Signalmast - Bogø Sejlklub

December 2012 21. årgang 

Signalmasten Bogø Sejlklub: http://bogoe-sejlklub.dk Side 1

Bogø Sejlklub 

Formand 

Jens Linnet Ålborgvej 15 55 89 44 77 

Kasserer 

Birgit Tjørnemark Grønsundvej 616 20 70 61 65 

Øvrige bestyrelsesmedlemmer 

Jan Tjørnemark Søvangsvej 17C 43 90 44 59 

Jørgen Høppermann Skovgårdsvej 40 22 28 47 93 

Thomas Mulbjerg Bægaard Skåningevej 9 21 40 63 11 

Suppleanter 

Gunnar Langkilde Bogø Hovedgade 10A 55 89 40 34 

Bent Noer Farøvej 20 55 89 33 32 

Revisorer 

Jørn Søllingvraa Søvangsvej 17A 40 53 17 50 

Leif Werge A Johnsons Vej 1 55 89 44 24 

Revisorsuppleant 

John Pedersen A Johnsons Vej 6 55 89 47 27 

Ungdomsafdelingen 

Thomas Mulbjerg Bægaard Skåningevej 9 21 40 63 11 

Redaktør 

Kia Mulbjerg Bægaard Skåningevej 9 25 66 15 88 

Udvalg 

Tærø Rundt Jimmy Christensen, Jens Linnet, Lilian Tandrup og Niels Raimund 

Kapsejladsudvalg Ulrik Raimund, Mads Klarskov og Bent Noer 

Materialeudvalg Knud Thusgård, Bent Noer, Leif Thomsen og Søren Overgaard 

Turudvalg Jimmy Christensen, Otto Groegler, Jens Linnet og Linda Thusgård 

Ungdomsudvalg Thomas Bægaard, Marianne Graff og Alis Graversen 

Havneudvalg Jens Linnet, Niels Raimund, Mads Klarskov, Jørn Søllingvraa, Lars 

Kristensen og Jan Tjørnemark 

Klubhusudvalg Jens Linnet, Marianne Bach, Niels Raimund og Søren Overgaard 

Webmaster Arne Førster 

Med forbehold for ændret udvalgssammensætning efter generalforsamlingen 


Hermed det 21. nummer af Signalmasten 

Jeg vil gerne takke for indkomne indlæg 

til dette års Signalmast, som sædvanen 

tro indeholder skønne turbeskrivelser, 

året der gik samt diverse nyttige oplysninger 

til medlemmerne. Hvis ikke det var 

for jer, var der ikke en Signalmast – det 

eneste jeg gør, er at redigere, samle, sætte 

op og læse korrektur – det er jer, der leverer 

indholdet. 

Derfor: Husk at sende materiale til næste 

års klubblad gerne vedhæftet illustrative 

billeder til: 

kia@mulbjerg.dk 

Indhold: side: 

Forside 1 

Bestyrelse og udvalg 2 

Godt Nytår fra formanden 3 

Referat af generalforsamlingen 4 

Generalforsamling 2013 6 

Mindeord - Charles 6 

Ny bølge i juniorafdelingen 7 

Juniorsejlsænonen 2012 9 

Øjenvidneberetning fra Gåbense 10 

Havneudvidelse, mastekran m.m. 14 

Kristi Himmelfartsturen 15 

Fællesture i 2013 17 

Tærø Rundt 2012 18 

Sommeren med Fleur 20 

Klubhusudvidelse 24 

Med – og uden Camilla II 25 

Skal – skal ikke - Skalø 27 

Øjenvidneskildring fra Jens Lyn 32 

Årsresultatet for onsdagssejlads 34 

Sponsorer Tærø Rundt 35 

Godt nytår og rigtig god læselyst 

-Kia. 

Sæsonen 2012 

Af Jens Linnet 

Det hele begyndte som altid med en 

vellykket generalforsamling. 

I anledning af 25 års jubilæet havde 

mange forberedt sjove indlæg og der 

blev læst op af gamle artikler fra Signalmasten. 

Godt 100 medlemmer deltog 

og der er vist ikke andre klubber, som 

kan hamle op med et sådant fremmøde. 

Vi fik bådene i vandet og der var straks 

høj sejleraktivitet. Det danske vejr driller 

og var absolut ikke overbevisende, 

men alligevel har mange både været på 

vandet. Selv Hans Jensen har været i 

gang, idet han sejlede fra den gamle 

havn og over til pladsen ved Vestmolen. 

Nye både er kommet til: en gammel 

Swan og en meget flot og velholdt Faurby 

36. Måske havnens højeste mast?? 


Nogle både skiftede plads i forbindelse 

med havneudvidelsen og der er i hvert 

fald nu pladser nok. Vi glæder os til nye 

sejlere, der vil lægge deres båd i et af 

Danmarks smukkeste farvande. 

Der er to udflugter som er velbesøgte. 

Dels Kristi Himmelfartsturen, hvor der 

som noget nyt er stævnemøde for 

Sydstævnekredsens medlemmer om 

lørdagen på Vejrø. Dels er turen til Gåbense 

om efteråret altid en succes. Derimod 

synes interessen for Nyordturen at 

være faldende. 

Onsdagssejladserne sammen med SMG 

er altid hyggelige og med et rimeligt antal 

deltagere. Tærø Rundt blev igen en 

succes trods et uacceptabelt underskud. 

Udflugterne til Sortsø er kommet for at 

blive. Meget smukke aftener, hvor man 

sejler hjem i solnedgang. 

I bladet kan man fornøje sig med artikler 

om udflugterne og andre interessante 

hændelser. 

Nu står bådene på land og fryser, men 

inden længe begynder den dejlige forårsklargøring. 

Måske skulle vi igen i år 

prøve at samle nogle sejlere til bådudstillingen 

i Bellacenteret. Hold øje med 

hjemmesiden, der fortsat passes af vor 

solide og arbejdsomme web-master Arne. 

Husk at tilmelde dig generalforsamlingen! 

Bestyrelsen ønsker alle en god jul og et 

godt nytår. 

Referat fra generalforsamlingen 

i Bogø Sejlklub den 

21. januar 2012 

Referent Jan Tjørnemark 

Punkt 1. Valg af dirigent. 

Benny Knudsen blev foreslået og valg 

med applaus. 

Benny konstaterede, at generalforsamlingen 

var lovligt indvarslet og gav herefter 

ordet til formanden for bestyrelsens 

beretning. 

Punkt 2. Bestyrelsens beretning. 

Jens Linnet indledte sin beretning med 

at takke for det store engagement, der 

gennem året var udvist fra klubbens 

medlemmer. Især en tak til arbejdet omkring 

juniorafdelingen, der fortsat har 

stor tilslutning. 

Havneudvidelsen er nu så langt, at vi kan 

se molen tage form. Det forventes, at alt 

er færdigt inden bådene kommer i vandet. 

En stor tak til Mads Klarskov, der i 

et meget fint samarbejde med kommunen 

har stået bag realiseringen af projektet. 

Mads forklarede forsamlingen om 

det forudgående arbejde, og hvad der 

mangler, inden vi kan tage det nye i 

brug. Der er bl.a. aftalt ramning af pæle, 

således at der bliver plads til store både 

på den yderste halvdel af vestsiden af 

broen. 

Næste projekt der er sat i søen er udvidelse 

af klubhuset og etableringen af 

større forhold for juniorafdelingen. 

Søren Overgaard har udarbejdet et projekt, 

som vi gerne vil fremvise her i aften. 

Der er ophængt tegninger, hvor i 

kan se de tanker og ideer, der ligger for 


en udvidelse. Vi ønsker bl.a., at projektet 

skal finansieres fuldt ud. Det vil sige, at 

vi som udgangspunkt ikke regner med, 

at medlemmerne, som sidste gang, skal 

udføre noget arbejde. Det betyder, at der 

skal udarbejdes et materiale som grundlag 

for ansøgninger til fonde og andre 

institutioner, der kunne tænkes at sponsorere 

et sådant projekt. Bestyrelsen vil 

nedsætte et udvalg, der varetager dette 

arbejde. Formanden gav ordet til Søren, 

der kort gennemgik projektet. 

Afslutningsvis henledte formanden opmærksomheden 

på den efterfølgende 

middag, hvor der var lagt lidt ekstra på i 

jubilæumsåret. 

Beretningen blev godkendt med applaus. 

Punkt 3. Forelæggelse af regnskab. 

Der var uddelt regnskab til forsamlingen 

og Birgit løb regnskabet igennem. 

Punkt 4. Forelæggelse af budget og 

aktivitetsplaner samt fastlæggelse af 

kontingent. 

Birgit gennemgik budgettet, der balancerede, 

men ikke havde meget råderum. 

Bestyrelsen forudsatte, at de enkelte arrangementer 

bliver gennemført, så de 

hviler i sig selv økonomisk. 

Aktivitetsplanen er optrykt i Signalmasten, 

men vil løbende blive suppleret efterhånden, 

som udvalgene får planlagt 

de sidste aktiviteter. Hold derfor øje 

med hjemmesiden. 

Endelig indstiller bestyrelsen, at kontingentet 

fastholdes på sit nuværende niveau. 

Dirigenten fastholdt, at der skulle være 

klarhed over afstemningen og bad for- 

samlingen forholde sig til regnskabet i 

første omgang. 

Der var ingen kommentarer til 

regnskabet. 

Budgettet blev godkendt af forsamlingen. 

Indstillingen vedrørende kontingentet 

blev fulgt. 

Punkt 5. indkomne forslag 

Der forelå ingen forslag. 

Punkt 6. Valg til bestyrelse 

Jens Linnet og Birgit Tjørnemark var på 

valg og genopstillede begge. 

