander (kreditkort) og en lille administrationsbygning. 

Man betaler for brugen 

af kanalen (S.kr 4.400,00 for en 28 

fod båd), modtager en mundtlig instruks 

angående slusning, samt en mærkat til 

masten. Kanalgebyret inkluderer gratis 

ophold i op til fem dage i kanalens havne, 

men ikke havneafgiften i Vätteren og 

Väneren. 

Havnene i kanalen er af meget forskellig 

kvalitet, ofte er der kun tale om simple 

broer hvor man ligger på langs – uden el 

og andre faciliteter. Eftersom det er forbudt 

at sejle for sejl i kanalen, skal man 

tanke op senest i Mem. 

Maks. tilladt hastighed i kanalen er 5 

knob, der sejles hele tiden med fenderne 

ude (min. 4 fender på hver side og helst 

med en stor kuglefender i boven på den 

side, som i sluserne viser mod molen) 

fordi man aldrig på forhånd kan vide 

hvordan man kommer til at lægge til i 

venteperioder ved sluser og broer og i 

sluserne. Normalt kan der sluses maks. 4 

både ad gangen, sejlbåde altid forrest og 

motorbåde bagerst, fordi motorbåde ikke 

har spil og derfor har store problemer 

med at klare den til tider helt vilde 

turbulens i vandet ved opadgående 

slusning. 

Ved slusning skal man bruge 2 fortøjninger 

som helst skal være længere end 

12 m – vi valgte 15 m og dette viste sig 

at være en god beslutning. Det er meget 

hårdt fysisk arbejde at sluse opad – dels 

for den gast, som sættes af lige inden 

indsejlingen, og som bagefter skal klatre 

op af stejle skrænter med enden af begge 

fortøjninger i hånden – men samtidigt 

skal holde trit med båden, mens den sejler 

ind i slusen – og dels for skipperen, 

især når båden sluser forrest, idet turbulensen 

presser og slår båden meget 

hårdt mod stenmolen. 

Da Karin og jeg på turen var henholdsvis 

67 og 69 år gamle - men ”still going 

strong” – og med en hund på 77 menneskeår 

som eneste ledsager - kunne vi 

alligevel godt have ønsket os en ekstra 

gast om bord – eller at sluse fra vestkysten 

til østkysten og ikke omvendt, som 

vi gjorde, fordi der fra vest til øst findes 

væsentlig færre opadgående sluser og 

man sluser derudover begge veje. ”Berømte 

og berygtede” slusetrapper med 

op til 8 sluser i rap nedadgående – dette 

er på ingen måde fysisk krævende. Slusevagterne 

er ikke forpligtet til at hjælpe 


med fortøjningerne, men vi fik hjælp ved 

de sidste sluser, efter Karin havde påført 

sig en fibersprængning i den ene læg, 

som var forsynet med en nærmest selvlysende 

hestebandage, som vor kære 

dyrlægedatter havde efterladt om bord i 

Stockholm, efter havde været om bord 

med kæreste og hund siden Kalmar. 

Men turen igennem kanalen var ellers en 

absolut dejlig naturoplevelse og vi tog os 

god tid. Man kan komme igennem de ca. 

180 km på 7- 10 dage, men de fleste beretninger, 

som vi ved turens forberedelse 

sporede på internettet, påpegede at 

arbejdsramte folk på ferie gerne ville 

have brugt mere tid i kanalen og især i 

søerne. Man sejler i ferskvand, som er 

nærmest mørkebrunt og efterlader sine 

spor både på fenderne og især på fribordet. 

Men på den anden side har vi aldrig 

før ligget i havn med åkander omkring 

båden. 

Kanalen kræver tit stor tålmodighed, der 

kan blive tale om relativ lange ventetider 

ved sluser og broer, derudover kan 

der opstå tekniske problemer såsom 

elsvigt og så er man bare fanget i en sluse 

eller ved en bro. Dette skete i hvert 

fald et par gange for os. 

Når man sejler i kanalen regner man ikke 

kun med distancer i sm, men også 

med time antallet fra sted til sted på 

grund af tidsforbruget ved slusning og 

ventetider ved sluser og broer. 

Første stop i kanalen blev Söderköbing – 

en vidunderlig lille by med en café ved 

havnen, som tilbyder Nordens største 

udvalg af isdesserter – beliggende 3 sm 

efter Mem med havnen lige efter en sluse. 

Den efterfølgende rute førte os til 

Norsholm (12 sm og 6,15 t), Berg (15 sm 

og 4,45 t), Ljungsbro (2 sm og 6,0 t), Motala 

(18 sm og 7,0 t), Vadstena i Vätteren 

(8 sm), Karlsborg i Vätteren (15 sm), 

Vassbacken Camping i kanalen (19 sm 

og 4,45 t), Lyrestad (12 sm og 4,45 t), 

Mariestad i Väneren (15 sm), Spiken i 

Väneren (22 sm) og Vänersborg (38 sm) 

– distancen fra Mem til Vänersborg udgjorde 

for den af os valgte rute i alt 179 

sm. 

Den absolut bedste havn på denne del af 

ruten var – bortset fra Söderköbing - 

Motala i Vätteren, som samtidigt er en 

dejlig by. En megen speciel og positiv 

oplevelse var Vadstena – den kønne 

gamle klosterby – hvor man lægger til i 

slottets voldgrav. Mariestad kalder sig 

selv ”Vänerens perle” – dette kan diskuteres 

og havnen er aldeles ikke gæstevenligt 

indrettet, men der er et meget 

levende havnemiljø. Spiken ligger indenskærs 

på Väneren, turen igennem første 

del af Ekenäs skærgård er en absolut 

dejlig oplevelse og det samme gælder 

havnen på grund af sin naturskønne beliggenhed, 

samt sit ”bornholmagtige” 

miljø med røgerier og fiskeforretninger. 

Vänersborg er sidste station før indsejlingen 

til Trollhättan kanal og nås efter 

en tur igennem anden del af den absolut 

kønne Ekenäs skærgård. Pæn havn ved 

en kæmpestor park og lige udenfor et 

par boligblokke. 


