Signalmast - Bogø Sejlklub

Sommeren med Fleur
Af Marianne Engers
Fleur kom i vandet. Fleurs motor kastede
olieblandet vand i kaskader ud
i motorrummet. Fleurs besætning
moppede og moppede med klude
bundet til en stang for at nå helt ned i
bunden, hvor snasket lå og genspejlede
vore udmattede øjne.
Alt det der havde vi jo prøvet sidste år,
vi havde regnet med, at det var fortid, og
så sad vi der igen med kolde, forrevne,
fedtede og stinkende hænder.
Fleur blev visiteret til værftet i Rødvig.
Der er langt til Rødvig, og motoren turde
vi kun bruge et kort øjeblik for at komme
ind og ud af havnen.
Men et lille mirakel kom. Den dag, vi
skulle af sted, opstod med en lun søndenvind,
som førte os for sejl hele vejen,
under den ene bro, under den anden
bro, ind og ud af vriddet, under den tredje
bro, gennem Bøgestrømmen og lige
ind på en plads i Rødvig havn.
Så blev det møgvejr igen, og jeg flygtede
til København, hvor jeg var sikker på, at
min datter havde brug for hjælp til en
tilstundende 7 års tvillingfødselsdag.
Benny havde jeg givet lov til at spise på
restaurant, men om aftenen var der skybrud
i Rødvig, så han gnavede i de tørre
humpler om bord.
Det tog os flere dage at komme hjem,
men det var sådan set lige meget.
Vejret blev godt igen, og vi tog på en lille
rejse i Smålandshavet. Allerede dag et
blev jeg et begreb rigere. I en rejseannonce
opfordredes man til at ”lade sol-
depoterne op”. Jeg læste det som ”soldepoterne”,
og det gik rent ind i den lille
sprække, der er mellem mit hjerte og
mit visakort.
Det var en skøn uge, plads i havnene,
varmt nok til at grille om aftenen. På
Askø, hvor vi ikke har været før, er der
en lille kiosk, bemandet af frivillige, som
fører det strengt nødvendige og kan bestille
resten.
Og så begyndte den egentlige ferie, hvis
to folkepensionister har ret til at bruge
det udtryk.
I de 20 år, jeg har været under kaptajn
Knudsens kommando, er jeg blevet lovet,
at vi sejler, som vinden blæser, tager
den med ro og bladder, bladder, bladder.
På togt 21 blev det sandhed. Så megen
sandhed, man nu kan forvente af et par
ekspolitikere. For selvfølgelig havde vi
da lavet et par aftaler om at træffes hist
og pist, men im grossen Ganzen lykkedes
det at holde ord.
Vi fik fætre på 10 og 11 år om bord i
Kalvehave og sejlede til Nyord. De fangede
krabber, fik vand i deres store tunge
kondisko, blev budt på hotdogs af et
frokostselskab ved naturlegepladsen, og
alt var skønt. Indtil næste dag, hvor det
blæste så voldsk, at de voksne sagde: ”Vi
bliver her”. Der udbrød lettere mytteri,
og det idylliske Nyord blev omdøbt til
Kedsomhedens Ø. Og så kunne vi heller
ikke købe is! Alt var lukket. Men en sød
pige på Lolles Gård kom da i tanker
At sejle er at leve
Signalmasten Bogø Sejlklub: http://bogoe-sejlklub.dk Side 20