Der var ikke andre kandidater. 

Forsamlingen valgte med applaus de to 

kandidater. 

Punkt 7. Valg af to suppleanter 

Gunnar Langkilde og Bent Noer blev 

genvalgt 

Punkt 8. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant. 

Leif Werge og Jørn Søllingvrå blev valgt, 

med John Petersen som suppleant. 

Punkt 9 Evt. 

Udvalg – der blev foreslået uændret 

sammensætning af udvalg. 

Dirigenten takkede for god ro og orden 

og konstaterede, at det var den korteste 

generalforsamling han havde oplevet i 

Bogø sejlklub. 

Indlæg til næste års 

Signalmast modtages med 

glæde på 



Generalforsamling lørdag 

den 19. januar 2013 kl. 17 i 

Bogø Forsamlingshus 

Dagsorden: 

1) Valg af dirigent 

2) Bestyrelsens beretning 

3) Forelæggelse af regnskab 

4) Forelæggelse af budget, aktivitetsplaner 

og kontingent 

5) Indkomne forslag 

6) Valg til bestyrelsen: 

På valg er: 

Jan Tjørnemark 

Høppermann 

Bægaard 

7) Valg af to suppleanter 

8) Valg af to revisorer og 1 revisorsuppleant 

10) Eventuelt 

Efter formaliteterne er der middag, 

tilvirket af glade og arbejdsomme 

medlemmer. Pris 200 kr. Det er ikke 

meningen at arrangementet skal 

give overskud, men udgifterne skal 

blot dækkes. 

Bindende tilmelding til 

jlinnet@dadlnet.dk (eller ved en 

seddel i formandens postkasse) 

senest søndag den 13. januar. 

Æresmedlem Charles Kristensen 

er sejlet bort… 


En af medstifterne af Bogø Sejlklub, den 

legendariske Kaptajn Charles Kristensen, 

døde i efteråret efter lang tids 

svækkelse. Charles var ”rigtig” Bogø’er. 

Uddannet skibsfører, sejlede verden 

rundt, har betjent et utal af kvinder og 

endte traditionen tro på fødeøen. Men 

ikke for at falde til ro. Der var altid larm 

og sjov omkring ham, både som kaptajn 

på Bogøfærgen og som havnefoged. Han 

holdt underholdende og ofte lidt grænseoverskridende 

taler og var en særdeles 

markant personlighed. Lidt ejendommeligt 

for denne type var han en 

stor dyreven og passede syge og forkomne 

dyr i hjemmet. Der lå f.eks. en 

stor hankat i håndvasken, men det gjorde 

nok ikke så meget… 

Jeg besøgte ham for nogle år siden fordi 

han lå med lungebetændelse. Da jeg åbnede 

døren, hørte jeg en konstant 

brummen fra et værelse, der viste sig at 

være badeværelset. Da døren gik op så 

jeg et kæmpemæssigt destillationsanlæg 

placeret i badekarret. Man taler om 

egenomsorg hos ældre – det havde Charles. 

En meget stor dag for ham var 90 års 

fødselsdagen. 


Den blev afholdt i klubhuset med menuen 

fra den tv-kendte film, der vises nytårsaften. 

Godt 30 mennesker i smoking 

og kjole – Freddy Breck i sweater deltog. 

Maden var perfekt trods de trange køkkenforhold. 

Talerne var morsomme og 

aftenen sluttede med at gode medlemmer 

puttede Charles i seng. 

Charles kunne godt have en lidt speciel 

form for humor. Således oprettede han 

for mange år siden en bankboks i Nordea. 

Han forklarede, at klubben efter 

hans død måtte åbne den og derfor var 

det naturligt, at klubben betalte for boksen, 

så længe han levede. Kasseren og 

undertegnede fik derfor efter hans død 

fat i de to nøgler og var meget spændte 

på, hvad boksen indeholdt. Det var 

bankbestyreren også, som iagttog, at vi 

med rystende hænder åbnede boksen. 

Den indeholdt en tom papkasse… 

Æret være hans minde. 

Datoer for årets aktiviteter i 

Bogø Sejlklub 

vil ligge på klubbens 

hjemmeside: 

http://bogoe-sejlklub.dk 

Ny bølge i juniorafdelingen 

Af Thomas Mulbjerg Bægaard 

Sidste sæson var præget af et stort og 

forventeligt frafald, samt genopbygningen 

af juniorafdelingen med nye 

medlemmer. 

I slutningen af sæsonen havde vi opbygget 

en lille og solid kerne af drenge og 

pige med håb om lyse tider den efterfølgende 

sæson 2012. Det var derfor med 

nogen spændingen, vi skød sæsonen i 

gang - kunne vi endnu engang tiltrække 

nye sejlere til klubben? Ja det lykkedes 

til fulde - faktisk kom en ny bølge af sejlere 

til klubben. Det var en skøn blanding 

af drenge og piger, både kendte, 

men også helt nye ansigter. Vi kunne således 

i slutningen af sæsonen mønstre 

15 aktive sejlere 8 piger og 7 drenge. 

Fokuspunkter i indeværende år har været 

at konsolidere medlemstallet, uddanne 

og indkøre nye ungdomsinstruktører 

og implementere DS Diplomsejlerskole. 

Dette har bevirket en stærk introvert 

klubadfærd. Det eneste som således 

har været uden for øen er vores følgebåd 

som Næstved Sejlklub lånte i forbindelse 

med OK-jolle VM i Køge, dejligt at kunne 

hjælpe. 


Vi har i år delt gruppen af sejlere i to, 

begyndere i optimistjoller og øvede i 

plastikjoller (Tera og Feva). Det har 

træningsmæssigt betydet, at begge 

grupper har fået den fornødne bevågenhed 

til, at vi har kunnet fastholde specielt 

de nye sejlere. Endvidere har vores 

nye ungdomstrænere gjort deres til at 

skabe kvalitet i undervisningen. Dette 

har kun kunne ladet sig ved Jan Tjørnemarks 

generøsitet, idet han har stillet 

sin jolle til rådighed hver mandag aften, 

således at vi har rådet over to følgebåde. 

Vi i juniorafdelingen er taknemmelige 

for, at der nu igen er taget initiativ fra 

klubbens medlemmer til at forbedre 

forholdene for juniorerne med mulig 

udvidelse af klubhuset og bedre faciliteter 

til opbevaring af vores materiel. Vi 

krydser fingre for, at det store fondsarbejde 

bærer frugt. 

Som altid sluttede vi sæsonen med fællesspisning, 

hygge og vandgang til trænerne. 

Stort tillykke til Hans Morten, 

som meget fortjent fik pokalen for godt 

kammeratskab og udvist sejlerglæde. 

Det er ikke uden en vis stolthed, at det er 

lykkes os at få uddannet Camilla og Martin 

til instruktører under Dansk Sejlunion. 

To sejlere, som kom til os for flere år 

siden og som nu leverer tilbage – ringen 

er sluttet – en ny bølge sat i bevægelse. 


Juniorsejlsæsonen 2012 

Af Martin Graff Jørgensen 

2012 blev mit første år som uddannet 

træner i Bogø Sejlklub. Det blev en 

god sæson med masser af spændende 

nye ting at prøve af. 

Vejret var ikke altid lige meget med os, 

men specielt den sidste halvdel af sæsonen 

blev brugt på rigtig mange 

spændende aktiviteter på vandet. 

Camilla og jeg har sammen stået for det 

meste af træningen af de nye dejlige 

unger, der kommer til klubben hvert år. 

Vi er så småt begyndt at bruge Dansk 

Sejlunions Diplomsejlerskole, en mere 

målrettet metode, der også gør det lettere 

for de unge at følge med i, hvad der 

skal laves til den næste træning. 

Sæsonen blev afsluttet med diplomer til 

samtlige elever for deres flotte indsats i 

løbet af sæsonen. Vi (Camilla og jeg) 

afprøvede nogle forskellige undervisningsmetoder 

i løbet af vores træning, 

og specielt i det første halve år, hvor vejret 

ikke altid var lige meget med os, syntes 

jeg personligt at øvelser hvor 

instruktørerne selv deltager nede i vandet, 

var meget givende, måske ikke så 

meget for det tekniske, men meget for 

fællesskabet og båndet mellem træner 

og elev. 

Som en del af min uddannelse som 

træner, var det også påkrævet at opnå et 

speedbådscertifikat (speciel tak til Jens 

Peter Illum for den store hjælp 

undervejs og en stor tak til klubben for 

finansieringen af certifikatet). Efter at 

have fået certifikatet blev træningen 

gjort noget nemmere, nu kunne vi have 

to følgebåde på vandet og Camilla og jeg 

kunne have fuld fokus på vores elever, 

det gjorde det også nemmere for os at 

kunne arrangere vores træning og lave 

nogle små lege som eleverne (og trænerne) 

syntes godt om. 

Jeg vil gerne takke specielt Thomas, 

Camilla og alle mine dejlige elever for en 

rigtig god sæson, og jeg ser frem til en 

endnu bedre sæson i 2013. 

Tak for støtten til Bogø Sejlklubs juniorafdeling! 


Øjenvidneberetning fra 

Gåbense 

Af Fru Jane Holm 

Nu ligner det jo så heller ikke noget, 

at Leif Werge vælger at fejre sin 60 

års fødselsdag en fredag morgen i 

klubhuset. Og det ligner da slet ikke 

noget at lægge begivenheden lige 

nøjagtig på selvsamme fredag, som 

der senere på dagen skal påbegyndes 

den traditionsrige Gåbense-tur! 