Fjerde etape førte os igennem Trollhättan 

kanal til floden Göta Elv og Göteborg. 

Ruten gik fra Vänersborg til Trollhättan 

/ Spikön (7 sm), Lilla Edet (12 sm og 4,0 

t) og Göteborg (31 sm og 6,5 t) – dvs. i 

alt 50 sm. Slusningen i Trollhättan kanal 

er meget nemt fordi sluserne i modsætning 

til Götakanalen er forsynet med en 

dobbeltbund, hvorfor der ikke opstår 

nogen som helst turbulens. Man kan faktisk 

holde båden også ved opadgående 

slusning totalt afslappet med to bådshager. 

Slusekamrene er meget store på 

grund af Coaster trafik, til dels mere end 

6 m dybe og kan sluse op til ca. 17 lystbåde 

per gang. 

Kanalgebyret udgjorde for vor 28 fod 

båd D.kr 750,00. Gebyret bliver opkrævet 

af en slusevagt mens man er ”spærret 

inde” og kan kun betales med kreditkort. 

Husk at besøge 

klubbens hjemmeside på: 


Her kan du bl.a. finde nyheder 

om diverse aktiviteter 

i klubben. 

Nyheder bliver ofte sendt ud pr. 

e-mail, så sørg for, at din mailadresse 

er opdateret hos: 


Om havnene kan det kort siges, at Trollhättan 

/Spikön er en lille havn beliggende 

på en køn halvø i gåafstand fra selve 

byen, som ikke ligefrem er en charmerende 

oplevelse. Lilla Edet var nok på 

afstand den dårligste havn vi har ligget i 

på hele turen og skal på det kraftigste 

frarådes. Meget forfaldent, hverken el 

eller vand, lige ved siden af en ildelugtende 

fabrik med uafbrudt arbejdskørsel 

og et eneste toilet langt væk ved fabrikken. 

Selve byen er også i forfald. Men til 

gengæld blev der i det mindste ikke opkrævet 

havnepenge. 

Turen på Göta Elv til Göteborg fører lang 

tid gennem industriområder og skal bare 

overstås. Vi valgte havnen lige udenfor 

operahuset og tæt på Nordens største 

shopping center. Et praktisk tip – toiletterne 

på havnen låses fra kl. 22:00 til 

06:00 og i nødstilfælde kan man besøge 

et hotelskib som ligger i indsejlingen på 

den modsatte side af operaen – men ”it’s 

a long way to……” 

Göteborg er en dejlig by og var absolut 

besøget værd. 

Femte og sidste etape gik hjemad langs 

den svenske vestkyst, igennem Øresund 

og Køge bugt. Ruten førte os fra Göteborg 

til Lerkil (20 sm), Varberg (27 sm), 

Skallkrokens Hamn (30 sm), Höganäs 

(38 sm), Rungsted (21 sm), Dragør (19 

sm), Rødvig (26 sm) og Bogø (32 sm) – 

alt i alt 213 sm. Lerkil kan ikke anbefales, 

når man råder over alternative muligheder 

– vi stormede inde i Lerkil i tre 

dage og det var kun hunden som nød 

opholdet. 

Varberg var derimod et pragtfuldt sted 

at være, en dejlig stor havn og en særdeles 

rar by. 


Skallkroken Hamn er ikke kønt, men ligger 

i et naturskønt område og utrolig 

venlige indfødte spreder hygge, især når 

man forsyner dem med danske øller. 

Höganäs er en absolut dejlig havn tæt på 

et kæmpestort parkområde, sandstrand 

osv., men byen er uinteressant. 

Jeg nævnte tidligere at Lilla Edet var den 

dårligste havn vi har ligget i på turen for 

så vidt angår vedligeholdelsen. Når det 

drejer sig om service er det nok Rungsted 

Havn, som var dårligst – man lægger 

til om eftermiddagen, havnekontoret 

skulle være åbent mellem 17:00 og 

18:00 men dette sker bare ikke, man 

står og venter med nogle dybt frustrerede 

gæstesejlere fra Holland – problemet 

er, at der ikke kan skaffes kode til toiletterne, 

og at de offentlige toiletter er låst. 

Havnepenge skal ved havnepersonalets 

fravær betales ved hjælp af en konvolut 

og et vedhæng skal per elastik gøres fast 

på båden – men havnen har tilsyneladende 

ikke råd til elastikker, de findes 

ikke i den til formålet etablerede trækasse… 

Så går man molerne op og ned 

for at finde en lokal sejler, som evt. kan 

huske koden til toiletterne – hurra, der 

er en sejlerkammerat som spuler sin båd 

– men hvilken jammer, han kender godt 

koden, men ifølge havnens ordensregler 

skal og kan denne kun oplyses af havne- 

personalet – manden var tilsyneladende 

højesteretssagfører på pension… Bagefter 

kommer man i tanke om, at man har 

været medlem hos KDY i snart 30 år, så 

må man kunne benytte deres toiletter – 

men nej, der er et lukket selskab på 

grund af en verdensomspændende kapsejlads 

og uden deltagerbevis kan man 

ikke få lov til at… Enden på historien 

blev, at hollænderen havde skaffet sig 

koden fra en mere medgørlig lokal sejler 

og bagefter ”solgte” koden til mig for en 

øl. Nej, man keder sig i hvert fald ikke i 

Rungsted Havn på en sensommerdag, 

når man er i gang med en sand ørkenvandring. 

Jeg har klaget for en god ordens 

skyld, men hvor bliver svaret af? 

Karin, Murphy og jeg er absolut enige 

om, at denne tur var den bedste sejlferie, 

vi nogensinde har haft og vi er blevet 

helt vilde med den svenske skærgård – 

som så mange andre sejlere før os i tiden. 

Vi vender frygteligt tilbage… 

Otto A. Groegler 


Sejl-sæson 2011 

Jeg sejler i Bogø Sejlklub, fordi det er så 

hyggeligt at sejle, og jeg elsker at sejle, 

fordi der altid er så mange mennesker, 

som kan lære en noget. Nu hvor jeg har 

sejlet i næsten 3 år, har jeg glædet mig 

hver eneste mandag til at komme ned og 

sejle. Der er altid mange jolletyper at 

vælge imellem, når man sejler. Vi har 

optimister, 405’ere og Tera’er, og nogle 

gange kan vi få lov til, hvis der er for 

meget vind til at sejle, at få ture i speedbåden. 

