Signalmast - Bogø Sejlklub

Sylvester flyttede sig mod Flensburg, og
der sad vi i Kappeln og sang:
’Langt ind i juli, hvor er det dog trist,
skybrud og kulde og korte dage,
sindet bøjer sig ned til sidst,
ved ikke hvor det skal modet tage osv.’
Men vi bestemte os da så for også at tage
mod Flensburg, vi havde jo aftalt at mødes.
Vi lagde fra kaj, sejlede lidt, så på
hinanden og hoppede ind i Maasholm
igen.
Nå, men vi kunne tage til Langballiggau,
så var vi da på den rigtige vej. Det var så
træls, det regnede, vinden var imod, og
vi kom ingen vegne. I en af vendingerne
faldt mit blik på det fjerne Danmark, der
lå Sønderborg i solskin. Benny så det også,
og skønt vi lige havde vekslet en
masse euroer og ikke havde fyldt op
med billig øl og sprut, behøvede vi dårligt
se på hinanden denne gang, før roret
blev lagt om. Vel i havn i solfyldte Sønderborg
meldte den dårlige samvittighed
sig. Nu havde vi igen svigtet Sylvester,
som vi jo i hvert fald skyldte en
bedre middag. Vi tilstod telefonisk og fik
en kort sms: Vi mødes i Sønderborg i
morgen.
Så gik jeg på storkøb med udstrakte solde-poter,
og vi havde en dejlig aften
sammen. Vi aftalte at mødes i Dyvig næste
dag. Vi tog sidst af sted og havde en
skøn tur gennem Alssund for genua,
smukt, smukt, smukt. Et par sømil før
indsejlingen var vinden lige imod, og i
stedet for at insistere på kryds, tilbød
min gode mand at starte motoren. Det
kunne han ikke. Det var aldrig sket før.
Fjorden var bred, men heftigt trafikeret.
Vi trak det blafrende sejl ind, det stressede
det i forvejen stressede mandskab.
Mens båden drev rundt, undersøgte
Benny alt, hvad man nu kan, når man
ikke er hverken elektriker eller mekaniker,
men til ingen nytte. Op med sejl, vi
måtte krydse og glæde os til at få en venligere
vind, når vi var i indsejlingen. Det
er et smalt løb, så vi lagde nødplaner,
gjorde et anker klar og alarmerede Sylvester,
så de vidste at vi havde et bette
problem med at lande. Vel inde i fjorden
drejede jeg på startnøglen, og ”Lo and
behold”, som de siger derovre, gik den i
gang. Vi afblæste alarmen, men blev alligevel
mødt af ven i gummibåd, der havde
reserveret os en bekvem plads (vendt
skiltet). Benny og Sylvesters kaptajn, der
faktisk er elektroingeniør, gik i gang
med at rode med ledninger og løse forbindelser,
en maritim sparken dæk. Damerne
døsede med dameblade. Sluttede
med en fiskemiddag på badehotellet. Og
vi har ikke haft startproblemer siden.
Vi vågnede til endnu en sommerdag og
endnu en sommerkuling. Vores genua
havde lidt skade og kunne ikke klistres
fast i blæsten, så vi blev og tog en lang
travetur i det flotte terræn, hvor der
ifølge skiltningen ikke foretages vinterbekæmpelse.
Lidt vel defensivt, syntes
vi, de kunne tjene mange penge på at
have evig sommer i det hjørne af landet.
Sylvester skulle hjem til Assens og vi tog
til Årøsund, hvor vi lå mellem to enorme
motorbåde. Den ene havde en åben
lounge med hvide skindflydere, den anden
en terrasse med yndige kurvemøbler.
Jeg satte lidt ukrudt i et tomt olivenglas,
det skulle da ikke mangle!
Et femtenårigt barnebarn havde meldt
sin ankomst, hvis han kunne komme direkte
fra København i tog. Det blev Middelfart,
og jeg måtte lægge solde-poterne
til side og forberede mig mentalt på, at 1.
drengen elsker at bade, 2. hans mor el-
Signalmasten Bogø Sejlklub: http://bogoe-sejlklub.dk Side 22