Den gode Werge havde indbudt til overdådig 

brunch fra ved 9-tiden. De morgenfriske 

sejlere mødte for en sikkerheds 

skyld op kl. 7.30, for det var jo en 

lang og begivenhedsrig weekend, der 

ventede, så det nyttede ikke noget at ligge 

og snue. Til at fordrive den værste 

ventetid indtil den lokale varehusdirektør 

havde leveret morgenbrødet, var der 

heldigvis anrettet rigeligt med flydende 

væsker egnet til at stabilisere små, klare 

engangsglas, der ellers så nemt vælter. 

Det med at vælte bliver et tilbagevendende 

tema på denne tur! 

Da vi, som er flyttet væk fra denne skønne 

lysegrønne ø, således dannet ankommer 

til tiden – altså 9-tiden, er de 

morgenduelige allerede nået til formiddagskaffen. 

Hertil hører der naturligvis 

en lille haps-snaps med vise og det hele. 

Men herefter skal det så altså også gå 

lidt stærkt med at nå klokken 11bajeren, 

for nu iler klokken hastigt mod 

9:30, og der er nok at gøre med forberedelser 

til førnævnte Gåbensesejlads. Opgaverne 

er på forhånd fordelt: Den nybagte 

Faurbyfar, der havde aflyst endnu 

en kalenderfuld lidende patienter til 

fordel for en mere begivenhedsrig fredag, 

havde gang i et kobbel håndværkere 

han skulle svinge pisken over: der 

skulle isættes toilet – jojo du læste rigtig: 

Doktoren, der citeres for gennem mange 

år at sige: ’der skal ikke pisses i min båd’ 

har nu fået finere og mere bekvemme 

fornemmelser. Der skulle kalibreres instrumenter, 

hvilket er ganske nødvendigt, 

da det nye fartøj endnu ikke er opdraget 

til doktorens sejlrende. Køleboksen 

skulle også ha’ endnu et eftersyn, så 

indkøbte delikatesser ikke led overlast. 

Imens der således arbejdes hårdt på 

formandsbåden, har det reducerede, 

men dog til lejligheden forstærkede 

Rørkartel anderledes tidskrævende opgaver. 

Der skal fourageres til den voldsomt 

lange og strabadserende sejlads til 

Gåbense. For en besætning på 3 mand vil 

det sige i omegnen af 10 flasker spiritus. 

Det kan for den uvidende måske virke 

voldsomt, men er slet ikke for meget til 

en lang sensommersejlads, som dog 

trods alt indbefatter 2 overnatninger, 

heraf den ene i en havn, hvor yderligere 

indkøb ikke er mulig, samt med påregning 

af uindbudte, men altid velkomne, 

gæster om bord. Foruden ovennævnte 

indkøb omfattede indkøbslisten natur- 


ligvis også ingredienser til den Rørkartelske 

Bloody Mary og Cognac til kaffen. 

Øllet var naturligvis allerede lastet “Rørkartellet” 

er jo egentlig en oplagt skude, 

der grundet finanskrise og generel nedgang 

i byggeriet har set bedre tider. Før 

omtalte finansielle nedtur er den direkte 

årsag til at Rørlæggerformand J. Christensen 

har meddelt den undrende omverden 

at; ”jeg lukker sku’ firmaet” til 

stor ærgrelse for omgivelser og berørte 

myndigheder. IF’eren står på land påklistret 

et ”Til Salg” skilt. Derfor var det naturligt 

for 2/3 af rørkartellet, JC og GC, at 

indgå alliance med det lokale Tømrerrederi 

og tage hyre på én af dets Scancapper 

– Tenoren himself var begejstret 

ved udsigten til en lav-profil weekend 

med brødrene som gaster. Tenoren tvivlede 

dog på deres evne til at estimere 

det forventede væskeforbrug – så han 

havde også selv købt ind. 

Der er aftalt skippermøde og afgang kl. 

15:00. Da vi udenøs dannede derfor 

melder klart skib kl. 14:55, er havnen 

øde. Familien Werge har flyttet festen 

videre og Gåbense sejlerne har åbenbart 

klaret deres indkøb og klargøring på rekordtid 

– de er nemlig allerede i sikker 

havn i Gåbense! Det er dog som altid en 

fornøjelse at ankomme sidst, da man ikke 

får en chance for selv at finde en 

plads – den anvises – ikke af havnefogeden 

- men af ivrige Bogøsejlere -som dog 

trods alt også nærmest ejer havnen denne 

ene weekend om året! Man får heller 

ikke en chance for at komme både frem 

og tilbage til toilettet, før der ivrigt bankes 

og vinkes om bord på det gode Tudsefartøj. 

Her er der dametur med kaffe, 

Metaxa og dejlig fredagshygge. Som dog 

hurtigt opdages af John P, der er på 

rundtur i bådene og ivrigt genfortæller 

om sine glade dage og møde med en tidligere 

dansk top-politikker. 

Pludselig sker der det helt utilgivelige, at 

indkøbene alligevel er gået for stærkt for 

Rørlæggerne! Der er ikke noget Tabasco 

til føromtalte Bloody Mary. Tudsefar er 

sendt til egen båd for at redde miseren – 

man er sikker på, at det forefindes hos 

altid fornuftige fru Linda, der dog må 

melde, at hun blot kan bidrage med selleri-stilke! 

Tudsefar hidser sig straks op 

og belærer fruen om, at det jo ikke er 

grøntsagssuppe, der er tradition for at 

frembringe på nabobåden! Og det ligner 

da virkelig heller ikke noget, at selve følgebåden 

ikke er forsvarligt udstyret til 

sådan en sejlads! 

Hvad der derfor i stedet må findes på om 

bord hos Rørkartellet – altså i Tenor’ens 

99’er - for at begrænse skaden og ikke 

ødelægge fredagshyggen, kan der kun 

gisnes om. Men det siger sig selv, at en 

sådan katastrofe kræver stor opfindsomhed 

og trøst selv for hærdede søfarende. 

Men det er lige præcis hvad Bogø 

Sejlklub formår: Selv de største krisesituationer 

overkommes så festen kan 

fortsætte. Om bord på Formandsbåden 

nyder man den stille stund (altså uden 

kvindetale) og lægger an til et lille glas 

rødvin og en øl til den sidst ankomne 

Københavner – roligheden brydes dog 

hurtigt ved Musikprofessor P. Jespersens 

ankomst. I én kontinuerlig bevægelse 

for at hilse på Københavneren, 

lykkedes det Jespersen at vælte den just 

optrukne rødvin og rage et vinglas på 

gulvet, der splintrer i 1000 stykker. Heldigvis 

er der kanter på kortbordet, så 

rødvinen når ikke dørken, men ledes direkte 

ned i bordet og gennemvæder alle 

søkort og den ekstra håndholdte GPS, 

som formanden har gemt, hvis nu alle 


Høp’s installationer skulle svigte. Begejstringen 

hos Formanden er til at overskue. 

Derefter vælger man fra den gennemrestaurerede 

formandsbåd at tage 

karaflen i egen hånd og starte på middagen. 

Man har besluttet at ofre hele cognac’en 

på sovsen for at genskabe det gode 

humør, og komme sig over den fejlslagne 

Blodige Marie. Hvordan man har 

forestillet sig at komme igennem kaffen 

uden cognac står stadig hen i det uvisse, 

men stemningen er i top. 

Føromtalte Professor udfører, som traditionen 

foreskriver, ved sin entre til middagsbordet, 

med tapas- tallerken i den 

ene hånd, det svære kunststykke ”frit 

fald bag stolerække” – med efterfølgende 

bemærkning ”Nej, jeg kom ikke noget 

til …. og jeg tabte heller ikke noget” – 

dejligt at være omgivet af kapaciteter. 

Tilbage er der således kun at kæmpe sig 

igennem druer og humle, og alt ånder 

tilsyneladende lykkelig idyl og høj stemning 

i det lille klubhus i Gåbense. 

Stor er forbavselsen derfor, da en gæst 

om bord på Tudsebåden, der givetvis 

har måttet bidrage til at redde stemningen 

for Rørkartellet og Tenoren, allerede 

omkring kl. 20:30 ser ud til at være klar 

til at gå på køjen! Jeg har den store fornøjelse 

at have tilkilet mig en plads ved 

hr. Thomsen og afbryder naturligvis min 

middag for at hjælpe staklen på benene, 

da disse fuldstændig exer under ham, og 

han ganske vælter og ender på ryggen 

som en hjælpeløs skildpadde. Han burde 

have observeret teknikken hos Professoren 

nogle minutter tidligere. 

Lægen springer af gammel vane på benene 

for at besigtige skaden og konstaterer, 

at der intet usædvanligt er at bemærke 

for denne type sejlads. Af huma- 

nitære grunde føres den trætte mand 

dog på lægens anbefaling til køjs på 

Tudsebåden af Møller og doktoren selv, 

man er vel gentlemen. Han pakkes ned i 

agterkahytten under relativ voldsom 

protest, men efter en del overtagelse 

lykkedes det at få lagt ham til ro – af sikkerhedsmæssige 

grunde tændes kahytsbelysningen 

inden Tudsebåden forlades. 

De herrer Møller og Linnet benytter lejligheden 

til at lade vandet og nyde kulingen, 

som i mellemtiden har nået Gåbense-idyllen. 

Hr. Møller, der ikke har 

samme adgang til medikamenter, der 

kan effektivisere vandladningen, efterlades 

alene i blæsten – doktoren har tydeligvis 

travlt med at komme tilbage til 

festen og tilse hvorledes man klarer krisen 

med kaffe uden cognac! 

Den årvågne Hr. Møller opdager imidlertid, 

at det just så betænksomt oplyste 


Tudsefartøj nu er mørklagt! Han aner 

derfor, at den ombordværende gæst vil 

gøre dem følge og lade vandet til natten. 