Efter vi har sejlet, spiser vi altid sammen 

og forældre og søskende kan komme, og 

så er det en af forældrene, der laver 

mad. 

I sejlklubben har vi en pokal, som man 

kan gøre sig fortjent til, når sejlsæsonen 

slutter. Pokalen gives til den som altid 

kommer og som er en god sejlpartner og 

altid har god sejlerglæde. Og i år var det 

så mig, der fik den 

Clara Fjord Jacobsen 


Gåbensetur 

Hermed en lille beretning fra årets 

sidste samlede sejlads, som traditionen 

tro gik til Gåbense. 

Undertegnede, som var gast på M/S CA- 

MILLA, mønstrede skibet i Bogø Havn 

medbringende 1 stk. billet i form af en 

kasse øl, blot for at vi ikke skulle dehydrere 

på overfarten. Jeg fik tildelt styrbords 

køje i agterkahytten, som jeg klargjorde 

med det samme, hvilket jeg har 

erfaring med går lidt nemmere end sidst 

på aftenen. 

Overfarten forløb godt, Camilla har jo 

prøvet turen før. Efter ankomsten, tog vi 

imod senere ankomne både. 

Rørkartellet var ankommet, stor besætning, 

lå dybt i vandet - meget proviant. 

Vi gik i gang med at dække borde, Jette 

kom kørende med vores mad og aftenen 

forløb hyggeligt med lidt god musik, ikke 

Himmelhunden. 

Kirsten og Klaus kom fra stalden medbringende 

lidt ekstra våde varer. Jette 

kørte hjem, og hvilken tid vi fandt køjerne 

fortaber sig i tågerne. 

Lørdag morgen var Linda som sædvanlig 

tørnet først ud - vi andre kom lidt efter 

lidt, noget klatøjede, men efter nogle 

“startpatroner” fik man efterhånden øjne. 

Herefter var der bakstørn i klubhuset 

og alle gjorde sig klar til afgang, Linda 

påmønstrede lægebåden. 

Der var lidt snak om hvilken vej, man 

skulle for at finde til Vordingborg, via 

Sortsø eller Skånningen? Camilla ville 

helst direkte til Vordingborg. Der var lidt 

knas med at få kortplotteren til at virke, 

men Camilla fandt frem alligevel som 

den første båd. Resten af dagen var der 

beordret flyverskjul eller total afslapning. 


Aftenens måltid skulle indtages på HUA 

IN, hvor en stor buffet ventede, yderst 

lækkert. En del medlemmer var ankommet 

pr. bil, så det var et større selskab. 

Efter vi var blevet godt beværtet, 

gik turen tilbage til bådene, men AK og 

VE vi tabte skibsføreren fra Camilla. Han 

ville skyde genvej, men endte i et sort 

hul på Borgruinen, hvorfra vi modtog et 

telefonopkald! Skulle vi komme og hjælpe 

ham? Han mente nok, at han kunne 

komme videre ved egen hjælp, en del 

forslået ankom han til havnen, om vi 

skulle køre ham på skadestuen? “Nej lød 

det”, så vi ventede på vores livline “DOK. 

Ø” som trykkede lidt hist og her på den 

lidende skipper, konklusion: Det er vist 

noget med ribbenene, vi ser på det i 

morgen. Patienten fik noget smertestillende 

oven på det, han i øvrigt havde 

indtaget. 

De fleste af os gik til køjs, men der foregik 

vist en del halløj hos B. Spor. Søndag 

morgen var skipperen ikke meget for at 

rejse sig ud af køjen, men han kom op og 

afventede så en noget klatøjet medicinmand, 

som kom til det resultat, at han 

ikke behøvede nogen skadestue. Efter 

indtagelse af noget smertestillende sejlede 

Camilla mod Bogø, Linda var afmønstret, 

da hun skulle ned til noget 

rødvin i Malaga. 

Turen til Bogø gik uden nogen problemer. 

Efter ankomsten riggede vi af og 

Jette kørte os hjem. 

Alt i alt en god tur bortset fra nogle svage 

ribben. 

Vejret var perfekt. 

Mvh. Leif Thomsen 

Lindebroen udvider… 

Siden den nye havn blev etableret, har 

det været naturligt at forestille sig en 

udvidelse af havnen mod vest. I den forbindelse 

har der været mange forskellige 

planer, men den enkleste har været at 

flytte stenmolen mod vest og derved få 

optimal udnyttelse af den eksisterende 

bro. 

En af klubbens aktive sejlere, Mads Klarskov, 

har sammen med Vordingborg 

Kommune lavet et projekt, der blev vedtaget 

i kommunen i dette efterår. Arbejdet 

er så vidt jeg forstår en smule forsinket, 

idet der mangler en enkel tilladelse. 

Men hvis alt går vel, begynder det 

store entreprenørarbejde ved nytårstide, 

og vi kan forvente at der står en ny 

bro, når sæsonen 2012 starter. 

Jens Linnet 

Husk indlæg til næste års 

Signalmast 

modtages hele året meget gerne 

vedhæftet billeder til 

kia@mulbjerg.dk 


Turudvalgets aktivitetsprogram for 2012 

21. januar Generalforsamling 

28. februar Fælles biltur til bådudstillingen i Bella Center 

17. marts Standerhejsning 

14. april Søsætning 

17. – 20. Maj Fælles tur i Smålandsfarvandet med Vejrø som mål 

d. 19., hvor hele Sydstævnekredsen mødes 

24. maj Grillaften i Sortsø Havn 

9. juni Tærø Rundt 

14. juni Grillaften i Sortsø Havn 

22. – 24. juni Fællestur til Hesnæs 

11. – 12. august Fællestur til Nyord eller Stege 

16. august Grillaften i Sortsø Havn 

30. august Grillaften i Sortsø Havn 

21. – 23. september Fællestur til Gåbense 

6. oktober Eventuelt bådoptagning (endnu ikke endeligt aftalt) 

9. oktober Standernedhaling 

Turudvalget (Jens, Linda, Jimmy og Otto) håber på, at disse planlagte aktiviteter 

vil blive modtaget som et positivt initiativ, hver for sig finde jeres interesse 

og derfor resultere i en talrig deltagelse. 

