Vinter 2009 - Vester Skerninge Friskole

Billeder:
Jeg går forbi hjertestenen og
nærmer mig et frodigt fristed.
Udefra en levende, foranderlig
grøn mur, der pirrer sanserne og
inviterer ind til nærmere
bekendtskab. På lang afstand kan
man høre fuglene oppe i
trækronerne. Et sted derinde
fornemmer man børnelatter og
stemmer, der opløses af den
grønne mur. En røgsøjle stiger
dovent op et sted inde i midten. Et
barn jubler over at have fundet
den bold, der blev væk i foråret og
fra et andet hjørne høres kampråb
og forsvar af territorier og
nybyggede huler.
Et fristed med mange muligheder,
børn der er dybt optaget af at
være, lege, opleve, undres og
skabe. Voksne, der når de træder
ind i skoven, føler at de betræder
tærsklen ind i Nydningen, tænker
at her er godt at være, - skuldrene
ned, inspiration og åndehul.
Samvær med masser af tid. Jeg
ser: Forældrekaffe og
Farveladeafkrydsning ved
rustikke bænkesæt,
overbygningsfingerfletning, sang,
pileflet og snobrød over bål,
børnefødselsdag, undervisning i
billedkunst, gaiaundersøgelser,
filmoptagelser, møder på kryds og
tværs og med Anders' ord: What
ever.....
Længsel:
De kan på nuværende tidspunkt
knapt kaldes træer, -nærmere
udefinerlige kejtede pinde, med
mindre man kender de små
forskelle, der gør en bøg til en bøg
og en skovfyr til den ranglede
teenager med grønt strithår og
åbentstående læderjakke. På
samme tid er det en pine at plante
pinde med trevler i jorden i
novembersmat og frostfrit
regnvejr og vente på at netop
disse upersonlige
frit-op-i-luften-stritter, kommer til
at opfylde ovenstående drømme.
Fornuften og tiden viser at det gør
de, hvis man med Astrid Lindgren
blot har længsel og tålmodighed.
Ikke ligefrem dyder der
kendetegner vores tid. Jeg tror
det er sundt for os
hurtigspurtende mennesker at
blive mindet om at ting tager tid,
hvis man ønsker et godt resultat.
Man kan ikke være sikker på at
færdigkøbt rullegræs er garanti