Da kulingen imidlertid er taget til, blæser 

den stakkels - med modvind ganske 

uvante - gæst omkuld og vælter direkte i 

det iskolde vand, uden dog hverken at 

gøre anskrig eller tage fra i faldet. Hr. 

Møller, der står stabilt fast selv i modvind 

– han er jo gift med en hurtigtalende 

kvinde – hopper i vandet via Tudsebådens 

badestige og gør ihærdige og 

snarrådige forsøg – både på at hale gæsten 

om bord og på at anråbe det lystige 

selskab i klubhuset. Ingen af delene lykkes 

og først da en sjældent højtråbende 

Hr. Møller fylder døråbningen og brøler 

’Hjælp, og det skal fandengaleme være 

nu!’ kommer der fut i selskabet, der 

for et stund ganske glemmer cognacproblematikken. 

Herefter udspiller der sig en karikaturagtig 

sekvens af mærkværdigheder, der 

for læseren næppe ville være til at fatte, 

hvis det ikke var for nærværende sandhedsvidne 

– samt naturligvis den kendsgerning, 

at der netop er tale om en begivenhed 

i Bogø Sejlklub. 

Morten er sprunget i havet og er forsvundet 

under broen, hvor den forslåede 

gæst befinder sig lettere omtumlet, iskold 

og uden for verbal rækkevide. John 

Rulle, der er mere erfaren udi redningsdådens 

kunst, er på et splitsekund kun 

iført underbenklæder – et særligt syn. 

Tudsefar, der jo heller ikke er så høj, finder 

en stige frem, som han forsøger at 

stikke ned mellem lamellerne i broen. 

Tenoren, der trods alt er tømrer, og 

trods alt er en kæmpe af statur, flår resolut 

en stribe lameller af, læner sig forover 

og brøler, så selv kulingen forstummer: 

’Hva’ helvede laver du derne- 

de, Leif?’ Imidlertid når selvsamme tenor 

ikke at modtage et svar, dels fordi 

den forulykkede er gået i panik ved tanken 

om at skulle kravle på stiger med sin 

forslåede krop, men især fordi denne 

tenor taber sin nyerhvervede 5.000kr’s 

mobiltelefon i det mørke vand. De næste 

10-15 min. forsøger den ophidsede tømrer 

at overtale redningsmanden i det 

kolde element til at lade Hr. Thomsen 

vente og i stedet lige tage hans dyrebare 

telefon, som jo ligger lige der – han kan 

selv se den! 

Da Hr. Møller ikke lystrer, forsøger Tenoren 

sig med John Rulle i forventning 

om større forståelse hos en lokalt dannet 

mand, der vel nok kan forstå, at man 

som håndværker ikke kan undvære sin 

telefon med alle kundernes oplysninger! 

De øvrige medlemmer af Bogø Sejlklub 

hepper skiftevis på Tudsefar med stigeteorien, 

Tenoren med den mistede telefon 

og Ø-lægen med ”hold nu op med det 


der og kom op i Klubhuset!” Da dette 

scenarie har udspillet sig en rum tid, bliver 

det nok for selv en tålmodig skolefrøken, 

der med myndig stemme beordrer 

alle uvedkommende væk fra broen, 

hvorefter den fortumlede Hr. Thomsen 

bjerges og atter bringes til køjs, idet det 

nu formodes, at yderligere faretruende 

vandladning ikke bliver nødvendig. Idet 

selskabet genoptager udfordringen med 

kaffe og cognac ånder alt atter hurtigt 

idyl i den lille havn og historien ender 

lykkeligt. Det tager ca. 10 timer at varme 

Hr. Møller op til trods for at cognac faktisk 

tilvejebringes, og at der nu er oliefyr 

om bord på lægebåden netop for sådanne 

tilfældes skyld. 

Og hvad kan man så lære af det? Sejl aldrig 

ud uden tabasco! 

Klubben sender 

regelmæssigt meddelelser ud på 

e-mail. Hvis ikke vi har DIN, så 

send den til: 

webmaster@bogoe-sejlklub.dk 

Havneudvidelse, mastekran, 

havnefoged og arbejdsdage 


Vordingborg kommune er nu færdige 

med havneudvidelsen. De sidste sten 

lægges på molen i skrivende stund. 

Det er blevet et stort og flot bassin og 

klubben håber på, at de nye pladser hurtigt 

afhændes, så kommunen får penge i 

kassen og klubben nye, aktive medlemmer. 

Så vidt jeg forstår, er det samtidigt meningen 

at renovere ”hammeren” langs 

den gamle havn. Men så står vi efterhånden 

også med en moderne havn, som 

kan konkurrere om gæstesejlerne. 

Kommunen har ansat en ny havnefoged 

1. oktober. Han hedder Jesper og er meget 

sympatisk og interesseret i et godt 

samarbejde. Det er muligt, at vi skal lave 

en ”arbejdsdag” på havnen her i foråret. 

Måske kunne vi være behjælpelige med 

at føre el- og vandkabler ud på vestmolen, 

men vi må se, hvad der står øverst 

på hans ønskeliste. Vi siger samtidig tak 

til Jan Hansen for de mange gode år, han 

har haft opsyn med havnen. 


En aktiv sejler – selv om det drejer sig 

om en motorbåd! – hedder John Petersen. 

Han ejer et firma ved navn Dentool, 

som køber og sælger brugte maskiner. 

John har skænket havnen en meget flot, 

elektrisk mastekran og i den forbindelse 

havde vi en arbejdsdag på havnen med 

støbning af fundament og etablering af 

strøm langs den gamle havnekaj og ud til 

kranen. Vi arbejdede og kommunen leverede 

materialerne. En rigtig god kombination, 

som sagtens kan holde fremover. 

Kranens højde gør den velegnet til mindre 

sejlbåde men efterhånden er der en 

del høje master, som kræver en højere 

kran. Ulrik Raimund har derfor påtaget 

sig med hjælp fra ”Jupiter” at forlænge 

kranen her i vinter. Vi forventer, at den 

er i funktion når bådene søsættes. 

En stor tak fra klubben til John Petersen. 

I foråret havde vi faktisk også en dejlig 

arbejdsdag, hvor vi reparerede sydgavlen 

i klubhuset og malede hele molevitten. 

Det gik så godt, at vi også malede 

Bent Noers skur – men det er kun en lille 

tak for det store arbejde Bent altid udfører 

for klubben. Om aftenen fællesspisning. 

Tjek resultaterne 

for onsdagssejladserne på 

www.groensund.dk 

Kr. Himmelfartsturen 2012 

Af Linda Thusgård 

Turudvalget havde årsmøde den 17. 

november 2011 hos Otto Groegler. 

Det er her, at vi sidder og studerer 

kalendere, destinationer samt vejrprognoser 

for det kommende år. 

Ud over en ganske vidunderlig østrigsk 

middag fik vi også talt os til rette om de 

kommende udflugter. 

Kr. Himmelfartsturen er den udflugt, der 

efterhånden er størst opbakning omkring, 

og derfor er det da også turudvalgets 

fornemmeste opgave at gøre turen 

så spændende og oplevelsesrig som muligt. 

Vi har adskillige gange planlagt at sejle 

til Sakskøbing, men heller ikke i år blev 

det til noget. Maj måned viste sig fra sin 

kolde side og da vi nåede frem til torsdag 

den 17. maj kunne vi se, at vi godt 

kunne afbestille det reserverede klubhus 

i Sakskøbing. 

Men intet skal holde os tilbage – af sted 

skulle vi. I år havde formanden jo fået 

ny båd, og til sådan en stor og voldsom 

sejlmaskine skal der jo bruges manpower. 

Knud og jeg blev spurgt, om vi 

ikke kunne tænke os at komme med på 


jomfrusejladsen. Det lød godt, for om 

bord hos formanden bliver man altid 

godt beværtet. Ud over formanden og 

hans kone entrede også vores gode veninde 

Pia Loyau. Hun bor normalt i Paris, 

men var ikke bleg for at tage en tur med 

(i hvert fald ikke i begyndelsen). Grundet 

tiltagende vind enedes vi om at tage 

til Vordingborg Nordhavn som en begyndelse. 

Båden klarede sig godt – skar 

sig fint gennem vandet, men trods det 

høje fribord nåede vandet næsten ind i 

båden. Det må hertil siges, at det blæste 

18 m/s. 

I Vordingborg lå også fam. Spohr og da 

der også er rigtig god plads i deres båd, 

blev aftenserveringen klaret der. 

Næste stop blev Femø. Det var stadig 

halvkoldt og blæsende, men der var anbragt 

rigelige mængder forsyninger om 

bord, så ingen var ligefrem forkomne. 

Så omsider nåede vi Vejrø. 

Her var der indkaldt til sammenkomst i 

Sydstævnekredsen og omkring 35 – 40 

personer ankom i løbet af lørdagen. Det 

var meget hyggeligt, og formanden havde 

hjemmefra købt rigelige mængder af 

rødvin i firkanter samt chips. Han var 

meget usikker på, om der var for meget, 

men det passede vist meget godt, som 

dagen skred frem. 

Nu var vejret blevet dejligt, solen skinnede 

og vi kunne gå tur på den skønne ø. 

De var blevet færdige med deres sanitetsbygning, 

og det er vist det, man kan 

kalde storslået. Restauranten var ikke 

helt klar til forårets og sommerens indtog 

af sultne sejlere, men de havde noget 

halvgammelt øl, som vi kunne købe til en 

meget favorabel pris. 

Hjemturen gik i adstadigt tempo, da vinden 

lagde sig, så jernhesten måtte på arbejde. 