Vore fælles grillaftener i Sortsø Havn har i 2011 budt på særdeles hyggeligt, 

spontant samvær, hvilket også er formålet. Man møder op, hvis man har lyst og 

netop på denne aften har behov for at slappe af, nyde den medbragte grillmad, 

solnedgangen og to korte, dejlige sejlture. 


Farvel til en sejlbåd!! 

Bogø Havns smukkeste sejlbåd har 

forladt havnen for altid. Vores dejlige 

folkebåd var blevet lidt for ukomfortabel 

i forhold til den fremskredne 

alder (ikke bådens, men vores). Vi 

besluttede derfor at sætte det gode 

skiv til salg. 

SPRAY blev bygget i Thisted hos bådebygger 

Hovmark i 1974. Lærk på eg 

som det sig hør og bør, dog med glasfiber 

på dækket, så båden var selvfølgelig 

tæt både fra neden og fra oven. Igennem 

tiderne har fruen dog hævdet, at der var 

vådt om læ, hvilket må betragtes som en 

stor fornærmelse mod det gode skiv. 

Spray har fragtet familien rundt i hele 

Danmark og det halve af Sverige gennem 

mange ferier. Sjælland rundt, Møn rundt 

– den fra København, og utallige kapsejladser 

lokalt i Øresund og i Køge Bugt, 

samt naturligvis, i de sidste år, i Grønsund. 

Den første sommer båden var sat til salg 

i 2010, var der en del henvendelser fra 

tyske sejlere, men de gad åbenbart ikke 

tage til Bogø for at se det flotte skib. Da 

skibet skulle i vandet i foråret 2011 var 

der godt nok en vis interesse for båden, 

men ikke nogen der rigtig forstod betydningen 

af at slibe og lakere hvert forår 

i kulde og sne. Så skipper måtte endnu 

engang slibe og bundmale samt foretage 

lakering af cockpit osv. Dagen før 

søsætning ringer Jens og Franciska – de 

vil gerne se på båden på land. Informeret 

om, at dagen efter skal vi alle i van- 

det, dukker de op om eftermiddagen for 

besigtigelse. 

De to unge mennesker kommer i en VW 

transporter med alt deres grej. Jamen de 

vil gerne købe SPRAY og hvis jeg lige 

kunne hente madrasserne i skuret, så 

ville de sove i båden allerede den første 

nat – altså på land. 

Herlige mennesker, kommer lige fra Alperne, 

hvor de har klatret i bjerge i tre 

år. Nu vil de gerne se det hele lidt mere 

horisontalt og har besluttet at erhverve 

en folkebåd – de har hørt, at det er verdens 

bedste, hvilket jeg er helt enig i. 

Sejlerfaring har de imidlertid ikke, så jeg 

formaner; at sejle til skærgården uden 

erfaring er lige vovet nok – vi sejler ud 

med dem nogle gange - og de øver sig 

lidt i Bøgestrømmen og omkring Tærø. 


Jeg foreslår, at de kan starte med en tur 

til det sydfynske – roligt vand og tæt på 

havne osv. 

Ja, ja, de skal nok være forsigtige – Jens 

monterer solceller på ruffet og GPS i 

cockpittet, de vil gerne undgå havne, da 

de ikke har mange penge, og hellere vil 

ligge for svaj rundt omkring -derfor solceller 

og stor gummibåd under agtertoften. 

Efter at have været en tur hjemme hos 

forældrene i Osnabruck (ca. midt i Tyskland 

op mod den hollandske grænse, der 

er ikke meget vand på de kanter) – med 

bil og vinterstativ etc., kommer Jens og 

Franciska tilbage med toget og er klar til 

sommertogt i ca. 4 måneder – herligt. 

Sommeren går og vi hører ikke fra de to 

eventyrere. Jeg ringer et par gange – 

men Jens´ taletidskort er åbenbart udløbet. 

I slutningen af september modtager vi et 

brev og en cd fra de to folkebådssejlere. 

” 

Kære Annette og Jan undskyld vi først 

skriver nu. Vi ville ikke gøre jer urolige 

på grund af vores togt. Vi har hele tiden 

planlagt at sejle til Norge – for at klatre 

lidt i deres fjelde, alt er vel og båden ligger 

nu i Lofoten, hvor vi har solgt den til 

en mand, der hedder Per”. 

De skriver videre, at de var ved at opgive 

det hele på deres første stræk til Agersø 

i kraftig modvind, med kryds i mange 

timer og vand på dækket. Men efter et 

par smøger og lidt vin fortsætter de til 

Samsø, Læsø, Marstrand, Oslo, rundt 

Sydnorge og videre op til Lofoten. De 

oplever på fire måneder alt hvad et sejlerliv 

kan bringe – rolige nætter i måneskær, 

lortevejr og skidekoldt, smukke 

solnedgange, vindstille og regn. Ja, de 

fleste sejlere ved, hvad vi mener. 


De finder ud af, at de må skille sig af med 

båden – de kan ikke forestille sig, at den 

skal ligge i Kiel, hvor de kan tage på 

weekendtur i fjorden. Det vil være en 

noget tam fornøjelse for sådan et par 

med mod på livet og evnen til at gennemføre 

deres drømme. 

At skille sig af med en båd som vores, 

efter så mange år, var ikke nemt, men 

når historien får en sådan slutning, kan 

vi kun være tilfredse både på vegne af 

Franciska og Jens, men også på vegne af 

Spray, der på trods af en fremskreden 

alder påtog sig endnu engang at fragte 

en lille familie rundt til stor fornøjelse. 

Sejlerhilsner 

Annette og Jan. 

