svampe21.pdf

Ekskursion til Catalonien og Pyrenæerne den 14-22/10
1989
Det hele startede meget tidligt lørdag den 14. oktober,
hvor vi spændt ventede på bussen fra Malagaekspressen.
Endelig kom den , og efter lidt pakken
om fik vi alle vore pakkenelliker ombord og forberedte
os på et langt døgns køretur.
Turen ned gennem Tyskland gik forholdsvis smertefrit
med diverse ryge- og spisepauser. Ved midnatstid
krydsede vi grænsen til Frankrig ved Mulhouse,
og resten af natten bragte os ned til Nimes, hvor vi
kunne sidde udendørs i lunt, solrigt vejr og spise
morgenmad. Syd for Nimes lå Camarque'en og den
franske middelhavskyst i skærende morgensol. I nattens
løb havde landskabet i sandhed skiftet karakter
- fra et fugtigt , frodigt, køligt nord til et skinnende,
svedent, skarpt og varmt syd med mange nøgne klipper
og spor af skovbrande i makien.
Ved middagstid om søndagen ankom vi trætte og
noget radbrækkede, men forventningsfulde til vores
hotel i Malgrat de Mar - en lille kystby ved Middelhavet.
Eftermiddagen var fri til udforskning af de
nærmeste omgivelser. Vi kunne f.eks. opleve kontrasten
mellem strandpromenaden med de nye, mere
eller mindre færdigbyggede turisthoteller, og primitivt
drevne markedshaver med rendevanding lige
bagved. Malgrat de Mar har også en ældre bydel med
et netværk af retvinklede gader og en ydmyg jernbanestation
med forbindelse til Barcelona, 70 km
sydligere .
Ved at følge en udtørret flodseng ind i landet og
tage en afstikker op mod et lidt højere liggende landskab
, kom man ind i en lille dal fyldt med steneg,
korkeg, aleppofyr og pinje. Efter nogen søgen i dette
tørre og fremmede landskab fandt vi hvad vi søgte:
Ærtetrøffel (Pisolitus tinctorius). Vi fandt også den
lille, typiske sydlige stjernebold Astraeus hygrotnetricus
og en ganske uanselig savbladhat Lentinelius
omphalodes på mosklædt jord. Det tegnede ganske
lovende. Blot vi kom lidt højere op i bjergene forventede
vi, at det blev fugtigt og at det ville myldre
med svampe. Sådan var det imidlertid ikke! På den