Husk at besøge 

klubbens hjemmeside på: 


Her kan du bl.a. finde nyheder 

om diverse aktiviteter 

i klubben. 

Nyheder bliver ofte sendt ud pr. 

e-mail, så sørg for, at din mailadresse 

er opdateret hos: 

webmaster@bogoe-sejlklub.dk 


Fællesture i 2013 

9-12/5 Kr. Himmelfartstur. Afhængig af vejret vælges en rute, hvor vi lørdag 

anløber Vejrø. 

Som sidste år er der her sammenkomst i Sydstævnekredsen, hvor 

bestyrelsen byder på et glas vin eller to. 

16/5 Aftentur til Sortsø. Vi mødes i Sortsø havn fra 17-tiden. 

21-22/6 Nyt tiltag!!! Vi mødes ved klubhuset ved 19-tiden og sejler så en 

aftentur og lægger os derefter for svaj natten over eks. vis i nærheden 

af Skallehoved. 



20-22/9 Gåbenseturen. 

Nye ideer er altid velkomne. 

Turudvalget. 

Har du husket at tilmelde dig spisning efter generalforsamlingen? 


Husk indlæg til næste års 

Signalmast 

modtages hele året meget gerne 

vedhæftet billeder til 


Tærø Rundt 2012 


For 23. gang blev kapsejladsen Tærø 

Rundt afholdt. Og som alle tidligere 

år – en succes. 

Vi var lidt færre både med 50 deltagere, 

men det er stadig langt den største kapsejlads 

lokalt. Vejret var perfekt og der 

var vind nok til at gennemføre den store 

bane. Claus Kildegård styrede konkurrencen 

med hård hånd og John Petersen 

lagde dommerbåd til. Vi har fortsat gode 

og trofaste sponsorer, der gør præmieoverrækkelsen 

til noget særligt. Og så 

spillede Thomas Breck og hans orkester, 

så dansegulvet var fyldt hele aftenen. 

Der er to forhold som får indflydelse på 

de næste år. Dels er der generelt en aftagende 

interesse for kapsejlads. Det 

mærker alle klubber og derfor er det 

meget flot, at vi har så mange deltagere. 

Med en mindre indsats og måske lidt reklamefremstød 

i Køge Bugt-området kan 

vi formentlig øge deltagerantallet til 60- 

70 både, hvilket er optimalt i forhold til 

teltets størrelse. Dels har vi efterhånden 

et underskud, der er en reel trussel mod 

arrangementet. 2012 gav et underskud 

på ca. 7000 kr. og det kan vi ikke holde 

til i længden. Det er helt klart teltet som 

vælter budgettet. Vi vil derfor prøve at få 

teltet sponseret i 2013. Alternativet tør 

jeg ikke tænke på. 


Stemningsbilleder fra Tærø Rundt 2012 


Sommeren med Fleur 

Af Marianne Engers 

Fleur kom i vandet. Fleurs motor kastede 

olieblandet vand i kaskader ud 

i motorrummet. Fleurs besætning 

moppede og moppede med klude 

bundet til en stang for at nå helt ned i 

bunden, hvor snasket lå og genspejlede 

vore udmattede øjne. 

Alt det der havde vi jo prøvet sidste år, 

vi havde regnet med, at det var fortid, og 

så sad vi der igen med kolde, forrevne, 

fedtede og stinkende hænder. 

Fleur blev visiteret til værftet i Rødvig. 

Der er langt til Rødvig, og motoren turde 

vi kun bruge et kort øjeblik for at komme 

ind og ud af havnen. 

Men et lille mirakel kom. Den dag, vi 

skulle af sted, opstod med en lun søndenvind, 

som førte os for sejl hele vejen, 

under den ene bro, under den anden 

bro, ind og ud af vriddet, under den tredje 

bro, gennem Bøgestrømmen og lige 

ind på en plads i Rødvig havn. 

Så blev det møgvejr igen, og jeg flygtede 

til København, hvor jeg var sikker på, at 

min datter havde brug for hjælp til en 

tilstundende 7 års tvillingfødselsdag. 

Benny havde jeg givet lov til at spise på 

restaurant, men om aftenen var der skybrud 

i Rødvig, så han gnavede i de tørre 

humpler om bord. 

Det tog os flere dage at komme hjem, 

men det var sådan set lige meget. 

Vejret blev godt igen, og vi tog på en lille 

rejse i Smålandshavet. Allerede dag et 

blev jeg et begreb rigere. I en rejseannonce 

opfordredes man til at ”lade sol- 

depoterne op”. Jeg læste det som ”soldepoterne”, 

og det gik rent ind i den lille 

sprække, der er mellem mit hjerte og 

mit visakort. 

Det var en skøn uge, plads i havnene, 

varmt nok til at grille om aftenen. På 

Askø, hvor vi ikke har været før, er der 

en lille kiosk, bemandet af frivillige, som 

fører det strengt nødvendige og kan bestille 

resten. 

Og så begyndte den egentlige ferie, hvis 

to folkepensionister har ret til at bruge 

det udtryk. 

I de 20 år, jeg har været under kaptajn 

Knudsens kommando, er jeg blevet lovet, 

at vi sejler, som vinden blæser, tager 

den med ro og bladder, bladder, bladder. 

På togt 21 blev det sandhed. Så megen 

sandhed, man nu kan forvente af et par 

ekspolitikere. For selvfølgelig havde vi 

da lavet et par aftaler om at træffes hist 

og pist, men im grossen Ganzen lykkedes 

det at holde ord. 

Vi fik fætre på 10 og 11 år om bord i 

Kalvehave og sejlede til Nyord. De fangede 

krabber, fik vand i deres store tunge 

kondisko, blev budt på hotdogs af et 

frokostselskab ved naturlegepladsen, og 

alt var skønt. Indtil næste dag, hvor det 

blæste så voldsk, at de voksne sagde: ”Vi 

bliver her”. Der udbrød lettere mytteri, 

og det idylliske Nyord blev omdøbt til 

Kedsomhedens Ø. Og så kunne vi heller 

ikke købe is! Alt var lukket. Men en sød 

pige på Lolles Gård kom da i tanker 

At sejle er at leve 


om, at hun kunne lave et par isdesserter 

fra menukortet. De var forrygende og 

kostede det samme som en død vaffel fra 

fryseren. 

Til trods for lysten til at skifte havn, 

havde de ingen interesse i for eks. at 

sidde ved roret, det var da så kedeligt. 

Men de var friske til andre opgaver som 

at klare agterfortøjningerne og sparede 

mig for megen springen rundt. Benny 

står jo langt inde i styrehuset og kan ikke 

tage sig af at fortøje noget som helst. 

Jeg prøvede en gang at få ham til at holde 

fast i rebet med hækankeret, så jeg 

ikke tabte det hele i vandet, hvis det var 

for slapt. Jeg kunne lige så godt have 

lukket en anakonda ind til ham. 

Vi højnede stemningen ved at sejle til 

tirsdagsmarked i Stege og tage pizzaer 

med hjem til aftensmad. 

De skulle egentlig have to overnatninger 

mere, men efter meget hvisken i kahytten 

kom den mest diplomatiske fætter 

op og sagde høfligt, at de nok begge havde 

overvurderet charmen ved livet til 

søs (sic!). Ikke fordi der var noget i vejen 

med selskabet eller forplejningen, det 

måtte vi sandelig ikke tro, men de ville 

faktisk gerne hentes snart. 

Det blev de så, og efter en uges tid mailede 

den enes mor, at sønnen havde 

meldt sig til søspejderne i Vedbæk. 

Efter et par dage på små øer kom vi til 

Svendborg i solskin, og så gjorde jeg solde-poterne 

klar. 

Vi lå langt inde i havnen, og bag havnehuset 

lå vores veninde, coasteren Karoline, 

og dannede scene for et band, der 

spillede Pink Floyd musik. Folk strømmede 

til, og vi kunne ikke se bandet, 

men nyde musikken, som var helt vidunderlig. 

I Slesvig skulle vi møde vore venner på 

Sylvester, som vi tit sejler en uges tid 

med. Det gjorde vi også, men det var 

sandelig ingen fornøjelsestur. Vådt og 

stormende; vi fulgtes med en armada, 

der var på vej til vikingetræf, de små vikinger 

måtte tage sejlet ned og ro mod 

vinden, hansekoggerne startede påhængsmotorerne, 

men de var også fra en 

mere oplyst tid. På land stod en anakronistisk 

mand og spillede sækkepibe i timevis. 

Sylvester sejlede videre og bød på middag 

næste dag. Den måtte vi melde afbud 

til i henhold til traktaten om ikke at 

døje unødigt ondt. De sendte et foto af 

desserten på mobilen. 

Vi lå i Maasholm lige ved Sliens munding, 

og der sker ikke meget, så bare for 

afvekslingens og indkøbsmulighedernes 

skyld flyttede vi tilbage til Kappeln. Jeg 

skal advare om, at der på de offentlige 

toiletter på kajen er skilte med: Rensning 

af fisk i håndvasken er strengt forbudt”. 


Sylvester flyttede sig mod Flensburg, og 

der sad vi i Kappeln og sang: 

’Langt ind i juli, hvor er det dog trist, 

skybrud og kulde og korte dage, 

sindet bøjer sig ned til sidst, 

ved ikke hvor det skal modet tage osv.’ 

Men vi bestemte os da så for også at tage 

mod Flensburg, vi havde jo aftalt at mødes. 

Vi lagde fra kaj, sejlede lidt, så på 

hinanden og hoppede ind i Maasholm 

igen. 