Sommeren med Fleur 2011 

Det var ikke fordi lokummet brændte, 

at vores tur til Sverige begyndte 

med 3 dage i Rødvig. Tværtimod. Det 

var utæt. 

Benny strøg i byen og kom hjem med et 

nyt. Der var 14 dages ventetid på professionel 

assistance, så Benny installerede 

det selv. Jeg har ingen erfaring i VVS 

branchen, men sad bi som operationssygeplejerske, 

når Benny glammede ”saks, 

skalpel, papegøjetang!” Det ny var også 

utæt. Men værftet i Rødvig havde manden, 

der kunne tætne alt, og det ville 

han, hvis han bare kunne få en ny slange. 

Den skulle komme med posten næste 

dag, og det gjorde den, og Faxe Bugt lå 

alligevel hen i tåge hele dagen. 

Endelig drog vi mod Gislövs Läge. Der 

kom kraftige tordenbyger, men vi sad 

tørt under kalechen og hyggede os, indtil 

et lyn slog ned i vandet så tæt på os, at vi 

nærmest kastede os på dørken af skræk, 

da braget kom. Vindviseren besvimede, 

men alle overlevede og kom i land i tørvejr. 

Næste morgen kunne jeg købe frisk 

torsk hos kutteren Marie, hvis svenske 

ejer syntes, det var skideskægt at sige 

”Det bli’r traaaadve kroner, tak.” 

Der var som ventet rigeligt med pladser 

i havnene, bådene lå på land, til gengæld 

manglede der for eksempel afmærkninger 

ved den tricky indsejling til Abbekås. 

Vi kom til Kåseberga, det havde længe 

været et stort ønske for mig at se Ales 

stenar fra vikingetiden. Vi har tit sejlet 

under skrænten og set de mange mennesker 

deroppe. Det var en fin oplevelse, 


der blev sat i relief af en hangglider, der 

cirklede rundt over stenene. 

Senere sad jeg i cockpittet og blev opmærksom 

på noget i nabobåden, der lignede 

usømmelig omgang med det svenske 

flag. Det var det ikke, det var værre 

endnu, parret på båden rejste med en 

stor blå ara. 

Det var møgvejr, så vi blev og bestemte 

os for at tage bussen til Ystad. Vi ventede 

meget, meget længe og nærlæste så teksten, 

den ville køre en måned senere. Vi 

var virkelig tidligt på den. 

På den tredje dag monterede havnefogeden 

årets nye vandslange udfor vores 

plads, da følte vi, det var på tide at 

komme videre. 

Simrishamn var indhyllet i stikkende 

havgus, men laksefiskeriet var i fuld 

gang. Vi mødte et par mænd, der var 

kommet fra Jylland med båden på trailer. 

De boede på hotel, og uanset hvor 

mange laks de fangede, var det en kostbar 

udflugt. Og der blev fanget rigtig 

mange. Det var faktisk kun ved havets 

kyster, vi kunne købe frisk fisk. I skærgården 

måtte vi finde på andre menuer. 

Den ret, der arbejdede som leverpostej 

om dagen, blev om aftenen iklædt en lille 

cornichon og hed så paté. 

Vi sejlede over Hanöbugten i solskin og 

fik da også sejlene op ud på dagen, og så 

kom der pludselig en sommerdag. Vi 

lagde os i Solskinsviken udenfor 

Karlshamn, blottede benene og fejrede 

min fødselsdag ved at købe en stævnstige 

og spise en skøn middag på en fiskerestaurant. 

Solen gik først ned ved 21 

tiden, nattergalene sang og jeg mulede 

Benny i kortspil. 

Vi snoede os gennem den sidste skærgård 

i denne omgang og kom til Karlskrona. 

Her er et meget spændende marinemuseer, 

hvor man for eksempel kan 

prøve at sigte med en kanon mod et 

dansk krigsskib, for at se om man ”can 

blow the Danish ship to smithereens”. 

Man kan også forsøge at lægge en kurs, 

og når det går galt bliver der råbt ”du 

styrer som en dansker!” 

Alt det er selvfølgelig sårende, men maden 

i cafeteriaet er god og billig. 

Vores selvfølelse som danskere kom på 

plads i Kristianopel, hvor Dannebrog vajer 

side om side med det svenske flag 

foran kirken, måske for at fejre, at danskerne 

slog alle i byen ihjel undtagen 

præsten. 

Vi satte kursen mod Kalmars inderhavn. 

Nu havde vi været alene hjemme i havnene 

så længe, at vi fik et chok, da vi så 

en propfuld havn og tusindvis af promenerende 

gæster. Der stod reserveret på 

alle pladserne, noget med bådmesse, 

men en driftig havnefoged i motorbåd 

anviste en plads, som altså bare var reserveret 

til os. Højtalerne larmede, 

hornorkestre truttede, og det hele virkede 

ret grufuldt. Det viste sig dog at 

være en beskeden affære, som slukkede 

kl. 18, og det var alt for koldt til at slingre 

rundt i natten med fadbamser. 


Store Rör på Øland var kontrasten, her 

var vi igen den eneste båd, og vi følte os 

også som de eneste overlevende, indtil 

en ung mand kom for at kræve havnepenge. 

Videre til Borgholm i dejligt vejr. Her 

skulle vi ikke betale noget, for der var 

ikke lukket op for faciliteterne. Vi lå nedenfor 

et diskotek, som heller ikke havde 

åbent, og vi måtte bruge deres toilet. 

Nu begyndte der at være lidt flere sejlere, 

gråhårede, ordentlige mennesker 

som os selv og enkelte unge familier på 

forældreorlov. 

At sejle er at leve 

Vi var i skærgård igen, lå blandt andet i 

Klintemåla og så, hvordan der blev læsset 

ny møbler til hytterne derude på små 

motorbåde, mængder af ret triste og ens 

borde, stole og reoler, måske fra Klintemåla 

stugamøbellager. Jeg håber, de blev 

piftet op med en klat maling ved ankomsten. 

Den 3. juni fejrede vi vores bryllupsdag i 

Västervik i solskin blandt mange sommerhungrende 

svenskere. Vi hang endda 

ude med en øl på en fortovscafe. 