Nå, men vi kunne tage til Langballiggau, 

så var vi da på den rigtige vej. Det var så 

træls, det regnede, vinden var imod, og 

vi kom ingen vegne. I en af vendingerne 

faldt mit blik på det fjerne Danmark, der 

lå Sønderborg i solskin. Benny så det også, 

og skønt vi lige havde vekslet en 

masse euroer og ikke havde fyldt op 

med billig øl og sprut, behøvede vi dårligt 

se på hinanden denne gang, før roret 

blev lagt om. Vel i havn i solfyldte Sønderborg 

meldte den dårlige samvittighed 

sig. Nu havde vi igen svigtet Sylvester, 

som vi jo i hvert fald skyldte en 

bedre middag. Vi tilstod telefonisk og fik 

en kort sms: Vi mødes i Sønderborg i 

morgen. 

Så gik jeg på storkøb med udstrakte solde-poter, 

og vi havde en dejlig aften 

sammen. Vi aftalte at mødes i Dyvig næste 

dag. Vi tog sidst af sted og havde en 

skøn tur gennem Alssund for genua, 

smukt, smukt, smukt. Et par sømil før 

indsejlingen var vinden lige imod, og i 

stedet for at insistere på kryds, tilbød 

min gode mand at starte motoren. Det 

kunne han ikke. Det var aldrig sket før. 

Fjorden var bred, men heftigt trafikeret. 

Vi trak det blafrende sejl ind, det stressede 

det i forvejen stressede mandskab. 

Mens båden drev rundt, undersøgte 

Benny alt, hvad man nu kan, når man 

ikke er hverken elektriker eller mekaniker, 

men til ingen nytte. Op med sejl, vi 

måtte krydse og glæde os til at få en venligere 

vind, når vi var i indsejlingen. Det 

er et smalt løb, så vi lagde nødplaner, 

gjorde et anker klar og alarmerede Sylvester, 

så de vidste at vi havde et bette 

problem med at lande. Vel inde i fjorden 

drejede jeg på startnøglen, og ”Lo and 

behold”, som de siger derovre, gik den i 

gang. Vi afblæste alarmen, men blev alligevel 

mødt af ven i gummibåd, der havde 

reserveret os en bekvem plads (vendt 

skiltet). Benny og Sylvesters kaptajn, der 

faktisk er elektroingeniør, gik i gang 

med at rode med ledninger og løse forbindelser, 

en maritim sparken dæk. Damerne 

døsede med dameblade. Sluttede 

med en fiskemiddag på badehotellet. Og 

vi har ikke haft startproblemer siden. 

Vi vågnede til endnu en sommerdag og 

endnu en sommerkuling. Vores genua 

havde lidt skade og kunne ikke klistres 

fast i blæsten, så vi blev og tog en lang 

travetur i det flotte terræn, hvor der 

ifølge skiltningen ikke foretages vinterbekæmpelse. 

Lidt vel defensivt, syntes 

vi, de kunne tjene mange penge på at 

have evig sommer i det hjørne af landet. 

Sylvester skulle hjem til Assens og vi tog 

til Årøsund, hvor vi lå mellem to enorme 

motorbåde. Den ene havde en åben 

lounge med hvide skindflydere, den anden 

en terrasse med yndige kurvemøbler. 

Jeg satte lidt ukrudt i et tomt olivenglas, 

det skulle da ikke mangle! 

Et femtenårigt barnebarn havde meldt 

sin ankomst, hvis han kunne komme direkte 

fra København i tog. Det blev Middelfart, 

og jeg måtte lægge solde-poterne 

til side og forberede mig mentalt på, at 1. 

drengen elsker at bade, 2. hans mor el- 


sker at bade, 3. jeg bader kun nødigt i 

danske farvande, 4. hans mor er her ikke. 

Vi badede, og så var det heller ikke 

værre. Næste dag i Assens var det faktisk 

dejligt. 

Vi tog drengen med til Lyø, som var 

sommerfyldt til randen, men vi fik skviset 

os ind. Der blev drukket mange guldøl 

hos den lokale købmand, det var 

svært for en ædru husmor at navigere 

rundt i shoppen. En ung mand med hestehale, 

bandana og piercinger her og 

der spillede damernes ven, og jeg tænkte 

næsten højt, at det gik måske på Lyø, 

men på Bogø var bukser med elastik i 

taljen lig med 0 sex. 

Drengen fik bud om at hans storebror 

var hjemme fra ferie og havde en fed tshirt 

med til ham. Så nu skulle han hjem, 

om han så skulle skifte tog undervejs. Jo, 

som Fultons kaptajn og andre har sagt, 

sølivet modner. 

Det blev Fåborg, det øsede ned og for 

første gang på rejsen var der absolut ingen 

ledig plads, der var bred nok. Da så 

vi JOY fra Stege med Peter og Jytte ombord. 

De hjalp os med at lægge til op ad 

dem med næsen mod en bro. Jeg skulle 

springe i land med en fortøjning og stod 

udenpå prædikestolen. Det kan man 

selvfølgelig ikke gøre ret længe, og der 

hang jeg så i armene udenpå båden. Ved 

hjælp af de kæmpekræfter, jeg udvikler 

hver sommer, fik jeg klasket et ben op et 

sted og halede mig ind. Det gjorde ondt, 

og da båden lå ordentligt og det var min 

tur til at blive tjekket, var der en ulækker 

udvækst nederst på skinnebenet, 

form og farve som en rå frikadelle. Jeg 

viklede et elastikbind meget stramt om 

med Benny og barnebarnet som interesserede 

tilskuere. Bagefter syntes det lidt 

absurd, at patienten skulle klare det hele 

selv, men sådan er en husmors kår. De 

syntes, jeg lignede er væddeløbshest. 

Drengen blev sendt af sted, og vi andre 

blev enige om en sammenskudsmiddag. 

De naboer, der havde set ynksomt på os, 

da vi dyngvåde, og for mit vedkommende 

hængende i armene noget af tiden, 

klaskede os udenpå JOY, fik respekt, da 

Peter stod og langede overdådige lakseanretninger 

ned gennem vores luge. 

Vi cruisede lidt rundt i det sydfynske. I 

Ærøskøbing havde det lokale Røde Kors 

en lillebitte brugtbogsbix på havnen 

med høflig selvbetjening. Jeg kan blive 

oprevet, hvis klubhusene ikke har en 

bytte-bog hylde. En bog i hånden efter 

turen kan læge mange sår. Og en pose 

chips, selvfølgelig. 

I Lohals mødte vi Jane og Morten. Vi byttede 

bøger hos hinanden, og de havde 

masser af chips. 

Og sådan gik det stille hjemad, hvor vi 

ventede på den næste lune periode, så vi 

kunne få lidt mere af det der ferie. 


Klubhusudvidelsen 


Et ihærdigt udvalg har i mange måneder 

arbejdet intensivt med klubhusudvidelsen. 

Søren har tegnet det nye køkken, terrassen 

og jolleskuret. Raimund har beregnet 

og Otto har lavet et kæmpe arbejde 

med udformning af ansøgningen til div. 

fonde. Joy har lavet et flot layout. Og vi 

andre har hjulpet så godt vi kunne. Der 

har været mange kontakter og møder og 

vi står nu stort set med den færdige ansøgning, 

der er afsendt til flere fonde. 

Andre fonde kræver mere detaljerede 

oplysninger og det arbejdes der fortsat 

på. Vi håber så, at vi i løbet af foråret kan 

skaffe penge nok til projektet. 

Hvis det lykkes, vil der være en smule 

frivilligt arbejde, som vi selv skal lave. 

Det kan være malerarbejde og lignende 

ting. Selve opførelsen af huset foretages 

af et tømrerfirma. Det bliver spændende 

at følge. 

Foredrag om 35 års sejlads 

Min sejlads, som en begynder, der bliver grebet af sølivet, og som gradvis udvider 

territoriet fra Skandinaviske farvande til Europas floder og kanaler samt Middelhavet 

langs den spanske kyst. Det sker sammen med familie og venner, og i syv 

forskellige både. Det meste af tiden har der været små og store børn med. 

I klubhuset tirsdag d. 19. februar kl. 18.00 (spisning) 

foredraget begynder kl. 19.00 

Man bestiller dagens ret på "Stalden" senest søndagen før 

– eller man tager selv mad med 

-Jens 


Sommeren 2012 med 

–og uden Camilla II 

Af Linda Thusgård 

Når man nu har båden liggende i havnen, 

bør man da også bruge den. 

Sommerferien nærmede sig med hastige 

skridt. Det kunne man også se på vejret 

– det blev værre og værre. 

Men ligegyldigt hvad, sejle skal man! 

Det skulle vi så alligevel ikke. Noget var 

blevet utæt, hvor det i hvert fald ikke 

skulle være det, så tingen blev sendt til 

reparation og så stod vi der, hvor den 

første sommerferieuge tog sin begyndelse. 

Nu er der jo andre muligheder for ferie, 

selv om det for min kære mand er en 

nærmest uovervindelig ting at skulle 

væk fra Bogø på anden vis end med båd. 

Jeg fik lagt billet ind på et kroophold ved 

Silkeborg og lige ved Gudenåen. Hertil 

kom vi i regnvejr, men blev godt indlogeret. 

De havde også haft Vorherres 

vandmasser inde på livet. Deres vinkælder 

var oversvømmet, og alligevel var 

der ingen rabat på disse skønne flasker. 

Efter endnu et par overnatninger i det 

jyske drog vi fornøjede hjemad. Via 

Nordtyskland gik turen til Puttgarden, 

hvor min mand på det bestemteste mente, 

at der skulle provianteres. Han skulle 

jo købe ind til fødselsdagen. Her hos os 

omtales min mands fødselsdag kun som 

fødselsdagen, da det er den eneste han 

mener, at der er grund til at fejre. 