Næste dag tog vi en meget lang tur. 26 

sømil i lige længde, men det er der jo ikke 

noget, der er. På turens sidste del opdagede 

vi, at destinationen Gryts Varv 

ikke var på søkortet, men på plotteren 

fandtes det da. Vi fandt en god plads, 

umarkeret, i læ i et par y-bomme, og var 

godt tilfredse og dødtrætte. 

Så kommer en mand og spørger, om vi 

søger gæstehavnen? 

I betragtning af, at vi havde fortøjet færdig, 

sat elledningen i og lagt redningsvesten, 

kunne jeg af et ærligt hjerte sige 

NEJ! 

Men det burde vi gøre, sagde han. Selvom 

jeg er fuldt fortrolig med og harmdirrende 

over svenskernes rethaveriske 

forhold til ”förhyrda pladser” sagde jeg 

uskyldigt, at der jo ikke var noget rødt 

skilt. Han lagde an til en forelæsning om 

dit og mit, men blev afbrudt af vore lokale 

naboer, der sagde, at ejeren af vores 

plads altid var den sidste til at få båden i 

vandet, så hvad kunne det gøre, at vi lå 

der? Han fortrak, og deres ansigter viste 

tydeligt, at de også syntes, han var en 

emsig idiot. Jeg lå i køjen før kl. 9. 

Ved en lille bro i Lagnöströmmen ligger 

Sankt Annagården, som er pub og vandrerhjem. 

Så ligger der ikke andet. Nu lå 

vi der også og nød en burger i forhaven 

lige ud for båden. Der var mange 

vandrende gæster på hjemmet, og næste 

morgen misundte vi dem lidt, da de sad i 

haven med kaffe, æg og bacon, mens vi 

var i de kolde kornprodukter. Nu ville 

nogen måske sige, at vi da bare kunne 

have betalt for en gang morgenmad, 

men erfarne læsere af dette blad ved, at 

sådan er vi ikke! Fråds ligger os fjernt. 

Ufrivilligt kom vi ud i fråds, da vi lagde 

til i Oxelösunds moderne og kæmpestore 

marina. Det kostede hundredvis af 

kroner at ligge der, flere unge medarbejdere 

kom styrtende for at sikre, at vi 

kom smertefrit i land, og det var gratis at 

tvätta. Så vi tvättade på livet løs. 


Efter endnu en lang tur kom vi til Trosa, 

en ualmindelig charmerende by ved et 

åudløb med havnepladser på langs i åen. 

Alskens bekvemmeligheder og en dejlig 

gammel bymidte, der minder om Dragør, 

bare ikke så bo-bedre idyllisk. På turistkontoret 

læste jeg en brochure om byen, 

hvor der bl.a. stod, at bystyret i perioden 

2009-11 havde nedsat skatten med 42 

øre. Jeg spurgte den unge medarbejder, 

hvad de havde brugt alle de penge til, 

men hun ville bare ikke forstå mig. 

Vi ville jo egentlig til Stockholms skærgård, 

der lå lige om hjørnet, men blev 

overbevist af mange om, at det var spild 

af tid, der var meget kønnere hernede, 

bedre plads og lavere priser. Så vi tog 

morgenbussen til Stockholm, købte kort 

til hop af/hop på busserne og havde en 

dejlig dag, hvor vi kørte byen tynd, var 

på Wasamuseet og slentrede rundt i 

Gamla Stan. Godt bagte tog vi sidste bus 

hjem til vores stille, hyggelige havn. 

I den lille havn Nävekvarn ville vi såmænd 

bare ud at gå en bette aftentur, og 

så var vejen pludselig ikke længere, 

selvom vi kunne se lige hen på havnen. 

Vi klatrede op i klipperne for at orientere 

os og endte i parken til et stort og 

meget privat landsted ved at rulle under 

hegnet, hvad der ikke var helt let. Vi 

flaksede rundt for at finde en åben port 

ud, det var der ikke, så vi hoppede over 

det ene høje hegn efter det andet og stod 

så ved la piece de resistance: halvandet 

meter højt hegn garneret med rusten 

pigtråd. Den atletiske Benny kom via et 

træ op at stå på pigtråden og sprang ned 

i krattet med omhyggeligt samlede ben. 

Jeg kom op i samme træ, hang i armene 

og dinglede, indtil Benny greb mig. 

Hvorfor skal søde ældre damer slæbes 

igennem sådanne oplevelser? Svaret 

blæser i vinden. 

Mystiske regler for offentlig transport 

oplevede vi i Norrköbing, hvorfra vi ville 

en tur i Kolmårdens dyrepark. Havnen lå 

et pænt stykke udenfor byen. Der var 

busstoppested, men vi kunne ikke bruge 

det, for de tog ikke imod kontanter og 

billetten skulle købes inde i byen. Vi gik 

mange usigelig triste kilometer, fandt 

afgangene til næste dags dyreparktur og 

kunne nu tage bussen hjem med lovlig 

hjemmel. 

Hvis vi var sure over det, blev vi glade 

igen, da vi ventede på dyreparkbussen 

(her kunne man så kun købe billet i bussen 

og kun for rede penge), men en tom 

turistbus standsede og spurgte om vi 

ikke ville med, det var gratis. Og da vi 

tog den offentlige bus hjem, var dens betalingsanlæg 

kaput, så det var også gratis. 

Dyreparken var en fantastisk oplevelse. 

Alle disse eksoptiske dyr i en kæmpestor 

park højt oppe i klipperne. Man kunne 

tage en svævebane og være på helt tæt 

hold af bjørne med unger og trompeterende 

elefanter. 

I den meget smukke og meget dyre havn 

Arkösund, snor broen sig langs klipperne, 

så der er store afstande fra havnekontoret 

i den ene ende til tvättstugan i 

den anden, så jeg pilede frem og tilbage, 

og så op at handle, hvor jeg svedende 

måtte erkende, at mit visakort var væk. 

Tilbage til båden, intet kort, højeste 

stressniveau, ud på broen at lede, og så 

kommer der to officials og vinker til mig 

med et yndigt blåt kort fra Møns Bank. 

Jeg koblede af ved at sætte mig foran vaskemaskinen 

og bare så hvordan tøjet 

drejede langsomt rundt. Næste morgen 


ville jeg lige give håndklæderne en tur i 

tumbleren og overraskede en englænder 

der sad og så på sit vasketøj og indrømmede 

at det var så afslappende. 

Mens jeg var blevet 5 år ældre på den 

halve time, før mit kort kom hjem, var 

Benny gået en tur i klipperne og havde 

mødt en grævling. Den havde ignoreret 

ham, og det var godt, for han var gået 

hjemmefra uden kul i støvlerne. 

Efter Stegeborg og Fyrudden og endnu 

en gang Gryts varv måtte jeg have civilisation, 

diesel og proviant, så vi tog den 

lange smalle indsejling til Valdemarsvik, 

en rigtig smuk by med vildt mange – ledige 

– gæstepladser. 

Sankt Hans nærmede sig, så vi bestemte 

os for at opleve de indfødtes kultiske 

danse om majstænger og så videre i 

Västervik. Efter at have ledt i flere timer 

kunne vi konstatere, at det foregår lige 

så privat som juleaften hos os, og butikker 

og restauranter lukker lige så tidligt. 

Vi havde kontakt med Carpe Diem og 

mødtes i Oscarshamn til en hyggelig aften 

og næste dag vinkede vi farvel til 

dem og til Oscarshamn. Troede vi. 

På vej til Påskallavik gik vi på en sten. 

Ikke voldsomt, syntes vi, men i havnen 

opdagede vi, at båden var fuld af vand i 

motorrummet og alle hulrum under 

dørken i kahytten. Vi pumpede, øste og 

moppede, og der kom ikke nyt vand ind. 

Vi tænkte, at det var en pumpeventil, der 

var blevet skubbet til og tog videre næste 

dag, men efter et kvarter måtte vi 

erkende, at motoren lød underlig. Tilbage 

til Påskallavik, og sørme om ikke motoren 

og alle hulrummene var fulde af 

vand. Så ringede vi til et værft i Oscarshamn, 

der ville sende en tekniker 

næste dag. Han ville nu ikke pille ved 

noget, båden skulle op og på værft. Jeg 

regnede med, at vi skulle slæbes til værftet, 

men næhæ, vi kunne da bare sejle. I 

kraftig modvind, uden motor, i skærgården! 

Vel ville vi da ej. Værftets direktør 

kom så kørende med et par lokale sejlerbumser, 

som han så venligt kaldte 

dem. Jeg deserterede og kørte med ham 

tilbage til Oscarshamn. 

Det var så første dag i en besynderlig 

uge, hvor vi boede i et meget højt 

bådstativ. Vi skulle være ude kl. 8 så Håkan 

og hans makker kunne komme til. Vi 

drak så en 17 kopper kaffe i den hyggelige 

havn, og så cyklede vi til byens bibliotek 

med aviser og netadgang og daskede 

rundt, til vi måtte komme hjem. 

Man sætter sit stofskifte ned, og så går 

det jo alt sammen. 

Det hele blev klaret og bortset fra at vi 

måtte sejle tilbage til Oscarshamn et par 

dage efter, fordi en pakning var utæt, så 

motoren blev varm, tog vi ikke anden 

skade, end at vi blev meget lydfølsomme. 

Hvis den ene nøs, skreg den anden. 

Vi var flere gange på Øland, blandt andet 

i Sandvik, hvor jeg købte de dejligst sildefileter. 

Det havde jeg også gjort for 5 


år siden, men da måtte jeg forlade havnen 

i ambulance og petidinrus. Fra båren 

forsøgte jeg at give Benny opskriften 

på stegte sild, men han var sært uinteresseret. 

I år blev de gode. 

Vi tøffede derned ad. Der var mange byger 

og gråvejr og jeg begyndte at få 

hjemve. Vi havde sejlet over 1000 sømil, 

og jeg gad dårligt gå i land i havnene for 

andet end det nødvendigste, tænkte vemodigt 

på Weekendavisens store krydsord 

og de søde børnebørn. Selv Ystad, 

som jeg egentlig havde glædet mig til, 

lod jeg ligge. Benny kunne godt have sejlet 

noget mere. Men hjem kom vi. Jeg fik 

min krydsogtværs, og da der stod vand i 

kælderen, havde Benny havudsigt fra 

kældertrappen og skulle vel ikke have 

noget at klage over. 

Marianne Engers 

Datoer for årets aktiviteter i 

Bogø Sejlklub 

vil ligge på klubbens 

hjemmeside: 


Udflugt til Nyord 

I gamle dage var der stor tilslutning til 

denne udflugt. Vi var ofte 10-12 både, der 

undervejs spiste frokost ved Skallehoved. 

Inden ørnene indtog området og gjorde 

ophold ved den smukke pynt umulig. 

Sommeren 2011 var præget af massiv 

regn og dette var også tilfældet lørdag d. 

27. august, hvor 2 både havde besluttet 

sig for at sejle til den gamle lodsø. Familien 

Rye Møller i deres Tupperware 34 og 

ombord var Høppermann og fru Henriette. 

Og så S-cape med besætningen fru Helle, 

resterne af Rørkartellet hr. Jimmy Christensen 

samt Raimand og undertegnede. 

Som læge kender jeg det særlige fænomen, 

at nogle personer ikke føler tørst 

uden at vandhanen løber. Høppermann 

var åbenbart kommet lidt galt ind på dette 

fænomen, idet det massive regnvejr tilsyneladende 

havde haft samme virkning på 

ham. Den gamle elektriker var allerede fra 

morgenstunden usikker på benene og 

hans gangart mindende om en elektrisk 

dukke, hvor der hele tiden blev ændret på 

strømstyrken. 