Vel ankommen hjem kunne vi konstatere, 

at båden nu igen kunne gøres sejlklar, 

og så gjaldt det bare om at komme 

afsted. Nu er det altså bare sådan, at når 

anden uge af ferien er gået, skal min søde 

mand altså være hjemme igen, da det 

med fødselsdagen så skal arrangeres. 

Men vi tog en tur i omegnen, og var i den 

uge velsignet med rigtig godt sommervejr 

hele ugen. 

Vi startede med Nyord og derefter gik 

turen til Præstø. Jeg havde helt glemt, 

hvor smuk en indsejling der er her. Køerne 

gik helt ned til vandet og nød det – 

tror jeg nok. Efter Præstø gik turen til 

Klintholm og igen fik vi den skønneste 

tur rundt om klinten. Solen skinnede, 

vandet var blankt – og som doktoren 

ville udtrykke det ”verdensklasse”. 

Næste destination var Hesnæs. Her er 

altså ikke så meget at se på. Men en 

rummelig havn. 

På vej tilbage til Bogø mødte vi ”Jens 

Lyn” samt fam. Spohr. Der blev byttet 

løgnehistorier over et par kolde drinks 

og så gik turen ellers hjem til Bogø igen. 


DM i L-23 og IF 2013 

SMG afholder i samarbejde med Bogø Sejlklub et stort stævne i perioden 

onsdag den 14. august til søndag den 18. august 

Det er to bådtyper med i alt 30-35 både. Og med 3 personer i hver båd skal 

langt over 100 personer serviceres. Vi har prøvet det før, hvor der var DM for IF 

i Stege. Bogø hjalp til og vi fik et fornuftigt beløb ud af det. Men det var også 

meget sjovt at deltage i det praktiske. Det bliver Stubbekøbing som lægger lokaler 

og havn til. 

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og få nogle dejlige sommerdage, hvor vi 

hjælpes ad. Der er brug for mange mennesker til madlavning og andre praktiske 

ting. 


Skal – skal ikke – Skalø 

Oplevet og fortalt af Arne Gotved 

GASEN af Nyhavn og Lindebroen 

55.57,4’ N. 11.21,4’ E. 

På rejse fra Bogø til Træskibs Sammenslutningens 

(TS) pinsestævne 

2012 i Marstal. 

Onsdag før pinse 

Klokken er 8 – vinden er midlertidig løjet 

og der er en anelse vand under kølen 

– tidevandet har lettet os fri af bunden – 

GASEN er let bortset selvfølgelig fra fortøjningerne. 

Selv om vi i følge vejrvarslerne først skal 

gå af i morgen, hvis vi skal have magsvejr 

til at komme videre vestover, var 

det måske en god ide at benytte højvandet 

og komme ud af havnen og det grunde 

vand, og sejle de få sømil til Onsevig, 

hvor vi så kan afvente det konfortable 

vejr. 

Vi ligger i Skalø Havn, hvor østenvinden 

har frit løb over den lave dæmning til 

Fejø, men ellers er det et af de skønneste 

steder, man kan havne i i Danmark, og et 

mangeårigt ønske på GASEN er gået i 

opfyldelse – mere om det senere. 

Vi er to om bord – den sædvanlige besætning 

med bagbords styrmand og 

styrbords bagmand – og vi er for dem 

der ikke kender os, et ældre ægtepar 

(for længst pensionerede) med en god 

bagage af erfaringer med vores skib. 

Bagmanden gennem 35 år, og styrmanden 

har været påmønstret i 25. Så alt er 

vel bortset fra, at det begynder at knibe 

med hørelsen. 

Der bliver taget en hurtig beslutning 

– rejerusen tømmes for en pot rejer – og 

så af sted, selv om vi mister en dag i paradis. 

Og dog – vi var ikke hurtige nok - der var 

alligevel for lidt vand i havnehullet, og 

efter få meter står vi urokkelig fast. 

Hverken vedholdende fuld kraft frem 

eller ditto bak flytter os af stedet, selv 

om plutten hvirvles op og der dufter af 

kulbrinte. Vi ligger med østre molehoved 

fire meter agten for roret, og vestre molehoved 

5 meter til styrbord. Og hvad 

gør man så lige med 12 tons, der ikke vil 

flytte sig, og et lavvande der er på vej? 

En venligsindet morgenturist kommer 

til hjælp og får fumlet en forhalingsline – 

der kommer over i andet kast – rundt 

om en pullert på vestmolen, men lige 

meget hvor meget vi haler ind, flytter vi 

os ikke en tomme, så vi siger tak for 

hjælpen. 

Så kommer lassokastet til molepullerten 

agter, så vi bliver bundet fast i begge ender, 

og nu lykkes det at forhale så meget 

agter at forskibet slipper lidt og kan hales 

tættere på molehovedet til styrbord, 

så vores slusebrædt – et fire meter langt 

kalmarbrædt – kan nå over, så vi selv 

kan arbejde fra land. Næste skridt er en 

lang trosse fra skudens agterpullert til 

vestkajen som vi lige har forladt, så vi 

kan få et vinkelret træk fra land til agterskibet 

– men intet flytter sig, hælen er 

groet godt fast i bunden. 

Hvad gør nu en klog – ”gode dyr er rådne” 

– vi spærrer havneindløbet totalt. 

Det giver ikke mening at sætte jollen i 

vandet og ro et anker ud, vi må hitte på 

et taljetræk til kajen eller – eller - eller 

praje den jolle, der netop sejler forbi et 

stykke ude med tre unge mænd, der 

dørger hornfisk. Yes. 


Når nøden er størst er hjælpen nærmest, 

og den næste halve time kommer det 

hele på plads med den ekstra manpower. 

Fire mand i træktovet gav langsomt, 

ganske langsomt, et bedre resultat - GA- 

SEN lettede, så den kunne hales agterover. 

Et par mindre fiskerbåde (de to andre 

skibe i havnen) forhales, så vi kan fortøje 

yderst på østkajen, hvor der er mest 

vand og den gunstigste position for at 

komme ret ud af havneløbet. 

Vi siger tak for hjælpen, øller bliver 

knappet op og snakken går inden vores 

hjælpere vender tilbage til hornfiskene i 

Ståldybet. 

Det er fint at møde mennesker på den 

måde, dagen er stadig ung – klokken er 

kun halv elleve – og bagbords styrmand 

bemærker, næsten muntert, at nu må 

det være tid til morgenmad – det med 

morgenstrækningerne er i den grad 

overstået – vi har god tid, og ligger fint 

på Skalø, som vi egentlig havde både 

planlagt og glædet os til. 

Mit første kendskab til Skaløs eksistens 

var en invitation til GASEN fra OTTO 

MATHIASEN til at fejre Mette og Finns 

sølvbryllup i 1996, i den lille havn, der i 

indbydelsen - med rette - blev beskrevet 

som et af Guds bedste steder i vores 

hjemlige sejladsområde. 

GASEN havde desværre andre sejlplaner, 

men afbuddet var til at bære, da søkortet 

blev studeret – vanddybden i 

havnen var opgivet til 1,2 m og vi stikker 

1,65. 

Efterfølgende fik jeg at vide, at det havde 

været en flot fest – på trods af at OTTO 

MATHIASEN stikker det samme som 

GASEN. (OTTO er en klinkbygget rundgattet 

jagt bygget i 1898 som fiskeskib 

og handelskvase – 41 fod lang plus bovspryd, 

18 fod bred, med en dybgang på 5 

fod) 

Senere har vi - når vi anduvede Dybvig 

på Fejø - cyklet ud til Skalø, der er ’landfast’ 

med en smal dæmning fra draget på 

Fejøs nordvestlige hjørne. Og hver gang 

har vi fået at vide, at der var vand nok til 

os (1,9 m) – en af gangene med den tilføjelse, 

at det nok var med vilje, at der ikke 

var sendt en rettelse til Kort- og Matrikelstyrelsen. 

Den lille havn er familien 

Bangs private selvbyggede fiskerihavn, 

og ’der skulle da helst ikke komme for 

mange’. Men vi skulle selvfølgelig altid 

være velkomne. 

Først i år, hvor vi allerede satte kursen 

fra Bogø mod Marstal mandag morgen - 

med en herlig sejlads for fulde sejl – passede 

det så med at opfylde ønsket, så det 


gamle ’skal ikke’ blev til et ’skal’, og sidst 

på eftermiddagen listede vi så ind på det 

lave vand og - skulle det vise sig – på 

lykkelig og uforståelig vis, fik anduvet 

havnen endda på trods af, at indsejlingsbøjerne 

var inddraget for at blive malet. 

Helt problemfrit var det nu ikke – det 

var tungt at forhale til kaj – vi ’lugtede 

grunden’. 

Næste dag – tirsdag før pinse – kom cyklerne 

frem, og Fejø blev checket af. Møllen 

havde fået vinger på, og Dybvig Havn 

lignede sig selv bortset fra, at det meste 

af jollebroen ikke havde overlevet vinterens 

is, så begge drivkvaserne lå inde i 

havnen klar til at sejle til pinsestævnet i 

Marstal, som vi også selv er på vej til. 

Gamle venner kom senere på besøg på 

GASEN, og dagen endte med den flotteste 

solnedgang suppleret med friskplukket 

malurt i snapseflasken. 

Torsdag før pinse 

Klar til afsejling klokken 06.00 ved højeste 

tidevand. Søren (der både har rødder 

på Bogø - er medlem af Træskibs Sammenslutningen 

- og bosat lige på den anden 

side af Draget) er tidligt ude med 

hunden, og runder netop havnen, da vi 

kaster los med fuld fart frem på maskinen 

og gennemfører en sejlads på en hel 

bådslængde inden vi igen sidder fast og 

for anden gang spærrer havneindløbet 

for alt andet end kajakker. Så er det igen 

tid til morgenstrækninger. Søren hjælper 

os med alle mulige tov-øvelser, men 

resultatet er og bliver, at GASEN ikke 

kan komme flot uden et alvorligt slæb, 

hvis ikke vi skal spærre havnehullet til 

vinden går i vest – hvilket giver højere 

vandstand - som vejrmeldingerne lover 

efter pinse. 