Christensen og jeg var kørt i forvejen med 

fornødenheder til båden. Da vi ankom til 

klubhuset var regnen så massiv, at vi ikke 

kunne forlade bilen. Vi skulle alligevel hente 

noget mad på restaurant Stalden, så vi 

kørte derud og nåede gennemblødte ind 

til fadølsanlægget. Mens uvejret drev 

over, gik Høppermann rundt på havnen 

med en defekt paraply. Det lykkedes dog 

Morten at indfange ham og forsyne den 

forkomne elektriker med en halv flaske 

Fernet Branca. Regnen ophørte ikke, men 

stilnede af og iført regntøj kunne vi gøre Scape 

klar. Besætningen kom ombord og vi 


sejlede glade ud i uvejret i frisk vestenvind. 

Rye Møller lå stadig ved kaj, men vi 

forestillede os, at han forsøgte at kalde 

Høppermann til orden og derfor var forsinket. 

Da vi nåede ud vest for dambruget, 

kom vore venner da også ud af havnen. 

Turen var nu rigtig i gang og blikkenslageren 

foreslog, at vi fejrede det med en genstand. 

Stor var imidlertid vor forbavselse, 

da Rye Møller vendte om og forsvandt ind 

i Bogø Havn. Nå – vi fortsatte og havde en 

frisk tur til Nyord. Og vi glædede os til den 

chili con carne som Høppermann havde 

lavet hjemmefra, og som vi alle skulle nyde 

på Nyord. 

Vi lagde til og jeg oplevede for første gang 

nogensinde, at vi var den eneste gæstesejler 

i havnen. Sommervejret havde haft effekt. 

Folk blev hjemme foran ovnen. Da vi 

havde lagt til foreslog Blikkenslageren, at 

vi for at modvirke forkommenhed skulle 

indtage lidt whisky. Som læge kunne jeg 

straks sætte mig ind i mandens relevante 

bekymring og flasken kom frem. Da Raimand 

kort efter determineret tog kursen 

mod toilettet, kom billedet af den strømdefekte 

legetøjsdukke frem igen. 

Min hustru, hvis adfærd er præget af retlinet 

logistik, foreslog fornuftigt, at vi burde 

kontakte vore venner og forhøre os om 

ankomsttidspunktet. Et hurtigt opkald afslørede, 

at båden fortsat lå i Bogø Havn. 

I telefonen anede man uforstående rallen i 

baggrunden, idet der tilsyneladende var 

skruet godt op for strømmen på Høppermann. 

Sagen var den, at en olietrykslampe lyste 

og hylede og det var ikke lykkedes at udbedre 

skaden. Så de blev i havnen med 

chili con carne og det hele. Raimand var 

nu tilbage og vi holdt et hurtigt skippermøde, 

hvor Christensen redegjorde for 

forsyningerne i tilfælde af, at vi sejlede 

hjem med det samme. Efter blot et kvarter 

i Nyord sejlede vi hjem i frisk vestenvind 

og med herlige regnbyger til at bryde monotonien. 

Det var ikke noget kønt syn, der mødte os. 

Det var lykkedes Rye Møller at få bragt 

Høppermann i sikkerhed i klubhuset, men 

hans adfærd bar nu præg af, at der var 

gået en sikring – eller måske værre, at et 

helt relæ havde sat ud. Men vi fik spist 

den dejlige varme mad og således endte 

den barske tur i vort dejlige klubhus med 

hygge og god mad. 

Lad os næste år forsøge at samle flere både. 

Der er altid masser af oplevelser på 

Nyordturen… 

Med venlig hilsen 

Skipper på min gamle, dejlige Scan-Kap 

Dr. Jens Linnet 


Årsresultat 2011 

SMG & BOGØ Sejlklubber 

Sejlet antal Point Placering 

1. løb 

Freddy La Cour 12 37 1 

Karsten Keil "Raudur" 11 38 2 

Leif Månsson 7 40 3 

John og Helle "Sleipner" 5 42 4 

Jens Otto Jensen "SIF" 6 48 5 

Daniel Jørgensen "Freya" 1 58 6 

Gunnar Langkilde 1 58 7 

Great Dane 1 61 8 

Otto Groegler 

2. løb 

1 61 9 

Bent Noer 16 27 1 

Jens Linnet 9 52 2 

Ulrik Reimund 11 59 3 

John Larsen 13 67 4 

Mogens Lilleør 12 68 5 

Den Grimme Ælling 13 70 6 

Jess Andersen 13 71 7 

Peter Wulff 8 72 8 

Henrik Piil 8 91 9 

Thomas Bægaard 5 95 10 

Leif Werge 3 113 11 

Børge Eibye 2 117 12 

Tillykke til nogle og – bedre held næste år til andre… 

-husk det er det at være med, der tæller… 



Bogø Sejlklub takker sponsorerne til 

Tærø Rundt 2011: 

Aktiv Hest, Stubbekøbing - Askeby Auto - Barfod Skilte, Bogø - Bent Noer, Bogø 

Bogø Kostskole - Bogø Maskinstation - Brede Vin - Brico 

Café og Restaurant Bryghuset, Stege - Café Stalden, Bogø - Curl & Care, Stege 

Dagli' Brugsen, Bogø - DanBolig, Stege - Danske Bank - Danske Bank, Stege 

Din Tandklinik, Stubbekøbing - Fanefjord Sparekasse 

Fiskernes Indkøbsforening, Stubbekøbing - GeoCenter Møns Klint 

Hotel Præstekilde - Klinik for Fodterapi, Stege - Kunstmaler Janus Ipsen, Bogø 

Mr Mister, Næstved - Møns Bank - Møns Bolsjer - Nykredit 

Palles An10rust, Vordingborg - Palles Fragt & Autokraner A/S 

Røstofte Maskinforretning A/S - Siemens - Slagter Toft, Stege 

Snedker Tjørn, Bogø - Storstrøms Forsikring G/S - Stubbekøbing Radio –TV 

Stubbekøbing Optik - Svend Mogensen's Efterfølger - Tinas Binderi, Bogø 

XL-BYG C. Aarslew-Jensen - XL-BYG Møns Tømmerhandel, Stege 

XL-BYG P.W. Wulff A/S, Stubbekøbing - XL-BYG Stege Trælasthandel Aps 

Økoladen, Ørslev 


Du kan læse de sidste tre års Signalmast online på

Signalmast - Bogø Sejlklub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?