Noget må gøres, koste hvad det vil, og 

Søren lover at prøve at kontakte en slæbebåd 

han kender. Og minsandten om 

der ikke er telefonkontakt efter et par 

timer – hurra - vi får assistance fra søsiden. 

Jollen bliver sat i vandet, det meste af 

vores tovværk bindes sammen, klar til at 

blive roet ud til slæbebåden. Da den ankommer 

afprøves forsigtigt hvor tæt den 

kan komme på havnen, og det viser sig 

heldigvis, at vores tovværk rækker. 

Slæbebåden var i øvrigt et aldrende 

slidt, men stadig smukt, nittet jernfartøj 

fra 1898, der lignede noget der kunne 

blive erklæret bevaringsværdigt. 

Tilbage på GASEN er alt klart – maskinen 

sættes på fuld kraft frem, og slæbet begynder 

uden, at der sker andet end, at vi 

flytter os en halv meter inden trossen 

springer. På den igen – med samme resultat. 

Den gode skipper på slæbebåden finder 

et par absolut gamle, men håndledstykke, 

nylontrosser frem, som jeg med megen 

besvær får bundet sammen med en 

reglementeret ’sømandsknude’ der dårligt 

kunne være i optimistjollen, og det 

hele starter forfra. 


Det siges at ’tredje gang er lykkens gang’ 

og her passede det. Langsomt gik det, 

men efter nogen tid slap bunden endelig 

sit jerngreb, så GASEN blev trukket fri af 

havnehullet og bumpede over nogle 

sandbanker ud på frit vand. 

Lettelsen var stor – ikke mindst da alt 

var tæt og eneste skade var et sprængt 

vaterstag. Der var vand under kølen, 

skuden var sødygtig, og pinsen var reddet. 

Men så kom det alvorlige – var der dækning 

i skibskassen til afregningen? 

Jeg var forberedt på en større udskrivning 

– men nej. Den gode skipper havde 

tidligere haft en båd i TS – han var inde i 

sagerne, og vidste hvem vi var og hvor vi 

skulle hen – så det kostede ikke noget. 

Det er på mange måder godt at være 

medlem af Træskibs Sammenslutningen. 

Efter denne generøse optakt anduvede 

vi Marstal sidst på dagen – i god tid inden 

stabelafløbningen af den totalrestaurerede 

skonnert BONAVISTA (en 

formidabel begivenhed med 5-6000 

mennesker på havnen, se den på 

www.youtube.com) lørdag, og Træskibs 

Sammenslutningens pinsestævne og generalforsamling, 

hvor GASEN - med gode 

venners, og ikke mindst slæbebådens 

hjælp – kunne deltage for 30. gang. 

Tirsdag efter pinse var der frisk vestenvind 

i Smålandsfarvandet, og vandstanden 

i Skalø Havn var 60 cm højere end 

ugen før – det halve havde været nok til 

os, men næste gang vi kommer til Skalø 

bliver det under alle omstændigheder 

igen på cykel. 


Royalt besøg i vores lokale farvand 


Øjenvidneskildring 

fra to matroser ombord 

på Jens Lyn... 

Af Jimmy, Ipsen og Jens Lyn 

I slutningen af maj blev formandens 

nye båd udsat for den første rigtige 

herretur. Ombord var en del af Rørkartellet, 

Jimmy og GC, en ussel 

kunstmaler ved navn Ipsen og ejeren 

- den rare formand dr. Linnet og senere 

kom Høppermann ombord. 

Det begyndte godt. Vi fik et par Fernet 

Branca'er og vinden var fin. Målet var 

Nyk. F. Da vi passerede storstrømmen, 

hørte vi en ejendommelig larm, der udmærket 

kunne stamme fra arbejdet med 

broen, men viste sig at stamme fra det 

gode skib Gasen. Her sad Gotved og spillede 

harmonika. Vi hilste pænt og fortsatte 

til Guldborg og sidst på dagen anløb 

vi Nyk. F., hvor Kildegaard ventede. 

Vi lagde til ved Vikingens klubhus og 

straks væltede det ind med sejlere, der 

ville beundre havnens smukkeste båd. 

Efter at der var handlet godt ind - de 

sædvanlige 5-6 retter - blev der tid til at 

nyde nogle genstande. Særlige personer 

kan fornemme det på lang afstand og 

ikke uventet dukkede vinduespudser Ole 

Monsson op, uden hund, men med stok 

af hensyn til den usikre hjemtransport 

senere. Sidst på aftenen blev Kildegaard 

afhentet, efter at han var faldet ned af 

stolen. Jimmy fulgte den svajende mand 

ind til kajen, hvor den nervøse hustru 

ventede. "Hvordan skal jeg få ham hjem" 

lød det usikkert. "Bare rul vinduet ned 

og kør ham en tur rundt i Nykøbing, så 

skal han nok blive frisk - og fortsat god 

nat" sagde Jimmy og efterlod den sønderknuste 

hustru med Kildegaard, der 

svarede med dybe rallelyde. 

Næste dag gik turen til Vejrø, efter vi 

havde besøgt fiskemanden. Det var tidligt 

på sæsonen og vi var eneste båd i 

havnen. Vi gik en tur på den smukke ø og 

opdagede, at tavernaen var åben. Vi nød 

solen og rehydrerede efter det hidsige 

sidste døgn. 


Der var generelt forbud mod at lave pølser 

ombord på Jens Lyn. Derfor var Ibsen 

lykkelig, da han så øens nye supertoiletter. 

Vi andre så ikke meget til ham 

resten af dagen. Der var masser af 

brænde til de nye, lækre havnegrille. 

Igen et stort måltid og Ibsen spiste for 

tre i forventningen om snarlige, varme 

toiletbesøg. 

I en frisk foran for tværs, sejlede vi mod 

Karrebæksminde, hvor Høppermann 

dukkede op. Han blev afleveret af Allan 

Tjørnemark, som efterfølgende deltog i 

den overdådige fiskefrokost. Musikprofessor 

P. Jespersen deltog også og fortalte 

engageret om den menu vi om aftenen 

skulle indtage hos ham. Stemningen var 

høj og vi fik besøg af Claus Winther, som 

lå ved siden af i en Najad 44. Dette fartøj 

var udstyret med en ismaskine, hvilket 

fik G.C. op på dupperne. KL. 17 kom Palles 

hustru og fragtede os til Karrebæk, 

hvor masser af mad og drikke ventede. 

Palle havde forberedt en lille klaverkoncert 

og alle var enige om, at det kun er få 

pianister, der kan spille så fremragende 

med en promille på 2. 

Ved midnat gik turen hjem til havnen. 

Forinden faldt Ipsen på knæ for den forundrede 

hustru og spurgte om det var 

muligt at overnatte i huset. Dels var der 

muligheden for at krybe ned til hende 

under den varme dyne, men vigtigst var 

bevidstheden om to lokummer, som 

kunne anvendes uden yderligere kommentarer. 

Næste morgen fyldte vi diesel på og 

havde en vidunderlig tur i let vind og 

strålende sol mod Sortsø på Falster, 

hvor Bogø Sejlklub havde aftenudflugt. 

Mange både dukkede op og stemningen 

var høj. Disse aftener i Sortsø er enestående, 

særligt efter en lang dag på havet i 

godt selskab. 

Jens Lyn havde bestået sin første prøve 

og lagt krop til et højrøstet og animeret 

selskab. 


Tillykke til nogle og – bedre held næste år til andre… 

-husk det er det at være med, der tæller… 


Bogø Sejlklub takker sponsorerne til 

Tærø Rundt 2012: 

Aktiv Hest, Stubbekøbing - Arne Gotved - Askeby Auto 

Barfod Skilte, Bogø - Bent Noer, Bogø - Bogø Kostskole 

Bogø Maskinstation - Bogø Møllelaug - Brede Vin – Brico 

Bryghuset Ivan Luffe - Café og Restaurant Bryghuset, Stege 

Café Stalden, Bogø - Curl & Care, Stege - Dagli' Brugsen, Bogø 

Danske Bank - Danske Bank, Stege - Din Tandklinik, Stubbekøbing Fanefjord 

Sparekasse – Ferrosan - Fiskernes Indkøbsforening, Stubbekøbing 

- GeoCenter Møns Klint Hotel Præstekilde 

Jacob's Montage, Marineafdelingen - Klinik for Fodterapi, Stege Kunstmaler 

Janus Ipsen, Bogø - Mr Mister, Næstved - Møns Bank Naesborg 

A/S - Nykredit - Palles An10rust, Vordingborg 

Palles Fragt & Autokraner A/S - Pd-klubben - Redoffice PKC A/S, Ringsted 

- Røstofte Maskinforretning A/S - Slagter Toft, Stege 

Snedker Tjørn, Bogø - Storstrøms Forsikring G/S 

Stubbekøbing Radio -TV - Svend Mogensen's Efterfølger 

Tinas Binderi - Thor Glas - www.SejlerNyt.dk - XL-BYG C. Aarslew- 

Jensen - XL-BYG Møns Tømmerhandel, Stege - XL-BYG P.W. Wulff A/S, 

Stubbekøbing - XL-BYG Stege Trælasthandel Aps 


Du kan læse de sidste tre års Signalmast online på

Signalmast - Bogø Sejlklub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?